En Foregangsmand i Thy. Ved Lærer A. Christensen, Harring.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En Foregangsmand i Thy. Ved Lærer A. Christensen, Harring."

Transkript

1 En Foregangsmand i Thy. Ved Lærer A. Christensen, Harring. Man har kaldt Studehandelen for Danmarks Guldgrube, og det er et udmærket Navn, ikke mindst for Thylands Vedkommende. Allerede i det 9. Årh. var dette Erhverv meget betydeligt, omend Hestehandelen indtil År 1300 var den vigtigste Indtægtskilde for Landbruget. Studehandelen har ikke til enhver Tid været lige indbringende; der er særlig 3 gode Perioder, nemlig fra År , fra og fra I den 1ste Periode er Hansestæderne, med Lübech som mest betydende Markedsplads, særlig Aftager af Studene; men fra 1507 sker der et Omslag. Hollænderne møder på Markederne i Ribe og køber op. Desuden rejser de fra Gård til Gård og køber hos Adelsmændene, der jo den Gang sad inde med de privilegerede Staldgårde. Bonden kunde nok opdrætte Stude; men kun Adelen og enkelte Borgere havde Eneret til at fede når Udførselen sit Højdepunkt, og da solgtes der op mod 100,000 Stk. eller et lignende Antal, som i udførtes årlig. Etatsråd Tang på Nørre Vosborg holdt 1849 et Foredrag i København, i hvilket han anbefalede Eksport pr. Dampskib, og han oplyste ved den Lejlighed, at Hollænderne udførte Studene fra Ringkøbing, Hjerting og særlig Ribe pr. Sejlskib. Studene blev pakkede ned i Lasten og stuvede tæt sammen med Bjælker under Bugen, og Røgteren måtte så krybe hen under dem, når de skulde have deres Æg. De fik nemlig Æg, der blev stukne ned i Halsen på dem, og det var deres eneste Føde. - Det var dog sjældent, at et Dyr omkom. Tangs Bedstefader havde selv været med og aldrig beklaget sig over Tab på den Måde. Herregårdene havde altså Staldret, som det hed, og det har nok ikke altid været morsomt for de fine Herremænd at beværte de hollandske Opkøbere; men de måtte jo vise sig fra den elskværdigste Side, hvis de ikke vilde risikere, at Studehandlerne drog forbi deres Gårde i Fremtiden. At Hollænderne fik Smag på det jydske Studekød, var ikke mærkeligt. Datidens kortbenede, sortbrogede, glatte Race havde den Egenskab, at Fedtet ligesom dannede tynde Lag mellem Muskellagene, hvad der gjorde Kødet ualmindelig lækkert i Modsætning til de Racer, der udmærkede sig ved et tykt Lag Spæk uden over et tørt og seigt Muskellag. De hollandske Landmænd havde længe været kede af Konkurrencen; der blev lagt Indførselstold på Studene, og 1770 blev Indførselen helt forbudt. Det var vel atter en Følge af, at Udførselstolden allerede 1718 var bleven betydelig forhøjet herhjemme. Hundrede År senere gentog Hollændernes Agrar - politik sig; men da var det Tyskland, der forbød Indførselen af dansk Fedekvæg. Bonden fik 1701 Tilladelse til at udføre magre Stude. Tolden var den samme som for fede, og Smugleri ved Landgrænsen fandt derfor meget ofte Sted; men en Mager handel af ret stor Betydning kom dog i Gang, men den tabte sig omkring Staldgårdenes Eneret ophævedes 1788; men da man i 1818 begyndte så småt med Vandmejerier, gik Studehandelen meget tilbage. Oprindelig var der 400 Staldgårde. Ved det l9de Århundredes Begyndelse var der kun Halvdelen, og efter Statsbankerotten 1813 varede det hele 7 År, før man kom på ret Køl igen. Mange Staldgårde vedblev dog at være Studegårde, og de Studehandlere, der handlede med disse Gårdes hele Besætninger fra 1820 til hen i 80erne, er det netop, vi her skal beskæftige os med; thi en af Kongerne blandt dem er nemlig vor Foregangsmand her i Thy. Hans Navn er vel kendt; han hed nemlig: Poul Breinholt. Mænd af Slægten Breinholt er i det hele taget Foregangsmænd med Hensyn til Kvæghandelen, og en Mængde af dem fortjener på dette Område Kongenavn; der bliver endda Plads til en hel Del Prinser af samme Slægt. Landstingsmand, Etatsråd Breinholt til Rysensten skriver: Næsten alle Slægtens Medlemmer er inkarnerede Studehandlere. Ligesom Landbruget i Nutiden er optaget af Ko- og Svinehold, af Andelsmejerier og Andelsslagterier, således drejede alt sig for et Par Menneskealdre siden næsten kun om Stude; de var Hovedgenstand for alle Samtaler; det var dem, der bar Landbruget, og selv Byfolk og Embedsmænd måtte følge Strømmen, om de end i deres Hjerte foragtede denne Studesnak. Studene udførtes dels som magre, dels som halvfede - de såkaldte Staldstude - til Hertugdømmerne, hvor de Forår og Efterår solgtes på Markederne i Husum og Itzehoe. - Husummarkederne i April-Maj og i Oktober bestemte nærmest Priserne, der gjaldt det følgende Halvår. Studene købtes altid på langt Hold, ofte et halvt og ikke sjældent et helt År forud for Leveringen. - Det var en Handel, der var baseret på en ganske mærkelig gensidig Tillid, køberen måtte stole på Sælgerens Ærlighed med Hensyn til Fodring og Behandling af Dyrene, og Sælgeren måtte i samme Grad stole på Køberens Ærlighed, idet Sælgeren leverede sine Stude på Kredit til efter Husummarkedernes Tilendebringelse og som Regel ikke modtog en eneste Skilling for de af ham leverede Stude, der dog ofte for et Parti Staldstude kunde løbe op til både 5 og 10,000 Kr. Denne

2 tillidsfulde Kreditgivning var så almindelig, at der under Handelen, hvor man tingede og pruttede om hver en Daler, aldrig nævnte noget om Betalingstiden, idet denne på Forhånd stiltiende betragtedes først at indtræde, når Køberen havde solgt Studene, og så meget mærkeligere var denne Kreditgivning, som det ikke sjældent var Sælgeren bekendt, at Køberen langt fra var så formuende, at han kunde dække et ved Markedet opstået større Tab, men man stolede blindt på, at han i hvert Fald vilde aflevere hver Skilling, han havde fået i Behold på Salget og trøstede sig med, at han ad Åre vilde have bedre Held med sig. Tilliden blev sjælden, ja, vistnok aldrig skuffet i Vestjylland, hvad der forøvrigt turde være ret betegnende for den så ofte hånede Studeprangermoral. Benævnelsen Pranger hører for Resten slet ikke hjemme i den Forbindelse. En Mand, der handlede med Stude i Flokkevis, kaldte man altid en Studehandler, og han hørte og hører endnu til de mest velkomne Gæster, både hos Bonde og Herremand. Man bød ham med Glæde det bedste, Huset formåede, ja, selv det, som Landmanden er mest nænsom over, nemlig sin Befordring, har man, når mine egne Heste var udasede og trængte til Hvile, utallige Gange tilbudt og ydet mig. Handelen med Stude skete altid pr. Par og altid i Courant Dalere. Betalingen i Sølv! P. Breinholdt vekslede i Regelen i Flensborg. Gamle P. Ingwersen i Wiuf delte det 19. Århundrede i 3 Handelsperioder. For 1840 var Handelen nedadgående, og Studenes Antal svandt ind til 30-40,000, og så var de endda 4-5 År gamle. I Begyndelsen kom Marskbønderne selv og købte Studene, men senere blev de helt borte. En ret betydelig Del købtes på de store Markeder, hvoraf Holstebro var langt det største og varede i flere Dage. Viborg Marked var også stort, og særlig kom der mange Plovstude fra Himmerland. Også i Horsens, Varde og særlig Ribe var der betydelige Markeder. På Markedet i Itzehoe var der ikke sjældent 15,000 Stude til Marked, og i Husum kunde Tallet nå 14,000, og Markedet varede i 2 Måneder, April-Maj hver Torsdag. 2. og 3. Torsdag i Oktober var dog Hovedmarkederne, men stod dog langt tilbage for Forårsmarkederne. Den anden Periode varer fra 1840 til omkr Handelen var stærk stigende, men de tørre Somre gav Handelen et Sæt. Kær Herred leverede disse År en fortrinlig Stud. Den var grå af Lød med hvidt Hoved og en hvid Stribe ned over Ryggen. Himmerlands Studegårde leverede Dyr, der var store, uden Fedt og i Regelen Plovstude; men ingen kunde måle sig med Studene i Thy og på Mors. Af Studegårde på denne Ø skal nævnes Ullerup, Nandrup, Damsgård og Blidstrup, i Thy Ullerupgård, Vestervigkloster og Boddum Bisgård. De bedste Studegårde på Salling var: Jungetgård, Gunderslevkloster, Hegnet og Spøttrup og i Harsyssel: Ryssensten, Sdr. Vinkel, Kabbel, Landting og Rydhave i Ginding Herred; Handbjerg- Hougård og Volstrup i Hjerm Herred; Nørre Vosborg, Pallesbjerg og Ebbensgård i Ulfborg Herred. Hver af de 3 Perioder har sine udprægede Studehandlere; men her skal vi særlig beskæftige os med forannævnte P. Breinholt til Boddum Bisgård i Thy. Hans Slægt stammer fra Gården Breinholt i Humlum Sogn Nord for Struer. Det var en gammel Studegård, og den ejedes af Slægten i halvandet Hundrede År. Stamfaderen hed Christen Jensen, men blev kaldt Breinholt efter Gården, og han havde en Dattersøn, Jens Breinholt, der blev Ejer af Gården og giftede sig med Karen Stockholm. Deres ældste Søn hed Christen Breinholt og kom i en Alder af kun 18 År til Damsgård på Mors som Ejer. Han fik den ved Auktion 1813, og den kostede 68,000 Rdl., som ifølge Forordning af 2. Maj s. År blev omskreven til 16,000 Rdl. Han var gift med Mette Kirstine Strandbygård fra Dejbjerg, og de havde 6 Børn, af hvilke den yngste, Jørgen, arvede Damsgård; den ældste, Jens Breinholt, kom til Vestervigkloster, som han købte i Fælling med Niels Juelsby Stockholm, der var gift med hans ældste Søster. En yngre Søster blev gift med Proprietær Ingwersen til Hegnet, og en tredie Søn, Niels, fik Spøttrup på Salling. J. Breinholt og N. Stokholm fik Vestervigkloster 1835; den første var da 20, den anden c. 27 År gammel. Klosteret var grundlagt c og indviet til St. Thøger, Vendsyssels Skytshelgen. I mange År var det et kongeligt Len og ejedes fra af den adelige Familie Moldrup. De to Svogre gav 30,000 Rdl. for hele Herligheden, og Ejendommen deltes i to Gårde: Vestervig Neder- og Vestervig Overgård. J. Breinholt fik den første og blev siden gift med et Søskendebarn til N. Stokholm. Hun hed Karen Stokholm og var fra Kabbel ved Lemvig. N. J. Stokholm fik Vestervig Overgård. Christen Breinholt til Damsgård havde endnu en Søn; det næstyngste Barn i Rækken. Det var netop Poul Stokholm Breinholt. Født 23. August 1825 fik han sin Skolegang hos den gamle Degn i Outrup, der åbenbart ikke har været nogen Regnemester; thi når hans Elever kom til Tal over 1000, sagde han altid til dem: Ja, Tal over 1000 kaldes jo en Million; men det skal I ikke bryde Jer om, lille Børn, for det er noget I aldrig får Brug for. P. Breinholt blev da ikke heller stærk i at regne på Tavle eller Papir, men han regnede desto bedre i Hovedet, og han fik endda med adskilligt højere Tal at gøre end Tusinde. Læsning var ikke heller hans stærke Side. Der er kun en Bog, han vides at have læst helt ud, nemlig Robinson Crusoe ; men han kom tidlig ud at se sig om, og 14 År gammel var han med at drive store Flokke at magre Stude til Markedet i Husum, og Faderen lod ham blive der et Års Tid, for at han kunde lære at forstå og udtrykke sig på Tysk. Han boede hos en rig Marskbonde ved Navn Harring, der ejede en Gård lige uden for Husum, og Harrings Efterkommere var også mindst i 2 Generationer i Danmark at lære Dansk.

3 Husum hørte den Gang til Danmark, men der var mange tysksindede Mænd i Byen, og Drengene i den Skole, han søgte, råbte tidt Hannemann efter ham; det var den Gang et yndet Skældsord mod de Danske. Efter Hjemkomsten som l5årig Ungersvend begyndte Poul Breinholt straks Handelen. Først handlede han med Gæs. De købtes i Thy, på Mors og i Salling og dreves i store Flokke Syd på fra Sogn til Sogn. I Slutningen af August eller Begyndelsen af September samledes de. I Ydby, hvortil Flokkene stævnede fra alle Sider, kunde der være flere Hundrede på én Gang, og Flokken forøgedes stadig gennem Thyholm. Når de først havde tilbagelagt en halv Mils Vej, gik de meget adstadige; men det tog Tid at få dem over Oddesund; de måtte svømme over, og Både med Mandskab passede på til begge Sider. Fra Pinen gik så Turen ned gennem Jylland. Undervejs solgtes, hvad der kunde sælges med Fordel til Stubbegræsning og senere til fuld Fedning. En Mængde gik til Århus- og Horsensegnen, nogle til Vejle og Fyn og andre til Sønderjylland. Opkøberne var gerne med, i alle Tilfælde en Del af Vejen, hvis de da ikke havde solgt til bestemte Modtagere. Engang var Poul Breinholt med til Vejle, så blev han ked deraf og lod Driverne sælge Resten. Han må have drevet denne Handel længe; thi 1853 ønsker Proprietær Ingwersen, Wiuf, pr. Brev, dateret 9. August, 300 Stk. gode Gæs af ham. Blev en Gås træt, måtte den bæres; kom de så forbi tøjrede Gæs, tog de uden videre en af dem og satte den trætte i Stedet. P. B. fik en mager Gås, der kunde holde ud at gå, og Bondemanden en større og federe i Stedet, så ingen havde noget imod et sådant Bytte. Også Svin opkøbtes, dog særlig på Mors, og det var ingen let Opgave at drive disse Dyr til Markederne i Tønder, Læk eller Husum. Der skulde både Forstand og Tålmodighed til denne Handel, der for Resten hørte op omkring 50erne. Fra udførtes mange Fedesvin til Tyskland; men da lukkede Tyskerne for Indførselen. I øvrigt tog Bygningen af Svineslagterier i disse År vældig Fart. Det første Andelsslagteri byggedes i Horsens 1886; det andet i Esbjerg Det var dog særlig Studehandelen, der blev Poul Breinholts vigtigste Gerning, og som tog det meste af hans Interesse, skønt han passede sin store Gård ganske fortrinlig. Boddum Bisgård betyder Boddum Bispegård; den havde tidligere tilhørt de Børglum Bisper og bestod af en Strimmel Land langs med Limfjorden på c. 1 / 4 Mils Længde. Den havde 26 Tdr. Hartkorn og et Tilliggende af 290 Tdr. Land ganske fortrinlig Jord, så man ser, der var nok at gøre. Handelen med Stude medførte idelige Rejser, ikke blot i Thy, men også på Mors, hvor han købte flere Gårdes Stude, ofte mange År i Træk fra den samme Gård. Han måtte desuden holde sig a jour med alle forefaldende Handeler, og hvert År måtte han 4, 6 a 8 Uger om Foråret og 2 a 3 Uger om Efteråret til Husum, Itzehoe o. s. v.; men hans udmærkede Hustru klarede Sagerne stolt derhjemme. Ved Købet af Gården blev han nemlig Nabo til Sognepræsten for Boddum-Ydby Christian Brandt Carstensen ( ), der var Søn af den Provst Carstensen i Thisted, der er kendt fra Kolds Historie. Denne Præstemand drev selv sin Avling, på 9 Tdr. Hartkorn, så godt, at det var bleven anbefalet B. at tage ham til Mønster. Hans Datter, Birgitte Gjø Carstensen, blev 19 År gl. P. Breinholts Hustru, og det blev et såre lykkeligt Ægtepar, til hvilket både de 11 Børn og de mange Tjenestefolk var knyttet med inderligt Venskabsbånd. En Avlskarl havde de i 10 År, en Kokkepige i 14 År, Røgteren endnu længere. En Barnepige tjente 7 År hos dem i Thy og kom senere til dem i Esbjerg, hvor hun døde. Fru B. vilde have sine Børn godt oplært, og derfor søgte de Realskolen i Thisted. Det er interessant at læse et Telegram, indleveret i Thisted 1. Novb og adresseret til P. Breinholt, boende hos H. Bendzen, Husum. Det lyder således: Ingen Liebhavere til Doverodde, købt Borbergs og Nørbos Stude; Christian købt Vestervigkloster, Andre Folk urimelige Priser. Husk Ingwersen på Østkanten. Alt vel hjemme. Neergård sign. / Meyer. Afsenderen var i mange År P. Breinholts Compagnon. Det var Proprietær, senere Kammerråd Neergård til Dovergård. Han har sikkert måttet sende ridende Stafet de 4 Mil til nærmeste Telegrafstation i Thisted. Studehandlere, ja, også deres Drivere, der fra de afsides liggende Egne således kom til de store Handelsbyer, fik af Venner og Bekendte ofte Anmodning om at købe et eller andet, som Ure, Piber, Klæde, Tobak el. lign, til dem, og faldt det godt ud, udviklede der sig en hel lille Handel dermed. I en Lommebog af P. B.s er der et Regnskab på 5 Piber til 19 Rbdl. 5 Mk. 14 Sk. Til År 1865 måtte Studene jo gå den lange Vej. Poul Breinholt kørte eller red. I lang Tid havde de en broget Hest, der trak ham til Husum mange Gange. Da den brogede blev for gammel, lod han den skyde og begrave lige udenfor Gården; den skulde ikke slagtes. Han var i det hele taget god mod Dyrene. Man sagde, at der kun var én i hele Thy, der kørte langsommere end ham, og det var hans Karl. Om Foråret, når Studene skulde af Sted, blev de slupne løse ude i Gården nogle Gange for at vænne sig til Turen. Da var der Fest, særlig for Børnene, der blev sat til at møde Studene i Portene. Studene var helt vilde og spillede ordentlig rundt mellem hinanden. En af hans Drivere fortæller, at hele Flokken eller en Del af den undertiden blev trukket det første Stykke Vej. En Dag efter endt Lufttur blev de drevne ud af Gården, fulgte på Vej den første halve eller hele Mil af flere af Karlene. Så snart de var faldne til Ro, drog de egentlige Drivere af Sted med dem.

4 De dreves i løsgående Flokke på Stk. af 2-3 Drivere. Naturligvis led de meget på den lange Vandring, der ofte blev Mil og medtog 8-12 Dage. C. Nicolajsen, Helligsø, fortæller: Da jeg var 9 År (1860), kom jeg til Boddum Bisgård og skulde vogte ( vutte ) Stude. De gik løse det meste af Sommeren og kom ind i et Lukke om Natten, men vi måtte ikke gå fra dem, inden de lå ned allesammen. Det var en Forsmag på Driverlivet. Der var jeg så i 3 Somre. Der var 44 Stk. og det var en almindelig Drifts Størrelse til 2 Mand. De kom til Husum i Oktober og Vinterholdet i April. De kom af Sted om Eftermiddagen og lå så ved Thybjerg første Nat. De to Drivere skiftedes til at våge ved dem hveranden Nat. Vi Drenge var med til Thybjerg. Særlig om Foråret var den bratte Overgang fra Måneders Stilleståen i den varme Stald til lange Marcher og Ophold ude i al Slags Vejr både Dag og Nat næsten barbarisk. Desuden var Ernæringen som oftest meget tarvelig; den indskrænkede sig som oftest til 8 Pd. simpelt Hø til hver Stud pr. Døgn. Som Følge deraf var de ved Afmarchen næsten fede Stude ved Ankomsten til Husum næsten ikke til at genkende; men Køberne vidste af lang Erfaring, at de medtagne Dyr i forbavsende kort Tid vilde genvinde deres tabte Huld på de kraftige Marskenge, og til Efteråret kunde de fuldt fede sendes til Hamborgmarkedet. Hr. Konsul Breinholt, R. af D. p. p, Esbjerg, hvem disse Oplysninger i det allervæsentligste skyldes, meddeler også, at der var 3 Drivveje: En vestlig, udgående fra Holstebro, en mellemste, udgående fra Viborg og en østlig, der havde Ålborg til Udgangspunkt. Kun den vestlige og den midterste anføres her, da de begge delvis benyttedes af P. Breinholts Drivere. Den vestlige betegnes ved Navnene: Holstebro, Agerfeld Kro, Hanning Hedegård, der også havde Kro, Brosbøl Kro, Blaksmark, Øllufvad, Kikkenborg, det nuværende Bramminge, Gredstedbro, Vesterbæk, Ulvemølle, Sølsted, S. Løgum, Glasse Kro, Læk, Soholmbro, Drelsdorf el. Harrested Kro, Husum. Den midterste udgik fra Skive el. Viborg og førte gennem Hagebro, Snejbjerg v. Herning, Juliingsholm v. Sønder Omme, Foldingbro, Lintrup, Arild Skov, Løgumkloster og Glasse Kro, hvor den forener sig med den vestre Drivvej, altså over Læk til Husum. C. Nicolajsen skriver: Da jeg kom med som Driver, lå vi første Nat ved Thybjerg, og drog så næste Dag til Oddesund, hvor det undertiden var slemt at komme over. Jeg har engang ligget der 4 Dage for Storm. Der var 12 Stude i den ene Færge og 16 i den anden. Fra Oddesund kom vi til Tagård i Humlum, Overgård i Naur og så gennem Holstebro til Agerfeld Kro. Herfra tog nogle med Hedevejen mod Sydøst og nogle med Landevejen. Med Hedevejen kom jeg de første Gange. Fra Agerfeld gik det gennem Sønder Felding til Sønder Omme o. s. v. Her er de altså komne ud på den midterste Drivvej og har fulgt den til Glasse Kro, hvor de, som han skriver, mødtes med dem, der var gåede ad Landevejen, og netop havde fulgt den omtalte vestlige Vej. Fra Glasse Kro følges hele Flokken ad til Husum. Skulde Studene til Itzehoe, fulgtes de samme Veje; men der fortsættes så over Oversø, Helligbæk, Lille Dannevirke og Hohenwedstedt ned til denne By. Marchens Hastighed var i Regelen 3 Mil daglig om Foråret, 4-5 Mil om Efteråret. I Foldingbro kunde der ikke så sjældent være Stude på en Gang. I godt Vejr lagde de sig gerne tæt sammen; men i dårligt Vejr var de tidt urolige og blandedes ofte sammen, så det var vanskeligt for Driverne at få dem skilt ad. Selvfølgelig var Studene tydeligt mærkede: Ullerupgårds med et stort U, Nørhågårds med NH o. s. fr. Meget sjældent blev Kreaturer borte, og når Flokkene dreves sammen, kendte Dyrene hinanden, og blev én borte fra Flokken, skulde den nok se at komme tilbage til sit eget Parti igen. Af et Regnskab blandt P. Breinholts efterladte Papirer ses det, at for 54 Stude fra Ørum, som skal leveres Phenningsmeister Hønch i Tønning, er Udgiften pr. Nat både for de 2 Drivere og Studene 1 Rdl. 2 Mk., der er det almindelige, op til 2 Rdl. 4 Mk. 2 Sk., som C.

5 Lorentzen i Kronenbourg har taget for 2 Manne a 3 Mk. og 54 Stude a3 Sk. Samme Regnskab viser udmærket, hvilken Vej man er taget med Studene, og endelig ses det, at hele Turen har varet 14 Dage, nemlig fra 27 / 9-10 / 10. En Morsomhed findes i Regnskabet, idet der er betalt Skadeserstatning til H. Sørensen i Houborg, fordi Studene har grættet på hans Boghvedemark; det blev 6 Sk. pr. Stud, i alt 3 Rdl. 2 Mk. 4 Sk. Ved Sundet fik Karlene 1 Mk. i Drikkepenge. I Regnskabsbogen kvitteredes i hver Kro for den udlagte Betaling, og så vel Nord som Syd for den senere Grænse brugtes dansk Mønt den Gang. Fra Ydby og til Husum er der jo c. 40 Mil - skriver C. N. - det har jeg drevet i 12 Dage; men jeg har også haft 26; så kunde vi jo ligge over, hvor det var godt at være. Med Hensyn til Dagløn fik vi 4 Mk., og da der kom Møntforandring, havde vi 1 Kr. 50 Øre foruden Kosten, som Købmanden gav 2 Mk. 4 Sk. og siden 1 Kr. for. Syd for Grænsen gav vi i Rm. 50 Pf. og siden 2 Rm. for Kosten. For Studene betaltes 4 Sk. pr. Stk. og siden Øre; i Slesvig var det 20 a 30 Pf. Der var jo megen Forskel på Kosten de forskellige Steder. Vi fik Kaffe og Smørrebrød om Morgenen, 2 Melmader med og en Flaske med Brændevin; den var af forskellig Størrelse; jeg havde en Bramaflaske med 3 Snapse; men nogle havde dem 4 Gange så store. Når vi så kom til Logi igen, fik vi Kaffe om Eftermiddagen og Middagsmad om Aftenen. At vi havde mange gode Dage kan ikke nægtes; men at stå ude en Nat i Regn var ikke morsomt. Jeg har engang - det var ved Sølsted - stået ude fra Aften til Morgen, og da sneede det hele Tiden. Vi måtte så binde Studene ind. Der var ¾ Al. Sne på jævn Mark; men om Foråret, når Studene var solgt, og vi leverede dem tide i Eiderstedt, da var det fornøjeligt at drive dem de 3-4 Mil derud. Også når Studene ikke blev solgt, fordi Markedet gik dårligt, og vi af den Grund måtte ligge over i Husum en 8-14 Dage, havde vi det godt. Studene gik enten i Fenner, og vi behøvede ikke at våge med dem, eller også kom de i Stald, hvad der jo altid var Tilfældet om Foråret, og vi var 2 Mand om at passe ca. 40 Stude Det var jo et sandt Driverliv. Vi levede desuden udmærket i Husum. Jeg har også været med at drive Nord på. Stokholm og Buch, Vestervig Overgård, købte undertiden Kvier i Tønder, som vi drev til Ribe. Derfra kom de med Tog til Struer og Damper til Doverodde. Det var store Dyr, der kunde veje fra Pund, når de blev fede hørte Drivningen op; thi da kom Jernbanerne. P. Breinholt var klar over, at Fragten med Jernbane blev billigere, og han blev nu Lederen af Handelen med næsten alle Kreaturer fra Thy, Mors og Salling. Han sørgede nemlig for hele Transporten. Han fragtede Brødrene Pedersens Dampskibe til at samle Stude fra Thisted, Doverodde og Nykøbing til Struer; derfra med Bane til Århus og med Damper til Flensborg. Det varede dog kun 1 År blev der Bane fra Fredericia til Flensborg, og så var Kreaturerne kun med Damper mellem Århus og Fredericia. Endelig 1868 kom Banen helt igennem, og nu kunde P. Breinholts Ekstratog køre helt fra Struer til Husum. I Husum stod Markedet på Kampen, en stor inddiget Plads Nord for Byen med Rum til c ,000 Stude. Den var 14 Tdr. Land stor og stødte op til Husums nordligste Gade, Neustadt, der næsten kun bestod af store Gæstgivergårde med vældig Staldplads til Kreaturer. P. B. boede altid hos en Gæstgiver H. Bendzen, hvor Fortouget var så bredt, at der kunde stå en Række Stude uden at genere Gadens Færdsel. Disse Jernbanetransporter var et besværligt Arbejde for P. Breinholt; men han klarede det udmærket. De mange Gårdes Kreaturer samledes i rette Tid og på rette Sted, og det var derfor ikke underligt, at han senere, da Det forenede Dampskibsselskab begyndte Englandsfarten fra Esbjerg, blev dette Selskabs Repræsentant i denne By og fik Tilsyn med både Stalde og Skibe samt i det Hele at varetage Selskabets Interesser. Ingen passede bedre til denne Stilling end P. Breinholt. Han passede Arbejdet godt. Ikke alene sørgede han for Studene i Esbjerg på udmærket Måde, men han rejste også rundt for at få Folk til at fede, hvad det jo nu gjaldt om. 24. juni 1875 gik Riberhus første Gang fra Esbjerg til England med Fedekvæg. Mandag Morgen rejste han så hjemmefra, ekspederede Kreaturerne Tirsdag og Onsdag, var om Torsdagen på Færde rundt til de store Gårde for at få dem til at gå over til Fedning; de store Gårdes Ejere måtte jo i dette Stykke være Foregangsmænd, og kom så Lørdag Aften hjem til Boddum Bisgård igen. Han var desuden Sognerådsformand. Han kunde anbefale Fedning som ingen anden; thi foruden at passe sin Magerhandel havde han allerede i mange År fedet hjemme på sin egen Gård. Det ærgrede ham, at Marskbønderne fik mere i Græspenge for ½ Års Græsning end Danskerne for at have Studene i 4-5 År, og han havde allerede flere År forud prøvet at sende Fedekvæg med en lejet Damper Jylland gennem Agger Kanalen til England og senere en anden Damper med 84 Kreaturer over Ålborg til samme Bestemmelsessted. For Resten gik Fedekvæget fra Thy og Mors vistnok via Tønning til England. I al Fald foreligger der en Regning fra J. Hønch & Co. i London over en Ladning Får ankomne fra Tønning. For at forbedre Besætningen indførte P Breinholt Korthornskvæget fra England. En 6-8 Medlemmer af Familien Breinholt rejste både 1869 og 1872 el. 74 til England og købte både Køer og Tyre. I Boddum Bisgård holdtes indbyrdes Auktion over dem, og da P. B. 1876, den 27. August, flyttede til Esbjerg havde han et Par mægtige, store, fede Køer af denne Race med sig. De vakte almindelig Beundring. Når Breinholt og hans Slægt indførte denne Race, var det sikkert, fordi de havde set så gode Resultater af at fede den Slags Dyr nede i Eiderstedt og Ditmarsken, hvor man allerede den Gang havde begyndt; idet der i 50erne var etableret en

6 Dampskibsrute mellem Tønning og England. Denne Import af Korthornskvæg blev Begyndelsen til den Indførsel, Udbredelse og Udvikling af Korthornsracen, der fik en så kolossal heldbringende og indtægtsgivende Betydning for Kreaturbesætningerne i Danmark, særligt i Jylland. Det er måske P. Breinholts og hans Slægts største Dåd. Det var ikke sært, at P. Breinholt blev Det forenede Dampskibsselskab s Repræsentant i Esbjerg. Skibsreder Paul Pedersen, der den Gang havde sine egne Skibe, men senere gik ind i De forenede, gav ham den Anbefaling, at der i hele Jylland ingen var, der egnede sig bedre til denne Stilling end P. Breinholt. Rejse derned ugentlig kunde han dog ikke holde ud til, og derfor måtte han forlade Thy, hvilket som nævnt skete Han havde da boet 30 År i Boddum, og det var ingen lystelig Forandring, han gik ind til. Hans Familie talte 9 Personer, og han måtte i Esbjerg nøjes med en Lejlighed på 3 Værelser samt Kvistkamre på Loftet og Pigekammer i Kælderen. Det var noget andet end det rummelige Stuehus i Boddum Bisgård byggede han eget Hus og boede der til sin Død. Den Gang havde Esbjerg vel c Indvånere. Han var imidlertid vant til at leve tarveligt; han var ked af det, når en Tændstik ikke kunde slå til til at tænde 2 Lamper med, og når han skulde give mere end 5 Øre pr. Pund Fisk; men det forhindrede ikke, at han jo godt kunde låne en Mand, som det kneb for, 100 Kr. uden Udsigt for at få dem tilbage, og han anvendte Tusinder, når det gjaldt Esbjergs Vel. Tab havde han ikke sjældent; det største havde han ved en Nabo, som han havde lånt meget. Han blev derfor aldrig nogen særlig rig Mand. I Esbjerg tog han sig af Fiskeri, Bankvæsen, 1892 blev han Fmd. i Bankrådet, og Kirkebygningen. Der var jo ingen Kirke, da han kom til Esbjerg; men Pastor Kemp, Skibsbygger Dahl og P. B. fik en Kirke bygget, og 1887 blev den indviet. Da lyste P. Breinholts Ansigt af Glæde, den Gang han og hans velsignede Hustru så den Kristusfigur rejst på Alteret, som de havde skænket. Den 27. Januar 1888 hædredes han med Ridderkorset. Fire År før solgte han Boddum Bisgård til den også som Handelsmand bekendte Niels Buch; men da denne fortrød Købet, overtog P. B. igen Gården Endelig solgte han den til L. Bruhn for 80,000 Kr. uden Besætning havde han den store Sorg at miste sin kære Hustru. Selv døde han 22. Juli Ved hans Jordefærd udtalte Pastor Kemp: Han var en Mand med et trofast Hjerte, den samme overfor Fattigfolk som mellem rige og højbårne, en ydmyg Mand overfor sin Gud. Kilder: Konsul C. Breinholtz Manuskript. Den Breinholtske Stamtavle. Gustav Madsen: Studehandelen i Danmark. C. Nicolajsens Brev. (Historisk Årbog for Thisted amt 1921, side )

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus. Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse.

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse. Cykelferie August 2016 Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse. Jeg siger gerne for sjov at jeg er medlem

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Nr.4. april. 2015. Kl. 14.00. Kl. 16.00. Kl. 19.00. Kl. 19.00. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Nr.4. april. 2015. Kl. 14.00. Kl. 16.00. Kl. 19.00. Kl. 19.00. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.4. april. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 29. marts Palmesøndag Kl. 10.30 Birgit Lundholm, Onsdag den 1. april Kirkevært i kirken Kl.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere