Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler

Transkript

1 Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler Borgermøde, Furesø Miljøråd 11. Oktober 2011 Satellitten, Værløse Bymidte Marina Bergen Jensen Professor i Design og Anlæg af Klimatilpassede Bylandskaber [email protected] Dias 1

2 Danmark oplever klimaforandringer Det er blevet varmere o C på 130 år Det er blevet vådere mm på 130 år (nu ca. 700 mm/år) Voldsommere nedbør, flere skybrud Tendens til flere koblede regn Det er blevet mere blæsende Markant stigning i antallet af orkaner Der er øget risiko for tørke Der er øget risiko for stormfloder Dias 2

3 Byerne er vores økonomiske, kulturelle og sociale tyngdepunkter Stor udledning af drivhusgasser Transport Opvarmning og køling af bygninger Sårbare over for klimaforandringer Der bor mange mennesker og foregår mange aktiviteter Der findes meget værdifuld infrastruktur Dias 3

4 Byerne skal transformeres men hvordan? I hvilken grad kan grønne løsninger bidrage? til at blive klimarobuste byer med lav CO2-udledning og fortsat velfærd Vi skal omdanne danske byer fra at være klimasårbare enheder med stor CO2-udledning Dias 4

5 Dias 5

6 Dias 6

7 Dias 7

8 Dias 8

9 Dias 9

10 Dias 10

11 Dias 11

12 Usædvanlig regn "Men på vej over Øresund sker en helt usædvanlig eksplosiv udvikling af tordenbygerne", siger vagthavende meteorolog Frank Nielsen og fortsætter: "Jeg har ikke tidligere oplevet noget lignende, og jeg har været meteorolog i temmelig mange år" Frank Nielsen opgraderer med det samme forvarslet til et varsel om skybrud, der kort tid efter rammer København Dias 12

13 Højeste 24-t nedbørssum pr. år i Storkøbenhavn Dias 13

14 De syv kraftigste skybrud i perioden Station Ishøj Varme værk Kløvermarksvej Brønbyvester VV Brogårdsbassin Tårnby Pumpestation Dato 2. juli juli august juni august 2005 mm nedbør/minut 3,1 2,5 2,1 1,9 2, Mosede Renseanlæg 1. august , Ishøj Varmeværk 4. august ,9 Dias 14

15 Ændringerne presser kommunerne på to måder 1. Servicekravet kan ikke overholdes vand på terræn for ofte Nyborg Brande Kokkedal Bornholm Dias 15

16 20 år 10 år 10 år 5 år 5 år 2 år Regnintensitet (L pr. sekund pr. hektar) Varighed, t r (mins) T (år) Dias 16

17 Ændringerne presser kommunerne på to måder 1. Servicekravet kan ikke overholdes Afvandingskapaciteten må øges generelt 2. Skybruddene er blevet for hyppige Dias 17

18 Dias 18

19 På sigt kræver skybruddene en Plan B Hvor skal vandet være når det ikke kan være i kloakken? Kan vi dirigere det overskydende vand nogle fornuftige steder hen? Via pumper & rør? Via vejene, evt. med forhøjede kantstene? Dias 19

20 Nøgleordet er Dias 20

21 Konventional tilpasning Landskabsbaseret tilpasning Dias 21

22 Antje Backhaus Dias 22

23 Dias 23 Kirsten Pontoppidans, Kgs. Lyngby Indretning af have til afkobling af rækkehus

24 Dias 24

25 Allerførst: Begræns afstrømningen! Mere porøs by Flere grønne tage Høst regnvandet Dias 25

26 Dias 26 Monikenhuizen, Holland Ny bebyggelse Ingen regnvandskloak

27 Dias 27

28 Dias 28 Rørcentret, Teknologisk Institut

29 Landskabselementer til regnvandshåndtering Forsinkelse Vandmængden Infiltration Fordampning Transport Rensning Dias 29

30 Dias 30

31 Dias 31 Christian Nyerup Nielsen, Rambøll

32 Dias 32

33 Dias 33

34 Faskiner 34 Dias 34

35 Dias 35

36 Dias 36 Antje Backhaus, KU

37 Dias 37

38 Dias 38

39 Dias 39

40 Hvad kan byens landskab? Kvantitet m 3, m 3 /s Regnstatistik og service level Grundvandsspejl og dynamik Jordens hydrauliske ledningsevne Kvalitet µg/l Suspenderet stof, tungmetaller, xenobiotica, pathogener Beskyttelse af miljøet Beskyttelse af borgerne Samspil mennesker Byliv & Borgere Administrative systemer Erhvervsudvikling Hydrogeology Kloak-ingeniørviden Byplanlægning Landskabsarkitektur Miljøkemi Renseteknologier Byplanlægning Landskabsarkitektur Byplanlægning Landskabsarkitektur Socialvidenskab Økonomisk teori og politologi Dias 40

41 Kvantitet: Er der plads til vandet? I jorden? På terrænet? Dias 41

42 Kan vi afkoble og begrønne gaderummet i ét greb? Før Efter Dias 42 Bram Zwarthol

43 Tværprofil af gaderum med grøn facade til 3-4 m, gennemsivelige belægninger, og magasinering under gadeplan Dias 43

44 Multifunktionel skærm vand, støj, natur, luftkvalitet Dias 44

45 Grøn pergola, der samtidig fører nedløbsrør til skærm Grøn korridor med fælles privatoffentlig drift og vedligehold Grøn støjskærm med plads til vand Dias 45

46 Regnafstrømning er ikke rent Suspenderet stof Tungmetaller Organiske mikroforureninger Næringssalte Sygdomskim Salt Dias 46

47 Kvalitet: Er vandet for beskidt? Hvor beskidt er vandet? Kan vi rense det? Hvor rent skal det være? Dias 47

48 Dias 48

49 Løft investeringen op på overfladen og vandet bliver en ressource Dias 49

50 Vilhelm Thomsens Alle, Valby Afkobling og begrønning af ejendom Dias 50 Niels Lützen

51 Ca. 130 lejligheder afkobles Ejendom fra 1921 Fælleskloak renoveres Regnvand afkobles og håndteres i grønne områder Grønne områder fornys Bidraget fra KE betaler for regnvand + 20 % de grønne anlæg Dias 51

52 Dias 52 Augustenborg, Malmø

53 Dias 53

54 Dias 54 Berlin Butiks-område med park indrettet som bassin Kantafslutning som bænk

55 Dias 55

56 Dias 56 Mette Mogensen