Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A."

Transkript

1 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt Regnskab 2003/2004

2 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 2 Indledning Karup Kartoffelmelfabrik aflægger hermed grønt regnskab for regnskabsåret 2003/2004 (1. maj april 2004) i henhold til bekendtgørelse nr. 594 af , vedr. visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Præsentation Virksomheden Karup Kartoffelmelfabrik AmbA Engholmvej 19, 7470 Karup Tlf : Fax: CVR nr.: P-nr.: Anlæggelsesår 1933 Medlemmer 543 medlemmer/kartoffelavlere. Bestyrelse Thorkild Sangild, formand Ole Carstensen, næstformand Niels Barslund Anders Dyrberg Eigil Henriksen Kaj Jepsen Ivan Kloster Carsten Bønløkke Johan Mikkelsen Direktion Jens Mikkelsen, adm. direktør Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Branche Kartoffelstivelsesindustri. Hovedaktivitet Fremstilling af kartoffelstivelse. Hovedaktivitetens beliggenhed Engholmvej 19, 7470 Karup. Åhusevej 3, 7470 Karup.

3 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 3 Væsentlige biaktiviteter Opbevaring/udbringning af kartoffelfrugtvand til anvendelse som gødningsformål på landbrugsjord. Salg af kartoffelpulp - hovedsageligt til kreaturfoder. Væsentlige biaktiviteters beliggenhed Opbevaringsanlæg for frugtvand Uhrevej 72, 7470 Karup / Gedhusvej 14B, 7441 Bording. Salg af kartoffelpulp Engholmvej 19, 7470 Karup. Listepunkt Virksomheden er omfattet af bekendtgørelse nr. 594 listepunkt : E. 8a f.: Kartoffelmelfabrikker. Registrering EMAS Virksomheden er ikke registreret i EMAS. Miljø- og Energirådgivere WaterTech, 8000 Århus C Dansk Proces Teknologi I/S, 9240 Nibe Regnskabsår 2003/2004 Virksomhedens nøgletal: Regnskabsperiode : Antal medarbejdere : 25 Omsætning : 198 mill. kr. Miljøtilsynsmyndigheder Hovedaktiviteter Karup kommune Viborg amtskommune Aarestrupvej 19 Skottenborg Karup 8800 Viborg Tlf.: Tlf.: Fax: Fax: Væsentlige biaktiviteter Karup kommune Viborg amtskommune Aarestrupvej 19 Skottenborg Karup 8800 Viborg Tlf.: Tlf.: Fax: Fax: Ikast kommune Ringkjøbing amtskommune Torvet 1 Damstrædet Ikast 6950 Ringkjøbing Tlf.: Tlf.: Fax: Fax:

4 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 4 Hovedaktiviteter, væsentlige biaktiviteter og produktbeskrivelse Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. består af flere fabriksafsnit, afsæknings- og udleveringsfaciliteter, samt lagersiloer, og reservoirer for opbevaring af frugtvand. Virksomhedens hovedaktivitet er fremstilling af kartoffelstivelse. Der fremstilles kartoffelstivelse i perioden fra ultimo august til primo januar, den såkaldte kampagne. Dansk kartoffelstivelse - er anerkendt over alt i verden, ikke alene fordi det er dansk, men også fordi det er et rent og godt produkt. Ca. 85% eksporteres til over 60 forskellige lande. Kartoffelstivelse indeholder 80% stivelse og 20% vand. Kartofler består af vand, cellemateriale, forskellige næringsstoffer og stivelse. I fremstillingsprocessen udskilles og udvaskes stivelsen, og denne udvaskning foregår ved hjælp af rent vand. Vandets kvalitet har stor betydning for den færdige stivelses kvalitet. Der anvendes kun rent grundvand til raffinering af stivelse. Efter at vandet har været brugt til udvaskning af stivelse, genanvendes det flere gange til de mindre krævende processer i fabrikken. Procesvandet benævnes i daglig tale som frugtvand. Frugtvandet bliver udsprøjtet på landbrugsjord med vandingsanlæg i vækstsæsonen. Kartoflens indhold Stivelse 19% Cellevægge (pulp 6%) Biprodukter De 2 biprodukter kartoffelpulp og kartoffelfrugtvand udnyttes på en fornuftig måde. Pulpen, som anvendes til kreaturfoder, har et højt proteinindhold og er et eftertragtet fodermiddel. Pulpen består af ca. 14% tørstof og ca. 86% vand. Saft 75% Langt den største del (ca. 75 %) af en kartoffel består af vand(frugtsaft). Spisekartofler indeholder omkring 10 % stivelse, mens de kartoffelsorter der benyttes til stivelsesfremstilling i gennemsnit indeholder 19 % stivelse. De resterende 6 % af kartoflen består af cellevægge for stivelseskorn, mineraler og næringsstoffer (f.eks. protein). Kartoffelpulp er et eftertragtet fodermiddel Kartoffelfrugtvand består af kartoflens naturlige saftindhold iblandet rent vand og anvendes, via et rørledningssystem på ca. 140 km, til gødningsformål på ca ha landbrugsjord. Frugtvandet, som kun indeholder naturlige næringsstoffer, genanvendes i landbrug som erstatning for handelsgødning. Frugtvandet er så rent et naturgødning, at det må anvendes i økologisk landbrug. Frugtvandet udbringes på en energivenlig måde og på et tidspunkt hvor planterne har størst optagelsesevne. Fabrikken har, i form af reservoirer, opbevaringskapacitet til hele frugtvandsproduktionen. Frugtvand har et tørstofindhold på ca. 4%. Vaskevand, som er det vand der har været brugt til at vaske kartoflerne med, udsprøjtes med vandingsanlæg på omkringliggende landbrugsjorde efter samme miljømæssige principper som frugtvand. Samlet giver anvendelsen af produkterne en fuld udnyttelse af stivelseskartoflens indhold af gødnings- og næringsstoffer.

5 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 5 Miljøgodkendelser 1979 Første godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Virksomheden er godkendt som en liste E. virksomhed og er underlagt miljømyndighedernes tilsyn for så vidt angår emissioner til omgivelserne, herunder røg, støj, støv, spildevand, lugt m.v Hele virksomheden godkendes efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven Tillæg til miljøgodkendelse vedr. reservoir m 3, Uhrevej 72, 7470 Karup til opbevaring af frugtvand Ny miljøgodkendelse omhandlende hele virksomhedens produktions- og opbevaringsanlæg Tillæg til miljøgodkendelse vedr. reservoir m 3, Gedhusvej 14, 7441 Bording til opbevaring af frugtvand november: Ny miljøgodkendelse vedr. den eksisterende stivelsesfabrik og planlagte udvidelser omfattende protein- og protamylasseproduktion. Certificeringer og Autorisationer Virksomheden har og vedligeholder følgende certificeringer og autorisationer: DS/EN ISO 9001:2000 Et kvalitetsstyringssystem gældende for stivelsesfremstilling. Erstatter DS/EN ISO Første gang certificeret i DS 3027:2002 (HACCP) Et hygiejnestyringssystem, der fokuserer på produktsikkerhed. Erstatter DS Første gang certificeret i AIB DS/EN ISO En international hygiejnecertificering benævnt AIB (American Institute of Baking). Første gang certificeret i Et miljøstyringssystem, hvor der sættes mål for forbedringer, samt opbygges procedurer for miljøhåndtering og miljøledelse. Første gang certificeret i DS 2403 Energiledelsescertificering. Første gang certificeret i Erstatter energieffektiviseringsaftalen med Energistyrelsen, der første gang blev indgået i BRC Egenkontrol En engelsk hygiejnecertificering benævnt BRC (British Retail Consortium). Denne certificering kræves af engelske kunder. Autorisation fra Levnedsmiddelstyrelsen til egenkontrol indenfor levnedsmidler. Virksomheden er autoriseret til egenkontrol indenfor levnedsmidler efter Miljø- og Levnedsmiddelstyrelsens fastsatte normer angående hygiejne og kvalitetskontrol vedr. tilvirkning, opbevaring, emballering, ompakning og transport af levnedsmidler.

6 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 6 Beredskabsplaner Beredskabsplaner er udarbejdet og afprøvet i fuld skala omhandlende: Fabriksanlægget, Engholmvej 19, 7470 Karup. Lager-, afsæknings- og udleveringsfaciliteter Åhusevej 3, 7470 Karup Opbevaringsanlæg for frugtvand Uhrevej 72, 7470 Karup / Gedhusvej 14, 7441 Bording. Ledelsens redegørelse Begrundelse Det grønne regnskab for 2003/2004 indeholder efter ledelsens opfattelse de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af de miljømæssige forhold i forbindelse med virksomheden Karup Kartoffelmelfabrik AmbA's aktiviteter på adresserne Engholmvej 19, 7470 Karup, Åhusevej 3, 7470 Karup, Uhrevej 72, 7470 Karup og Gedhusvej 14B, 7441 Bording. Redegørelse Kampagnen 2003/2004 er den femte kampagne efter fusionen mellem Djursland og Karup Kartoffelmelfabrik med samling af de 2 fabrikkers aktiviteter i Karup. Kampagnen 2003/04 startede den 25. august og sluttede den 19. december 2003, efter i alt 117 produktionsdøgn. Fabrikken startede op med en fuld besat to ugers forkampagne. Der blev i alt behandlet kartofler med en gns. stivelse på 19,33%, og en gns. smuds på 4,23%. Der blev produceret kartoffelmel, og vi har i lånt 0,35% af EU-kvoten for 2004/05. Kampagnen blev afviklet tilfredsstillende, uden et eneste unødvendigt stop i fabrikken, med ton kartofler/uge og en kampagnelængde på 17 uger. Den korteste kampagne de seneste 5 år. Bortset fra en kort periode i november, med frostramte kartofler, må årets kartoffelavl betegnes som kvalitetsmæssigt tilfredsstillende. Systemet med fremrykket levering imod betaling blev kun benyttet i meget begrænset omfang. Avlerkredsen er siden fusionen i 1999 reduceret med 213 avlere (fra 756 til 543 avlere). Den gennemsnitlige avlerstørrelse er steget fra hkg/avler til hkg/avler. Fabrikken har udarbejdet, gennemført og vedligeholder til stadighed 7 forskellige kvalitetsstyringssystemer, som alle er nødvendige for at tilfredsstille KMC, kunder og myndigheder. ISO 9001:2000, DS 3027:2002 (HACCP), ISO 14001, DS 2403 (energiledelse), AIB, BRC og egenkontrol. BRC, er en hygiejnecertificering krævet af den store engelske fødevarekoncern United Bisquit, som har et stivelsesbehov på ton/år. Karup Kartoffelmelfabrik blev i denne kampagne certificeret og godkendt som leverandør af stivelse til denne, for KMC, nye og interessante kunde. I forhold til 1999/2000 er der besparelser på alle ressourcemæssige områder. Der er kraftige besparelser på el og vand. Dette skyldes det nye vand- og energibesparende raffineringsanlæg, som virksomheden har installeret i år. I forhold til 2002/2003 er der for el en besparelse på 15% og en besparelse for vand på 45%. Til kommende kampagne installeres endvidere nye energibesparende rivere.

7 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 7 Miljøindeks for vaskevand ligger stadig pænt. Vaskevandet indeholder kun en mindre mængde næringsstoffer. Miljøindekset er beregnet efter kvælstof (N)-værdien pr. ton produceret kartoffelmel. Virksomheden har i oktober 2002, i samarbejde med de øvrige kartoffelmelfabrikker, fået en 5 årig dispensation fra Miljøstyrelsen til udbringning af vaskevand i perioden 1. oktober 1. februar. Undersøgelser viser, at der ikke er sket en større udvaskning af næringsstoffer i den 3-års periode, som den tidligere dispensation omfattede. Frugtvandsmængden er faldet med m 3, som følge af det nye vandbesparende raffineringsanlæg. Der er stort set de samme næringsstoffer til stede, hvorfor koncentrationen af næringsstoffer i frugtvandet er blevet øget. Som følge af den mindre frugtvandsmængde har det, i denne kampagne, ikke været nødvendigt at opbevare frugtvand i virksomhedens centrale reservoirer. Der indgår således kun en ubetydelig mængde regnvand i den samlede frugtvandsmængde. Miljøindeks for frugtvand tillægges ikke større betydning, da frugtvandet udbringes på landbrugsjord i henhold til slambekendtgørelsen. Der vil forekomme udsving i gødningsværdien (miljøindekset), da de enkelte kartoffelsorter kan variere meget år for år. Virksomheden har ikke modtaget klager vedr. udbringning og lugtgener af vaskevand og frugtvand. Virksomheden har i denne kampagne udelukkende anvendt svovlsyre ved opbevaring/konservering af frugtvand. Der er tilsat i alt 661 svovlsyre. Svovlsyren indgår ikke i virksomhedens miljøindeks, da den er omdannet og indgår som en naturlig bestanddel i frugtvandets gødningsværdi. Svovlsyren er derved med til at dække planternes naturlige behov for svovl. Elforbrug pr. produceret kartoffelmel er faldet kraftigt efter i nogle år at have været opadgående. Dette skyldes det nye energibesparende raffineringsanlæg. Forbruget er i forhold til sidste år faldet med 15%. Inden næste kampagne vil der blive installeret nye energibesparende rivere. Virksomheden forventer dermed også at næste års elforbrug vil falde om end i mindre målestok. El pr. ton kartoffelmel kwh/ton / / / / /04 Udviklingen i virksomhedens elforbrug.

8 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 8 Indeks for naturgasforbrug (produktion) har stort set ligget på samme niveau de sidste 5 år. Virksomheden er, i samarbejde med de øvrige kartoffelmelfabrikker, i gang med undersøgelser omkring eventuelle besparelser i tørrerierne. Varme pr. ton kartoffelmel NM 3 /ton / / / / /04 Udviklingen i virksomhedens naturgasforbrug. Naturgas(rumvarme) anvendes til opvarmning af kontorer, kantine og værksteder. Der ud over anvendes naturgas(rumvarme) til opvarmning af afsækningshal, fabrikshal og vaskekælder, samt til opvarmning af varmt vand. I forbruget er indregnet opvarmning af ca liter varmt vand til rengøring af produktionsanlægget. Vandforbrug (produktion) er faldet med 45 % i forhold til sidste år. Dette skyldes det nye vandbesparende raffineringsanlæg. Vandforbrug (øvrige) kan variere meget. I dette tal indgår den vandmængde, der er medgået til rengøring af produktionsanlægget udenfor produktionsperioden. M 3 /ton Vandforbrug pr. ton kartoffelmel / / / / /04 Udviklingen i virksomhedens vandforbrug.

9 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 9 Forbruget af natriumbisulfit er faldet til forrige års niveau igen, hvilket er meget fint. Virksomheden vil bestræbe sig på at holde dette niveau. Forbruget af natriumbisulfit svinger lidt over 5-års perioden. Natriumbisulfit (levnedsmiddelgodkendelse E222) anvendes udelukkende som teknisk hjælpestof for at modvirke aflejring/misfarvning af kartoffelsaft i raffineringsanlægget. Der analyseres løbende for rester af natriumbisulfit i det endelige produkt, som i år viser ppm SO 2 < 2, hvilket er langt under grænseværdien. Forbrug af struktol (vaskevand) er steget lidt igen. Variationen gennem årene tillægges udsving i kartoffelkvaliteten, som bevirker at kartoflerne danner mere eller mindre skum ved vaskning og derfor kræver mere eller mindre skumdæmpende middel struktol. Som noget helt nyt har det, efter installation af det nye vandbesparende raffineringsanlæg, været nødvendigt at anvende en mindre mængde skumdæmpende middel i produktionen. Dette skyldes, at der genanvendes en større mængde vand, som derved øger skumdannelsen. Den type skumdæmper som anvendes, er levnedsmiddelgodkendt. Struktol er en blanding af fedtsyreestre og -alkoholer og er FDA og LMBG godkendt som teknisk hjælpestof i levnedsmiddelproduktion. Struktol indgår ikke i slutproduktet og anvendes i et meget lille målforhold. Struktol er opblandet i vaskevandet og frugtvandet og bortskaffes ved udvanding på landbrugsjord. Struktol forårsager, ifølge produktoplysningerne, ingen påvirkninger af miljøet. Virksomheden holder sig løbende orienteret, om anvendelse af natriumbisulfit og struktol kan undgås ved hjælp af ny teknologi. Miljøpolitik og mål Det er virksomhedens miljøpolitik: At drive en virksomhed, som til stadighed overholder de af myndighederne stillede miljøkrav samt andre bestemmelser, fabrikken eventuelt har tilsluttet sig. At minimere den eksterne og interne miljøbelastning. At minimere risici for uheld og påvirkninger, som på kort eller lang sigt kan være skadelige for miljøet og for medarbejdernes helbred. At den enkelte medarbejder har et dokumenteret ansvars- og beslutningsgrundlag, således at den specificerede kvalitet, hygiejne og miljøbevidsthed opnås. At gennemføre langsigtede miljømål med baggrund i den for virksomheden nødvendige forskning i og udvikling af virksomhedens produktionsmetoder og produktsortiment baseret på forædling af nuværende biprodukter.

10 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 10 Miljømål: El- og gasforbrug per produceret ton mel reduceres med den i energiledelseshåndbogen nævnte procentsats. Forbruget af vand per produceret ton mel skal reduceres med den i miljøhandlingsplanen nævnte procentsats. Kemikalieforbruget skal reduceres mest muligt per produceret ton mel. Arbejdsmiljø Karup Kartoffelmelfabrik prioriterer medarbejdernes sundhed og sikkerhed højt. Der anvendes ikke sundhedsskadelige stoffer i produktionen. Der er ingen støvgener og ingen bakteriepåvirkning. Det er påbudt at anvende høreværn i fabrikshallen. Der er stor fleksibilitet i arbejdet, så ensformige arbejdsstillinger undgås og for at undgå tunge løft, er der overalt hjælpemidler til rådighed. Som følge af de store om- og tilbygninger, samt ændringer i produktionsudstyret har virksomheden tilpasset sin APV (arbejdspladsvurdering). Medarbejderinddragelse Medarbejderne deltager aktivt i virksomhedens miljøregistreringssystem ved indsamling af data til udarbejdelse af dagbøger til fremlæggelse for Fødevaredirektoratet, samt indsamling af data vedr. energiforbrug, vandforbrug m.v. og motiveres der igennem til at være miljø- og energibevidste. Væsentlige miljø- og ressourcemæssige parametre De væsentligste ressourcemæssige forbrug er anvendelse af energi i form af el og naturgas. Virksomhedens energiforbrug er ca. 8,5 mill. kwh og ca. 1.4 mill. m³ naturgas årligt. Virksomheden er meget opmærksom på den miljømæssige belastning, som energiforbruget udgør og arbejder, gennem det indførte energiledelsessystem, aktivt på at finde mulige områder for energibesparelser. Frugtvand anses for at være en væsentlig miljøparameter på grund af det høje indhold af næringsstoffer, som ved udvaskning til grundvandet kan udgøre en miljømæssig belastning. Virksomheden har etableret kontrolboringer og udtager løbende prøver for at se, om grundvandet påvirkes af frugtvandsopbevaringen. Der er ikke konstateret ændringer i grundvandets nitratindhold, som kan tilbageføres til opbevaring af frugtvand. Anvendelse og opbevaring af frugtvand til gødningsformål på landbrugsjord er underlagt Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003, om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, med indberetningspligt om indhold og mængde til kommunale og amtslige miljømyndigheder. Mængderne indgår i landmændenes gødningsregnskaber, som kontrolleres af Plantedirektoratet. Virksomheden anser også forbrug af grundvand som et væsentligt miljøparameter og har som mål at anvende mindst muligt vand pr. ton produceret stivelse uden at forringe stivelseskvaliteten. Øvrige væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne er emission af CO 2 fra afbrænding af naturgas samt emission af støv fra tørrerier m.v.

11 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 11 Investeringer Procesanlæg Karup Kartoffelmelfabrik foretog til denne kampagne en større ombygning af produktionsanlægget. De op til 30 år gamle centrifuger, blev udskiftet med en 22 t/timen nyudviklet raffineringslinie. Her ud over kom en ny frugtvandsadskillelseslinie til de 2 eksisterende, som blev ombygget og forbedret til i alt 3 stk. hydrocyklonlinier. Formålet med investeringen var at forenkle og modernisere procesanlægget i fabrikken til et tidssvarende, effektivt og hygiejnisk anlæg med væsentligt lavere el- og vandforbrug, samt mindre vedligeholdelse. Målet blev nået til fulde. Elforbruget på fabrikken er reduceret med ca. 1,5 mio. kwh, og vandforbruget er reduceret med ca m 3 pr. kampagne. Udsnit af det nye raffineringsanlæg. Investeringer 2004/05 Til kommende kampagne investeres i ny administrationsbygning, forbedring af kantine og omklædning for medarbejdere i den nuværende administration. Der etableres en komplet proteinfabrik på m 2 samt proteinopbevaringssilo til ton protein. Investeringen i proteinfabrikken beløber sig til ca. 45 mio kr., og vil samtidig være den mest automatiserede og effektive proteinfabrik, med de laveste driftsomkostninger på markedet overhovedet. Endvidere udskiftes 9 stk. utidssvarende, gamle og energitunge rivere med 4 stk. nye energieffektive rivere. Afsæknings-, opbevarings- og udleveringshal udvides med 900 m 2. Den nye proteinfabrik under opførelse april 2004 Investeringerne er et led i Karup Kartoffelmelfabriks strategi, om at videreudvikle fabrikken til en af de mest effektive og rationelle stivelsesfabrikker på markedet.

12

13 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 13 Råvareforbrug, produktion og udledninger I nedenstående skema fremgår virksomhedens forbrug af råvarer, energi, vand og hjælpestoffer samt udledningen af forskellige stoffer: No- 2003/04 Ind- 2002/03 Ind- 2001/02 Ind- 2000/01 Ind- 1999/00 Indte eks eks eks eks eks Kartofler brutto ton ton ton ton ton Gns. smudsindhold 2 4,23 % 3,99 % 4,41 % 4,10 % 3,57 % Sten ton ton ton ton ton Sand, jord, humus ton ton ton ton ton Vaskevand m³ m³ m³ m³ m³ 100 Rene kartofler ton ton ton ton ton Gns. stivelsesindhold 6 19,33 % 19,10 % 18,85 % 18,48 % 18,90 % Stivelse ton ton ton ton ton Produceret kartoffelmel ton ton ton ton ton Kartoffelpulp ton ton ton ton ton Frugtvand (inkl. regnvand) m³ m³ m³ m³ m³ 100 Vand-, energi- og hjælpemiddelforbrug: Vand (produktion) m³ m³ m³ m³ m³ 100 Vand (øvrige) m³ m³ m³ m³ m³ El kwh kwh kwh kwh kwh 100 Naturgas (produktion) m³ m³ m³ m³ m³ 100 Naturgas (rumvarme) m m m m m 3 Natriumbisulfit ,7 ton ,6 ton ,3 ton ,7 ton ,1 ton 100 Struktol (produktion) 14 3,1 ton 0,0 ton 0,0 ton 0,0 ton 0,0 ton Struktol (vaskevand) 14 7,2 ton 104 6,2 ton 90 8,3 ton 118 7,5 ton 96 7,4 ton 100 Svovlsyre ,6 ton 580,0 ton 500,0 ton 0,0 ton 0,0 ton Som følge af afrundinger vil der ved efterregning være mindre differencer i tallene. Beregnet næringsstofindhold i udledning til jord: Vaskevand: Kvælstof (N) 7,3 ton 8,6 ton 8,3 ton 8,2 ton 9,4 ton Fosfor (P) 2,1 ton 2,0 ton 1,4 ton 1,5 ton 1,8 ton Kalium (K) 11,7 ton 17,0 ton 10,8 ton 11,8 ton 15,4 ton Frugtvand: Kvælstof (N) 502,5 ton 558,4 ton 582,6 ton 738,4 ton 577,1 ton Fosfor (P) 77,3 ton 61,0 ton 83,6 ton 86,8 ton 74,5 ton Kalium (K) 698,3 ton 692,5 ton 993,2 ton 1082,5 ton 912,0 ton Magnesium (Mg) 36,4 ton 39,0 ton 50,9 ton 66,6 ton 46,7 ton Beregningen er foretaget på baggrund af gennemsnit af udtagne analyser. Beregnet indhold i udledning til luft: Røggas/støv: CO ton ton ton ton ton NO x 3,1 ton 3,0 ton 3,0 ton 3,3 ton 3,2 ton Støv 8,2 ton 8,0 ton 8,2 ton 9,1 ton 8,6 ton

14 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 14 Støj- og lugtforhold Der forekommer ingen støjgener fra fabrikken. Der kan enkelte år opstå kortvarige lugtgener i forbindelse med opbevaring og udbringning af frugtvand. Anvendelse af motorbrændstof, rengørings- og smøremidler Der er i 2003/2004 anvendt ca.: Til trucks, traktor og bil: liter let motordiesel Til rengøring og desinfektion: liter Cip Alka (cipvæske) 700 liter brintoverilte liter klor Til smøring: 100 liter olie 125 kg smørefedt 50 kg levnedsmiddelgodkendt smørefedt Til afrensning: 75 liter rensevæske Til frostsikring: 135 liter glycol Der ud over anvendes en mindre mængde sæbe og rengøringsmidler. Spildolie m.v. indleveres til godkendt modtagervirksomhed. Renovation indleveres til forbrænding.

15 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 15 Noter: 1. Kartofler brutto Kartofler brutto er den mængde urensede kartofler, som virksomheden modtager. 2. Gns. smudsindhold Gennemsnitligt smudsindhold er den indvejede mængde sten, sand, jord og humus. 3. Sten, sand, jord, humus Sten er anvendt til vejmateriale/opfyldningsformål i lokalområdet. Sand og jord fra tørrensning er anvendt til opfyldningsformål i lokalområdet. Humus (kartoffelskind, - stykker og toppe) fra rotorsiever er afhændet som dyrefoder til landbrugsbedrifter. Mængderne er beregnet på baggrund af vejet læs gange antal læs og kan derfor afvige i forhold til gennemsnitligt smudsindhold. 4. Vaskevand Vaskevand fra sedimentationsanlægget er udbragt på græsbevokset landbrugsjord i lokalområdet. Miljøindekset er beregnet efter kvælstof (N)-værdien pr. ton produceret kartoffelmel. 5. Rene kartofler Rene kartofler er kartoffelmængde efter vaskning. 6. Gns. stivelsesindhold, stivelse. Mængden af stivelse i de rene kartofler. 7. Produceret kartoffelmel. Mængden af produceret kartoffelmel. Kartoffelmel består af 80% stivelse og 20% vand. 8. Kartoffelpulp Mængden af produceret kartoffelpulp. Anvendes hovedsageligt til kreaturfoder. Kartoffelpulp består af ca. 14% tørstof og ca. 86% vand. 9. Frugtvand (inkl. regnvand) Frugtvand, som er kartoflernes naturlige saftindhold tilsat rent vand, anvendes til gødningsformål på landbrugsjord. Frugtvand må anvendes i økologisk landbrug. Miljøindekset er beregnet efter kvælstof (N)- værdien pr. ton produceret kartoffelmel. Frugtvand indeholder ca. 4% tørstof. Regnvand er den mængde nedbør, der falder i opbevaringsperioden. Det store overfladeareal på reservoirerne gør, at der pr. mm nedbør indgår ca. 45 m³ regnvand i det opbevarede frugtvand. 10. Vand Vand (produktion) er den anvendte vandmængde i produktionsanlægget. Miljøindekset er beregnet efter m³ vand pr. ton produceret kartoffelmel. Vand (øvrige) er den mængde vand, der anvendes til rengøring af produktionsanlæg uden for produktionsperioden

16 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2003/2004 Side 16 Noter: 11. El Det anvendte elforbrug. Miljøindekset er beregnet efter kwh pr. ton produceret kartoffelmel. 12. Naturgas Naturgas(produktion) anvendes til tørring af kartoffelstivelsen. Miljøindekset er beregnet efter m 3 naturgas pr. ton produceret kartoffelmel. Naturgas(rumvarme) anvendes til opvarmning af kontorer, kantine og værksteder. Der ud over anvendes naturgas(rumvarme) til opvarmning af afsækningshal, fabrikshal og vaskekælder, samt til opvarmning af varmt vand. I forbruget er indregnet opvarmning af ca liter varmt vand til rengøring af produktionsanlægget. 13. Natriumbisulfit Natriumbisulfit anvendes som teknisk hjælpestof i produktionsanlægget. Miljøindekset er beregnet efter kg natriumbisulfit pr. ton produceret kartoffelmel. 14. Struktol Struktol (produktion) type J 650 K, som er levnedsmiddelgodkendt anvendes som skumdæmpende middel i raffineringsanlægget. Struktol (vaskevand) type DS 2031, anvendes som skumdæmpende middel ved kartoffelvaskningen. Miljøindekset er beregnet efter kg struktol pr. ton produceret kartoffelmel. 15. Svovlsyre Svovlsyre anvendes til konservering (syrning) af frugtvand for at undgå lugtdannelse ved opbevaring. Forudsætninger: Støvudledning: Anlæg med cyklon: 20 mg/nm 3 (årsgennemsnit) Energianlæg: 1,2 kg gas/nm 3 14 Nm 3 røggas/kg gas 125 mg No x /Nm 3 røggas 2,2 kg CO 2 /m 3

17 Karup Kartoffelmelfabrik FLOWDIAGRAM Kartofler Rent vand Genbrugsvand Struktol Procesvand Natriumbisulfit Tørrensning Vaskning Rivning Jord, humus Jord, humus Sand Sten Vaskevand Procesvand Ekstraktion Pulp Procesvand Rent vand Natriumbisulfit Raffinering Frugtvand Rent vand Afvanding Returstivelse Frisk luft Transportluft Lagersiloer Tørring Støv Vanddamp Transportluft Grovsigtning Skalmel Finsigtning Transportluft Emballage Færdigvaresiloer Bulk Sække Danish Potatostarch Spildmel Emballering Big Bag

18 J. PAPIR A/S Færdigvarer Karup Kartoffelmelfabrik CO NO X 3,1 Støv 8,2 MASSEBALANCE 2003/04 Luftemission 204,7 661,6 10,3 1,0 8,2 0,7 2,0 Natriumbisulfit Svovlsyre Struktol Klor Cipvæske Brintoverilte Let motordiesel Kartoffelmel Pulp m Frugtvand Råvarer Kartofler Sten Sand, jord, humus El KWh Naturgas NM m 3 Vand Vaskevand m 3

Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A.

Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt Regnskab 2002/2003 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2002/2003 Side 2 Indledning Karup Kartoffelmelfabrik har i 6 år frivilligt udarbejdet grønt regnskab

Læs mere

Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A.

Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt Regnskab 2005/2006 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2005/2006 Side 2 Indledning Karup Kartoffelmelfabrik aflægger hermed grønt regnskab for regnskabsåret

Læs mere

Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A.

Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt Regnskab 2004/2005 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2004/2005 Side 2 Indledning Karup Kartoffelmelfabrik aflægger hermed grønt regnskab for regnskabsåret

Læs mere

Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A.

Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt Regnskab 2001/2002 Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. Grønt regnskab 2001/2002 Side 2 Indledning Dette grønne regnskab for regnskabsåret 2001/2002 (1. maj 2001 30.

Læs mere

AKK Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A.

AKK Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. AKK Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. CSR Rapport 2018/2019 AKK - Karup Kartoffelmelfabrik A.m.b.A. CSR Rapport 2018/2019 Side 2 Indledning Rapportens formål er at oplyse om de påvirkninger selskabets

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

Regnskabet er udarbejdet i samarbejde med ekstern rådgiver. Regnskabet er ikke revideret, men tal og beregninger er gennemgået af ekstern rådgiver.

Regnskabet er udarbejdet i samarbejde med ekstern rådgiver. Regnskabet er ikke revideret, men tal og beregninger er gennemgået af ekstern rådgiver. GRØNT REGNSKAB 2005 / 2006 Side 1 Forord Dette grønne regnskab for regnskabsåret 2005/2006 (1. maj 2005 30. april 2006) er det tredje grønne regnskab for iht. bekendtgørelse nr. 594 af 5.juli 2002 om visse

Læs mere

Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro

Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro Velkomst v. Peter Petersen: Peter C. Petersen startede med at byde alle avlere velkommen til en spændende dag. Desuden orienterede han om at der bliver

Læs mere

Grønt regnskab 2009/2010. Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland

Grønt regnskab 2009/2010. Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland 2009 2010 Grønt regnskab 2009/2010 Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland Side 1 Forord. Dette grønne regnskab for regnskabsåret 2009/2010 (1. maj 2009 30. april 2010) er det trettende grønne regnskab

Læs mere

Grønt regnskab 2012/2013. Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland

Grønt regnskab 2012/2013. Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland 2012 2013 Grønt regnskab 2012/2013 Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland Side 1 Forord. Dette grønne regnskab for regnskabsåret 2012/2013 (1. maj 2012 30. april 2013) er det sekstende grønne regnskab

Læs mere

Grønt regnskab 2011/2012. Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland

Grønt regnskab 2011/2012. Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland 2011 2012 Grønt regnskab 2011/2012 Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland Side 1 Forord. Dette grønne regnskab for regnskabsåret 2011/2012 (1. maj 2011 30. april 2012) er det femtende grønne regnskab

Læs mere

Skallerup Klits historie

Skallerup Klits historie Klima og energi Skallerup Klits historie Grundlagt som flygtningelejr i 1945-1946 Ca. 150 huse fordelt på 200 tdr. land Ca. 2400 flygtninge boede i lejren heraf 400 børn De sidste flygtninge forlod lejren

Læs mere

Grønt regnskab 2014/2015. Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland

Grønt regnskab 2014/2015. Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland 2014 2015 Grønt regnskab 2014/2015 Andels-kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland Side 1 Forord. Dette grønne regnskab for regnskabsåret 2014/2015 (1. maj 2014 30. april 2015) er det attende grønne regnskab

Læs mere

Overordnede Miljøpolitik

Overordnede Miljøpolitik Basisoplysninger Virksomhedens navn Tonny Frank Jensen Skrot og Miljø Adresse Klintholmvej 39 Miljøansvarlig Charlotte Kristensen Miljøsagsbehandler Dorthe Waldemar Miljøpolitik og -mål TONNY FRANK JENSENS

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tagmonteret solcelleanlæg. Solcelleanlægget etableres således, at det følger

Læs mere

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik 25. oktober 2013 Sags id: 190-2011-9871 Dok. nr.: 190-2013-138807 Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold Vejledning om hestehold Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone eller i sommerhusområder. Det er heller ikke tilladt at holde heste i landzoneområder

Læs mere

regnskab for Aalborg Kommune 2010

regnskab for Aalborg Kommune 2010 Klimakommunerapport 2010 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed

Læs mere

LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG

LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG Til Randers Kommune Dokumenttype Redegørelse Dato November 2013 LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG SELSKABSØKONOMISK REDEGØRELSE LANGÅ VARMEVÆRK SELSKABSØKONOMISK REDEGØRELSE Version 1 Dato 30. oktober 2013

Læs mere

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi

Læs mere

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April 2016. Side 1 af 7. www.fsr.dk Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet ANALYSE April 2016 www.fsr.dk Side 1 af 7 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Vandindvindingstilladelse

Vandindvindingstilladelse Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Boderne Vandværk Bodernevej 28 B 3720 Aakirkeby Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø CVR: 26 69 63 48 1. januar 2016 J. nr. 13.02.01G01-0028 Vandindvindingstilladelse

Læs mere

[A] Jord og affald. Klage over tilladelse til udbringning af spildevandsslam i Birkebæk Plantage

[A] Jord og affald. Klage over tilladelse til udbringning af spildevandsslam i Birkebæk Plantage [A] Jord og affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 331-0021 Ref.: IW/PLN Den 30. marts 2006 Klage over tilladelse til udbringning af spildevandsslam i Birkebæk Plantage Miljøstyrelsen har

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet 19. maj 2015 Advokat Mads Kobberø

Natur- og Miljøklagenævnet 19. maj 2015 Advokat Mads Kobberø Natur- og Miljøklagenævnet 19. maj 2015 Advokat Mads Kobberø Struktur 1. En godkendelse er varig (ikke tidsbegrænset) 2. Retsbeskyttelse 3. Indbrudsmulighed i retsbeskyttelsesperioden 4. Revurdering 2

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Rugtved Fælled Vandværk I/S, Fæbrovej 5, 9330 Dronninglund, formand Poul Erik Pedersen, Kringelhedevej 44, 9300 Sæby, 98460086

Rugtved Fælled Vandværk I/S, Fæbrovej 5, 9330 Dronninglund, formand Poul Erik Pedersen, Kringelhedevej 44, 9300 Sæby, 98460086 Screening efter VVM-reglerne: Rugtved Fælled Vandværk I/S VVM Myndighed Basis oplysninger Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: n til Rugtved Fælled Vandværk I/S, 23.800 m3/år

Læs mere

Fra kartofler til stivelse

Fra kartofler til stivelse Fra kartofler til stivelse Masser af mel En gennemsnitlig, dansk familie køber ikke meget kartoffelmel. Vi bruger lidt kartoffelmel til at jævne frugtgrøden eller skysovsen, og ellers finder vi kun posen

Læs mere

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering [email protected]

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold 2011 Vejledning om hestehold www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød 01-03-2011 Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste

Læs mere

Nærværende aftaleformular er udarbejdet til brug ved indgåelse af sådanne aftaler.

Nærværende aftaleformular er udarbejdet til brug ved indgåelse af sådanne aftaler. Vejledning om opbevaring I henhold til 8, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. kan kravet om for husdyrgødning opfyldes ved, at der

Læs mere

Dialog APV Arbejdspladsvurdering

Dialog APV Arbejdspladsvurdering Dialog APV Arbejdspladsvurdering for Christiansen & Essenbæk A/S Afdeling: APV-deltagere: Revision: Dialog APV er en metode til at gennemføre APV ved en samtale mellem ledelse og ansatte. I kan udarbejde

Læs mere

Håndtering af bunkning

Håndtering af bunkning Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042 Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Præsentation af selskabet Selskabet: Gunnar Lund Olieservice A/S Olievej 10-12 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 86 00 Fax 75 13 04

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

Udfyldelsen af eespd som ansøger eller tilbudsgiver

Udfyldelsen af eespd som ansøger eller tilbudsgiver SIDE 17 DET ELEKTRONISKE ESPD Kapitel 2 Udfyldelsen af eespd som ansøger eller tilbudsgiver 2.1 Start Xml-filen virker udelukkende sammen eespd et og kan kun åbnes herfra ved hjælp af funktionerne heri,

Læs mere

Såfremt der ikke returneres Afgasset Husdyrgødning, betales der i tillæg til ovenstående yderligere DKK 0,55 pr. ton pr. km. ud over 20 km.

Såfremt der ikke returneres Afgasset Husdyrgødning, betales der i tillæg til ovenstående yderligere DKK 0,55 pr. ton pr. km. ud over 20 km. Bilag 1 Priser og gebyrer for afhentning, transport og returnering Nærværende priser og gebyrer gælder for transport af hele læs. Størrelsen af et helt læs fastsættes af Biogasselskabet på baggrund af

Læs mere

Kravspecifikation FSO certificering

Kravspecifikation FSO certificering Kravspecifikation FSO certificering Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører fuge- og tætningsarbejde på bygninger FSO/BK /SVC/2016 Rev 08 10.02. 2016 01 Formål/mål 2 02 Krav til certificeringsorganet

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplantillæg nr. 20 for Kregme Lokalcenter Dato Februar 2016 Deltagere ved screeningsmøde Pernille Vitt Meyling

Læs mere

Indstilling. Optimering af koncertfaciliteter - Fase 1: Anlægstiltag på Vestereng forud for koncerter i 2007. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Optimering af koncertfaciliteter - Fase 1: Anlægstiltag på Vestereng forud for koncerter i 2007. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Den 11. april 2007 Optimering af koncertfaciliteter - Fase 1: Anlægstiltag på Vestereng forud for

Læs mere

DIGITAL STØTTE FOR EGENKONTROL OG MILJØLEDELSE Peter Nygaard Uffe Sønderhousen

DIGITAL STØTTE FOR EGENKONTROL OG MILJØLEDELSE Peter Nygaard Uffe Sønderhousen DIGITAL STØTTE FOR EGENKONTROL OG MILJØLEDELSE Peter Nygaard Uffe Sønderhousen EGENKONTROL OG MILJØLEDELSE Hvordan gøre det lettere for alle parter? Uddrag af vilkår: Spildolie, kemikalier og andet farligt

Læs mere

Høring om affald som ressource. Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle.

Høring om affald som ressource. Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle. Høring om affald som ressource Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle. Indlæg ved: Jørgen Udby, Adm. dir. Maabjerg BioEnergy Drift A/S Medforfattere: Allan Lunde Direktør Maabjerg BioEnergy

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for at energiforbrug til varmt vand kan

Læs mere

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Jord & Affald J.nr. MST-7547-00102 Ref. kalie/asn Den 16. februar 2016 Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Miljøstyrelsen skal vejledende udtale, at det er Miljøstyrelsens

Læs mere

Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund.

Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter. NÅR REGNVAND

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING I SOMMERHUSOMRÅDET HALS-HOU

SPILDEVANDSKLOAKERING I SOMMERHUSOMRÅDET HALS-HOU SPILDEVANDSKLOAKERING I SOMMERHUSOMRÅDET HALS-HOU ETAPE 6 og 7 Miljø- og Energiforvaltningen HVORFOR DENNE BROCHURE? I dag leder du dit spildevand fra f.eks. toilet, håndvask og vaskemaskine til din bundfældningstank.

Læs mere

Handlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder

Handlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder Den 12. november 2014 J.nr. 2014103514 Ref.: kj Handlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder Sundhedsstyrelsens opfølgning på Rigsrevisionens beretning af 5.

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-13.00

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-13.00 Matematik B Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx101-mat/b-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1

Læs mere