» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Transkript

1 » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen

2 »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig rensning af grundvandet inden det leveres til forbrugere. På basis af vandmiljøplan II vedr. nitrat problemer i 1990`erne blev det besluttet i 1999 at igangsætte grundvandskortlægning i områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) samt i indvindingsoplande udenfor disse. Opgaven blev forankret hos de tidligere amter (14 amter) fra og fra 2007 hos Naturstyrelsen

3 » Det juriske grundlag for grundvandskortlægningen Miljømålsloven 8a Det er Naturstyrelsen der udfører kortlægningsopgaven i Danmark. Vandforsyningslovens 13, stk. 2 En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse skal udarbejdes på baggrund af en kortlægning af vandressourcen. Opgaven er forankret hos kommunerne Opgaven bliver finansieret af et drikkevandsbidrag, som opkræves af alle forbrugere af drikkevand. Samlet beløbet drikkevandsbidraget til ca. 185 mio. kr. om året og fordeles med 70 % til grundvandskortlægning og 30 % til den kommunale indsatsplanlægning.

4 »Udpegning af OSD-områder Jævnfør Miljømålsloven er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD) Grundvandskortlægningen udføres i OSD områderne OSD-områderne dækker samlet et areal på ca km 2.

5 »Grundvandsressourcen i Danmark 98% af vandindvindingen i Danmark er baseret på grundvand. Indvindingen foregår fra kvartære og prækvartære aflejringer i Danmark På Sjælland indvindes der primært fra kalkaflejringer og kvartære sandmagasiner I Jylland indvindes der endvidere fra tertiære sandede aflejringer Prækvartærkort over Danmark

6 » Udpegning af kortlægningsområder OSD-områderne dækker samlet et areal på ca km 2. Der er 417 kortlægningsområder Ved årsskiftet 2012/2013 var ca. 70% af områderne kortlagt Kortlægningsopgaven skal være afsluttet ved udgangen af 2015

7 »Administrationsgrundlag for grundvandskortlægning Efter Naturstyrelsen overtog opgaven i 2007 var der et behov for at ensartede retningslinjer for varetagelse af opgaven. Udarbejdelse af et administrationsgrundlag for at sikre et fagligt veldokumenteret grundlag til at kommunerne kan udarbejde indsatsplaner Administrationsgrundlaget omhandler følgende elementer: Retningslinjer for gennemførelse af grundvandskortlægning Retningslinjer for afrapportering til kommuner (indsatsplanlægning) Hvornår og hvordan inddrages interessenter?

8 » Arbejdsproces for gennemførelse af grundvandskortlægning - Trin 0 Trin 1 Trin 2 Projektopstart, etablering af projektgruppe/følgegruppe, interessentanalyse og skabe ejerskab til grundvandskortlægning Gennemgang og analyse af eksisterende datagrundlag geologi, hydrogeologi grundvandskemi, hydrologi og arealanvendelse. Resultat - rapport med forslag til supplerende dataindsamling Dataindsamling for at kortlægge grundvandsmagasinernes udbredelse, dæklag over grundvandsmagasinerne, grundvandskemi samt de hydrologiske forhold i området Trin 3 Trin 4 Detailkortlægning af arealanvendelsen og forureningskilder byområder, landbrugsareal, potentiel nitratudvaskning og forurenende grunde Afgrænsning af indsatsområde mht. nitrat og revision af OSD områder Trin 5 Afrapportering inkl. forslag til beskyttelsesbehov og overdragelse af resultaterne til kommune og følgegruppen Trin 6 Projektafslutning sikre at alle datasæt er indrapporteret til de nationale databaser og diverse interessenter.

9 » Datagrundlaget for grundvandskortlægning er de nationale databaser Jupiter databasen databasen med alle boringer med grundvandskemiske og hydrogeologiske datasæt GERDA databasen med alle geofysiske datasæt f.eks. SKYTEM, MEP, seismik, TEM, logs mm

10 » Krav til resultaterne af grundvandskortlægningen Fagligt og omfangsmæssigt velfunderet Skal stille kommuner ens i frohold til udarbejdelse af indsatsplaner Udarbejdes i tæt dialog med interessenterne Skal kunne omsættes til grundvandsbeskyttelse der virker!

11 »Samarbejde med interessenter og forankring af resultaterne ormål At sikre den bedst mulige løsning af kortlægningsopgaven At opnå størst mulig accept blandt interessenter for både gennemførelsen og resultatet af kortlægningen At give slutbrugere og bidragsydere ejerskab til resultaterne

12 »Hvem er så interessenterne? Kommuner Regioner Vandværker Landboforeninger Dansk Landbrug Dansk Industri DN (Danmarks Naturfredningsforening) Andre relevante (lokal vurdering) Samarbejdsform - følgegrupper

13 » Perspektivering af grundvandskortlægning i Danmark Resultater fra kortlægning kan anvendes til ressourcekortlægning og interaktionen mellem overfladevand og grundvand Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Kommunerne er i gang med at udarbejde indsatsplaner Mangler udpegning af pesticidfølsomme indvindingsområder stor fokus hos kommuner Hvad med grundvandsressourcen og sårbarhedsvurderingen efter 2015?

14 »Tak for opmærksomheden ALECTIA Teknikerbyen 34 DK-2830 Virum