20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE"

Transkript

1 20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE

2 Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen Vejen Telefon: Udgivet med støtte fra

3 20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE

4 INDHOLD Indledning 5 FISK PLANTER PADDER PATTEDYR INSEKTER FUGLE Isfuglen 6 Kirkeuglen 7 Tranen 8 Agerhønen 9 Trehornet skarnbasse 10 Mose-randøje 11 Fjerbenet vandnymfe 12 Sumpgræshoppe 13 Birkemusen 14 Troldflagermusen 15 Odderen 16 Løgfrøen 17 Stor vandsalamander 18 Løvfrø 19 Otteradet ulvefod 20 Tvepibet lobelie 21 Engblomme 22 Plettet gøgeurt 23 Bæklampret 24 Laks 25 Noter 26 4 INDLEDNING

5 INDLEDNING I Vejen Kommune findes mange fine og varierede naturområder, som heder, moser, overdrev, enge, søer og vandløb. Her lever sjældne og truede dyre- og plantearter. I denne folder kan du læse om 20 udvalgte arter. Det er repræsentanter for planter, fugle, padder, pattedyr, insekter og fisk. Arterne er valgt ud fra, at de er opført på gul- eller rødlisten; opført på EU-lister eller på anden måde er udpeget som fokusart på nationalt plan. Fælles for arterne er, at de stiller særlige krav for at kunne trives. Nogle af arterne som kirkeugle, løgfrø og engblomme er truede og i tilbagegang, mens andre arter har oplevet fremgang i de senere år på grund af en fokuseret miljøindsats. Det gælder arter som odder og laks. HOVBORG HOLME Å SKÆRSØ SNEUM Å BÆKKE NØRREBÆKKEN ÅKÆR Å HOLSTED Å HOLSTED BRØRUP VEJEN KONGEÅEN HJORTVAD Å RØDDING JELS SØERNE JELS INDLEDNING 5

6 ISFUGL - Det blå lyn Når man færdes langs kommunens større vandløb kan man være heldig at få et glimt af et blåt lyn, der suser hen over vandoverfladen. Det er isfuglen. Isfuglen er en af de mest eksotiske udseende danske ynglefugle med sine stærke farver. Den lever af fisk, som den styrtdykker efter fra en udsigtspost. Isfuglen yngler ved søer og vandløb omkranset af krat eller skov. Reden placeres i enden af en 1 meter lang tunnel, som udgraves i skrænter i nærheden af dens fiskepladser. Der er ca. 300 ynglepar i Danmark. Bestanden svinger en del, især kan isvintre være hårde mod bestanden. Isfuglen bryder sig nemlig ikke om is, da det forhindrer den i at fiske. Navnet kommer fra det tyske Eisvogel, som hentyder til fuglens metalglinsende skær. 6 FUGLE Foto: Jan Skriver

7 KIRKEUGLE Danmarks mindste ugle Kirkeuglen er på størrelse med en stær, ca cm fra hoved til hale. Dens skrig lyder næsten som en kattekilling, der mjaver lidt klagende. Den lever af småkryb, insekter, padder og mindre fugle. Efter det har regnet kan man være heldig at opleve den løbe behændigt rundt på græsplænen på jagt efter regnorme. Navnet kirkeugle kommer af, at den ynglede almindeligt i kirketårne, før de blev så tillukkede, som de er i dag. Kirkeuglen var tidligere den mest almindelige ugle i Jylland med mere end 1000 ynglepar. Siden er der sket en dramatisk nedgang, så der i dag kun er ca. 30 par tilbage. Tilbagegangen skyldes knaphed på føde og manglende ynglesteder. I Vejen Kommune findes et enkelt ynglepar i Føvling. Foto: Peter Nielsen FUGLE 7

8 TRANE - Trompeten i mosen Tranen er en stor fugl med en længde på cm og et vingefang på cm. Den har en meget karakteristisk stemme i form af en høj trompeteren, som både høres når den flyver og når den er ankommet til ynglestederne. Den statelige fugl yngler i våde hede- og skovmoser. I parringsspillet opfører den en særlig tranedans, hvor fuglene paraderer og bukker med løftede vinger overfor hinanden. Tranen er meget sky i yngletiden og man skal holde stor afstand fra reden. Uden for yngletiden kan man opleve at se fuglene søge efter føde på landbrugsarealer. Tranen var i en periode helt forsvundet som ynglefugl i Danmark. I de senere år er der sket en væsentlig fremgang over hele landet, også i Vejen Kommune, hvor den yngler i hedemoser i den nordlige del af kommunen. 8 FUGLE Foto: Jens Veilgaard Vendelbo

9 AGERHØNE Agerlandets fugl Agerhøne findes året rundt i det dyrkede kulturlandskab. Det er en lille, buttet hønsefugl, som har kortere hale end fasanhønen. De voksne fugle lever udelukkende af planteføde, mens de små kyllinger i de første par uger lever af insekter. Hunnen lægger helt op til 20 æg i ét kuld om året. Agerhønen er stadig almindelig i Danmark med en anslået ynglebestand på par. Da det samtidig er en jagtbar art, bliver den opdrættet og udsat. Men fuglen er gået meget tilbage i de sidste 50 år, hvilket især skyldes en høj dødelighed hos ungerne, da de ikke kan finde nok føde i den første tid. Der er vedtaget en national forvaltningsplan for agerhønen for at vende den negative udvikling for bestanden. Et af de tiltag man kan gøre i agerbruget, er at anlægge vildtstriber for at forøge fødeudbuddet for især kyllingerne. Foto: Erhardt Ecklon FUGLE 9

10 TREHORNET SKARNBASSE Naturens skraldemand Som navnet hentyder til, lever skarnbasser af skarn, altså gødning. Det er således en meget nyttig bille, der sammen med regnorme og svampe sørger for at nedbryde gødning fra rådyr, harer, får og køer. Hannen hos den trehornede skarnbasse har nogle meget frygtindgydende horn i panden, men da billen ikke bliver mere end 2 cm lang, er det mest over for artsfæller den er farlig. Den trehornede skarnbasse yngler dybt nede i jorden. Den opgravede jord ligger som små, karakteristiske muldvarpeskud på overfladen. Størst chance for at finde billerne er i det allertidligste forår og igen i efteråret. Billen findes på heder med et dybt sandlag. I Vejen Kommune er den fundet på de store hedeflader i Klelund Dyrehave. 10 INSEKTER Foto: Inge Nagstrup

11 MOSE-RANDØJE Har falske øjne Randøjer er en gruppe af dagsommerfugle med små øjepletter på vingerne. Øjepletterne skal vildlede fugle til at hakke efter vingen i stedet for efter kroppen, så de undgår at blive spist. Mose-randøje holder til i moser, hvor der vokser kæruld. Det er en art, som er gået voldsomt tilbage i de sidste 50 år og forsvundet fra 75 % af alle danske levesteder. Det skyldes især dræning af moser. I Vejen Kommune kan arten stadig findes i moser i den nordlige del af kommunen i Klelund Plantage, Kragelund Mose, Husted Mose, Gesten Kær og Stavshede Plantage. Dagsommerfugle er nyttige at bruge som indikatorer på naturens tilstand. Mange af landets 63 arter er i tilbagegang og det er et tegn på, at vores natur ikke er i balance. Foto: Inge Nagstrup INSEKTER 11

12 FJERBENET VANDNYMFE Har hvide ben Vandnymfer er en gruppe af guldsmede. De er mindre og mere spinkle end de egentlige guldsmede. De kendes desuden på, at vingerne i hvilestilling er foldet sammen langs bagkroppen. I Danmark har vi 20 arter af vandnymfer. De ses ved vandhuller, søer og vandløb. Vandnymfe-ungerne lever i vand i 1-3 år og går herefter på land for at forvandle sig til et voksent individ med vinger. Når vandnymferne parrer sig, hænger hannen og hunnen sammen som et karakteristisk parringshjul og flyver i den periode lidt kluntet rundt. Fjerbenet vandnymfe er en af de mest sjældne vandnymfer i landet. Den findes kun tre steder, heraf er det ene sted ved Jels-søerne. Den er relativ let at kende, da den har nogle meget brede, hvide skinneben. 12 INSEKTER Foto: Biopix / N. Sloth

13 SUMPGRÆSHOPPE Har flotte ben Græshopper har lange bagben, som er udviklet til at springe med. De fleste af de 35 danske arter synger ved at gnide kropsdele imod hinanden. Hver art har sin egen sang og kan ligesom fuglene bestemmes ud fra sangen. Sumpgræshoppe er en af vores flotteste hjemlige græshopper. Den har stærke gule og orange farver på bagbenene og ellers grønlige farver på resten af kroppen. Det er samtidig en af vores største græshopper med en størrelse op til 4 cm. Den lever af planteføde og er tilknyttet moser og våde enge, gerne i nærheden af vandløb. Sumpgræshoppe er sjælden og findes i Vejen Kommune ved Holme Å, Nørrebækken og Kragelund Mose. De voksne græshopper ses hyppigst i sensommeren. Foto: Hans Henrik Larsen INSEKTER 13

14 BIRKEMUS Sover vinteren væk Birkemus er Danmarks mest sjældne mus. Den er let genkendelig på den lange sorte rygstribe, der går fra øjnene og ned til haleroden. Kroppen er 5-8 cm lang, mens halen kan være op til 11 cm lang. Den lange hale fungerer som støtte og balancehjælp, når den klatrer rundt i vegetationen. I oktober april/maj sover birkemusen vintersøvn i en rede, som den laver af græs og mos. I modsætning til andre mus, får den ikke ret mange unger. Den bliver først kønsmoden i sit andet leveår og hunnerne kan kun føde ét kuld om året på ca. 5 unger. Birkemus lever i forskellige områder, lige fra skov, hede og eng til dyrkede marker. I Vejen Kommune er den fundet i Holme Ådal ved Hovborg. 14 PATTEDYR Foto: Julie Dahl Møller

15 TROLDFLAGERMUS Ser med ørerne Flagermus orienterer sig og finder føde ved at udsende skrig på samme måde som en ubåd udsender sonarlyde. Flagermusene lytter til ekkoet af deres eget skrig. De enkelte arter udsender skrig på forskellige frekvenser og arterne kan bestemmes ved hjælp af en ultralydsdektektor. I Danmark findes 14 arter af flagermus. De er aktive om natten i sommerhalvåret. Føden består af flyvende insekter, som for eksempel natsværmere. De yngler i hulheder i træerne, men man kan også være heldig at få dem til at yngle i opsatte redekasser. Om efteråret går flagermusene i dvale i et vinterkvarter det kan være i hule træer, huse, kalkgruber eller de kan som troldflagermusen trække til et opholdssted i Sydvesteuropa. Troldflagermusen er knyttet til ældre løvskov og jager insekter mellem træernes kroner eller lige under dem. I Vejen Kommune er troldflagermus registreret ved Estrup Skov. Foto: Kristian Borum PATTEDYR 15

16 ODDER En succeshistorie Odderen er i fremgang efter næsten at have været udryddet i 1980 erne. Fremgangen er sket takket være øget beskyttelse og genopretning af levestederne. Odderen er primært nataktiv og ses derfor sjældent. Om dagen opholder den sig i en hule i en brink eller under buske, hvor den kan skjule sig. Det er derfor vigtigt, at der findes områder med pilekrat, rørskov eller lignende ved vandløbet. Som en tilpasning til livet i vand har odderen svømmehud mellem tæerne og kroppen er lang og strømlinet. Den lever især af fisk som aborre, karpe og ål. I Vejen Kommune findes odderen i de fleste større vandløb som Sneum Å, Holsted Å, Holme Å, Kongeåen og Åkær Å. 16 PATTEDYR Foto: Jan Skriver

17 LØGFRØ Kartoffeltrolden Løgfrøen lever meget skjult. Uden for ynglesæsonen, ligger den nedgravet i jorden om dagen. Man kan således opleve at grave den op sammen med kartofler derfor har den fået kælenavnet kartoffeltrolden. I foråret vandrer frøerne til vandhullerne for at yngle. Frøen kvækker oftest fra bunden af vandhullet og har en svag kvækken, der kun kan høres få meter væk. Arten er 4-8 cm lang og kan lugte svagt af hvidløg. Som noget helt særligt for denne art, har den meget store haletudser, som kan blive helt op til 15 cm lange. Løgfrø er en af de padder, som er gået mest tilbage på landsplan. Den kræver rene og varme vandhuller uden fisk, da disse spiser haletudserne. I Vejen Kommune findes løgfrø i nogle enkelte vandhuller ved Asbo og Læborg. Foto: Klaus Bertram Fries PADDER 17

18 STOR VANDSALAMANDER Vandhullets drage Stor vandsalamander kan blive op til 16 cm og er dermed den største af vores tre salamanderarter. Hannen har i yngletiden en takket rygkam og ligner lidt en lille drage. Bugen er kraftigt gulorange med sorte pletter. I modsætning til frøer og tudser bruger salamandre ikke lyd for at tiltrække hinanden. De snuser sig frem. Efter yngletiden går salamanderen på land og lever ved hegn og diger og gerne nær huse. Den er primært nataktiv for at undgå fjender. Om efteråret kan den finde på at gå i vinterdvale i kældre. Stor vandsalamander findes hist og her i kommunen. Den kræver rene og varme vandhuller uden ret mange fisk. Den lidt mindre art, lille vandsalamander på op til 10 cm, er mere almindelig. 18 PADDER Foto: NatureEyes/Simon R. Waagner.

19 LØVFRØ Afholder grøn koncert Løvfrøen er Danmarks mindste frø med en størrelse på 3,5-5 cm. På trods af den beskedne størrelse kvækker den meget højt og kan høres op til 1 km væk fra vandhullet. Med sin stærke grønne farve og hæfteskiver på fødderne, ligner løvfrøen et indslag fra de tropiske regnskove. Uden for yngletiden opholder den sig i buskadser med brombær, tjørn og hassel og gerne i en højde af 1 meter eller mere. Løvfrøen kræver rene og varme vandhuller. Det betyder, at vandhullet ikke må være overskygget af træer. Frøen tåler heller ikke fisk i vandhullet, da de spiser yngelen. På landsplan er løvfrøen en sjælden art, der er gået meget tilbage. I Vejen Kommune findes løvfrø i enkelte vandhuller i Jels-området og muligvis også i Rødding-området. Foto: Biopix / S.D. Lund PADDER 19

20 OTTERADET ULVEFOD En plante fra urtiden Otteradet ulvefod gør ikke meget væsen af sig. Det er en primitiv, uanselig grøn plante, der ikke bliver mere end 5-20 cm høj. Den har ingen blomster, men formerer sig med sporer. Helt anderledes var det i urtiden for mere end 300 millioner år siden i Kultiden. Her fandtes enorme skove af ulvefodstræer, der kunne blive op til 30 meter høje. De fossile rester af disse skove udgør store dele af nutidens kul-forekomster. Otteradet ulvefod er sjælden i Danmark og findes i Vejen Kommune i Kragelund Mose og i Barsbøl Skov. Den er truet af tilgroning af anden skyggende vegetation. I 2007 blev otteradet ulvefod udnævnt af miljøministeren til Vejen Kommunes ansvarsart. 20 PLANTER Foto: Niels Peter Brøgger

21 TVEPIBET LOBELIE En sårbar vandplante Tvepibet lobelie er en spinkel, cm høj vandplante, der findes i næringsfattige og klarvandede søer. Bladene sidder i en lille roset under vandet, mens blomsterne hæver sig over vandet på lange, slanke blomsterstilke. Planten har givet navn til den sjældne søtype, lobeliesø, som huser en særlig plantevegetation. I denne søtype vokser andre sjældne vandplanter som brasenføde og strandbo. Fælles for planterne er, at de har bladene i små rosetter på søbunden og at de kræver klart vand, så der kan komme sollys ned på bunden. Planterne er meget sårbare over for forurening og næringstilførsel. Tvepibet lobelie blomstrer i juli-august. I Vejen Kommune findes den kun i Skærsø. Foto: Peter Krogh PLANTER 21

22 ENGBLOMME - Engens signatur blomst Med sine store, runde og klart gule blomster lyser engblommen op i engen. Tidligere var arten almindelig og kvinderne på gårdene plukkede engblommer til vasen i den fine stue. I dag er engblommen blevet en sjælden art, da engene i mange tilfælde er blevet drænet eller ikke længere bliver afgræsset. Engblommen kan ikke klare sig i konkurrencen med høje græsser eller buske. Engblommen blomstrer i maj-juni. Bestøvningen kan kun foregå, når en bestemt flueart, engblommefluen, er tilstede. Det er en flerårig staude, som bliver op til 70 cm høj. Den findes hist og her i engene og moserne langs kommunens store vandløb: Holme Å, Holsted Å, Sneum Å og Kongeåen. 22 PLANTER Foto: Inge Nagstrup

23 PLETTET GØGEURT Bedrager bestøverne Der er knyttet megen folkehistorie til gøgeurter. En forklaring på navnet er, at gøgeurterne blomstrer samtidig med at gøgen kukker. Gøgeurternes rødder har også været brugt som elskovsmidler. Plettet gøgeurt har rosafarvede blomster og smalle, plettede blade og kan blive op til 40 cm høj. Selvom den har farvestrålende blomster, har den ingen nektar, og den snyder dermed bestøverne, som typisk er uerfarne humlebier. Planten vokser i næringsfattige moser og på heder og blomstrer i juni-juli. I Vejen Kommune findes plettet gøgeurt ved Stilde Å, Holme Å, Drostrup Å, samt i Åtte Bjerge og Klelund Plantage. Den hører til orkidéfamilien og er fredet som alle andre orkidéer i Danmark. Foto: Sam Bøgesgaard Sørensen PLANTER 23

24 BÆKLAMPRET - Niøje Bæklampret hører til en meget primitiv gruppe af fisk, de såkaldte rundmunde. Den cm lange krop er åleformet med en glat hud uden skæl. Bæklampretter kaldes også for niøjer, fordi de set fra siden - med de syv gælleåbninger, næseboret og øjet - tilsyneladende har ni øjne. Bæklampret lever hele livet i ferskvand. De forvandler sig direkte til seksuelt modne voksne, hvorved de også holder op med at æde. Om foråret søger de kønsmodne bæklampetter op i de øvre dele af vandløbet, hvor den gyder på steder med hastigt strømmende vand. Larverne svømmer med strømmen ned ad vandløbet og graver sig ned, hvor bunden er blød/sandet. I Vejen Kommune findes bæklampretten i flere af kommunens vandløb i Sneum Å, Kongeåen, Åkær Å og Hjortvad Å vand- systemer. 24 FISK Foto: Bernt Grimm

25 LAKS En eventyrer der vender tilbage Laksen kan blive op til 1,5 m lang. Den lever i saltvand, hvor den foretager lange vandringer. Gydningen foregår i det vandløb, hvor den selv er vokset op. Ynglen trækker ud i saltvand efter 1-3 års ophold i vandløbet. Gydeområderne findes på vandløbsstrækninger med hastigt strømmende vand, hvor bunden er gruset eller stenet. For at sikre en naturlig bestand af laks, skal arten kunne vandre frit i vandløbet. Hvis der er spærringer i vandløbet, vil det derfor hjælpe fisken at fjerne disse. Desuden kræver laksen, at der er rent vand i vandløbene og at der er en god fysisk variation. I Vejen Kommune findes laksen i vand-systemerne Sneum Å, Kongeåen, Åkær Å og Hjortvad Å. Foto: Biopix J.C. Schou FISK 25

26 NOTER - Skriv alt det ned du selv ser 26 NOTER

27 NOTER 27

28 20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE Bliv klogere på naturens artsrigdom i Vejen Kommune. Læs om arterne hvor de lever, hvorfor de er sjældne og hvad man kan gøre for at hjælpe dem.

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Agerhønen er en almindelig

Agerhønen er en almindelig Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

Kender du naturen i Halsnæs?

Kender du naturen i Halsnæs? Kender du naturen i Halsnæs? Natur og Udvikling Hvor lever rørhøgen? Rørhøgen hører til i det åbne land, hvor den yngler i rørskove. Rørhøge kan slå sig ned i alle typer af vådområder med en veludviklet

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Naturplejeprojekt for løvfrø ved Tystrup-Bavelse Sø i Næstved Kommune

Naturplejeprojekt for løvfrø ved Tystrup-Bavelse Sø i Næstved Kommune Etablering af yngledamme for stor vandsalamander, løvfrø, springfrø og spidssnudet frø NERV j.nr. 32313-L-13-200M-0099 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Næstved Kommune i samarbejde med Natur- Erhvervstyrelsen,

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen,

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen, Insekter i naturen. Vandpragtnymfe. Vores hold har fanget to vandpragtnymfer og ved vandløb er vandpragtnymferne nogle af de mest iøjnefaldende insekter ved vandløbets bredder. Hannerne sidder på en udsigtspost

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis

Læs mere

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang

Læs mere

Finn Hahn bemærkede at forløbet af stien gennem Vejen Mose ikke er korrekt refereret. Ingen bemærkninger til dagsordenen.

Finn Hahn bemærkede at forløbet af stien gennem Vejen Mose ikke er korrekt refereret. Ingen bemærkninger til dagsordenen. TIL MEDLEMMER AF GRØNT RÅD I VEJEN KOMMUNE NATUR & MILJØ Dato: 09.05.2008 Sagsnr.: 08/3935 Kontaktperson: Referat fra fjerde møde i Grønt Råd. Følgende deltog i mødet: Niels Landor (formand), Udvalget

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund... Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen, Bombina bombina, var

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Projektrapport for Naturplejeprojektet for klokkefrø ved Rønnebæksholm i Næstved Kommune

Projektrapport for Naturplejeprojektet for klokkefrø ved Rønnebæksholm i Næstved Kommune Naturplejeprojekt for Klokkefrø ved NERV j.nr. 32313-L-13-200M-0100 Formål: Det er naturplejeprojektets formål at forbedre naturforholdene og skabe særlige levesteder for klokkefrø og andre padder og krybdyr

Læs mere

Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag).

Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag). Bilag 2 Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag). Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Udbredelse i Danmark: Den store vandsalamander er almindelig i det østlige Danmark, men er sjælden i

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

VANDHULLER. oprensning og nyanlæg ARHUS AMT NATUR OG MILJØ

VANDHULLER. oprensning og nyanlæg ARHUS AMT NATUR OG MILJØ VANDHULLER oprensning og nyanlæg O ARHUS AMT NATUR OG MILJØ VANDHULLER GIVER NYT LIV Et vellykket nyt eller oprenset vandhul pynter i landskabet, og beriger din ejendom med nyt liv. I sommerhalvåret går

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2014

Overvågning af padder Randers kommune 2014 Overvågning af padder Randers kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009

Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009 Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009 I foråret 2009 undersøgte jeg på vegne af DN Køge vandhuller for paddeforekomster på Svenstrup Gods arealer. Ét væsentligt

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 2008 Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell Padder i Århus Kommune 1 Naturen i Århus Kommune - Padder Århus Kommune ønsker at de naturmæssige værdier og den

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere