Beskyttelse af bækken
|
|
- Jonas Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt og hurtigt strømmende vand. For at beskytte bækken har vi etableret filterbassiner, hvor vandet fra den nye motorvej ledes hen og renses, før det ender i bækken. Kalk fra Faxe, tørv og norske bjergarter binder tungmetaller og fosfor i regnvand fra motorvejen, så det er renere end det vand, som i forvejen løber i bækken. Hen over bækken har vi bygget en 130 m lang og cirka 20 m høj landskabsbro. Så kan alle større dyr i området fortsat bevæge sig frit frem og tilbage langs vandløbet, og de voksne insekter som klækkes i vandløbet, kan flyve op langs vandstrømmen for at lægge æg uden af blive standset af en mørk tunnel. Korskær Bæk leder tankerne hen på en lille bjergstrøm. I Korskær Bæk har biologerne fundet slørvingen Brachyptera risi, der kun lever i rent vand. Også under selve bygningen af landskabsbroen og motorvejen sørgede vi for at beskytte vandløbet. Her har entreprenørerne udlagt bigballer af halm, så sand fra arbejdsvejen ikke skyller ned i vandløbet.
2 Almindelig blåfugl. Dukatsommerfugl. Aurora. De udyrkede arealer langs motorvejen kan blive fine levesteder for sommerfugle.
3 Velkommen over! Skrubtudse kravler over asfalten. Faunapassager mindsker barrieren Mange dyr undgår at krydse veje, især store og stærkt trafikerede veje som hovedveje og motorveje. Skrækken for vejene kan skyldes ubehag ved at krydse åbne områder uden plantevækst, og nogle dyr vil heller ikke passere veje, fordi de er bange for trafikken og støjen. Et rådyr tager mod til sig, før det krydser trafikken. I sidste ende kan et tættere net af veje betyde, at dyrene isoleres, hvor de blev født, med færre muligheder for at finde frem til de levesteder og artsfæller, som er ovre på den anden side af asfalten. Det er det, vi forsøger at råde bod på ved at etablere faunapassager. Desuden ønsker vi at mindske antallet af dyr, som bliver dræbt i trafikken både af hensyn til dyrene og af hensyn til trafikanternes sikkerhed. Pindsvin forsvarer sig med deres pigge men de hjælper ikke over for biler.
4 Fakta om dyr og veje Her kan du se nogle figurer, der fortæller om trafikkens barriereeffekt over for dyrene. Bortskræmt Ved motorveje kommer næsten ingen dyr over vejen. De fleste dyr afskrækkes på grund af den stærke trafik og gør slet ikke forsøget på at krydse vejen. Dræbt Og de dyr, der forsøger at komme over, dræbes næsten alle sammen, fordi de bliver ramt af bilerne. Det gælder især de langsomme dyr, som frøer, tudser og salamandre. Krydsning Gennemsnitlig antal køretøjer pr. døgn Se på figuren til højre. Hvad er sandsynligheden for, at et pindsvin bliver dræbt, hvis det prøver på at krydse en motorvej med biler pr. døgn. Og hvad med padderne? Se svaret nederst på tavlen til højre.? De fleste pattedyr overlever at krydse en vej med få biler. Men nogle steder kan selv få biler gå hårdt ud over padder og insekter. Sandsynligheden for at et dyr bliver dræbt, hvis det krydser en vej vinkelret på trafikken. Sandsynligheden er afhængig af hvor hurtigt dyrene bevæger sig. På motorvejen mellem Låsby og Funder forventes trafikken at blive ca biler per døgn. Sandsynlighed for at blive dræbt ved vejkrydsning 100 % Ved større landeveje og hovedveje forsøger mange dyr stadig at krydse vejen. En stor del af dem dræbes i trafikken. 50 % 0,75 m/min (skrubtudse) 2 m/min (but- og spidssnudet frø) Ved motorveje er trafikken så tæt, at de fleste dyr ikke tør krydse asfalten, og næsten alle, der forsøger, dræbes i trafikken. 0,5 m/min (stor vandsalamander) 45 m/min (pindsvin) 120 m/min (hare) 0 % Gennemsnitlig antal køretøjer pr. døgn Pindsvin: ca. 50 % sandsynlighed for at dræbt. Padder: ca. 100 % sandsynlighed for at blive dræbt.
5 En uheldig grævling som ikke nåde over vejen.
6 Mange slags faunapassager Tilpasset dyrene og landskabet Når vi vælger at bygge faunapassager, ser vi både på dyrenes behov for at krydse motorvejen og på landskabets udformning. Formålet er at bygge den bedste passage i forhold til de dyr, som findes på stedet, og motorvejens økonomi. Landskabsbro Motorvejen føres hen over et naturområde på bropiller. Alle slags dyr kan passere under motorvejen også hjorte, hvis der er god plads. Vælges på steder, hvor motorvejen krydser ådale, store skove eller andre vigtige spredningskorridorer for dyr. Faunabro Dyrene ledes hen over motorvejen på deres egen bro, højt oppe over trafikken.
7 Underføringer Dyrene ledes under motorvejen i tunneler eller rør. Underføringer kan vælges, hvor motorvejen bliver anlagt på en dæmning. Ved underføringer langs vandløb skal bredderne bevares som banketter, så dyrene ikke tvinges op over kørebanen. Det gælder også for odderen, som tit løber langs med vandløbene i stedet for at svømme. Langs den nye motorvej har vi bygget: 9 landskabsbroer ved Hvinningdal (125 m) Sejling Hedevej Vest (70 m) ved Skægkær Bæk (150 m) ved Gubsø (335 m) over Gudenåen (350 m) i Nordskoven (500 m) over Askhøjvej (150 m) syd for Linå (100 m) ved Korskær Bæk sydøst for Bjarup Mose (130 m) 2 faunabroer over motorvejen Underføringer i form af rør bruges som paddepassager i områder med mange vandhuller. i Dyrehaven ved Nordskovens østlige skovbryn 6 større faunapassager under motorvejen ved Gammelvorm Plantage sydvest for Hvinningdal ved Karlshøjvej vest for Hvinningdal ved Fladmose nord for Hvinningdal mellem Hårup og Linå mellem Linå og Mollerup Bjergbæk, syd for Bjarup Mose
8 Odderen lever en stor del af sit liv i vandet. Men når den bevæger sig langs vandløb, går den ofte på bredden.
9 Mindstemål på passager Dyrene skal have skulderplads Mange dyr bryder sig ikke om at bruge passagerne, hvis de er for snævre og mørke. 6 m 12 m 4 m 6 m Her ser du eksempler på mindstemål, som vi arbejder ud fra, når vi bygger passager langs vejene. Mindste størrelse af en passage, hvis den skal bruges af krondyr. Mindste størrelse af en passage, hvis den skal bruges af rådyr. 3,5 m 3,5 m 1,5 m 1 m 1,5 m 4 m Mindste størrelse af en passage, hvis den skal bruges af rådyr. Her langs et vandløb. Odder og andre smådyr har brug for 0,5 til 1,5 m brede banketter langs vandløb. 20 m 1,6 m Mindstekrav til bredden af faunabroer hen over veje for rådyr. Jo bredere broen er, jo bedre fungerer den. Broen skal især være bred ude ved siderne, men kan godt være smallere på midten. For krondyr er mindstebredden 50 m, men der bliver kun bygget faunabroer til rådyr langs motorvejen. Mindre dyr behøver ikke så store passager. Langs den nye motorvej bruger vi mange steder faunarør, der er 1,6 meter i diameter og fyldt 30 % op med jord. Disse rør kan benyttes både af padder og mindre pattedyr som ræv, grævling, pindsvin og lækat. Enkelte steder bruger vi rør på 0,5 m i diameter. De kan også bruges af en del dyr, endda ræv og grævling.
10 Dyrene ledes på vej Passagerne skal kunne findes Vi bygger så vidt muligt faunapassagerne der, hvor dyrene færdes i forvejen for eksempel langs et vandløb, et levende hegn eller et skovbryn. Det øger chancen for at dyrene finder frem til passagerne. Sådan gør vi! Her kan du se to eksempler på, hvordan vi typisk planlægger beplantninger og hegn ved faunabroer og ved faunapassager under motorvejen. Ledelinjer Vi kan også etablere ledelinjer, som dyrene kan følge hen mod passagerne. En ledelinje kan for eksempel være et nyt, levende hegn af buske og træer, der fører fra en skov hen mod indgangen til passagen. Tryghedsbeplantning Samtidig planter vi buske og træer og anbringer et par store sten ved selve indgangen til passagen og hen over passagen, hvis det er en faunabro. Det får omgivelser til at se mere naturlige ud, så dyrene føler sig trygge. Ingen vej uden om... For at være helt sikre på, at ingen dyr slipper uden om passagen, sætter vi hegn op et stykke hen langs motorvejen på begge sider af indgangen. Beplantninger og hegn ved faunabro Beplantninger og hegn ved faunapassage under motorvejen For at gøre dyrene trygge undgår vi så vidt muligt at kombinere veje og stier med faunapassager.
11 Bygning af paddepassage Paddepassagen bygges af betonrør med en diameter på 1,6 meter. Mens paddepassagen bygges, fyldes bunden af rørene ca. 1/3 op med jord, som kan holde på fugten. Jorden tages fra de nærmeste omgivelser, så underlaget virker bekendt for padderne. Rørene sættes efter hinanden fra en ene side af motorvejen til den anden. Passagen bliver cirka 60 m lang i alt. Jord Røret dækkes til med stabilgrus, som vejen skal bygges af. Der sættes hegn op, som leder padderne hen til passagen.
12 Passager for flagermus Undgå trafikdrab Flagermusene risikerer at blive dræbt af trafikken, for eksempel hvis de jager over vejen eller krydser vejen til og fra deres jagtområder. Bruger også passager Undersøgelser har vist, at flagermus gerne bruger tunneler eller flyver under veje gennem landskabsbroer, afhængig af hvordan de forskellige arter bevæger sig i landskabet. Men det er ret usikkert, hvor mange flagermus, der vælger at flyve over vejen i stedet for at bruge passagerne. Beplantninger, der fungerer som ledelinjer hen til passager, kan også bruges af flagermus især af de arter, som flyver lavt. Dam- og vandflagermus, der jager over vand, flyver gerne langs vandløb ind gennem tunneler. Hop-overs Nogle steder i udlandet har man forsøgt at undersøge effekten af hop-overs til flagermus. Hop-overs er beplantninger af høje træer, som skal lede flagermusene op over trafikken, når de passerer motorvejen. Det er usikkert, om hop-overs er en god løsning for flagermus. Det skyldes blandt andet, at flagermusene kan vælge at passere vejen i lav højde langs med træerne i stedet for hen over kronerne og det kan gøre ondt værre! I stedet for hop-overs har vi valgt at indrette så mange passager som muligt for de øvrige dyr, så de også bliver gode for flagermus. Eksempel på hop-over med et træ i midterrabatten. Pilene viser den ideelle måde for flagermusene at passere vejen. Flagermusene kan i stedet vælge at passere vejen i lav højde, og på den måde være i fare for at blive ramt af trafikken.
13 Rød glente en af Danmarks sjældne rovfugle kan flyve på jagt efter påkørte dyr langs motorvejen.
Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.
Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km
Læs mereNatur og miljø i højsædet
Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen
Læs mereMotorvejen mellem Funder og Låsby. Juni 2014
Motorvejen mellem Funder og Låsby Juni 2014 Motorvejen mellem Funder og Låsby Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I
Læs mereVEJPROJEKTET. Fordel. Fordel
1 VEJPROJEKTET - F Fordel Fordel * * * * - 2 VEJPROJEKTET Vejen bliver til 1979 1995 2010-12 2000 2001-03 2003 Støbning af dalbro over Vejle Å 2004 2005 2006 Rundk ørsle len syd for Breds ten tager form
Læs mereMOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY
MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY MOTORVEJEN FUNDER - LÅSBY Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog Folketinget
Læs mereEksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer)
Eksempler på en præsentationer ved borgermøder Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Tendenser (miljø) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder VVM-redegørelsens
Læs mereSilkeborg- motorvejen Juni 2015
Silkeborgmotorvejen Juni 2015 Motorvejen mellem Funder og Låsby Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog
Læs mereMotorvejen Hårup-Låsby
Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig
Læs mereIndsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI
MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004
Læs mereGodkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars
Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:
Læs mereI vådområder er faunaen særlig mangfoldig
3. FAUNAENS KRAV 3.1 Forskellige behov Der findes i Danmark omkring 25.000 dyrearter. Vores viden om alle disse arters udbredelse og krav til spredning er selvsagt begrænset. Det er derfor nødvendigt at
Læs mereDesignmanual for fauna- og stibroer
Designmanual for fauna- og stibroer Stibro ved Gubsø Faunabro ved Nordskoven/ Nyløkkevej Fauna- og stibro ved Dyrehaven 6620 + 25 Funder - Låsby 6620.R20 Dyrehaven - Nyløkkevej - Gubsø Faunapassage ved
Læs mere5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).
Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet Gladsaxe Ringvej 51 2730 Herlev Att.: Michael Kenneth Quist vd@vd.dk, ptp@vd.dk; mq@vd.dk; umj@vd.dk; bjer@vd.dk; Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3
Læs mereSilkeborg- motorvejen Juni 2016
Silkeborgmotorvejen Juni 2016 Silkeborgmotorvejen Silkeborgmotorvejen er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog Folketinget en anlægslov for projektet,
Læs mereÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN
LØRDAG DEN 31. MARTS 2012 ÅBNER VEJDIREKTORATET. KORT OM MOTORVEJEN 26 kilometer firesporet motorvej mellem Kliplev og Sønderborg 7 tilslutningsanlæg 10 kommuneveje føres over eller under motorvejen 2
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereForeløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række
Læs mereEtablering og pleje af levende hegn
Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får
Læs mereFavrskov Kommune, Trafik og Veje. Skovvej Hinnerup
Favrskov Kommune, Trafik og Veje Skovvej 20 8382 Hinnerup Favrskov Kommune Plan Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Strækningsanlægstilladelse til forlængelse af
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk
Læs mereResultater ift. dyrenes brug af faunapassager langs Ring Øst
Resultater ift. dyrenes brug af faunapassager langs Ring Øst I forbindelse med en specialeafhandling på uddannelsen Naturforvaltning på Københavns Universitet blev effekten af ni faunapassager langs vejen
Læs mereNaturkvalitetsplan 2005
Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer
Læs mereVURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Læs mereNæstved Kommune - Kvalitetsstyring i Plan
VVM-screening, Ring Syd m. underføring for hjortedyr. VVM-koordinatoren vil normalt anføre, hvilke spørgsmål, der ønskes besvaret af den enkelte kollega. Enhver afkrydsning og evt. bemærkning skal efterfølges
Læs mereFAUNA- OG MENNESKEPASSAGER - EN VEJLEDNING
VEJREGEL FAUNA- OG MENNESKEPASSAGER - EN VEJLEDNING ANLÆG OG PLANLÆGNING 30. juni 2011 FORORD Denne vejregel handler om fauna- og menneskepassager ved trafikanlæg. Vejreglen beskriver problemstillingen
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er årets varme tid. Insekterne summer, blomstrene blomstrer og solen varmer. Vestvolden For enden af Brøndby Nord Vej
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs mereINDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear
Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR
Læs mereEksempelsamling Menneskepassager
Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:
Læs mereHvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.
Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er en skøn tid, hvor insekterne summer, blomsterne blomstrer og dyrene har travlt med at opfostre deres unger. Skoven
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs meredyr i skoven - se på pattedyr
o te t dyr i skoven - se på pattedyr Brud Dværgspidsmus Dværgmus Dådyr Egern Flagermus Grævling Halsbåndsmus Hare Husmår Ilder Krondyr Lækat Markmus Muldvarp Pindsvin Ræv Rødmus Rådyr Skovmus Spidsmus
Læs mereMILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1
ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag
Læs mereProjektet. Hver dag. Næstved Nordlig Omfartsvej
Projektet Vejdirektoratet er i fuld gang med at bygge en omfartsvej nord om Næstved fra Vestre Ringvej/Slagelsevej til Køgevej. Omfartsvejen skal forbedre forholdene for den regionale trafik og det lokale
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereNaturforhold og overfladevand. - Fagnotat
Naturforhold og overfladevand - Fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Naturforhold og overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-083-0
Læs mereDERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE
1 MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE DERFOR HAR VI BYGGET Motorvejsstrækningen mellem Riis og Vejle er en del af Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle, mens motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og
Læs mereNæstved Kommune - Kvalitetsstyring i Plan
VVM-screening, Ring Syd uden faunapassage for hjortedyr. VVM-koordinatoren vil normalt anføre, hvilke spørgsmål, der ønskes besvaret af den enkelte kollega. Enhver afkrydsning og evt. bemærkning skal efterfølges
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når de kolde nætter sætter ind, og dagene bliver kortere, begynder dyr og planter på at indstille sig vinterens komme. Træernes
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart
Læs mereLokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.
Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning
Læs mereForslag. Lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15)
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 201 Offentligt Transportministeriet Udkast Januar 2009 Forslag til Lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15) 1. Transportministeren bemyndiges til: 1)
Læs mereSvendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes
MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereBilag til rettelsesblad nr. 3. 6620.102 Landskabsbroer, Hvinningdal og Skægkær Bæk
Bilag til rettelsesblad nr. 3 6620.102 Landskabsbroer, Hvinningdal og Skægkær Bæk Projektændringer i forbindelse med ekspropriation VD/16.09.2012/sckj UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN FOR STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN
Læs mereMODERNISERING AF RESENDALVEJ
MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres
Læs mereNaturforvaltning 2007 2012
Naturforvaltning 2007 2012 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Naturovervågning Naturpleje og naturgenopretning Pleje af fortidsminder Guidede naturture Formidling og skiltning Svendborg Kommune ønsker med
Læs mereTilladelse til anlæg af 5 nye søer på ejendommen Hanerupvej 22, Nr. Jernløse.
AMPHI CONSULT V. MARTIN HESSELSØE ApS Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst HOLBÆK KOMMUNE Dato: 29. marts 2016 Sagsb.: Morten Holme Sagsnr.: 16 / 9159 Dir.tlf.: 72366291 E-mail: moho@holb.dk Tilladelse
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse De første spæde forårsblomster og de første fugle som synger, er et sikkert tegn på at foråret er godt på vej. Når skoven bliver
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereBilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr
Bilag IV-screening ifm. tilladelse til indvinding af råstoffer Navn på graveområde Dato for screeningen Screenet af Bilag IV-arter Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Damflagermus (Myotis
Læs mereBilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr
Bilag IV-screening ifm. tilladelse til indvinding af råstoffer Navn på graveområde Dato for screeningen Screenet af Bilag IV-arter Arter Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Damflagermus
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej
09. marts 2015 Silkeborg Kommune Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej Baggrund Kommuneplantillæg 2 for Nordskovvej er miljøvurderet, hvilket fremgår
Læs mereSøen placeres som angivet på figur 1 med en afstand på mindst 2 meter til skel og med et areal på op til ca. 650 m 2.
Til Jens Jørgen Abildskov, Fredskovvej 10, 5883 Oure Sendt med email: abildskov@vetnet.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 arne.bruun@svendborg.dk
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereEmne: Linjeføring af Rute 26 på strækningen fra E45 til Sabro Denne skrivelse er en opfølgning på vores foretræde for udvalget den 17. marts 2014.
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 222 Offentligt Til Folketingets Transportudvalg Den 24. marts 2014 Emne: Linjeføring af Rute 26 på strækningen fra E45 til Sabro Denne skrivelse er en opfølgning
Læs mereRAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012
RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Vinter Brøndby kommune Naturbeskrivelse Vinteren er en kold, men ofte meget smuk tid. I løbet af vinteren er det muligt at se flere forskellige dyrespor, og de nøgne
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Vinter Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når vinteren rigtig får fat er der en lang række fugle, som trækker syd på. Samtidig får vi besøg af en masse fugle nordfra, som
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereMotorvej Herning-Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse for Kombilinien Sammenfattende rapport
Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse for Kombilinien Sammenfattende rapport Rapport 303 2006 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341 3333 Telefax
Læs mereMOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY DE MIDTJYSKE VEJE
1 MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY DE MIDTJYSKE VEJE I slutningen af 1980 erne kom der for alvor fokus på udbygningen og forbedringen af de midtjyske veje, især Rute 15 og Rute 18. Rute 15 forbinder Jylland
Læs mereBORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012
BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard 19.10 Introduktion Ulrik Larsen, Vejdirektoratet 19.15 Præsentation
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereEtablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro
Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805
Læs mereLæsevejledning. Kapitlet er inddelt i tre: 1: Faunapassager 2: Menneskepassager 3: Tilføjelser til eksisterende passager
Eksempelsamling 98 Læsevejledning Eksempelsamlingen er resultatet af indkomne forslag fra amter, kommuner og interesseorganisationer m.f., suppleret med projektgruppens forslag og observationer. Kapitlet
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereProjektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder HSK/NASPE
Projektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder 03-10-2018 HSK/NASPE Kort 1 Oversigt projektområder Hovedtal: Påvirket areal 57,4
Læs mereSupplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
Læs mereUndersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016
Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af
Læs mereDispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk
Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Niels Henrik Jensen Illerisørevej 38 C Hvalpsund 9640 Farsø Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt på
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs mereSUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ
SILKEBORG KOMMUNE SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Indhold 1 Baggrund for notatet 2 2
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereMorud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten
Morud Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten August 2004 Morud Side 2 af 10 Indledning Vi er en gruppe borgere i Morud, som gennem et par år har arbejdet på, at få gjort midtbyen kønnere
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA ULBA RLHA
REBILD KOMMUNE HOBROVEJ I STØVRING TRAFIKSIKKERHEDSVURDERING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1 Trafikgrundlag
Læs mereOplysninger om krondyr og råvildt i Gesten Mose og vandringer mellem Gesten Mose og skovområdet Ravnholt. Rådyr også set ved besigtigelsen.
//._ er er rådyr i Hønsemosen, krondyr er sjældne._a A Spor af råvildt i skovområde nord for Ø. Gesten Skovvej.4_ Ingen oplysninger, kun meget lille del af korridor i kvadrat.9_ Kronvildt sjældent, enkelte
Læs mereStore lineære infrastrukturanlæg
AARHUS AARHUS UNIVERSITET INSTITUT INSTITUT FOR FOR BIOSCIENCE BIOSCIENCE 31. Januar 2012 Store lineære infrastrukturanlæg barrierer for de fleste MORTEN ELMEROS AARHUS UNIVERSITET Effekter af vejanlæg
Læs mereErstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.
Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen Kort om Silkeborgmotorvejen Ca. 24 km i Silkeborg Kommune Ca. 22 beskyttede naturområder ( 3) berøres Ca. 20 ha. erstatningsnatur
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Læs mereFaunapassager. Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg. en vejledning. i forbindelse med mindre vejanlæg. en vejledning
Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg en vejledning Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg en vejledning Pjecen indeholder følgende 1. Trafikdræbte dyr 2. Behov og planlægning 3. Registrering
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereVELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november
VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST NORDSKOVVEJ 22. november 2012 1 PROGRAM 19.00-19.45 Overordnet trafikafvikling Naturhensyn Vejens forløb og stiforbindelser VVM-redegørelse Pause
Læs mereKan jordbunden bruges?
Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereBevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet
Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og
Læs mereSvingelbjerg Bæk Slutrapport marts 2017
Svingelbjerg Bæk Slutrapport marts 201 1 Indhold Slutrapport... 1 1. Indledning... 2 2. Udførelsen... 3. Effekter... 12 Forventede effekter... 12 Reelle effekter... 12 Yderligere forventede effekter...
Læs mereTegn og mal padder og krybdyr - fra skoven
t o te Tegn og mal padder og krybdyr - fra skoven Almindeligt firben Bjergsalamander Bjergsalamander Butsnudet frø Hugorm Lille vandsalamander Lille vandsalamander Løvfrø Skrubtudse Snog Spidssnudet frø
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereFaunapassager i forbindelse med større trafikanlæg
Faunapassager i forbindelse med større trafikanlæg Jacob Christian Salvig, Seniorbiolog COWI, Parallelvej 15, Dk - 2800 Lyngby Baggrund I løbet af de sidste hundrede år har udviklingen i jordbrugserhvervene
Læs mereFOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.
Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.
Læs mere