De antikke grækere og livet efter døden. Et essay om det græske efterliv. 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De antikke grækere og livet efter døden. Et essay om det græske efterliv. 1"

Transkript

1 De antikke grækere og livet efter døden. Et essay om det græske efterliv. 1 af Anders Holm Rasmussen Hvis man bliver stillet spørgsmålet, hvorvidt de antikke grækere troede på et liv efter døden, bliver man nødt til at svare: måske. Det at tale om livet efter døden var hos de antikke grækere en ret kompliceret affære. Vi har i mytologien eller i den myteprægede litteratur som fx Homer klare forestillinger, der viser, at et eller andet, som man måske godt kan kalde liv efter døden, eksisterede i græsk tankegang. Det er selvfølgelig her hos Homer, vi har de gode historier, og få ting er jo mere tillokkende end at finde anledninger til længere citater fra de homeriske digte. Jeg kan da også allerede nu love, at læseren ikke skal blive snydt for et par stykker, men som historiker må man jo også stille sig selv det spørgsmål, hvad Odysseus besøg i Underverdenen egentlig har med de antikke grækeres virkelighed at gøre? Endnu en præcisering: Jeg er selvfølgelig ganske klar over, at det, der foregik inde i hovedet på en person, mens han, fx i Peisistratidernes Athen, hørte en fremførelse af historien om Odysseus tur til Hades, i lige så høj grad var en del af denne persons virkelighed, som de stier han gik på, eller de får han klippede, eller de begravelser af familiemedlemmer, han måtte foretage eller deltage i. Problemet er bare, at det er meget vanskeligt at finde ud af, hvad der faktisk foregik inde i hovedet på vor athenske ven, mens han lyttede til rhapsodens sang. Hvilke tanker gjorde den almindelige græker sig om døden og det, der måske skete bagefter? Som Walter Burkert bemærker et sted, er ritualer og forestillinger, når det drejer sig om døden, næsten udelukkende beskæftiget med andres død, mens forestillinger om ens egen død henligger i mørke Denne tekst er et lettere omarbejdet foredrag holdt ved et seminar på Aarhus Universitet i oktober Den mundtlige stil er stort set fastholdt. 2. Walter Burkert, Greek Religion (Oxford 1985) 190. AIGIS - Suppl. Gorm 60 1

2 Hvad skal vi forstå ved et liv efter døden? Vi er vant til fra kristendommen at have en meget håndfast opfattelse af et egentligt efterliv, der skal vare evigt, og som skal finde sted efter en dom, når verdens historie ender på den yderste dag. Efter denne dom vil man, afhængigt af sin livsførelse og fromhed, enten skulle leve et behageligt evigt liv i Guds nærhed i Paradiset, eller pines for evigt i Helvede. Jeg er klar over, at kigger vi på teologien bag de her skitserede forestillinger, bliver sagen hurtigt langt mere kompliceret, og her tænker jeg specielt på forholdet mellem disse forestillinger og den hellige grundtekst, Det Nye Testamente, hvor hverken Paradis eller Helvede spiller nogen større rolle sammenlignet med den betydning, sagen har fået frem gennem kirkens forkyndelse. Man skal jo huske på, at Himmeriget, som Matthæusevangeliet lader Jesus tale om, er det, som svarer til Gudsriget i de to øvrige synoptiske evangelier samt et enkelt sted i Johannesevangeliet. Men hvorvidt Himmeriget eller Gudsriget har noget som helst med liv efter døden endsige Dødsriget at gøre, er for mig at se tvivlsomt. Vi har ganske vist i kap. 16 i Lukasevangeliet i historien om den rige mand og Lazarus en skildring af Dødsriget Hades, som det hedder i den græske tekst med tilhørende beskrivelse af de to afdødes efterliv. Som skrevet står fra vers 19 til 26 i den autoriserede oversættelse: Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Jeg skal afstå fra at udlægge denne tekst yderligere men blot minde om, at denne skildring af Dødsriget er enestående i Det Ny Testamente, selv om der findes enkelte andre hentydninger til stedet, uden at der dog gås i detaljer med stedets geografi. Man får AIGIS - Suppl. Gorm 60 2

3 dog generelt det indtryk, at det ikke er det bedste klima, der hersker i de egne. Den eneste gang, dødsriget nævnes i Apostlenes Gerninger, er i Peters pinseprædiken, hvor han citerer fra en Davidssalme, og her er det et sted, hvor man går i forrådnelse. 3 Jeg har dvælet lidt ved disse urkristne tekststeder, fordi det især er dem, der har præget en generel forestilling om liv efter døden helt frem til vor tid. I vores del af verden forbinder de fleste mennesker hvad enten de er troende eller ej netop religion med noget, der handler om livet efter døden. Men det skyldes altså i højere grad kirkens forkyndelse, hvad enten der er tale om den ene eller den anden konfession, end de gamle jødisk-hellenistiske forestillinger. Men hvad med de førkristne antikke grækere? Dem fra fx arkaisk og klassisk tid? Hos grækerne fandtes der som bekendt to gudeverdener: Den olympiske eller den himmelske kunne man sige og den kthoniske: underverdenen. Herskeren i underverdenen var den kthoniske Zeus, som også hedder Hades (og dette gudenavn er, som vi også det i Det Ny Testamente, ofte identisk med selve Dødsriget). Han bistås af sin hustru, den grufulde Persephone, datter af korngudinden Demeter. Persephone har dog den ordning forhandlet på plads af hendes moder at hun må være borte fra Dødsriget halvdelen af året. Man kan selvfølgelig dårligt tale om den oldgræske død uden at gøre et nummer ud af Hades. Hades var herre over Dødsriget. Denne ærefulde post havde han vundet ved lodtrækning, da han og hans to brødre Zeus og Poseidon skulle fordele magtområderne imellem sig. 4 Hos Homer er Hades ikke bare herre over Dødsriget, han er Dødsriget, ja nogle gange ligefrem personificeringen af Døden. En fast vending i Iliaden, når en af krigerne har måttet bide i græsset, er at han da måtte vandre til Hades's haller som Otto Steen Due med det fine bogstavrim ynder at oversætter det: på græsk står der Hades hus. Hades som guddom er imidlertid ikke så let at blive klog på. Bortset fra et par enkelte steder, bl.a. i Elis, eksisterede der ikke en egentlig kult for Hades i de græske bystater. Men Hades kunne på den anden side optræde i talrige afskygninger og med talrige tilnavne også imødekommende og rare tilnavne som fx Eubouleus, Den Gode 3. Ap.G. 2, Iliaden ff. AIGIS - Suppl. Gorm 60 3

4 Rådgiver, og ikke mindst som Plouton, Rigdom, under hvilket navn han sammen med Persephone dyrkes flere steder, ikke mindst i Eleusis. Der er noget tvetydigt over denne kthoniske Zeus. Han er ham, der tager imod, men som aldrig giver fra sig. Hvordan forestillede man sig da dette Dødsrige, hvor Hades hersker? Hvordan er geografien, og hvor ligger Dødsriget? Prøv at høre fra Hesiods Theogoni i Lene Andersens smukke gendigtning: Søvnen og Døden er Natmulmets børn, de forfærdende guder har deres boliger her, den lysende sol må de savne; hverken når den på himlen står op, eller når den fra himlen daler igen, kan dens stråleblik nå det sted, hvor de dvæler. Fredeligt færdes den ene på land og henover havets udstrakte ryg, for jordiske mænd er han liflig som honning, derimod bærer den anden i bryst et hjerte som jernmalm, nådeløst, får han et menneske fat, da slipper han aldrig byttet igen; han hades endog af de evige guder. Der er det gjaldende bo, hvor jorddybets guder har hjemme, både den kraftige Hades og Persefoneia, den dystre, fortil det knejser, en frygtelig hund holder vagt foran porten; nådeløst driver den nedrigt sit spil: når nogen går indad, logrer den venligt med halen, imens den med ørerne vifter, ud lader ingen den gå, men ligger på lur for at sluge hver, som den griber, når han vil forsøge at flygte fra huset. 5 Der er altså tale om noget underjordisk. Dødsriget er under jorden. Det er der, hvor Solen aldrig skinner. Igen er der tale om et hus. En af de berømteste skildringer af Dødsriget er fra Odysseen, den 11. sang. Odysseus bliver (i slutningen af 10. sang) af Kirke beordret til at aflægge Dødsriget et besøg for at konsultere den blinde thebanske seer Teiresias, som nærmere vil informere ham om hans hjemrejse. Odysseus skal tage hen til Hades hus, siger Kirke. Hun beskriver lidt senere dette hus med et adjektiv, der betyder fugtig, muggen (euroeis). Odysseus 5. Hesiod, Theogonien, Overs. fra: Lene Andersen, Hesiod. Theogonien. Værker og Dage. Skjoldet (København 1973). AIGIS - Suppl. Gorm 60 4

5 vil af vinden blive ledt til stedet, som befinder sig på en strand på den anden side af Okeanos, den flod der omslutter jorden. Her har Persephone en lund med popler og sørgepile, hvor han skal gå i land. Med dette ender imidlertid de mere plastiske geografiske anvisninger. For Odysseus går ikke ind gennem en portåbning og kommer ikke ind i et hus, selv om vi som sagt hele tiden hører om porte til Hades og om Hades hus. Han skal blive på stranden, hvor han har lagt til, og der skal han udføre en række meget specifikke ofrer, som Kirke giver anvisning på. Han skal også love at bringe ofre til de døde sjæle, når han kommer hjem til Ithaka. De forskellige ofre på stranden skal foretages omkring et kvadratisk hul, som Odysseus skal grave. Kirke fortsætter: Når du har sluttet din bøn til de dødes navnkundige slægter, da skal du ofre et får og en vædder, begge to sorte, med deres hoveder mod Hades, 6 men vende dig bort så du skuer ud mod Okeanos disede strøm. Og da vil de komme, alle de talrige skarer af afdøde menneskers sjæle. 7 Odysseus skal blive siddende på stranden, og så vil de døde sjæle komme til ham. Det er karakteristisk for skildringen af Hades hos Homer, at når vi er fremme ved snorerne, så bliver det hele nærmest drømmeagtigt, og Odysseus kommer aldrig ned i Dødsriget eller ind i Hades hus, eller hvad vi nu skal kalde det. Han udfører en række ritualer, og så kommer de døde til ham. Odysseus kommer til stranden, udfører ritualerne efter Kirkes anvisninger, og alt sker, som hun havde forudsagt. Men lad os for et øjeblik efterlade ham der på de dødes strand og lige repetere, hvad der egentlig sker, når den græske død indtræffer. Dette har vi talrige skildringer af, ikke mindst i Iliaden. Vi kan jo tage et par af de mere prominente aflivninger, nemlig Patroklos i 16. sang og Hektors i 22. sang. De to herrer dør ovenikøbet ved verbal overensstemmelse: en stor del af sceneriet vedrørende Patroklos og Hektors død er holdt i de samme sproglige vendinger: 6. Den græske tekst har her Erebos. 7. Homers Odyssé, Overs. fra: Otto Steen Due, Homers Odyssé (København 2002). AIGIS - Suppl. Gorm 60 5

6 Det var de ord han fik sagt før døden lagde sig om ham. Sjælen fløj ud af hans liv og begav sig på vejen til Hades, sorrigfuld over sin lod, at forlade ungdom og styrke. 8 Således står der om dem begge og begge nåede selvfølgelig også lige inden de døde at holde en lille tale. Det er sjælen, der forlader kroppen. Otto Steen Due siger sjælen fløj ud af hans liv. Liv erstatter her substantivet rhethos, som ifølge sidste supplement til det store græske leksikon i denne sammenhæng nok skal forstås som næse og mund, altså: sjælen fløj ud af hans næse og mund. Hovedbetydningen af rhethos er ansigt. Det vil altså sige, at vi har en meget skarp adskillelse mellem hvad der er sjæl (psyche), og hvad der bliver tilbage efter døden er indtrådt. At det er sjælen, der kommer til Hades haller, får Odysseus at mærke på egen krop, da han blandt de døde ser sin mor:... Og jeg ville da, besluttet i hjertet, gribe om dødningesjælen af mor og knuge den til mig. Tre gange prøved jeg på det og ønsked at ta den i favnen, tre gange fløj den ud af mit greb som en drøm eller skygge. Da blev den sorg jeg fornam i mit hjerte endnu mere bitter. 9 Odysseus spørger, hvordan det kan være, at han ikke kan få lov til at omfavne hende. Er det Persephone, der spiller ham et morbidt puds? Mor må forklare: Ak, du min søn, der har fået de tungeste prøver at udstå. Nej, du blir ikke bedraget af Zeus's Persefoneia. Det er for hver der er død et ufravigeligt vilkår: kød falder fra deres ben, deres knogler fra deres sener, alt bliver brændt på et bål af højtopflammende luer, når deres lyster og liv har forladt skelettet og kroppen. Sjælen alene flyr bort som en kraftløs skygge fra liget. 8. Homers Iliade, & Overs. fra: Otto Steen Due, Homers Iliade (København 1999). 9. Homers Odyssé, Overs. Otto Steen Due. AIGIS - Suppl. Gorm 60 6

7 Skynd dig tilbage til livet og lyset! Ud over sin mor og selvfølgelig seeren Teiresias får Odysseus også sludret med et par af de gamle venner, bl.a. Agamemnon og Achilleus. Det er ikke muntre samtaler. Det er her, Achilleus udtaler de berømte og ofte citerede ord, efter at Odysseus har forsøgt at trøste ham ved at minde om, hvor stor en hæder, han har vundet blandt argeierne: Tal ikke til mig om trøst i min død, du gæve Odysseus! Jeg ville hellere trælle for daglejerløn for en fattig fæster, der kun med nød havde nok til dagen og vejen, end være herre og drot blandt samtlige afdødes sjæle. 11 Odysseus er aldrig på noget tidspunkt i Hades. Det billede, der gives i 11. sang af Odysséen, er, at han står uden for og kigger ind. Det er det nærmeste han kommer. Han har kontakt med de afdødes sjæle, men kommunikationen kan først finde sted efter at sjælene har drukket af blodgraven, som er den kvadratiske fordybning, Odysseus lavede ved sin ankomst til stranden, og i hvilken han har foretaget sine ofringer. Mod slutningen af sangen bliver det lidt mere konkret: Odysseus ser forskellige berømtheder fra forgange tider, hver beskæftiget på forskellig vis: Minos er dommer over sjælene. Det skal ikke forstås sådan, at han dømmer sjælen efter ankomsten til Hades. Han er den, der afgør retstvister mellem sjælene, som er opstået i Hades. Grækerne kan åbenbart ikke forestille sig et sted, hvor der ikke kan ordnes retssager. Andre af dem, Odysseus får øje på, har dog fået en straf i Hades, for hvad de har gjort i livet: Tityos får hakket sin lever af grådige gribbe, for at have voldtaget Leto; Tantalos er meget tæt på både vand og frugt, men kan ikke få noget at hverken drikke eller spise, og Sisyfos må pukle med sin genstridige sten. Der går forskellige historier om, hvorledes disse to havde forbrudt sig. For Tantalos vedkommende kredser de om, hvorledes han forsøgte at snyde guderne, idet han udnyttede sit privilegium at kunne spise ved deres bord. Sisyfos havde forsøgt at snyde Døden selv. 10. Homers Odyssé, Overs. Otto Steen Due. 11. Homers Odyssé, Overs. Otto Steen Due. AIGIS - Suppl. Gorm 60 7

8 Det er helt klart, at i det homeriske univers er disse fordums heroiske konger undtagelser. I det homeriske Hades findes ingen opdeling, sådan som vi så det i historien om Lazarus og den rige mand. I det homeriske Hades er der ensformigt, gråt og trist, stort set uanset hvem man er. Spørgsmålet er selvfølgelig, i hvor høj grad disse eventyr, der har været kendt og elsket overalt i den græske verden, kan overføres til en almindelig folketro på et liv efter døden. Det store spørgsmål er vel, om disse historier overhovedet beskriver noget, der med rette kan kaldes et liv, og her tænker jeg altså ikke på Tantalos og Sisyfos, men på den gængse opfattelse af sjælen uden krop den afkropsede sjæl, kunne man måske kalde den. Ser vi på en overordnet græsk religiøsitet, synes den ikke at være specielt interesseret i, hvad der sker efter døden. Den græske kult handler i høj grad om at opretholde livet, det være sig det nære private familien eller samfundet som sådan. Det er klart, at også i forbindelse med død og begravelse udførtes der ritualer, som havde til formål at bringe den afdøde til hvile, hvad enten der var tale om ligbrænding eller jordfæstelse. I klassisk tid fandt begge former sted uden noget synligt mønster. Hvordan forløb det oldgræske begravelsesritual? En græsk begravelse fulgte et bestemt mønster. Under prothesis blev liget lagt frem efter at være blevet ordnet af kvinderne, og under denne fase fandt klagen over den døde sted i hjemmet. Prothesis varede en dag. Herefter fulgte udbæringen, ekphora, hvor den døde blev ført til gravpladsen, hvor den egentlige begravelse fandt sted. I forbindelse med begravelsen fandt også ofringer sted selvfølgelig, havde man nær sagt. Den døde fik gravgaver, fx kar med mad eller drikke, og i munden fik liget en obol: færgepengene til Charon. Ud over disse ting blev der foretaget såkaldte destruktive ofre, fx kunne våben eller redskaber, der havde været knyttet til den døde, ødelægges, dyr blev ofret ved siden af graven, og drikofre var almindelige. Jeg skal undlade at forholde mig til spor efter menneskeofringer i forbindelse med begravelser det ved jeg for lidt om sagen til men jeg kan da minde om, at Achilleus ved Patroklos begravelse ofrede får, kvæg, fire heste, ni hunde og tolv trojanske krigsfanger. En begravelse sluttede med en begravelsesbanquet. AIGIS - Suppl. Gorm 60 8

9 Efterfølgende blev de døde æret på forskellig måde. Dels eksisterede der i flere bystater årlige fester til de dødes ære, og man kunne bringe ofre på gravene, fx ofre af vin eller olie, som blev hældt ud på jorden. Men hvad er nu forholdet mellem disse ritualer denne dødekult, om man vil og så forestillinger om liv efter døden? Er der sammenhæng mellem de forestillinger og historier, som vi har set fra især Homer, og den mere dagligdags, man kan måske sige jordnære religiøsitet, der kommer til udtryk gennem kulten? Walter Burkert skriver om dødekulten, at mens drikofrene trænger ned i jorden, forestillede man sig, at der blev etableret kontakt med de døde og bønner kunne nå dem. 12 Spørgsmålet er, om dette overhovedet har noget med forestillinger om efterliv at gøre, forstået på den måde, at vinen, og hvad man ellers hælder ud på graven, gives for at nære den døde, så vedkommende kan leve på behørig vis i de dødes rige. Det tror jeg ikke. Det passer i hvert fald meget dårligt med de forestillinger om Hades fugtige og mugne haller og dem, der opholder sig her, som vi har mødt hos Homer. Den sjæl (psyche), som forlader legemet, når døden indtræffer, behøver ingen næring. Og de lemmer, der bliver tilbage, og som begraves eller brændes, har ingen behov for næring. De antikke grækere vidste godt, hvad der skete, når et menneske døde. Det var slutningen på livet. Der var ikke mere. Personen skulle begraves på behørig vis, ellers ville sjælen ikke finde hvile. Troen på genfærd eller spøgelser var helt almindelig, og man har fundet såkaldte forbandelsestavler (katadesmoi) i grave, hvor sjælen beordres til hvile. Man troede ikke, man kunne komme til at tale med den afdøde, og man havde ingen forestillinger om, at man atter engang skulle mødes hinsides. Døden var den endegyldige afsked. Men hvorfor så gravkult? Ja, de døde tilhørte jo stadig familien. At undlade at bringe sine døde fx et årligt offer ville være at bryde med hele fundamentet for ens tilværelse dødekulten udtrykker den afgørende familieidentitet. Det er det samme, vi ser, bare på bystatsniveau, når Perikles i den store gravtale over de første faldne i Den Peloponnesiske Krig, sådan som Thukydid gengiver den, ikke i første omgang vil tale om de døde soldater, men i stedet taler om athenernes forfædre. Det er dem, som i første omgang skal æres, for det er deres fortjenester, der har bragt Athen til storhed. 12. Walter Burkert, op.cit., 194. AIGIS - Suppl. Gorm 60 9

10 Kata ta patria: efter forfædrenes skik, er den stående kvalificerende vending, vi finder, i forbindelse med en mængde beslutninger og aftaler, der indgås mellem forskellige parter eller i love og dekreter for bystaten. Ritualet ved dødekulten og festerne for samfundets afdøde var den cement, der holdt denne fortidsrettede identitet i live. Og det er nok her, vi finder det egentlige græske efterliv. AIGIS - Suppl. Gorm 60 10

Prædiken 1. søndag efter trinitatis

Prædiken 1. søndag efter trinitatis Prædiken 1. søndag efter trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 13: Måne og sol Salme mellem læsninger: DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær Salme før prædikenen: DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 7. juni 2015 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække Salmer DDS 748: Nu vågne alle Guds fugle små Dåb: DDS 448,1-3+4-6:

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske 2017. Konfirmation Evangelieteksten til 1.søndag efter påske, konfirmationsdagen, læser vi i Johannesevangeliet kap.20, vers 19-31:

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION Forud er der normalt gået 6 timer, fra pumperne med sovemedicin og smertestillende medicin er slukket, til lægerne kan lave den første hjernedødsundersøgelse. Herefter

Læs mere

19. søndag efter trinitatis, den 26. oktober 2014 Vor Frue kirke kl. 10

19. søndag efter trinitatis, den 26. oktober 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 19. søndag efter trinitatis, den 26. oktober 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 1,35-51 Salmer: 753, 434, 444, 449 v.1-3, 315, 164, 459, 729 v.9-10, 425. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme.

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Evighedssøndag Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Salmer: 86-362 // 268 269 v.3-5 431 Læsninger:

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Tirsdag den 1. september 2015 Anders Eskedal Salme DDS nr. 743: Nu rinder solen op. Dagens bibelord:

Tirsdag den 1. september 2015 Anders Eskedal Salme DDS nr. 743: Nu rinder solen op. Dagens bibelord: Tirsdag den 1. september 2015 Salme DDS nr. 743: Nu rinder solen op To citater fra Klagesangene 3: Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen (3,22-23a) Herren

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 5. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække Salmer. DDS 224 Stat op, min sjæl, i morgengry Dåb DDS 234 Som forårssolen morgenrød - - -

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du. sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb.

Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du. sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb. 16. trinitatis 2013 salmer: 749,316,524,551,784 Det handler om at miste. At miste det du elskede. Det dyrebare. og du sidder amputeret og tom, sjælen er flosset som et vindblæst reb. Og hvor blev den døde

Læs mere