20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE"

Transkript

1 20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE

2 Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen Vejen Telefon: Udgivet med støtte fra

3 20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE

4 INDHOLD Indledning 5 FISK PLANTER PADDER PATTEDYR INSEKTER FUGLE Isfuglen 6 Kirkeuglen 7 Tranen 8 Agerhønen 9 Trehornet skarnbasse 10 Mose-randøje 11 Fjerbenet vandnymfe 12 Sumpgræshoppe 13 Birkemusen 14 Troldflagermusen 15 Odderen 16 Løgfrøen 17 Stor vandsalamander 18 Løvfrø 19 Otteradet ulvefod 20 Tvepibet lobelie 21 Engblomme 22 Plettet gøgeurt 23 Bæklampret 24 Laks 25 Noter 26 4 INDLEDNING

5 INDLEDNING I Vejen Kommune findes mange fine og varierede naturområder, som heder, moser, overdrev, enge, søer og vandløb. Her lever sjældne og truede dyre- og plantearter. I denne folder kan du læse om 20 udvalgte arter. Det er repræsentanter for planter, fugle, padder, pattedyr, insekter og fisk. Arterne er valgt ud fra, at de er opført på gul- eller rødlisten; opført på EU-lister eller på anden måde er udpeget som fokusart på nationalt plan. Fælles for arterne er, at de stiller særlige krav for at kunne trives. Nogle af arterne som kirkeugle, løgfrø og engblomme er truede og i tilbagegang, mens andre arter har oplevet fremgang i de senere år på grund af en fokuseret miljøindsats. Det gælder arter som odder og laks. HOVBORG HOLME Å SKÆRSØ SNEUM Å BÆKKE NØRREBÆKKEN ÅKÆR Å HOLSTED Å HOLSTED BRØRUP VEJEN KONGEÅEN HJORTVAD Å RØDDING JELS SØERNE JELS INDLEDNING 5

6 ISFUGL - Det blå lyn Når man færdes langs kommunens større vandløb kan man være heldig at få et glimt af et blåt lyn, der suser hen over vandoverfladen. Det er isfuglen. Isfuglen er en af de mest eksotiske udseende danske ynglefugle med sine stærke farver. Den lever af fisk, som den styrtdykker efter fra en udsigtspost. Isfuglen yngler ved søer og vandløb omkranset af krat eller skov. Reden placeres i enden af en 1 meter lang tunnel, som udgraves i skrænter i nærheden af dens fiskepladser. Der er ca. 300 ynglepar i Danmark. Bestanden svinger en del, især kan isvintre være hårde mod bestanden. Isfuglen bryder sig nemlig ikke om is, da det forhindrer den i at fiske. Navnet kommer fra det tyske Eisvogel, som hentyder til fuglens metalglinsende skær. 6 FUGLE Foto: Jan Skriver

7 KIRKEUGLE Danmarks mindste ugle Kirkeuglen er på størrelse med en stær, ca cm fra hoved til hale. Dens skrig lyder næsten som en kattekilling, der mjaver lidt klagende. Den lever af småkryb, insekter, padder og mindre fugle. Efter det har regnet kan man være heldig at opleve den løbe behændigt rundt på græsplænen på jagt efter regnorme. Navnet kirkeugle kommer af, at den ynglede almindeligt i kirketårne, før de blev så tillukkede, som de er i dag. Kirkeuglen var tidligere den mest almindelige ugle i Jylland med mere end 1000 ynglepar. Siden er der sket en dramatisk nedgang, så der i dag kun er ca. 30 par tilbage. Tilbagegangen skyldes knaphed på føde og manglende ynglesteder. I Vejen Kommune findes et enkelt ynglepar i Føvling. Foto: Peter Nielsen FUGLE 7

8 TRANE - Trompeten i mosen Tranen er en stor fugl med en længde på cm og et vingefang på cm. Den har en meget karakteristisk stemme i form af en høj trompeteren, som både høres når den flyver og når den er ankommet til ynglestederne. Den statelige fugl yngler i våde hede- og skovmoser. I parringsspillet opfører den en særlig tranedans, hvor fuglene paraderer og bukker med løftede vinger overfor hinanden. Tranen er meget sky i yngletiden og man skal holde stor afstand fra reden. Uden for yngletiden kan man opleve at se fuglene søge efter føde på landbrugsarealer. Tranen var i en periode helt forsvundet som ynglefugl i Danmark. I de senere år er der sket en væsentlig fremgang over hele landet, også i Vejen Kommune, hvor den yngler i hedemoser i den nordlige del af kommunen. 8 FUGLE Foto: Jens Veilgaard Vendelbo

9 AGERHØNE Agerlandets fugl Agerhøne findes året rundt i det dyrkede kulturlandskab. Det er en lille, buttet hønsefugl, som har kortere hale end fasanhønen. De voksne fugle lever udelukkende af planteføde, mens de små kyllinger i de første par uger lever af insekter. Hunnen lægger helt op til 20 æg i ét kuld om året. Agerhønen er stadig almindelig i Danmark med en anslået ynglebestand på par. Da det samtidig er en jagtbar art, bliver den opdrættet og udsat. Men fuglen er gået meget tilbage i de sidste 50 år, hvilket især skyldes en høj dødelighed hos ungerne, da de ikke kan finde nok føde i den første tid. Der er vedtaget en national forvaltningsplan for agerhønen for at vende den negative udvikling for bestanden. Et af de tiltag man kan gøre i agerbruget, er at anlægge vildtstriber for at forøge fødeudbuddet for især kyllingerne. Foto: Erhardt Ecklon FUGLE 9

10 TREHORNET SKARNBASSE Naturens skraldemand Som navnet hentyder til, lever skarnbasser af skarn, altså gødning. Det er således en meget nyttig bille, der sammen med regnorme og svampe sørger for at nedbryde gødning fra rådyr, harer, får og køer. Hannen hos den trehornede skarnbasse har nogle meget frygtindgydende horn i panden, men da billen ikke bliver mere end 2 cm lang, er det mest over for artsfæller den er farlig. Den trehornede skarnbasse yngler dybt nede i jorden. Den opgravede jord ligger som små, karakteristiske muldvarpeskud på overfladen. Størst chance for at finde billerne er i det allertidligste forår og igen i efteråret. Billen findes på heder med et dybt sandlag. I Vejen Kommune er den fundet på de store hedeflader i Klelund Dyrehave. 10 INSEKTER Foto: Inge Nagstrup

11 MOSE-RANDØJE Har falske øjne Randøjer er en gruppe af dagsommerfugle med små øjepletter på vingerne. Øjepletterne skal vildlede fugle til at hakke efter vingen i stedet for efter kroppen, så de undgår at blive spist. Mose-randøje holder til i moser, hvor der vokser kæruld. Det er en art, som er gået voldsomt tilbage i de sidste 50 år og forsvundet fra 75 % af alle danske levesteder. Det skyldes især dræning af moser. I Vejen Kommune kan arten stadig findes i moser i den nordlige del af kommunen i Klelund Plantage, Kragelund Mose, Husted Mose, Gesten Kær og Stavshede Plantage. Dagsommerfugle er nyttige at bruge som indikatorer på naturens tilstand. Mange af landets 63 arter er i tilbagegang og det er et tegn på, at vores natur ikke er i balance. Foto: Inge Nagstrup INSEKTER 11

12 FJERBENET VANDNYMFE Har hvide ben Vandnymfer er en gruppe af guldsmede. De er mindre og mere spinkle end de egentlige guldsmede. De kendes desuden på, at vingerne i hvilestilling er foldet sammen langs bagkroppen. I Danmark har vi 20 arter af vandnymfer. De ses ved vandhuller, søer og vandløb. Vandnymfe-ungerne lever i vand i 1-3 år og går herefter på land for at forvandle sig til et voksent individ med vinger. Når vandnymferne parrer sig, hænger hannen og hunnen sammen som et karakteristisk parringshjul og flyver i den periode lidt kluntet rundt. Fjerbenet vandnymfe er en af de mest sjældne vandnymfer i landet. Den findes kun tre steder, heraf er det ene sted ved Jels-søerne. Den er relativ let at kende, da den har nogle meget brede, hvide skinneben. 12 INSEKTER Foto: Biopix / N. Sloth

13 SUMPGRÆSHOPPE Har flotte ben Græshopper har lange bagben, som er udviklet til at springe med. De fleste af de 35 danske arter synger ved at gnide kropsdele imod hinanden. Hver art har sin egen sang og kan ligesom fuglene bestemmes ud fra sangen. Sumpgræshoppe er en af vores flotteste hjemlige græshopper. Den har stærke gule og orange farver på bagbenene og ellers grønlige farver på resten af kroppen. Det er samtidig en af vores største græshopper med en størrelse op til 4 cm. Den lever af planteføde og er tilknyttet moser og våde enge, gerne i nærheden af vandløb. Sumpgræshoppe er sjælden og findes i Vejen Kommune ved Holme Å, Nørrebækken og Kragelund Mose. De voksne græshopper ses hyppigst i sensommeren. Foto: Hans Henrik Larsen INSEKTER 13

14 BIRKEMUS Sover vinteren væk Birkemus er Danmarks mest sjældne mus. Den er let genkendelig på den lange sorte rygstribe, der går fra øjnene og ned til haleroden. Kroppen er 5-8 cm lang, mens halen kan være op til 11 cm lang. Den lange hale fungerer som støtte og balancehjælp, når den klatrer rundt i vegetationen. I oktober april/maj sover birkemusen vintersøvn i en rede, som den laver af græs og mos. I modsætning til andre mus, får den ikke ret mange unger. Den bliver først kønsmoden i sit andet leveår og hunnerne kan kun føde ét kuld om året på ca. 5 unger. Birkemus lever i forskellige områder, lige fra skov, hede og eng til dyrkede marker. I Vejen Kommune er den fundet i Holme Ådal ved Hovborg. 14 PATTEDYR Foto: Julie Dahl Møller

15 TROLDFLAGERMUS Ser med ørerne Flagermus orienterer sig og finder føde ved at udsende skrig på samme måde som en ubåd udsender sonarlyde. Flagermusene lytter til ekkoet af deres eget skrig. De enkelte arter udsender skrig på forskellige frekvenser og arterne kan bestemmes ved hjælp af en ultralydsdektektor. I Danmark findes 14 arter af flagermus. De er aktive om natten i sommerhalvåret. Føden består af flyvende insekter, som for eksempel natsværmere. De yngler i hulheder i træerne, men man kan også være heldig at få dem til at yngle i opsatte redekasser. Om efteråret går flagermusene i dvale i et vinterkvarter det kan være i hule træer, huse, kalkgruber eller de kan som troldflagermusen trække til et opholdssted i Sydvesteuropa. Troldflagermusen er knyttet til ældre løvskov og jager insekter mellem træernes kroner eller lige under dem. I Vejen Kommune er troldflagermus registreret ved Estrup Skov. Foto: Kristian Borum PATTEDYR 15

16 ODDER En succeshistorie Odderen er i fremgang efter næsten at have været udryddet i 1980 erne. Fremgangen er sket takket være øget beskyttelse og genopretning af levestederne. Odderen er primært nataktiv og ses derfor sjældent. Om dagen opholder den sig i en hule i en brink eller under buske, hvor den kan skjule sig. Det er derfor vigtigt, at der findes områder med pilekrat, rørskov eller lignende ved vandløbet. Som en tilpasning til livet i vand har odderen svømmehud mellem tæerne og kroppen er lang og strømlinet. Den lever især af fisk som aborre, karpe og ål. I Vejen Kommune findes odderen i de fleste større vandløb som Sneum Å, Holsted Å, Holme Å, Kongeåen og Åkær Å. 16 PATTEDYR Foto: Jan Skriver

17 LØGFRØ Kartoffeltrolden Løgfrøen lever meget skjult. Uden for ynglesæsonen, ligger den nedgravet i jorden om dagen. Man kan således opleve at grave den op sammen med kartofler derfor har den fået kælenavnet kartoffeltrolden. I foråret vandrer frøerne til vandhullerne for at yngle. Frøen kvækker oftest fra bunden af vandhullet og har en svag kvækken, der kun kan høres få meter væk. Arten er 4-8 cm lang og kan lugte svagt af hvidløg. Som noget helt særligt for denne art, har den meget store haletudser, som kan blive helt op til 15 cm lange. Løgfrø er en af de padder, som er gået mest tilbage på landsplan. Den kræver rene og varme vandhuller uden fisk, da disse spiser haletudserne. I Vejen Kommune findes løgfrø i nogle enkelte vandhuller ved Asbo og Læborg. Foto: Klaus Bertram Fries PADDER 17

18 STOR VANDSALAMANDER Vandhullets drage Stor vandsalamander kan blive op til 16 cm og er dermed den største af vores tre salamanderarter. Hannen har i yngletiden en takket rygkam og ligner lidt en lille drage. Bugen er kraftigt gulorange med sorte pletter. I modsætning til frøer og tudser bruger salamandre ikke lyd for at tiltrække hinanden. De snuser sig frem. Efter yngletiden går salamanderen på land og lever ved hegn og diger og gerne nær huse. Den er primært nataktiv for at undgå fjender. Om efteråret kan den finde på at gå i vinterdvale i kældre. Stor vandsalamander findes hist og her i kommunen. Den kræver rene og varme vandhuller uden ret mange fisk. Den lidt mindre art, lille vandsalamander på op til 10 cm, er mere almindelig. 18 PADDER Foto: NatureEyes/Simon R. Waagner.

19 LØVFRØ Afholder grøn koncert Løvfrøen er Danmarks mindste frø med en størrelse på 3,5-5 cm. På trods af den beskedne størrelse kvækker den meget højt og kan høres op til 1 km væk fra vandhullet. Med sin stærke grønne farve og hæfteskiver på fødderne, ligner løvfrøen et indslag fra de tropiske regnskove. Uden for yngletiden opholder den sig i buskadser med brombær, tjørn og hassel og gerne i en højde af 1 meter eller mere. Løvfrøen kræver rene og varme vandhuller. Det betyder, at vandhullet ikke må være overskygget af træer. Frøen tåler heller ikke fisk i vandhullet, da de spiser yngelen. På landsplan er løvfrøen en sjælden art, der er gået meget tilbage. I Vejen Kommune findes løvfrø i enkelte vandhuller i Jels-området og muligvis også i Rødding-området. Foto: Biopix / S.D. Lund PADDER 19

20 OTTERADET ULVEFOD En plante fra urtiden Otteradet ulvefod gør ikke meget væsen af sig. Det er en primitiv, uanselig grøn plante, der ikke bliver mere end 5-20 cm høj. Den har ingen blomster, men formerer sig med sporer. Helt anderledes var det i urtiden for mere end 300 millioner år siden i Kultiden. Her fandtes enorme skove af ulvefodstræer, der kunne blive op til 30 meter høje. De fossile rester af disse skove udgør store dele af nutidens kul-forekomster. Otteradet ulvefod er sjælden i Danmark og findes i Vejen Kommune i Kragelund Mose og i Barsbøl Skov. Den er truet af tilgroning af anden skyggende vegetation. I 2007 blev otteradet ulvefod udnævnt af miljøministeren til Vejen Kommunes ansvarsart. 20 PLANTER Foto: Niels Peter Brøgger

21 TVEPIBET LOBELIE En sårbar vandplante Tvepibet lobelie er en spinkel, cm høj vandplante, der findes i næringsfattige og klarvandede søer. Bladene sidder i en lille roset under vandet, mens blomsterne hæver sig over vandet på lange, slanke blomsterstilke. Planten har givet navn til den sjældne søtype, lobeliesø, som huser en særlig plantevegetation. I denne søtype vokser andre sjældne vandplanter som brasenføde og strandbo. Fælles for planterne er, at de har bladene i små rosetter på søbunden og at de kræver klart vand, så der kan komme sollys ned på bunden. Planterne er meget sårbare over for forurening og næringstilførsel. Tvepibet lobelie blomstrer i juli-august. I Vejen Kommune findes den kun i Skærsø. Foto: Peter Krogh PLANTER 21

22 ENGBLOMME - Engens signatur blomst Med sine store, runde og klart gule blomster lyser engblommen op i engen. Tidligere var arten almindelig og kvinderne på gårdene plukkede engblommer til vasen i den fine stue. I dag er engblommen blevet en sjælden art, da engene i mange tilfælde er blevet drænet eller ikke længere bliver afgræsset. Engblommen kan ikke klare sig i konkurrencen med høje græsser eller buske. Engblommen blomstrer i maj-juni. Bestøvningen kan kun foregå, når en bestemt flueart, engblommefluen, er tilstede. Det er en flerårig staude, som bliver op til 70 cm høj. Den findes hist og her i engene og moserne langs kommunens store vandløb: Holme Å, Holsted Å, Sneum Å og Kongeåen. 22 PLANTER Foto: Inge Nagstrup

23 PLETTET GØGEURT Bedrager bestøverne Der er knyttet megen folkehistorie til gøgeurter. En forklaring på navnet er, at gøgeurterne blomstrer samtidig med at gøgen kukker. Gøgeurternes rødder har også været brugt som elskovsmidler. Plettet gøgeurt har rosafarvede blomster og smalle, plettede blade og kan blive op til 40 cm høj. Selvom den har farvestrålende blomster, har den ingen nektar, og den snyder dermed bestøverne, som typisk er uerfarne humlebier. Planten vokser i næringsfattige moser og på heder og blomstrer i juni-juli. I Vejen Kommune findes plettet gøgeurt ved Stilde Å, Holme Å, Drostrup Å, samt i Åtte Bjerge og Klelund Plantage. Den hører til orkidéfamilien og er fredet som alle andre orkidéer i Danmark. Foto: Sam Bøgesgaard Sørensen PLANTER 23

24 BÆKLAMPRET - Niøje Bæklampret hører til en meget primitiv gruppe af fisk, de såkaldte rundmunde. Den cm lange krop er åleformet med en glat hud uden skæl. Bæklampretter kaldes også for niøjer, fordi de set fra siden - med de syv gælleåbninger, næseboret og øjet - tilsyneladende har ni øjne. Bæklampret lever hele livet i ferskvand. De forvandler sig direkte til seksuelt modne voksne, hvorved de også holder op med at æde. Om foråret søger de kønsmodne bæklampetter op i de øvre dele af vandløbet, hvor den gyder på steder med hastigt strømmende vand. Larverne svømmer med strømmen ned ad vandløbet og graver sig ned, hvor bunden er blød/sandet. I Vejen Kommune findes bæklampretten i flere af kommunens vandløb i Sneum Å, Kongeåen, Åkær Å og Hjortvad Å vand- systemer. 24 FISK Foto: Bernt Grimm

25 LAKS En eventyrer der vender tilbage Laksen kan blive op til 1,5 m lang. Den lever i saltvand, hvor den foretager lange vandringer. Gydningen foregår i det vandløb, hvor den selv er vokset op. Ynglen trækker ud i saltvand efter 1-3 års ophold i vandløbet. Gydeområderne findes på vandløbsstrækninger med hastigt strømmende vand, hvor bunden er gruset eller stenet. For at sikre en naturlig bestand af laks, skal arten kunne vandre frit i vandløbet. Hvis der er spærringer i vandløbet, vil det derfor hjælpe fisken at fjerne disse. Desuden kræver laksen, at der er rent vand i vandløbene og at der er en god fysisk variation. I Vejen Kommune findes laksen i vand-systemerne Sneum Å, Kongeåen, Åkær Å og Hjortvad Å. Foto: Biopix J.C. Schou FISK 25

26 NOTER - Skriv alt det ned du selv ser 26 NOTER

27 NOTER 27

28 20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE Bliv klogere på naturens artsrigdom i Vejen Kommune. Læs om arterne hvor de lever, hvorfor de er sjældne og hvad man kan gøre for at hjælpe dem.

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Danmarks krybdyr og padder

Danmarks krybdyr og padder Danmarks krybdyr og padder kom tættere på Danmarks Krybdyr & Padder Findes der skildpadder i Danmark, er tudser slimede og hvorfor ses den giftige hugorm stort set aldrig? De danske padder og især danske

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Kan n. natur. Padder. krybdyr

Kan n. natur. Padder. krybdyr o Kan n natur Padder & krybdyr Titel: Kanon Natur Padder & krybdyr Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening marts 2012 Tekst: Ole Laursen, Susie Langebæk Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Kirsten Hjørne,

Læs mere

Dyrene i Regnskoven Udarbejdet af Randers Regnskovs Skoletjeneste - 2007 5. Udgave

Dyrene i Regnskoven Udarbejdet af Randers Regnskovs Skoletjeneste - 2007 5. Udgave Dyrene i Regnskoven Viser en voksen persons hånd. Viser en voksen person på 175 centimeter og et barn på 120 centimeter. Tegningen af dyret ved siden af viser dyrets maksimale længde eller højde. l = lyseun

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale om Muldvarpen 1 Indhold 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og Formidlingsbaserne........ 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet................. 4 3.

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014 HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk 22. januar 2014 Landzonetilladelse til etablering af 10 stk. dobbelte damme m.v. på matr.

Læs mere

Stairways in New York. Mål: 100x100 Acryl på lærred. Solgt

Stairways in New York. Mål: 100x100 Acryl på lærred. Solgt Stairways in New York Mål: 100x100 Shy lady 2 Mål: 50 x 70 En stille søndag 3 Mål: 60x80 Livet er i farver 24 Mål: 80x80 Flyvende Mål: 80x80 Venter på bussen Mål: 60x80 16 sindsstemninger Mål: 80x80 Op

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening Ringmærkning af fugle er en dansk opfindelse, som har givet os en masse viden om fugle. Blandt andet at en gråspurv kan blive 12 år, og at stær

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Kan n. natur. Insekter

Kan n. natur. Insekter o Kan n natur Insekter KaN on Natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Flere dyr i agerlandet

Flere dyr i agerlandet Flere dyr i agerlandet Indhold Forord Agerhøne...4 Hare...6 Markmus...8 Hasselmus... 10 Dagsommerfugl... 12 Honningbier... 14 Vilde bier... 16 Sanglærke... 18 Bomlærke... 20 Vibe...22 Markfirben...24 Skovfirben...26

Læs mere

RESULTATER - ARTSVIS GENNEMGANG...

RESULTATER - ARTSVIS GENNEMGANG... Att: Jacob Heilmann-Clausen Københavns Universitet 1. maj 2014nr. LIFE02 NOTAT Titel: Afrapportering af baseline-undersøgelse af insekter i Høstemark Skov og Tofte Skov i 2013 Tekst: Rune Sø Neergaard

Læs mere

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l

Læs mere

Ta på tur I VEJEN KOMMUNE. Efterår - vinter

Ta på tur I VEJEN KOMMUNE. Efterår - vinter Ta på tur I VEJEN KOMMUNE Efterår - vinter 2014 Layout og tryk: Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune og Natur- og Kulturskolen ved Sønderskov Udgivet: Maj 2014 Oplag: 2.400 stk. Ordrenr.: 584 Velkommen til

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i byen Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Pindsvinet Oplev byens pattedyr...2 Pindsvinet...3 Egernet...7 Flagermusene...10 Ræven...14 Husmåren...17 En dyrevenlig

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Fasanen Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Dette hæfte indeholder såvel en tekst som nogle opgaver til undervisning i fasanens biologi og levevilkår i Danmark. Teksten fortæller

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Generelt om sommerfugle og naturplaner Af Allan Bornø Clausen Dagsommerfugle er smukke og forholdsvise lette at observere i naturen.

Læs mere

Følgedokument til ansøgning om kystbeskyttelse Klintevej 27 Haldsnæs Kommune Udarbejdet af Kyst-havneviden Udgave af den 17. november 2014 Indholdsfortegnelse i følgedokument 1. Indledning side 3 2. Opsamling

Læs mere