Spørg på afdelingen, hvor du er opereret, om de eventuelt kan udlevere en skriftlig generel information om brystrekonstruktion.

Transkript

1 Side 1 af 10 Rekonstruktion af bryst Hvis man er opereret eller står foran en operation for brystkræft, kan man overveje at få rekonstrueret brystet. Det betyder, at man ved operation får en efterligning af brystet, enten ved hjælp af en protese, ved at bruge ens eget væv eller ved en kombination af de to dele. Gå til hovedsiden om brystkræft En brystrekonstruktion foretages på en plastikkirurgisk afdeling. Det kræver en henvisning fra den praktiserende læge, lægen på den kirurgiske afdeling eller lægen på den onkologiske afdeling. Det er den plastikkirurgisk afdeling, der kan give fyldestgørende besked om, hvilke muligheder der er for en rekonstruktion. Det er vigtigt at orientere sig grundigt, før man træffer et valg og uden at forhaste sig med en beslutning. Alle kvinder, der har fået fjernet brystet bør have information om muligheden for og tilbud om at få brystet rekonstrueret inden for to år efter, at brystet er blevet fjernet. Spørg på afdelingen, hvor du er opereret, om de eventuelt kan udlevere en skriftlig generel information om brystrekonstruktion. Herunder kan du læse mere om brystrekonstruktion. Hvad er en brystrekonstruktion? Overvejelser før brystrekonstruktion Primær og sekundær rekonstruktion Operation i flere faser beskrivelse af forskellige metoder til brystrekonstruktion Bivirkninger og komplikationer Her kan du få mere information Her kan man få rekonstrueret brystet Brystrekonstruktion foretages på de plastikkirurgiske afdelinger på universitetssygehusene i Herlev, Odense, Rigshospitalet og Århus samt i Roskilde og Vejle. Man kan også få en brystrekonstruktion på private sygehuse og klinikker, hvis der f.eks. er for lang ventetid (mere end 1 måned) på offentlige sygehuse. Danske Regioner har aftaler med følgende private behandlingssteder: Brystrekonstruktion: private behandlingssteder Pjece om frit sygehusvalg Rettigheder under behandling Hvad er en brystrekonstruktion? Nogle kvinder, der er opereret eller skal opereres for brystkræft eller forstadier til brystkræft ønsker, at brystet så vidt muligt bevares eller rekonstrueres. Det er ikke altid muligt at få en brystbevarende operation på grund af selve sygdommen, men det er ofte muligt med plastikkirurgi at få en såkaldt brystrekonstruktion. 1. Brystrekonstruktion kan foregå i forbindelse med brystbevarende indgreb (lumpektomi) ved anvendelse af plastikkirurgiske teknikker til bedre fordeling af vævet i brystet eller ved tilførsel

2 Side 2 af 10 af væv til erstning af dele af brystet. Disse indgreb kaldes for tiden onkoplastisk kirurgi. 2. Brystrekonstruktion kan foregå i forbindelse med fjernelse af hele brystet eller nogen tid efter fjenelse af brystet. Formålet med en brystrekonstruktion efter fjenelse af brystet er at skabe en efterligning af brystet, så det ligner det andet bryst. Brystefterligningen kan udføres ved hjælp af et brystimplantat eller ens eget væv eller begge dele. Rekonstruktionen vil dog ikke kunne genoprette brystets funktioner, ligesom det også vil føles og se anderledes ud end det raske bryst. Følesansen i operationsområdet kan også blive forringet i forhold til før operationen. Fordelen ved at få en rekonstruktion er, at man ikke behøver en udvendig brystprotese. Efter en brystrekonstruktion oplever nogle kvinder også, at asymmetrien i bedste fald forsvinder sammen med en eventuel forlegenhed ved den flade brystvæg og den ændrede selvopfattelse. Et vellykket resultat efter en brystrekonstruktion er et bryst, som i størrelse, facon, placering, konsistens og farve ligner det andet raske bryst. Der vil altid være forskelle på brysterne, oftest med hensyn til form, placering og konsistens, men hvis man bruger brystholder vil disse forskelle ofte være så små, at man ikke bemærker dem. I en del tilfælde vil det være nødvendigt også at foretage en korrigerende operation på det raske bryst, for at opnå et nogenlunde symmetrisk resultat. Hos ca. 5% ændrer brystet form som følge af en brystbevarende operation og efterfølgende strålebehandling, og man kan i så fald få rekonstrueret en del af brystet med en lap-operation. da det sjældent er muligt at sætte en brystprotese ind. I sjældne tilfælde ved en forebyggende bortoperation af brystet, f.eks. hvis man har en meget stor risiko for at udvikle brystkræft (arvelig brystkræft), kan en såkaldt primær brystrekonstruktion kan være en mulighed. Ved en primær brystrekonstruktion får man fjernet og rekonstrueret brystet ved samme operation. Overvejelser før brystrekonstruktion En brystrekonstruktion omfatter flere operationer og hele processen tager ca. et halv til trekvart år. Men det kan tage længere tid alt afhængig af bl.a. rekonstruktionsmetoden og eventuelle komplikationer ved de enkelte operationer. At få sit bryst rekonstrueret er således ikke uden omkostninger. Det tager tid og kræfter, og man skal være godt motiveret. Derfor er det væsentligt, at du tager dig tid til at overveje, om du ønsker at gennemgå en brystrekonstruktion. Det er også vigtigt, at du har forståelse for de begrænsninger, der er med hensyn til resultatet af en brystrekonstruktion. Der er ofte brug for flere samtaler med plastikkirurgen for at afklare eventuelle problemer. Det er en god ide at skrive spørgsmål ned på forhånd, ligesom det kan være en fordel at tage en pårørende med til besøget hos plastikkirurgen. En brystrekonstruktion forhindrer ikke, at man kan få en eventuel supplerende kræftbehandling med kemoterapi, strålebehandling eller antihormonbehandling. En brystrekonstruktion vil heller ikke skjule et evt. tilbagefald af brystkræft.

3 Side 3 af 10 Man kan altså fortsat gå til almindelige opfølgende kontroller med klinisk undersøgelse, ultralydsscanning og eventuel CT og MR-scanning af det rekonstruerede bryst. Rekonstruktionsmetoden afhænger bl.a. af: Din kropsbygning og bryststørrelse. Hvordan arret er efter en evt. brystkræftoperation. Om du tidligere har fået strålebehandling. Om du har et egnet hudoverskud i brystregionen. Om du har et egnet hudoverskud de steder på kroppen, hvor der kan tages væv til rekonstruktionen. Om du har ar efter evt. tidligere operationer, som kan begrænse mulighederne for brystrekonstruktion. Om du har komplicerende sygdomme f.eks. sukkersyge, gigt, hjerte-karsygdomme eller lungesygdomme. Dit forbrug af tobak og alkohol. Om du er overvægtig (BMI større end 30). Hertil kommer dine ønsker om rekonstruktion med eller uden protese, placeringen af ar efter anvendelse af eget væv m.m. Ved de forskellige metoder er der forskel på antallet af indlæggelser og deres varighed, antallet af ambulante besøg, varighed af sygemelding, samt forekomsten af komplikationer. Der vil ofte være mulighed for, at flere metoder kan anvendes, men efter samtale med plastikkirurgen, vil I sammen kunne finde frem til den metode, der egner bedst sig i dit tilfælde. Primær og sekundær rekonstruktion En primær rekonstruktion gennemføres samtidig med operationen for brystkræft. En sekundær rekonstruktion kan gennemføres fra et halvt til et helt år efter brystkræftoperationen, men kan også gennemføres flere år efter. Man kan som regel kun få tilbudt en brystrekonstruktion efter operation for brystkræft, hvis sygdommen: er bragt under kontrol forventes at blive bragt under kontrol eller når man er erklæret rask/sygdomsfri. Primær rekonstruktion En brystrekonstruktion kan i princippet udføres når som helst. Nogle patienter får rekonstruktionen udført samtidigt med bortoperation af brystet en primær brystrekonstruktion. Begrænsningen for primær rekonstruktion skyldes især, at strålebehandlingen, som mange kvinder får efter operation, kan ændre rekonstruktionens kosmetiske resultat i negativ retning. Primær rekonstruktion anbefales hovedsageligt til kvinder med beskeden risiko for lokalt tilbagefald, da behandlingen af et eventuelt tilbagefald vil ødelægge det kosmetiske resultat. Beslutningen om at tilbyde primær rekonstruktion sker i et tæt samarbejde mellem plastikkirurger og kræftlæger. Sekundær rekonstruktion Hvis ikke man får rekonstruktionen som en primær brystrekonstruktion, kan det være fordelagtigt at vente et halvt til et helt år efter bortoperation af brystet, før man får en sekundær brystrekonstruktion. På det tidspunkt er arrene efter det kirurgiske indgreb som regel helet færdig, og bivirkningerne efter en evt. efterfølgende strålebehandling og kemoterapi er så godt som forsvundet.

4 Side 4 af 10 Samtidig er det for nogle en fordel at have tid til at overveje, om en brystrekonstruktion er nødvendig, eller om man er tilfreds med at bruge en udvendig brystprotese. En sekundær brystrekonstruktion kan godt gennemføres flere år efter bortoperation af brystet. Ikke samtidig med strålebehandling eller kemoterapi Hverken strålebehandling eller kemoterapi er nogen hindring for, at man på et senere tidspunkt, kan gennemføre en sekundær brystrekonstruktion. Men man kan ikke få foretaget en sekundær brystrekonstruktion, mens man får strålebehandling eller kemoterapi, og man må derfor få udskudt rekonstruktionen, indtil behandlingen er afsluttet. Strålebehandlingen bevirker ofte at hud, underhud og muskulatur i det bestrålede område bliver irriteret, rød og eventuelt med dannelse af sår. Hvis man er startet på en primær brystrekonstruktion, er det derfor nødvendigt at holde pause med rekonstruktionen af brystet til nogle måneder efter, at strålebehandlingen er afsluttet. Strålebehandling efter en primær brystrekonstruktion kan også hos nogle få indflydelse på det kosmetiske resultat. Behandling med kemoterapi kan påvirke kroppens immunforsvar, og derfor er det bedst at vente med en sekundær rekonstruktion og holde pause med en primær rekonstruktion, til behandlingen med kemoterapi er slut. Læs mere om kemoterapi Læs mere om strålebehandling Operation i flere faser beskrivelser af forskellige metoder Brystrekonstruktionen er en proces, der er opdelt i flere stadier og som omfatter flere operationer: rekonstruktion af brystfylde rekonstruktion af brystvorte justering af det raske bryst for at skabe symmetri. Ikke alle kvinder ønsker eller behøver alle operationerne, og nogle kan få operationerne udført samtidigt. Et rekonstruktionsforløb varer ca. et halvt til trekvart år, men kan vare længere afhængig af blandt andet af rekonstruktionsmetoden og evt. komplikationer ved de enkelte operationer. Rekonstruktion af brystfylde Rekonstruktion af brystfylden er den grundlæggende del af enhver brystrekonstruktion. Man anvender disse forskellige metoder: Protesemetoden Ekspansionsmetoden Anvendelse af eget væv - eventuelt suppleret med protese. Protesemetoden Ved protesemetoden får man protesen opereret ind under brystmuskulaturen, således at den ligger i en lomme mellem ribbenene og den store brystmuskel. Operationen sker som regel gennem det ar, der er efter den tidligere brystoperation. Almindeligvis anvender man en protese, der indeholder silikone eller saltvand. Ofte er det dog ikke muligt at få plads til en protese med noget særligt stort rumfang. Derfor kan protesemetoden kun anvendes, hvis det raske bryst er lille, eller hvis man accepterer, at det raske bryst ved en senere lejlighed opereres mindre for at opnå symmetri. Følesansen i operationsområdet kan ved protesemetoden blive forringet i forhold til før operationen.

5 Side 5 af 10 Indlæggelsesvarighed: Få dage. Sygemeldingsperiode: tre-fire uger. Resultatet efter en primær rekonstruktion af det venstre bryst med silikoneprotese. Rekonstruktionen er foretaget samtidig med operationen for brystkræft, hvor brystet samt armhulens lymfeknuder blev fjernet. Ved en senere operation er der foretaget rekonstruktion af brystvorteområdet. Resultatet efter en sekundær rekonstruktion af venstre bryst med silikoneprotese. Ved en senere operation er der foretaget en genopbygning af brystvorteområdet. Forskellige proteser I Danmark anvender man oftest brystproteser med silikone. Protesen består af en eller flere ydre membran(er) og en indre masse af silikone-gele, som kan være mere eller mindre flydende. De ydre membraner findes med glat eller nubret overflade, hvilket har betydning for dannelsen af indre ar (kapseldannelse) omkring protesen. Nogle afdelinger anvender fortrinsvis saltvandsproteser. Saltvandsproteser består af en ydre silikonemembran og et kammer til indsprøjtning af saltvand. Under operationen påfyldes det ønskede rumfang saltvand, hvorefter protesen bliver forseglet. Der findes også proteser, som er justerbare i rumfang - kaldet ekspansionsproteser. Disse har udover et kammer med silikonegele også et kammer, hvor man kan sprøjte saltvand ind. Hertil kommer justerproteser som udelukkende er beregnet til at indeholde saltvand. Man fylder saltvand i protesen over nogle uger, indtil man opnår det ønskede rumfang.

6 Side 6 af 10 Ekspansionsmetoden Hvis der problemer med at opnå tilstrækkelig brystfylde ved hjælp af protesemetoden, kan man få indopereret en protese med justerbart rumfang en såkaldt ekspansionsprotese (' at ekspandere' betyder 'at udvide'). Ekspansionsprotesen kan være opbygget med enten et justerbart saltvandskammer eller som en kombination af en silikoneprotese og et saltvandskammer. Saltvandskammeret kan justeres i størrelse ved henholdsvis at fylde og tappe det for saltvand. Man får ekspansionsprotesen opereret ind i en lomme mellem ribbenene og brystmuskulaturen. En ventil enten i selve protesen eller koblet dertil via en plastslange gør, at man kan få fyldt saltvand i ekspansionsprotesen. Hvis ventilen kobles til via en plastslange, bliver ventilen oftest placeret under huden i armhulen ved siden af protesen, så den generer mindst muligt. Indlæggelsesvarighed: Få dage. Sygemeldingsperiode: tre-fire uger. Billederne herunder viser en sekundær rekonstruktion af højre bryst ved hjælp af ekspansionsmetoden. Ved en senere plastisk operation er det venstre bryst formindsket og løftet for at opnå symmetri. 1: Højre bryst efter operationen for brystkræft. 2: Her er ekspansionsprotesen blevet indopereret og ses under udvidelsesfasen. 3: Her ses højre bryst efter at ekspansionsprotesen er blevet aftappet. 4: Det færdige resultat af rekonstruktionen af det højre bryst. Området omkring brystvorten er rekonstrueret ved en senere operation. Udvidelse af protesen med saltvand Cirka en gang om ugen får man fyldt saltvand i protesen, således at hud og muskel kan udvide sig, indtil brystfylden er tilpas. For de fleste kvinder varer dét nogle uger og foregår ambulant (uden indlæggelse).

7 Side 7 af 10 I forbindelse med at man får fyldt saltvand i protesen, kan man få en spændingsfornemmelse i brystet. Spændingerne kan vare nogle timer eller få dage, men er oftest smertefri. Der er som regel ikke behov for sygemelding under udvidelsesprocessen. Når et passende rumfang er nået (gerne lidt større end det andet bryst), skal der gå ca. tre måneder, inden man kan få foretaget yderligere operationer. Herefter får man foretaget en finjustering af rumfanget. Afhængig af hvilken ekspansionsprotese, der har været anvendt, foretages eventuelt en operation, hvor ekspansionsprotesen skiftes ud med en anden protese med fast (ikke-justerbart) rumfang. Ved ekspansionsmetoden kan følesansen i det rekonstruerede bryst blive forringet i forhold til før operationen. Anvendelse af eget væv eventuelt suppleret med protese Hvis man tidligere har fået strålebehandling, er brystvævet ofte blevet mindre smidigt og mindre elastisk, så brystrekonstruktion med protese eller expander alene tilrådes som regel ikke. Derfor vil plastikkirurgen som regel råde til, at brystrekonstruktion bliver foretaget med patientens eget væv, eventuelt suppleret med protese eller expandermetoden. Brystrekonstruktion med patientens eget væv anbefales også, hvis operationsområdet, hvor brystet sad, er præget af arvæv. Desuden anvendes eget væv til delvise brystrekonstruktioner ved korrektion af asymmetri opstået efter brystbevarende operation. Kosmetisk utilfredsstillende resultat ses hos omkring 5% efter brystbevarende operation. En brystrekonstruktion af ens eget hud-, fedt- og muskelvæv kaldes en lap. Det er forskelligt hvorfra, lægen tager en lap til at rekonstruere brystet med. Det kan f.eks. være fra ryggen, maven, endebalden eller fra siden af kroppen under armhulen. Ved denne metode bliver der et ar i det område, hvor lappen tages. Ofte får man også fjernet muskelvæv, som ligger under den anvendte hud, fordi blodforsyningen til lappen går igennem muskulaturen. Dette giver som regel ikke anledning til noget mærkbart tab af muskelfunktion efter operationen. Operationer, hvor lægen flytter væv til brystet fra et andet sted på kroppen, er større og mere langvarige end protesemetoden og ekspansionsmetoden. Fordelen ved at få brystrekonstruktionen foretaget som en kombination af eget væv og en protese, er, at det ofte ikke er nødvendigt at få en ekspansionsprotese. Vævet i sig selv erstatter nemlig en del af brystfylden. Hvis den lap, der anvendes til brystrekonstruktionen er tilstrækkelig stor, er det muligt, at man kan få rekonstrueret brystet uden samtidig at få indopereret en brystprotese. Læs mere om de mest anvendte lapper ved brystrekonstruktion Justeringsoperation For knap en ud af fire kvinder er det nogle måneder efter rekonstruktionen nødvendigt med en til to mindre operationer for at finjustere det rekonstruerede brysts form og placering, ved proteser at løsne indre ar (kapselskrumpning) eller evt. blot tilrette grimme ar. Disse operationer kan man ofte få samtidigt med den følgende planlagte rekonstruktion af brystvorten og ofte i fuld bedøvelse. Men hvis andet ikke taler imod, kan man også blive opereret i lokalbedøvelse uden at skulle indlægges. Hvis operationen foregår uden indlæggelse er sygemeldingsperioden en til tre dage.

8 Side 8 af 10 Rekonstruktion af brystvorte Når man har fået genskabt brystfylden, arrene er helet og vævet faldet til, kan man få rekonstrueret en brystvorte. Selve brystvorten bliver konstrueret af den hud og underhud, der findes på stedet. Herefter bliver brystvorten og området omkring den tatoveret, så den får samme farve som brystvorteområdet på det raske bryst. Den rekonstruerede brystvorte får aldrig en normal følesans. Rekonstruktion af brystvorten foregår oftest i lokal bedøvelse, så det ikke er nødvendigt at blive indlagt. Men somme tider foregår operationen i fuld bedøvelse samtidig med, at man får det raske bryst opereret for at opnå symmetri. Hvis operationen foregår uden indlæggelse er sygemeldingsperioden en til tre dage. Tatovering af brystvorte og efterfølgende pleje Tatoveringen foregår ambulant (uden indlæggelse) og tager lidt under en time. Sammen med tatovøren bestemmer man det område, som skal tatoveres. Det er ikke nødvendigt med lokalbedøvelse, men man kan eventuelt købe lokalbedøvende EMLA plaster på apoteket. Plasteret skal sættes på området ca. 2 timer før tatoveringen. Hjemme er det vigtigt, at man holder huden fugtig og hindrer sårskorper. Dagen efter tatoveringen tager man forbindingen af og vasker forsigtigt huden med vand og sæbe. Huden duppes forsigtigt tør med et rent håndklæde og smøres med et tyndt lag salve, som man får på hospitalet. Den efterfølgende uge skal man bare lade vandet løbe nedover brystet og duppe et tyndt lag salve på 8 10 gange dagligt. Det er vigtigt, at hudflager selv løsne sig. De første 10 dage bør man undgå svømning på grund af kemikalierne i vandet, sauna på grund af varmen og sol. Tatoveringen skal herefter altid være dækket med højeste faktor solcreme, da sol og solarium bleger tatoveringsfarverne. Justering af det raske bryst for at skabe symmetri En del kvinder er nødt til ved en operation også at få rettet det raske bryst af hensyn til symmetrien. Ofte får man opereret det raske bryst mindre eller får brystet løftet. Det er oftere nødvendig en sådan tilretning (korrektion), hvis brystrekonstruktionen er foretaget med protese, end hvis den er foretaget med ens eget væv. Først når man har fået rekonstrueret brystfylden, vurderer kirurgen i hvilken grad, der er behov for en eventuel tilretning af det raske bryst. I sjældne tilfælde, hvor det raske bryst er betydelig større, kan man få en brystformindskende operation før eller samtidig med rekonstruktionen af det nye bryst. Også ved disse operationer er der bivirkninger med ændret følesans omkring arrene og mulighed for uskønne ar. De hyppigste komplikationer er infektion i sårene, efterblødning og forsinket heling af sårene. Brystvortens følesans bliver ofte svært nedsat. Indlæggelsesvarighed: Få dage. Sygemeldingsperiode: cirka tre uger. Bivirkninger og komplikationer Brystrekonstruktion er som alle andre kirurgiske indgreb forbundet med smerter og ubehag. De fleste kvinder oplever bivirkninger som føleforstyrrelser og hævelse omkring arrene og det opererede område. Generne er stærkest lige efter operationen, men klinger af som regel i løbet af uger til måneder. Men generne kan være vedvarende i forskellig grad. Der er som ved al kirurgisk behandling bivirkninger og risiko for komplikationer. De hyppigste risici ved brystrekonstruktion er:

9 Side 9 af 10 Infektion i sår. Blødning med blodansamling som skal udtømmes. Forsinket sårheling. Brok (udposninger) i bugvæggen efter rekonstruktion med væv fra maven. At det rekonstruerede bryst får en forkert facon og bliver hårdt og ømt på grund af indre ar, der strammer omkring protesen (kapselskrumpning). Det kan i en del tilfælde føre til, at man får tilbudt en operation (kapselløsning) for at tilrette brystet igen. Man anser brystproteser med nubret overflade for at give mindst kapselskrumpning. Evt. tab af det rekonstruerede bryst på grund af blodprop og dårligt blodkredsløb i det transplanterede væv. Dette er dog meget sjældent og kan kun ske ved rekonstruktion med eget væv. At protesen brister (proteseruptur) selvom brystproteser af silikone er beregnede til at være livstidsholdbare, er de udsat for en vis slitage og vil med årene kunne gå i stykker. Derfor anbefaler man alle kvinder med brystprotese at være ekstra opmærksomme på symptomer i brystet. Med en ultralydsscanning eventuel også en MR-scanning kan man få afgjort, om symptomerne skyldes, at protesen er revnet, og om man bør få brystprotesen skiftet ud. Specielt ældre silikoneproteser har en tynd ydre membran og dermed en større risiko for at briste. Komplikationerne kan alle behandles, og resultatet kan som regel blive tilfredsstillende, selv om der skulle opstå komplikationer undervejs i rekonstruktionsforløbet. Bivirkninger og komplikationer medfører naturligvis altid ekstra belastning, forlænget behandlingstid og evt. flere operationer. I sjældne tilfælde kan rekonstruktionsprocessen dog mislykkes, således at behandlingen må opgives. Brystproteser med silikone Siden begyndelsen af 1990 erne har der været en del debat om brystproteser med silikone. Der har været mistanke om, at proteserne kunne medføre bl.a. gigt- og bindevævssygdomme på grund af udsivning af silikone. Der er dog imidlertid ikke medicinske videnskabelige holdepunkter, som støtter mistanken mod silikone. Dette understøttes også af grundige danske undersøgelser. I Danmark og de fleste europæiske lande har sundhedsmyndighederne ikke forbudt brugen af brystproteser med silikone. Brystproteser med soja forbudt Brugen af brystproteser med soja har dog vist sig at være uhensigtsmæssig. Derfor har brystproteser med soja været forbudt i Danmark siden Sundhedsstyrelsens vejledning om risici ved brystimplantater (rekonstruktion af bryst) - pdf 184 Kb Her kan du få mere information Kræftlinien kan rådgive dig yderligere i forbindelse med brystkræft og overvejelser inden en eventuel brystrekonstruktion. Du kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor du bor. Kræftrådgivningerne kan give personlig rådgivning samt psykisk og social støtte. Kræftlinjen Kræftrådgivninger

10 Side 10 af 10 Du kan også kontakte Patientforeningen De Brystopererede her kan du blandt andet tale med kvinder, som har fået foretaget en brystrekonstruktion. Patientforeningen De Brystopererede Læs mere om brystrekonstruktion på engelsk: Breast Cancer and Body Image The National Breast Cancer Centre i Australien. Hjemmeside indeholder oplysninger til patienter og pårørende om brystkræft herunder brystrekonstruktion. British Association of Plastic Surgeon Hjemmsiden indeholder information om plastikkirurgi og rekonstruktion for både patienter og professionelle. Tilbage Gå til hovedsiden om brystkræft Tekst: Mette Tandrup Hansen og læge Elisabeth Kjems Kilde: Overlæge, dr.med. Christen Krag Fotos venligst udlånt af overlæge, dr.med. Christen Krag Sidst ændret: Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen Redaktionen på Alt om Kræft Linksamling Webshop: Pjecer for patienter og pårørende