REGNSKAB FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER PRODUKTIONSAFGIFTSFONDEN FOR FOR PERIODEN 1. JANUAR DECEMBER 2012

Transkript

1 REGNSKAB PRDUKTINSAFGIFTSFNDEN FR FRUGT G GARTNERIPRDUKTER FR PERIDEN 1. JANUAR DECEMBER 2012

2 LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2012 for Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Arsregnskabet er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr af 21. september 201 "Bekendtgørelse om ad ministration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet" også kaldet administrationsbekendtgørelsen. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at regnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Regnskabet udviser en positiv afvigelse fra budget på t.kr.. Dette skyldes øget overførsel primo på 153 t. kr. større afgifter 605 t.kr. og ikke udnyttede tilsagn 227 t.kr.. Fonden har uventet fået overført 1,9 mio. kr. i restprovenu fra den særlige indsats indenfor frugt- og grønt sektoren som følge afv-tec krisen. verførslen er sketjf. aktstykke 174 af 11. august Midlerne er disponeret ved den ordinære ansøgningsrunde i 2012 for støtteåret Formand dense den 30. april I bestyrelsen: t~r? 'n~ink Madsen Formand -~~J7 Torben Leisgård ; Z /4 //';/./i.!ii>.'r2--- / ens ~~Ime ped~rsen /. "....':./l. \ '---..,~~ /!-~.f~.-- ~,.~~. Dan Bredskov.--., Søren lesen Hans Nielsen vtt4~~.. MartiØ6nsen 1

3 2 Den uafhængige revisors erklæringer Til ledelsen i Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter for regnskabsåret l. januar december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Arsregnskabet er udarbejdet af ledelsen i Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter på grundlag af "Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet" (administrationsbekendtgørelsen). Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af årsregnskabet i overensstemmelse med de regnskabsmæssige bestemmelser i administrationsbekendtgørelsen. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at kunne udarbejde et tilskudsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om dette skyldes besvigelser eller fejl. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik samt "Bekendtgørelse nr af21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet". Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen afrisici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for tilskudsmodtagers udarbejdelse af et tilskudsregnskab i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i ovennævnte administrationsbekendtgørelse. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten aftilskudsmodtagers interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg afregnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

4 Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter for perioden l. januar december 2012 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med administrationsbekendtgørelsen. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og intern kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter har som sammenligningstal i resultatopgørelsen for regnskabsåret 2012 valgt at medtage det af bestyrelsen godkendte resultatbudget for Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til administrationsbekendtgørelsen gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. dense, den 30. april 2013 Deloitte Statsautorisere 3

5 Revisorerk1æring I henhold til Bekendtgørelse nr af 21. september m administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet skal vi endvidere erklære: at at at at vi opfylder lovgivningens krav til uafhængighed vi under vor revision har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om midlerne er anvendt i overensstemmelse med de givne regler og vilkår vi anser regnskabet for aflagt i overensstemmelse med lovgivningen, herunder den gældende Bekendtgørelse nr af 21. september m administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet samt Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukters vedtægter. dense, den 30. april 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Steen -.. Statsautoriseret revisor

6 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter - Regnskab INDTÆGTER: verført fra forrige år 1 Produktionsafgifter Promillemidler c02-midler Særbevilling 2 Anden indtægt (specificeres) Renter Tilskud til fondsadministration... I. Indtægter i alt , , , , ,9 UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt Forskning og forsøg i alt Produktudvikling i alt Rådgivning i alt Uddannelse i alt Sygdomsforebyggelse i alt Sygdomsbekæmpelse i alt Dyrevelfærd i alt Kontrol i alt Særlige foranstaltninger Medfinansiering af initiativ. u. EU-programmel ~ II. Udgifter til formål i alt Fondsadministration Generel fondsadministration Revisionsudgifter Effektvurdering Bestyrelseshonorar III. Administration i alt IV. Udgifter i alt verførsel til næste år verførsel til næste år i pet. af årets udgift ,1-1, ,7-9,0 0, ,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, ,5-0, ,0-2,

7 V. Balance Aktiver i alt Likvide midler: Indestående i bank Debitorer: Tilgodehavende prod. afgifter Periodeafgrænsning Passiver i alt Kreditorer: Skyldige omkostninger m.v. Danske Prydplanter ~ Gartneribrugets Afsætningsudvalg Danske Planteskoler Dansk Champignondyrkerforening Brancheudvalget for Frugt og Grønt Danske Havecentre Væksthusgrøntsagssektoren Frugtformidlingen Gulerodsproducentforeningen DJF/Snitblomstsketoren Avlerforeningen af danske spiseløg Gartnerirådgivningen Fondskapital: verført fra forrige år Arets resultat 3 verførsel til næste år Supplerende oplysninger: ~ Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Danske Prydplanter Gartneribrugets Afsætningsudvalg Danske Planteskoler Brancheudvalget for Frugt og Grønt Danske Havecentre Løgdriverklubben i Danmark Væksthusgrøntsagssektoren Dansk Champignondyrkerforening Frugtformidlingen ,5 24,4 15,6 12,1 8,1 4,5 2,1 1,6 1,1 0,0 1,1 6,1 0,0 0,0 0,0 26,8 0,0 0,0 VI. I alt ,0 2,0

8 Noter til punkterne I - VI 1 Produktionsafgifter Grundafgift Kernefrugt upakket Stenfrugt Busk- og bærfrugt Grundafgift Grøntsager på friland Grundafgift Dyrkede svampe ~ Grundafgift Grøntsager i væksthus Grundafgift Potteplanter Grundafgift Afskårne blomster og snitgrønt Grundafgift Blomsterløg og knolde, herunder løgblomster, afskårne og i potter ~ Grundafgift Planteskoleplanter Produktionsafgifter i alt Tab på produktionsafgifter Produktionsafgifter netto Anden indtægt Tilgåede midler fra V-TEC puljen o 1.908

9 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter Supplerende oplysninger - Regnskab VII. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Danske Prydplanter i alt Afsætningsfremme 1. Integreret markedsføring og info indenfor prydplanter I alt Afsætnmgsfremme Gartneribrugets Afsætningsudvalg i alt ~ Medfinansiering under EU programmer 2. Markedsføringskampagne, Frugt og Grønt sæson for god smag I alt Medfinansiering under EU programmer Danske Planteskoler i alt Afsætningsfremme 3. Afsætningskampagne for planteskoleprodukter I alt Afsætningsfremme ~ Ra..tgivning 4. Faglig oplysningsvirksomhed I alt Rådgivning Brancheudvalget for Frugt og Grønt i alt Medfinansiering under EU programmer 5. Verdens bedste industribær I alt Medfinansiering under EU programmer Forskning og forsøg 6. HoldbarhedIkvalitet af løg og gulerødder

10 Danske Havecentre i alt Afsætningsfremme 7. Havemagasinet Havens Dag I alt Afsætningsfremme Løgdriverklubben Danmark Afsætningsfremme 9. Afsætningskampagne, løgblomster I alt Afsætningsfremme ~ V~l\sthusgrøntsagssektoren i alt Forskning og forsøg 10. ptimering af væksthusgrøntsagsprod. med fokus på fødevaresikkerhed I alt Forskning og forsøg Dansk Champignondyrkerforening i alt Forskning og forsøg 11. Champignons positive effekt på sundhed og sygdomsforebyggelse I i/fiii1tforskning og forsøg Frugtformidlingen Afsætningsfremme 16. Grøntsagsfestival I alt Afsætningsfremme

11 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter pgørelse over de seneste 5 regnskabsår INDTÆGTER: verført fra forrige år Produktionsafgifter Særbevilling Tilbagebetaling af tilskud Renter Tilskud til fondsadministration I. Indtægter i alt UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål ~Af5ætningsfremme i alt Forskning og forsøg i alt Produktudvikling i alt Rådgivning i alt Uddannelse i alt Sygdomsforebyggelse i alt Sygdomsbekæmpelse i alt Dyrevelfærd i alt Kontrol i alt Særlige foranstaltninger Medfinans initiativ. u. EU-programm II. Udgifter til formål i alt Fondsadministration Generel fondsadministration Revisionsudgifter Effektvurdering ~ Bestyrelseshonorar III. Administration i alt IV. Udgifter i alt verførsel til næste år verførsel til næste år i pet. af årets udgift , , ,48 12,23 34,23

12 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Danske Prydplanter Gartneribrugets Afsætningsudvalg Danske Planteskoler Danske Havecentre (tid!. LDP) 815 Brancheudvalget for Frugt & Grønt 592 Løgdriverklubben i Danmark 599 Væksthusgrøntsagssektoren Frugtformidlingen Dansk Champignondyrkerforening Gartnerirådgivningen Dansk Gulerodsproducentforening Avlerforeningen af danske spiseløg Snitblomstsektoren Poul Erik Brander Arhus Universitet( DJF) 210 Dansk Champignondyrkerforening 177 Dansk Gartneri ~3F V.I alt Kontrol - nulsum

13 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Faglig beretning 2012 Nr. 1 Integreret markedsføring og information indenfor prydplanter. Projektet "Integreret Markedsføring og information inden for prydplanter" vurderes af Danske Prydplanter at være den bedst mulige måde at udnytte synergien i brugen af forskellige medier til at profilere planter over for alle interessenter. Ved at lave en stor integration i projekterne, kan delkomponenter anvendes i lettere tilrettet form over for alle målgrupperne og dermed sikre, at alle modtager det samme budskab. På messerne oplever såvel indkøbere som presse det brede sortiment, hvor særligt nyheder og alternativ anvendelse af planter fremhæves for at løfte værdien af produktkategorien. Kommunikationsplatformen bidrager til dette ved at sende det samme budskab ud til den øvrige presse og den del af de professionelle indkøbere, der ikke deltager på messer. Endelig har forbrugerne mulighed for at se produktkategorien prydplanter, som en del af deres univers gennem livsstilsprojektet. Der har været etableret fællesstande på messerne IPM (Tyskland), Salon de Vegetal (Frankrig), Miflor (Italien) og Elmia Garden (Sverige). --. Der har været 23 udsendelser af Nyhedsbrevet floradania.dk i løbet af året til detaillister, grossister og journalister over hele Europa. Nyhedsbrevet er desuden underbygget af websiden Vedr. livsstilsaktivitet har såvel dagbladsjournalister som livsstilsjournalister har fået øjnene op for et bredere og mere varieret sortiment, hvilket resulterede i estimeret 450 artikler i danske blade og tilsvarende i udenlandske blade og magasiner. Aktiviteter i Torvehallerne i København, et af de nye hippe steder, var med til at løfte produktkategorien prydplanter til nye højder med deltagelse af 40 livsstilsjournalister. Endelig gav Floradania Innovation Award 2012 også presse og indkøbere et godt indtryk af de mange nyheder, der er nødvendige for at intensivere efterspørgslen. Nr. 2 Afsætningskampagne, Frugt og Grønt - sæson for god smag. Formålet med projektet var, at øge danskernes forbrug af frugt og grønt med særlig fokus på at påvirke kvinder med hjemmeboende børn. Aktiviteterne har omfattet udgivelse af 3 udgaver af Sæson magasinet med et samlet oplag på stk., løbende opdatering af projektets hjemmeside, herunder udsendelse af nyhedsbreve og opskriftsservice på mail, bannerannoncer og Searchkampagne på Google, butiksaktiviteter, produktion af in-store materialer, udsendelse af pressemeddelelser, uddeling afjordbærpris, æblefest-kampagne, deltagelse med stand på kvindeløb, Food Festival og kvindemesse. Det primære omdrejningspunkt for projektet har været Sæson magasinet og det univers, der er bygget op omkring dette. Der er således skabt en synergieffekt mellem magasin og de resterende aktiviteter, hvilket har optimeret påvirkningen af forbrugerne på flere fronter. Alle aktiviteter er ved programafslutning blevet omfattende evalueret og her blot nogle af de vigtigste resultater: alle sæsonmagasinerne er blevet afsat, mange positive tilbagemeldinger fra læserne af magasinet og brugere af hjemmesiden, stigende besøgstal på hjemmesiden, meget positive tilbagemeldinger fra detailhandlen efter butiksaktiviteter. Der er via GFK forbrugerpanel indsamlet data om frugt og grønt forbrug mv. Gruppen af husstande som spiser tæt på den anbefalede mængde frugt og grønt og mere er stabile. Desværre er der en stigning i gruppen som spiser mindre end halvdelen, hvilket i stor grad tilskrives den økonomiske krise i samfundet. Danskerne har overordnet et mindre forbrug af frugt og grønt end tidligere år.

14 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Faglig beretning 2012 Nr. 3 Markedsføringskampagne for planteskoleprodukter. Kampagnen består af flere delprojekter som sammen vil fremme markedsføringen af planter. Først og fremmest gennem den landsækkende kampagne Grønne Pletter og desuden gennem udstilling på dense Blomsterfestival og inspiration af professionelle på en inspirationsdag. Kampagnen Grønne Pletter blev for alvor skudt i gang i 2012 og skaber opmærksomhed for brugen af planter i en bred række af lokale miljøer rundt omkring i landet. Ved udgangen af20l2 har Danske Planteskoler gennem kampagnen givet planter til i alt seks Grønne Pletter. Foruden spydspidsprojektet i Sønderborg, der blev afsluttet og officielt indviet i september 2012, blev yderligere fem Grønne Pletter til med Holbøl parkeringspark, Bøvlingbjerg Lystanlæg, Guldbæk Friskole og børnehave, Vester Nebels rekreative skov samt børnehaven Myretuen i Ryslinge, der blev etableret i samarbejde med Danske Havecentre. På dense Blomsterfestival blev en 120 m 2 udstillingshave bygget op om børneeventyrerne Kejserens nye klæder og Nattergalen. Her kunne de mange besøgende hente inspiration blandt de udstillede planter samt få vejledning og svar på deres spørgsmål om brug af planter. Ved inspirationsdagen blev internationale og nationale indlægsholdere inviteret. Indlægsholderne fortæller om deres arbejde med planter og om, hvordan de skaber grønnere omgivelser med planter. både sommer og vinter samt aktuelle emner som, hvordan kan regnvand opsamles, samt hvilke muligheder, der er for at plante i private haver, offentlige parker og væresteder (børnehaver, hospitaler, plejehjem o.lign.). Nr. 4 Faglig oplysningsvirksomhed. I PartnerLandskab er der lavet en Kvalitetsstandard for planteskoletræer, et kompendium om gødskning af træer og en slutrapport om plantninger på dæk og tage samt redegørelse for opbygningsbeskæring. I samarbejde Patriotisk Selskab er der lavet rapport om muligheder for udflytning af delproduktion til andre lande. På samarbejdsmøder i European Nurserystock Association og European Forest Nursery Association har man behandlet en fælles indstilling til de fremtidige EU regler for plantesundhed og herkomstkontrol. Der er dannet et nordisk netværk for planteskoleorganisationer NNC. Nyhedsforum på Danske Planteskolers hjemme ~ side, og en ny service med korte meddelelser har formidlet generel orientering til planteskoleerhvervet, og der er desuden givet aktuel og specifik oplysning vedrørende specialafgrøder. På temadagene DP Vintermøde var aktuelle faglige emner på dagsordenen. Der er desuden ydet telefonservice omkring tilskudsordninger og Grøn linje til offentligheden Nr. 5 Verdens bedste industribær. Formålet med projektet var i et samarbejde mellem GartneriRådgivningen og Arhus Universitet at undersøge og forbedre tre væsentlige forhold for produktion afbær til industri. Det drejer sig om: Udvikling af intensiv dyrkning af surkirsebær i tætplantning Miljørigtige metoder til at kontrollere angreb af bladhvepselarver i solbær og stikkelsbær øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær. Der er i projektet afprøvet forskellige dyrkningsstrategier, som bliver analyseret gennem kvalitetsmålinger i planterne og bærrene samt ved måling af udbytter. Projektet fortsætter i 2013 g 2014.

15 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Faglig beretning 2012 Nr. 6 Holdbarhed og kvalitet af løg og gulerødder. Formålet med projektet var at undersøge, hvordan gødskningen af løg og gulerødder kan optimeres samt, at forbedre holdbarheden således at tab mindskes og at udnyttelsen af tilførte indsatsfaktorer dermed øges. I projektet blev afprøvet forskellige gødningsstrategier og ved høst blev udbytte og kvalitet opgjort. I både gulerødder og løg blev der gennemført undersøgelser af, hvorledes holdbarheden efter lagring blev påvirket ved de forskellige behandlinger. Kombineret tilførsel af startgødning og af startvanding øgede udbyttet i løg, og i gulerod. Resultater viste at tilførsel af Mg, Mn, Zn, Cu og N ved bladgødskning ikke påvirkede udbytte eller kvalitet. Topbeskæring af gulerødder reducerede bruttoudbyttet, men ikke salgbart udbytte idet angreb afvisse svampesygdomme aftog. Tørring af løg ved 20 og 25 C øgede udviklingen af råd med stigende tørringsvarighed. Ved 30 C aftog udviklingen af råd derimod med stigende tørringsvarighed. Bestyrelsen har udtaget projektet til effektvurdering. Se sidste punkt i beretningen. Nr. 5 Havemagasinet. Formålet med havemagasinet 'Haveglæder' var at formidle inspiration og ideer til brug af planter i haven. 'Haveglæder' fungerede som et in-store magasin og blev trykt i eksemplarer og distribueret til havecentre og planteskoler i foråret og efteråret Formatet var 30 x 21,5 cm, svarende til A4 format og var i 4/4 farvet tryk. Målgruppen var hovedsagelig kvinder på , men også forbrugere, der mangler den basale viden om havedyrkning, der ønsker en ide og en løsning afstemt i farver og form, og ikke mindst en have, der er overskuelig at passe, men samtidig giver glæde og nytte. Udsendelse af havemagasinet 'Haveglæder' blev fulgt op afen PR-kampagne som resulterede i omtale i diverse magasiner både foråret og efteråret. Nr. 6 Havens dag. Projektet Havens Dag er et samarbejde mellem Danske Planteskoler og Danske Havecentre, som afholdes -.. den 2. søndag i september. Formålet er at skabe et øget salg i efterårsmånederne, som traditionelt er stille måneder, og stadig for nedadgående de sidste år. Ved aktiviteten opnås et øget indsalg fra producenterne samt en øget kundestrøm i havecentrene. Temaet for 2012 var 'Farver i haven' satte fokus på haven som en farvepalet, hvor man fokuserede på efteråret farver, forårets farver, sæt kulør på krukkerne og temahaver ud fra en bestemt farve. Temaet blev beskrevet og visualiseret i pressemeddelelser, bannere og i artikler på hjemmesiden samt illustreret med fotos. Aktiviteten blev markedsført med en massiv PR-kampagne, konkurrencer, samt på hjemmesiden samt indlæg i diverse fagblade. Dækningen af aktiviteten målt på læsertal og annonceværdi var tilfredsstillende, og der meldes og tilfredshed med kampagnen fra deltagende havecentre og planteskoler. Nr. 9 Afsætningskampagne, løgblomster. Projektets formål er at skabe øget interesse hos de danske forbrugere for at købe og værdsætte kvalitetstulipaner og løgblomster i potter. Dette gøres ved efterspørgselsfremmende marketingaktiviteter rettet mod forbrugerne samt de relevante handelsled. Som en vigtig del af projektet indgår information om rigtig pleje og pasning afprodukterne, både hos handelsleddene og hos forbrugerne. Målet er at forbrugerne får optimal glæde af løgblomsterne, så tilfredshed udløser yderligere køb i sæsonen. Kampagner for løgblomster i potter.

16 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Faglig beretning 2012 Der har været anvendt annoncering i ide-nyt, i februar for løgvækster til indendørs brug og i november for løgvækster til advent og jul. I forbindelse med kampagnerne er samtlige handelsled informeret, så de kan følge op på kampagnerne i deres eget regi, som f.eks. tilbudsaviser og reklamer. Hjemmesiden er desuden blevet et vigtigt informationsmedie, der løbende er blevet opjusteret og udbygget på grund af forbrugerinteressen. Kampagne for afskårne tulipaner. Tulipaner i forårets drivsæson er typiske impulsvarer. Der er gennemført bannerreklamer på websites, der er populære blandt yngre kvinder, der er købegruppen for tulipaner. I alt eksponeredes over 6 mill. bannere i februar gså i forbindelse med tulipankampagnen er der foretaget justeringer og opdateringer af hjemmesiden. Alle aktiviteter er blevet koordineret med de hollandske blomsterløg-eksportørers ny brancheorganisation, Ibulb, der også har finansieret aktiviteter i årets løb, herunder ikke mindst PR-aktiviteter. Nr. 10 ptimering afvæksthusgrøntsagsproduktionen med fokus på fødevaresikkerhed. Projektets samlede formål er at sikre den bedst mulige produktion afvæksthusgrøntsager af høj kvalitet, men også i forhold til fødevaresikkerhed. De konkrete elementer i projektet har været følgende: 1. I forhold til Fødevaresikkerhed har DTU arbejdet med at undersøge, dels hvad det er for særlige problem stillinger som salmonella, listeria, Coli m.m. der generelt og international giver fødevaresikkerheds proble mer indenfor frugt og grønt, og dernæst en screening af hvor disse problemer kunne risikere at opstå i den konkrete produktion i gartnerierne. Der udarbejdes en mindre rapport, som resultat af arbejdet, denne del kører over 2 år og projektet er medfi nansieret at Demonstrationsmidler i et 2 årigt projekt. 2. Sortsforsøg cherrytomater med afprøvning med hensyn til udbytte, kvalitet, sygdomstolerance i forhold til meldug og gråskimmel, vækstparameter, energikrav og smag. Et gartneri har stillet dyrknings areal til rådig hed og forskellige frøfirmaer deltager og har medfinansieret afprøvningen. 3. Meldug og gråskimmelkontrol er fortsat en udfordring. Der er arbejdet i projektet med de nyeste pasning strategier, der skulle modvirke/reducere angrebet af meldug og gråskimmel, og der er opnået værdifuld vi ~ den. 4. Der har været afholdt en tema/kursusdag for alle interesserede gartnerier. Ud over de konkrete resultater fra projektet var der særligt fokus på kunde krav og energibesparelser. Den planlagte studietur blev desværre ikke gennemført på grund af praktiske problemer. Projekt omkostningerne er derfor lavere end ansøgt. Sammenfattende kan det konkluderes, at forløbet i projektet er gået godt og rammende indholdet i den god kendte ansøgning, bortset fra studierejsen. Der har dermed været justeringer, og delen omkring fødevaresikkerhed har ikke krævet så mange ressourcer endnu. Budgettet er således ikke fuldt ud anvendt. Nr. 11 Formidling af champignons positive effekt på sundhed og forebyggelse af sygdomme og forundersøgelse til forskningsprojekt. Dette projekt er en fortsat udbygning af de tidligere projekter indenfor champignon. Formålet med projektet er dels at fortsætte arbejdet med at indsamle og videreformidle omkring champig nons positive egenskaber som fødevare i forhold til sundhed og forebyggelse af en række sygdomme og livs stil problemer. International forskning tyder på, at champignons har en række positive indholdsmæssige egenskaber som fødevare i forhold til human sundhed. Det har været projektets formål at formidle viden om champignons sunde egenskaber baseret på ny international samt egen litteratur (en videnskabelig artikel samt ernærings folder) resulterede formidlingsarbejdet i 15 eksterne omtaler (artikler, foredrag o. lign.). En forsk

17 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Faglig beretning 2012 ningsansøgning bl.a. om champignon som D-vitaminkilde blev indsendt til Det Strategiske Forskningsråds forårsopslag men fik afslag. Nr. 12 Grøntsagsfestival2012. Formålet med projektet er at give danske forbrugere et indblik i de valg, der ligger bag at lave kvalitetsfødevarer. Fonden yder støtte til det grundlæggende arbejde i forberedelsen af festivalen. Grøntsagsfestival afholdtes i forbindelse med Food Festival i Aarhus i weekenden september gæster deltog i festivalen, hvor de mødte aktører fra grøntsagsbranchen, herunder avlere, forskere, kokke, debattører mv. Aktiviteten blev flot omtalt i både dags- og fagpressen, og gennemføres igen i Grøntsagsfestival har til formål at samle hele grøntsagsbranchen omkring en stor folkelig begivenhed, der skaber synlighed omkring det arbejder der foregår i forhold til at sikre forbrugerne kvalitet, variation i sorter ~ og sæson og bæredygtig produktion. Endvidere at skabe netværk i branchen mellem primærproducenter, kokke og forskere, til gensidig glæde og udvikling. Effektvurdering af projektet" Holdbarhed/ kvalitet af løg og gulerødder" Projektet er gennemført som et demonstrationsprojekt. Det overordnede formål var at vise at optimalt valg af gødskningsstrategier og en forbedret holdbarhed vil resultere i et øget salgbart udbytte og forbedret kvali tet. Dette vil forbedre producenternes dækningsbidrag, styrke konkurrenceevnen og sikre arbejdspladser i landdistrikterne. Det overordnede succeskriterium er derfor, at nye strategier for gødskning og næringsstof styring samt for forbedret holdbarhed afgulerødder og løg vil blive implementeret hos producenter i hele branchen. I projektet er der gennemført flere del-undersøgelser med flere delmål: 1. Reduceret næringsstofforbrug i spiseløg En kombineret startgødskning hvor en mindre N-fri (kvælstof-fri) gødningsmængde blev placeret tæt på frøene og en noget større N-holdig gødningsmængde blev placeret i afstand af frøene viste at planterne kom hurtigere i vækst, men at udbyttet kun påvirkedes ganske lidt. Målet at øge udbyttet af spiseløg med 5-10 % blev derfor ikke opnået. Da udbyttet ikke øgedes blev udnyttelsen af de tilførte gødninger heller ikke udnyttet bedre. Ved at kombinere startgødskning med startvanding øges sikkerheden for at de tilførte gødninger virker efter hensigten. Startvanding resulterede i et øget udbytte på 7-8 %, hvilket er i overensstemmelse med målet på 5-10 %. Det dyrkede areal med såløg i Danmark ligger på omkring ha, svarende til 80 % af det samlede løgareal. Med et gennemsnitligt salgbart udbytte på 40 tons pr ha produceres der således omkring tons pr år. Med udgangspunkt i 2012-resultater vil startvanding øge udbyttet med tons. Da startvanding ikke er relevant hvert år, og mest i tørre forår, vil dette merudbytte ikke kunne opnås hvert år. 2. Reduceret næringsstofforbrug i gulerødder I tidlige gulerødder kan optagelse af P (fosfor) være vanskeligt hvis jorden er kold. Tilførsel af en startgødning placeret i optimal afstand fra frøene forventes derfor at kunne øge udbyttet med %. Resultaterne viste at tilførsel afnp-gødning til tidlige gulerødder dyrket på lerjord øgede udbyttet. Placering afnpgødning tæt på frøene (startgødskning) øgede dog ikke udbyttet sammenlignet med bredstrøet NP-gødning. Tilførsel afnp-gødning til tidlige gulerødder dyrket på sandjord resulterede i en reduceret plantebestand og i et reduceret udbytte, sandsynligvis på grund af en upræcis placering. Målet om at kunne øge udbyttet ved startgødskning har således ikke kunnet opfyldes. Udnyttelsen af de tilførte gødninger har derfor heller ikke kunnet øges. Ved dyrkning af gulerødder er det normal praksis at der tilføres B (bor) for at sikre en optimal kvalitet. Denne tilførsel er imidlertid kun nødvendig hvis jordens indhold af B er meget lav og som regel er det slet ikke nødvendigt at tilføre B. Ved at udelade B-tilførsel vil produktionsomkostninger kunne reduceres med omkring 5 %. Resultaterne viste at tilførsel af B-gødning: til tidlig:e g:ulerødder dyrket nå to sancliorcls-iokaliteter

18 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Faglig beretning 2012 ikke påvirkede udbyttet eller kvaliteten af gulerødderne. Tidspunktet for tilførslen havde ingen indflydelse på udbyttet. Analyse af rødder og top viste at B-koncentrationen i planten øges og at det højeste indhold opnås ved sen tilførsel. Tilførsel af B-gødning til sene gulerødder dyrket på to sandjords-lokaliteter øgede ligeledes B-koncentrationen i planten. Der var dog ingen forskel på om B-gødningen blev tilført til plantetoppen eller til jorden. B-tilførsel, som er normal praksis, vil derfor kunne reduceres eller eventuelt helt udelades forudsat at jordens indhold af B ikke er kritisk lav. Ved en reduceret B-forbrug vil produktionsomkostningerne således kunne reduceres i henhold til målbeskrivelsen. Det dyrkede areal med gulerødder i Danmark ligger på omkring ha, hvoraf 2/3 ligger på sandjorde, hvor Bor-gødskning praktiseres. Hvis det antages at bor-sprøjtning ikke er nødvendigt på halvdelen af dette areal og heller ikke praktiseres på økologisk dyrkede arealer vil der med udgangspunkt i 2012-resultater kunne spares omkring 500 kg bor på landsplan. N-forsyningen i såvel konventionelt som økologisk dyrkede gulerødder kan i højere grad styres ved at følge jordens indhold at nitrat. Herved vil det i visse situationer være muligt at spare på mængden af tilført N og i andre situationer være muligt at optimere kvalitet og udbytte. I situationer hvor det ikke er nødvendigt at ~ tilføre gødning vil gødningsforbruget kunne mindskes med %. I situationer hvor der er mangel på gødning vil kvalitet og udbytte kunne øges med S-I %. Resultaterne viste at tilførsel af N- gødning til sene gulerødder dyrket på lerjord øgede udbyttet med et maksimum ved 40 kg N pr ha. Tilførsel af N-gødning til gulerødder på sandjord grundgødet med 80 kg N pr ha øgede ikke udbyttet; snarere tværtimod idet salgbart udbytte blev reduceret. Hyppige analyser afjordens indhold af nitrat afspejlede N-tilførsel og N-optag i løbet af afgrødens vækstperiode. Det kan konkluderes at et nitrat-indhold på omkring 70 N kg pr ha i 0-25 cm dybde midt i juni er passende. Niveauet må herefter gerne falde til omkring 50 N kg pr ha midt i juli måned. I starten af august skal nitrat-indholdet ligge på omkring IS N kg pr ha, mens der i september måned ikke er behov for nævneværdig N. Resultaterne viste således at man ved en mere optimal gødningstildeling både vil kunne øge udbyttet og reducere gødningsforbruget. Med udgangspunkt i 2012-resultaterne kunne N-forsyningen på både lerjord og sandjord reduceres væsentligt i forhold til N-normen på 125 kglha. På sandjord kunne der på konventionelt dyrkede arealer således spares kg N pr ha, hvilket på landsplan svarer til kg N. 3. Forbedret holdbarhed af spiseløg Økologisk dyrkede løg blev tørret ved tre forskellige temperaturer kombineret med tre forskellige tørringsperioder. Løgene blev herefter opbevaret ved -1 C i fire måneder. Resultaterne viste at ved 20 og 25 C øge... des udviklingen af råd med stigende tørringsvarighed. Ved 30 C, derimod, aftog udviklingen af råd med stigende tørringsvarighed. Ved en temperatursum på 420 daggrader blev der ved 30 C opnået omkring I % større salgbart udbytte sammenlignet med 20 C. Ved en temperatursum på 630 blev der tilsvarende opnået 20 % større salgbart udbytte. Det opstillede mål om at kunne reducere udvikling af lagersygdomme og dermed øge salgbart udbytte med omkring 20 % er således opnået. Det dyrkede areal med økologiske løg i Danmark ligger på omkring 140 ha. Med et gennemsnitligt salgbart udbytte på 30 tons pr ha produceres der således omkring tons pr år. Hvis det antages at halvdelen af den danske produktion opbevares i længere tid og at halvdelen afdenne mængde forinden tørres ved 30 C vil salgbart udbytte således kunne øges med omkring 200 t. I løg er der i 2012 blevet gennemført en sammenligning af forskellige bladgødninger: Mg, Mn, Zn og Cu samt Signum/Acrobat. Løgene er indlagret på kølelager og effekten aftoppleje på udbytte og kvalitet vil blive gjort op i marts måned En tilsvarende sammenligning blev ligeledes gennemført i 2011, og her blev udbyttet og kvaliteten ikke påvirket af den påførte toppleje. Det er derfor usikkert om målet at forbedre holdbarheden og øge udbyttet vil kunne opnås. 4. Forbedret holdbarhed af gulerødder er gulerødder blevet tilført Mg (magnesium), Mn (mangan), Zn (zink), Cu (kobber) og N ved bladgødskning. Gulerødderne er indlagret på kølelager og effekten aftoppleje på udbytte og kvalitet vil blive gjort op i marts måned En tilsvarende sammenligning blev ligeledes gennemført i 2011, og her blev udbyttet og kvaliteten ikke påvirket af den påførte toppleje. Tilsvarende er der i 2012 blevet undersøgt om det er muligt at reducere angreb af svampesvgdomme ved vertikal beskærinl! af nlantetonoen. således at luft

19 Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Faglig beretning 2012 fugtigheden mellem planterækkerne nedsættes. Gulerødder fra tre forskellige lokaliteter er indlagret på kølelager og effekten aftoppleje på udbytte og kvalitet vil blive gjort op i marts måned En tilsvarende sammenligning blev ligeledes gennemført i Resultaterne herafviste at bruttoudbyttet reduceres ved topbeskæring. Udbyttet af salgbart produkt var dog ikke påvirket fordi topbeskæring reducerede angreb af visse svampesygdomme. Selvom holdbarheden kan forbedres er det derfor usikkert om målet at øge salgbart udbyttet vil kunne opnås.