En Foregangsmand i Thy. Ved Lærer A. Christensen, Harring.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En Foregangsmand i Thy. Ved Lærer A. Christensen, Harring."

Transkript

1 En Foregangsmand i Thy. Ved Lærer A. Christensen, Harring. Man har kaldt Studehandelen for Danmarks Guldgrube, og det er et udmærket Navn, ikke mindst for Thylands Vedkommende. Allerede i det 9. Årh. var dette Erhverv meget betydeligt, omend Hestehandelen indtil År 1300 var den vigtigste Indtægtskilde for Landbruget. Studehandelen har ikke til enhver Tid været lige indbringende; der er særlig 3 gode Perioder, nemlig fra År , fra og fra I den 1ste Periode er Hansestæderne, med Lübech som mest betydende Markedsplads, særlig Aftager af Studene; men fra 1507 sker der et Omslag. Hollænderne møder på Markederne i Ribe og køber op. Desuden rejser de fra Gård til Gård og køber hos Adelsmændene, der jo den Gang sad inde med de privilegerede Staldgårde. Bonden kunde nok opdrætte Stude; men kun Adelen og enkelte Borgere havde Eneret til at fede når Udførselen sit Højdepunkt, og da solgtes der op mod 100,000 Stk. eller et lignende Antal, som i udførtes årlig. Etatsråd Tang på Nørre Vosborg holdt 1849 et Foredrag i København, i hvilket han anbefalede Eksport pr. Dampskib, og han oplyste ved den Lejlighed, at Hollænderne udførte Studene fra Ringkøbing, Hjerting og særlig Ribe pr. Sejlskib. Studene blev pakkede ned i Lasten og stuvede tæt sammen med Bjælker under Bugen, og Røgteren måtte så krybe hen under dem, når de skulde have deres Æg. De fik nemlig Æg, der blev stukne ned i Halsen på dem, og det var deres eneste Føde. - Det var dog sjældent, at et Dyr omkom. Tangs Bedstefader havde selv været med og aldrig beklaget sig over Tab på den Måde. Herregårdene havde altså Staldret, som det hed, og det har nok ikke altid været morsomt for de fine Herremænd at beværte de hollandske Opkøbere; men de måtte jo vise sig fra den elskværdigste Side, hvis de ikke vilde risikere, at Studehandlerne drog forbi deres Gårde i Fremtiden. At Hollænderne fik Smag på det jydske Studekød, var ikke mærkeligt. Datidens kortbenede, sortbrogede, glatte Race havde den Egenskab, at Fedtet ligesom dannede tynde Lag mellem Muskellagene, hvad der gjorde Kødet ualmindelig lækkert i Modsætning til de Racer, der udmærkede sig ved et tykt Lag Spæk uden over et tørt og seigt Muskellag. De hollandske Landmænd havde længe været kede af Konkurrencen; der blev lagt Indførselstold på Studene, og 1770 blev Indførselen helt forbudt. Det var vel atter en Følge af, at Udførselstolden allerede 1718 var bleven betydelig forhøjet herhjemme. Hundrede År senere gentog Hollændernes Agrar - politik sig; men da var det Tyskland, der forbød Indførselen af dansk Fedekvæg. Bonden fik 1701 Tilladelse til at udføre magre Stude. Tolden var den samme som for fede, og Smugleri ved Landgrænsen fandt derfor meget ofte Sted; men en Mager handel af ret stor Betydning kom dog i Gang, men den tabte sig omkring Staldgårdenes Eneret ophævedes 1788; men da man i 1818 begyndte så småt med Vandmejerier, gik Studehandelen meget tilbage. Oprindelig var der 400 Staldgårde. Ved det l9de Århundredes Begyndelse var der kun Halvdelen, og efter Statsbankerotten 1813 varede det hele 7 År, før man kom på ret Køl igen. Mange Staldgårde vedblev dog at være Studegårde, og de Studehandlere, der handlede med disse Gårdes hele Besætninger fra 1820 til hen i 80erne, er det netop, vi her skal beskæftige os med; thi en af Kongerne blandt dem er nemlig vor Foregangsmand her i Thy. Hans Navn er vel kendt; han hed nemlig: Poul Breinholt. Mænd af Slægten Breinholt er i det hele taget Foregangsmænd med Hensyn til Kvæghandelen, og en Mængde af dem fortjener på dette Område Kongenavn; der bliver endda Plads til en hel Del Prinser af samme Slægt. Landstingsmand, Etatsråd Breinholt til Rysensten skriver: Næsten alle Slægtens Medlemmer er inkarnerede Studehandlere. Ligesom Landbruget i Nutiden er optaget af Ko- og Svinehold, af Andelsmejerier og Andelsslagterier, således drejede alt sig for et Par Menneskealdre siden næsten kun om Stude; de var Hovedgenstand for alle Samtaler; det var dem, der bar Landbruget, og selv Byfolk og Embedsmænd måtte følge Strømmen, om de end i deres Hjerte foragtede denne Studesnak. Studene udførtes dels som magre, dels som halvfede - de såkaldte Staldstude - til Hertugdømmerne, hvor de Forår og Efterår solgtes på Markederne i Husum og Itzehoe. - Husummarkederne i April-Maj og i Oktober bestemte nærmest Priserne, der gjaldt det følgende Halvår. Studene købtes altid på langt Hold, ofte et halvt og ikke sjældent et helt År forud for Leveringen. - Det var en Handel, der var baseret på en ganske mærkelig gensidig Tillid, køberen måtte stole på Sælgerens Ærlighed med Hensyn til Fodring og Behandling af Dyrene, og Sælgeren måtte i samme Grad stole på Køberens Ærlighed, idet Sælgeren leverede sine Stude på Kredit til efter Husummarkedernes Tilendebringelse og som Regel ikke modtog en eneste Skilling for de af ham leverede Stude, der dog ofte for et Parti Staldstude kunde løbe op til både 5 og 10,000 Kr. Denne

2 tillidsfulde Kreditgivning var så almindelig, at der under Handelen, hvor man tingede og pruttede om hver en Daler, aldrig nævnte noget om Betalingstiden, idet denne på Forhånd stiltiende betragtedes først at indtræde, når Køberen havde solgt Studene, og så meget mærkeligere var denne Kreditgivning, som det ikke sjældent var Sælgeren bekendt, at Køberen langt fra var så formuende, at han kunde dække et ved Markedet opstået større Tab, men man stolede blindt på, at han i hvert Fald vilde aflevere hver Skilling, han havde fået i Behold på Salget og trøstede sig med, at han ad Åre vilde have bedre Held med sig. Tilliden blev sjælden, ja, vistnok aldrig skuffet i Vestjylland, hvad der forøvrigt turde være ret betegnende for den så ofte hånede Studeprangermoral. Benævnelsen Pranger hører for Resten slet ikke hjemme i den Forbindelse. En Mand, der handlede med Stude i Flokkevis, kaldte man altid en Studehandler, og han hørte og hører endnu til de mest velkomne Gæster, både hos Bonde og Herremand. Man bød ham med Glæde det bedste, Huset formåede, ja, selv det, som Landmanden er mest nænsom over, nemlig sin Befordring, har man, når mine egne Heste var udasede og trængte til Hvile, utallige Gange tilbudt og ydet mig. Handelen med Stude skete altid pr. Par og altid i Courant Dalere. Betalingen i Sølv! P. Breinholdt vekslede i Regelen i Flensborg. Gamle P. Ingwersen i Wiuf delte det 19. Århundrede i 3 Handelsperioder. For 1840 var Handelen nedadgående, og Studenes Antal svandt ind til 30-40,000, og så var de endda 4-5 År gamle. I Begyndelsen kom Marskbønderne selv og købte Studene, men senere blev de helt borte. En ret betydelig Del købtes på de store Markeder, hvoraf Holstebro var langt det største og varede i flere Dage. Viborg Marked var også stort, og særlig kom der mange Plovstude fra Himmerland. Også i Horsens, Varde og særlig Ribe var der betydelige Markeder. På Markedet i Itzehoe var der ikke sjældent 15,000 Stude til Marked, og i Husum kunde Tallet nå 14,000, og Markedet varede i 2 Måneder, April-Maj hver Torsdag. 2. og 3. Torsdag i Oktober var dog Hovedmarkederne, men stod dog langt tilbage for Forårsmarkederne. Den anden Periode varer fra 1840 til omkr Handelen var stærk stigende, men de tørre Somre gav Handelen et Sæt. Kær Herred leverede disse År en fortrinlig Stud. Den var grå af Lød med hvidt Hoved og en hvid Stribe ned over Ryggen. Himmerlands Studegårde leverede Dyr, der var store, uden Fedt og i Regelen Plovstude; men ingen kunde måle sig med Studene i Thy og på Mors. Af Studegårde på denne Ø skal nævnes Ullerup, Nandrup, Damsgård og Blidstrup, i Thy Ullerupgård, Vestervigkloster og Boddum Bisgård. De bedste Studegårde på Salling var: Jungetgård, Gunderslevkloster, Hegnet og Spøttrup og i Harsyssel: Ryssensten, Sdr. Vinkel, Kabbel, Landting og Rydhave i Ginding Herred; Handbjerg- Hougård og Volstrup i Hjerm Herred; Nørre Vosborg, Pallesbjerg og Ebbensgård i Ulfborg Herred. Hver af de 3 Perioder har sine udprægede Studehandlere; men her skal vi særlig beskæftige os med forannævnte P. Breinholt til Boddum Bisgård i Thy. Hans Slægt stammer fra Gården Breinholt i Humlum Sogn Nord for Struer. Det var en gammel Studegård, og den ejedes af Slægten i halvandet Hundrede År. Stamfaderen hed Christen Jensen, men blev kaldt Breinholt efter Gården, og han havde en Dattersøn, Jens Breinholt, der blev Ejer af Gården og giftede sig med Karen Stockholm. Deres ældste Søn hed Christen Breinholt og kom i en Alder af kun 18 År til Damsgård på Mors som Ejer. Han fik den ved Auktion 1813, og den kostede 68,000 Rdl., som ifølge Forordning af 2. Maj s. År blev omskreven til 16,000 Rdl. Han var gift med Mette Kirstine Strandbygård fra Dejbjerg, og de havde 6 Børn, af hvilke den yngste, Jørgen, arvede Damsgård; den ældste, Jens Breinholt, kom til Vestervigkloster, som han købte i Fælling med Niels Juelsby Stockholm, der var gift med hans ældste Søster. En yngre Søster blev gift med Proprietær Ingwersen til Hegnet, og en tredie Søn, Niels, fik Spøttrup på Salling. J. Breinholt og N. Stokholm fik Vestervigkloster 1835; den første var da 20, den anden c. 27 År gammel. Klosteret var grundlagt c og indviet til St. Thøger, Vendsyssels Skytshelgen. I mange År var det et kongeligt Len og ejedes fra af den adelige Familie Moldrup. De to Svogre gav 30,000 Rdl. for hele Herligheden, og Ejendommen deltes i to Gårde: Vestervig Neder- og Vestervig Overgård. J. Breinholt fik den første og blev siden gift med et Søskendebarn til N. Stokholm. Hun hed Karen Stokholm og var fra Kabbel ved Lemvig. N. J. Stokholm fik Vestervig Overgård. Christen Breinholt til Damsgård havde endnu en Søn; det næstyngste Barn i Rækken. Det var netop Poul Stokholm Breinholt. Født 23. August 1825 fik han sin Skolegang hos den gamle Degn i Outrup, der åbenbart ikke har været nogen Regnemester; thi når hans Elever kom til Tal over 1000, sagde han altid til dem: Ja, Tal over 1000 kaldes jo en Million; men det skal I ikke bryde Jer om, lille Børn, for det er noget I aldrig får Brug for. P. Breinholt blev da ikke heller stærk i at regne på Tavle eller Papir, men han regnede desto bedre i Hovedet, og han fik endda med adskilligt højere Tal at gøre end Tusinde. Læsning var ikke heller hans stærke Side. Der er kun en Bog, han vides at have læst helt ud, nemlig Robinson Crusoe ; men han kom tidlig ud at se sig om, og 14 År gammel var han med at drive store Flokke at magre Stude til Markedet i Husum, og Faderen lod ham blive der et Års Tid, for at han kunde lære at forstå og udtrykke sig på Tysk. Han boede hos en rig Marskbonde ved Navn Harring, der ejede en Gård lige uden for Husum, og Harrings Efterkommere var også mindst i 2 Generationer i Danmark at lære Dansk.

3 Husum hørte den Gang til Danmark, men der var mange tysksindede Mænd i Byen, og Drengene i den Skole, han søgte, råbte tidt Hannemann efter ham; det var den Gang et yndet Skældsord mod de Danske. Efter Hjemkomsten som l5årig Ungersvend begyndte Poul Breinholt straks Handelen. Først handlede han med Gæs. De købtes i Thy, på Mors og i Salling og dreves i store Flokke Syd på fra Sogn til Sogn. I Slutningen af August eller Begyndelsen af September samledes de. I Ydby, hvortil Flokkene stævnede fra alle Sider, kunde der være flere Hundrede på én Gang, og Flokken forøgedes stadig gennem Thyholm. Når de først havde tilbagelagt en halv Mils Vej, gik de meget adstadige; men det tog Tid at få dem over Oddesund; de måtte svømme over, og Både med Mandskab passede på til begge Sider. Fra Pinen gik så Turen ned gennem Jylland. Undervejs solgtes, hvad der kunde sælges med Fordel til Stubbegræsning og senere til fuld Fedning. En Mængde gik til Århus- og Horsensegnen, nogle til Vejle og Fyn og andre til Sønderjylland. Opkøberne var gerne med, i alle Tilfælde en Del af Vejen, hvis de da ikke havde solgt til bestemte Modtagere. Engang var Poul Breinholt med til Vejle, så blev han ked deraf og lod Driverne sælge Resten. Han må have drevet denne Handel længe; thi 1853 ønsker Proprietær Ingwersen, Wiuf, pr. Brev, dateret 9. August, 300 Stk. gode Gæs af ham. Blev en Gås træt, måtte den bæres; kom de så forbi tøjrede Gæs, tog de uden videre en af dem og satte den trætte i Stedet. P. B. fik en mager Gås, der kunde holde ud at gå, og Bondemanden en større og federe i Stedet, så ingen havde noget imod et sådant Bytte. Også Svin opkøbtes, dog særlig på Mors, og det var ingen let Opgave at drive disse Dyr til Markederne i Tønder, Læk eller Husum. Der skulde både Forstand og Tålmodighed til denne Handel, der for Resten hørte op omkring 50erne. Fra udførtes mange Fedesvin til Tyskland; men da lukkede Tyskerne for Indførselen. I øvrigt tog Bygningen af Svineslagterier i disse År vældig Fart. Det første Andelsslagteri byggedes i Horsens 1886; det andet i Esbjerg Det var dog særlig Studehandelen, der blev Poul Breinholts vigtigste Gerning, og som tog det meste af hans Interesse, skønt han passede sin store Gård ganske fortrinlig. Boddum Bisgård betyder Boddum Bispegård; den havde tidligere tilhørt de Børglum Bisper og bestod af en Strimmel Land langs med Limfjorden på c. 1 / 4 Mils Længde. Den havde 26 Tdr. Hartkorn og et Tilliggende af 290 Tdr. Land ganske fortrinlig Jord, så man ser, der var nok at gøre. Handelen med Stude medførte idelige Rejser, ikke blot i Thy, men også på Mors, hvor han købte flere Gårdes Stude, ofte mange År i Træk fra den samme Gård. Han måtte desuden holde sig a jour med alle forefaldende Handeler, og hvert År måtte han 4, 6 a 8 Uger om Foråret og 2 a 3 Uger om Efteråret til Husum, Itzehoe o. s. v.; men hans udmærkede Hustru klarede Sagerne stolt derhjemme. Ved Købet af Gården blev han nemlig Nabo til Sognepræsten for Boddum-Ydby Christian Brandt Carstensen ( ), der var Søn af den Provst Carstensen i Thisted, der er kendt fra Kolds Historie. Denne Præstemand drev selv sin Avling, på 9 Tdr. Hartkorn, så godt, at det var bleven anbefalet B. at tage ham til Mønster. Hans Datter, Birgitte Gjø Carstensen, blev 19 År gl. P. Breinholts Hustru, og det blev et såre lykkeligt Ægtepar, til hvilket både de 11 Børn og de mange Tjenestefolk var knyttet med inderligt Venskabsbånd. En Avlskarl havde de i 10 År, en Kokkepige i 14 År, Røgteren endnu længere. En Barnepige tjente 7 År hos dem i Thy og kom senere til dem i Esbjerg, hvor hun døde. Fru B. vilde have sine Børn godt oplært, og derfor søgte de Realskolen i Thisted. Det er interessant at læse et Telegram, indleveret i Thisted 1. Novb og adresseret til P. Breinholt, boende hos H. Bendzen, Husum. Det lyder således: Ingen Liebhavere til Doverodde, købt Borbergs og Nørbos Stude; Christian købt Vestervigkloster, Andre Folk urimelige Priser. Husk Ingwersen på Østkanten. Alt vel hjemme. Neergård sign. / Meyer. Afsenderen var i mange År P. Breinholts Compagnon. Det var Proprietær, senere Kammerråd Neergård til Dovergård. Han har sikkert måttet sende ridende Stafet de 4 Mil til nærmeste Telegrafstation i Thisted. Studehandlere, ja, også deres Drivere, der fra de afsides liggende Egne således kom til de store Handelsbyer, fik af Venner og Bekendte ofte Anmodning om at købe et eller andet, som Ure, Piber, Klæde, Tobak el. lign, til dem, og faldt det godt ud, udviklede der sig en hel lille Handel dermed. I en Lommebog af P. B.s er der et Regnskab på 5 Piber til 19 Rbdl. 5 Mk. 14 Sk. Til År 1865 måtte Studene jo gå den lange Vej. Poul Breinholt kørte eller red. I lang Tid havde de en broget Hest, der trak ham til Husum mange Gange. Da den brogede blev for gammel, lod han den skyde og begrave lige udenfor Gården; den skulde ikke slagtes. Han var i det hele taget god mod Dyrene. Man sagde, at der kun var én i hele Thy, der kørte langsommere end ham, og det var hans Karl. Om Foråret, når Studene skulde af Sted, blev de slupne løse ude i Gården nogle Gange for at vænne sig til Turen. Da var der Fest, særlig for Børnene, der blev sat til at møde Studene i Portene. Studene var helt vilde og spillede ordentlig rundt mellem hinanden. En af hans Drivere fortæller, at hele Flokken eller en Del af den undertiden blev trukket det første Stykke Vej. En Dag efter endt Lufttur blev de drevne ud af Gården, fulgte på Vej den første halve eller hele Mil af flere af Karlene. Så snart de var faldne til Ro, drog de egentlige Drivere af Sted med dem.

4 De dreves i løsgående Flokke på Stk. af 2-3 Drivere. Naturligvis led de meget på den lange Vandring, der ofte blev Mil og medtog 8-12 Dage. C. Nicolajsen, Helligsø, fortæller: Da jeg var 9 År (1860), kom jeg til Boddum Bisgård og skulde vogte ( vutte ) Stude. De gik løse det meste af Sommeren og kom ind i et Lukke om Natten, men vi måtte ikke gå fra dem, inden de lå ned allesammen. Det var en Forsmag på Driverlivet. Der var jeg så i 3 Somre. Der var 44 Stk. og det var en almindelig Drifts Størrelse til 2 Mand. De kom til Husum i Oktober og Vinterholdet i April. De kom af Sted om Eftermiddagen og lå så ved Thybjerg første Nat. De to Drivere skiftedes til at våge ved dem hveranden Nat. Vi Drenge var med til Thybjerg. Særlig om Foråret var den bratte Overgang fra Måneders Stilleståen i den varme Stald til lange Marcher og Ophold ude i al Slags Vejr både Dag og Nat næsten barbarisk. Desuden var Ernæringen som oftest meget tarvelig; den indskrænkede sig som oftest til 8 Pd. simpelt Hø til hver Stud pr. Døgn. Som Følge deraf var de ved Afmarchen næsten fede Stude ved Ankomsten til Husum næsten ikke til at genkende; men Køberne vidste af lang Erfaring, at de medtagne Dyr i forbavsende kort Tid vilde genvinde deres tabte Huld på de kraftige Marskenge, og til Efteråret kunde de fuldt fede sendes til Hamborgmarkedet. Hr. Konsul Breinholt, R. af D. p. p, Esbjerg, hvem disse Oplysninger i det allervæsentligste skyldes, meddeler også, at der var 3 Drivveje: En vestlig, udgående fra Holstebro, en mellemste, udgående fra Viborg og en østlig, der havde Ålborg til Udgangspunkt. Kun den vestlige og den midterste anføres her, da de begge delvis benyttedes af P. Breinholts Drivere. Den vestlige betegnes ved Navnene: Holstebro, Agerfeld Kro, Hanning Hedegård, der også havde Kro, Brosbøl Kro, Blaksmark, Øllufvad, Kikkenborg, det nuværende Bramminge, Gredstedbro, Vesterbæk, Ulvemølle, Sølsted, S. Løgum, Glasse Kro, Læk, Soholmbro, Drelsdorf el. Harrested Kro, Husum. Den midterste udgik fra Skive el. Viborg og førte gennem Hagebro, Snejbjerg v. Herning, Juliingsholm v. Sønder Omme, Foldingbro, Lintrup, Arild Skov, Løgumkloster og Glasse Kro, hvor den forener sig med den vestre Drivvej, altså over Læk til Husum. C. Nicolajsen skriver: Da jeg kom med som Driver, lå vi første Nat ved Thybjerg, og drog så næste Dag til Oddesund, hvor det undertiden var slemt at komme over. Jeg har engang ligget der 4 Dage for Storm. Der var 12 Stude i den ene Færge og 16 i den anden. Fra Oddesund kom vi til Tagård i Humlum, Overgård i Naur og så gennem Holstebro til Agerfeld Kro. Herfra tog nogle med Hedevejen mod Sydøst og nogle med Landevejen. Med Hedevejen kom jeg de første Gange. Fra Agerfeld gik det gennem Sønder Felding til Sønder Omme o. s. v. Her er de altså komne ud på den midterste Drivvej og har fulgt den til Glasse Kro, hvor de, som han skriver, mødtes med dem, der var gåede ad Landevejen, og netop havde fulgt den omtalte vestlige Vej. Fra Glasse Kro følges hele Flokken ad til Husum. Skulde Studene til Itzehoe, fulgtes de samme Veje; men der fortsættes så over Oversø, Helligbæk, Lille Dannevirke og Hohenwedstedt ned til denne By. Marchens Hastighed var i Regelen 3 Mil daglig om Foråret, 4-5 Mil om Efteråret. I Foldingbro kunde der ikke så sjældent være Stude på en Gang. I godt Vejr lagde de sig gerne tæt sammen; men i dårligt Vejr var de tidt urolige og blandedes ofte sammen, så det var vanskeligt for Driverne at få dem skilt ad. Selvfølgelig var Studene tydeligt mærkede: Ullerupgårds med et stort U, Nørhågårds med NH o. s. fr. Meget sjældent blev Kreaturer borte, og når Flokkene dreves sammen, kendte Dyrene hinanden, og blev én borte fra Flokken, skulde den nok se at komme tilbage til sit eget Parti igen. Af et Regnskab blandt P. Breinholts efterladte Papirer ses det, at for 54 Stude fra Ørum, som skal leveres Phenningsmeister Hønch i Tønning, er Udgiften pr. Nat både for de 2 Drivere og Studene 1 Rdl. 2 Mk., der er det almindelige, op til 2 Rdl. 4 Mk. 2 Sk., som C.

5 Lorentzen i Kronenbourg har taget for 2 Manne a 3 Mk. og 54 Stude a3 Sk. Samme Regnskab viser udmærket, hvilken Vej man er taget med Studene, og endelig ses det, at hele Turen har varet 14 Dage, nemlig fra 27 / 9-10 / 10. En Morsomhed findes i Regnskabet, idet der er betalt Skadeserstatning til H. Sørensen i Houborg, fordi Studene har grættet på hans Boghvedemark; det blev 6 Sk. pr. Stud, i alt 3 Rdl. 2 Mk. 4 Sk. Ved Sundet fik Karlene 1 Mk. i Drikkepenge. I Regnskabsbogen kvitteredes i hver Kro for den udlagte Betaling, og så vel Nord som Syd for den senere Grænse brugtes dansk Mønt den Gang. Fra Ydby og til Husum er der jo c. 40 Mil - skriver C. N. - det har jeg drevet i 12 Dage; men jeg har også haft 26; så kunde vi jo ligge over, hvor det var godt at være. Med Hensyn til Dagløn fik vi 4 Mk., og da der kom Møntforandring, havde vi 1 Kr. 50 Øre foruden Kosten, som Købmanden gav 2 Mk. 4 Sk. og siden 1 Kr. for. Syd for Grænsen gav vi i Rm. 50 Pf. og siden 2 Rm. for Kosten. For Studene betaltes 4 Sk. pr. Stk. og siden Øre; i Slesvig var det 20 a 30 Pf. Der var jo megen Forskel på Kosten de forskellige Steder. Vi fik Kaffe og Smørrebrød om Morgenen, 2 Melmader med og en Flaske med Brændevin; den var af forskellig Størrelse; jeg havde en Bramaflaske med 3 Snapse; men nogle havde dem 4 Gange så store. Når vi så kom til Logi igen, fik vi Kaffe om Eftermiddagen og Middagsmad om Aftenen. At vi havde mange gode Dage kan ikke nægtes; men at stå ude en Nat i Regn var ikke morsomt. Jeg har engang - det var ved Sølsted - stået ude fra Aften til Morgen, og da sneede det hele Tiden. Vi måtte så binde Studene ind. Der var ¾ Al. Sne på jævn Mark; men om Foråret, når Studene var solgt, og vi leverede dem tide i Eiderstedt, da var det fornøjeligt at drive dem de 3-4 Mil derud. Også når Studene ikke blev solgt, fordi Markedet gik dårligt, og vi af den Grund måtte ligge over i Husum en 8-14 Dage, havde vi det godt. Studene gik enten i Fenner, og vi behøvede ikke at våge med dem, eller også kom de i Stald, hvad der jo altid var Tilfældet om Foråret, og vi var 2 Mand om at passe ca. 40 Stude Det var jo et sandt Driverliv. Vi levede desuden udmærket i Husum. Jeg har også været med at drive Nord på. Stokholm og Buch, Vestervig Overgård, købte undertiden Kvier i Tønder, som vi drev til Ribe. Derfra kom de med Tog til Struer og Damper til Doverodde. Det var store Dyr, der kunde veje fra Pund, når de blev fede hørte Drivningen op; thi da kom Jernbanerne. P. Breinholt var klar over, at Fragten med Jernbane blev billigere, og han blev nu Lederen af Handelen med næsten alle Kreaturer fra Thy, Mors og Salling. Han sørgede nemlig for hele Transporten. Han fragtede Brødrene Pedersens Dampskibe til at samle Stude fra Thisted, Doverodde og Nykøbing til Struer; derfra med Bane til Århus og med Damper til Flensborg. Det varede dog kun 1 År blev der Bane fra Fredericia til Flensborg, og så var Kreaturerne kun med Damper mellem Århus og Fredericia. Endelig 1868 kom Banen helt igennem, og nu kunde P. Breinholts Ekstratog køre helt fra Struer til Husum. I Husum stod Markedet på Kampen, en stor inddiget Plads Nord for Byen med Rum til c ,000 Stude. Den var 14 Tdr. Land stor og stødte op til Husums nordligste Gade, Neustadt, der næsten kun bestod af store Gæstgivergårde med vældig Staldplads til Kreaturer. P. B. boede altid hos en Gæstgiver H. Bendzen, hvor Fortouget var så bredt, at der kunde stå en Række Stude uden at genere Gadens Færdsel. Disse Jernbanetransporter var et besværligt Arbejde for P. Breinholt; men han klarede det udmærket. De mange Gårdes Kreaturer samledes i rette Tid og på rette Sted, og det var derfor ikke underligt, at han senere, da Det forenede Dampskibsselskab begyndte Englandsfarten fra Esbjerg, blev dette Selskabs Repræsentant i denne By og fik Tilsyn med både Stalde og Skibe samt i det Hele at varetage Selskabets Interesser. Ingen passede bedre til denne Stilling end P. Breinholt. Han passede Arbejdet godt. Ikke alene sørgede han for Studene i Esbjerg på udmærket Måde, men han rejste også rundt for at få Folk til at fede, hvad det jo nu gjaldt om. 24. juni 1875 gik Riberhus første Gang fra Esbjerg til England med Fedekvæg. Mandag Morgen rejste han så hjemmefra, ekspederede Kreaturerne Tirsdag og Onsdag, var om Torsdagen på Færde rundt til de store Gårde for at få dem til at gå over til Fedning; de store Gårdes Ejere måtte jo i dette Stykke være Foregangsmænd, og kom så Lørdag Aften hjem til Boddum Bisgård igen. Han var desuden Sognerådsformand. Han kunde anbefale Fedning som ingen anden; thi foruden at passe sin Magerhandel havde han allerede i mange År fedet hjemme på sin egen Gård. Det ærgrede ham, at Marskbønderne fik mere i Græspenge for ½ Års Græsning end Danskerne for at have Studene i 4-5 År, og han havde allerede flere År forud prøvet at sende Fedekvæg med en lejet Damper Jylland gennem Agger Kanalen til England og senere en anden Damper med 84 Kreaturer over Ålborg til samme Bestemmelsessted. For Resten gik Fedekvæget fra Thy og Mors vistnok via Tønning til England. I al Fald foreligger der en Regning fra J. Hønch & Co. i London over en Ladning Får ankomne fra Tønning. For at forbedre Besætningen indførte P Breinholt Korthornskvæget fra England. En 6-8 Medlemmer af Familien Breinholt rejste både 1869 og 1872 el. 74 til England og købte både Køer og Tyre. I Boddum Bisgård holdtes indbyrdes Auktion over dem, og da P. B. 1876, den 27. August, flyttede til Esbjerg havde han et Par mægtige, store, fede Køer af denne Race med sig. De vakte almindelig Beundring. Når Breinholt og hans Slægt indførte denne Race, var det sikkert, fordi de havde set så gode Resultater af at fede den Slags Dyr nede i Eiderstedt og Ditmarsken, hvor man allerede den Gang havde begyndt; idet der i 50erne var etableret en

6 Dampskibsrute mellem Tønning og England. Denne Import af Korthornskvæg blev Begyndelsen til den Indførsel, Udbredelse og Udvikling af Korthornsracen, der fik en så kolossal heldbringende og indtægtsgivende Betydning for Kreaturbesætningerne i Danmark, særligt i Jylland. Det er måske P. Breinholts og hans Slægts største Dåd. Det var ikke sært, at P. Breinholt blev Det forenede Dampskibsselskab s Repræsentant i Esbjerg. Skibsreder Paul Pedersen, der den Gang havde sine egne Skibe, men senere gik ind i De forenede, gav ham den Anbefaling, at der i hele Jylland ingen var, der egnede sig bedre til denne Stilling end P. Breinholt. Rejse derned ugentlig kunde han dog ikke holde ud til, og derfor måtte han forlade Thy, hvilket som nævnt skete Han havde da boet 30 År i Boddum, og det var ingen lystelig Forandring, han gik ind til. Hans Familie talte 9 Personer, og han måtte i Esbjerg nøjes med en Lejlighed på 3 Værelser samt Kvistkamre på Loftet og Pigekammer i Kælderen. Det var noget andet end det rummelige Stuehus i Boddum Bisgård byggede han eget Hus og boede der til sin Død. Den Gang havde Esbjerg vel c Indvånere. Han var imidlertid vant til at leve tarveligt; han var ked af det, når en Tændstik ikke kunde slå til til at tænde 2 Lamper med, og når han skulde give mere end 5 Øre pr. Pund Fisk; men det forhindrede ikke, at han jo godt kunde låne en Mand, som det kneb for, 100 Kr. uden Udsigt for at få dem tilbage, og han anvendte Tusinder, når det gjaldt Esbjergs Vel. Tab havde han ikke sjældent; det største havde han ved en Nabo, som han havde lånt meget. Han blev derfor aldrig nogen særlig rig Mand. I Esbjerg tog han sig af Fiskeri, Bankvæsen, 1892 blev han Fmd. i Bankrådet, og Kirkebygningen. Der var jo ingen Kirke, da han kom til Esbjerg; men Pastor Kemp, Skibsbygger Dahl og P. B. fik en Kirke bygget, og 1887 blev den indviet. Da lyste P. Breinholts Ansigt af Glæde, den Gang han og hans velsignede Hustru så den Kristusfigur rejst på Alteret, som de havde skænket. Den 27. Januar 1888 hædredes han med Ridderkorset. Fire År før solgte han Boddum Bisgård til den også som Handelsmand bekendte Niels Buch; men da denne fortrød Købet, overtog P. B. igen Gården Endelig solgte han den til L. Bruhn for 80,000 Kr. uden Besætning havde han den store Sorg at miste sin kære Hustru. Selv døde han 22. Juli Ved hans Jordefærd udtalte Pastor Kemp: Han var en Mand med et trofast Hjerte, den samme overfor Fattigfolk som mellem rige og højbårne, en ydmyg Mand overfor sin Gud. Kilder: Konsul C. Breinholtz Manuskript. Den Breinholtske Stamtavle. Gustav Madsen: Studehandelen i Danmark. C. Nicolajsens Brev. (Historisk Årbog for Thisted amt 1921, side )

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Yngste søn: Øhh, far, jeg skal lige spørge dig om noget. Far: Ja, min søn, hvad vil du gerne spørge mig om?

Yngste søn: Øhh, far, jeg skal lige spørge dig om noget. Far: Ja, min søn, hvad vil du gerne spørge mig om? Den fortabte søn Dukketeater Af: Britta Søes Tekst: Luk 15,11-32 Tema: Gud, som den der er Far. Om tilgivelse at have gjort noget dumt og få tilgivelse. Om misundelse. Om at se alle de gaver, vi har fået

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Afslutning d. 31. marts 2014

Afslutning d. 31. marts 2014 Struer Folkedanserforening Medlemsorientering marts. 2014 30. årgang NR. 3 www.struerfolkedanserforening.dk Afslutning d. 31. marts 2014 Vi mødes kl. 18.45 i Gimsing Sognegård, hvor vi holder Struer Folkedanserforening

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

En opfinder bliver til.

En opfinder bliver til. En opfinder bliver til. Hvad er en opfinder, hvem er opfindere, hvordan bliver man opfinder, hvordan ser en opfinder ud? Det er nogle af de spørgsmål mange går og tænker på igennem livet. Der er ikke et

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere