Arkitektvirksomhedernes samfundsmæssige ansvar - CSR
|
|
- Rasmus Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arkitektvirksomhedernes samfundsmæssige ansvar - CSR Hvordan kan arkitekterhvervet som helhed og virksomhederne hver for sig arbejde med bæredygtighed og samfundsmæssigt ansvar? DANSKE ARK inviterer til konference om arkitektvirksomhedernes samfundsmæssige ansvar, CSR. Initiativet er en del af DANSKE ARKs forstærkede indsats vedrørende bæredygtighed i bred forstand. Konferencen gennemføres fredag den 28. november 2008 kl. 10:00-13:30 Det kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant, Søren Kirkegaards Plads 1, København Formålet er at få et grundlag for hvordan arkitektvirksomheder kan arbejde med bæredygtighed og tage et samfundsmæssigt ansvar. På generalforsamlingen umiddelbart efter konferencen, skal medlemmerne tage stilling til om DANSKE ARK skal indmeldes i FNs netværk for bæredygtigt, samfundsmæssigt ansvar, Global Compact og om DANSKE ARK generelt skal opfordre medlemmerne til at bakke om FN-initiativet. På konferencen er der indlæg om FNs Global Compact, den danske regerings CSR-handlingsplan, konkrete virksomhedsvurderinger, hensynet til menneskerettigheder samt indlæg om DANSKE ARKs initiativer. Der bliver mulighed for at diskutere, hvordan arkitektvirksomheder kan arbejde med bæredygtighed og samfundsmæssigt ansvar. Kl Kl Kl Registrering og morgenkaffe Velkomst. Pia Wiberg, formand for DANSKE ARK, Witraz Arkitekter Indlæg ved: Mads Øvlisen, professor og medlem af bestyrelsen for UN Global Compact, tidl. CEO for Novo Nordisk Helle Johansen, Head of Business Outreach, UNDP Nordic Office Thomas Frydenberg, Økonomi- og Erhvervsministeriet Mads Holst Jensen, Advisor, Institut for menneskerettigheder Mette Kynne Frandsen, næstformand for DANSKE ARK, adm. direktør og partner, Henning Larsen Architects Christian Lerche, direktør for DANSKE ARK Diskussion med indlægsholderne Frokost DANSKE ARK har udarbejdet dokumentet Arkitektvirksomhedernes samfundsmæssige ansvar, et baggrundsnotat. Dokumentet udsendes sammen med denne invitation og kan rekvireres hos bæredygtighedskonsulent Mikael Koch, DANSKE ARK, mk@danskeark.org. Tilmelding senest fredag den 21. november 2008 til sb@danskeark.org. Bemærk, at deltagelse i den efterfølgende generalforsamling - samme sted (kl ) - kræver særskilt tilmelding, jf. indkaldelsen. Spørgsmål vedrørende arrangementet og initiativet kan rettes til bæredygtighedskonsulent Mikael Koch (mk@danskeark.org), international konsulent Peter Theibel (pt@danskeark.org) eller direktør Christian Lerche (cl@danskeark.org).
2 Arkitektvirksomhedernes samfundsmæssige ansvar - baggrundsnotat Formål DANSKE ARK ønsker at sætte fokus på bæredygtighed og arkitekterhvervets samfundsmæssige ansvar. I dette baggrundsnotat beskrives nogle af de mange initiativer og muligheder inden for dette emne. Notatet har til formål at sætte arkitektvirksomhederne i stand til bedre at kunne vurdere mulighederne samt på et mere kvalificeret grundlag at kunne tage stilling til, hvorvidt virksomhederne og DANSKE ARK bør tilslutte sig FN-initiativet Global Compact. Bæredygtighed og arkitekter Bæredygtighed er igen sat på den nationale og globale agenda og denne gang med stor styrke. Globaliseringen, de markante klimaforandringer og hensynet til de begrænsede naturressourcer har været stærkt medvirkende hertil. Rammerne for mange bæredygtighedsinitiativer findes findes allerede i Agenda 21 og i Rio-deklarationen om miljø og udvikling ( Bruntland-rapporten ), som blev udarbejdet i forbindelse med FNs klimatopmøde i Rio i Heraf fremgår det, at bæredygtighed (sustainability) har tre hovedelementer: Miljømæssig, samfundsmæssig og økonomisk bæredygtighed. For arkitekter er det tilsvarende ikke nyt at tage bæredygtige hensyn uanset om man har kaldt det bæredygtigt eller fx miljømæssigt eller socialt ansvarligt. Gennem tiden har arkitekter med større eller mindre styrke været kendt for socialt og samfundsmæssigt engagement. Arkitekter skaber rammer for livskvaliteten for mange mennesker og bidrager gennem det byggede miljø til et værdigt samfund på makro- såvel som mikroplan. Gennem sine analyser, idéer, materialevalg og konkrete udformning af fx bygninger, byrum eller infrastruktur har arkitekten en betydelig indflydelse på økonomi, energi, indeklima, tilgængelighed, arbejdsmiljø og mange andre aspekter. Nogle arkitekter har valgt at gøre bæredygtighed til et særligt forretningsmæssigt speciale, mens andre mere nøgternt må tage stilling til fx energiforbrug eller tilgængelighed i forbindelse med konkrete opgaver. I et fag, der historisk har beskæftiget sig med fx socialt og menneskeligt ansvar, er det oplagt at stå frem i det offentlige rum og blive en del af denne agenda og positive opmærksomhed og gøre en forskel. Samlet set vurderes det, at bæredygtighed i bred forstand er et særdeles vigtigt tema for danske arkitektvirksomheder nu og fremover. De skal med andre ord tage stilling. Uanset om man agerer internationalt eller nationalt er der således mulighed for proaktivt at udvikle sin virksomhed ud fra fornuftige bæredygtige principper men man kan også blive tvunget til at indordne sig reaktivt, hvis der bliver stillet krav fra enten omverden eller forretningspartnere om ansvarlighed. Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar CSR CSR står for Corporate Social Responsibility eller på dansk virksomhedernes samfundsmæssige ansvar. CSR-begrebet bruges om virksomhedernes frivillige arbejde med sociale, etiske og miljømæssige forhold. Når virksomheder påtager sig et socialt eller samfundsmæssigt ansvar, handler det om etik og moral; det er det rigtige at gøre.
3 Når virksomheder og deres ledere agerer, er det et udtryk for deres værdier. CSR-krav mellem virksomheder og deres kunder og samarbejdspartnere bliver stadig mere udbredt. Virksomheder kan således blive bedt om at fremlægge deres CSR-politik i sin helhed eller inden for udvalgte områder (fx miljø eller menneskerettigheder) over for deres kunder. Dermed kommer CSR også til at dreje sig om bundlinien. Nogle udenlandske analyser indikerer, at de virksomheder, som har en formuleret CSR-politik, har større overskud end andre. Den danske regering fremlagde i foråret 2008 en CSR-handlingsplan, som bl.a. har til formål at udbrede forretningsdrevet samfundsansvar. Læs mere om handlingsplanen på: Det mest udbredte CSR-initiativ er FNs Global Compact, som beskrives i det efterfølgende kapitel. Men Global Compact er ikke den eneste relevante reference vedrørende bæredygtighed og CSR. Der findes også fx CSR-kompasset og Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Der kan søges relevant information på: og CSR kompasset er et mere praktisk værktøj specielt til håndtering af relationer til underleverandører. Det er således ikke så egnet for en organisation som DANSKE ARK. Men for medlemsvirksomhederne er her formuleret en række konkrete erklæringstekster vedrørende alle centrale CSR krav. Disse erklæringstekster kan virksomheden nemt og hurtigt samle i en CSR erklæring og printe ud til kunder og samarbejdspartnere. virksomheder. De fleste er ligeledes medlem af Global Compact. Det er derfor i ligeså høj grad et dansk netværk for implementering af Global Compact. Global Compact Global Compact er verdens største initiativ for virksomheders samfundsmæssige ansvar. Det er et internationalt initiativ, startet af FN, med den hensigt at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af de store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen. Global Compact gør det muligt for virksomheder over hele verden at tage aktiv del i løsningen af disse udfordringer. Global Compact har to hovedmålsætninger: - virksomheder opfordres til at støtte ti principper inden for områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption, og til at implementere disse internt i deres praksis - virksomheder opfordres til at bidrage med frivillige initiativer for at fremme mål om bæredygtig udvikling Virksomheder kan bidrage med frivillige initiativer enten internt i deres organisation, i deres produkters værdikæde eller ved at samarbejde med FN, den øvrige offentlige sektor eller frivillige organisationer. I en tid, hvor bæredygtighed og virksomhedsansvar er på dagordenen nationalt og internationalt, er det en oplagt mulighed - såvel for DANSKE ARK som forening og for medlemsvirksomhederne som selvstændige virksomheder at blive inddraget i denne agenda og benytte sig af det forarbejde, der allerede er gjort. Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling har opstillet et charter med 12 principper, det er et forsøg på en dansk udbygning af de ti Global Compact principper. Bæredygtighed og klima er nøgleord, mens menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder er nedtonet. Rådet har 26 danske halvstore og store 2
4 Global Compacts ti principper Menneskerettigheder 1. virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt proklamerede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelsesområde 2. virksomheden skal sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne Arbejdstagerrettigheder 3. virksomheden bør opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstagers ret til kollektive forhandlinger 4. virksomheden bør støtte afskaffelsen af alle former for tvangsarbejde 5. virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde 6. virksomheden bør støtte afviklingen af diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold Miljø 7. virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer 8. virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed 9. virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier Anti-korruption 10. virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, inklusiv økonomisk udnyttelse og bestikkelse Virksomheder opfordres også til at støtte bredere samfundsmål gennem konkrete CSRaktiviteter internt i virksomheden og i samfundet. Kort om implementering af Global Compact Global Compact handler om viljen til fortsat forbedring ikke om at skulle være et mønstereksempel Global Compact er i princippet universel, men i praksis fleksibel og åben for tilpasning I bestemmer selv omfang og hastighed prioritering er vigtig ikke alt er nødvendigvis lige vigtigt at starte med. Lav eventuelt en risikovurdering vurder den forretningsmæssige effekt af de enkelte tiltag Global Compact er meget mere end filantropi, og kommercielle motiver kan gå hånd i hånd med et samfundsmæssigt engagement synliggør og styrk eksisterende tiltag. Næsten alle virksomheder udfører allerede Global Compact -aktiviteter i en eller anden form vær kreativ og find vind-vind situationer både virksomhed og omgivelser skal have noget ud af det offentliggør en årlig statusrapport, f.eks. i forbindelse med årsregnskabet, med en beskrivelse af, hvordan virksomheden støtter Global Compact og dets principper. Hvad betyder Global Compact for danske arkitektvirksomheder Som beskrevet tidligere har danske arkitektvirksomheder en oplagt styrkepositon i forhold til arbejdet med bæredygtighed og CSR. Da Global Compact på samme tid er en globalt anerkendt, overskuelig og ubureaukratisk ramme for virksomheders CSR-indsats, vil det være oplagt at tilknytte sig dette netværk. 10 danske arkitektvirksomheder har allerede meldt sig ind de fleste i forbindelse med Dansk Arkitektur Centers udstilling 3
5 Building Sustainable Communities. De pågældende virksomheder arbejder internationalt, hvor det kan give særlig anerkendelse at deltage i et globalt CSR-initiativ. Men Global Compact er lige så relevant for de nationalt arbejdende som for de lokalt arbejdende virksomheder fordi Global Compact sætter relevante ord på, hvordan man agerer bæredygtigt og ansvarligt, men også fordi det netop er bredt anerkendt. I forhold til virksomhedernes kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere vil det være et stærkt og forpligtende signal. Deltagelse i Global Compact forpligter virksomhederne til at leve op til de principper, man tilslutter sig. Der i Global Compact systemet indbygget en rød-gul-grøn bedømmelse i forbindelse med rapporteringen. Der er dog også i omverden aktører, som provokeret eller uopfordret vil overvåge virksomhedernes arbejde. Disse går under betegnelserne Greenwatch eller Watchdog og har bevirket, at flere virksomheder er blevet udstillet i offentligheden, hvis de ikke agerer ansvarligt. Selvom man i forhold til Global Compact for så vidt godt kan nøjes med at udvælge de fx 4 eller 6 principper som er mest relevante, er der en risiko for, at sådanne Watchdogs kan vælge andre parametre. Der er derfor behov for at afdække, hvad hvert enkelt af de ti principper under Global Compact reelt kan betyde for arkitekterne men også for hele byggebranchen, som arkitekterne arbejder i. DANSKE ARK vil tage initiativ til en sådan afdækning. DANSKE ARKs initativer DANSKE ARK (og tidligere PAR) har løbende taget initiativer inden for bæredygtighed, hvor vejledningerne om miljørigtig projektering er gode eksempler. Men bestyrelsen ønsker nu med opbakning fra den gennemførte medlemstilfredshedsanalyse at forstærke indsatsen. Anledningen er åbenlys. I 2008 har DANSKE ARK derfor ansat en bæredygtighedskonsulent, som skal stå for det daglige arbejde i forhold til omverden og medlemmerne. Der er også netop etableret et Bæredygtighedsudvalg, som har til formål at fremme forudsætningerne for, at DANSKE ARKs medlemsvirksomheder kan agere bæredygtigt for herved at realisere en ansvarlig og forretningsmæssig sund udvikling. Bæredygtighed omfatter de relevante faglige emner, som omfattes af ansvarlig og etisk god adfærd for arkitekter fx i forhold til: - klima, herunder energi, miljø mv. - social ansvarlighed, herunder tilgængelighed, arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder mv. Udvalget beskæftiger sig med aktiviteter, påvirkning af medier, rammebetingelser og lovgivning, rådgivning af medlemmer og samarbejde med relevante relationer. DANSKE ARK deltager allerede i en række initiativer sammen med andre organisationer, myndigheder eller virksomheder. Det drejer sig fx om: Partnerskab for energibesparelse i bygninger. Bolig+, Energi-BYG, Klimakonsortiet og CSR-laboratoriet. I relation til Global Compact lægger DANSKE ARK op til at foreningen skal tilslutte sig netværket. Desuden lægges der op til en generel anbefaling om, at medlemmerne ligeledes selv skal melde sig ind. Beslutning om disse tiltag skal træffes på generalforsamlingen den 28. november DANSKE ARK vil desuden tage initiativ til en afdækning af, hvordan medlemmerne konkret kan arbejde med de ti Global Compact principper inden for det danske eller internationale byggeerhverv. Det vil fx være relevant at afdække, hvordan arkitektvirksomhederne kan påvirke hele værdikæden (finansiering, bygherrer, entreprenører og materialeleverandører) til at agere i overensstemmelse med principperne. Men det vil være lige så vigtigt at se på, hvordan man kan gardere sig mod, at noget går galt. DANSKE ARK vil håndtere dette arbejde sammen med interesserede medlemmer og med deltagelse af relevante eksterne rådgivere. 4
Arkitektvirksomhedernes samfundsmæssige ansvar
Arkitektvirksomhedernes samfundsmæssige ansvar 28. november 2008 Program Velkomst: Pia Wiberg, formand for DANSKE ARK, Witraz Arkitekter Indlæg ved: Mads Øvlisen, professor og medlem af bestyrelsen for
Læs mereSamfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN
19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan
Læs mereSteno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen
STENOWAY STENOWAY I 1932 skabte vores grundlæggere Steno som et sted for optimal behandling af mennesker med diabetes. Formålet har altid været at forlænge og forbedre livet for mennesker med diabetes
Læs mereVirksomheders samfundsansvar
Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer
Læs mereCSR Politik for Intervare A/S
CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...
Læs mereSamfundsansvar Global Compact
Samfundsansvar Global Compact Alle leverandører på rammeaftalerne 12.01: Bygge- og el materialer, værktøj og beklædning og 12.02: Byggemarkeder har skrevet under på, at de efterlever principperne i FN
Læs mereRingkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct)
Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct) Indledning Bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank ønsker med dette Adfærdskodeks at udstikke er række regler og retningslinjer til bankens medarbejdere
Læs mereCorporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change
Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...
Læs mereSammenhængen mellem virksomhedens størrelse og CSR-aktiviteter. 40% 28% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Virksomhedens størrelse: antal ansatte Når din virksomhed vokser, vil CSR få større betydning for måden, du driver forretning. Dette skyldes, at virksomhedens samfundsmæssige engag e- ment i stigende grad
Læs mereBilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V
Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del
Læs mereHvad betyder samfundsansvar i det offentlige?
Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder
Læs mereBilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører
Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...
Læs mereVision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:
Vision Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: At frivillige i Ishøj har bedst mulige arbejdsbetingelser til at udføre deres arbejde At samarbejdet mellem frivillige
Læs mereIndstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume
Læs mereRedegørelse for samfundsansvar
Redegørelse for samfundsansvar en introduktion for bestyrelse & direktion Samfundsansvar.dk Redegørelse for samfundsansvar en introduktion for bestyrelse & direktion Hvordan kan vejledningen bruges?.....................................................
Læs mereKontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb
Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...
Læs mereA/S Cimbria. Communication On Progress
A/S Cimbria Communication On Progress At Cimbria we believe...... in a prosperous future for all. We believe in caring for the Earth and the limited resources, we have at our disposal. We believe in making
Læs mereSocial Klausul Social klausul
Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,
Læs merePROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND
Provas 2020 PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Vi er Provas Mission Vision Værdier Kunder Medarbejdere Ejer Samfund Strategiske pejlemærker 05 06 07 08 10 13 14 17 18
Læs mereCSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen
CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i
Læs mereHar du forskningsideen?
det strategiske forskningsråd Har du forskningsideen? så har vi pengene! Det Strategiske Forskningsråd uddeler 900 mio. kr. til forskningsaktiviteter i 2011. Strategisk forskning Fokus på vidensopbygning
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereHjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereBilag 1 - CSR. Side 1 af 8
Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7
Læs mereJob- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune
Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og
Læs mereTømrerbranchens udfordringer og muligheder
Tømrerbranchens udfordringer og muligheder Træsektionens temamøde 2016 Tømrerbranchens udfordringer og muligheder marts 2016 side 2/12 Udfordringer og muligheder Generelt I figur 1 og 2 ses det, at der
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereForretningsorden for bestyrelsen for Fonden Settlementet på Vesterbro. Således vedtaget på bestyrelsesmødet den 04.11.2015
Udkast af 26. oktober 2015 til Kapitel 1 - Formål Forretningsorden for bestyrelsen for Fonden Settlementet på Vesterbro Således vedtaget på bestyrelsesmødet den 04.11.2015 1 Formål Bestyrelsen er Fonden
Læs merePolitik for Miljø og Energi 2016 2020. Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587
Politik for Miljø og Energi 2016 2020 Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587 Politik for Miljø og Energi Forord Nordfyns Kommune har gennem mange år prioriteret indsatsen
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mereBilag 4. CSR/Samfundsansvar
Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...
Læs mereSamfundsansvar December 2015
Samfundsansvar December 2015 1 Sammen bliver vi med sikkerhed bedre! Indhold 1. AT GØRE DIG UBEKYMRET... 2 2. HISTORIEN OM ICM... 3 3. VÆRDIER OG ADFÆRD... 3 4. CERTIFICERINGER OG POLITIK... 4 5. MENNESKERETTIGHEDER
Læs mereNotat. Spørgsmål og svar på orienteringsmøde mandag den 11. januar 2016 på Ballerup Rådhus kl. 15.00.
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. januar 2016 Notat Udbud af håndværkerydelser: Spørgsmål og svar på orienteringsmøde mandag den 11. januar 2016 på Ballerup Rådhus kl. 15.00. 1. Velkomst og indledning Vil socialt
Læs mereFN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder
FN s Global Compact Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder De danske Global Compact-medlemmer går forrest for at skabe et nyt paradigme for samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling,
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereMINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO LEJERBOS BÆREDYGTIGE VISION FOR ALMENE BOLIGER HVORFOR ER DER BRUG FOR BÆREDYGTIGE, ALMENE BOLIGER? Bæredygtige almene boliger er socialt engagerende, økonomisk realistiske
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereSlutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin
FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs merehvad er csr? hvad har det med mig at gøre? Hvad har det med LaserTryk.dk at gøre?
hvad er csr? hvad har det med mig at gøre? Hvad har det med LaserTryk.dk at gøre? dit visitkort har du set detaljen? Lasertryk.dk / Din opgave / CSr Jeg er csr-ansvarlig Nyt visitkort Her har du et nyt
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mereRetningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen
1 Retningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen Opdrift Puljens hovedformål Opdrift puljens hovedformål er at støtte innovative erhvervsdrivende i at afprøve og iværksætte socialt fokuserede initiativer,
Læs mereCSR en styrke for danske virksomheder i udlandet
CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester
Læs mereværktøjskasse Idéer og redskaber til en kommunal handicappolitik Det Centrale Handicapråd
værktøjskasse til fns standardregler Idéer og redskaber til en kommunal handicappolitik Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd Bredgade 25 Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K
Læs mereMiljømærker som vækstmotor
Miljømærker som vækstmotor NBE Netværksmøde den 18. september 2013 Charlotte Vincentz Fischer Miljømærkning Danmark Globale og nationale tendenser Befolkningen prioriterer i stadig større udstrækning miljø,
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereSERVICEDEKLARATION FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE
SERVICEDEKLARATION FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE Udgiver: Socialpædagogerne Østjylland, maj 2014 Oplag: Konsulent: Gra isk produktion: 1.500 stk. Steen Kabel, Inquiry Partners WERKs Gra iske Hus a s, Aarhus
Læs mereFå nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image. Bliv ambassadør for Nordic Farming
Få nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image Bliv ambassadør for Nordic Farming Landbrugsdebatten har brug for fakta om landbruget Det overordnede formål med Nordic
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereCSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR
CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR HARTMANNS SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereNETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING
NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING Tema Side 2 af 5 NETVÆRKS- INDBYDELSE Strategi og digitalisering hånd i hånd Tema Side 3 af 5 Strategi og digitalisering hånd i hånd
Læs mereGlobal Compact Rapportering
1 Global Compact Rapportering Workshop for danske arkitektvirksomheder DANSKE ARK 13. september 2011 Program 2 09.00 09.10 Præsentation af workshoppen 09.10 09.30 Analyse af 12 arkitektvirksomheders COP
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model
Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs merevi skaber mangfoldige arbejdspladser I samarbejde med virksomheder og kommuner
vi skaber mangfoldige arbejdspladser I samarbejde med virksomheder og kommuner HVEM ER VI? Foreningen Nydansker er en non-profit organisation, der siden 1998 har arbejdet for at nedbryde barrierer mellem
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereSvineproduktion i Central- og Østeuropa: Globalisering og etik
Konference den 27. januar 2006: Svineproduktion i Central- og Østeuropa: Globalisering og etik Indlæg af direktør Sven Riskær, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Investeringsfonden for Østlandene
Læs mereSORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet
SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN Sorø Kommune Byrådet Sorø Kommune - Politik for mødet med borgeren. Indledning og formålsbeskrivelse God servicering af borgerne handler om Mødet med borgeren
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereINDHOLD. Forord. Formål
Indkøbspolitik INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper E-handel Udbud 3 4 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver en effektiv
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs mereCOPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015
COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs mere2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune
2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn
Læs mereOplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?
Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal
Læs mereVedtægter for. International Medical Cooperation Committee Aarhus
Vedtægter for International Medical Cooperation Committee Aarhus Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Navn og relationer.... 3 1 Navn......... 3 2 Relationer.... 3 Kapitel 2: Vision og formål... 3 3 Vision...
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereMulighederne for at anvende sociale klausuler om uddannelse
Den 4. marts 2010 Mulighederne for at anvende sociale klausuler om uddannelse I har ønsket en vurdering af mulighederne for at anvende uddannelsesklausuler som sociale klausuler i forbindelse med offentlige
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Den Danske Naturfond.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Den Danske Naturfond. Den Danske Naturfond 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77
Læs mereKlage over afslag på 18-ansøgning
Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe / Mellemgade 15, 5600 Faaborg ATT.: Kommunalbestyrelsen Faaborg, den 29. april 2015 Børns Voksenvenner Faaborg-Midtfyn c/o Ungdomsskolen, Grønnegade 40.
Læs mereTalentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014
Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014 KULTUR & FRITID Hvorfor talentstrategi? Formålet med talentstrategien er at skabe de optimale vilkår for den enkelte, så talentet stimuleres
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mere15. juni 2016 FINANSSEKTORENS LEDERDAG
15. juni 2016 FINANSSEKTORENS LEDERDAG VELKOMMEN TIL FINANSSEKTORENS LEDERDAG 2016 Omstilling og lederskab Løbende omstilling er præmissen for virksomhedens fortsatte berettigelse på markedet. Nogle gange
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereDato: 13. november 2015 Rettet af: Anne Lund Version: 1 Sagsnr.: 00.01.10-P22-8-15 Projekt: Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik
Projekt: Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik Beslutningsgrundlag Organisering Projektnavn Projektejer Revision af sammenhængende børne- og ungepolitik Direktør Peter Sinding Poulsen Program
Læs mereRegeringens Handlingsplan for virksomheders Samfundsansvar & Branchekampagne Landbrug & Fødevarer
Regeringens Handlingsplan for virksomheders Samfundsansvar & Branchekampagne Landbrug & Fødevarer Brønderslev, den 22. januar 2010 Dia Wolffhechel Chefkonsulent, Center for Samfundsansvar Erhvervs- og
Læs mereTalentstrategi 2016 2019
Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereMCH TimeWorld. En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning. Debat: X. november - X.
MCH TimeWorld En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning Debatoplæg Debat: X. november - X. november 2013 Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer
Læs mereHandlingsplan for Personlig Medicin
Handlingsplan for Personlig Medicin PIXI-UDGAVEN SIDE 1 HANDLINGSPLAN FOR PERSONLIG MEDICIN Peter får taget en blodprøve - så man kan undersøge hans DNA Peter Alle andre Peters DNA sammenlignes med resten
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereKonkurrenceudsættelse Kort og godt om de svære ord
Konkurrenceudsættelse Kort og godt om de svære ord Udbud Udlicitering Kontroltilbud EU-udbud OPP Koncern-HR Sekretariatet INDHOLD Økonomien sætter rammerne....side 4 Ordbog Begrænset udbud...side 6 EU-udbud...side
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereNotater fra temamøde om branding og værdiskabelse fra byggepladser og bygninger
Notater fra temamøde om branding og værdiskabelse fra byggepladser og bygninger 18. januar 2012 Bygherreforeningens første temamøde i 2012 tog fat på bygherres muligheder for at arbejde med oplevelser,
Læs mere