Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her?"

Transkript

1 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her? Et essay i faget Organisationsfilosofi. CM.(fil.) på HHK Kasper Brødsgaard Pelle Westphal Olsen Afleveret den 29. Januar 2002

2 Lille spejl 1 på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind-fold mere dejlig endnu. 1 Det adspurgte spejl, det stedfortrædende jeg, bliver tildelt ansvaret for og indsigten i det sande, det gode og det skønne - tilsvarende virksomhedskonsulenten, som af den rådvilde leder bliver aftvunget et svar, fordi lederen tror, at handlingens vej går uden om ham selv. Giv mig en årsag, flyt mine ben, før mine arme. En søgen af svaret uden for en selv. På konsulentens blå skjorte står der Gnothi seauton - kend dig selv, og lederen spørger: hvem er jeg, du vise orakel, hvordan foregriber jeg fremtiden, hvad nødvendiggør mine handlinger?. Relationen afspejler en forestilling om asymmetri - jeg mangler, hvad du har. Men ligesom oraklet, må også den sokratetiske konsulent tale i gåder, og dermed udleve det forhold, at visdom og dømmekraft fødes i den enkelte. Som Ernest Junger udtrykker det det drejer sig ikke om at finde løsningen, men om at opdage gåden, og det er gåden, som oraklet giver os, og som konsulenten skal sælge os. Det store spørgsmål er: hvad er det, der er vigtigt? Og det er det, som gåden giver mulighed for at fornemme, ikke fordi svaret er i gåden, men fordi gådens dunkelhed er nøglen, den ethos, der er i mellem os. Den socialitet, som vi som sociale mennesker altid allerede er situeret og inkorporeret i, giver os mulighed for at lytte efter svaret i os selv, vi er et ekko i historiens arkiv. Den halvhjertede konsulent, spiller på sofistikeret vis, klog på andres vegne, og forvansker det forhold, at det sande, gode og skønne altid er lige for os. Eller rettere lige i os, fordi vi altid allerede er i en situation, som er historiens aftryk - se dig tilbage og du svimler. Vi er i fronten af meningens slagmark, hvor stolte krigere er faldet, og andre står til rådighed som meningsfuldheder, der tilbyder deres midlertidige magt. Verdenen og bevidstheden er altid gennemtrængt af mening før enhver handlen og tænken, som historien har aflejret i skrift på indersiden af øjet, øret og tungen. Det er denne skrift, som det handler om at lytte til. Det er dog aldrig muligt, hverken at se forfatteren, eller at reflektere over historien, da sproget er den grænse, du bevæger dig på, men aldrig krydser. Når oraklet stiller dig gåden, det meningsløse, er det op til dig at lytte til din indre tale, og finde svaret, det meningsfulde, i din sproglige kødelighed. Sproget sætter grænsen, men en grænse i bevægelse. Hvis vi forstiller os den tænkte situation, at en virksomhed udmærket kan beslutte på vegne af dens egne handlinger uden at lægge vejen forbi konsulentens omtågede grotte, da bliver spørgsmålet, hvordan den stiller sig selv de rigtige spørgsmål? Lige såvel som den gode stat, der ligger rammerne for dannelsen af det gode menneske, er en aporetisk størrelse, således er også virksomheden, der stiller de rigtige spørgsmål. Denne apori, paradoksets smukke side, tvinger os ned på knæ vi ved ikke, hvad vi gør. Det er i accepten af denne uvidenhed, og det egenrådiges utilstrækkelighed, at vi møder det andet menneske i den ligeværdige dialog. I dialogen mister forestillingen om jeget status, den enkelte er forpligtet overfor det meningsfulde, og gennem gensidig jordemoderkunst, maieutiken, sker udviklingen i feltet i mellem os. Vi hidkalder dig, du store sprogvæsen, vis os din skygge, lad os forstå vores inkorporerethed. Men der er ingen fornemmelse for noget indre, uden tilstedeværelsen af et fællesskab, et sprog og en forholden overfor den anden. Som Peter M. Senge fremhæver, to the Greeks dia-logos meant a free-flowing of meaning through a group, allowing the group to discover insights not attainable individually. Der ligger deri, at dialogen ikke skaber modsætningen mellem mennesker, som den kan i diskussionen, hvor udfaldet har en vinder og taber. I dialogen er begge vindere såfremt, at de anerkender den som et middel til at føde en indsigt i hinanden. Derved er dialogen knyttet til den kunst, som konsulenten, ledere, fædre må beherske, at stille spørgsmål, lytte, tale.

3 Lille spejl på væggen der, hvem 2 er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold mere dejlig endnu. 2 Hvem, eller måske rettere hvad, har egenskaben? Snehvides stedmor kunne jo i for sig tillige spørge til hvad der er skønnest og ikke blot til hvem. Hvad skal en virksomhed sammenligne sig med, og hvad er det, som virksomheden er, som den sammenligner det andet med, hvad forudsætter en sådan sammenligning og hvad medfører den? Kan en virksomhed benchmarke sig mod en stat, et kunstværk, trækfuglenes organisering, søens økosystem, eller sig selv? Med andre ord, hvornår er noget sammenligneligt, og hvad vil det i grunden sige at sammenligne? Hvem er konkurrenterne, hvem er kunderne og hvem er virksomheden? Hvad afgrænser en virksomhed, hvis det, som kendetegner en virksomhed, er at være en aktivitet, noget virksomt, noget der som sådan nærmere er et fænomen end en genstand? Når det at arbejde er en praksis, og en virksomhed må ses som et praksisfællesskab, hvordan afgøres det da, hvem der deltager i forhandlingen af den meningsfuldhed, der afgrænser fællesskabet? Er det at pege på en virksomhed tilsvarende at pege på en flok mennesker, et par flasker vin, et orkester, noget dæmpet lys og sige at det er en fest? Er den menneskelig identitet et rammende billede for virksomheden, og er virksomheden et rammende billede på, hvad det vil sige at være et menneske? Kan virksomheden have en vision, en hensigt, et ideal kan mennesket? Når mennesket udskifter alle sine bestanddele over 7 år, og den omskiftelige virksomhed gør det tigere, hvad er det da, der er tilbage, hvad er det vi peger på, når vi siger virksomhed? Når personalet, aktionærerne, bygningerne, navnet og logoet er ændret, hvad er da tilbage? Når vidt forskellige fænomener alle falder ind under betegnelsen virksomhed, hvad er det da, der giver os mulighed for at identificere noget ukendt, som en virksomhed? Hvorfor går lederen på arbejde hvorfor går han bagefter hjem? Hvorfor er virksomhedslederens urokkelige mål, at virksomheden skal overleve og skabe et afkast til aktionærerne, når han senere på dagen, efter at have lagt den nålestribede fra sig, sværger, at kærligheden, venskabet, idealerne og de fantastiske drømme er altings årsag? Når det døende menneske spørger sig selv gjorde jeg det godt nok, gjorde jeg en forskel, er jeg elsket?, hvorfor spørger virksomhedslederen da sig selv efter konkursen, hvordan sikrer jeg mig, at det ikke er mig der skal hæfte for denne katastrofe?. Hvorfor stilles spørgsmålet ved døden, og ikke i den langstrakte døende, livet? Ville man handle anderledes, hvis man uafbrudt var bevidst om livets slutning, punktummet? At livet er alvorligt, og at de store spørgsmål ikke skal stilles til sidst, men skal være udgangspunktet for det at leve. Hvad er det, der holder os tilbage fra at tage fra kassen, når vi ved, at ingen vil bemærke det? Hvad er det, som får os, som mellemledere, til at tie over for vores overordnede om vores underordnedes tyveri fra kassen? Er det et tilfredsstillende svar, at der blot er tale om en konflikt mellem to ligeværdige funktionssystemer, økonomiens og kærlighedens, som systemteorien vil hævde? Eller er det et udtryk for en altid nærværende og tilbagev ende fornemmelse for det sociale, til en smagen på forestillingen om det gode, på en følelse af forpligtelse over for fællesskabet, der går udover en ledelsens snævre int eresser? Kan den enkelte medarbejder have en forståelse af virksomhedens kerne, dens ethos, som er i modstrid med de af ledelsen erklærede mål? Kan de erklærede mål være i overensstemmelse med virksomhedens ethos, når denne ethos aldrig vil kunne blive fanget i det instrumentelle spil, som strategiske overvejelser bygger på? Hvilken værdi har spørgsmål som disse, og hvordan kan det væ re muligt at handle, når vi ikke kender svaret på dem? Udfra hvilket grundlag handler vi som mennesker, når vi ikke ved, hvad det vil sige at være menneske? Hvad vil det sige at spørge, og hvad er det vi lytter til, når vi leder efter svaret?

4 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest 3 i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold mere dejlig endnu. 3 Markedslederen, den skønneste, den som de andre virksomheder benchmarker sig imod, bliver en uhåndgribelig størrelse, fordi skønheden, det gode og det sande ikke er i øjet på den, der ser, men i kroppen på den der mærker. Sproget giver pudsigt nok ikke muli ghed for at bøje adjektivet god til godere og godest. Det bliver til bedre og bedst, og hele konnationen af det gode forsvinder. Forestillingen om det økonomiske marked gør os alle til fjender. Vi sammenligner, konkurrerer og barrikaderer os inde bag fæstningens facade. Alt bliver gjort til et spørgsmål om mere eller mindre, SWOT-analysen bliver til spejderen, der afsondrer terrænet, cost/benefit -analysen til det kategoriske imperativ handl således at benefit overgår cost. Men den eksistentielle nagen kommer krybende, når cost/benefit-analysen ikke kan overføres på privatlivet, og den umiddelbarhed, der råder i hjemmet ikke kan komme til orde på arbejdet. Men kan det gode være underlagt en analyse, kan vi forestille os en god/ond-analyse, som ikke forråder forestillingen om det gode? Giver det klassiske, og eftersigende universelle, udsagn, som så poetisk er formuleret af økonomen Robert Frank if b (x) > c(x) do x; otherwise don t mening, hvis vi indtænker det gode som handlingsmaksime? Hvis ikke, hvilken relevans har det da for vores måde at forstå os selv? Lad os prøve et tænkt eksempel. Skal jeg, eller skal jeg ikke, oplyse om, at den fødevare, som jeg producerer til nødhjælpsforsyni nger, indeholder et stof, der kan være kræftfremkaldende? Der er jo en risiko for, at det vil skade salget af produktet, men offentliggørelsen kan måske også underbygge min troværdighed som prod ucent. Hvis ikke jeg selv offentliggør det, så gør andre det måske. Endnu et økonomisk begreb, endnu en universel handlingsmaksime, kan måske løse problematikken. Hvor høj skal den såkaldte reservationspris være, den pris, hvor jeg pludselig er indifferent om, hvorvidt jeg foretager eller ikke foretager en specifik handling, for at jeg kan leve med min skam, min synd, mit forfald, min uværdi ghed? Jeg må indtænke endnu et økonomisk begreb, oppertunity cost. Hvad er omkostningen ved at handle i overensstemmelse med min fornemmelse for det gode? Hvad er omkostningen ved at lade være? Hvilke tab lider jeg, hvis jeg føler mig forpligtet overfor en forestilling om det gode og hvilke muligheder giver jeg afkast på, som jeg skal medregne i min beslutningsproces? Kunne jeg foretage mig noget, som i højere grad er i overensstemmelse med det gode, og hvor meget bedre er det? Hvis jeg offentliggør sundhedsrisikoen, så er jeg måske nødsaget til at trække produktet tilbage, hvis ikke så udsætter jeg de nødhjælpshungrende for endnu en fare i livet så hvad skal jeg da gøre? Hvilken reservationspris kræver jeg for at være indifferent i et sådan valg? Antallet af decimaler på min samvittighedenslommeregner, forårsager et lille E i min øjenkrog. Et spørgsmål rejser sig: hvilke handlinger er det helt præcist som disse kategoriske imperativer fyldestgørende kan vejlede mig i? Homo economicus træder frem for m ig i sin tiltagende skikkelse af en hornet engel, der siger alt dette kan være dit, blot du misunder nok. Hvis virksomheden skal indtænke, eller rettere huskes på gennem tomhedens smerte, at fænomener som billighed, tillid, loyalitet, ærlighed og opmærksomhedens h exis er nødvendige for at forblive værdige i en arbejdsmæssig praksis, så må virksomheden udtænkes af kamparenaen. Hvis de andre virksomheder opruster, så må den holde fast i dens overbevisning om det gode. I stedet for at være fanget i det klassiske prisoners dilemma, er man dirigeret af den regulative idé om det gode, hvad end det er, og er villig til at drikke skarntydesaften og frivilligt gå værdigt i døden. De fire førnævnte fornemmelser fratager en muligheden for at handle på grundlag af andres valg, v alget bliver lagt i hænderne på en selv, og intet andet end hvad man mener er bedst i overensstemmelse med ens opfattelse af det gode, er mulige valg. Det gør ikke nødvendigvis valget lettere, men det ændrer karakteren af det.

5 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet 4 er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold mere dejlig endnu. 4 Egentlig burde denne tekst ikke være begrænset af dens forløb mod højre, for derefter at glide tilbage til en ny begyndelse atter mod højre. Den burde snarere folde sig ind imellem, på tværs, på kryds, nedefra og op, oppefra og ned i en langsom bevægende cirkulær bevægelse om det enkelte punkt, hvori der kunne stå til-blivelse. Sprogets utilstrækkelighed kommer her til -syne i tanken om et forløb. Efter sætning A, kommer sætning B, der skal sammensætte sætningen C, med sætningen A. For at sætningen B skal give mening m å den kobles med sætning A og C. A skulle gerne lede frem til B og C fordi den i fortællingens form ligger før. C skulle gerne a fslutte A og B, som min dansklærer sagde med et elegant svip med halen. Skriften har det tilfælles med tiden, at den opererer med tanken om et før, nu og efter. Som en sproglig konstruktion der tikker frem, som sekundviseren på mit ur. Tekstens dybde kunne afspejles i minutviserens langsommere bevægelser og timeviserens endnu langsommere bevægelse, rundt og rundt og rund t. Dybere lag kunne måske afspejles i, hvis man nu monterede uret med en dag viser, uge viser, måneds viser, år viser osv.. Som lag på lag på lag og atter lag af tid og dybde som vi aldrig kan genskabe. Tik, der gik et sekund, en sætning kom til, en sædcelle ramte et æg, en mand gik over vejen, en tanke blev født og glemt. Det tik, som forsvandt, bliver afløst af et andet tik, der igen afløses af endnu et. Vi er punktet i midten af uret, hvorom det hele drejer, sat i gang og altid på vej mod det sidste tik, spændt til at vare en bestemt tid for derefter at gå i stå. Men punktet er blot en konstruktion som vi fastholder for at fastholde ideen om en midte, et punkt hvor vi kunne finde det virkelige jeg. Men bestemmelsen bliver blot en illusion, et simulacre, der som Dali-istiske ur flyder ud, aldrig fast. Eller som Fernando Pessoa på overlegen måde beskriver det Og jeg, mit sande jeg, er det centrum som ikke findes, det skulle da lige være i afgrundens geometri; Jeg er ingenting rundt om det bevægelsen drejer omkring, blot for at dreje, uden at det centrum eksisterer, det skulle da lige være fordi alle cirkler har et centrum. Jeg, mit sande jeg, er brønden uden vægge, men med brøndvæggens slim, centrum for alt med ingenting udenom. Vi vokser op med forestillingen om denne midte, og vænner os til baggrundstikket, vi lytter til det; tik, tik, vi hører de t midt i kemitimens lange tiiiik, vi hører det i frikvarterets korte tiktik, vi forsøger at undlade at høre det om morgenen. Måske lyttede vi som børn mere til tiden, fordi vi her skulle lære den at kende, fordi den endnu ikke var blevet en del af os. Senere i livet glemmer vi den. På arbejde fra timers arbejdsuge. Børnene skal hentes inden kl. 17. Til middag kl. 19. Frokost kl Fri kl. fire. Til møde kl. 14. Jeg kommer sent hjem skat, det trækker ud på arbe jdet. Engang imellem står tiden stille. Vi går ud foran en bil, et fly rammer en skyskraber, et tog kører af sporet, i et sekund, minut, time, tiden forsvinder, vi kan ikke sige med sikkerhed, hvor lang tid der gik. Langsomt, men stille, genfinder vi den. Vi siger; tiden stod stille, da flyet ramte skyskraberen, og ikke jeg glemte at lytte til tiden. Når vi glemmer at lytte til tiden, rettes vi mod centret i os selv. Vi bliver opmærksomme, retter fokus mod det væsentlige, nemlig det jeg, som træder ind i verden, som noget distinkt. Vi glædes og skælver på samme tid over jegets flygtige indtræden i ve rden. Vi forbløffes over, at i et kort sekund at mærke varmen fra vores indre og nyder øjeblikkets kortvarige glæde. Men skammen indtræder, som socialitetens tyngende åg, på samme måde, som den tømmermændstyngede, der får at vide alle de pinligheder, han havde gjort dagen før da spiritussen løftede ham ind i verden. Vi synker tilbage på den plads, som nu engang er vores, den plads, som samfundet nu engang har anvist os. Vi husker med tydelighed de øjeblikke, hvor vi glemmer at lytte til tiden. De øjeblikke, som vi trækker efter os som knudepunkter i tidens sammenfiltrethed. Øjeblikket, som skaber den kontinuitet, tiden har anvist os. Vi kan vende os om og betragte disse knudepunkter spændt ud mellem sekundviserens første tik og urets centrum og sige det er mig, det er min fortælling, tik, sekundviseren flyttede sig igen, en ny fortælling blev til, en anden forsvandt.

6 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide 5 langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold mere dejlig endnu. 5 Snehvide repræsenterer her Sophia, visdommen. Kærligheden til hende er filosofien. Hun er det forbilledlige og samtidigt det uopnåelige, det, som ved dets skønhed, giver os drømmen tilbage efter, at den kætterske realisme tog den fra os. Denne figur, idealet, giver os en horisont af håb, en grund til at rejse. Hun er det hellige væsen, som Marcus Aure lius udpeger i menneskets indre og siger; det må du agte på, at du ikke nedværdiger det, ikke forringer det(...). Snehvide er den protreptiske, konsulenten, der tilbyder hendes kollegaer en måde, hvorpå de i deres sam-talen kan reflektere over dialogen, og dens muligheder, ud fra den fælles indsigt, at der ikke kan findes nogen afsluttende diskurs, og at der ikke gennem konsensus, gives muligheden for at opnå nogen højere indsigt. Hun forsøger ikke at forsone kollegaerne med deres erfaring, men derimod at befri dem fra den. Hun forsøger at muliggøre forvandlingen, befrielsen fra erfaringen, gennem den liminale proces. Hun kan ikke love dem let indsigt og hurtige svar på de store spørgsmål, men en mulighed for at få friheden tilbage. En frihed som kun kan erhverves gennem den smertelige frasigelse af ønsker om kontrol, magt og sikkerhed. Men desuden en frihed, som giver mulighed for handling i accepten af, at handling er et kollektivt anliggende, som tager sit udspring i normativitetens dyb. Hvorfor skal virksomheder ansætte denne Snehvide, hvis kvalifikationer er, at sænke processer, at forpligte os på vores undren, og hvad vil det i grunden sige at have taget filosofien i brug? Hvis virksomheden tvivler på hendes kompetencer og rejser ovennævnte spørgsmål, er hun allerede ansat. Hvad er det så, filosofien kan tilbyde virksomheden, der adskiller sig fra andre muligheder, end dem den typiske organisationskonsulent kan tilbyde? Peter M. Senge formulerer følgende omkring, hvorledes dialogen kan hjælpe mod en anden type af tænknin g: Thought presents itself (stands in front) of us and pretends that it does not represent. We are like actors who forget they are playing a role. We become trapped in the theater of our thoughts ( the words theater and theory have the same root theoria to look at ) [...] Dialogue is a way of helping people to see the representative and participatory nature of thought and to become more sensitive to and make it safe to acknowledge the incoherence in our thought. Ved at lade filosofien indtræde som partner gives muligheden for, at tænkningen ikke u dmunder i kausale forklaringer, eller stereotype forklaringsmønstre, der blot er andre fremtrædelser af den naturvidenskablige sa mfundsmetodes blotlæggelse af virkeligheden. Filosofiens varemærke par excellence er, evnen til at tænke, at have blik for og at tage et valg og at forholde sig til dette valg. At stille spørgsmål som provokerer og pirrer tanken på en sådan måde, at bevæge lsen rettes mod den tanke, som tænker over sin egen tanke. Videre bemærker Senge, at coherence kommer af latin og betyder han ging together. Den tanke må nødvendigvis komme til via sproget, der aldrig kan være ens eget, men kun være kollektivets. Senge skriver videre; at det ikke er muligt at komme med en entydig definition af coherence men, at: that one may sense it as order, consistency, beauty, or harmony. Senge konkluderer dog; at formålet med dialogen bør være at lade virksomh eden være opmærksom på de problemer, som kan modvirke, at deltagerne ikke arbejder sammen frem for at stræbe mod, hvad han kalder, et abstrakt ideal. Filosofiens relevans spejler sig tydeligt i det sidste udsagn, da denne stræben må være det, som filosofien sigter mod. Idealet, som strækker sig mod fjerne horisonter, men som forholder sig til det nu, den socialitet, der er udgangspunktet for, at dette ideal opstod. Hvis ikke dette sker, blegner dialogen blot i små forbedringer og finpudsninger uden at fastholde idealets utopiske karakter. Idealet er, som Thomas Mores Utopia, en dobbelthed af det gode sted og et intetsteds, fordi det aldrig nås, men alligevel giver kolossal energi som fælles fixstjerne.

7 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte 6 bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold mere dejlig endnu. 6 Langt borte rejser de stolte sneklædte bjerge, der i tusmørket glimter hvide som det eneste synlige bevis på deres eksistens, som isbjerge frit svævende mellem himmel og jord. Af de mange stier, som leder rundt ved bjergenes fod, forsvinder den sidste rest af dagslyset og henlægger dem i et vedvarende mørke. Ved bjergenes fod, den støvede slette, afstanden, hvori man kan fornemme jordens krumning. Han lægger træt sin rygs æk fra sig og bevæger sin trætte krop endnu engang i retning af oasens kølige vand. På den ene side af horisonten rejser mørket sin stjerneklare nat, der langsomt overtager dagens klare lys og nådigt befrier, fra den brændende sols skyggeløse landskab. Vandet, lugten af vand, der driver ørkenens dyr mod det befriende vandhul, på samme måde som kilden søger sit udspring i havet. Han mindes den dag for mange år siden i byen, den tætte by fuld af lugte, lyde, mennesker, dyr, krukker med vin, forrådnelsen, støvet, gadesælgerne, de parfumerede kvinder, det lette liv, familien, besætterne med de purpurrøde uni former, hjelmene, dommen, fortabelsen, dømt til evig vandring, dømt til ikke at dø. Han havde tænkt over begivenheden mange gange, næ gtelsen, hånen, den spottende, glædesråbene, hin dag da nåden udeblev. Det var for nemt at lade væ re, den dømte, forbryderen, der havde samlet store skarer af mennesker omkring sig, havde vildledt, fjernet dem fra præsterne, h am, de havde kaldt messias, som havde helbredt de syge og tilgivet Ham, der havde nægtet at dømme, frelseren, han, der havde va ndret af smertens vej Via Dolorosa. I det, han sænkede vanddunken ned i det mørke vand, så han sig selv, i vandets urolige spejl, sine øjne, skægstubbene, det mørke hår som i tykke klumper, efter den lange dags vandring, hang som slyngplanter fra et gammelt træ. Tiden havde sat sit præg. Ansigtet, havde ikke forandret sig i alle disse år, som var gået, men øjnene havde mistet sin glød, på samme måde som dette gamle vandhul langsomt havde mistet den klarhed, som dyndets uigennemsigtige forrådnelsesproces havde afstedkommet. Han løftede blikket mod den endnu varme nattehimmel og tanken skar igennem ham, som knivens ubarmhjertige snit, hvorfor, hvad kunne jeg havde gjort, hvad kunne have været anderledes, den tanke, som han på gode dage kunne støde fra sig og leve i glemslens lykkelige nu. Hvad skabte denne skæbne, hvad havde tvunget dette liv i denne retningsløse rastløshed, denne søgen mod fjerne mål. Han havde rejst gennem verden, set grænser komme og gå, talt sprog, som ikke fandtes mere, set byer rejse sig og forsvinde i horisontens uklare lys, set menneskets allestedsnærværende arbej dsomhed, nøjsomhed, flittighed, dovenskab, ligegyldighed, altid det samme, ingen forandring og pludselig, snittet, trangen til atter at se det hele på ny. Ved at undlade at knytte sig havde han undgået den smerte, som den uundgåelige dødelighed bragte i sit fodspor. Han havde forsøgt mange gange, det dragende, menneskene, dødelighedens fællesskab, som han ikke var en del af, havde udelu kket ham. Hvad er frygt, angst, glæde og lykke andet end dødelighedens fremtrædelser, hvordan sku lle han føle samme frygt, når han stod på kanten af en klippe, eller når havets brusen knagede i skibets bund. Hvordan skulle han glædes over festens afbræk fra hverdagens monotone bevægelse, eller lade forelskelsen ømme favntag opsluge ham, når han kendte slutningen alt for godt. Han havde afsondret sig fra menneskene, den ensomme ensomhed fremfor ensomheden blandt menneskene havde ført ham ud i bjergene. Men selv her i ødemarkens tavse natur havde han betragtet karavanerne, der på afstand snoede sig som slanger i græsset, langsomt, krybende for derefter at forsvinde. Han havde søgt bjergene i håb et om, at ensomheden ville bringe det svar der ville forløse ham fra sin byrde. Engang midt i bjergenes uforsonlige skønhed, havde han desperat skreget svar mig svar mig og det eneste der var kommet var ekkoet af hans egen stemme svar mig svar mig svar mig. I baggrunden fortoner bjergene sig som tavse statuer, skudt op fra jordens indre, stille vender han blikket mod horisonten som endnu er ukendt. Jeg er Ahasverus, den evige jøde, dømt til at vandre evigt blandt menneskene.

8 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge 7, hun er tusind-fold mere dejlig endnu. 7 Det bemærkelsesværdige ved denne gruppe af individer er, at de både deler arbejde, hjem og hverdag. Men hvordan kan det være, at krigsmetaforikken er den metaforik, som erhvervsøkonomien oftest knytter sig til, når overgangen mellem arbejde og fritid er to flydende og overlappende størrelser. Krigsmetaforikken anvendes til at italesætte et marked, virksomhedens tilstand på markedet, konkurrenterne, viden, patenter, spionage, tilstanden, hvor mennesker kæmper mod hinanden og hvor den der taber må trække sig. Men midt i krigen finder vi også de fantastiske fortællinger om menneskers mod, lidelser, overvindelser, sammenhold, relationer, venskab, ædelmod og tilgivelse. Krigen er menneskets brydningspunkt, den skueplads, hvor menneskets karakter kan sætte sig ige nnem og hvor muligheden for at handle udfra det gode, sættes på den yderste prøve. Det er det menneskelige dramas centrale metafor par excellence, hvor de retfærdige lever og dør. I Henry V siger kongen; This story shall the g ood man teach his son; And Crispin Crispian shall ne`er go by, from this day to the ending of the world, but we in it shall be remembered, -- We few, we happy few, we band of brothers; for he to-day that sheeds his blood with me shall be my brother; be he ne`er so vile, this day will gentle his condition. Denne kloge og vise leder holder en opmuntrende tale til sine folk. Han væl ger at tale om det fællesskab, communitas, som en fælles handling kan skabe, at fællesskabet er belønningen, som han kan give si ne folk for at kæmpe ved sin side. Ved at anvende krigen som et billede, som også kan indbefatte venskabet, kan muligheden for en anden type af virksomhed opstå. De måder, man italesætter relationer på i virksomheder, skaber ofte det billede, at virksomheden ikke er andet end en facilitet, hvori mennesker, noget af tiden, tilbringer deres liv. Hvis tanken om virksomheden som et band of brothers, der tilbringer tiden sammen, skal realiseres, så må relationerne til hinanden være det, som har vores opmærksomhed. Hannah Arendt bem ærker i The Human Condition, at interesse kommer af latin inter-est; something which lies between people and therefore can re late and bind them together. At drive virksomheder bør handle om de bånd af relationer og venskaber, som er menneskers virkelige holdepunkt i livet, og ikke de ydre rammer, farven på logoet, eller den mulige overskudsbonus. I citatet af Arendt er pointen, at det, som binder mennesker sammen, ikke er noget, men, at det er det, som ligger mellem mennesker, som kan binde dem sammen. En ide, en overbevisning, en tro, et sprog, en tolkning. Relationen, det bånd, som brødre kan knytte, kræver en forholden til den anden, som vi genfinder i litteraturen, den græske bystat, det uforbeholdne venskab fra barndommens land, i et grænseløst fæll esskab knyttet af venskabet til den anden. For at formulere det tydeligst er venskabet det grænseløse, uforbeholdne, ikke strate giske fællesskab. Venskabet er en forholden sig til den anden og sig selv, der ikke kan overskrides. Vi finder tanken om venskabet fra den Nikomachiske etik, og A. C. Ljungstrøm beskriver dette på fineste vis; mennesket overskrider kun sin animale tilstand (zoon), når han bliver en del af politicon. Mennesket vandrer mange veje. Men menneskets vandring både starter og slutter i polis. Menneskets bevægelse står i og udfra poli s, hvor alle menneskets veje mødes. Polis er ifølge Aristoteles, der hvor mennesket hører hjemme som medmenneske. Her bliver kimen lagt til denne trivsel. Polis er menneskets hjem. Venskabet er den lov, som vi må forpligtige os på, det er relationen, som kan anerkende menneskets afhængighed af hinanden, den er udgangspunktet for og afslutningen af det samfund, den virksomhed, den er omdrejningspunktet, hvorom vore liv må dreje, det vi må tage med os i mødet med den anden, fordi som Aristoteles skriver; en ven er jo et andet selv. Måske er denne fortælling beregnet til virksomhedslederen, der stædigt fastholder billedet af mennesket, som værende i et krigerisk forhold til hinanden.

9 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold 8 mere dejlig endnu. 8 Dette begreb rejser problematikken om; hvornår noget er. Det tusindfoldige, er en størrelse, som ikke henviser til tusinde gange en given størrelse, men til en størrelse, som er upræcis, ubegribelig stor og uopnåelig. Men hvad er præcist, begribeligt og opnåeligt? Hvad er det, der præciseres, begribes og opnås? Hvad er det noget? Begrebet fold, kan bruges til at illustrere det forhold, at intet er uafhængigt af betegnelsen af det. Som øjeblikket, der bliver tilskrevet en betydning og bliver til en begivenhed. Dialogen er den aktivitet, der skaber ting, begivenheder, fortællinger, og forestillinger om kausalitetsforhold. Dialogen er det noget, der er. Dialogos, gennem mening, er det forhold, at vi, som mennesker, kan lytte efter noget i sproget, det meningsfulde, og danne et udgangspunkt for handling. Det meningsfulde skal her ikke forveksles med logik i streng analytisk forstand, men er den meningsarv, den socialitet, som vi er fanget i. Hmm, men hvad skal dialogen, sam-talen, så gøre godt for, hvis vi allerede er fanget i sproget? Kasper: Ofte kender vi jo ikke vores eget fængsel, dets muligheder og begrænsninger. Hvad tror du vi to har fået ud af at sidde her 14 dage i træk til klokken 5 om natten, eller spurgt på en anden måde; hvorfor skrev vi ikke bare dette essay hver for sig, og så hæftede det s ammen til sidst? Pelle: Umiddelbart kan jeg bedst beskrive det med de to begreber, reifikation og deltagelse, som vi brugte i faget Praksisfællesskaber sidste år. Mening er jo et socialt fænomen, og den meningsfuldhed, vi har skrevet frem her, er jo nok en, som er dannet i mellem os. Man kan måske sige, at den vekselvirkning, der er mellem reifikation og deltagelse, er den samme, som bliver beskrevet med begrebet liminalitet. Man kunne kalde det en meningskolonisering af det uforståelige, det andre kalder reducering af kompleksitet eller usikkerhed. Kasper: Men hvilken forskel har det gjort, at vi var to og ikke én om at skrive det? Pelle: Begreber er jo som regel flertydige, og de bliver kun fikseret i mødet, eksempelvis mellem os to, og det er gennem dem, at vi forholder os til hinanden. Pointen er vel, at vi begge ender ud med en eller anden forståelse, eller forestilling om forståelse, som vi ikke kunne være endt med alene. Kasper: Hvordan vil du så forklare, at vi nogle gange føler os nødsaget til at tale om en problematik, og andre gange føler os parate til at skrive om den? Hvor går grænsen? Hvornår rejser vi os fra bordet og siger giv mig lige en time, jeg har lige noget jeg bliver nød til skrive? Pelle: Igen mener jeg, at begrebet liminalitet, og de liminale faser har et godt bud. Måske kan det bedst beskrives som, at jeg først oplever en frustration over ikke at kunne få en given problematik til at give mening, jeg prøver at skrive, men kan ikke. Jeg råber lidt af dig, brokker mig over stort og småt, og begynder derefter at spille Backgammon. Du kommenterer irriteret, at jeg igen spiller, og sætter dig ind ved mit bord og spørger til, hvad det var jeg ville, som jeg ikke kunne. Langsomt, efter timers samtale om nært og fjernt, kommer håbet tilbage, vi skå ler i rødvin, og roser hinanden over vores nyeste påfund. Derefter kaster vi os over tastaturet og skriver rusen ud. Ja, og bagefter kommer frustrationen over en eller andet ny problematik, og cirklen er sluttet. Men hvad er det så egentlig vi er fanget af? Kasper: Selv om vi bevæger os, og ender ud med noget, s om vi ikke havde i forvejen, så er det vel udelukkende en immanent bevægelse i sproget. Udefra vil vi fremstå som det samme, men fra indersiden af vores commun itas er vi jo ikke i tvivl om, at der er sket en eller andet form for forvandling. Noget, der ikke kan tilbageskrives, og noget som dybest set ikke kan forklares. Så ja, vi er vel fanget, men det er et temmeligt rummeligt fængsel. Jeg synes, at det spændende ved den der grænse mellem anden og tredje liminale fase, er at vi jo dybes t set kaster os ud i det uvisse, vi handler, som om vi ved, hvad vi gør. Tavsheden, de umiddelbart ubetydelige diskussioner og kedsomheden har jo vist sig at danne et grundlag, hvorfra vi kaster os. Pelle: Hmm, giv mig lige en time, jeg har lige noget jeg bliver nød til skrive.

10 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold mere dejlig endnu 9. 9 Endnu er du for ung til at dø, som Morten Nielsen afslutter sit digt Jeg ser nu i nat. Endnu, denne forholden af nuet, til noget andet, er en opmærksomhed rettet mod øjeblikket. Er dette nu det rette tidspunkt at slutte? Hvad skal ske, før sidste side vendes? Hvad er det, som driver os mod livet, som ikke endnu er sket os. Hvad er det, vi stræber efter. På samme måde som læseren måske tæ nker, hvad var det jeg lærte, hvor er den afsluttende pointe?, men den udebliver her, ligesom i livet. Vi kunne lade dette være stedet, hvor den store finale pointe lander. Vi kunne sammenfattet et forslag om, at, hvis bare man gør sådan og sådan, så er en given problematik løst. Eller vi kunne, i den filosofiske ånd, slutte med at rejse et spørgsmål. Vi kunne også afslutte med at skrive om et håb, om at kunne ændre fremtiden, så den blev et bedre sted. Men giver det mening at skrive en afslutning? Gode afslutninger er jo ofte karakteriseret ved, at de langsomt er blevet antydet gennem opgaven, ligesom i Shakespeares stykker, hvor man fornemmer retningen mod det totale sammenbrud, renselsen og til sidst den kollektive epifani, som i den græske tragedie, men ingen af disse muligheder har været vores hensigt undervejs på denne rejse. Lad os kort hensynke ved det, der slutter. Det gennemgående tema i organisationsfilosofien er jo, at det hele slutter, men at afslutningen, hvis vi holder den for øje, ikke er en afslutning på traditionel vis. I denne undren over, hvordan dette essay kunne slutte, mindes vi om Aristoteles ord, som han skriver dem i Etikken; People assume the end, and consider how they can get it, by what means. Where it seems that the end can be produced by several means, they consider which means does it most easily and best. Where the end is produced by one single means, they examine how that comes about, and what will produce it, until eventually they arrive at the first cause, which in fact is the last in the proces of discovery. Med andre ord, hvis vi stiller os selv spørgsmålet om, hvordan vi opnår målet at afslutte dette essay, bliver vi fanget i, at en strategisk forholden til målet kun kan lede os på afveje. Mål giver os mulighed for at være opmærksomme på nuet, men denne opmærksomhed fordufter, det øjeblik vi forsøger at tage førringen over livet, læringen og kærligheden. Dette er som bekendt blot en fodnote, endda den sidste, og det, som kendetegner fodnoter, er, at de tilføjer en kommentar, en diskussion, præciserer no gle forhold eller opfordrer læseren til at søge viden et andet sted. I dette tilfælde fremhæver de, at den overordnede problematik ikke er til at besvare, men at målet, på trods af dette, er at nære et ø nske om at kende svaret. Vores opfordring vil være, at den enkelte må søge svaret i det kollektive, ikke i den diktatoriske konsensus, men i normativiteten, stedet hvor al handling må tage sit udgangspunkt. Vi nærer hverken et ønske at give de rigtige svar, eller de rigtigt spørgsmål, men derimod et ønske om, at det forhold vi har til spørgsmålene, har smittet af på læseren. Et forhold, hvis indhold og form er kærlighed - ikke af romantisk karakter, men af eksistentiel Et forhold hvis væsen bedst lader sig beskrive med Paulus ord fra Første Brev til Korintherne: And though I have the gift of prophecy And understand all mysteries and all knowledge And though I have all faith. So that I could remove mountains, if I have not love I am nothing.

11 Forfatternes Efterskrift Dette essay er kommet til verden på mange måder. I forordet til bogen Organisationsfilosofi omtales protreptikken, som den mulighed mennesket har for via filosofien at gøre det gode. Opgaven kan ses som materialiseringen af de samtaler, som vi har ført, de tanker samtalerne har medført og måske antydningen af de tanker, som endnu er ufærdige. Idéen om den gode handling, er her spørgsmålet, det hele drejer sig omkring, som et tema i barokkens musik, der hele tiden drejer sig om et tilbagevendende tema, en fast struktur som kan forlades og pludseligt, med træningen s øre, vender tilbage til, lidt mekanisk, men alligevel med en smukhed, der lader lytteren hensynke i smukke landskaber. Måske er jazzmusikerens improviserende skaben et bedre billede på det tema, som vi vil forsøge at fremskrive, vende tilbage til, arbejde os udfra og pludseligt finde samstemmigheden med de andre musikere i anerkendelsen af hinanden. Essayet kan altså ses som en række små fortællinger, der hver på deres måde forsøger at gribe den gådefulde socialitet, som i et introspektivt billede formulerer ordene for os. Det er et forsøg på at anskue fænomenet organisation fra en række vinkler, der måske kan synliggøre det problematiske i de enkle fortællinger, som Handelshøjskolen er storproducent af, måske har de taget stordriftsfordelene lidt for nær? De forskellige kompositioner over temaet organisation, som her bliver præsenteret, er ikke ligeværdige perspektiver, med hver deres begrebsapparat og hver deres sæt af løsningsmuligheder. Derimod er disse noter uadskillige stemninger, der alle rør, eller nærmere rusker, ved socialitetens sprogl ige skelet. I det usagte, mellemrummet i anekdoternes små erkendelser, den tavse erkendelse, der ligger i bladets venden, håber vi, at læseren vil finde mange værdifulde indsigter i dem, som vi selv har gjort os, dem, der ikke er blevet plads til, dem, som vi ikke er klar over, at vi har skabt. Essayet er et udtryk for vores stræben efter altid at være ufærdige, evigt søgende efter det, der kan lede os endnu nærmere mod fænomeners altid fraværende midte. Vi befinder os i skumringslandet, hvor farver skabes og brydes på himmelens uforklarlige skønhed, hvor mørke og lys mødes, dag og nat sammensmelter og overgår mod enten det ene eller det andet. Mod enten den skriven, der finder sted i dagens klare lys, eller den grublen, som kun nattevandringer kan afstedkomme. Det er i denne aporetiske erkendelse, at vi må ty til heteronymet, til argumentet og modargumentet, til fortællingen, anekdoten, polen og modpolen. Det er spørgsmålene vi håbefuldt stiller os, hvor svarene udebliver, som en livsledsagerske. Det er der, hvor vi tyer til poesien, til kunsten, til de store litterater, til de små begivenheder, til hverdagens enkelhed i håbet om at finde os selv. Dette essay, er skrevet på samme måde som det er blevet tænkt, følt og levet, usammenhængende og aporetisk, skiftende mellem fagfilosofiske termer og rustent hverdagssprog, med henvisning til litterater, til videnskabsmænd og til dagligdagsanekdoter. Vi har ikke forsøgt at oversætte den stemning, som vi har haft til hensigt at beskrive i essayet, til hverken det ene eller det andet fagsprog. Vi håber, at de billeder og stemninger vi i essayet har beskrevet, vækker noget i læseren, omend ikke det samme, som i os, så noget læseren kan bruge på sit eget liv. Franskmanden Michel Foucault minder os om, i et forord, at ethvert forord skrevet af forfatteren selv er et håbløst projekt. Kun én kan skrive det egentlige forord til enhver bog, og det er den, der kan komme bagom sproget. Denne udfordring har vi naturligvis ikke taget op. Det videnskabelige projekt, og også dette essay, må da blive som et af Fernando Pessoas heteronymer, Bernardo Soares, fabulerer ikke andet end børns leg ved skumringstid, en lyst til at fange fuglenes skygger, standse græssets skygger i vinden.

12 Inspiration, citater og det filosofiske korpus Hannah Arendt The Human Condition University of Chicago Press 1958 Robert H. Frank Microeconomics and Behavior The McGraw-Hill Companies 1997 Martin Fuglsang, Alexander Carnera Ljungstrøm Det Nøgne Liv Samfundslitteratur 1999 Michael Jackson The politics of storytelling Institut for Antropologi, Københavns Universitet Temakursus 2001 Ole Fogh Kirkeby Organisationsfilosofi Samfundslitteratur 2001 Ole Fogh Kirkeby Verden, Ord og Tanke Handelshøjskolens Forlag 1994 Ole Fogh Kirkeby Om Betydning Handelshøjskolens Forlag 1998 Ole Fogh Kirkeby Ledelsesfilosofi Samfundslitteratur 1998 Leif G. Larsen Bag om Kunstværket Samleren 1997 Alexander Carnera Ljungstrøm Rettens Alkymi Samleren 1998 Morten Nielsen Digte Gyldendal 1962 Fernando Pessoa Rastløshedens Bog Brøndums Forlag 1997 Peter M. Senge The Fifth Discipline Doubleday 1990 William Shakespeare The Complete Works Gramercy Books 1990

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Protreptik. Protreptikken

Protreptik. Protreptikken Protreptik Protreptikken Klassiske græsk koncept for leder-uddannelser baseret på filosofisk grundlagsviden og dialogisk kapacitet gennem dialektik. Dyrket på executive academies 400 f.k. Grundlag for

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Forestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie.

Forestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie. Vi har alle sammen drømme. Vi drømmer om lykke, om den store kærlighed, om den helt store gevinst i lotto. En af de mest berømte taler nogen sinde, Martin Luther Kings tale, hvor han siger I have a dream,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1 11-12-2016 side 1 Prædiken til 3.søndag i advent 2016. Engesvang, Christianshede Tekst. Matt. 11,2-10. Hvis man skulle sætte en farve på 3. søndag i Advent, som den kommer til os i gudstjenestens læsninger,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad dit lys skinne for os, vis os vejen og mulighederne i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og far Lad dit lys skinne for os, vis os vejen og mulighederne i vores liv. Amen Alle Helgen II 6. november 2016 Sundkirken 10 754 Se, nu stiger solen 571 Den store hvide flok 364 Al magt på jorden 551 Der er en vej 192 v. 1-6 Hil dig frelser solo: 856 Når den jeg har elsket er borte

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.10 Matt 11,2-10 Temaet for gudstjenesten her på 3.søndag i advent er

Læs mere

Kære elever, familie og venner

Kære elever, familie og venner Kære elever, familie og venner På vegne af skolens ledelse og alle efterskolens medarbejdere vil jeg gerne sige velkommen til den foreløbig sidste time af jeres ophold i klarede den alle vi kunne også

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere