Helt unødigt stort energiforbrug i kommunerne. Systematisk indsats på ventilationsområdet giver bonus

Transkript

1 Fokus på indeklima og ventilation VENT Til alle energi- og driftsansvarlige i kommunerne Systematisk indsats på ventilationsområdet giver bonus Bedre indeklima Høj trivsel og komfort Store energibesparelser Mindre CO 2 Helt unødigt stort energiforbrug i kommunerne Gode råd Tips til serviceledere Om luftkvalitet Drifttider - Indblæsningstemperaturer Luftskifte - Varme

2 02 VENT VENT bladet er trykt i eksemplarer og distribueret til de energi- og driftsansvarlige i landets kommuner, skoler og kommunens øvrige institutioner samt til rådgivende ingeniører. Udgiver VENT Sekretariatet Teknologisk Institut Gregersensvej Taastrup Tlf vent@teknologisk.dk Redaktion: Nectar Communication Skribenter: Peter Poulsen, Teknologisk Institut Xenia Nedergaard og Annemette Allerup, Nectar Communication Fotos: Stefan Kai Nielsen Claus Lavendt Flemming Nissen Art director: Daniel Salan Nectar Communication Grafisk produktion: Søren Pedersen Nectar Communication Tryk: NPC Tryk 05 Ned med drifttider og luftskifte 08 Rygeforbuddet har mindsket ventilationsbehovet 12 Hold anlæg i topform 16 Kun behov for 17 o C i gymnastiksalen 18 Motivér serviceteknikerne 20 Kursus for driftsfolk guld værd 23 Ingen penge op af lommen På Lerbjergskolen i Hundested har man sparet 4 timers ventilationsdrift hver dag, efter pedellerne havde været på kursus og fået ny viden om bl.a. drifttider Driftslederen på Stenløse Rådhus glæder sig over, at han alene ved at skrue ned for drifttider, temperaturer og indblæsning har sparet 30 % på ventilationen og samtidig forbedret indeklimaet Med relativt nye ventilationsanlæg troede Herning Bibliotek, at de havde næsten optimal ventilationsdrift. Men et eftersyn fik dem på andre tanker Side 11 Side 13 Side 15

3 God luftkvalitet i offentlige bygninger - men energiforbruget kan halveres! 03 Der er i dag ca mekaniske ventilationsanlæg i Danmark, som sikrer luftkvali teten i offentlige bygninger og arbejdspladser. Og de gør det stort set godt, men det kan gøres endnu bedre og meget, meget billigere! Der er mange fine, og også lidt ældre ventilationsanlæg i danmark, som gør et godt job med at sikre luftkvaliteten i offentlige bygninger og arbejdspladser. Men rigtigt mange af dem er forkert indstillet, og det har konse - k venser, både hvad angår energiog klimaregnskab, og hvad angår indeklima og brugertilfredshed. Det skyldes bl.a. for stort luftskifte, forkert indblæsnings temperatur og unødvendigt lange drifttider. Desuden er det erfaringsmæssigt tit sådan, at ventilationsanlægget kører efter en gammel plan, som måske er overdimensioneret i forhold til hvor mange mennesker, der rent faktisk befinder sig i lokalerne, hvor lang tid de er der, og hvilken årstid det er. Måske trænger hele eller dele af anlægget til en justering. Overforbrug i % af alle anlæg Faktisk viser analyser, at omkring % af alle anlæg har et for stort energiforbrug, og at 50 % af dem kan halvere energi forbruget - alene ved at ændre på driftsparametrene. Kommunerne har nøglen til en aktiv CO 2 reducering, som vil kunne ses på Danmarks samlede CO 2 regnskab. Og den økonomiske gevinst kan kommunerne bruge til andre tiltag. Der er som regel slet ikke tale om nybygning, ombygning og renovering i stor stil men alene om at få optimeret de eksisterende ventilationsanlæg. Derfor udgiver vi fra VENT ordningen dette blad Bladet giver en lang række gode råd omkring optimal ventilation og konkrete eksempler på, hvad nogle kommuner har opnået ved at sætte fokus på ventilationsanlæggene. Potentialet er meget stort, og tilbage betalingstiden er uger eller få måneder. Kommunerne har brug for samarbejdspartnere, når energiforbruget til ventilation skal reduceres. Naturligvis opfordrer vi til regelmæssig service fra et certificeret VENT firma, som dels sikrer optimal indstilling og drift dels kan råde og vejlede de tekniske servicefolk, som har ansvaret for anlæggene i det daglige. Jeg håber, vi med bladet her inspirerer kommunerne til at optimere ventilationen i de mange forskellige bygninger som I kan læse, er der rigtigt meget at komme efter! God læselyst. Jan Birch, Formand for VENTordningen i Danmark Ren luft med økonomiske fordele 1. Skru ned for de høje omkostninger til ventilation. Skift til energieffektive filtre i ventilationsanlægget og spar på elforbruget samtidig med, at den gode indendørs luftkvalitet bevares. Udskiftning til energirigtige filtre kræver ingen ombygning, en meget effektiv måde at opnå energibesparelser på. Læs mere om Camfil Farrs energieffektive posefiltre Hi-Flo XL på 2. Tag pulsen på din indendørs luftkvalitet. Camfil Farr kan nu tilbyde at lave en EN779 insitu partikel effektivitetstest, hvor kvaliteten af Deres filtre og dermed indendørsluften kontrolleres og dokumenteres. Ligeledes tilbyder Camfil Farr også at lave en mere udførlig luftkvalitetsrapport, indeholdende diagrammer, statistik samt timegraf over de partikelstørrelser, der forefindes på stedet. Prøvetagningen samt analyser bliver foretaget med TSI Aero Trak optisk partikeltæller af Camfils egne erfarne konsulenter. Ring og hør mere om vores effektivitetstest på tlf.: Camfil A/S, Gladsaxevej 243, 2760 Søborg

4 04 God luftkvalitet = lugtfri lokaler med ventilation Indeklima handler om 3 ting; luftkvalitet, temperatur og træk. Et godt indeklima skaber større brugertilfredshed. Derfor optimeres ventilationen også i dagligdagen ud fra ønsket om at skabe størst mulig tilfredshed med det oplevede indeklima. Og driftspersonalet prøver at hjælpe dem, som alligevel oplever problemer, og det er de rigtig gode til. Indeklima handler også om at give, vise hensyn og tage et ansvar. Når det kommer til luftkvaliteten, så er det faktisk forholdsvis enkelt at sikre en høj kvalitet. Luftkvalitet handler om kemi i luften. Hvis kemien er tilstrækkelig lav, så påvirker det hverken mennesker eller indeklima. Rygeforbuddet på danske arbejdspladser har betydet en væsentlig forbedring af luftkvaliteten, det er derfor startskuddet til at kigge på indstillingen af ventilationsanlægget. Nu afhænger luftkvaliteten alene af aktiviteten fra mennesker i lokalerne. Luftkvalitet handler om kemi i luften. Hvis kemien er tilstrækkelig lav, påvirker det hverken mennesker eller indeklima. Kemi i luften findes enten som partikler eller som gasser. Rygeforbuddet på danske arbejdspladser har medført at partikelniveauet er faldet med en faktor 100. I dag er der typisk færre partikler indendørs end udendørs. Partikler er ikke noget problem på almindelige arbejdspladser efter rygeforbuddet. Herefter afhænger luftkvaliteten alene af CO 2 koncentrationen i indeluften, dvs. af udånding fra mennesker i lokalet og ventilation. Det er relativt nemt at sikre luftkvaliteten. En tommelfinger regel siger, at der skal tilføres 10 liter frisk luft pr. sekund pr. person for at opnå den optimale luftkvalitet på kontor. For skoler er tallet 6 og børneinstitutioner er tallet 4,5. Klimakatastrofen I eksemplet tager vi udgangspunkt i et ventilationsanlæg, der, hvis det kører, som det skal, er indstillet således: Drifttid mellem og 14.00, indblæsningstemperatur på 20 C, vekslerens virkningsgrad 50 %, SFP 2667 j/m 3 og 3 m 3 /s. Derefter viser vi betydningen, hvis samme anlæg kører med følgende to graverende fejl: Anlægget kører hele døgnet og luften går gennem bypass og derved udenom veksler. Status El kwh pr. år Varme kwh pr. år To små fejl til kwh om året Fejl som ikke mærkes på indeklimaet, og som kan fortsætte i årevis, hvis ikke der er service på anlægget Kører som det skal 2 graverende fejl Indeklimamæssigt vil der ikke være nogen forskel på de to situationer, så brugerne mærker ikke forskellen. Selv mindre fejl kan koste meget på varmeregnskabet. Og rigtig mange af de fejl får lov at fortsætte, når der ikke er service på anlæggene. To mindre fejl kan øge varmeforbruget fra til kwh om året, uden at det overhovedet bemærkes. Kommunerne kan opnå meget store energibesparelser, når deres ventilationsanlæg systematisk får VENT service, så fejl og mangler kan rettes hurtigt.

5 Der er kun behov for ventilation, når der er mennesker i bygningen 05 Se på drifttiderne En af de vigtigste funktioner ved mekanisk ventilation er at sikre indeklimaet for de mennesker, der skal arbejde i bygningen ved at styre luftkvaliteten såvel som temperaturen, så begge dele opleves behageligt for alle brugerne. Men rigtigt mange ventilationsanlæg i offentlige bygninger er indstillet til at køre overoptimalt i forhold til det reelle ventilationsbehov naturligvis fordi man har villet være helt, helt sikker på, at medarbejdere, børn, unge, gamle og borgere i det hele taget får det bedst tænkelige indeklima. Faktisk kører ventilationsanlægget ofte helt unødigt både før og efter brugs-/arbejdstid i skoler, børneinstitutioner, SFO ere, rådhuse og lignende offentlige bygninger med temmelig faste åbningstider. For i modsætning til, hvad man tidligere tænkte og planlagde efter, så er ventilation ikke nødvendig, før ca. halvdelen af brugerne er mødt op i bygningen og den kan også slukkes, allerede når halvdelen har forladt bygningen igen. Desuden har rygeforbuddet fjernet lugtgener ved tobaksrøg, derfor er det ikke mere nødvendigt at lade ventilationsanlægget køre før og efter arbejdstid. Et moderne, CO 2 styret ventilationsanlæg ventilerer efter behov. De fleste anlæg er ikke CO 2 styret, men man kan alligevel forudse behovet for ventilation. CO 2 koncentrationen stiger, når 50 % er mødt op i bygningen, og derfor starter vi her. Belastningen er igen lav, når 50 % af brugerne har forladt bygningen, derfor stopper vi her. Se nedenstående tommelfingerregler for drifttider. Behov for ventilation: Børnehaver/vuggestuer kl Skoler kl SFO kl Rådhuse kl Der er normalt først brug for ventilation, når 50 % af brugere er mødt op i bygningen og indtil 50 % har forladt den. AkkredITereT TIl lovpligtigt ventilationseftersyn AkkredITereT TIl lovpligtigt vent service ventilationseftersyn AkkredITereT TIl lovpligtigt ventilationseftersyn vent service vent service Nydamsvej Hørning Tlf: Industriholmen Hvidovre Tlf: Ind ww Ind ww

6 06 Pas på indblæsningstemperaturen: Hvis indblæsningstemperaturen hæves 1 C, så stiger ventilationsanlæggets varmeforbrug med 20 %. I mange anlæg svarer det til kwh om året. Indblæsningstemperaturen bør være 2-3 C under anbefalet rumtemperatur. For skoler og kontorer svarer det til C i indblæsningstemperatur, for SFO, børnehaver og vuggestuer svarer det C i indblæsningstemperatur. Sådan gør du: Sænk indblæsningstemperaturen 1 C hver uge. Hvis der kommer klager, så løs trækproblemet ude i lokalet. Trækproblemer skal løses med omtanke! Hvis indblæsnings temperaturen er for høj, bliver den gode luft hængende oppe under loftet. Luftkvaliteten bliver dårligere, og varmeforbruget stiger med 20 % for hver grad temperaturen forhøjes Som driftsansvarlig for ventilationen støder man ofte på klager om træk. Og de skal naturligvis tages alvorligt, for træk giver dårlig trivsel for medarbejderne. Men mange løser problemet ved at skrue op for indblæsningstemperaturen og det er ikke bare dyrt i elforbrug. Det kan også være decideret dårligt for luftkvaliteten! For som hovedregel skal indblæsningstemperaturen være 2-3 C lavere end rumtemperaturen for at fremme opblandin gen og sikre luftkvaliteten ellers koster det både unødigt varmeforbrug og forringer luftkvaliteten, fordi den friske luft i så tilfælde forbliver oppe under loftet. Det er ikke altid ventila tions - anlægget, der er årsag til trækgener ne. Det er som regel forhold ude i lokalerne, der giver problemer med luftbevægelserne. Det kan bl.a. afsløres, hvis man anskaffer sig et simpelt udstyr, som en røgpind, hvor man hurtigt og effektivt kan se, hvad der sker i luften. I stedet for at løse trækproblemer ved at hæve temperaturen, kan det gøres på en mere klima venlig måde. Sænk i stedet gradvis temperaturen igen, så luftkvaliteten og opblandingseffektiviteten forbedres, og vær indstillet på at løse trækproblemet i lokalet. Det er ikke svært at forudse luftmønstrene, når man først ved, hvordan de reelt er i lokalet. For det kan blot være et spørgsmål om at flytte en arbejdsstation eller to. Eller blive opmærksom på ting i lokalet, fx armaturer, som hindrer den optimale lufttilførsel og ventilation. Men det kan alt sammen hurtigt ses og justeres, når man får rapporten fra et ganske almindeligt Vent Service. Her er oplysninger om temperatur og luftmængder, som måske er alt for store i forhold til behovet. Røgpind, et simpelt udstyr - hvor man ved hjælp af røg kan se, om der er træk, og i givet fald hvor trækken er - kan hurtigt og effektivt give idé til løsning af trækgenerne.

7 Fjern trækgener og halvér elforbruget 07 Mange bygninger har ældre ventilationsanlæg, som giver et for stort luftskifte. Det betyder, at ventilationsanlæggene meget tænkeligt bruger alt for megen energi, både til transport og til opvarmning af luften. Hvis man justerer ventilationsdriften efter antallet af personer, kan luftmængden sandsynligvis sænkes med 20 % - og det be tyder væsentlig mindre træk. Samtidig giver det en reduktion i elforbruget på 50 % og i varmeforbruget på 20 %. Det er ikke engang særligt dyrt eller besværligt det vil kunne konstateres via en VENT rapport, og en VENT montør kan på et par timer justere luftmængden ned. Hvis luftmængden sænkes 10 %, så falder elforbruget, som bruges til at transportere luften rundt i bygningen, med 30 %. Hvis luftmængden sænkes med 20 %, så falder elforbruget med 50 %. Hvis luftmængden sænkes fx 20 %, så falder varmeforbruget med samme 20 %. Desuden reduceres luftbevægelserne ude i lokalerne med 30 %, og det reducerer problemer med træk. VENTILATION - er vores 3. brik til dit tekniske puslespil! Se mere på

8 08 03 Hurra for ryge forbuddet husk at justere ventilationsanlægget derefter! Det er heldigvis helt slut med at ryge på offentlige arbejdspladser, så indeklimaet er ganske automatisk blevet meget bedre. Men rigtig mange ventilationsanlæg er endnu ikke blevet indstillet derefter. De er stadig indstillet til at kompensere for rygning ikke alene i arbejdstiden, men også i tiden før og efter rygerne traditionelt belastede bygningens luftkvalitet. Faktisk kan en driftsoptimering via et VENT Service betyde, at ventilationsanlæggets CO 2 udledning og energiforbrug sænkes med % - uden at luftkvaliteten forringes Tid reduceret med 2 timer Sænket 1 C Luftmængden sænket 10 % Alle tre tiltag udføres El 0,78-0,70 0,55 Varme 0,78 0,80 0,90 0,57 Gør man kun én af delene, er besparelsen mindre, men gør man alle 3 ting, er besparelsen stor. I det viste eksempel reduceres energiforbruget til 0,55-0,57 af det gamle forbrug, når der sker små justeringer på tid, indblæsningstemperatur og luftskiftet. Pro V ann x /11/03 19:12 Side 1 Sådan gør du: Drifttid: Fx kan starttidspunkt rykkes fra kl. 8 til 9 og stoptidspunktet fremrykkes fra 17 til Før var drifttiden 9 timer, nu er den 7 timer. En energibesparelse på 2/9 = 22 % på både el og varmeforbruget. Temperatur: Indblæsningstemperaturen kan sænkes 1 C fra 21 til 20 C. - Det reducer varmeforbruget med 20 %. Luftskifte: Luftmængden er for stor i forhold til behovet og kan sænkes med 10 % - Det reducerer elforbruget med 30 % og varmeforbruget med 10 % SERVICE - SERVICE - SERVICE - HVER GANG! Anlægsafdelingen: Med vort team af velkvalificerede og faguddannede ingeniører og montører udfører vi alle opgaver indenfor Luftkonditionering Ventilationsanlæg Procesventilation Industriventilation Køleanlæg Tekniske installationer Kontakt Serviceafdelingen: Med vort team af velkvalificerede og faguddannede serviceteknikere udfører vi alle opgaver indenfor: Serviceaftaler - Partnering Afhjælpning ved driftsstop Målinger og indreguleringer Renovering og ændringer af anlæg/tekniske installationer Kontakt H. J. Holst Vej Rødovre - Tlf Fax

9 Hvornår føles temperaturen behagelig? På kontorarbejdspladser vil de fleste være tilfredse med temperaturen i lokalerne, hvis den er 22 C om vinteren og 24,5 C om sommeren. Og i daginstitutioner, hvor børn leger, lidt lavere! Temperaturen stiger altid hen over arbejdsdagen. Og bliver den for høj, går det ud over tilfredsheden. Derfor skal man altid starte med en lavere morgentemperatur, så der er plads til stigninger hen over dagen. Der er et fast interval på ca. 4 C, hvor tilfredsheden er konstant. Kan man holde sig indenfor intervallet, så er temperaturen optimal. Overskrider man det anbefalede interval, er der problemer og mange klager. Hvis termostaterne er indstillet efter en uhensigtsmæssig høj temperatur, så overskrider temperaturen ofte det beskrevne interval på et tidspunkt i løbet af dagen. 09 Og hvorfor er der så forskel på, hvordan vi gerne vil have temperaturen sommer og vinter? Det er simpelthen, fordi vi klæder os forskelligt. Om sommeren er påklædningen let og om vinteren er den mere varm og isolerende. Mindre varmebehov i daginstitutioner Vær især opmærksom på daginstitutioner, hvor børn leger. Børns aktivitetsniveau er større, og de har brug for en lavere temperatur for at kunne slippe af med varmen. Hvis temperaturen i perioden fra efterår til forår ofte overskrider 23 C i SFO, børnehaver og vuggestuer, vil der være rigtig mange klager C er det temperaturniveau, som giver den bedste trivsel og tilfredshed. For at holde det, skal morgentemperaturen ligge mellem 18 og 19 C. Og termostaterne skal generelt indstilles efter C i de lokaler, hvor børn passes. VINTER SOMMER Anbefalet morgentemperatur Anbefalet morgentemperatur Temperaturinterval, hvor brugerne er tilfredse Børn, som passes C C Skoler og kontorer C C Disse værdier gælder for vinterdriften dvs. fra september/oktober til maj/juni. Temperaturinterval, hvor brugerne er tilfredse Børn, som passes 22 C 22-25,5 C Skoler og kontorer 23 C C Mange utilfredse, hvis temperaturen er Lavere end 17 C Højere end 23,5 C Lavere end 19 C Højere end 25 C Mange utilfredse, hvis temperaturen er Lavere end 21 C Højere end 26 C Lavere end 22 C Højere end 27 C Disse værdier gælder for sommerdriften dvs. fra maj/juni til september.

10 10 Få gladere børn og mindre energiforbrug alle termostater i samme lokale skal stå ens. Så afgiver alle radiatorerne varme, når der er køligt og lukker ned, når der er for varmt. Morgentemperaturen bør være C i fyringssæsonen. Erfaringen viser, at langt de fleste vuggestuer, børnehaver og SFO ere har valgt en indeklima-temperatur, der er alt for høj. Naturligvis for at gøre det så godt som muligt og bedst for børnene. Men børnearbejdspladser kræver ikke nær samme temperaturer som voksenarbejdspladser, for aktivitetsniveauet er meget større selv for vuggestuebørn. Faktisk kan temperaturen sænkes til C fra morgenstunden og de fleste institutioner kan spare mellem 15 og 25 % alene ved dette. Og hvis der også er et mekanisk ventilationsanlæg, er der udsigt til at halvere klimabelastningen, samtidig med at man forbedrer indeklimaet på flere fronter. Der spares 7 % på årlig varmeregning, hvis temperaturen i lokalerne kan sænkes 1 C. når varmebehovet sænkes, kan fremløbstemperaturen også sænkes. Fremløbstemperaturen er vandets temperatur i de rør, som forsyner radiatorerne med varmt vand. Hvis temperaturen i vandet sænkes 1 C, så falder varmetabet i rørene med 2 %. Mange kan sænke fremløbstemperaturen med 3-5 C. Varme rør, som er uisolerede, bør isoleres. når fyringssæsonen er slut, skal der slukkes for cirkulationspumpen og ventilen, så der ikke løber varmt vand rundt i rørene hele sommeren. Skoletandklinikken den store CO 2 synder Ofte er der en overtemperatur på 4-5 C i skoletandklinikkens ventilationsanlæg og det betyder en fordobling af varmeforbruget På de ventilationskurser, som Elsparefonden har afholdt for driftsfolk fra kommunerne, er det kommet frem, at mange kører med indblæsningstemperaturer på C i skoletand klinikken for at undgå træk. Men det er alt, alt for højt. Medarbejdernes aktivitetsniveau i en klinik betyder, at den anbefalede temperatur er 20 C - og det kræver kun en indblæsningstemperatur på 18 C! På den måde kan ventilationsanlæggets klimabelastning reduceres med %. Og husk, at: Luftskiftet er sandsynligvis alt for stort, og er der klager over træk, kan det løses ved at neddrosle luftmængderne en smule. Det er med til yderligere at nedsætte energiregningen og klimabelastningen. Hvis luftmængden reduceres med 20 %, sparer man 20 % på varmeforbruget og hele 50 % på elforbruget. Så der er rigtigt meget at spare ved at sikre sig, at ventilationsanlæggene overalt kører optimalt. For hver grad indblæsningstemperaturen sænkes, spares der 20 % på varmeforbruget om året!

11 11 Sparede 4 timers drift hver dag I Frederiksværk kommune holder man jævnligt møder, de såkaldte Pedel Forum møder, hvor man behandler forskellige temaer og giver inspiration til at optimere driften bl.a. hvad angår energi og miljø. Til et af dem havde kommunen inviteret Teknologisk Institut og Elsparefonden til at komme og give gode råd om ventilation, og her fik Bent Kristensen og John Petersen, serviceledere fra Lerbjergskolen i høj grad noget med hjem. Både før og efter skoletid Vi fik bl.a. øjnene op for, at næsten alle vores 9 anlæg kørte i alt for mange timer, beretter de to kolleger fra Hundested. Vi fik nemlig demonstreret, at det slet ikke er nødvendigt, at anlægget kører i flere timer, før der kommer børn i lokalet og efter de alle sammen er gået hjem. Man kan faktisk vente med at starte anlægget en halv time, før der bliver ringet ind om morgenen eller fuldt hus i SFO en - og luften skal heller ikke renses i timevis bagefter. Så vi gik hjem og fik hjælp til at gå ind i nogle tidsstyringsprogrammer, hvor vi kunne bide af ventilationstiden i begge ender. Faktisk har vi sparet noget, der ligner 4 timers drift hver dag og jeg skal love for, at der var glæde på rådhuset, da de så, hvad det gav af resultater på fjernaflæsningen af forbruget, fortæller Bent. Tilfredshed med indeklimaet Vi har ikke fået nogen negativ response overhovedet, der er ingen grund til at køre med ventilationen, når der ikke er nogen mennesker i lokalet til at påvirke indeklimaet, tilføjer John. Og så har vi faktisk samtidig set på hele bygningens drift ikke kun ventilationsanlægget og det har tilsammen betydet en energibesparelse på hele 20 % allerede det første år.

12 12 Få tjek på indeklima og energi

13 13 VENT service er din sikkerhed for et velfungerende ventilationsanlæg Hvis I ikke allerede har en aftale med et registreret VENT firma, kan det i allerhøjeste grad betale sig at få det. For få tusinde kroner om året kan et dårligt indeklima forvandles til et godt samtidig med, at energiforbruget måske kan halveres. Omkring % af alle anlæg har et for stort energiforbrug på mere end kwh samtidig med at indeklimaet ikke er optimalt. Alle VENT firmaer er registreret i VENT ordningen. Og servicemontørerne er specielt kvalificerede til at servicere ventilationsanlæg efter VENT ordningens retningslinier. Det er din garanti for, at du holder dit ventilationsanlæg på toppen. Sikkerhed mod fejl og mangler Med en løbende VENT service er du sikker på, at graverende fejl opdages indenfor en rimelig tid, så de kan udbedres hurtigt og ikke fortsætte i årevis til irritation for brugerne af lokalerne og måske også med et unødvendigt stort energiforbrug. Ventilationsanlægget kan nemt øge energiforbruget med kwh/år, når der opstår graverende fejl, som ikke bliver rettet. VENT service er din sikkerhed for et velfungerende ventilationsanlæg, som sikrer indeklimaet ved lavt energiforbrug. Og alle VENT firmaer kontrolleres årligt af Teknologisk Institut. Det er din sikkerhed for at få en VENT service, der lever op til forventningerne. Dokumentation for anlæggets driftskvalitet VENT service gennemføres efter en fast tjekliste, så du altid har sikkerhed for, at alle relevante dele i ventilationsanlægget er målt og gennemgået. Efter et gennemført VENT service får du en servicerapport, der dokumenter, hvordan anlægget kører. har en målsætning for dit indeklima. På den måde ved du og VENT firmaet nøjagtig, hvad der skal stiles efter, og hvordan ventilationsanlægget skal indstilles. Få vejledning fra dit VENT firma! Når du har fået lavet dit VENT service, er det en rigtig god idé at få en gennemgang af rapporten sammen med VENT firmaet, så I sammen kan sikre, at anlægget lever op til dine krav og få aftalt de eventuelle justeringer og forbedringer, som skal til for, at anlægget kører optimalt. Aftal rammerne for denne rådgivning direkte med dit VENT firma. Der stilles særlige kvalitetskrav til et VENT service! Et VENT firma skal opfylde særlige kvalitetskrav og er underlagt en kontrolordning, hvor det kontrolleres, at VENT firmaerne leverer en ensartet og høj faglig standard for et VENT service. Alle VENT firmaer og deres lokalafdelinger bliver kontrolleret af Teknologisk Institut hvert år, og deres rapporter for en given periode gennemgås. Interne procedurer tjekkes, rapporter tjekkes for eventuelle systematiske fejl, som VENT firmaet efterfølgende skal rette op på, og der udtages stikprøver på udførte VENT service ude hos kunden. Tal med dit VENT firma om indeklima og energieffektivisering VENT firmaet er din virksomheds eller institutions sparringspartner vedrørende indeklima, ventilationsanlæg og energiforbrug. Det er specialiseret i at få mest muligt ud af dit ventilationsanlæg: Et klimavenligt indeklima et godt indeklima med lavt energiforbrug. Derfor kan det være vældigt godt for alle interesserede og engagerede driftsfolk at få en snak med VENT firmaet ved de årlige besøg eller ved at holde en løbende kontakt om anlæggets topform. Find dit VENT firma på Desuden bliver der sat en VENT mærkat på anlægget, så man kan se, hvornår VENT service er udført. Få det bedste ud af dit VENT firma! For at få det fulde udbytte af dit VENT service, er det vigtigt, at du Servicerapporten dokumenterer, hvordan anlægget kører: Luftmængden og indblæsningstemperatur i forhold til indeklima er målt og vurderet. alle tekniske data vedrørende tryk og andre temperaturer er målt og vurderet. fejl og mangler som påvirker indeklima eller energiforbrug. andre fejl og mangler, som fx gør driften ustabil. Der er foretaget stop, frost og brand afprøvning på ventilationsaggregatet. alle punkter i VENT service er udført og tjekket.

14 14 Systematisk indsats giver bonus Jeg blev ansat til at få styr på energiforbruget i den nye Egedal Kommune i 2008 og udstikke centrale retningslinier, så vores 25 driftsledere fik nogle klare regler og værktøjer at arbejde med. Blandt andet anvender alle nu vejledningen fra Teknologisk Institut og på ventilationsområdet er vi kommet frem til en fælles regel om indblæsningstemperaturer, eksempelvis 19 C på skoler og nul ventilation, når der ikke er mennesker i lokalet. Vi startede med at se, hvad vi selv kunne gøre og sende folk på kurser for at lære mere. Siden har vi sørget for at få overblik over vores mange anlæg og serviceaftaler fra gammel tid i de tre kommuner. Og nu er vi så i gang med at optimere yderligere med nyt materiel og styringssystemer. Vi har også besluttet at stramme gevaldigt op om vores aftaler om ventilationsservice leverandørerne skal naturligvis fremover alle være VENT firmaer, så vi har fast tjek på, at alle vores anlæg kører optimalt. For der er helt klart noget at komme efter ved en systematisk indsats. Det er vigtigt, at du giver dine serviceledere nogle faste, fælles retningslinjer for driften af ventilationen. For ellers bliver de nemt for flinke skruer måske lidt for meget op for at gøre det så godt som muligt for de brugere, de står overfor. Selv om det jo netop kan give problemer at have for megen varme i lokalerne Lisbeth Berg, energikoordinator, Egedal Kommune Ventilationsløsninger - det er alt det udenom, der gør hele forskellen... Rådgivning og videndeling Produkt- og systemvalgsprogrammer Omfattende online dokumentation Måleinstrumenter Dygtige serviceteknikere Innovativ udvikling Brugervenlighed EXHAUSTO EXHAUSTO A/S A/S Odensevej Odensevej DK-5550 DK-5550 Langeskov Langeskov Tel. +45 Tel EXHAUSTO A/S Fax +45 Fax Odensevej salgdk@exhausto.dk DK-5550 Langeskov Tel Fax Energirigtige og salgdk@exhausto.dk fremtidssikre løsninger

15 15 Michael Low, teknisk serviceleder, Egedal Kommune Der skulle ikke så meget til Jeg er ansvarlig driftsleder for de tre rådhuse, vi har her i kommunen efter kommunalreformen. De huser de forskellige forvaltninger, Borgerservice osv. og vi er som så mange andre blevet pålagt at spare en hel masse energipenge. Det var jo oplagt at starte med belysning, vand og varme, men jeg kom heldigvis også på et ventilationskursus på Teknologisk Institut i Tåstrup, hvor jeg fik lært en masse, jeg ikke vidste om driftsoptimering af ventilationsanlæg. Og da vi ikke havde kigget på ventilationsdriften på de 3 gamle rådhuse, var der nok at tage fat på, for det var en energisluger af format her hos os. Besparelser på helt op til 30 % Meget af det kunne jeg selv klare, alene ved at skrue ned for drifttider, temperaturer og indblæsning. Faktisk sparede vi 30 % på Stenløse rådhus, 11 % på Ølstykke og 5 % på Smørum alene ved at driftsoptimere de eksisterende ventilationsanlæg, og det er vel at mærke bygningens samlede elforbrug, vi taler om. (Grunden til, at vi har sparet mest på Stenløse er nok, at jeg selv har kontor her og derfor hele tiden går og efterjusterer). I øvrigt har der ikke været en eneste klage over, at vi har skruet ned. Snarere tværtimod, for før havde vi ofte klager over træk. Nye anlæg på vej Men nu er vi også i gang med at se på selve anlæggene, renovere og investere i noget nyt. Blandt andet skal vi have noget bedre styring og koordinering mellem de forskellige anlæg, men her er vores ventilations service leverandør selvfølgelig med på råd, for jeg er ikke ingeniør. Det interesserer mig bare at få optimeret energiforbruget i det daglige det giver en personlig tilfredshed i arbejdet, slutter Michael med et smil.

16 16 Fråds med varmen i gymnastiksalen Varmluftanlæg skal køre med recirkulation. Luk udespjældet og spar kwh om året Naturligvis skal der være en behagelig temperatur i en gymnastiksal og mange haller er da også opvarmet ved hjælp af varmluftanlæg, som blæser varm luft ind, så hallen holder de 17 C, der anbefales som idealtemperatur i sådan et rum, hvor man bevæger sig meget. Men det er ikke helt ligegyldigt, om anlægget er indstillet til at opvarme udeluft eller recirkulere. Faktisk kan en almindelig, pænt stor gymnastikhal nemt have et overforbrug på kwh om året, fordi man har åbent for udeluftspjældet. For hvis det er udeluft, man opvarmer, skal man jo varme luften fra udetemperatur til indblæsningstemperatur hvorimod man med recirkulation har meget mindre opvarmningsbehov. Og der er i øvrigt slet ikke behov for friskluft, fordi der er et stort naturligt luftskifte. Desuden er det ret begrænset, hvor længe hver elev opholder sig i gymnastikhallen, selv om idræt står på skemaet 2 gange om ugen, for der går jo også tid med omklædning og frikvarter. LUFTKVALITETEN I GYMNASTIKSALEN Der er et naturligt luftskifte i salen, fordi den er stor. Frisk luft kommer ind udefra gennem bygningens utætheder. Reelt er eleverne kun i salen halvdelen af timen, resten bruges til omklædning, frikvarter mv., salen belastes reelt kun 3-4 timer hver dag i skoletiden. Rumvolumen er stort. Jo større rum, jo flere mennesker kan være tilstede, uden at luftkvaliteten bliver dårlig. Gulvet i gymnastiksalen Gulvet er beskyttet mod fugt om sommeren, hvis temperaturen er tilstrækkelig høj i salen. Udnyt solvarmen, som kommer ind gennem vinduerne. Sæt fx recirkuleringen i gang i 1 time om aftenen, så flyttes varmen, som findes under loftet, ned til gulvet. Hvis anlægget kører om sommeren med udeluft og kører hele tiden, så afkøles hallen om natten, og temperaturen falder, og herved stiger den relative luftfugtighed. Den relative luftfugtighed falder, når temperaturen stiger, så jo varmere der er om sommeren, des bedre er gulvet beskyttet.

17 17 Sparede kwh ved driftsændringer og bedre styring Når man først er begyndt, så kan man ikke holde op - 11 % besparelser gav lyst til mere Vi troede egentlig, vi var ganske godt kørende, for vi havde skiftet de 3 ventilationsanlæg i centralbiblioteket i , men et eftersyn på Anders Bech Rasmussen, maskinmester, Herning Kommune CTS-styringen i 2008 viste, at de absolut ikke kørte driftsoptimalt. 11 % alene på tiderne I første omgang fik vi justeret ganske meget på drifttiderne, og det alene sparede 11 % på bygningens årlige energiforbrug og det uden at skulle investere en krone. Yderligere 7 % på ny styring I anden omgang (2009) fik vi så monteret frekvensstyring af ventilation, så det styrer efter CO 2 og temperatur i lokalerne det gav yderligere 7 %, så vi endte med at spare 18 % i alt, eller kwh årligt på bibliotekets samlede elforbrug. Og så har vi ikke engang regnet varmen med! Betalt hjem på under 4 år Den anden omgang i 2009, hvor vi fik den nye optimale styring, har også kostet en del næsten kr. men det er betalt tilbage på under 4 år, så det er jo en god forretning. Fokus på energioptimering i over 10 år Det er ikke noget nyt, at vi laver energisparetiltag i Herning. Der har stået energioptimering på dagsordenen siden slutningen af 90 erne, så mange af vores teknisk servicemedarbejdere er rigtigt godt med. Men ventilationen kræver noget mere viden og information. Så derfor har vi så også hentet foredragsholdere fra Teknologisk Institut og Elsparefonden over til et møde for vores skolers tekniske servicemedarbejdere sidste år, for at komme op på mærkerne, slutter Anders B. Rasmussen.

18 18 Skab motivation hos serviceteknikerne Vi er meget fokuserede på energibesparelser i Sønderborg kommune. Vi har haft en fast energi strategi fra starten af 2008 målet var bl.a., at institutionerne skulle spare 10 % på driften i 2008 og 10 % i Det var op til dem at finde besparelserne, for der blev simpelthen bevilget 10 % mindre til driften hvert år de to år. Men de 10 % blev så til gengæld bevilget til energikurser og energistyringsprogrammer samt energibesparende tiltag såsom ny belysning, nye toiletter og hvidevarer. Kurser og It-styring Som opstart på dette var alle serviceteknikere på et energikursus, der omhandlede alle sparemulighederne og det følges op med en kursusdag med jævne mellemrum, hvor de kan hente ny viden og inspiration, ofte i form af indlæg fra eksperter. Omfattende energirenovering Sønderborg Kommune i øvrigt også taget fat på en energirenovering på i alt 86 mio. kroner i forbindelse med energimærkningen. Det kommer også til at betyde noget for ventilationsområdet: Der kommer noget bedre materiel at arbejde med. En del af vore anlæg var gamle og utidssvarende, nu får vi efterhånden nogle af de nyeste og mest effektive. Der er rigtigt stort potentiale på ventilationsområdet det handler blot om at skaffe viden og inspiration, vise at man sætter pris på serviceteknikernes indsats og initiativer, understreger Lene Stensdorf. Desuden fik alle et energistyringsprogram til deres pc, så de selv kan følge med i forbruget på de fjernaflæste elmålere fra dag til dag, fra time til time og se, hvad egne tiltag og initiativer betyder for regnskabet. Det har skabt en enorm motivation for at gøre noget. I starten var det primært adfærd og strømforbrug til belysning og lignende, de gjorde noget ved, men de har også fået godt fat om vandforbrug, varme og ventilation. Energikoordinator, Lene Stensdorf, Sønderborg Kommune

19 19 Det gælder om at få luftskiftet ned Det er snart nogen tid siden, at vi pedeller sammen fandt ud af, at det drejede sig om at få optimeret luftskiftet i kommunens bygninger. Der er ikke det samme behov for luftskiftning som for nogle år siden bl.a. har rygeforbuddet automatisk betydet en del for ventilationsbehovet. Gamle anlæg kunne ikke optimeres Vores fokus på ventilationsanlæggene gjorde, at vi først prøvede at optimere gamle anlæg med drifttider, temperaturstyring, indblæsning selv. Men nogle af de gamle anlæg kunne simpelthen ikke køres ordentligt ned, så takket været energipuljen er vi nu i gang med nye anlæg, der giver os mulighed for meget bedre styring, energiøkonomi og klimavenlighed. Vigtigt at kunne sparre med eksperter Kommunen har gjort sit til at fremme vores indsats på energispareområdet ikke mindst er det vigtigt at komme på kurser og lære nyt. Plus få anledning til at mødes med kolleger og opildne hinanden. Når vi nu får nogle nyere anlæg, hvor vi ikke bare lige selv kan skrue på sagerne, er det vigtigt at have den direkte kontakt med serviceleverandøren, som har ekspertisen på alt det nye. Så vi kan få det hele kørt ind og tilpasset bygningerne og deres individuelle drift. Her tænker jeg ikke bare på det it-mæssige, men også på alle mulighederne med at optimere anlægget. Henrik Winther, teknisk serviceleder, Lysabild skolen, Sønderborg Kommune Sprinkler Ventilation VVS Fjernvarme Stor kompetance indenfor komplekse tekniske løsninger Stor kompetance og driftindenfor komplekse tekniske løsninger og drift Brøndum A/S etableret i er i dag en moderne veletableret virksomhed, og blandt Danmarks Brøndumførende A/S etableret teknikentreprenører i er i dag en moderne og servicepartner. veletableret virksomhed, Brøndum og blandt Danmarks førende teknikentreprenører. Brøndum landsdækkende er landsdækkende med afdelinger i en række større danske byer og i Grønland. med afdelinger i en række større danske byer og i Grønland. Brøndum omsætter Brøndum omsætter for 490 for mio. 490 ogmio. beskæftiger og beskæftiger 385 medarbejdere. 385 medarbejdere. Brøndum A/S tilbyder Brøndum A/S alle tilbyder løsninger alle løsninger indenfor indenfor VVS, VVS, Fjernvarme, Ventilation, Sprinkler, El, Blik, Sprinkler, Alternativ El, Blik, Alternativ Energi og Energi Total og Total service - -såvel i fag, som som i samlet i samlet pakke. pakke. Nyeste forretningsområde er ESCO, hvor Brøndum i vil være meget Nyeste forretningsområde er ESCO, hvor Brøndum i fremtiden vil være meget aktiv. aktiv. Brøndum A/S Falkevej Viborg Tlf: Brøndum A/S Cedersvej Herning Tlf: Brøndum A/S Elmegårdsvej Hasselager Tlf: Brøndum A/S Kokbjerg Kolding Tlf: Brøndum A/S Arnold Nielsens Boulevard Hvidovre Tlf: Brøndum A/S Sleipnersvej Ringsted Tlf:

20 20 Efteruddannelse af driftsfolk tjent hjem på under 1 år Københavns kommune har et erklæret mål om at reducere det samlede CO 2 udslip med 20 % i 2015 i forhold til 2005 og være CO 2 neutral i Derfor sendte Københavns Kommunes Energi Team sidste år 165 driftsfolk på et skræddersyet kursus i energirigtig drift på Teknologisk Institut og kursusomkostningerne blev hurtigt tjent hjem. For kursusdeltagerne gik umiddelbart efter kurset i gang med at gennemføre ændringer i deres dagligdag, enten i form af tekniske justeringer eller ændret adfærd, som gav energibesparelser, der tjener alle udgifter til deltagelse, undervisning, materialer, transport, forplejning osv. hjem på under et år. Faktisk viser et konservativt skøn, at København kan spare mellem 2 og 4 millioner kr. årligt alene ved at få undervist driftsfolk i energirigtig drift. Og langt størstedelen af besparelserne kommer fra ejendomme, hvor ventilationsanlæg bliver indstillet i kølvandet af, at de ansvarlige driftsmedarbejdere har været på kursus i energirigtig drift. Eksempelvis har en ejendomsfunktionær på en skole ændret drifttiderne på ventilationsanlægget og sparet 8 % på varmeudgifterne eller kr. årligt. En anden ejendomsfunktionær har på et af kommunens plejehjem kunnet reducere varmeregningen med næsten kr. årligt. Kurset bliver da også gentaget i efteråret 2010, hvor i alt 300 driftsfolk får mulighed for at komme på dette 1 dags kursus for at lære at spare på el, vand og varme i kommunens bygninger. Ruster driftsfolk til dialog med de eksterne eksperter Vi har godt 700 driftsfolk i københavns Kommune, fortæller Michael Nilsson, leder af Energi Teamet i København. Og der er alt fra maskinmestre, som styrer rigtigt store ejendomme og anlæg til dygtige allround praktikere, pedeller og lignende, som varetager alskens opgaver på mindre enheder. Og netop på ventilations området er det vigtigt for dem at få viden, så de kan spørge ind til de eksterne eksperter, som kommer og måler og justerer anlæggene. Med denne her efteruddannelse bliver de rustet til at dykke ned i de tekniske servicerapporter, de fx får fra VENT firmaer og de bliver bedre til at stille krav og diagnosticere, hvad der er galt, hvis anlægget pludselig fungerer ringere. De kan stille de rigtige spørgsmål og få den rigtige dialog med leverandører og rådgivere. Langt de fleste driftsfolk sætter jo en stor ære i, at netop deres anlæg kører optimalt og energieffektivt. De er engagerede omkring opfølgning og registrering af energiforbruget og nu har de også fået redskaberne til at følge med på ventilationsområdet. Det er immervæk noget mere kompliceret, end om termostaterne på varmeapparaterne står på 5 eller 3 eller om toiletterne har stort eller lavt skyl, tilføjer chefkonsulent Niels-Arne Jensen, også fra Energi Team KBH. Saml guldet op Det er vigtigt at få fokus og ikke mindst bevare fokus på driften og energiforbruget. Både i det daglige, hvor selv mindre justeringer og udbedringer af fejl kan give store besparelser, og i forbindelse med de årlige eftersyn, der ikke bare skal resultere i en rapport på en hylde, men i dialog med driftsfolkene og ledelsen om resultaterne, og hvad der skal til for at optimere driften af ventilationsanlæggene. Vigtigt at få status over for brugerne Desuden har efteruddannelsen haft den vigtige funktion, at brugerne af ejendommene får større respekt for driftsfolkenes anbefalinger til drift og justeringer af anlæggene ude i ejendommene og institutionerne. De kan dokumentere, at de ved, hvad de gør, når de skruer ned for indblæsningstemperaturen eller nedsætter drifttiderne på ventilationsanlægget, hvor de måske før har veget tilbage for at tage dialogen med lederen eller brugerne på stedet. Rent faktisk bliver indeklimaet jo også både bedre og mere klimavenligt. Faktisk har vi set eksempler på, at driftsfolk tidligere er blevet bremset i gode initiativer af brugere, som mener at vide, hvad der er bedst for deres dagligdag. Nu har de fået belæg for at sætte sig i respekt over for brugerne også omkring indeklimaet. Det er rigtigt fint, slutter Michael Nilsson, som ikke er i tvivl om, at mange flere driftsfolk skal på energikursus fremover. På findes mere information om det kursus, som københavns Kommunes driftsfolk har deltaget på. Michael Nilsson, Teknisk Leder og Niels-Arne Jensen, Chefkonsulent Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme