Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her?"

Transkript

1 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her? Et essay i faget Organisationsfilosofi. CM.(fil.) på HHK Kasper Brødsgaard Pelle Westphal Olsen Afleveret den 29. Januar 2002

2 Lille spejl 1 på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind-fold mere dejlig endnu. 1 Det adspurgte spejl, det stedfortrædende jeg, bliver tildelt ansvaret for og indsigten i det sande, det gode og det skønne - tilsvarende virksomhedskonsulenten, som af den rådvilde leder bliver aftvunget et svar, fordi lederen tror, at handlingens vej går uden om ham selv. Giv mig en årsag, flyt mine ben, før mine arme. En søgen af svaret uden for en selv. På konsulentens blå skjorte står der Gnothi seauton - kend dig selv, og lederen spørger: hvem er jeg, du vise orakel, hvordan foregriber jeg fremtiden, hvad nødvendiggør mine handlinger?. Relationen afspejler en forestilling om asymmetri - jeg mangler, hvad du har. Men ligesom oraklet, må også den sokratetiske konsulent tale i gåder, og dermed udleve det forhold, at visdom og dømmekraft fødes i den enkelte. Som Ernest Junger udtrykker det det drejer sig ikke om at finde løsningen, men om at opdage gåden, og det er gåden, som oraklet giver os, og som konsulenten skal sælge os. Det store spørgsmål er: hvad er det, der er vigtigt? Og det er det, som gåden giver mulighed for at fornemme, ikke fordi svaret er i gåden, men fordi gådens dunkelhed er nøglen, den ethos, der er i mellem os. Den socialitet, som vi som sociale mennesker altid allerede er situeret og inkorporeret i, giver os mulighed for at lytte efter svaret i os selv, vi er et ekko i historiens arkiv. Den halvhjertede konsulent, spiller på sofistikeret vis, klog på andres vegne, og forvansker det forhold, at det sande, gode og skønne altid er lige for os. Eller rettere lige i os, fordi vi altid allerede er i en situation, som er historiens aftryk - se dig tilbage og du svimler. Vi er i fronten af meningens slagmark, hvor stolte krigere er faldet, og andre står til rådighed som meningsfuldheder, der tilbyder deres midlertidige magt. Verdenen og bevidstheden er altid gennemtrængt af mening før enhver handlen og tænken, som historien har aflejret i skrift på indersiden af øjet, øret og tungen. Det er denne skrift, som det handler om at lytte til. Det er dog aldrig muligt, hverken at se forfatteren, eller at reflektere over historien, da sproget er den grænse, du bevæger dig på, men aldrig krydser. Når oraklet stiller dig gåden, det meningsløse, er det op til dig at lytte til din indre tale, og finde svaret, det meningsfulde, i din sproglige kødelighed. Sproget sætter grænsen, men en grænse i bevægelse. Hvis vi forstiller os den tænkte situation, at en virksomhed udmærket kan beslutte på vegne af dens egne handlinger uden at lægge vejen forbi konsulentens omtågede grotte, da bliver spørgsmålet, hvordan den stiller sig selv de rigtige spørgsmål? Lige såvel som den gode stat, der ligger rammerne for dannelsen af det gode menneske, er en aporetisk størrelse, således er også virksomheden, der stiller de rigtige spørgsmål. Denne apori, paradoksets smukke side, tvinger os ned på knæ vi ved ikke, hvad vi gør. Det er i accepten af denne uvidenhed, og det egenrådiges utilstrækkelighed, at vi møder det andet menneske i den ligeværdige dialog. I dialogen mister forestillingen om jeget status, den enkelte er forpligtet overfor det meningsfulde, og gennem gensidig jordemoderkunst, maieutiken, sker udviklingen i feltet i mellem os. Vi hidkalder dig, du store sprogvæsen, vis os din skygge, lad os forstå vores inkorporerethed. Men der er ingen fornemmelse for noget indre, uden tilstedeværelsen af et fællesskab, et sprog og en forholden overfor den anden. Som Peter M. Senge fremhæver, to the Greeks dia-logos meant a free-flowing of meaning through a group, allowing the group to discover insights not attainable individually. Der ligger deri, at dialogen ikke skaber modsætningen mellem mennesker, som den kan i diskussionen, hvor udfaldet har en vinder og taber. I dialogen er begge vindere såfremt, at de anerkender den som et middel til at føde en indsigt i hinanden. Derved er dialogen knyttet til den kunst, som konsulenten, ledere, fædre må beherske, at stille spørgsmål, lytte, tale.

3 Lille spejl på væggen der, hvem 2 er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold mere dejlig endnu. 2 Hvem, eller måske rettere hvad, har egenskaben? Snehvides stedmor kunne jo i for sig tillige spørge til hvad der er skønnest og ikke blot til hvem. Hvad skal en virksomhed sammenligne sig med, og hvad er det, som virksomheden er, som den sammenligner det andet med, hvad forudsætter en sådan sammenligning og hvad medfører den? Kan en virksomhed benchmarke sig mod en stat, et kunstværk, trækfuglenes organisering, søens økosystem, eller sig selv? Med andre ord, hvornår er noget sammenligneligt, og hvad vil det i grunden sige at sammenligne? Hvem er konkurrenterne, hvem er kunderne og hvem er virksomheden? Hvad afgrænser en virksomhed, hvis det, som kendetegner en virksomhed, er at være en aktivitet, noget virksomt, noget der som sådan nærmere er et fænomen end en genstand? Når det at arbejde er en praksis, og en virksomhed må ses som et praksisfællesskab, hvordan afgøres det da, hvem der deltager i forhandlingen af den meningsfuldhed, der afgrænser fællesskabet? Er det at pege på en virksomhed tilsvarende at pege på en flok mennesker, et par flasker vin, et orkester, noget dæmpet lys og sige at det er en fest? Er den menneskelig identitet et rammende billede for virksomheden, og er virksomheden et rammende billede på, hvad det vil sige at være et menneske? Kan virksomheden have en vision, en hensigt, et ideal kan mennesket? Når mennesket udskifter alle sine bestanddele over 7 år, og den omskiftelige virksomhed gør det tigere, hvad er det da, der er tilbage, hvad er det vi peger på, når vi siger virksomhed? Når personalet, aktionærerne, bygningerne, navnet og logoet er ændret, hvad er da tilbage? Når vidt forskellige fænomener alle falder ind under betegnelsen virksomhed, hvad er det da, der giver os mulighed for at identificere noget ukendt, som en virksomhed? Hvorfor går lederen på arbejde hvorfor går han bagefter hjem? Hvorfor er virksomhedslederens urokkelige mål, at virksomheden skal overleve og skabe et afkast til aktionærerne, når han senere på dagen, efter at have lagt den nålestribede fra sig, sværger, at kærligheden, venskabet, idealerne og de fantastiske drømme er altings årsag? Når det døende menneske spørger sig selv gjorde jeg det godt nok, gjorde jeg en forskel, er jeg elsket?, hvorfor spørger virksomhedslederen da sig selv efter konkursen, hvordan sikrer jeg mig, at det ikke er mig der skal hæfte for denne katastrofe?. Hvorfor stilles spørgsmålet ved døden, og ikke i den langstrakte døende, livet? Ville man handle anderledes, hvis man uafbrudt var bevidst om livets slutning, punktummet? At livet er alvorligt, og at de store spørgsmål ikke skal stilles til sidst, men skal være udgangspunktet for det at leve. Hvad er det, der holder os tilbage fra at tage fra kassen, når vi ved, at ingen vil bemærke det? Hvad er det, som får os, som mellemledere, til at tie over for vores overordnede om vores underordnedes tyveri fra kassen? Er det et tilfredsstillende svar, at der blot er tale om en konflikt mellem to ligeværdige funktionssystemer, økonomiens og kærlighedens, som systemteorien vil hævde? Eller er det et udtryk for en altid nærværende og tilbagev ende fornemmelse for det sociale, til en smagen på forestillingen om det gode, på en følelse af forpligtelse over for fællesskabet, der går udover en ledelsens snævre int eresser? Kan den enkelte medarbejder have en forståelse af virksomhedens kerne, dens ethos, som er i modstrid med de af ledelsen erklærede mål? Kan de erklærede mål være i overensstemmelse med virksomhedens ethos, når denne ethos aldrig vil kunne blive fanget i det instrumentelle spil, som strategiske overvejelser bygger på? Hvilken værdi har spørgsmål som disse, og hvordan kan det væ re muligt at handle, når vi ikke kender svaret på dem? Udfra hvilket grundlag handler vi som mennesker, når vi ikke ved, hvad det vil sige at være menneske? Hvad vil det sige at spørge, og hvad er det vi lytter til, når vi leder efter svaret?

4 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest 3 i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold mere dejlig endnu. 3 Markedslederen, den skønneste, den som de andre virksomheder benchmarker sig imod, bliver en uhåndgribelig størrelse, fordi skønheden, det gode og det sande ikke er i øjet på den, der ser, men i kroppen på den der mærker. Sproget giver pudsigt nok ikke muli ghed for at bøje adjektivet god til godere og godest. Det bliver til bedre og bedst, og hele konnationen af det gode forsvinder. Forestillingen om det økonomiske marked gør os alle til fjender. Vi sammenligner, konkurrerer og barrikaderer os inde bag fæstningens facade. Alt bliver gjort til et spørgsmål om mere eller mindre, SWOT-analysen bliver til spejderen, der afsondrer terrænet, cost/benefit -analysen til det kategoriske imperativ handl således at benefit overgår cost. Men den eksistentielle nagen kommer krybende, når cost/benefit-analysen ikke kan overføres på privatlivet, og den umiddelbarhed, der råder i hjemmet ikke kan komme til orde på arbejdet. Men kan det gode være underlagt en analyse, kan vi forestille os en god/ond-analyse, som ikke forråder forestillingen om det gode? Giver det klassiske, og eftersigende universelle, udsagn, som så poetisk er formuleret af økonomen Robert Frank if b (x) > c(x) do x; otherwise don t mening, hvis vi indtænker det gode som handlingsmaksime? Hvis ikke, hvilken relevans har det da for vores måde at forstå os selv? Lad os prøve et tænkt eksempel. Skal jeg, eller skal jeg ikke, oplyse om, at den fødevare, som jeg producerer til nødhjælpsforsyni nger, indeholder et stof, der kan være kræftfremkaldende? Der er jo en risiko for, at det vil skade salget af produktet, men offentliggørelsen kan måske også underbygge min troværdighed som prod ucent. Hvis ikke jeg selv offentliggør det, så gør andre det måske. Endnu et økonomisk begreb, endnu en universel handlingsmaksime, kan måske løse problematikken. Hvor høj skal den såkaldte reservationspris være, den pris, hvor jeg pludselig er indifferent om, hvorvidt jeg foretager eller ikke foretager en specifik handling, for at jeg kan leve med min skam, min synd, mit forfald, min uværdi ghed? Jeg må indtænke endnu et økonomisk begreb, oppertunity cost. Hvad er omkostningen ved at handle i overensstemmelse med min fornemmelse for det gode? Hvad er omkostningen ved at lade være? Hvilke tab lider jeg, hvis jeg føler mig forpligtet overfor en forestilling om det gode og hvilke muligheder giver jeg afkast på, som jeg skal medregne i min beslutningsproces? Kunne jeg foretage mig noget, som i højere grad er i overensstemmelse med det gode, og hvor meget bedre er det? Hvis jeg offentliggør sundhedsrisikoen, så er jeg måske nødsaget til at trække produktet tilbage, hvis ikke så udsætter jeg de nødhjælpshungrende for endnu en fare i livet så hvad skal jeg da gøre? Hvilken reservationspris kræver jeg for at være indifferent i et sådan valg? Antallet af decimaler på min samvittighedenslommeregner, forårsager et lille E i min øjenkrog. Et spørgsmål rejser sig: hvilke handlinger er det helt præcist som disse kategoriske imperativer fyldestgørende kan vejlede mig i? Homo economicus træder frem for m ig i sin tiltagende skikkelse af en hornet engel, der siger alt dette kan være dit, blot du misunder nok. Hvis virksomheden skal indtænke, eller rettere huskes på gennem tomhedens smerte, at fænomener som billighed, tillid, loyalitet, ærlighed og opmærksomhedens h exis er nødvendige for at forblive værdige i en arbejdsmæssig praksis, så må virksomheden udtænkes af kamparenaen. Hvis de andre virksomheder opruster, så må den holde fast i dens overbevisning om det gode. I stedet for at være fanget i det klassiske prisoners dilemma, er man dirigeret af den regulative idé om det gode, hvad end det er, og er villig til at drikke skarntydesaften og frivilligt gå værdigt i døden. De fire førnævnte fornemmelser fratager en muligheden for at handle på grundlag af andres valg, v alget bliver lagt i hænderne på en selv, og intet andet end hvad man mener er bedst i overensstemmelse med ens opfattelse af det gode, er mulige valg. Det gør ikke nødvendigvis valget lettere, men det ændrer karakteren af det.

5 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet 4 er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold mere dejlig endnu. 4 Egentlig burde denne tekst ikke være begrænset af dens forløb mod højre, for derefter at glide tilbage til en ny begyndelse atter mod højre. Den burde snarere folde sig ind imellem, på tværs, på kryds, nedefra og op, oppefra og ned i en langsom bevægende cirkulær bevægelse om det enkelte punkt, hvori der kunne stå til-blivelse. Sprogets utilstrækkelighed kommer her til -syne i tanken om et forløb. Efter sætning A, kommer sætning B, der skal sammensætte sætningen C, med sætningen A. For at sætningen B skal give mening m å den kobles med sætning A og C. A skulle gerne lede frem til B og C fordi den i fortællingens form ligger før. C skulle gerne a fslutte A og B, som min dansklærer sagde med et elegant svip med halen. Skriften har det tilfælles med tiden, at den opererer med tanken om et før, nu og efter. Som en sproglig konstruktion der tikker frem, som sekundviseren på mit ur. Tekstens dybde kunne afspejles i minutviserens langsommere bevægelser og timeviserens endnu langsommere bevægelse, rundt og rundt og rund t. Dybere lag kunne måske afspejles i, hvis man nu monterede uret med en dag viser, uge viser, måneds viser, år viser osv.. Som lag på lag på lag og atter lag af tid og dybde som vi aldrig kan genskabe. Tik, der gik et sekund, en sætning kom til, en sædcelle ramte et æg, en mand gik over vejen, en tanke blev født og glemt. Det tik, som forsvandt, bliver afløst af et andet tik, der igen afløses af endnu et. Vi er punktet i midten af uret, hvorom det hele drejer, sat i gang og altid på vej mod det sidste tik, spændt til at vare en bestemt tid for derefter at gå i stå. Men punktet er blot en konstruktion som vi fastholder for at fastholde ideen om en midte, et punkt hvor vi kunne finde det virkelige jeg. Men bestemmelsen bliver blot en illusion, et simulacre, der som Dali-istiske ur flyder ud, aldrig fast. Eller som Fernando Pessoa på overlegen måde beskriver det Og jeg, mit sande jeg, er det centrum som ikke findes, det skulle da lige være i afgrundens geometri; Jeg er ingenting rundt om det bevægelsen drejer omkring, blot for at dreje, uden at det centrum eksisterer, det skulle da lige være fordi alle cirkler har et centrum. Jeg, mit sande jeg, er brønden uden vægge, men med brøndvæggens slim, centrum for alt med ingenting udenom. Vi vokser op med forestillingen om denne midte, og vænner os til baggrundstikket, vi lytter til det; tik, tik, vi hører de t midt i kemitimens lange tiiiik, vi hører det i frikvarterets korte tiktik, vi forsøger at undlade at høre det om morgenen. Måske lyttede vi som børn mere til tiden, fordi vi her skulle lære den at kende, fordi den endnu ikke var blevet en del af os. Senere i livet glemmer vi den. På arbejde fra timers arbejdsuge. Børnene skal hentes inden kl. 17. Til middag kl. 19. Frokost kl Fri kl. fire. Til møde kl. 14. Jeg kommer sent hjem skat, det trækker ud på arbe jdet. Engang imellem står tiden stille. Vi går ud foran en bil, et fly rammer en skyskraber, et tog kører af sporet, i et sekund, minut, time, tiden forsvinder, vi kan ikke sige med sikkerhed, hvor lang tid der gik. Langsomt, men stille, genfinder vi den. Vi siger; tiden stod stille, da flyet ramte skyskraberen, og ikke jeg glemte at lytte til tiden. Når vi glemmer at lytte til tiden, rettes vi mod centret i os selv. Vi bliver opmærksomme, retter fokus mod det væsentlige, nemlig det jeg, som træder ind i verden, som noget distinkt. Vi glædes og skælver på samme tid over jegets flygtige indtræden i ve rden. Vi forbløffes over, at i et kort sekund at mærke varmen fra vores indre og nyder øjeblikkets kortvarige glæde. Men skammen indtræder, som socialitetens tyngende åg, på samme måde, som den tømmermændstyngede, der får at vide alle de pinligheder, han havde gjort dagen før da spiritussen løftede ham ind i verden. Vi synker tilbage på den plads, som nu engang er vores, den plads, som samfundet nu engang har anvist os. Vi husker med tydelighed de øjeblikke, hvor vi glemmer at lytte til tiden. De øjeblikke, som vi trækker efter os som knudepunkter i tidens sammenfiltrethed. Øjeblikket, som skaber den kontinuitet, tiden har anvist os. Vi kan vende os om og betragte disse knudepunkter spændt ud mellem sekundviserens første tik og urets centrum og sige det er mig, det er min fortælling, tik, sekundviseren flyttede sig igen, en ny fortælling blev til, en anden forsvandt.

6 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide 5 langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold mere dejlig endnu. 5 Snehvide repræsenterer her Sophia, visdommen. Kærligheden til hende er filosofien. Hun er det forbilledlige og samtidigt det uopnåelige, det, som ved dets skønhed, giver os drømmen tilbage efter, at den kætterske realisme tog den fra os. Denne figur, idealet, giver os en horisont af håb, en grund til at rejse. Hun er det hellige væsen, som Marcus Aure lius udpeger i menneskets indre og siger; det må du agte på, at du ikke nedværdiger det, ikke forringer det(...). Snehvide er den protreptiske, konsulenten, der tilbyder hendes kollegaer en måde, hvorpå de i deres sam-talen kan reflektere over dialogen, og dens muligheder, ud fra den fælles indsigt, at der ikke kan findes nogen afsluttende diskurs, og at der ikke gennem konsensus, gives muligheden for at opnå nogen højere indsigt. Hun forsøger ikke at forsone kollegaerne med deres erfaring, men derimod at befri dem fra den. Hun forsøger at muliggøre forvandlingen, befrielsen fra erfaringen, gennem den liminale proces. Hun kan ikke love dem let indsigt og hurtige svar på de store spørgsmål, men en mulighed for at få friheden tilbage. En frihed som kun kan erhverves gennem den smertelige frasigelse af ønsker om kontrol, magt og sikkerhed. Men desuden en frihed, som giver mulighed for handling i accepten af, at handling er et kollektivt anliggende, som tager sit udspring i normativitetens dyb. Hvorfor skal virksomheder ansætte denne Snehvide, hvis kvalifikationer er, at sænke processer, at forpligte os på vores undren, og hvad vil det i grunden sige at have taget filosofien i brug? Hvis virksomheden tvivler på hendes kompetencer og rejser ovennævnte spørgsmål, er hun allerede ansat. Hvad er det så, filosofien kan tilbyde virksomheden, der adskiller sig fra andre muligheder, end dem den typiske organisationskonsulent kan tilbyde? Peter M. Senge formulerer følgende omkring, hvorledes dialogen kan hjælpe mod en anden type af tænknin g: Thought presents itself (stands in front) of us and pretends that it does not represent. We are like actors who forget they are playing a role. We become trapped in the theater of our thoughts ( the words theater and theory have the same root theoria to look at ) [...] Dialogue is a way of helping people to see the representative and participatory nature of thought and to become more sensitive to and make it safe to acknowledge the incoherence in our thought. Ved at lade filosofien indtræde som partner gives muligheden for, at tænkningen ikke u dmunder i kausale forklaringer, eller stereotype forklaringsmønstre, der blot er andre fremtrædelser af den naturvidenskablige sa mfundsmetodes blotlæggelse af virkeligheden. Filosofiens varemærke par excellence er, evnen til at tænke, at have blik for og at tage et valg og at forholde sig til dette valg. At stille spørgsmål som provokerer og pirrer tanken på en sådan måde, at bevæge lsen rettes mod den tanke, som tænker over sin egen tanke. Videre bemærker Senge, at coherence kommer af latin og betyder han ging together. Den tanke må nødvendigvis komme til via sproget, der aldrig kan være ens eget, men kun være kollektivets. Senge skriver videre; at det ikke er muligt at komme med en entydig definition af coherence men, at: that one may sense it as order, consistency, beauty, or harmony. Senge konkluderer dog; at formålet med dialogen bør være at lade virksomh eden være opmærksom på de problemer, som kan modvirke, at deltagerne ikke arbejder sammen frem for at stræbe mod, hvad han kalder, et abstrakt ideal. Filosofiens relevans spejler sig tydeligt i det sidste udsagn, da denne stræben må være det, som filosofien sigter mod. Idealet, som strækker sig mod fjerne horisonter, men som forholder sig til det nu, den socialitet, der er udgangspunktet for, at dette ideal opstod. Hvis ikke dette sker, blegner dialogen blot i små forbedringer og finpudsninger uden at fastholde idealets utopiske karakter. Idealet er, som Thomas Mores Utopia, en dobbelthed af det gode sted og et intetsteds, fordi det aldrig nås, men alligevel giver kolossal energi som fælles fixstjerne.

7 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte 6 bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold mere dejlig endnu. 6 Langt borte rejser de stolte sneklædte bjerge, der i tusmørket glimter hvide som det eneste synlige bevis på deres eksistens, som isbjerge frit svævende mellem himmel og jord. Af de mange stier, som leder rundt ved bjergenes fod, forsvinder den sidste rest af dagslyset og henlægger dem i et vedvarende mørke. Ved bjergenes fod, den støvede slette, afstanden, hvori man kan fornemme jordens krumning. Han lægger træt sin rygs æk fra sig og bevæger sin trætte krop endnu engang i retning af oasens kølige vand. På den ene side af horisonten rejser mørket sin stjerneklare nat, der langsomt overtager dagens klare lys og nådigt befrier, fra den brændende sols skyggeløse landskab. Vandet, lugten af vand, der driver ørkenens dyr mod det befriende vandhul, på samme måde som kilden søger sit udspring i havet. Han mindes den dag for mange år siden i byen, den tætte by fuld af lugte, lyde, mennesker, dyr, krukker med vin, forrådnelsen, støvet, gadesælgerne, de parfumerede kvinder, det lette liv, familien, besætterne med de purpurrøde uni former, hjelmene, dommen, fortabelsen, dømt til evig vandring, dømt til ikke at dø. Han havde tænkt over begivenheden mange gange, næ gtelsen, hånen, den spottende, glædesråbene, hin dag da nåden udeblev. Det var for nemt at lade væ re, den dømte, forbryderen, der havde samlet store skarer af mennesker omkring sig, havde vildledt, fjernet dem fra præsterne, h am, de havde kaldt messias, som havde helbredt de syge og tilgivet Ham, der havde nægtet at dømme, frelseren, han, der havde va ndret af smertens vej Via Dolorosa. I det, han sænkede vanddunken ned i det mørke vand, så han sig selv, i vandets urolige spejl, sine øjne, skægstubbene, det mørke hår som i tykke klumper, efter den lange dags vandring, hang som slyngplanter fra et gammelt træ. Tiden havde sat sit præg. Ansigtet, havde ikke forandret sig i alle disse år, som var gået, men øjnene havde mistet sin glød, på samme måde som dette gamle vandhul langsomt havde mistet den klarhed, som dyndets uigennemsigtige forrådnelsesproces havde afstedkommet. Han løftede blikket mod den endnu varme nattehimmel og tanken skar igennem ham, som knivens ubarmhjertige snit, hvorfor, hvad kunne jeg havde gjort, hvad kunne have været anderledes, den tanke, som han på gode dage kunne støde fra sig og leve i glemslens lykkelige nu. Hvad skabte denne skæbne, hvad havde tvunget dette liv i denne retningsløse rastløshed, denne søgen mod fjerne mål. Han havde rejst gennem verden, set grænser komme og gå, talt sprog, som ikke fandtes mere, set byer rejse sig og forsvinde i horisontens uklare lys, set menneskets allestedsnærværende arbej dsomhed, nøjsomhed, flittighed, dovenskab, ligegyldighed, altid det samme, ingen forandring og pludselig, snittet, trangen til atter at se det hele på ny. Ved at undlade at knytte sig havde han undgået den smerte, som den uundgåelige dødelighed bragte i sit fodspor. Han havde forsøgt mange gange, det dragende, menneskene, dødelighedens fællesskab, som han ikke var en del af, havde udelu kket ham. Hvad er frygt, angst, glæde og lykke andet end dødelighedens fremtrædelser, hvordan sku lle han føle samme frygt, når han stod på kanten af en klippe, eller når havets brusen knagede i skibets bund. Hvordan skulle han glædes over festens afbræk fra hverdagens monotone bevægelse, eller lade forelskelsen ømme favntag opsluge ham, når han kendte slutningen alt for godt. Han havde afsondret sig fra menneskene, den ensomme ensomhed fremfor ensomheden blandt menneskene havde ført ham ud i bjergene. Men selv her i ødemarkens tavse natur havde han betragtet karavanerne, der på afstand snoede sig som slanger i græsset, langsomt, krybende for derefter at forsvinde. Han havde søgt bjergene i håb et om, at ensomheden ville bringe det svar der ville forløse ham fra sin byrde. Engang midt i bjergenes uforsonlige skønhed, havde han desperat skreget svar mig svar mig og det eneste der var kommet var ekkoet af hans egen stemme svar mig svar mig svar mig. I baggrunden fortoner bjergene sig som tavse statuer, skudt op fra jordens indre, stille vender han blikket mod horisonten som endnu er ukendt. Jeg er Ahasverus, den evige jøde, dømt til at vandre evigt blandt menneskene.

8 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge 7, hun er tusind-fold mere dejlig endnu. 7 Det bemærkelsesværdige ved denne gruppe af individer er, at de både deler arbejde, hjem og hverdag. Men hvordan kan det være, at krigsmetaforikken er den metaforik, som erhvervsøkonomien oftest knytter sig til, når overgangen mellem arbejde og fritid er to flydende og overlappende størrelser. Krigsmetaforikken anvendes til at italesætte et marked, virksomhedens tilstand på markedet, konkurrenterne, viden, patenter, spionage, tilstanden, hvor mennesker kæmper mod hinanden og hvor den der taber må trække sig. Men midt i krigen finder vi også de fantastiske fortællinger om menneskers mod, lidelser, overvindelser, sammenhold, relationer, venskab, ædelmod og tilgivelse. Krigen er menneskets brydningspunkt, den skueplads, hvor menneskets karakter kan sætte sig ige nnem og hvor muligheden for at handle udfra det gode, sættes på den yderste prøve. Det er det menneskelige dramas centrale metafor par excellence, hvor de retfærdige lever og dør. I Henry V siger kongen; This story shall the g ood man teach his son; And Crispin Crispian shall ne`er go by, from this day to the ending of the world, but we in it shall be remembered, -- We few, we happy few, we band of brothers; for he to-day that sheeds his blood with me shall be my brother; be he ne`er so vile, this day will gentle his condition. Denne kloge og vise leder holder en opmuntrende tale til sine folk. Han væl ger at tale om det fællesskab, communitas, som en fælles handling kan skabe, at fællesskabet er belønningen, som han kan give si ne folk for at kæmpe ved sin side. Ved at anvende krigen som et billede, som også kan indbefatte venskabet, kan muligheden for en anden type af virksomhed opstå. De måder, man italesætter relationer på i virksomheder, skaber ofte det billede, at virksomheden ikke er andet end en facilitet, hvori mennesker, noget af tiden, tilbringer deres liv. Hvis tanken om virksomheden som et band of brothers, der tilbringer tiden sammen, skal realiseres, så må relationerne til hinanden være det, som har vores opmærksomhed. Hannah Arendt bem ærker i The Human Condition, at interesse kommer af latin inter-est; something which lies between people and therefore can re late and bind them together. At drive virksomheder bør handle om de bånd af relationer og venskaber, som er menneskers virkelige holdepunkt i livet, og ikke de ydre rammer, farven på logoet, eller den mulige overskudsbonus. I citatet af Arendt er pointen, at det, som binder mennesker sammen, ikke er noget, men, at det er det, som ligger mellem mennesker, som kan binde dem sammen. En ide, en overbevisning, en tro, et sprog, en tolkning. Relationen, det bånd, som brødre kan knytte, kræver en forholden til den anden, som vi genfinder i litteraturen, den græske bystat, det uforbeholdne venskab fra barndommens land, i et grænseløst fæll esskab knyttet af venskabet til den anden. For at formulere det tydeligst er venskabet det grænseløse, uforbeholdne, ikke strate giske fællesskab. Venskabet er en forholden sig til den anden og sig selv, der ikke kan overskrides. Vi finder tanken om venskabet fra den Nikomachiske etik, og A. C. Ljungstrøm beskriver dette på fineste vis; mennesket overskrider kun sin animale tilstand (zoon), når han bliver en del af politicon. Mennesket vandrer mange veje. Men menneskets vandring både starter og slutter i polis. Menneskets bevægelse står i og udfra poli s, hvor alle menneskets veje mødes. Polis er ifølge Aristoteles, der hvor mennesket hører hjemme som medmenneske. Her bliver kimen lagt til denne trivsel. Polis er menneskets hjem. Venskabet er den lov, som vi må forpligtige os på, det er relationen, som kan anerkende menneskets afhængighed af hinanden, den er udgangspunktet for og afslutningen af det samfund, den virksomhed, den er omdrejningspunktet, hvorom vore liv må dreje, det vi må tage med os i mødet med den anden, fordi som Aristoteles skriver; en ven er jo et andet selv. Måske er denne fortælling beregnet til virksomhedslederen, der stædigt fastholder billedet af mennesket, som værende i et krigerisk forhold til hinanden.

9 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold 8 mere dejlig endnu. 8 Dette begreb rejser problematikken om; hvornår noget er. Det tusindfoldige, er en størrelse, som ikke henviser til tusinde gange en given størrelse, men til en størrelse, som er upræcis, ubegribelig stor og uopnåelig. Men hvad er præcist, begribeligt og opnåeligt? Hvad er det, der præciseres, begribes og opnås? Hvad er det noget? Begrebet fold, kan bruges til at illustrere det forhold, at intet er uafhængigt af betegnelsen af det. Som øjeblikket, der bliver tilskrevet en betydning og bliver til en begivenhed. Dialogen er den aktivitet, der skaber ting, begivenheder, fortællinger, og forestillinger om kausalitetsforhold. Dialogen er det noget, der er. Dialogos, gennem mening, er det forhold, at vi, som mennesker, kan lytte efter noget i sproget, det meningsfulde, og danne et udgangspunkt for handling. Det meningsfulde skal her ikke forveksles med logik i streng analytisk forstand, men er den meningsarv, den socialitet, som vi er fanget i. Hmm, men hvad skal dialogen, sam-talen, så gøre godt for, hvis vi allerede er fanget i sproget? Kasper: Ofte kender vi jo ikke vores eget fængsel, dets muligheder og begrænsninger. Hvad tror du vi to har fået ud af at sidde her 14 dage i træk til klokken 5 om natten, eller spurgt på en anden måde; hvorfor skrev vi ikke bare dette essay hver for sig, og så hæftede det s ammen til sidst? Pelle: Umiddelbart kan jeg bedst beskrive det med de to begreber, reifikation og deltagelse, som vi brugte i faget Praksisfællesskaber sidste år. Mening er jo et socialt fænomen, og den meningsfuldhed, vi har skrevet frem her, er jo nok en, som er dannet i mellem os. Man kan måske sige, at den vekselvirkning, der er mellem reifikation og deltagelse, er den samme, som bliver beskrevet med begrebet liminalitet. Man kunne kalde det en meningskolonisering af det uforståelige, det andre kalder reducering af kompleksitet eller usikkerhed. Kasper: Men hvilken forskel har det gjort, at vi var to og ikke én om at skrive det? Pelle: Begreber er jo som regel flertydige, og de bliver kun fikseret i mødet, eksempelvis mellem os to, og det er gennem dem, at vi forholder os til hinanden. Pointen er vel, at vi begge ender ud med en eller anden forståelse, eller forestilling om forståelse, som vi ikke kunne være endt med alene. Kasper: Hvordan vil du så forklare, at vi nogle gange føler os nødsaget til at tale om en problematik, og andre gange føler os parate til at skrive om den? Hvor går grænsen? Hvornår rejser vi os fra bordet og siger giv mig lige en time, jeg har lige noget jeg bliver nød til skrive? Pelle: Igen mener jeg, at begrebet liminalitet, og de liminale faser har et godt bud. Måske kan det bedst beskrives som, at jeg først oplever en frustration over ikke at kunne få en given problematik til at give mening, jeg prøver at skrive, men kan ikke. Jeg råber lidt af dig, brokker mig over stort og småt, og begynder derefter at spille Backgammon. Du kommenterer irriteret, at jeg igen spiller, og sætter dig ind ved mit bord og spørger til, hvad det var jeg ville, som jeg ikke kunne. Langsomt, efter timers samtale om nært og fjernt, kommer håbet tilbage, vi skå ler i rødvin, og roser hinanden over vores nyeste påfund. Derefter kaster vi os over tastaturet og skriver rusen ud. Ja, og bagefter kommer frustrationen over en eller andet ny problematik, og cirklen er sluttet. Men hvad er det så egentlig vi er fanget af? Kasper: Selv om vi bevæger os, og ender ud med noget, s om vi ikke havde i forvejen, så er det vel udelukkende en immanent bevægelse i sproget. Udefra vil vi fremstå som det samme, men fra indersiden af vores commun itas er vi jo ikke i tvivl om, at der er sket en eller andet form for forvandling. Noget, der ikke kan tilbageskrives, og noget som dybest set ikke kan forklares. Så ja, vi er vel fanget, men det er et temmeligt rummeligt fængsel. Jeg synes, at det spændende ved den der grænse mellem anden og tredje liminale fase, er at vi jo dybes t set kaster os ud i det uvisse, vi handler, som om vi ved, hvad vi gør. Tavsheden, de umiddelbart ubetydelige diskussioner og kedsomheden har jo vist sig at danne et grundlag, hvorfra vi kaster os. Pelle: Hmm, giv mig lige en time, jeg har lige noget jeg bliver nød til skrive.

10 Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? Ingen i landet er dejlig som du, men Snehvide langt borte bag de syv bjerge, hos de syv små gode, flittige dværge, hun er tusind -fold mere dejlig endnu 9. 9 Endnu er du for ung til at dø, som Morten Nielsen afslutter sit digt Jeg ser nu i nat. Endnu, denne forholden af nuet, til noget andet, er en opmærksomhed rettet mod øjeblikket. Er dette nu det rette tidspunkt at slutte? Hvad skal ske, før sidste side vendes? Hvad er det, som driver os mod livet, som ikke endnu er sket os. Hvad er det, vi stræber efter. På samme måde som læseren måske tæ nker, hvad var det jeg lærte, hvor er den afsluttende pointe?, men den udebliver her, ligesom i livet. Vi kunne lade dette være stedet, hvor den store finale pointe lander. Vi kunne sammenfattet et forslag om, at, hvis bare man gør sådan og sådan, så er en given problematik løst. Eller vi kunne, i den filosofiske ånd, slutte med at rejse et spørgsmål. Vi kunne også afslutte med at skrive om et håb, om at kunne ændre fremtiden, så den blev et bedre sted. Men giver det mening at skrive en afslutning? Gode afslutninger er jo ofte karakteriseret ved, at de langsomt er blevet antydet gennem opgaven, ligesom i Shakespeares stykker, hvor man fornemmer retningen mod det totale sammenbrud, renselsen og til sidst den kollektive epifani, som i den græske tragedie, men ingen af disse muligheder har været vores hensigt undervejs på denne rejse. Lad os kort hensynke ved det, der slutter. Det gennemgående tema i organisationsfilosofien er jo, at det hele slutter, men at afslutningen, hvis vi holder den for øje, ikke er en afslutning på traditionel vis. I denne undren over, hvordan dette essay kunne slutte, mindes vi om Aristoteles ord, som han skriver dem i Etikken; People assume the end, and consider how they can get it, by what means. Where it seems that the end can be produced by several means, they consider which means does it most easily and best. Where the end is produced by one single means, they examine how that comes about, and what will produce it, until eventually they arrive at the first cause, which in fact is the last in the proces of discovery. Med andre ord, hvis vi stiller os selv spørgsmålet om, hvordan vi opnår målet at afslutte dette essay, bliver vi fanget i, at en strategisk forholden til målet kun kan lede os på afveje. Mål giver os mulighed for at være opmærksomme på nuet, men denne opmærksomhed fordufter, det øjeblik vi forsøger at tage førringen over livet, læringen og kærligheden. Dette er som bekendt blot en fodnote, endda den sidste, og det, som kendetegner fodnoter, er, at de tilføjer en kommentar, en diskussion, præciserer no gle forhold eller opfordrer læseren til at søge viden et andet sted. I dette tilfælde fremhæver de, at den overordnede problematik ikke er til at besvare, men at målet, på trods af dette, er at nære et ø nske om at kende svaret. Vores opfordring vil være, at den enkelte må søge svaret i det kollektive, ikke i den diktatoriske konsensus, men i normativiteten, stedet hvor al handling må tage sit udgangspunkt. Vi nærer hverken et ønske at give de rigtige svar, eller de rigtigt spørgsmål, men derimod et ønske om, at det forhold vi har til spørgsmålene, har smittet af på læseren. Et forhold, hvis indhold og form er kærlighed - ikke af romantisk karakter, men af eksistentiel Et forhold hvis væsen bedst lader sig beskrive med Paulus ord fra Første Brev til Korintherne: And though I have the gift of prophecy And understand all mysteries and all knowledge And though I have all faith. So that I could remove mountains, if I have not love I am nothing.

11 Forfatternes Efterskrift Dette essay er kommet til verden på mange måder. I forordet til bogen Organisationsfilosofi omtales protreptikken, som den mulighed mennesket har for via filosofien at gøre det gode. Opgaven kan ses som materialiseringen af de samtaler, som vi har ført, de tanker samtalerne har medført og måske antydningen af de tanker, som endnu er ufærdige. Idéen om den gode handling, er her spørgsmålet, det hele drejer sig omkring, som et tema i barokkens musik, der hele tiden drejer sig om et tilbagevendende tema, en fast struktur som kan forlades og pludseligt, med træningen s øre, vender tilbage til, lidt mekanisk, men alligevel med en smukhed, der lader lytteren hensynke i smukke landskaber. Måske er jazzmusikerens improviserende skaben et bedre billede på det tema, som vi vil forsøge at fremskrive, vende tilbage til, arbejde os udfra og pludseligt finde samstemmigheden med de andre musikere i anerkendelsen af hinanden. Essayet kan altså ses som en række små fortællinger, der hver på deres måde forsøger at gribe den gådefulde socialitet, som i et introspektivt billede formulerer ordene for os. Det er et forsøg på at anskue fænomenet organisation fra en række vinkler, der måske kan synliggøre det problematiske i de enkle fortællinger, som Handelshøjskolen er storproducent af, måske har de taget stordriftsfordelene lidt for nær? De forskellige kompositioner over temaet organisation, som her bliver præsenteret, er ikke ligeværdige perspektiver, med hver deres begrebsapparat og hver deres sæt af løsningsmuligheder. Derimod er disse noter uadskillige stemninger, der alle rør, eller nærmere rusker, ved socialitetens sprogl ige skelet. I det usagte, mellemrummet i anekdoternes små erkendelser, den tavse erkendelse, der ligger i bladets venden, håber vi, at læseren vil finde mange værdifulde indsigter i dem, som vi selv har gjort os, dem, der ikke er blevet plads til, dem, som vi ikke er klar over, at vi har skabt. Essayet er et udtryk for vores stræben efter altid at være ufærdige, evigt søgende efter det, der kan lede os endnu nærmere mod fænomeners altid fraværende midte. Vi befinder os i skumringslandet, hvor farver skabes og brydes på himmelens uforklarlige skønhed, hvor mørke og lys mødes, dag og nat sammensmelter og overgår mod enten det ene eller det andet. Mod enten den skriven, der finder sted i dagens klare lys, eller den grublen, som kun nattevandringer kan afstedkomme. Det er i denne aporetiske erkendelse, at vi må ty til heteronymet, til argumentet og modargumentet, til fortællingen, anekdoten, polen og modpolen. Det er spørgsmålene vi håbefuldt stiller os, hvor svarene udebliver, som en livsledsagerske. Det er der, hvor vi tyer til poesien, til kunsten, til de store litterater, til de små begivenheder, til hverdagens enkelhed i håbet om at finde os selv. Dette essay, er skrevet på samme måde som det er blevet tænkt, følt og levet, usammenhængende og aporetisk, skiftende mellem fagfilosofiske termer og rustent hverdagssprog, med henvisning til litterater, til videnskabsmænd og til dagligdagsanekdoter. Vi har ikke forsøgt at oversætte den stemning, som vi har haft til hensigt at beskrive i essayet, til hverken det ene eller det andet fagsprog. Vi håber, at de billeder og stemninger vi i essayet har beskrevet, vækker noget i læseren, omend ikke det samme, som i os, så noget læseren kan bruge på sit eget liv. Franskmanden Michel Foucault minder os om, i et forord, at ethvert forord skrevet af forfatteren selv er et håbløst projekt. Kun én kan skrive det egentlige forord til enhver bog, og det er den, der kan komme bagom sproget. Denne udfordring har vi naturligvis ikke taget op. Det videnskabelige projekt, og også dette essay, må da blive som et af Fernando Pessoas heteronymer, Bernardo Soares, fabulerer ikke andet end børns leg ved skumringstid, en lyst til at fange fuglenes skygger, standse græssets skygger i vinden.

12 Inspiration, citater og det filosofiske korpus Hannah Arendt The Human Condition University of Chicago Press 1958 Robert H. Frank Microeconomics and Behavior The McGraw-Hill Companies 1997 Martin Fuglsang, Alexander Carnera Ljungstrøm Det Nøgne Liv Samfundslitteratur 1999 Michael Jackson The politics of storytelling Institut for Antropologi, Københavns Universitet Temakursus 2001 Ole Fogh Kirkeby Organisationsfilosofi Samfundslitteratur 2001 Ole Fogh Kirkeby Verden, Ord og Tanke Handelshøjskolens Forlag 1994 Ole Fogh Kirkeby Om Betydning Handelshøjskolens Forlag 1998 Ole Fogh Kirkeby Ledelsesfilosofi Samfundslitteratur 1998 Leif G. Larsen Bag om Kunstværket Samleren 1997 Alexander Carnera Ljungstrøm Rettens Alkymi Samleren 1998 Morten Nielsen Digte Gyldendal 1962 Fernando Pessoa Rastløshedens Bog Brøndums Forlag 1997 Peter M. Senge The Fifth Discipline Doubleday 1990 William Shakespeare The Complete Works Gramercy Books 1990

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris. Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.dk Ansvar Stærkt foruroligende Fællesskab Mellem egoisme og offer

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere