Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Save this PDF as:

WORD PNG TXT JPG

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015"

Silje Skaarup
2 år siden
Visninger:

Transkript

1 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

2 Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre interessenters) involvering i grundvandskortlægningen Problemstillinger omkring områdeudpegninger med eksempler Status på grundvandskortlægningen Konklusioner 2

3 Konklusioner Danmark har verdens mest detaljerede viden om grundvandsmagasinerne og truslerne mod grundvandskvaliteten Danmark har verdens mest detaljerede og velunderbyggede kortlægning af grundvandets sårbarhed Danmark har verdens mest kvalificerede indsatsplanlægning overfor nitrat men. 3

Baggrund Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning vejledning i bestemmelse af nitratsårbarhed ud fra dæklag og grundvandskvalitet en del mulighed for

4 Baggrund Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning vejledning i bestemmelse af nitratsårbarhed ud fra dæklag og grundvandskvalitet en del mulighed for fortolkning! Kortlægningen handler om at bestemme de bestemmende parametre: grundvandsmagasiner, lertykkelse og lerens beskaffenhed og grundvandskvalitet 4

5 Baggrund Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning 5 vejledning i bestemmelse af nitratfølsomme indvindingsområder muligheder for fortolkning Kortlægningen handler om at bestemme de bestemmende parametre: indvindingsområder og grundvandsdannelse Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed, og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet afgrænses som udgangspunkt nitratfølsomme indvindingsområder, men der foretages dog en konkret vurdering af behovet for afgrænsning. Der afgrænses ikke nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinet har lille nitratsårbarhed, uanset størrelsen af grundvandsdannelsen.

6 Baggrund Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning vejledning i bestemmelse af indsatsområder muligheder for fortolkning Kortlægningen handler om at bestemme de bestemmende parametre: arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse Inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med fredskov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder. 6

grundvandsmagasiner behov for yderligere information mere

7 Baggrund der er ikke nok geologisk /hydrogeologisk information fra eksisterende boringer > 5 m dybe til at bestemme lertykkelser og grundvandsmagasiner behov for yderligere information mere fladedækkende meget geofysisk kortlægning gennemført (og rigtig meget andet kortlægning) 7

8 Elementer i kortlægningen de sidste 5-6 års kortlægning er foregået efter et strømlinet program med et stort antal delprojekter ikke alle elementer anvendt der er undervejs udarbejdet diverse Geovejledninger for at sikre høj, ensartet kvalitet på kortlægningen Beskrivelse Afvikles typisk i Indsamling og analyse af eksisterende data Trin 1 Pejlinger og boringsregistrering Trin 2 Boringer og prøvepumpning Trin 2 Helikopterbårne transiente elektromagnetiske data Trin 2 Slæbegeoelektrik Trin 2 Multi Elektrode Profilering MEP Trin 2 GeoStatistical estimation of Struktural Vulnerability SSV Trin 2 Transient Elektromagnetisk Metode TEM Trin 2 Borehulslogging og tv-inspektion Trin 2 Seismisk kortlægning Trin 2 Magnetisk Resonans Sondering - MRS Trin 2 Sediment og grundvandskemi Trin 2 Sediment-kemiske analyser Trin 2 Datering af grundvand Trin 2 Vandprøvetagning Trin 2 Geologisk model Trin 1 og/eller Trin 2 Hydrologisk model Trin 1 og/eller Trin 2 Kortlægning af arealanvendelse Trin 3 Kortlægning af punktkilder Trin 3 Vurdering af nitratsårbarhed Trin 4 Redegørelsesrapport Trin 5 8

9 Elementer i kortlægningen forskel i geologi i der forskellige dele af Danmark forskellige metoder anvendelige i forskellige geologier 9

10 Resultaterne af 10 år grundvandskortlægning Elementer i kortlægningen Forskellige material egenskaber i jorden (f.eks. jordens elekstriske modstand) giver mulighed for at skelne jordlag fra hinanden ved forskellige geofysiske undersøgelser giver mulighed for en mere fladedækkende kortlægning i forhold til boringer 10

11 Resultaterne af 10 år grundvandskortlægning Elementer i kortlægningen PACES og MEP er primært anvendt til bestemmelse af lertykkelse ned til m dybde TEM og SkyTEM er anvendt til at bestemme grundvandsmagasinerne udbredelse boringer, boringsregistrering, prøvepumpning og vandprøvetagning er anvendt til hydrogeology og vandkemi 11

12 Resultaterne af 10 år grundvandskortlægning Elementer i kortlægningen Der er sket en løbende udvikling i de anvendte metoder gennem de seneste år (f.eks. større vertikal opløsning af SkyTEM data) Også løbende udvikling i tolkningen af data (f.eks. ændringer i Aarhus workbench) Danmark er blandt de førende i verden indenfor kortlægning med SkyTEM metoden 12

13 Resultaterne af 10 år grundvandskortlægning Elementer i kortlægningen Der er opnået meget ny viden bl.a. kortlagt en mængde begravede dale og uudnyttede grundvandsmagasiner Der er opbygget en rapportdatabase med grundvandsrapporter Der er opbygget en modeldatabase med geologiske og hydrologiske modeller Der er opbygget en database med geofysiske data (GERDA) 13

14 Resultaterne af 10 år grundvandskortlægning Interessenterne Kommunerne typisk med i Trin 1 kortlægningen (leverer data, inviteret til et eller flere møder) Vandværkerne besøges typisk i Trin 1 kortlægningen og inviteres til afsluttende møde Kommunerne inviteres til tider til et eller flere møder i visse Trin 2 projekter og til f.eks. validering af indvindingsdata til gv modeller Kommuner deltager ofte i områdeudpegninger (Trin 4) Kommuner, vandværker, region m.fl. inviteres til præsentation og kommentering af redegørelse (Trin 5) 14

15 Problemstillinger kortlægningen er foregået som en dynamisk process geovejledninger udarbejdet undervejs og en enkelt trukket tilbage igen mange forskellige projektledere hos Naturstyrelsen (og rådgiverne) nye metoder og fortolkningsredskaber vejledninger til vejledninger 15

16 Problemstillinger eksempler på "problemstillinger" i det dynamiske grundlag kontinuert ny information til gængelig mht. geologi, nitratudvaskning mv. forskellige grundvandsmodeller har bl.a. forskellige former for automatisk parameterestimation og metoder til oplandsberegninger og giver ikke identiske resultater nitratudvaskning baseret på gennemsnit for 3-4 år på "markblokniveau" (dog gennemsnit for bedriften ) 16

(maks. 200 år), usikkerhed, 300 m zone om indvindingsboringer, smoothing mv.

17 Problemstillinger eksempler på "problemstillinger" i det dynamiske grundlag oplandsberegninger: administrative oplande, porøsitet (vejledning efterår 2014), transporttid (maks. 200 år), usikkerhed, 300 m zone om indvindingsboringer, smoothing mv. ingen/lille <-> nogen/stor grundvandsdannelse (0, 30 mm/år,?) udelade mindre områder fra NFI og IO "konkret" vurdering, 5 ha,?? 17

18 Problemstillinger overlappende kortlægninger oplande beregnet med forskellige (nabo)modeller ikke identiske oplandene ser mærkelige ud nye oplande ikke identiske med tidligere udpegninger i grænseområder er ikke identiske der kan ikke ændres på områdeudpegninger i områder, der allerede er kortlagt 18

Problemstillinger flere områder kortlægges samtidig oplande beregnet med forskellige (nabo)modeller ikke identiske oplandene ser mærkelige ud nye oplande

19 Problemstillinger flere områder kortlægges samtidig oplande beregnet med forskellige (nabo)modeller ikke identiske oplandene ser mærkelige ud nye oplande ikke identiske med tidligere udpegninger i grænseområder er ikke identiske der kan ikke ændres på områdeudpegninger i områder, der allerede er kortlagt 19

20 Problemstillinger flere områder kortlægges samtidig oplande beregnet med forskellige (nabo)modeller ikke identiske oplandene ser mærkelige ud nye oplande ikke identiske med tidligere udpegninger i grænseområder er ikke identiske der kan ikke ændres på områdeudpegninger i områder, der allerede er kortlagt 20

21 Status for kortlægningen i starten blev delprojekterne udbudt enkeltvis senere i større "pakker" med større fokus på slutproduktet (og færre møder - mindre interessentinvolvering ) først OSD nu indvindingsoplande uden for OSD RIGTIG MANGE OMRÅDER AFSLUTTES FØR SOMMERFERIEN

22 Status for kortlægningen NST skruer ned for aktiviteterne, men fortsætter dog til Kortlægning i områder med ny/ændret indvinding fremover Genkortlægning i tidligere kortlagte områder sårbarhed overfor pesticider og andre problemstoffer ikke gennemført hvad med alle data, modeller, databaser, kommunernes spørgsmål mv.??? 22

23 Konklusioner Danmark har verdens mest detaljerede viden om grundvandsmagasinerne og truslerne mod grundvandskvaliteten Danmark har verdens mest detaljerede og velunderbyggede kortlægning af grundvandets sårbarhed Danmark har verdens mest kvalificerede indsatsplanlægning overfor nitrat 23

24 Tak for opmærksomheden 24

Relaterede dokumenter

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde: