MAGASINET LÆS INDE I BLADET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Dyrene har overtaget scenen AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET LÆS INDE I BLADET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Dyrene har overtaget scenen AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN"

Transkript

1 Nr. 3 maj årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER ISSN Nr LÆS INDE I BLADET Dyrene har overtaget scenen AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Dyrevelfærden er på spil ved kraftig reduktion af antibiotikaforbruget Fransk hjerteorm hos hund og lungeorm hos kat AF LEKTOR, DYRLÆGE, PHD JAKOB WILLESEN, JØRGEN KOCH OG DYRLÆGE CAROLINE SALLING OLSEN Osteopati AF DYRLÆGE RIKKE SCHULTZ

2 TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Hummeltoftevej 49, 2830 Virum Kan dyr hele? Kom til minisymposium om dyreassisteret terapi TrygFonden ønsker at fremme brugen af de positive effekter af samværet mellem mennesker og dyr. Mere end 500 besøgshunde og deres frivillige ejere skaber i dag gennem TrygFonden Besøgshunde glæde blandt udfordrede og sårbare mennesker på institutioner i hele Danmark. Men samværet med dyr kan løfte mere end livskvalitet. Når dyr integreres i veldefinerede, målrettede behandlingsforløb, kaldes det dyreassisteret terapi. En medicinfri intervention, der kan motivere og skabe sammenhold. Dyr kan berolige, sænke modstand og flytte fokus. På dette minisymposium deler danske og udenlandske eksperter viden om og erfaringer med brug af dyr som behandlingsform. Forskere, praktikere og terapeuter giver øjenåbnende eksempler på, hvordan arbejdet med dyr bruges aktivt i forskellige former for terapi. Alle er velkomne til en inspirerende formiddag. TrygFonden er medlem af IAHAIO (International Association of Human-Animal Interaction Organizations) Hvornår: Torsdag den 28. maj 2015, kl Hvem: Alle med interesse for det, der sker mellem dyr og mennesker: terapeuter, forskere, hundeejere, ledere og ansatte på institutioner og borgere. Hvor: Festauditoriet på Københavns Universitet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg Pris: Deltagelse er gratis, men vi har et begrænset antal pladser. Tilmeld dig senest den 21. maj på besøgshunde.dk Her kan du også se det fulde program. TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikrings selskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

3 Ansvarshavende: Tina Brage Vabø Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 3/15 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Dyrlæge Hanne Birgit Gredal Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: Annoncer: Adriana Radaic Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Dyrene har overtaget scenen AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 4 Dyrevelfærden er på spil ved kraftig reduktion af antibiotikaforbruget 6 Fransk hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) og lungeorm hos kat (Aelurostrongylus abstrusus) AF LEKTOR, DYRLÆGE, PHD JAKOB WILLESEN, JØRGEN KOCH OG DYRLÆGE CAROLINE SALLING OLSEN 8 Fokus på forretningen AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 12 Hundelov sender hunde på langtidsophold AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 14 Osteopati AF DYRLÆGE RIKKE SCHULTZ 18 Hjælp til forkølede orangutanger AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 22 Hver femte landmand overtræder behandlingsregler 26 Lopperne flytter ind! AF BIOLOG KIM SØHOLT LARSEN, KSL CONSULTING 28 Administration: Tina Brage Vabø Layout og tryk: Scanprint a s Få en besked i din indbakke når magasinet er tilgængeligt elektronisk. Send din adresse til DYRLÆGE MAGASINET 3 3 om

4 DYRENE HAR OVERTAGET SCENEN På Østre Gasværk Teater kan man i øjeblikket se musicalkomedien Hjælp Søges. Med på scenen er 17 levende husdyr fordelt på to køer, to grise, tre gæs, to heste, tre høns, tre hunde og tre geder AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Man ved aldrig helt, hvordan forestillingen forløber, når musicalen Hjælp Søges bliver spillet på Østre Gasværk Teater i København. Et vigtigt element i forestillingen er nemlig en større flok levende dyr. De er med til at skabe den helt rigtige stemning af husmandssted og gårdsplads, som er rammen for forestillingen. En ramme som Frank Erichsen, fra DRs program Bonderøven i øvrigt har været med til at bygge op. Det er Suzanne Berdino, der har trænet dyrene, og det er også hende, der skal håndtere dem under forestillingen, hvor hun får en tonstung ko til at danse, grise til at samle skrald op og gæs til at gå på line. Jeg har arbejdet som dyretræner i mange år og spillet denne forestilling hundrede gange i Stockholm, så efterhånden har jeg en god erfaring med at få dem til at spille med. Men man ved aldrig helt med dyr, så skuespilerne skal være nærværende og vågne, for det er ikke altid at tingene går som de plejer, eller som vi havde planlagt. Der er ikke to forestillinger, der er ens, siger Suzanne Berdino, der spiller en rolle, som punkerpigens døvstumme mor i musicalen, der har musik og tekst af Benny Andersson og Björn Ulvaeus fra ABBA. Musicalen handler om to brødre på et faldefærdigt husmandssted. De søger hjælp til at passe gården, og her kommer punkerpigen og hendes mor ind i billedet. SKABER TRYGHED Både på scenen og i det daglige arbejde er Suzanne Berdino helt tæt på dyrene. For hende handler træningen ikke om at få dyrene til at makke ret ved at knække dem, men ved at samarbejde og skabe tillid. Man når langt med tålmodighed og godbidder. Under forestillingen er dyrene fuldstændig trygge, når blot jeg er i nærheden. De ved, at der ikke sker dem noget, selv om de befinder sig i usædvanlige omgivelser, siger Suzanne Berdino. Hun er overbevist om, at dyrene også nyder at være på scenen. Under forestillingen er en skærm tændt i staldene, så alle kan følge med i, hvor langt man er. Når en bestemt melodi bliver spillet, begynder grisene at røre på sig, og når der bliver åbnet ind til deres boks spæner de ind på scenen. Jeg har bestemt ingen problemer med at se mig selv i øjnene over, hvordan dyrene her bliver behandlet, siger Suzanne Berdino En gås går på line i Hjælp Søges på Østre Gasværk Teater. Foto: Robin Skjoldborg/Østre Gasværk Teater.

5 Suzanne Berdino er opvokset i Cirkus Arena. I dag arbejder hun med at træne dyr til teater-, film- og cirkusforestillinger. I Hjælp Søges optræder hun blandt andet sammen med hesten Duglas. Foto: Robin Skjoldborg/Østre Gasværk Teater. Jeg er efterhånden blevet ret god til at blive i min rolle i musicalen, også når dyrene ikke altid gør som planlagt. Det giver en afslappethed, som jeg også tror, at dyrene fornemmer, siger Suzanne Berdino, der har titel af både skuespiller og dyretræner. Her optræder hun med koen Ronja. Foto: Robin Skjoldborg/Østre Gasværk Teater. OPSTALDET UDENFOR Mellem forestillingerne er dyrene opstaldet i en midlertidig telt-stald, der er indrettet umiddelbart ved siden af teatret. Suzanne Berdino og hendes mand bor i en trailer lige ved siden af. Der er skabt virkelig gode forhold for dyrene. Der er en fold til hestene, halm i staldene, indlagt vand og alt andet, der er brug for. Forholdene er godkendt af Fødevarestyrelsen, og jeg er overbevist om, at dyrene har det godt her, siger Suzanne Berdino. Under forestillingen holder en vagt øje med, at tilskuerne ikke kommer i nærkontakt med dyrene, ligesom der er lavet en afspærring mellem publikum og optrædende. Forestillingen spiller frem til 7. juni. DYRLÆGE MAGASINET 3 5

6 SYNSPUNKT DYREVELFÆRDEN ER PÅ SPIL VED KRAFTIG REDUKTION AF ANTIBIOTIKAFORBRUGET Vi må konstatere, at dyrevelfærden bliver udfordret, hvis regering og folketing pålægger os så kraftige indskrænkninger i brugen af antibiotika til svin. Så kontant udtrykker formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen, sig i forbindelse med det netop indgåede forlig mellem regeringen og Folketingets partier. Et forlig der blandt andet betyder en generel reduktion af antibiotika til svin og en udfasning af et betydningsfuldt middel som tetracyklin. Forliget er en væsentlig skærpelse i forhold til de anbefalinger, der er kommet fra fødevareminister Dan Jørgensens egen ekspertgruppe på området. Den Danske Dyrlægeforening har i en årrække været fokuseret på at finde holdbare metoder til at nedsætte antibiotikaforbruget og dermed medvirke til reduktion af risikoen for resistens. Sådanne metoder er eksempelvis udgivelse af antibiotikavejledning, bedre laboratoriediagnostik, brug af flere målrettede lægemidler og»differentieret gult kort«. Det sidste er en forfinelse af Fødevareministeriets Gult- Kort-ordning, der reducerer brugen af de risikobetonede midler. Den Danske Dyrlægeforening har stået i spidsen for en MRSA-tænketank, med både læger, dyrlæger, forskere, myndigheder og svineproducenter, hvor formålet har været, at finde fagligt forsvarlige metoder til at reducere MRSA-problemet og skabe grundlag for en generel reduktion af resistensbelastningen. Fødevareministeren har i denne sag været alt for fokuseret på en generel reduktion af antibiotikaforbruget og har i for høj grad tilsidesat de metoder, som generelt giver mere holdbare løsninger uden at det medfører forringet behandling af syge dyr, siger Carsten Jensen og understreger, at der i forbindelse med forliget ikke er taget nok hensyn til ekspertgruppens vurderinger. Danmark har i forvejen et af verdens laveste forbrug af antibiotika til svin, og hvis målet er at løse MRSA-problemet, Formand for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen kan det ikke ske isoleret som et rent dansk projekt. MRSA skal løses internationalt, for sygdomme og bakterier kender ikke til landegrænser. Senest har en rapport fra de europæiske institutioner EFSA, EMA og ECDC vist, at det danske forbrug af antibiotika til dyr generelt er lavt og langt lavere end antibiotikaforbruget til mennesker. Læs om rapporten her: dokumenter/doc/15621.pdf Få en besked i din indbakke når magasinet er tilgængeligt elektronisk. Send din adresse til

7 Denne side er reserveret Merial

8 FRANSK HJERTEORM HOS HUND (Angiostrongylus vasorum) OG LUNGEORM HOS KAT (Aelurostrongylus abstrusus) To hyppige parasitære infektioner (hos familiedyr) i Danmark AF LEKTOR, DYRLÆGE, PHD JAKOB WILLESEN, JØRGEN KOCH OG DYRLÆGE CAROLINE SALLING OLSEN, UNIVERSITETSHOSPITALET FOR FAMILIEDYR, KØBENHAVNS UNIVERSITET, Figur måneder gammel intakt tæve præsenteret med akut opståede sclerale blødninger. ABSTRACT Fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) har været en vigtig parasitær infektion hos hund gennem de sidste 20 år i Danmark. Vigtige fremskridt er sket indenfor både epidemiologi, diagnostik og behandling. Kattens lungeorm (Aelurostrongylus abstrusus) er en parasit, der kan give anledning til kliniske symptomer, men som sjældent diagnosticeres. Således har et nyligt studie fra KU-SUND vist, at parasitten er udbredt i Danmark. Denne artikel giver en opdatering på status for Fransk hjerteorm herunder diagnostiske og terapeutiske fremskridt. Dernæst er formålet at øge opmærksomheden på kattens lungeorm som en hyppigt forekommende, men overset parasit i Danmark. FRANSK HJERTEORM (Angiostrongylus vasorum) Forekomst Fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) har været en velkendt parasitær infektion med stor klinisk betydning i Danmark gennem de sidste ca. 20 år. Parasitten har en indirekte livscyklus med snegle som obligatoriske mellemværter og hunde, ræve og beslægtede arter er hovedværter. Smitten sker, når slutværter indtager en mellemvært med det infektive L3-larvestadie. Den højeste forekomst er registreret i Hovedstadsområdet og Nordsjælland, hvor forskellige studier har vist forekomster fra 1-3 % blandt ikke klinisk syge hunde. Studier fra hyperendemiske områder har dog vist forekomst på helt op til 10 % i populationer selekteret for relevante kliniske symptomer. Derfor er A. vasorum højt på listen over vigtige differentialdiagnoser hos hunde med kliniske symptomer som f.eks. luftvejslidelse og blødninger. Parasitten er ikke kun begrænset til Hovedstadsområdet med den tætte hunde- og rævepopulation, også i området ved Sejerø bugten på Sjælland er der således vedvarende konstateret et højt smittepres. Gennem de seneste år er A. vasorum imidlertid påvist over hele Danmark hos både ræv og hund, så udgangspunktet er, at det er en relevant parasit uanset geografisk placering af ens praksisområde. Kliniske symptomer De hyppigst observerede kliniske symptomer hos hunde med angiostrongylose ses i relation til luftvejene såsom hoste (70 %), dyspnø (15-35 %) og motionsintolerance (20 %). Årsagen til dette er de skader L1-larvernes vandring gennem lungeparenkymet medfører samt tilstedeværelsen af de voksne orm i pulmonalarterierne. Afhængig af infektionsbyrden og varigheden kan sekundær pulmonær hypertension og højresidigt hjertesvigt udvikles som en alvorlig komplikation og med et potentielt fatalt forløb. Den hyppigste komplikation med et letalt forløb til følge er koagulopati (Figur 1). Blødninger ses ofte i sclera, i mundhulen eller som petecchier og echymoser i huden. Fatale forløb forårsages hyppigst af massive blødninger i lunger eller ved blødninger i det centrale eller perifere nervesystem. I disse tilfælde er de kliniske symptomer afhængige af den neuroanatomiske lokalisation af blødningerne og inkluderer f.eks. krampeanfald eller paralyse/parese af ekstremiteter. De patofysiologiske mekanismer bag disse blødninger er fortsat uafklaret, men kan være en kombination af dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), forbrugskoagulopati, thrombocytopeni eller sekretion af antikoagulante stoffer fra de voksne orm. Unge hunde diagnosticeres hyppigere med angiostrongylose end ældre og ca. 50 % af alle tilfælde ses hos hunde, der er yngre end 18 måneder. Derimod er der ikke konstateret øget risiko forbundet med køn eller race. Diagnostik Baermanntesten har været hjørnestenen i diagnostikken af angiostrongylose gennem årtier og er fortsat en vigtig

9 Figur 2. Positiv Angio Detect test. Særligt for hunde med blødningsproblemer eller neurologiske symptomer kan en hurtig diagnose have stor indflydelse på terapi og prognose. Figur 3. Kattelunge voldsomt inficeret med A. abstrusus. De typiske makroskopiske forandringer er karakteriseret ved lyse nodulære lungeforandring samt fibrosering. test i klinikken idet også vigtige differentialdiagnoser som rævens lungeorm (Crenosoma vulpis) kan diagnosticeres. Direkte fæcessmear med påvisning af L1 larver har også været beskrevet og er fortsat en diagnostisk mulighed særligt i de kliniske tilfælde, hvor en hurtig diagnose er ønskelig f.eks. ved blødninger eller neurologiske symptomer. Det direkte fæcessmear har dog en lavere sensitivitet på grund af den mindre mængde anvendte fæces og prøvematerialet stammer kun fra 1 dag. Begge disse testmetoder har dog en meget varierende sensitivitet og specificitet afhængig af laboratoriet, der udfører testen. En ny serologisk test til påvisning af cirkulerende antigen er for nyligt blevet tilgængelig (Angio Detect, Idexx Laboratorie). For denne test er der rapporteret en sensitivitet på 84,6 % og en specificitet på 100 % på eksperimentelt inficerede hunde med et positivt resultat fra 9 uger efter infektionen. Testen kan også bruges til at monitorere behandlingen idet den bliver negativ indenfor 3-7 uger efter behandling. Ulempen ved denne test er, at den alene tester for A. vasorum, hvorimod C. vulpis ikke påvises. Særligt hos hunde med alvorlige og akutte kliniske symptomer er den serologiske test dog af stor diagnostisk, terapeutisk og prognostisk værdi. For hunde med milde eller moderate kliniske tegn kan testen eventuelt bruges som førstevalg efterfulgt af Baermann i tilfælde af et negativt resultat. Det er velkendt, at den morfologiske identifikation af L1 larver kan være vanskelig. I disse tilfælde kan Angio Detect ligeledes være af stor diagnostisk værdi som værktøj til verificering af diagnose (Figur 2). Terapi Behandlingen af angiostrongylose er delt i en anti-parasitær og en understøttende behandling. Den understøttende behandling er især af betydning for de alvorligt inficerede hunde med koagulationsproblemer. Her kan hurtig behandling f.eks. med transfusion af frisk frossen plasma være afgørende for det kliniske udfald af behandlingen, da det oftest er koagulationsfaktorer, der mangles og forårsager blødningerne. Hvis der er mulighed for at måle og monitorere koagulationsparametre såsom APTT, PT eller thromboelastografi (TEG) vil dette kunne være en hjælp til at optimere behandlingen. Antiinflammatorisk behandling anvendes ofte ved massive infektioner for at minimere risiko for anafylaktiske reaktioner, når den antiparasitære behandling startes. Et ofte rapporteret behandlingsforløb er prednisolon 1 mg/kg med nedtrapning over 9-12 dage. Brug af antibiotika er sjældent nødvendigt men aktuelt, hvis der er mistanke om sekundær bakteriel infektion. I de tilfælde infektionen medfører et sekundært højresidigt hjertesvigt er hjertemedicin med dilaterende effekt på lungearterierne som f. eks. sildenafil, tadalafil eller pimobendan anvendes og ofte med god effekt. Den bedste måde at diagnosticere og monitorere pulmonær hypertension og højresidig hjertesvigt er ved ekkokardiografi. Den antiparasitære behandling er primært baseret på 3 behandlingsprotokoller beskrevet i litteraturen. Fenbendazol (Panacur Vet, MSD Animal Health) i en dosering på mg/kg PO SID i dage er veldokumenteret, men dog ikke på nuværende tidspunkt registret til behandlingen af angiostrongylose hos hund. Af registrerede produkter findes Imidacloprid 10% / moxidectin 2,5 % spot-on (Advocate, Bayer Healthcare) i en dosering på minimum 0,1 ml/kg, behandlingen gentages efter 1 måned. Dette produkt kan ydermere bruges forebyggende ved månedlig anvendelse. Milbemycin oxim / praziquantel (Milbemax Vet, Novartis Healthcare) er ligeledes registreret til behandling af angiostrongylose i en dosering af 0,5 mg/kg PO 1 x ugentligt i 4 uger. Brugen af milbemycin oxim som forebyggende behandling er publiceret i et studie fra Heri anvendes en dosering på 0,75-1,0 mg/kg milbemycin PO 1 x månedligt med god effekt (i kombination med Spinosad, Trifexis, ELANCO Animal Health). KATTENS LUNGEORM (Aelurostrongylus abstrusus) Forekomst Kattens lungeorm (Aelurostrongylus abstrusus) har en global udbredelse og er diagnosticeret hos den domesticerede kat (Felis catus) med varierende forekomst, samt hos vilde kattearter. A. abstrusus har en indirekte livscyklus, hvor tredje stadie larver (L3) er infektive for katten som agerer slutværten. L3 kan findes i snegle som agerer mellemværter, samt mus og fugle som udgør transportværter. Katte menes primært at blive inficeret ved indtagelse af inficerede transportværter og ikke mellemværten. De adulte orm er lokaliseret i bronkioler og lungeparenkym, hvor de producerer æg, som udvikles til første stadie larver (L1), der hostes op og afgår med fæces dage efter inficering. Et nyt studie fra Danmark har vist, at 15,6 % af danske udekatte er inficeret med A. abstrusus. Dette betyder med stor sandsynlighed ikke, at parasitten er ny introduceret til Danmark, da der findes flere enkelte rapporteringer fra Danmark, som strækker sig tilbage til Flere studier antyder, at forekomsten af lungeorm er højere hos vildkatte sammenlignet med tamkatte. Kattens alder, samt køn udgør ikke risikofaktorer for lungeorm og dermed kan aelurostrongylose være en differentialdiagnose hos udekatte med luftvejssymptomer i alle aldre. Kliniske tegn og patologi De patologiske lungeforandringer er karakteriseret ved hvide/gule fokale noduli, hvælvende over lunge-overfladen (Figur 3). Der ses varierende mængde fibrøst væv, som giver lungerne et fast og lyst udseende. Det fibrøse væv formodes at være permanent, hvorfor katte inficeret med eller har været inficeret DYRLÆGE MAGASINET 3 9

10 Figur 4. A. abstrusus. L1-larve isoleret fra kattefæces ved Baermann metode og derefter farvet med Lugol. med A. abstrusus kan have nedsat lungekapacitet i varierende grad. Katte inficeret med lungeorm kan udvise mange forskellige symptomer og med en varierende intensitet. Sværhedsgraden af symptomer er korreleret til antal L3 der er indtaget og ved lavgradige infektioner kan aelurostrongylose foregå asymptomatisk. De typiske kliniske tegn vil være hoste, hvæsende vejrtrækning, nysen og næseflåd. Auskultation af thoraks vil afsløre en forstærket til ru vesikulær respiration samt en potentiel inspiratorisk bilyd. Udover de respiratoriske symptomer kan der også forekomme mere uspecifikke symptomer såsom vægttab, anoreksi, forstørrelse af lnn. mandibularis samt feber. Ved svær infektion kan katten udvikle livstruende dyspnø. Diagnostik Mistanke om lungeorm verificeres ved fæcesundersøgelse ved Baermann-metoden, røntgenundersøgelse af thoraks samt eventuelle blodprøver. Der findes mange udformninger af Baermann-metoden, som bruges til at påvise L1 larver i fæces. Larverne er bevægelige og de kan dermed være svære at identificere. Hvis der tilsættes 1 dråbe Lugol ligger de stille og kan identificeres på deres genkendelige halespids, som er S-formet med to knopper (Figur 4). Der er beskrevet andre arter af lungeorm hos kat kaldet Troglostrongylus spp, som har lignende L1, disse er dog endnu ikke diagnosticeret i Danmark. Baermann metoden er den bedste og sikreste måde at diagnosticere aelurostrongylose hos katte, dog er den kun brugbar i perioder med aktiv larveudskillelse. Larveudskillesen er pulsatil, derfor anbefales det at undersøge flere fæcesprøver fra forskellige dage. Allerede kort efter katten er inficeret Figur 5. Latero-lateralt thoraksrøntgen af en tamkat inficeret med A. abstrusus. Der erkendes diffus bronkielt og interstitiel pneumoni over hele lungefeltet. med lungeorm kan der erkendes forandringer på thoraksrøntgen. Tidligt i infektionsforløbet domineres billedede af et alveolært lungemønster, som senere i forløbet erstattes af et interstitielt- og bronkielt lungemønster (Figur 5). Hæmogrammet viser varierende grader af eosinofili. Hos katte eksperimentelt inficeret med A. abstrusus ses mild anæmi samt varierende forekomst af basofili, monocytose, lymfocytose og leukocytose. Der kan potentielt ses respiratorisk acidose, som normaliseres efter behandling. Terapi Der findes flere forskellige antihelmintika, der har dokumenteret effekt på aelurostrongylose hos kat. Der ses god effekt ved behandling med fenbendazol 50mg/kg (Panacur, Intervet) i 3 dage i træk eller milbemycine (4mg/kg) / praziquantel(10mg/kg)(milbemax, Novartis), 3 behandlinger med 14 dages interval. Derudover kan der benyttes topikale antihelmitika som selamectin 45 mg (Stronghold, Pfizer), Emodepside 2,1%/ Praziquantel 8,6% (Profender, Bayer), Imidacloprid 10%/Moxidectin 1% (Advocate, Bayer) samt fipronil 8,3%, (S)-methoprene 10%, eprinomection 0,4% og praziquantel 8,3% (BROADLINE, Merial) som generelt har en tilfredsstillende effekt ved kun en enkel behandling. Det anbefales dog at undersøge behandlingens effekt ved fæcesundersøgelser 3-4 uger efter behandlingsstart. Dog er ingen af de ovenstående præparater registeret til behandling af aelurostrongylose og det er endnu uafklaret, hvilke antihelmintika, der kan bruges profylaktisk mod A. abstrusus. dyreejere/lungeormhoskat/ REFERENCER Koch, J., Willesen, J.L., Canine pulmonary angiostrongylosis in dogs An update. Vet Jour. 2009, 179, Gredal, H., Willesen, J.L., Jensen, H.E., Nielsen, O.,L., Kristensen, A.T,., Koch, J., Kirk, R.K., Pors, S.E., Skerritt, G.C., Berendt, B Acute neurological signs as the predominant clinical manifestation in four dogs with Angiostrongylus vasorum in Denmark. Acta Vet. Scan., 53, Schnyder, M., Stebler, K., Naucke, T.J., Lorenz, S., Deplazes, P Evaluation of a rapid device for serological in-clinic detection of canine angiostrongylosis. Parasit. and Vect., 7, Böhm, C., Schnyder, M., Thamsborg, S.M., Thompson, C.M., Trout, C., Wolken, S., Schnitzler, B Assessement of the combination of spinosad and milbemycin oxime in preventing the development of canine Angiostrongylus vasorum infections. Vet. Par. 199, Hobmaier, M., Hobmaier, A., Mammalian phase of the lungworm Aelurostrongylus abstrusus in the cat. Jour. Am. Vet. Med. Assoc. 87, Losonsky, J.M., Thrall, D.E., Prestwood, A.K., Radiographic evaluation of pulmonary abnormalities after Aelurostrongylus abstrusus inoculation in cats. Am. Jour. Vet. Res. 3, Salling Olsen, C., Willesen, L.J., Pipper, C., Meyer, H., The Distribution of Aelurostrongylus abstrusus in Danish cats using a novel method for isolating adult worms. DOI: /j.vetpar Schnyder, M., Di Cesare, A., Basso, W., Guscetti, F., Riond, B., Glaus, T., Crisi, P., Deplazes, P., Clinical, laboratory and pathological findings in cats experimentally infected with Aelurostrongylus abstrusus. Parasitol. Res. 113, Traversa, D., Di Cesare, A., Milillo, P., Iorio, R., Otranto, D., 2008c. Aelurostrongylus abstrusus in a feline colony from central Italy: clinical features, diagnostic procedures and molecular characterization. Parasitol. Res. 103, Yildiz, K., Duru, S.Y., Gokpinar, S., Alteration in blood gases in cats naturally infected with Aelurostrongylus abstrusus. Jour. Small Anim. Pract. 52, Tak til Sektion for Billeddiagnostisk på Universitetshospitalet for Familiedyr for brug af røntgenbilleder.

11 Denne side er reserveret Novartis

12 FOKUS PÅ FORRETNINGEN Københavns Universitet tilbyder til sommer et ugelangt kursusforløb, hvor dyrlæger med egen praksis eller lederansvar kan få nye redskaber til at optimere deres forretning. Kurset har fokus på lederskab, management og kommunikation AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Dyrlæger skal kunne andet end stille diagnoser og behandle syge dyr. I hvert fald hvis man samtidig er praksisejer eller daglig praksisleder og dermed ansvarlig for en arbejdsplads, der skal sikre både egen og andres indkomst. På dyrlægeuddannelsen er der primært fokus på den veterinærfaglige uddannelse. Nu har interesserede dyrlæger muligheden for at supplere med et kursus i at forbedre forretningsdelen. Det er Charlotte Reinhard Bjørnvad, professor, Institut for Klinisk Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet og Caroline Jevring-Bäck, direktør i Wind of Change Consulting, der står bag kurset sammen med flere nationale og internationale kapaciteter. De to har i flere år arbejdet sammen i forbindelse med undervisning af studerende i kommunikation. Evalueringer både fra de studerende og fra de seneste dimmitendundersøgelser gjorde dem opmærksomme på, at mange dyrlæger efterspørger mere viden om praksis management, ledelse og kommunikation. Det er et felt, som det er vanskeligt at få plads til inden for den nuværende studieordnings rammer, hvor der er lagt mere vægt på det dyrlægefaglige. Når de studerende melder tilbage, at de efterspørger mere viden om, hvordan man driver en praksis, leder mindre teams og kommunikerer effektivt, formoder vi, at det samme gælder for dyrlæger, der allerede er etablerede, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad. Den svenske dyrlæge Caroline Jevring-Bäck har i mange år arbejdet med at udvikle forretnings strategier, planlægning af driften og forbedre kommunikationen i dyrlægepraksis, og hun har holdt utallige mindre kurser og indlæg indenfor disse emner i hele Norden. PROFESSIONALISERING Baggrunden for kurset er også, at virkeligheden for dyrlægerne har ændret sig de seneste år. Der er andre konkurrenceparametre for dyrlæger i dag end tidligere, hvor dyrlægens ord var lov. Ejerne har i dag en forventning om, at dyrlægen er fagligt opdateret. Ofte har ejeren forberedt sig grundigt inden dyrlægebesøget, så ejeren kan udfordre dyrlægen på sin viden. Der er behov for en professionalisering af branchen, så dyrlægerne er beviste om, hvad de kan og kan kommunikere det videre til ejerne, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad. Hun peger blandt andet på, at det er vigtigt, at dyrlægen kan kommunikere, så der ikke opstår tvivl hos ejeren. Desuden skal det være i et sprog, som ikke kan misforstås. God kommunikation giver tilfredse ejere, og tilfredse ejere er utroligt loyale. Hvis ejerene synes, at de har fået en god behandling er det sjældnere prisen, der giver problemer. De fleste vil gerne betale for kvalitet og god behandling, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad. STØRRE KLINIKKER På kurset er der også et stort fokus på ledelse af medarbejderne og teams og på at skabe den fælles fortælling både internt og udadtil. Blandt andet skal deltagerne arbejde med at identificere, hvilke værdier og faglige profil de vil satse på for at sikre medarbejderengagement, kvalitet og professionalisme i deres forretning. Desuden vil de få redskaber til bedre at kunne forstå og håndtere medarbejdere med diverse personligheder og præferencer samt mere generel praksis management. Hospitaler og praksis bliver opkøbt og sammenlagt, og generelt er tendensen, at klinikkerne bliver større og større. Det stiller også nye krav til den person, der skal stå i spidsen for hele eller en del af klinikken, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad. En aktuel situation trækker dog i den anden retning og skaber en øget konkurrencesituation mellem dyrlægepraksis. I øjeblikket er der en del arbejdsløse

13 Dyrlægekonsulent søges til Agria Har du lyst til en anderledes opgave med fokus på det veterinærmedicinske i en spændende virksomhed i kraftig vækst? Så er du måske vores nye dyrlægekonsulent! Vi søger endnu en dyrlægekonsulent til at bistå vores dygtige skadesbehandlere med veterinærfaglig ekspertise et fast antal timer hver uge. Der er behov for en professionalisering af branchen, så dyrlægerne er beviste om, hvad de kan og kan kommunikere det videre til ejerne, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad, professor, Institut for Klinisk Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, der står bag et kursusforløb i management, ledelse og kommunikation. Foto. Privatfoto. dyrlæge især blandt nyuddannede. For at komme ud af ledigheden vælger nogle dyrlæger at åbne en mindre praksis, hvor de tilbyder behandlinger billigere end de veletablerede klinikker. Hvis man skal klare sig i denne konkurrence, er det vigtigt, at den enkelte dyrlæge får kommunikeret og synliggjort ikke bare fagligheden, men også de værdier praksis arbejder ud fra til ejerne. Et eksempel kan være graden af monitorering under en operation, eller det kan være fordelene ved ICO-certificering. Det er ikke umiddelbart synligt for ejeren, men hvis dyrlægen arbejder ud fra en standardiseret kvalitetssikring eller prioriterer procedurer, der reducerer risikoen for patienten, er det en sikring af dyrene, og det skal ejerne vide, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad. Hun mener, at den viden kan være med til at skabe en forståelse for, at nogle steder er dyrere end andre. På grund af de øgede krav til lederne i praksis er det vigtigt, at vi som dyrlæger opgraderer vores kunnen indenfor professionel ledelse. Hvis vi ikke satser på denne professionalisering, risikerer vi, at blive overhalet af ikke-veterinærer på disse positioner, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad. Københavns Universitet har gennem flere år tilbudt forskellige kurser på universitets Summer University. Det er første gang, der er et tilbud specielt rette mod dyrlæger. Kurset finder sted august og koster kr. Forløbet bliver tilbudt i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening, og forløbet henvender sig til ejere og ledere af både smådyrs- og stordyrspraksis. Arbejdsopgaver: Veterinærfaglig sparring med skadesbehandlerne omkring skadesrefusioner. Vurdering af nødvendige forbehold på nytegninger af dyr med alvorlig/kompleks sygdomshistorik, samt revurdering af disse forbehold. Veterinærfagligt input til produktudvikling. Telefonisk kontakt til dyreklinikker og dyreejere mhp at sikre korrekt skadesbehandling ud fra et veterinærmedicinsk synspunkt. Give input i klage/ankenævnssager. Veterinærmedicinsk pressetalsperson. Det er en konsulentopgave, hvor vi aftaler et fast antal ugentlige timer. Ved opstart 5 timer per uge. Arbejdet udføres ved computeren, i egen bolig eller klinik. Dog forventes det, at du ca. en gang om måneden er fysisk til stede på kontoret i Solrød Strand. Læs mere og ansøg på

14 HUNDELOV SENDER HUNDE PÅ LANGTIDSOPHOLD Siden sommeren 2014 har hundeejere haft mulighed for at gå rettens vej, hvis de ønsker afgørelser om deres hunds race eller sager om skambid afprøvet ved domstolene. Mens sagerne kører, må hundene ikke aflives. Konsekvensen er, at nogle hunde kommer til at opholde sig på internater i månedsvis AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN To sager efter den nye hundelov venter i øjeblikket på at blive afgjort i landsretten. Når afgørelserne kommer, vil de tre involverede hunde have opholdt sig på et internat siden henholdsvis maj og august Det er helt urimeligt både over for hundene og hundeejerne. Hvis ikke hundene havde adfærdsproblemer i forvejen, så er der stor risiko for, at de har det efter så lang tid i internat. For hundeejerne er det et umenneskeligt pres, at deres elskede hund blive behandlet på den måde, siger Charlotte Andersson, formand og juridisk rådgiver i hundeorganisationen Fair Dog. Fair Dog yder juridisk bistand til hundeejere, der har fået deres hund inddraget af politiet. Organisationen har ført over 400 hundelovssager siden 2010 og efter ændringen i 2014, har den kørt fem sager i byretten. To af dem er som nævnt sendte videre til landsretten, hvorfra der i øjeblikket afventes en afgørelse. I begge tilfælde handler tvisten om hundenes race. Charlotte Andersson vurderer, at der på landsplan i alt har været 20 sager omkring byretten. HUNDESAGKYNDIG PÅ Den omdiskuterede hundelov blev vedtaget i Den gang blev det fastslået, at politiet har ret til at konfiskere og aflive en hund, hvis den tilhører en af 13 forbudte racer, en blanding heraf eller hvis hunden har skambidt et menneske eller en anden hund. Det var alene op til politiet at afgøre, hvornår loven var overtrådt, og der var ingen mulighed for at få afprøvet politiets afgørelse ved domstolene. I juli 2014 blev loven ændret. Nu blev det muligt at få en hundesagkyndig ind over til at hjælpe politiet med at vurdere, om der var tale om skambid i sagerne omhandlende bid. Det er dog ikke muligt at få en hundesagkyndigs vurdering i sagerne om hundens race. Samtidig blev det indført, at hundeejeren kan påklage politiets afgørelse. Det betyder, at sagerne nu i første omgang kan indklages for Rigspolitiet. Hvis denne afgørelse også går hundeejeren imod, kan sagen gå til domstolene. Så længe sagerne behandles, må hundene ikke aflives, men skal opholde sig på et internat. BEDRE RAMMER I Den Danske Dyrlægeforening er man meget opmærksom på, at ophold på internaterne har nogle uheldige konsekvenser for hundene. Derfor har foreningen henvendt sig til Fødevarestyrelsen med forslag til, hvordan hundens ophold kan optimeres, mens sagerne kører. Her bliver det blandt andet foreslået, at der højst må gå en-to uger fra hunden er blevet konfiskeret, til den bliver vurderet af en hundesagkyndig. Det gælder om at hundenes ophold på internatet bliver så kort som muligt, og en hurtig udrykning af den hundesagkyndige vil løse problemerne i mange tilfælde, da både politi og hundeejer ofte lytter til den sagkyndiges vejledning, siger Karina Ryborg, formand for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr under Den Danske Dyrlægeforening. Problemet er dog ikke løst i de tilfælde, hvor hundeejeren ikke er enig i politiets og den hundesagkyndiges afgørelse, og sagerne havner for domstolene. Ifølge dyrlægeforeningens notat til Fødevarestyrelsen tror foreningen ikke på, at det er praktisk muligt at sætte en fast grænse for domstolenes sagsbehandlingstid. I stedet bør der være fokus på de steder, hvor hunden bliver anbragt. Fortsættes side 16

15 Denne side er reserveret MSD

16 Som det er nu, fungerer hundeloven simpelthen ikke i praksis, siger Charlotte Andersson, formand og juridisk rådgiver i hundeorganisationen Fair Dog. Foto: Fair Dog. Vi foreslår blandt andet, at hundene skal være sikret mental stimulering, menneskelig kontakt og motion i minimum en time om dagen. Det skal desuden være personer med grundig adfærdsmæssig kendskab, der håndterer hunden, siger Karina Ryborg. Foreningen har også en række forslag til den fysiske indretning af opholdsstederne for hundene. Kravene til opholdsstederne skal være med til at berolige hundeejerne. Hundeejeren ved ikke, hvor hunden er anbragt, mens sagen kører, og det ved vi fra vores hundesagkyndige, at det er meget stressende for ejeren. Hvis ejeren har vished for, hvilke forhold hunden har, vil det formentlig lette ejerens bekymringer, siger Karina Ryborg. Foreningen skriver desuden i notateet til Fødevarestyrelsen, at det ville være optimalt, hvis hunden kunne opholde sig i eget hjem, mens sagen kører, men da der er mange eksempler på at hunde er forsvundet kan det ikke forventes, at politiet vil imødekomme et sådan forslag. Af sikkerhed for pensionspersonalet kan det i mange tilfælde heller ikke lade sig gøre, at ejeren ved, hvor hunden er anbragt. POLITI KONTROLLERER POLITI I organisationen Fair Dog er målet ikke kun at ændre forholdene for hundene, mens de er i politiets varetægt. Her er en hurtigere sagsbehandling den ønskede løsning. Jeg ser frem til, at de første sager bliver afgjort i retten. De vil komme til at danne praksis for, hvordan politiet skal agere i sager, der handler om hundenes race, og så vil en del sager formentlig kunne undgås eller afgøres hurtigere. Vi mangler dog stadig at få afprøvet en sag om skambid, siger Charlotte Andersson. Hun så også gerne, at Rigspolitiet bliver pillet helt ud af sagsbehandlingen. I øjeblikket er det den lokale politikreds, der tager stilling til hundens skæbne. Er hundeejeren ikke enig i den afgørelse, ryger sagen til Rigspolitiet. Det er reelt politiet, der kontrollerer politiet, og Rigspolitiet giver oftest kredsene medhold, siger Charlotte Andersson. Allerhelst så hun, at der blev oprettet et særligt dyreværnspoliti, hvor specialister på meget kort tid afgjorde stridsspørgsmålene. I det nuværende system er der ikke ressourcer til at afgøre sagerne hurtigere, og desuden rykker kriminalsager foran, hvilket er helt rimeligt, da det er mennesker, det drejer sig om. Men jeg har set familier falde helt fra hinanden ved tanken om, at deres hund lider, mens den er interneret. Mange opgiver også helt at tage sagerne til domsstolene, fordi det medfører helt urimelige forhold for hunden. Som det er nu, fungerer hundeloven simpelthen ikke i praksis, siger Charlotte Andersson. LAV ANTIBIOTIKARESISTENS I DANMARK Danmark klarer sig generelt godt i EU, hvad angår forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i mennesker, kød og dyr. Danmark har et relativt lavt niveau af resistens overfor de kritisk vigtige antibiotikatyper, som benyttes til behandling af alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Det fremgår af en ny rapport fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC. Danmark og de andre nordiske lande har i mange henseender et mindre problem med antibiotikaresistens end de fleste lande i Europa. Den danske indsats for at reducere forbruget af kritisk vigtige antibiotikatyper i landbruget gør, at forekomsten af bakterier, der er resistente overfor kritisk vigtige antibiotika til behandling af salmonella og campylobacter infektioner som for eksempel fluorkinoloner og 3. generations cephalosporiner, er relativ lav i Danmark. Det fremgår af en rapport fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC, som sammenligner forekomsten af antibiotikaresistens i fødevarebårne bakterier fra de europæiske lande. Rapporten har fokus på antibiotikaresistens i salmonella, campylobacter, E. coli og enterokokbakterier fra mennesker, kød og produktionsdyr. Fra 2015 har EFSA og ECDC harmoniseret resistensovervågningen i EU for at gøre det muligt at skabe reelle og sammenlignelige billeder af resistensproblemet i de europæiske lande. De nye data skal understøtte Europa Kommissionens handlingsplan mod antibiotikaresistens. Danmark har siden 1995 gennem DANMAP-programmet overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. EU s nye tilgang til overvågning af resistens er inspireret af den danske model. (Kilde: DTU Fødevareinstituttet)

17 Stop flåterne de bider Stop flåterne de bider UNDGÅ FLÅTBID BeSKyT hunden mod IrrITaTIoN og FLÅToVerFørTe SyGDomme Bayvantic Vet. spot-on, opløsning til hund (1 ml indeholder 100 mg imidacloprid og 500 mg permethrin). Indikationer: Til behandling og forebyggelse af loppeangreb (Ctenocephalides felis, Ctenocephalides canis) på hunde. Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. Én behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet kan anvendes som en del af behandlings-strategien ved loppebetinget allergisk dermatit. Til behandling af pelslus (Trichodectes canis). Præparatet har en vedvarende acaricid og repellerende virkning mod flåtangreb (Rhipicephalus sanguineus, Ixodes ricinus i 4 uger og Dermacentor reticulatus i 3 uger). Flåter, som allerede er på hunden, dræbes ikke med sikkerhed inden for 2 dage efter behandling, men kan forblive på hunden. Det anbefales at fjerne disse flåter, inden behandling foretages, så de forhindres i at fæstne sig og suge blod. En behandling har repellerende ( anti-blodsugende ) virkning på sandfluer (Phlebotomus papatasi i 2 uger og Phlebotomus perniciosus i 3 uger), på myg (Aedes aegypti i 2 uger og Culex pipiens i 4 uger) og på almindelige stikfluer (Stomoxys calcitrans) i 4 uger. Dosering: Kun til brug på huden. 1,5-4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4-10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; kg: 1 pipette a 2,5 ml; kg: 1 pipette a 4,0 ml. Til hunde på over 40 kg bruges en passende kombination af pipetter. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til katte, da det er særdeles giftigt for dem og kan være livsfarligt på grund af kattes særlige fysiologi og manglende evne til at metabolisere visse stoffer inklusive permethrin. For at forhindre at katte ved et uheld bliver udsat for præparatet, bør behandlede hunde holdes væk fra katte indtil påføringsstedet er tørt. Katte må ikke slikke på den behandlede hunds påføringssted. Søg straks dyrlæge hvis dette sker. Hvalpe under 7 uger og 1,5 kg bør ikke behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller flere af hjælpestofferne. Bivirkninger: I meget sjældne tilfælde kan der hos hunde ses forbigående hudreaktioner (såsom øget lokal kløe, kradsen og gniden, alopecia (hårtab), og rødmen på applikationsstedet) og sløvhed. Hundene kan vise adfærdsændring (uro, rastløshed, piben eller de ruller sig), mave-tarm symptomer (opkastning, diarré, øget savlen, eller nedsat appetit) og neurologiske reaktioner så som ustabile bevægelser og spjætten hvis hunden er følsom overfor permethrin. Symptomerne er normalt forbigående og kræver ingen behandling. Drægtighed og diegivning: Kan anvendes under drægtighed og laktation. Forsigtighedsregler: Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på hunden. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Tillad under ingen omstændigheder at behandlede hunde får adgang til nogen form for overfladevand i mindst 48 timer efter påføringen, da præparatet er skadeligt for organismer i vandet. Særlige forsigtighedsregler: Behandlede dyr bør omgås med forsigtighed indtil påføringsstedet er tørt (gælder især børn). Nyligt behandlede dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere/husets børn. Opløsningsmidlet i Bayvantic Vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre inden kontakt med disse materialer tillades. Udlevering: HV. Pakninger: Bayvantic Vet. pakninger med 4 pipetter: 0,4 ml 1,0 ml 2,5 ml 4,0 ml. For yderligere information læs indlægssedlen. Indehaver af markedsføringstilladelse: Bayer Animal Health GmbH, Leverkusen, Tyskland. Teksten er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumè dateret 01/11/2014. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Bayer HealthCare, Animal Health Division, Tel , December DK1501P2 flåter lopper MYG pelslus SAndflUer AlM. StikflUer

18 OSTEOPATI AF DYRLÆGE RIKKE SCHULTZ Tungebenet undersøges forsigtigt for fleksibilitet. Lægen Andrew Still ( ) der også havde interesse for maskiner, kombinerede sin viden når han så på den menneskelige krop og forstod dens biomekanik. I 1874 udgav han de første artikler om osteopati og grundlagde i 1892 den første fireårige uddannelse i metoden på American School of Osteopathy i Kirksville, Missouri i USA. Daniel David Palmer beskrev siden kiropraktik i 1796 efter at han havde uddannet sig i osteopati. Osteopatien tager udgangspunkt i at reetablere cirkulationen omkring led med nedsat bevægelighed mens kiropraktikken tager udgangspunkt i nerveforsyningen. De to teknikker arbejder begge med såkaldt direkte strukturelle teknikker, hvor man tager direkte kontakt til den knogle, hvis led man ønsker at ændre bevægeligheden af, man siger at man går imod læsionen. I osteopatien bruger man også indirekte funktionelle teknikker (F.I.T.), hvor man følger spændingen i bløddelsvævet omkring et led kompleks med nedsat bevægelighed, man går med læsionen og venter på, at hjernen sender information tilbage til vævet om at genskabe den korrekte spændingstilstand i led kapsel, ledbånd, nerver, kar og muskler. Herved normaliseres led bevægeligheden. Den sidste teknik er meget blid og behagelig for patienten. CASE 1 Bellis, en 7-årig pony hoppe, der havde store problemer med at galopere, især på højre volte. Hun gik krydsgalop og derefter blev hun tydeligt halt på højre bagben de efterfølgende 1-2 runder i longen. Hun blev henvist af egen dyrlæge, der efter undersøgelse bedømte årsagen til at sidde oppe i krydset. Ved den osteopatiske undersøgelse var der nedsat bevægelighed og smerte i det højre LS- led (lumbo-sakralled) og SI-led (korsled) samt nedsat bevægelighed i atlanto-occipital-leddet (1. nakkeled) og højre kæbeled. Desuden var der spændinger i kraniets fascier i højre side. Ved første behandling med F.I.T. i kombination med akupunktur, blev spændingerne i vævet omkring de nævnte led komplekser løsnet op og led bevægeligheden blev normaliseret. Det vanskeligste område at løsne op, var nakken. Efter nogle dages hvile og skridt, blev Bellis atter redet og virkede mere glad og fremadgående. Ca. tre uger efter blev anden behandling foretaget og her var LS- og SI-leddene tæt på at have normal bevægelighed, mens bevægeligheden i nakken var noget nedsat igen. Dette bekræftede, at nakken kunne have været hovedproblemet selvom LS- og SI-leddene forårsagede smerten og gav anledning til galopproblemerne. Det er meget almindeligt i længerevarende tilfælde, at det smertende område er en kompensation for hovedproblemet, der ofte sidder i den helt anden ende og som kroppen har formået at stabilisere, så det bliver stift og smertefrit. Dette er årsagen til, at mange patienter blot symptombehandles, såfremt man kun behandler smerterne. Ved kontrol ca. fire uger senere, kunne Bellis galopere på banen uden at blive halt og kun med sjældne episoder af krydsgalop. Der var ikke længere nedsatte funktion af leddene.

19 Fotos: Anna-Kaiser Ventomäki. Korsleddene undersøges for bevægelighed. Hoftehjørnet undersøges for bevægelighed. CASE 2 Tilde en 4-årig risenschanuzer tæve, havde været halt på venstre forben i 1½ år. Egen dyrlæge havde røntgenfotograferet benet af to omgange uden at finde noget unormalt på skelettet og tæven havde været på flere kure med smertestillende medicin og corticosteroider med bedring mens behandlingen stod på, men hun fik straks derefter tilbagefald. Ved den osteopatiske undersøgelse var Tilde fremføringshalt på venstre forben og stift gående med en fikseret halsholdning, manglende sving i ryggen og havde asymmetri af bækkenet. Hun havde nedsat bevægelighed i de to nederste halshvirvler (C6-C7), 3.-5 lændehvirvel og højre korsled. Samtidig var selve skulderbladet som limet til brystkassen, og ekstensionen af forbenet var stærkt nedsat, bækkenets udvendige højre hoftehjørne (tuber coxae) forekom højere end det venstre. Tæven blev behandlet med den osteopatiske F.I.T., hvor bløddelene blev løsnet op i de nævnte områder og led bevægeligheden blev normaliseret. Ved den efterfølgende mønstring, var der betydelig mere sving og fjedring i hele ryggen og forbenet havde kun en mindre grad af fremføringsbesvær. Ved den anden behandling fem uger senere var der kun lidt nedsat bevægelighed i skulderen og lænden. Efterfølgende har Tilde ikke vist yderligere halthed. Tilde er et eksempel på en meget ofte forekommende problematik hos både hunde og heste. Ved rotation af de nederste halshvirvler kontraheres muskulaturen omkring disse og hele skulderen, formentlig for at beskytte det store nervebundt til forbenet (plexus brachialis), hvorved dyret bliver fremføringshalt. Som følge af sammenhængen mellem for- og bagpart via fascier og erector spinae muskelgrupperne langs rygraden, kommer der også et træk i lændehvirvler og bækken. Ubehandlet kan denne problematik føre til ledsmerter og seneskader nede i benene især hos heste. KILDER Destefano, L. Greenman s Principles of Manual Medicine, 4th edition, Lippencot Williams & Wilkins, 2003, p Evrard, P. Ostéopathie vétérinaire. Introduction á l Osteopathie structurelle appliquée au cheval, 2002,1. edition,olivier, Belgique. Kortekaas, P. Notes on Functional indirect technique, Oslo, Norway, Schultz, R. Forstå din ridehest, RMS Forlag,Danmark, Wikipedia, Andrew Still, Wikipedia D.D. Palmer, Ved en osteopatisk læsion (somatisk dysfunktion) opstår der en pludselig sammentrækning og spænding i vævet omkring et led kompleks, hvis det kommer ud i en yderposition, hvor kroppen forsøger at beskytte det. Hvis strukturerne ikke får feed-back fra hjernen om at vende tilbage til det normale spændingsniveau, kan tilstanden fortsætte i lang tid (år). For at undgå smerter fra området, spænder endnu flere muskler op omkring det, og skaber stabilitet, der bliver til yderligere nedsat bevægelighed og dermed stivhed. Kroppen er derfor nødsaget til at lade den manglede bevægelse foregå i andre led, ofte langt fra området, som kompensation, dvs. disse led bevæger sig for meget og der opstår smerter. DYRLÆGE MAGASINET 3 19

20 NATURSTYRELSEN INDFANGER VILD KRONHJORT Skovfolk og dyrlæge omkring hjorten, der fik geviret savet af for at undgå skader under transporten. Foto: Naturstyrelsen. En kronhjort fra Jægersborg Dyrehave er blevet indfanget og sendt til Haderslev Dyrehave. Kronhjorten skal forsyne flokken af hjorte i Haderslev Dyrehave med friske gener, så man undgår indavl blandt de jyske hjorte. Hjorten er fire år og snart stærk og moden nok til at kunne styre en flok af hjorte. Samtidig er han ung nok til at kunne bidrage til nye generationer af hjorte i mange år fremover, siger skytte Torben Christiansen fra Naturstyrelsen i Hovedstaden. Hjorten bliver skudt med en bedøvelsespil og derefter tilset af dyrlæge, Carsten Grøndahl fra Zoologisk Have, der kontrollerede, at dyret var sundt og rask nok til at klare transporten. Hjorten blev lukket ud i Haderslev Dyrehave dagen efter indfangningen, og den er nu ved at vænne sig til de nye omgivelser. Hjorte fra Jægersborg Dyrehav er meget efterspurgte blandt ejere af dyreparker og dyrehaver. Hjortene har blandt andet ry for at være sunde og raske og have store gevirer. Alene i år leverer Jægersborg Dyrehave 55 unge hjorte til dyrehaver i ind- og udland. (Kilde: Naturstyrelsen) Besøg

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Advocate til hunde indeholder 10 % imidacloprid og 2,5 % moxidectin.

Advocate til hunde indeholder 10 % imidacloprid og 2,5 % moxidectin. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Advocate spot-on opløsning til små hunde Advocate spot-on opløsning til mellemstore hunde Advocate spot-on opløsning til store hunde Advocate spot-on opløsning til ekstra store

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

FOR RYTTER OG HEST. r i d e h e s t e n - h i p p o l o g i s k h 1 0 / 0 7

FOR RYTTER OG HEST. r i d e h e s t e n - h i p p o l o g i s k h 1 0 / 0 7 Fysioterapi FOR RYTTER OG HEST Målet med ridning og uddannelse af hesten er, at hest og rytter skal smelte sammen og arbejde som en helhed, men når ekvipagen ikke arbejder i harmoni, så kan det give både

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN CERTIFECT 67 mg/ 60,3 mg/ 80 mg spot-on, opløsning til hund 2-10 kg CERTIFECT 134 mg/ 120,6 mg/ 160 mg spot-on, opløsning til hund 10-20 kg CERTIFECT

Læs mere

Parasitære sygdomme i Sydeuropa Leishmaniose

Parasitære sygdomme i Sydeuropa Leishmaniose Europa.qxd 16-02-2007 09:13 Side 1 Leishmaniose Værtsdyret: Hund, kat og en række vilde dyr anses for at være et vigtigt reservoir for den lille encellede organisme Leishmania 1. Hos hund findes to forskellige

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Generalforsamling i Cavalierklubben den 27. April 2014 27. April 2014 Agenda Hvad er de gældende avlsrestriktioner for Cavalieren i DKK? Hvilke

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Den gode oplevelse hos dyrlægen

Den gode oplevelse hos dyrlægen Den gode oplevelse hos dyrlægen Trygge dyrlægebesøg Din hund skal besøge dyrlægen/dyreklinikken mange gange i sin levetid. Ofte i forbindelse med sundhedstjek og vaccination, men også hvis den skulle gå

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL Version 1.2, 10/2006 Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL 1 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Zoviduo 50 mg/g og 10 mg/g creme Aciclovir og hydrokortison Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Denne profil tilhører:

Denne profil tilhører: Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører: Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Kurser forår og efterår 2011

Kurser forår og efterår 2011 Kurser forår og efterår 2011 Version 1.0 2011 Copyright MySir Hestemassage / Hesteakademiet v./ Gitte Andersen Søby Web: www.mysir.dk www.hesteakademiet.dk v.gitte Søby Mobil: 25334284 mail: gitte.soeby@mail.dk

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Tag hånd om kattens led

Tag hånd om kattens led Tag hånd om kattens led En informationsguide til katteejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor At hoppe ned fra sengen, jage og vogte sit revir er bare nogle af de aktiviteter, der udfylder kattens

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere