De antikke grækere og livet efter døden. Et essay om det græske efterliv. 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De antikke grækere og livet efter døden. Et essay om det græske efterliv. 1"

Transkript

1 De antikke grækere og livet efter døden. Et essay om det græske efterliv. 1 af Anders Holm Rasmussen Hvis man bliver stillet spørgsmålet, hvorvidt de antikke grækere troede på et liv efter døden, bliver man nødt til at svare: måske. Det at tale om livet efter døden var hos de antikke grækere en ret kompliceret affære. Vi har i mytologien eller i den myteprægede litteratur som fx Homer klare forestillinger, der viser, at et eller andet, som man måske godt kan kalde liv efter døden, eksisterede i græsk tankegang. Det er selvfølgelig her hos Homer, vi har de gode historier, og få ting er jo mere tillokkende end at finde anledninger til længere citater fra de homeriske digte. Jeg kan da også allerede nu love, at læseren ikke skal blive snydt for et par stykker, men som historiker må man jo også stille sig selv det spørgsmål, hvad Odysseus besøg i Underverdenen egentlig har med de antikke grækeres virkelighed at gøre? Endnu en præcisering: Jeg er selvfølgelig ganske klar over, at det, der foregik inde i hovedet på en person, mens han, fx i Peisistratidernes Athen, hørte en fremførelse af historien om Odysseus tur til Hades, i lige så høj grad var en del af denne persons virkelighed, som de stier han gik på, eller de får han klippede, eller de begravelser af familiemedlemmer, han måtte foretage eller deltage i. Problemet er bare, at det er meget vanskeligt at finde ud af, hvad der faktisk foregik inde i hovedet på vor athenske ven, mens han lyttede til rhapsodens sang. Hvilke tanker gjorde den almindelige græker sig om døden og det, der måske skete bagefter? Som Walter Burkert bemærker et sted, er ritualer og forestillinger, når det drejer sig om døden, næsten udelukkende beskæftiget med andres død, mens forestillinger om ens egen død henligger i mørke Denne tekst er et lettere omarbejdet foredrag holdt ved et seminar på Aarhus Universitet i oktober Den mundtlige stil er stort set fastholdt. 2. Walter Burkert, Greek Religion (Oxford 1985) 190. AIGIS - Suppl. Gorm 60 1

2 Hvad skal vi forstå ved et liv efter døden? Vi er vant til fra kristendommen at have en meget håndfast opfattelse af et egentligt efterliv, der skal vare evigt, og som skal finde sted efter en dom, når verdens historie ender på den yderste dag. Efter denne dom vil man, afhængigt af sin livsførelse og fromhed, enten skulle leve et behageligt evigt liv i Guds nærhed i Paradiset, eller pines for evigt i Helvede. Jeg er klar over, at kigger vi på teologien bag de her skitserede forestillinger, bliver sagen hurtigt langt mere kompliceret, og her tænker jeg specielt på forholdet mellem disse forestillinger og den hellige grundtekst, Det Nye Testamente, hvor hverken Paradis eller Helvede spiller nogen større rolle sammenlignet med den betydning, sagen har fået frem gennem kirkens forkyndelse. Man skal jo huske på, at Himmeriget, som Matthæusevangeliet lader Jesus tale om, er det, som svarer til Gudsriget i de to øvrige synoptiske evangelier samt et enkelt sted i Johannesevangeliet. Men hvorvidt Himmeriget eller Gudsriget har noget som helst med liv efter døden endsige Dødsriget at gøre, er for mig at se tvivlsomt. Vi har ganske vist i kap. 16 i Lukasevangeliet i historien om den rige mand og Lazarus en skildring af Dødsriget Hades, som det hedder i den græske tekst med tilhørende beskrivelse af de to afdødes efterliv. Som skrevet står fra vers 19 til 26 i den autoriserede oversættelse: Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Jeg skal afstå fra at udlægge denne tekst yderligere men blot minde om, at denne skildring af Dødsriget er enestående i Det Ny Testamente, selv om der findes enkelte andre hentydninger til stedet, uden at der dog gås i detaljer med stedets geografi. Man får AIGIS - Suppl. Gorm 60 2

3 dog generelt det indtryk, at det ikke er det bedste klima, der hersker i de egne. Den eneste gang, dødsriget nævnes i Apostlenes Gerninger, er i Peters pinseprædiken, hvor han citerer fra en Davidssalme, og her er det et sted, hvor man går i forrådnelse. 3 Jeg har dvælet lidt ved disse urkristne tekststeder, fordi det især er dem, der har præget en generel forestilling om liv efter døden helt frem til vor tid. I vores del af verden forbinder de fleste mennesker hvad enten de er troende eller ej netop religion med noget, der handler om livet efter døden. Men det skyldes altså i højere grad kirkens forkyndelse, hvad enten der er tale om den ene eller den anden konfession, end de gamle jødisk-hellenistiske forestillinger. Men hvad med de førkristne antikke grækere? Dem fra fx arkaisk og klassisk tid? Hos grækerne fandtes der som bekendt to gudeverdener: Den olympiske eller den himmelske kunne man sige og den kthoniske: underverdenen. Herskeren i underverdenen var den kthoniske Zeus, som også hedder Hades (og dette gudenavn er, som vi også det i Det Ny Testamente, ofte identisk med selve Dødsriget). Han bistås af sin hustru, den grufulde Persephone, datter af korngudinden Demeter. Persephone har dog den ordning forhandlet på plads af hendes moder at hun må være borte fra Dødsriget halvdelen af året. Man kan selvfølgelig dårligt tale om den oldgræske død uden at gøre et nummer ud af Hades. Hades var herre over Dødsriget. Denne ærefulde post havde han vundet ved lodtrækning, da han og hans to brødre Zeus og Poseidon skulle fordele magtområderne imellem sig. 4 Hos Homer er Hades ikke bare herre over Dødsriget, han er Dødsriget, ja nogle gange ligefrem personificeringen af Døden. En fast vending i Iliaden, når en af krigerne har måttet bide i græsset, er at han da måtte vandre til Hades's haller som Otto Steen Due med det fine bogstavrim ynder at oversætter det: på græsk står der Hades hus. Hades som guddom er imidlertid ikke så let at blive klog på. Bortset fra et par enkelte steder, bl.a. i Elis, eksisterede der ikke en egentlig kult for Hades i de græske bystater. Men Hades kunne på den anden side optræde i talrige afskygninger og med talrige tilnavne også imødekommende og rare tilnavne som fx Eubouleus, Den Gode 3. Ap.G. 2, Iliaden ff. AIGIS - Suppl. Gorm 60 3

4 Rådgiver, og ikke mindst som Plouton, Rigdom, under hvilket navn han sammen med Persephone dyrkes flere steder, ikke mindst i Eleusis. Der er noget tvetydigt over denne kthoniske Zeus. Han er ham, der tager imod, men som aldrig giver fra sig. Hvordan forestillede man sig da dette Dødsrige, hvor Hades hersker? Hvordan er geografien, og hvor ligger Dødsriget? Prøv at høre fra Hesiods Theogoni i Lene Andersens smukke gendigtning: Søvnen og Døden er Natmulmets børn, de forfærdende guder har deres boliger her, den lysende sol må de savne; hverken når den på himlen står op, eller når den fra himlen daler igen, kan dens stråleblik nå det sted, hvor de dvæler. Fredeligt færdes den ene på land og henover havets udstrakte ryg, for jordiske mænd er han liflig som honning, derimod bærer den anden i bryst et hjerte som jernmalm, nådeløst, får han et menneske fat, da slipper han aldrig byttet igen; han hades endog af de evige guder. Der er det gjaldende bo, hvor jorddybets guder har hjemme, både den kraftige Hades og Persefoneia, den dystre, fortil det knejser, en frygtelig hund holder vagt foran porten; nådeløst driver den nedrigt sit spil: når nogen går indad, logrer den venligt med halen, imens den med ørerne vifter, ud lader ingen den gå, men ligger på lur for at sluge hver, som den griber, når han vil forsøge at flygte fra huset. 5 Der er altså tale om noget underjordisk. Dødsriget er under jorden. Det er der, hvor Solen aldrig skinner. Igen er der tale om et hus. En af de berømteste skildringer af Dødsriget er fra Odysseen, den 11. sang. Odysseus bliver (i slutningen af 10. sang) af Kirke beordret til at aflægge Dødsriget et besøg for at konsultere den blinde thebanske seer Teiresias, som nærmere vil informere ham om hans hjemrejse. Odysseus skal tage hen til Hades hus, siger Kirke. Hun beskriver lidt senere dette hus med et adjektiv, der betyder fugtig, muggen (euroeis). Odysseus 5. Hesiod, Theogonien, Overs. fra: Lene Andersen, Hesiod. Theogonien. Værker og Dage. Skjoldet (København 1973). AIGIS - Suppl. Gorm 60 4

5 vil af vinden blive ledt til stedet, som befinder sig på en strand på den anden side af Okeanos, den flod der omslutter jorden. Her har Persephone en lund med popler og sørgepile, hvor han skal gå i land. Med dette ender imidlertid de mere plastiske geografiske anvisninger. For Odysseus går ikke ind gennem en portåbning og kommer ikke ind i et hus, selv om vi som sagt hele tiden hører om porte til Hades og om Hades hus. Han skal blive på stranden, hvor han har lagt til, og der skal han udføre en række meget specifikke ofrer, som Kirke giver anvisning på. Han skal også love at bringe ofre til de døde sjæle, når han kommer hjem til Ithaka. De forskellige ofre på stranden skal foretages omkring et kvadratisk hul, som Odysseus skal grave. Kirke fortsætter: Når du har sluttet din bøn til de dødes navnkundige slægter, da skal du ofre et får og en vædder, begge to sorte, med deres hoveder mod Hades, 6 men vende dig bort så du skuer ud mod Okeanos disede strøm. Og da vil de komme, alle de talrige skarer af afdøde menneskers sjæle. 7 Odysseus skal blive siddende på stranden, og så vil de døde sjæle komme til ham. Det er karakteristisk for skildringen af Hades hos Homer, at når vi er fremme ved snorerne, så bliver det hele nærmest drømmeagtigt, og Odysseus kommer aldrig ned i Dødsriget eller ind i Hades hus, eller hvad vi nu skal kalde det. Han udfører en række ritualer, og så kommer de døde til ham. Odysseus kommer til stranden, udfører ritualerne efter Kirkes anvisninger, og alt sker, som hun havde forudsagt. Men lad os for et øjeblik efterlade ham der på de dødes strand og lige repetere, hvad der egentlig sker, når den græske død indtræffer. Dette har vi talrige skildringer af, ikke mindst i Iliaden. Vi kan jo tage et par af de mere prominente aflivninger, nemlig Patroklos i 16. sang og Hektors i 22. sang. De to herrer dør ovenikøbet ved verbal overensstemmelse: en stor del af sceneriet vedrørende Patroklos og Hektors død er holdt i de samme sproglige vendinger: 6. Den græske tekst har her Erebos. 7. Homers Odyssé, Overs. fra: Otto Steen Due, Homers Odyssé (København 2002). AIGIS - Suppl. Gorm 60 5

6 Det var de ord han fik sagt før døden lagde sig om ham. Sjælen fløj ud af hans liv og begav sig på vejen til Hades, sorrigfuld over sin lod, at forlade ungdom og styrke. 8 Således står der om dem begge og begge nåede selvfølgelig også lige inden de døde at holde en lille tale. Det er sjælen, der forlader kroppen. Otto Steen Due siger sjælen fløj ud af hans liv. Liv erstatter her substantivet rhethos, som ifølge sidste supplement til det store græske leksikon i denne sammenhæng nok skal forstås som næse og mund, altså: sjælen fløj ud af hans næse og mund. Hovedbetydningen af rhethos er ansigt. Det vil altså sige, at vi har en meget skarp adskillelse mellem hvad der er sjæl (psyche), og hvad der bliver tilbage efter døden er indtrådt. At det er sjælen, der kommer til Hades haller, får Odysseus at mærke på egen krop, da han blandt de døde ser sin mor:... Og jeg ville da, besluttet i hjertet, gribe om dødningesjælen af mor og knuge den til mig. Tre gange prøved jeg på det og ønsked at ta den i favnen, tre gange fløj den ud af mit greb som en drøm eller skygge. Da blev den sorg jeg fornam i mit hjerte endnu mere bitter. 9 Odysseus spørger, hvordan det kan være, at han ikke kan få lov til at omfavne hende. Er det Persephone, der spiller ham et morbidt puds? Mor må forklare: Ak, du min søn, der har fået de tungeste prøver at udstå. Nej, du blir ikke bedraget af Zeus's Persefoneia. Det er for hver der er død et ufravigeligt vilkår: kød falder fra deres ben, deres knogler fra deres sener, alt bliver brændt på et bål af højtopflammende luer, når deres lyster og liv har forladt skelettet og kroppen. Sjælen alene flyr bort som en kraftløs skygge fra liget. 8. Homers Iliade, & Overs. fra: Otto Steen Due, Homers Iliade (København 1999). 9. Homers Odyssé, Overs. Otto Steen Due. AIGIS - Suppl. Gorm 60 6

7 Skynd dig tilbage til livet og lyset! Ud over sin mor og selvfølgelig seeren Teiresias får Odysseus også sludret med et par af de gamle venner, bl.a. Agamemnon og Achilleus. Det er ikke muntre samtaler. Det er her, Achilleus udtaler de berømte og ofte citerede ord, efter at Odysseus har forsøgt at trøste ham ved at minde om, hvor stor en hæder, han har vundet blandt argeierne: Tal ikke til mig om trøst i min død, du gæve Odysseus! Jeg ville hellere trælle for daglejerløn for en fattig fæster, der kun med nød havde nok til dagen og vejen, end være herre og drot blandt samtlige afdødes sjæle. 11 Odysseus er aldrig på noget tidspunkt i Hades. Det billede, der gives i 11. sang af Odysséen, er, at han står uden for og kigger ind. Det er det nærmeste han kommer. Han har kontakt med de afdødes sjæle, men kommunikationen kan først finde sted efter at sjælene har drukket af blodgraven, som er den kvadratiske fordybning, Odysseus lavede ved sin ankomst til stranden, og i hvilken han har foretaget sine ofringer. Mod slutningen af sangen bliver det lidt mere konkret: Odysseus ser forskellige berømtheder fra forgange tider, hver beskæftiget på forskellig vis: Minos er dommer over sjælene. Det skal ikke forstås sådan, at han dømmer sjælen efter ankomsten til Hades. Han er den, der afgør retstvister mellem sjælene, som er opstået i Hades. Grækerne kan åbenbart ikke forestille sig et sted, hvor der ikke kan ordnes retssager. Andre af dem, Odysseus får øje på, har dog fået en straf i Hades, for hvad de har gjort i livet: Tityos får hakket sin lever af grådige gribbe, for at have voldtaget Leto; Tantalos er meget tæt på både vand og frugt, men kan ikke få noget at hverken drikke eller spise, og Sisyfos må pukle med sin genstridige sten. Der går forskellige historier om, hvorledes disse to havde forbrudt sig. For Tantalos vedkommende kredser de om, hvorledes han forsøgte at snyde guderne, idet han udnyttede sit privilegium at kunne spise ved deres bord. Sisyfos havde forsøgt at snyde Døden selv. 10. Homers Odyssé, Overs. Otto Steen Due. 11. Homers Odyssé, Overs. Otto Steen Due. AIGIS - Suppl. Gorm 60 7

8 Det er helt klart, at i det homeriske univers er disse fordums heroiske konger undtagelser. I det homeriske Hades findes ingen opdeling, sådan som vi så det i historien om Lazarus og den rige mand. I det homeriske Hades er der ensformigt, gråt og trist, stort set uanset hvem man er. Spørgsmålet er selvfølgelig, i hvor høj grad disse eventyr, der har været kendt og elsket overalt i den græske verden, kan overføres til en almindelig folketro på et liv efter døden. Det store spørgsmål er vel, om disse historier overhovedet beskriver noget, der med rette kan kaldes et liv, og her tænker jeg altså ikke på Tantalos og Sisyfos, men på den gængse opfattelse af sjælen uden krop den afkropsede sjæl, kunne man måske kalde den. Ser vi på en overordnet græsk religiøsitet, synes den ikke at være specielt interesseret i, hvad der sker efter døden. Den græske kult handler i høj grad om at opretholde livet, det være sig det nære private familien eller samfundet som sådan. Det er klart, at også i forbindelse med død og begravelse udførtes der ritualer, som havde til formål at bringe den afdøde til hvile, hvad enten der var tale om ligbrænding eller jordfæstelse. I klassisk tid fandt begge former sted uden noget synligt mønster. Hvordan forløb det oldgræske begravelsesritual? En græsk begravelse fulgte et bestemt mønster. Under prothesis blev liget lagt frem efter at være blevet ordnet af kvinderne, og under denne fase fandt klagen over den døde sted i hjemmet. Prothesis varede en dag. Herefter fulgte udbæringen, ekphora, hvor den døde blev ført til gravpladsen, hvor den egentlige begravelse fandt sted. I forbindelse med begravelsen fandt også ofringer sted selvfølgelig, havde man nær sagt. Den døde fik gravgaver, fx kar med mad eller drikke, og i munden fik liget en obol: færgepengene til Charon. Ud over disse ting blev der foretaget såkaldte destruktive ofre, fx kunne våben eller redskaber, der havde været knyttet til den døde, ødelægges, dyr blev ofret ved siden af graven, og drikofre var almindelige. Jeg skal undlade at forholde mig til spor efter menneskeofringer i forbindelse med begravelser det ved jeg for lidt om sagen til men jeg kan da minde om, at Achilleus ved Patroklos begravelse ofrede får, kvæg, fire heste, ni hunde og tolv trojanske krigsfanger. En begravelse sluttede med en begravelsesbanquet. AIGIS - Suppl. Gorm 60 8

9 Efterfølgende blev de døde æret på forskellig måde. Dels eksisterede der i flere bystater årlige fester til de dødes ære, og man kunne bringe ofre på gravene, fx ofre af vin eller olie, som blev hældt ud på jorden. Men hvad er nu forholdet mellem disse ritualer denne dødekult, om man vil og så forestillinger om liv efter døden? Er der sammenhæng mellem de forestillinger og historier, som vi har set fra især Homer, og den mere dagligdags, man kan måske sige jordnære religiøsitet, der kommer til udtryk gennem kulten? Walter Burkert skriver om dødekulten, at mens drikofrene trænger ned i jorden, forestillede man sig, at der blev etableret kontakt med de døde og bønner kunne nå dem. 12 Spørgsmålet er, om dette overhovedet har noget med forestillinger om efterliv at gøre, forstået på den måde, at vinen, og hvad man ellers hælder ud på graven, gives for at nære den døde, så vedkommende kan leve på behørig vis i de dødes rige. Det tror jeg ikke. Det passer i hvert fald meget dårligt med de forestillinger om Hades fugtige og mugne haller og dem, der opholder sig her, som vi har mødt hos Homer. Den sjæl (psyche), som forlader legemet, når døden indtræffer, behøver ingen næring. Og de lemmer, der bliver tilbage, og som begraves eller brændes, har ingen behov for næring. De antikke grækere vidste godt, hvad der skete, når et menneske døde. Det var slutningen på livet. Der var ikke mere. Personen skulle begraves på behørig vis, ellers ville sjælen ikke finde hvile. Troen på genfærd eller spøgelser var helt almindelig, og man har fundet såkaldte forbandelsestavler (katadesmoi) i grave, hvor sjælen beordres til hvile. Man troede ikke, man kunne komme til at tale med den afdøde, og man havde ingen forestillinger om, at man atter engang skulle mødes hinsides. Døden var den endegyldige afsked. Men hvorfor så gravkult? Ja, de døde tilhørte jo stadig familien. At undlade at bringe sine døde fx et årligt offer ville være at bryde med hele fundamentet for ens tilværelse dødekulten udtrykker den afgørende familieidentitet. Det er det samme, vi ser, bare på bystatsniveau, når Perikles i den store gravtale over de første faldne i Den Peloponnesiske Krig, sådan som Thukydid gengiver den, ikke i første omgang vil tale om de døde soldater, men i stedet taler om athenernes forfædre. Det er dem, som i første omgang skal æres, for det er deres fortjenester, der har bragt Athen til storhed. 12. Walter Burkert, op.cit., 194. AIGIS - Suppl. Gorm 60 9

10 Kata ta patria: efter forfædrenes skik, er den stående kvalificerende vending, vi finder, i forbindelse med en mængde beslutninger og aftaler, der indgås mellem forskellige parter eller i love og dekreter for bystaten. Ritualet ved dødekulten og festerne for samfundets afdøde var den cement, der holdt denne fortidsrettede identitet i live. Og det er nok her, vi finder det egentlige græske efterliv. AIGIS - Suppl. Gorm 60 10

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lukas Ev.t.9.s.e.tr. 1.rk.luk.16.1-9

dette hellige Evangelium skriver Evangelisten Lukas Ev.t.9.s.e.tr. 1.rk.luk.16.1-9 9.søndag efter trin. 2.august 2015 Gårslev kl.9 Skærup kl.10.30 736-den mørke nat forgangen er 212-den bitre død dig trængte 275- uforsagt vær på vagt... 518- på Guds nåde, i al våde (koral 211 - Herrens

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem.

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem. 1 Salme 1,3 Han er som et træ, plantet ved bækken, hvor rødderne ikke mangler vand; et træ, som bærer frugt, når høsten er inde, bladene kan klare tørre tider. Alt, hvad han gør, bliver i sidste ende godt.

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Kan vi bære tanken om Helvede?

Kan vi bære tanken om Helvede? Kan vi bære tanken om Helvede? Kapitel 1 De to skikkelser gik langsomt hen ad den lange hospitalsgang. Den 10-årige pige gik beklemt med sin mor i hånden. Da de kom til stue 148, standsede de op og kiggede

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Ritual Magi. Magier med en stjerne* optræder flere steder og kan derved opnås på forskellige måder.

Ritual Magi. Magier med en stjerne* optræder flere steder og kan derved opnås på forskellige måder. R 1 For at kunne kaste ritualer skal man have evnerne Magibruger og Ritual som står beskrevet i Regelsættet. Her er en oversigt over de ritualer man kan lære, efterfulgt af en liste med detaljerede beskrivelser

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Af Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 31. august 2014, dagen der i kirkens kalender er 11. søndag i trinitatis. Evangelieteksten,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner)

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner) Lektion 1 (Den barmhjertige samaritaner) MÅL Børnene skal vide, hvad et venskab er, hvordan det dobbelte kærlighedsbud lyder, og hvem der er deres næste. TIL LEDEREN Dette efterår starter vi med 4 lektioner

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Indtoget i Jerusalem.

Indtoget i Jerusalem. 1 Indtoget i Jerusalem. Det centrale punkt i ikonen er træet i midten. Det skiller mellem de to tydeligt afgrænsede grupper - på hver sin side af Kristus på æslet. Foran ham skarerne, der kommer ud af

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere