100 ÅR MED AFFALDSFORBRÆNDING I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "100 ÅR MED AFFALDSFORBRÆNDING I DANMARK"

Transkript

1 1. DET BEGYNDTE PÅ FREDERIKSBERG Heron Kleis, Babcock & Wilcox Vølund og Søren Dalager, RAMBØLL 100 ÅR MED AFFALDSFORBRÆNDING I DANMARK Fra forbrændingsanstalter til højteknologiske energiværker

2 100 ÅR MED AFFALDSFORBRÆNDING I DANMARK Fra forbrændingsanstalter til højteknologiske energiværker Af Heron Kleis, Babcock & Wilcox Vølund og Søren Dalager, RAMBØLL 1

3 FORORD INDHOLD 1. DET BEGYNDTE PÅ FREDERIKSBERG DET VAR PÅ FREDERIKSBERG SIDE 4 GENTOFTE FORBRÆNDINGSANSTALT SIDE 7 DET NYE ANLÆG PÅ FREDERIKSBERG SIDE 9 AARHUS FORBRÆNDINGSANSTALT SIDE 11 A/S VØLUND EN ETABLERET LEVERANDØR..SIDE 14 HVOR BLEV KØBENHAVN AF? SIDE 16 BESÆTTELSEN OG EFTERKRIGSTIDEN.SIDE GENNEMBRUDDET FORBRÆNDING GENOPSTÅR I1960 ERNE....SIDE 20 FORURENINGSRÅDET OG MILJØBESKYTTELSESLOVEN SIDE 27 ENERGIKRISERNE 1973 OG SIDE 29 DIOXINDEBATTEN SIDE FRA FJERNVARME TIL KRAFTVARME KRAFTVARME IGEN SIDE 34 ENERGI SIDE 35 AFGIFTER OG SUBSIDIER SIDE 36 DAGENS ANLÆG SIDE FREMTIDEN EFTER 2003 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) SIDE 40 MORGENDAGENS UDFORDRINGER SIDE 44 KILDEOVERSIGT SIDE 46 FORORD I september 2003 kunne man på Frederiksberg fejre, at det var 100 år siden, kommunen, som den første i Danmark, begyndte at levere fjernvarme og har gjort det lige siden. Varmen blev bl.a. produceret på affald indsamlet i kommunen. Det oprindelige fjernvarmeværk blev derfor også Danmarks første affaldsforbrændingsanlæg, og rent faktisk har der været brændt affald på mindst ét anlæg i landet i hele perioden Affaldsforbrænding har derfor også 100 års jubilæum i I de første mange år var der ganske vist kun få anlæg, men for ca. 40 år siden vendte billedet. Det blev mere og mere almindeligt at udnytte affaldets energiindhold til produktion af varme, og i dag er teknologien med tilhørende miljøbeskyttelsesforanstaltninger så højtudviklet, at forbrænding er gjort til den officielt foreskrevne metode til behandling af forbrændingsegnet affald her i landet. Danmark har derved opnået en førende stilling både med hensyn til andelen af affald, der forbrændes, og med hensyn til eksport af teknologi og knowhow på området. I løbet af de 100 år har det danske samfund undergået en voldsom udvikling, både velstandsmæssigt og teknologisk, og befolkningens levevis er helt anderledes end for 100 år siden. Dette har også kunnet mærkes på forbrændingsanlæggene: Affaldets sammensætning og måden, det indsamles og tilføres på, har ændret sig. Anlæggene er blevet mere og mere komplicerede, bl.a. på grund af stedse skærpede miljøkrav, men samtidig drives de af et langt mindre antal ansatte end førhen. Slaggerne fra både det første og det andet forbrændingsanlæg på Frederiksberg førtes til et knuseværk i bygningen lige foran den gamle skorsten. Efter knusningen kørtes slaggerne i tipvogne ud på arealet i forgrunden, hvor de modnede, inden de blev afsat til nyttiggørelse Nærværende bogs forfattere har beskæftiget sig med affaldsforbrænding i henholdsvis 50 og knap 40 år. Til gengæld kan de skimte pensioneringen lige om hjørnet. De har derfor følt sig kaldet til at gøre status og sammenstille en beretning om de første 100 år med affaldsforbrænding i Danmark. Vi håber hermed at have bevaret et særligt stykke danmarkshistorie samt naturligvis, at læserne vil finde beretningen interessant. 2 3

4 1. DET BEGYNDTE PÅ FREDERIKSBERG 1. DET BEGYNDTE PÅ FREDERIKSBERG bragte Varme til Forsyning af dette Hospital m.m. med Damp, varmt Vand og Elektricitet. Det blev derefter i Februar 1902 vedtaget at opføre en Forbrændingsanstalt... med 3 Ovne af det engelske Firma Hughes & Stirlings Fabrikat med tilhørende Babcock & Wilcox Dampkedler med skraatstillede Rør og desuden med 2 kulfyrede Dampkedler samt et Varmvandsanlæg og et Elektricitetsværk, saaledes at Forbrændingsanstalten egentlig blev en Varmeog Elektricitetscentral... Anstalten blev taget i Brug i September Således indledes en beskrivelse fra 1948 af den på det tidspunkt eksisterende anden forbrændingsanstalt for dagrenovation på Frederiksberg. Se nærmere herom nedenfor Her skal det blot konstateres, at anlægget fra 1903 således ikke blot var Danmarks første affaldsforbrændingsanlæg, men også Danmarks første fjernvarmcentral, til og med i form af et kraftvarmeværk. Anlægget placeredes på en grund syd for Nyelandsvej, over for hospitalet, i dag Frederiksberg Hospital. DET VAR PÅ FREDERIKSBERG......dog ikke i maj, men i september 1903, at forbrænding blev introduceret som affaldsbehandlingsmetode i Danmark. Frederiksberg var selv før kommunalreformen i 1970 arealmæssigt en af landets mindste kommuner. Til gengæld den tættest befolkede. Det er derfor ikke så overraskende, at det netop var i den kommune, at man "...allerede i 1897 var klar over, at det i Løbet af nogle Aar ikke vilde være muligt inden for Frederiksbergs Omraade at skaffe Arealer egnede til Losseplads for Dagrenovationen... hvorfor Spørgsmaalet om Opførelse af en Forbrændingsanstalt blev taget op til nærmere Undersøgelse... For at faa undersøgt Brændbarheden m.m. af Frederiksbergs Dagrenovation blev der sendt nogle Jernbane-Vognladninger heraf til Forbrændingsanstalten i Hamborg, hvor der blev foretaget Prøvebrændinger... med det Resultat, at Affaldet brændte godt og udviklede saa megen Varme, at der herved kunde produceres Damp i Dampkedler, og det gav en god Slagge anvendelig i forskellige tekniske Øjemed. Samtidig... var det i August 1898 blevet vedtaget at opføre et Kompleks af Bygninger til Frederiksberg Kommunes Hospitals- og Forsørgelsesvæsen paa en Grund i Nærheden... Det laa da nær at søge at udnytte den ved Dagrenovationens Brænding frem- En af ovnene på Frederiksbergs første forbrændingsanstalt Kilde: Frederiksberg Forsyning Frederiksberg Kommunes idræts- og kulturhus, Kedelhallen, Nyelandsvej 75A. Bygningerne, der er opført i 1903 efter tegning af DSB s overarkitekt Heinrich Wenck, rummede indtil 1934 Danmarks første affaldsforbrændingsanlæg. Fra 1934 til 2000 anvendtes bygningerne til en dampvarmecentral. Vølund også med Det dengang helt unge firma, Aktieselskabet Vølund, fik overdraget fjernvarmeentreprisen. Det hedder i selskabets 25 års jubilæumsbog fra 1923: Et stort Arbejde... som er Omtale værd, var Fjærnopvarmningsanlægget i Forbindelse med Forbrændingsanstalten paa Frederiksberg. Det var det største Rørarbejde, som man endnu havde udført, og det skulde være fuldendt paa 4 Maaneder; det bestod af Højtryksdampledninger, Varmtvandsledninger og Returvandsledninger, som blev lagt i Tunneller fra Forbrændingsanstaltens Kedelanlæg til alle Bygningerne paa Frederiksberg Hospital og Alderdomshjemmet, og som senere udvidedes med Varmtvandsledninger gennem Nyelandsvej over Falkoneralléen til Frederiksberg Kommunes offentlige Badeanstalt. Der blev lagt i alt 8500 m Rørledning og anvendt ca. 800 Ventiler og Haner. Dette Arbejde skaffede Vølund megen Anerkendelse ikke blot for den gode praktiske Udførelse, men ogsaa 4 5

5 1. DET BEGYNDTE PÅ FREDERIKSBERG Nyt anlæg planlægges Allerede i 1920 erne var anlægget for lille, og i sommeren 1925 havde Frederiksbergs tekniske forvaltning et forslag til en modernisering af anlægget færdigt. Frederiksbergs beskrivelse fortsætter: Paa det Tidspunkt var man imidlertid gennem A/S Vølund blevet bekendt med, at der af Maskinfabrikken Aktiebolaget Landsverk i Landskrona i Sverrig [Vølunds licenstager] blev gjort Forsøg med Brænding af Dagrenovation i en roterende Ovn... Det udarbejdede Forslag til Modernisering... blev derfor henlagt, og Forsøgsovnen blev derefter af A/S Vølund... installeret i Frederiksberg gamle Forbrændingsanstalt... Der blev derefter... foretaget en Række Forsøg... indtil man i Januar 1929 kunde afslutte Forsøgene... Ved disse Forsøg blev Forvaltningen overbevist om, at Roterovnen var fortrinlig egnet til Brænding af Dagrenovation og bedre end andre kendte Ovnsystemer, hvorfor A/S Vølund blev anmodet om at udarbejde Forslag til et nyt Forbrændingsanlæg med saadanne Roterovne. Generne fra tidens mange lossepladser åbnede efterhånden øjnene for affaldsforbrændingens muligheder for den Hurtighed, hvormed man formaaede at føre et saa omfattende Arbejde til Ende. Anlægget var det, man i dag ville kalde et batch-fyret anlæg. Affaldet blev fyret ind i Batches, og der gik lang Tid, før det gik i Brand. Naar dette endelig skete, udviklede der sig en Mængde forurenet Gas og Damp, som passerede direkte ud, og som selv med en meget høj Skorsten kunde give Gener i omgivelserne. En yderligere Ulempe var, at der dannedes Slaggekager, som indvendigt bestod af kun daarligt udbrændt Affald, skrev Vølund i Vølunds overingeniør, Evald Blach bemærkede i 1962 om anlægget: Anlægget bestod af en række celler, hver med en kapacitet på ca. 1 t/h... Den manuelle betjening var dyr og udslagningen vanskelig og meget ubehagelig og gav anledning til en masse falsk luft. Der skulle dog gå endnu nogle år, før man besluttede sig, idet Gentofte kommune kom i forkøbet. GENTOFTE FORBRÆNDINGSANSTALT Frederiksbergs redegørelse fortsætter: Imidlertid havde Gentofte Kommune efter Forsøgsbrændinger med Gentoftes Dagrenovation i den roterende Forsøgsovn paa Frederiksberg Forbrændingsanstalt bestemt sig til, at bygge en ny Forbrændingsanstalt med A/S Vølunds Roterovne, hvorfor Frederiksberg stillede Forslaget om Modernisering af sin Forbrændingsanstalt i Bero for at afvente Driftsresultaterne i Gentofte. Anlægget i Gentofte (eller Gjentofte, som det hed dengang) blev placeret for enden af Ørnegårdsvej og indviedes i 1931 under overværelse af bl.a. statsminister Thorvald Stauning. Anlægget bestod af 2 dampproducerende ovnlinier med en fælles kondensationsturbine, og kølevandet recirkuleredes over et stort graderværk. Det brændte ikke blot affald fra Gentofte, men også fra Lyngby- Taarbæk Kommune. Gentofte Forbrændingsanstalt indviet Anlægget er det første, Vølund har leveret. Indsamling med biler Affaldet blev samlet ind med nogle af Vølund opbyggede automobiler med 2 affaldscontainere. Ved ankomsten til 6 7

6 1. DET BEGYNDTE PÅ FREDERIKSBERG Snittegning af Frederiksbergs anden forbrændingsanstalt. Bemærk hestevognen til højre, der tipper affaldet ned i siloen, og krangrabben foroven, der føder det ind i ovnanlægget. DET NYE ANLÆG PÅ FREDERIKSBERG anlægget blev containerne løftet af bilerne med en kran og ført op over en af ovnenes indfødningstragt. Her åbnedes containerens bund, affaldet faldt ned i tragten, og kranen hejste containeren tilbage på plads på bilen. Med tiden blev dette dog for upraktisk, og det besluttedes at forsyne anlægget med en modtagesilo. Denne projekteredes af det rådgivende ingeniørfirma Rambøll & Hannemann A/S og er formentlig dette selskabs første reference inden for området affaldsforbrænding. Anlægget var i drift indtil 1970, hvor begge kommuner tilsluttede sig Vestforbrænding, se nedenfor, og bygningerne er siden hen nedrevet. Statsminister Th. Stauning på besøg på Gentofte Forbrændingsanstalt Da disse [driftsresultaterne fra Gentofte] viste sig fuldt ud at svare til Forventningerne, besluttede Frederiksberg sig i November 1932 til at bygge en helt ny Forbrændingsanstalt efter A/S Vølunds System med Roterovne. Anstalten blev taget i Brug i... September Den centrale Beliggenhed er ikke til nogen Ulempe for Beboerne i den ret tætte Bebyggelse omkring Anstalten. Der brændes kun Dagrenovation fra Frederiksberg ikke fra København og der foretages normalt ingen Sortering eller Sigtning af Dagrenovationen, men denne fyldes i Ovnene, saaledes som den tilføres fra Byen. Dagrenovationen bortkøres fra hver Ejendom 3 Gange om Ugen (hveranden Hverdag)... i Tiden Kl. 6 til 16 1/2... Vognene er Hestekøretøjer med 2 Heste, idet det... har vist sig, at det... var langt det billigste saavel i Anskaffelse som i Drift at anvende Hestekøretøjer og ikke Automobiler. Affaldet blev indsamlet af private vognmænd. Om arbejde med hestevogne, se særskilt boks. Første anlæg med modtagesilo I modsætning til anlæggene i Gentofte og Århus (se nedenfor) var anlægget på Frederiksberg fra første færd udrustet med en modtagesilo med tilhørende krananlæg til indfødning af affaldet. Forbrændingsanstalten er i kontinuerlig Drift paa Ugens 6 Hverdage med Søndagen som normal Fridag for Betjeningspersonalet; der arbejdes normalt med 1 Ovn med tilhørende Kedel betjent af 3 Arbejdshold à 8 Timer, hvert Hold bestaaende af 1 Kranfører, 1 Ovn- og Kedelpasser, 1 Mand til Pasning af Slaggeudtagning, 1 Slaggetriller, 1 Afløser samt 2 Arbejdere i Tiden Kl. 6 til 17 1/2 ved Modtagelsen af Dagrenovationen; til Driften af 1 Ovn anvendes altsaa ialt 17 Arbejdere pr. Døgn, heri ikke medregnet Arbejdere til Betjening af Slaggeknuseværket eller til Rengøring 8 9

7 1. DET BEGYNDTE PÅ FREDERIKSBERG og Reserve for Afløsning under Sygdom og Ferier. I den gamle Forbrændingsanstalt blev der til Brænding af den samme Dagrenovationsmængde anvendt alle 3 Ovne kontinuerligt paa Hverdage og til dels med Brænding ogsaa om Søndagen, hvortil krævedes 40 Mands Betjening pr. Døgn. Anlægget var i drift indtil 1975, hvorefter det blev nedrevet. Frederiksbergs anden forbrændingsanstalt, kort før færdiggørelsen i Til højre ses skorstenen for den gamle anstalt fra 1903, se side 5. AARHUS FORBRÆNDINGSANSTALT Om arbejde med hestevogne I 1898 fik det, der indtil 1972 hed Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab (KGR), efter 1972 Renholdningsselskabet af 1898 (R98), koncession på udførelsen af natrenovation i Københavns kommune. I årene op imod krigen stod det klart, at natrenovationen... sang på sidste vers, og KGR begyndte at bevæge sig ind på dagrenovationsområdet. Det var dog først i 1952, at KGR fik koncession på dagrenovationen i København, og der skulle gå endnu 20 år, før Frederiksberg sluttede sig til. Århus Forbrændingsanstalt, idriftsat Åbningerne i forgrunden blev benyttet som udkørsel for de renovationsvogne, der forlod anstalten. Også dette anlæg sattes i drift i I den anledning udgav kommunen et lille hefte, forfattet af Holger Eriksen: Aarhus kommunale Forbrændingsanstalt. Det hedder bl.a. heri: Aarhus har i mange Henseender indtaget en førende Stilling ogsaa paa Hygiejnens Omraade, og allerede omkring Aarhundredeskiftet begyndte man at spekulere over, om det ikke vilde være mere hensigtsmæssigt at forbrænde Affaldet end at bruge det til Opfyldning. Det blev dog ved snakken; det var en Tid, da man ikke forhastede sig, og i 1911 etableredes der en ny losseplads på Mølleengen. Først i Oktober 1926 begynder man atter at interessere sig for Problemet Forbrændingsanstalten. DSB ønsker at gøre brug af arealerne ved Mølleengen og beder om at få losse- Men R98 havde således 100 års jubilæum i I den i den anledning udgivne særudgave af selskabets publikation Skralden fortæller Helmer Søndergaard, født 1911: En bekendt skaffede mig ind hos en privat vognmand. Vi kørte med heste dengang. Vi havde stald på Howitzvej, og hestene skulle vandes og fodres hver dag også om søndagen, det skiftedes vi til. Mange af de gamle skraldemænd var sølle, nogle boede på høloftet over hestestalden, det var nærmest bumser

8 1. DET BEGYNDTE PÅ FREDERIKSBERG pladsen flyttet. Rotterne [på pladsen] har det fortræffeligt, det myldrer med dem... Under en senere Kampagne tales der om Millioner af Rotter. Tiden var inde til, at der maatte gøres noget, og Brolægningsudvalget... arbejdede nu under Højtryk. Mange Planer var fremme om at købe Gaarde i Forstadskommunerne og udlægge deres Jordarealer til Lossepladser. Men de paagældende Kommuner... ønsker ikke Rotte-Eldoradoet flyttet ud til deres Enemærker. Ogsaa Belysningsudvalget begynder nu at eksperimentere med Sagen... Maaske er der Mulighed for at kombinere Forbrændingsanstalten med Elektricitetsværkets Udvidelse. Belysningsudvalget drager derpaa ud paa en Rejse... Man bliver imponeret af det Svineri, der herskede paa de engelske Forbrændingsanstalter, og man bliver lige saa imponeret af den gennemførte Renlighed, der prægede Anstalten i Köln. Man saa paa den Anstalt, der var under Opførelse i Hamburg, og kom saa til Gentofte, hvor A/S Vølund var i Færd med at opføre den første Forbrændingsanstalt efter Roterovns- Princippet, og det gik Udvalget omtrent som den lille Nisse, der rejste med Ekstrapost fra Land til Land: Man var enige om, at af det man havde set, var der ingen Tvivl om, at det hjemlige, Vølund-Systemet var det bedste. Kværulanter Århus borgmester H.P. Christensen, populært kaldt Smeden, havde i mange år været en varm fortaler for en forbrændingsanstalt og fik trumfet sin vilje igennem: Der var nogen Surhed, naturligvis. Noget Tværeri: Man talte om ilde Lugt, om Støv- og Røgplage, men hvornaar er noget stort kommet til Verden uden Fødselsveer, og uden at professionelle Kværulanter har muntret sig?. Anstalten, som forsynedes med 2 identiske ovnlinier, byggedes ved siden af det kommunale elværk, således at den producerede damp kunne sendes over til elværket og der omsættes til el og varme. Den var først og fremmest beregnet paa Husaffald Husaffaldet maa indsamles 1 à 2 Gange om Ugen, og det første store Spørgsmaal var, hvorledes denne Indsamling skulde foregaa. Biler er jo Tidens Løsen, men en Undersøgelse viste, at med de forholdsvis korte Afstande og de mange Holdesteder giver Anvendelsen af Automobiler en daarlig Økonomi, og det gamle Hestekøretøj gik derfor af med Sejren. Indsamlingen foregaar i specielt indrettede Hestevogne med helt lukkede Kasser. Vognkassen er forsynet med en Lem bagtil og indrettet saaledes, at den kan kippes. Op, lille Lotte! Naar Vognen kommer til Forbrændingsanstalten, kører den ind i det vestlige Elevatortaarn, og saa gaar Turen opad med saavel Heste som Vogn... Det har vist sig, at der slet ingen Vanskeligheder er ved at lade Hestene gaa til Vejrs. I øverste Etage kører Vognen frem til en ledig Nedstyrtningslem, og Vognkassen kippes... saaledes at Affaldet styrtes ned i Affaldssiloen... Der er absolut ingen, som kommer i Forbindelse med Affaldet, der slet ikke berøres af Menneskehænder. Naar Vognen er tømt, kører den videre frem til en Elevator i Bygningens modsatte Side og føres saa ned paa samme Maade, som den før kom op. Snittegning af Århus Forbrændingsanstalt. På øverste etage ses to hestevogne. Den til højre venter på elevatoren, mens den til venstre er ved at blive tømt. I... siloen faar Affaldet sit foreløbige Opbevaringssted, og eftersom det bruges, transporteres det af 2 Skrabetransportører ud paa en Rysterende, der er i stadig frem- og tilbagegaaende Bevægelse, hvorved Affaldet føres frem til en Indfyldningsskakt, der udmunder over Ovnanlæggets Tørrerist. Herefter kom der en antændingsrist og en roterovn, se snittegning. Slaggen førtes til et sorteringsanlæg med magnetseparator, saaledes at der bliver 3 Sorteringer Slagger, mens Jernet samles for sig. Forbrændingsprodukterne har i Røgkammeret efter Roterovnen en Gennemsnitstemperatur paa ca C. Den i Forbrændingsprodukterne indeholdte Varme... nyttiggøres i en Babcock & Wilcox Højtrykskedel. Et Roterovnsanlæg frembringer meget lidt Flyveaske kun ca. 2 pct. af den indfyrede Affaldsmængde... For at kunne rense Røgen fuldstændigt er baade Kedlen og Economiseren forsynet med Sodlommer... men desuden er der efter Economiseren indbygget en særlig Røgrenser, som tilbageholder ca. 80 pct af Flyveasken, saaledes at Røgen, naar den forlader Forbrændingsanstaltens Skorsten, er lys og let og praktisk talt fri for faste Bestanddele. Hestevogne på Århus Forbrændingsanstalt. Vognene blev ført op og ned med elevatorer. Festlig indvielse Den 24. august 1934 skete den officielle indvielse. Om aftenen var der middag på Hotel Royal, til hvilken anledning den kendte lejlighedsdigter Ærbødigst havde forfattet sangen: Rottens Klage. Et af versene lød: NU DE SAMLER DAGENS AFFALD ALLE VEGNE OG MED HEST OG VOGN DET BRINGES HER. IMOD VARMEN HER ER HELVEDE AT REGNE VISTNOK NÆRMEST FOR EN FRIGIDAIRE

9 1. DET BEGYNDTE PÅ FREDERIKSBERG Med de tre anlæg i Danmark samt tre anlæg i England og et i Sverige, havde A/S Vølund etableret sig som leverandør af affaldsforbrændingsanlæg. I 1933 og 1936 publicerede det engelsksprogede artikler i Danish Foreign Office Journal [Udenrigsministeriets Tidsskrift] med omtale af især de danske anlæg. Fra artiklen i 1936 stammer følgende tabel med hoveddata for de tre anlæg. For anlægget på Frederiksberg gjaldt garantien ved en brændværdi på 1200 kcal/kg = 5,0 MJ/kg. Takket være selskabets øvrige aktiviteter var det blevet en betydende virksomhed inden for jern- og metalindustrien, som til tider kunne stille med formandskandidater til industriens organisationer, og til hvis budskaber man måtte lytte. Internt havde man personalebladet Vølund hjemme og ude. Tabel 1 Data (1936) for anlæggene i Århus, Frederiksberg og Gentofte Anlægget i Århus blev nedlagt i 50 erne i forbindelse med en udvidelse af det nærliggende elværk, og bygningerne blev revet ned. Man gik over til at kompostere affaldet, indtil kommunen i 1978 kunne indvi det nye forbrændingsanlæg Århus Nord, i dag: Affaldscenter Århus. Dette kunne således i 2003 fejre sit 25 års jubilæum. Hans Majestæt Kong Christian X (i lyst jakkesæt) besøgte anlægget i Århus d. 14. august Til højre for kongen ses Århus borgmester H.P. Christensen, Smeden. A/S VØLUND EN ETABLERET LEVERANDØR Vølunds fabrikkers hovedbygning på Øresundsvej på Amager. Anlæg Antal ovne Kapacitet/Ovn, t/h Damptryk Damp- Garanteret temperatur dampprod. Garanteret Opnået bar C kg/kg affald Århus 2 6, ,0 Frederiksb. 2 6, ,0 Gentofte 2 4, ,9 Fra A/S Vølund til Babcock & Wilcox Vølund ApS A/S Vølund blev grundlagt i 1898 i fortsættelse af F.A.H. Petersen & Ludvig Christensens Maskinfabrik & Jernstøberi. Firmaet fik navn efter Vølund den kunstfærdige Smed en nordisk sagnskikkelse i Ældre Edda. Det startede i ejendommen Blegdamsvej 28-32, men selskabet flyttede i 1921 til Øresundsvej 147 på Amager dèr, hvor Skanska i 2003 er i gang med at opføre Øresund Strandpark og her lå hovedadressen indtil 1970, hvor den flyttedes til Abildager 11, Brøndby. I starten produceredes fortrinsvis opvarmningsanlæg og dampvaskerianlæg, bl.a. til (det gamle) Rigshospitalet, der var under opførelse I 1910 begyndte man at fremstille råoliemotorer til fremdrivning af mindre skibe, i 1923 damptromler, og i 1925 udførtes jernkonstruktionen til Forum. I 1928 byggede Vølund (den gamle) Langebro, og omkring 1930 leveredes store dampkedelanlæg til H.C. Ørstedværket og Tuborg. Også i 1930 stod man for stålskelettet til kontorhuset Vesterport, som i dag ejes af Nordea, men som i mange år bl.a. husede udstillingen Den Permanente. For Gutenberghus opførtes den velkendte gangbro i to etager hen over Vognmagergade. Endvidere leveredes i 30 erne de tre allerede omtalte forbrændingsanlæg til Gentofte, Frederiksberg og Århus, "verdens første kontinuerligt arbejdende egentlige forbrændingsanlæg". Før krigen producerede Vølund både hestetrukne og motortrukne (Model Gentofte, se side 7), efter krigen mere moderne, motordrevne (Model Lyngby) renovationsvogne. Efter krigen leveredes bl.a. kedelanlæg til Vestkraft i Esbjerg, og i 50 erne store tankanlæg til benzin- og olieselskaber i Århus Havn og på Prøvestenen. Da Tivoli efter krigen skulle retableres, var der et ønske om at opføre et pariserhjul. Dette konstrueredes af RAMBØLL og leveredes af Vølund. I 1964 indviedes en fabrik i Esbjerg til produktion af forbrændingsanlæg, kedler, jernkonstruktioner m.v. Omkring 1960 samledes produktionen af vaskemaskiner i Tommerup på Fyn, og i 1970 købte man vaskemaskinfabrikken Ferm i Ulstrup ved Randers. Vaskeriaktiviteten afhændedes senere, og fabrikkerne i Tommerup og Ulstrup nedlagdes, men varemærket lever videre som Asko Vølund. I 70 erne var selskabet så kendt, at det jævnligt optrådte i Politikens At Tænke Sig, dog som bifigur til komponisten Niels Viggo Bentzon: "Niels Viggo Benzol Tonernes A/S Vølund". Omkring 1980 blev virksomheden opdelt i sektioner. Affaldsbehandling overgik til Vølund Ecology Systems A/S, Brøndby, kedlerne til Vølund Energy Systems A/S og Vølund Danstoker A/S i henholdsvis Esbjerg og Herning. Disse selskaber opkøbtes i 1992 af den italienske industrikoncern Ansaldo. I dag er det Babcock & Wilcox Vølund ApS med hovedkontor i Esbjerg og filial i bl.a. Glostrup, der viderefører Vølunds mangeårige ekspertise på området affaldsforbrænding. Siden 2002 råder dette selskab også over B&S W-risteteknologi (se særskilt boks om Bruun & Sørensen A/S). Inkl. B&S anlæg tæller Vølunds referenceliste i dag godt 300 ovnanlæg: Målt på denne måde er selskabet verdens største, og på listen findes så fjerne egne som Argentina og Taiwan. Knap 100 af ovnenhederne er leveret i Danmark, 55 i Japan, 39 i Frankrig, 33 i Sverige og 17 i USA. Vølund-produceret renovationsvogn Model Lyngby fra først i 50 erne

10 1. DET BEGYNDTE PÅ FREDERIKSBERG HVOR BLEV KØBENHAVN AF? BESÆTTELSEN I København begyndte man at levere fjernvarme fra elværkerne i 1925, og succesen i Gentofte, Frederiksberg og Århus søgtes fulgt op af Vølund, der ifølge Vestforbrændings 25 års jubilæumsbog i 1935 tilbød for egen regning at opføre og i seks år drive en forbrændingsanstalt på en grund, som skulle stilles til rådighed af kommunen. Dette tilsyneladende filantropiske tilbud blev dog ikke modtaget, idet det skønnedes, at et samarbejde med en privat forbrændingsanstalt på de af Vølund stillede betingelser ville være uøkonomisk for kommunen... Desuden lagde bystyret længe vægt på at indvinde nye byområder ved opfyldning... og det københavnske affald begyndte først at gå op i flammer, da Amagerforbrænding og Vestforbrænding [i 1970] kom i drift. Den sidste bemærkning er nu ikke helt korrekt. Københavns Kommune deponerede i årene op til 1970 sit affald på det inddæmmede område Nokken, syd for Islands Brygge og vest for Lossepladsvej, og ved fyraften blev der sat ild til affaldet. R 98 s 75 års jubilæumsbog fra 1973, skrevet af Hans Peter Hilden, indeholder en udførlig redegørelse om de københavnske overvejelser om ikke blot bortførelse af affald, men også om spildevandsafledning og -behandling i årene Åben brænding på losseplads OG EFTERKRIGSTIDEN Kort før udbruddet af 2. Verdenskrig indgik Vølund kontrakt om et anlæg i Basel i Schweiz, men krigen afskar forbindelserne, og anlægget måtte færdiggøres af et schweizisk firma, der senere udviklede sig det endnu i dag kendte vonroll Umwelttechnik. Herhjemme blev der hurtigt mangel på næsten alle importerede varer som f.eks. brændsel og gummi. Der måtte findes andre varer til erstatning for de udeblevne, på brændselssiden især brunkul og tørv. Københavns Belysningsvæsen har en fin situationsbeskrivelse: På H.C. Ørsted Værket var der [den 9. april 1940] kullagre til ca. 5 måneders forbrug, men det blev straks nødvendigt at strække beholdningerne med andet brændsel; udsigterne til nye kulleverancer var usikre, og det tog tid at etablere indenlandsk produktion af tørv og brunkul. Opfindsomheden var stor. Man opgravede flyveaske, der var anvendt til opfyld i Sydhavnen, der var stadig en rest brugbar kul deri. Belysningsvæsenets depoter af spildolie, tjære o. l. blev brugt. Affald af tjære m.m. fra rensede gasledninger gav et tilskud. Industri og håndværk leverede affald som træ, høvlspåner og savsmuld, alt der var i stand til at brænde, kunne bruges. Tørvene voldte især problemer, de var ofte så fugtige, at de ikke kunne brænde før efter en vis opvarmning i fyrene. Til sidst gik man så vidt, at tørt planteaffald fra byens kirkegårde blev anvendt til optænding... Højst 10 i kirker og biografer Vølund skriver i sit 75 års jubilæumsskrift fra 1973: Under krigen gjorde en følelig materialemangel sig naturligvis gældende, men det lykkedes at opretholde produktionen ved omlægninger som f.eks. fremstilling af tørvegasværker og stationære generatorer. De strenge brændselsrestriktioner ramte ligeledes firmaets produktion også med afsætningen af produktionen i den varmetekniske afdeling. Dennes produkter havde ingen større interesse i en tid, hvor varmtvandsforsyning var forbudt, og man kun måtte holde en stuetemperatur på 18 oc, ja, i museer, kirker og biografer endda kun 10 oc. Der blev indført rationeringer og andre ordninger". Industriraadets Gummiudvalg opfordrede alle til at sælge gummiaffald til en produkthandler eller give det til en spildsamler. Der foreligger ikke nogen opgørelse af brændværdien af det affald, der blev forbrændt under krigen på de 3 eksisterende forbrændingsanstalter. Dog hedder det i Frederiksbergs beskrivelse fra 1948: I Aarene har det dog været nødvendigt at frasigte Tørveaske før Brændingen og om renovationsvognene, som var: forsynede med Rullelejer i Hjulene, der er forsynet med Luftgummi (midlertidigt delvis Staalringe). Brændværdien lå i 1948 på ca kcal/kg om sommeren og ca kcal/kg om vinteren. Det var derfor nødvendigt, især om sommeren, at tilsætte kul til affaldet. Vestforbrændings 25 års jubilæums- L.A.B. s spildsamlere Op gennem 30 erne var der en stor arbejdsløshed. Da den anden verdenskrig brød ud i september 1939, mente mange, at det ville forstærke arbejdsløshedstallet, og man stiftede L.A.B Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse for at være rede når krigen var endt, og en stor arbejdsløshed ville sætte ind. "L.A.B. havde allerede inden udgangen af april 1940 de første spildindsamlere på gaden, for affald var ikke længere bare affald, men råvarer til ny produktion. Bl.a. blev køkkenaffald, inkl. ølsjatter fra restauranter, forarbejdet til svinefoder. Den gamle førkrigs-klunser, der med sin kæp gennemrodede skraldespandene for klude og flasker, blev udkonkurreret af L.A.B.-manden med den store ladcykel...", skriver Kjersgaard. Kilde: Kjersgaard: Besættelsen (se litteraturlisten). Blæksprutten havde i 1940 følgende omformulering af Drachmanns vise: Den Spildemand snapped sin Pose fra Væg og gik til den Køkkendør... Der spildes hos een der spildes hos to, og jeg samler Spild hos alle... Find dit Skørt... LAB-manden på sin ladcykel 16 17

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

VEKS Spildevandscenter Avedøre Albertslund Varmeforsyning. Engholm Varmecentral I/S Nordforbrænding. Spildevandscenter Avedøre

VEKS Spildevandscenter Avedøre Albertslund Varmeforsyning. Engholm Varmecentral I/S Nordforbrænding. Spildevandscenter Avedøre Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholms Regionskommune Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Albertslund Varmeforsyning Lillerød Varmecentral Engholm Varmecentral

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Fra damp til vand. København afvikler den dampbaserede fjernvarme

Fra damp til vand. København afvikler den dampbaserede fjernvarme Fra damp til vand København afvikler den dampbaserede fjernvarme 1 I disse år omlægger vi fra damp- til vandbaseret fjernvarme 2 I gamle dage blev dampen brugt til mange industrielle formål. F.eks. strygning

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

VEKS Vores Rens Spildevandscenter Avedøre I/S Albertslund Varmeforsyning. Vores Rens Spildevandscenter Avedøre I/S

VEKS Vores Rens Spildevandscenter Avedøre I/S Albertslund Varmeforsyning. Vores Rens Spildevandscenter Avedøre I/S Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Esbjerg Kommune Fanø

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Brønderslev Vand A/S, Brønderslev Varme A/S, Brønderslev Spildevand A/S,

Brønderslev Vand A/S, Brønderslev Varme A/S, Brønderslev Spildevand A/S, Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af VEKS I/S, I/S Vestforbrændingen

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015

Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015 Affaldsforbrændingsanlæggene, jf. bilag 1 Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi 15. oktober 2014 Sag 14/05870 / TBHO Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015 I medfør af

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Bilag 1 Antallet af kørte tog 3. kvartal 2014 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret % Planlagt København H - Kbh Lufthavn 5.830 5.577 95,7%

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 18 af den 14. februar 2008 (FIU alm. del, 7)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 18 af den 14. februar 2008 (FIU alm. del, 7) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 18 Offentligt Finansudvalget Christiansborg Finansministeren Svar på Finansudvalgets spørgsmål 18 af den 14. februar 2008 (FIU alm. del, 7)

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD Amagerforbrænding ELSAM KARA Nordforbrænding Reno-Nord Vestforbrænding Århus Kommunale Værker Til producenter og transportører af forbrændingsegnet affald Folderen

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere