Oversigtskort. Centeret for udgravningen markeret med pil. Kilde: Kulturarvsstyrelsen. Plantegning. Oversigt over udgravningens fire felter.

Transkript

1 Bygherrerapport Udgravning af gruber og hustomter fra yngre bronzealder samt en mulig hustomt fra ældre bronzealder. Sagsinfo SMS 1175 Vinde Bakke, Spanggaard I Stednr Skive landsogn Hindborg herred Viborg amt Udgravningsleder Terkel Brannet Arkæologi Brårupgade 18 A 7800 Skive Kontortid: mandag-torsdag 9-13 Tlf.: arkaeologi@museumsalling.dk EAN: Oversigtskort Centeret for udgravningen markeret med pil Kilde: Kulturarvsstyrelsen Plantegning Oversigt over udgravningens fire felter. Kilde: Arkæologisk Afdeling Foto Snitfoto af anlæg A5126 SMS

2 Bygherrerapport Undersøgelsens forhistorie 2 Administrativt data 2 Udgravningens resultater og oversigtsplaner 2 Topografi, terræn og undergrund 15 Andre arkæologiske fund i området 16 Perspektiv 17 Litteraturliste: 17 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med udmøntning af lokalplan 225 foretog Museum Sallings Arkæologiske Afdeling i 2011 en prøvegravning af det berørte areal. En prøvegravning som i 2012 resulterede i to arkæologiske undersøgelser; SMS1175 og SMS Udgravningen af SMS1175 fandt sted i perioden maj/juni Administrativt data Bygherre: John Petersen og Torben Pedersen. Lodsejer: Bach Gruppen A/S, Viborg. Deltagere i den arkæologiske udgravning: Udgravningsassistent Ole I. Jensen og arkæologistuderende Casper Sørensen. Frivillige: Hans Erik Christensen og Ivan Andersen. Daglig leder med beretningspligt: Arkæolog (ba.) Terkel Brannet mens museumsinspektør Inge Kjær stod som ansvarlig. Lokalplanens samlede areal er på ca. 28,5 ha. Heraf er ca. 7 ha. allerede bebygget og arkæologisk undersøgt i 1984 i forbindelse med lokalplan 51 samt matr.nr. 5e, på ca. 3,2 ha, som selv om den indgår i lokalplanen, fortsat skal ligge hen i dyrket mark. Herved bliver det samlede prøvegravede areal på ca. 18 ha. Af administrative årsager, er den arkæologiske undersøgelse delt op i to etaper og arkiveret under to sagsnumre. Den nærværende sags vedkomne, SMS1175, dækker således over den østlige del af matrikel 4a samt området omkring Spanggaard, mens undersøgelsen af den vestlige del af matriklen findes arkiveret under SMS1205. Udgravningens resultater og oversigtsplaner Ved undersøgelsen kunne udredes dele af i alt seks forskellige konstruktioner. Her benævnt K1 K6. Det drejer sig om tre hustomter, to firstolpeanlæg samt dele af et grøftanlæg. K1 er resterne af en rimeligt velbevaret øst-/vestvendt tre-skibet hustomt. Samtlige tagstolpehuller, i alt 12 stk., var bevaret og en del af vægstolperne på begge sider var ligeledes bevaret. Gavlstolper 2

3 var der dog ingen spor efter. Der kunne ved undersøgelsen ej heller findes spor efter indre strukturer som båse, ildsteder eller skillevægge. Kun de mulige spor efter en indgang på tomtens sydside manifesterede sig i form af to stolpehuller. Huset har oprindeligt været mindst 25,5 meter langt og mindst 7,9 meter bredt. Husets datering, som er sat til yngre bronzealder, bygger dels på typologiske studier, og dels på de få skår, som fandtes ved snitningen af stolpehullerne. K2 er resterne af enten en øst-/vestvendt tre-skibet hustomt eller måske et firstolpeanlæg. Usikkerheden omkring funktionen af K2 beror på, at det kun består af 5 tagstolper. Der kan altså mangle et stolpehul i tomtens sydende. Det er muligt at det slet og ret er bortpløjet. De registrerede tagstolpehuller var nemlig kun mellem 40 og 20 cm dybe. Samtidig skal det nævnes, at treskibede hustomter med et ulige antal tagstolper på ingen måde er usete i dansk arkæologi. K2 dateres ud fra skår i nærliggende gruber, typologi samt fravær af indslag fra andre af oldtidens perioder, til yngre bronzealder. K3 er et rimeligt godt bevaret firstolpeanlæg med en øst/vest bredde på mindst 3,80 meter og en nord/syd bredde på mindst 3,60 meter. Anlægget er dateret til yngre bronzealder ud fra keramik i de omliggende gruber samt fravær af indslag fra andre af oldtidens perioder. K4 er dækkende for et rimeligt godt bevaret rektangulært firstolpeanlæg med en øst/vest bredde på mindst 5,30 meter og en nord/syd bredde på mindst 3,80 meter. Anlægget er dateret til yngre bronzealder ud fra keramik i de omliggende gruber, samt fravær af indslag fra andre af oldtidens perioder. K5 er et grøftanlæg beliggende i felt 3. Anlægget består af tre ensartede og af hinanden fysisk uafhængige grøfter. Den nordligste, A5267 som måler 20,4 meter har overvejende øst-/vestgående forløb, men tager efter 13,5 meter, regnet fra øst, et 90 graders sving mod syd, hvorefter den ender i en grube fra bronzealderen (A5270). Udstrækningen mod øst kan ikke afgrænses, da grusvejen/indkørslen til Spanggaard er beliggende netop her. Dog var grøften ikke synlig i søgegrøfterne øst for grusvejen/indkørslen. Så det er muligt at grøften har fulgt grusvejen/indkørslens forløb eller er beliggende under denne. De to andre dele af grøftsystemet, A5271 på 8,3 meter og A5272 på 3,2 meter, har begge et øst-/vestgående forløb. Grøfterne var ved muldafrømningen sammenhængende, men de var så tyndslidte, at de blev delt i to. Den oprindelige længde var altså på 13,1 meter. Også her begrænser grusvejen mod øst mulighederne for en afgrænsning af anlægget i denne retning. Mod vest var det ikke muligt at udvide feltet pga. økonomi, da der i så fald skulle flyttes ret store mængder afrømmet muld. Desuden er dette område ret gennemgravet, da der her har ligget en mødding i nyere tid. Alle tre grøftanlæg regnes for samtidige og sammenhængende ud fra lighed i fyld og den generelle beskaffenhed. Til grøftanlægget tilskrives desuden en del stolpehuller - beliggende på grøfternes ydersider. Dateringen er ret usikker og sættes til middelalder eller senere. Usikkerheden skyldes, der ikke blev gjort nogle fund i grøfterne eller de tilhørende stolpehuller. At den lyder på middelalder eller senere beror på, at nogle af de tilhørende stolpehuller er kvadratiske i fladen. Et fænomen som er ganske ukendt i oldtiden og i vikingetiden, men ofte erkendt i middelalderlig, såvel som i eftermiddelalderlig kontekst. Med hensyn til en funktionsbestemmelse så kan syldgrøft ikke være en mulighed. Grøfternes bunde var meget plane og bar ikke spor efter syldsten. Fæfold eller anden indhegning regnes derimod for en plausibel mulighed. K6 er de mulige spor efter en to-skibet langhuskonstruktion beliggende under K1. Ved undersøgelsen af K1 blev udgraverene opmærksomme på tre stolpehuller liggende på samme øst- 3

4 /vestgående akse parallelt med K1 dog let forskudt mod nord. Den efterfølgende oprensning afslørede yderligere fem stolpehuller på samme akse. Stolpehullerne var markant lysere i fylden end stolpehullerne til K1, og tanken om en to-skibet hustomt opstod. Om her er tale om en forgænger til K1 skal være usagt. Men tomternes placering på samme sted indikerer at K6 eller rester heraf - kan have været synlig da K1 blev opført. Set i denne sammenhæng er det muligt, at vi på Vinde Bakke ser et eksempel på overgangen fra de to-skibede huskonstruktioner til de tre-skibede. K6 dateres til ældre bronzealder periode I-II. Foruden hustomter og firstolpeanlæg blev et udvalg af de mange gruber på lokaliteten undersøgt. For de mindre grubers vedkommende var fremgangsmåden at snitte dem med ske og skovl med efterfølgende dokumentation i form af en snittegning i forhold 1:20, samt fotos og prøveudtagning. For de større grubers vedkomne var ske og skovl erstattet af en minigraver men dokumentationsprocedureren forblev den samme. Under dette arbejde tegnede der sig hurtigt et mønster: Der var på Vinde Bakke groft sagt tre typer af gruber. Den første type er kogegruben. Den har et stort indhold af trækul og ildskørnede sten. Den gennemsnitlige størrelse er omkring 100 cm i diameter, cm. dybe, mens formen oftest er cirkulær eller næsten cirkulær. Den anden type af gruber minder om kogegruberne. De er bare uden ildskørnede sten og ofte med et sekundært fyld i toppen, gerne bestående af brunt let leret muld med et varierende antal skår. Om de to grubetyper er af samme type, blot udgravet i forskellige funktionsfaser kan umiddelbart ikke afgøres. Men det er nærliggende at tro, at gruber af type 2 er kogegruber, hvor de opvarmede sten er fjernet for at indgå i en anden sammenhæng. Efter at stenene var fjernet blev hullet efterfølgende opfyldt med affald. Derfor den brune, let lerede fyld med skår i toppen. Den tredje type af gruber på lokaliteten er lertagningsgruber. Denne type tegner sig ganske specielt i snit, idet det er den eneste af typerne der er bredere i bunden end i toppen. De er i reglen også noget dybere - gerne over en meter. Det er dog ikke fylden i denne type der er interessant. Den består af et varierende antal lag af brunt let leret muld med et varierende antal skår samt et tyndt kraftigt undergrundsholdigt lag i bunden (jf. grubetyperne ovenfor). Det er derimod formen som påkalder sig opmærksomhed. Som nævnt under afsnittet Topografi, terræn og undergrund ses cm nede i undergrunden et skifte i undergrundstypen fra en gruset og leret undergrund til en undergrund af meget let gruset og næsten rent ler. Lertagningsgrubernes snit viser, at nedgravningen udvides under laget af gruset ler og følger lerlaget under dette. Fylden i bunden af gruberne består hovedsagligt af det overliggende grusede ler, opblandet med en lille smule muld. Herover findes et skiftende antal lag bestående af brunt let leret muld med skår altså omsat affald. Procedureren omkring etableringen og brugen af gruberne tolkes af udgraver således: Først fjernes muldjorden og det underliggende lag af gruset ler. Herefter udtages den ønskede mængde ler, ved at lerlaget følges horisontalt. Efterfølgende fyldes den afgravede, muldjord samt det lerede grus tilbage i hullet, (herved dannes det ovenfor omtalte lag af gruset ler og muld i bunden) og i den følgende tid opfyldes hullet helt, ved gentagende deponeringer af affald, og derved dannes de brune skårholdige lag. 4

5 Felt 1 5

6 Felt 2 6

7 Felt 3 7

8 Felt 4 8

9 K1 9

10 K2 10

11 K3 11

12 K4 12

13 K5 13

14 K6 14

15 Topografi, terræn og undergrund Vinde Bakke er nordspidsen på en langstrakt næsten nord-/sydgående moræneryg, som oprindeligt har været afgrænset af vådområder mod vest, nord og øst. Mod syd fortsætter bakken sit forløb indtil området omkring Holstebrovej/Katkjær, hvor den møder Karup Ås nuværende delvist kanallagte forløb. Lokaliteten Spanggaard I er beliggende på østsiden af Vinde Bakkes nordspids, mellem Dølbyvej mod nord, Vindevej mod syd, Vestre Boulevard mod øst og Bakkedraget mod vest. Oprindeligt må dele af den nu delvist kanallagte Vinde Bæk som har sit forløb nord, øst samt delvist vest for Vinde Bakkes fod, have vært en fjordarm. Fjordarmen synes dog, ifølge det topografiske kortmateriale, at have været næsten helt udtørret allerede i stenalderen. Denne antagelse underbygges af det magre resultat som var udkommet af en rekognoscering som udgravningsdeltager Terkel Brannet foretog i 1990erne i forbindelse med en reolpløjning af arealet sydøst for Vinde Bakke, på nordvestsiden af den forhenværende fjordarm. Altså netop det område som må formodes at have været den oprindelige strand samt området vest herfor. Ved rekognosceringen blev kun fundet enkelte jydepotteskår fra nyere tid samt en enkel flintflække. Desuden skal det nævnes, at der ikke blev iagttaget hverken muslingeskaller eller strandrullede sten. Undergrunden på Vinde Bakke, som er dækket af et cm tykt muldlag, består af et ca cm tykt lag gruset ler. Herunder findes et lag af meget let gruset ler. Dette lag er, som det vil fremgå af nedenstående, blevet udvundet. Formenligt til brug i blandt andet pottemagersammenhæng. 15

16 Oversigtekort over Vinde Bakke. Kilde: Kulturstyrelsen. Andre arkæologiske fund i området Med Vinde Bakkes beliggenhed højt og kystnært er det naturligt, at området allerede er kendt i en arkæologisk sammenhæng. En arkivalsk gennemgang af nærområdet afslører fund fra stort set alle af oldtidens perioder. Dette kommer til udtryk i form af fund af hustomter og løsfund fra stenalderen, udgravninger af gruber og hustomter fra bronzealderen, samt udgravninger af kulturlag og hustomter fra jernalderen. Vikingetiden er repræsenteret i form af et meget fint fund af to guldbelagte skålfubulaer samt 18 glasperler. Mod syd ligger lokaliteten Lundbro. Dette område blev nødtørftigt undersøgt af National Museet i 1960erne. Her blev registeret resterne af enten en kirke eller et kapel med tilhørende kirkegård fra middelalderen. Blandt gravene hvis antal er ukendt kunne nogle dog dateres til vikingetid. Resten må regnes som værende middelalderlige eller senere. 16

17 Slutteligt skal nævnes Steenshøj, den bevarede gravhøjsrest umiddelbart vest for det udgravede areal. Den er den sidste af en mindre højgruppe på tre til fire høje. De resterende høje blev fjernet omkring år Højens datering kendes ikke, men det er ikke utænkeligt, at de har været samtidige med den ved udgravningen undersøgte hustomt, K6. Perspektiv Selv om store dele af Vinde Bakke må regnes som fuldt udgravet er potentialet dog stadigt højt. Under udgravningen blev en større mængde jordprøver udtaget fra tagstolper og gruber. Prøver, som indeholder oplysninger om bronzealderens aktiviteter på stedet. Nogle aktivitetsindikatorer blev dog åbenbaret allerede på udgravningsniveau, idet der fandtes i alt 5 løvknive fordelt på 4 gruber samt 4 tenvægte fordelt på 4 gruber. Hustomterne vil i fremtiden kunne blive en del af diskussionen om hustypologi og spredning af bronzealderens bebyggelser. Men også lokalområdet må regnes for særdeles attraktivt set i en arkæologisk sammenhæng. Vest for det udgravede areal, på toppen af Vinde Bakke, ligger resterne af gravhøjen Steenshøj. Gravhøjen er den sidste af en mindre højgruppe på minimum 3 gravhøje. Højene blev fjernet omkring år Den tilbageværende højrest er ikke dateret, men kan størrelsen taget i betragtning fint være samtidig med K6. Altså fra ældre bronzealder. Steenshøj er, som andre synlige fortidsminder fredet, og arealet omkring højen er, ifølge fredningsloven, delvist fredet i en 100 meters beskyttelseszone. Men da Steenshøj er beliggende i byzone, er det ikke umuligt, at der i fremtiden vil blive udstedt dispensation fra denne regel i forbindelse med yderligere byggemodning. I så fald vil arkæologiske undersøgelser være mere end påkrævet. Litteraturliste: Ethelberg P., Erik Jørgensen, Dirk Meier og David Robinson: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Haderslev museum og Historisk Samfund for Sønderjylland Jensen, J: Danmarks Oldtid. Bronzealder f.kr. Gyldendal Nielsen, J. og John Simonsen (red.): Bronzealderens bopladser i Midt- og Nordvestjylland. Skive Museum Skive d. XX/XX 2013 Terkel Brannet 17

18 Tidstavle forhistorie Perioder repræsenteret ved udgravningen er markeret med fed skrift Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Middelalder Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder Ældre bronzealder Dolktid Enkeltgravskultur Tragtbægerkultur Tidlig tragtbægerkultur Ertebøllekultur Yngre Jægerstenalder Kongemosekultur Maglemosekultur ~ Ældre Jægerstenalder Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur ~

19 19