PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Nim Børnehus er en del af en sammendrifts ordning. Bestående af en skole, SFO, børnehave og vuggestue. Praktikken vil foregå enten i vuggestuen eller i børnehaven. Nim-Børnehus Møllegade Brædstrup Kontoret: , Vuggestuen: , Brumbassen: , Blæksprutten: samdriftnim@horsens.dk Inge Mikkelsen Inge Mikkelsen Kommunal institution Regional: Side 1 af 20

2 Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid a) Nim Børnehus er en del af en samdrifts ordning, bestående af en skole, SFO, børnehave og vuggestue. Pasningsdelen har ca. 175 børn i alderen 0-10 år b) årige, årige, årige c) 1 vuggestue gruppe, 2 børnehave grupper, 1 gruppe SFO 1 og 1 gruppe SFO 2. d) Børnehave og vuggestue , SFO Institutionens formål jf. lovgrundlag. Børnehaven og vuggestuen arbejder ud fra dagtilbudsloven 7 og SFO-delen er underlagt folkeskoleloven. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Vi modtager børn i børnehaven, vuggestuen og SFOen fra Nim og omegn. Vi har forholdsvis høje socioøkonomiske nøgletal, som vidner om mange velfungerende familier. Børnehuset er beliggende i en landsby med et velfungerende lokalområde. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) I Nim Børnehus arbejder vi ud fra den anerkendende og inkluderende tilgang til barnet, hvor praksis er præget ressourcesyn. Kollegialt udnytter vi hinandens faglige kompetencer i den pædagogiske praksis. Nogle af vores arbejdsmetoder og tilgange er følgende: Pædagogiske læreplaner Synlig målstyret læring VIDA SMTTE-model Vejledt deltagelse Handleplaner Udviklingsbeskrivelse TRAS Side 2 af 20

3 TRASMO MIO Iagttagelse Praksisfortællinger Sprogscreening Vi har i Nim Børnehus særligt fokus på at arbejde med naturen, sprog, motorik og matematik. Der er et rød tråd samarbejde imellem vuggestuen, børnehavegrupperne og skolen. Samarbejdet omfatter bl.a. aktiviteter med børnene og voksne på tværs af grupperne, udvikling af læringsmetoder og kollegial sparring. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) I Nim Børnehus er der ansat 8 pædagoger, 3 pædagogiske assistenter, 1 pædagogmedhjælper samt 1 pædagog- og 1 paustuderende. Det er en blandet personalegruppe som værdsætter og prioriterer et godt samarbejde. Der er fokus et godt samarbejde i mellem institutionens forskellige afdelinger. Vi har eget produktionskøkken med to medarbejdere. I samarbejde med skolen har vi teknisk servicechef med ansvar for rengøring og administrativ afdeling med skolesekretær. Vi har ressourcepersoner indenfor inklusion, sprog, udeliv samt krop og bevægelse. Side 3 af 20

4 Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: x PD modul i praktikvejledning: x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Navne: Henriette L. Berg og Kis L. Mogensen. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Hvert kvartal afholdes der i institutionen en konference, hvor vi drøfter udfordringer i forhold til enkelte børn eller børnegrupper med deltagelse af psykolog, tale-hørekonsulent, sundhedsplejerske og ergoterapeut. Vi får ind imellem støtte fra Tværgående enhed for læring til at kvalificere projekter m.m. Relevante fagpersoner fra TEFLON (Tværgående enhed for læring) kommer med oplæg på personalemøder. Internt er der et samarbejde mellem skolen personale og det pædagogiske personale i dagtilbuddet. Der afholdes 4 samdriftsmøder om året mellem skolens og institutionens personalegrupper. I Børnehuset er der et kollegialt samarbejde, hvor vi gør brug af hinanden kompetencer. Side 4 af 20

5 Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Den studerende har og bliver underrettet om tavshedspligt (jf. forvaltningsloven). Børneattest bliver indhentet ved ansættelse og ved modtagelse af studerende i praktik. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Studerende der er i lønnet praktik indgår i normering og mødeplan på samme vilkår som det øvrige personale. Det betyder, at den studerende kan have tidlige og sene vagter og være alene på stuen op til 3o minutter, men aldrig alene i huset. Det forventes, at den studerende lever op til de generelle krav der er til en ansat i Nim Børnehus. Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Den studerende kontakter institutionen før praktikken og aftaler besøg. Praktikken vil være i vuggestuen eller i børnehaven Side 5 af 20

6 Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik x Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik Side 6 af 20

7 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. x x x 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Side 7 af 20

8 Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Den studerende tilknyttes en gruppe og er en del af hverdagen. Den studerende skal først og fremmeste forholde sig til vejleder og til personalet, der er tilknyttet denne gruppe. Derudover skal den studerende forholde sig kritisk og reflekterende overfor egen og andres praksis. Den studerende vil være en aktiv del af arbejde med det læreplantema som der i praktikperioden arbejdes med i gruppen. Det forventes at den studerende lever op til de gennerelle krav til ansatte i Nim Børnehus. målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, I starten af praktikken skal der mellem den studerende og vejleder/institutionen skrifteligt laves nogle mål for praktikken. Målene skal ligge i arbejdsportefolioen og være tilgængelig for både den studerende og vejleder. Den studerende skal vælge en pædagogisk aktivitet som den studerende skal begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere. Den studerende skal være aktiv deltagende ved relevante møder. Side 8 af 20

9 evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Den studerende kan sammen med vejleder reflektere og evaluere over egne læreprocesser. Ligeledes får den studerende mulighed for at udtrykke undren over institutionens pædagogiske valg. Den studerende får mulighed for at kunne øve sig i faglige reflektioner og begyndende kobling mellem teori og praksis. Herunder information og vores kostpolitik, og indsats inden for krop og bevægelse. Angivelse af relevant litteratur: Den studerende skal være indstillet på at læse, forholde sig aktivt til og indgå i dialog omkring udleveret litteratur som vejlederen finder relevant for den enkelte studerende. Relevant litt. ifht målgruppen. Vug.: Liv og læring i vuggestuen Stig Broström, Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Den studerende udarbejder sammen med vejleder en dagsorden. Der tages udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken. Den studerendes læring drøftes og der vil være dialog om, hvad den studerende skal arbejde med resten af praktikken. Vejleder vil inden 2/3 mødet udarbejde en skriftelig vurdering i forhold til, hvordan det går med opfyldelse af målene for praktikken. Den studerende bliver inden 2/3 mødet informeret om dette. Organisering af vejled- a) I den daglige pædagogiske praksis med støtte og sparring med vejleder og det øvrige personale. Ved vejledningsmøder vil den studerende og vejleder diskutere og reflektere over dens studerendes Side 9 af 20

10 ning: erfaringer og refleksioner fra praksis. a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? b) Der vil være vejledning 1 time om ugen, som ligger på et fast tidspunkt hver uge. c) Den studerende har ansvaret for at oprette, udvikle og opdatere dokumentationsmateriale for praktikken herunder referat fra vejlednings timerne i sin arbejdsportfolio. Den studerende har ligeledes ansvar for at give adgang til udvalgt dokumentationsmateriale til praktikvejleder fra arbejdsportfolio. c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? Den studerendes arbejdsplan: Den studerende vil få en mødeplan inden starten af praktikken. Ved særlige forhold eller ønsker, snakker man inden starten om dette. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis der er begyndende problemer af enten personlig eller faglig karakter, tages der en snak med vejleder eller/og lederen og der laves en handleplan for løsning af disse. Ved svære faglige udfordringer tages der kontakt til praktikunderviseren/uddannelsesstedet i forhold til at udarbejde en evt. fælles indsats. Det forventes, at den studerende lever op til Horsens kommune gennerelle krav til ansatte i Nim Børnehus. Hvis den studerende f.eks. ikke møder op til praktikken eller ved meget sygdom i praktikperioden, kontakts uddannelsesstedet. Side 10 af 20

11 Uddannelsesplan 2. praktik - Dagtilbudspædagogik Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialiskabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelsesog deltagelsesmuligheder i Den studerende vil være tilknyttet en gruppe, hvor det faste personale kan hjælpe med at introducere til de forskellige pædagogiske arbejdes metoder. Vi har en anerkendende tilgang til det enkelte barn og tager udgangspunkt i det enkelte barns NUZO. Det kan f.eks. være inden for sociale, personlige, sproglig eller motoriske kompetencer. Der vil altid være et overordnet læreplanstema i forskellige perioder som har indflydelse på aktiviteter. Her vil inklusionsarbejde med f.eks. vejledt deltagelse komme på banen. De ydre rammer vi har, giver mange forskellige muligheder for mange forskellige aktiviteter ude såvel som inde. Side 11 af 20

12 sering, trivsel og udvikling, fællesskabet, dialog og professionel kommunikation, leg, legeteorier og legekulturer, kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, rammesætte børns leg, målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og Der er et godt samarbejde i institutionen, hvor der er muligheder for at trække på hinandens kompetencer. Der er samarbejde på tværs af grupperne imellem vuggestuen, børnehave og skolen. Vi har en god kommunikation med vores forældregruppe både verbalt og digitalt. Den studerende vil få mulighed for at kommunikere i dagligdagen ved f.eks. forældre samtaler og formidling af aktiviteter til forældrene. Vi har fokus på børnenes læring gennem leg. Vi har fokus på fællesskabet og på det faktum at børn lærer gennem aktiv deltagelse i meningsgivende leg/fællesskaber. Den studerende vil få mulighed for at målsætte, tilrettelægge og evaluere aktiviteter med børnene i den gruppe, som den studerende er tilknyttet. Det er op til den studerende at vælge en aktivitet/tema med børnene i den gruppe han/hun er tilknyttet som han/hun vil arbejde med. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. Her tager vi udgangspunkt i institutionens kostpolitik og indsats inden for krop og bevægelse. Angivelse af relevant litteratur: Den studerende skal være indstillet på at læse, forholde sig aktivt til og indgå i dialog omkring udleveret litteratur som vejlederen finder relevant for den enkelte studerende. Relevant litteratur ifht målgruppen. Carsten Pedersen: Inklusionens pædagogik. Side 12 af 20

13 Vug.: Stig Broström: Liv og læring i vuggestuen Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Den studerende udarbejder sammen med vejleder en dagsorden. Der tages udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken. Den studerendes læring drøftes og der vil være dialog om, hvad den studerende skal arbejde med resten af praktikken. Vejleder vil inden 2/3 mødet udarbejde en skriftelig vurdering i forhold til, hvordan det går med opfyldelse af målene for praktikken. Den studerende bliver inden 2/3 mødet informeret om dette. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) I starten af praktikken vil der i fællesskab mellem studerende og praktikvejleder blive lavet nogle skriftelige mål for praktik perioden, disse lægges i arbejdspotefolien. Disse mål vil i løbet af praktik perioden blive evalueret for at se om man er på vej mod de endelige mål. Op til 2/3 møde udarbejdes der en plan for resten af praktikken. Ved vejledningsmøder vil den studerende og vejleder diskutere og reflektere over dens studerendes egne erfaringer og refleksioner. b) Der afholdes vejledning 1 time om ugen, som ligger på et fast tidspunkt hver uge. c) Den studerende har ansvaret for at oprette, udvikle og opdatere dokumentationsmateriale for praktikken herunder referat fra vejledningstimerne i sit arbejdsportfolio. Den studerende har ligeledes ansvar for at give adgang til udvalgt dokumentationsmateriale til praktikvejleder fra arbejdsportfolio. Institutionen som praktiksted: Vi har et stort og dejligt udeområde med stor legeplads og skov nær ved. Derfor vil en del af det daglige arbejde foregå udenfor, så man skal som studerende være indstillet på at være en del i naturen. Er der særlige forventninger til den studeren- Side 13 af 20

14 des forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: Den studerende vil have en mødeplan inden starten af praktikken, den studerende kan både have tidlige eller senere vagter. Ved særlige forhold eller ønsker, snakker man inden starten om dette. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis der er begyndende problemer af enten personlig eller faglig karakter, tages der en snak med vejleder eller/og lederen og der laves en handleplan for løsning af disse. Ved svære faglige udfordringer tages der kontakt til praktikunderviseren/uddannelsesstedet i forhold til at udarbejde en evt. fælles indsats. Det forventes, at den studerende lever op til Horsens kommune gennerelle krav til ansatte i Nim Børnehus. Hvis den studerende f.eks. ikke møder op til praktikken eller ved meget sygdom i praktikperioden, kontakts uddannelsesstedet. Side 14 af 20

15 Uddannelsesplan 3. praktik Dagtilbudspædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Den studerende vil være en aktiv del af de aktiviteter, der bliver arbejdet med på stuen. Den studerende vil ligeledes deltage i evalueringen og dokumenteringen af aktiviteter/projekter osv. Den studerende forventes at deltage aktivt ved relevante møder og den studerende kan bidrage med ideer til nye tiltag og aktiviteter. leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, Natur, udeliv samt krop og bevægelse er emner det løbene er i spil. Pga. vores placering er vores udeområder et meget brugt læringsrum. Side 15 af 20

16 forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, Den studerende er en del af det daglige arbejde, men der bliver skabt plads til afprøvning af tiltag og aktiviteter med henblik på at udvikle den pædagogiske praksis. Den studerende vil have mulighed for at blive inddraget i evt. forandringsprocesser i institutionen. inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, Vi har et godt og konstruktiv samarbejde med vores forældregruppe. Mange forældrene viser stor interesse for at være aktiv deltagende i børnenes aktiviteter. Vi har en aktiv forældrebestyrelse, der forholder sig til institutionens pædagogik og tiltag. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og Den studerende skal lave et udviklingsprojekt som den studerende selv skal planlægge, gennemfør, evaluere og dokumentere ved hjælp af SMTTE- modellen. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Den studerende skal være indstillet på at læse, forholde sig aktivt til og indgå i dialog omkring udleveret litteratur som vejlederen finder relevant for den enkelte studerende. Relevant litteratur ifht målgruppen. Carsten Pedersen: Inklusionens pædagogik. Vug.: Stig Broström: Liv og læring i vuggestuen Side 16 af 20

17 Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Der tages udgangspunkt i den studerendes og institutionens nedskrevene fælles mål for praktikken. Vejleder laver inden 2/3 dels mødet en udtalelse i forhold til, hvor langt den studerende er nået med målene der er sat for praktikken. Den studerende er inden 2/3 dels mødet bekendt med den udtalelse vejleder laver. Den studerende har ansvar for at udarbejde en dagsorden forud for mødet. På mødet tage udgangspunkt i den studerendes og praktikstedets status og refleksion over kompetencemål for praktikken herunder videns- og færdighedsmålene. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) I starten af praktikken vil der i fællesskab mellem studerende og praktikvejleder blive lavet nogle skriftlige mål for praktik perioden, disse lægges i arbejdsportefolien. Disse mål vil i løbet af praktik perioden blive evalueret for at se om man er på vej mod de endelige mål. Op til 2/3 møde udarbejdes en plan for resten af praktikken. Ved vejledningsmøder vil den studerende og vejleder diskutere og reflektere over dens studerendes egne erfaringer og refleksioner. b) Der afholdes vejledning 1 time om ugen, som ligger på et fast tidspunkt hver uge. c) Den studerende har ansvaret for at oprette, udvikle og opdatere dokumentationsmateriale for praktikken herunder referat fra vejledningstimerne i sit arbejdsportefolio. Den studerende har ligeledes ansvar for at give adgang til udvalgt dokumentationsmateriale til praktikvejleder fra arbejdsportefolio. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forud- Vi har et godt ude område med stor legeplads og skov nær ved. Derfor vil en del af det daglige arbejde foregå udenfor. Vil være nødvendigt at kunne deltage i dette. Side 17 af 20

18 sætninger? Den studerendes arbejdsplan: Den studerende vil få en mødeplan inden starten af praktikken, den studerende kan både have tidlige eller senere vagter. Ved særlige forhold eller ønsker, snakkes man inden starten om dette. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis der er begyndende problemer af enten personlig eller faglig karakter, tages der en snak med vejleder eller/og lederen og der laves en handleplan for løsning af disse. Ved svære faglige udfordringer tages der kontakt til praktikunderviseren/uddannelsesstedet i forhold til at udarbejde en evt. fælles indsats. Det forventes, at den studerende lever op til Horsens kommune generelle krav til ansatte i Nim Børnehus. Hvis den studerende f.eks. ikke møder op til praktikken eller ved meget sygdom i praktikperioden, kontakts uddannelsesstedet. Side 18 af 20

19 Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, Side 19 af 20

20 nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Vi arbejder med et sammenhængende børneliv, hvor vi har et tæt tværfagligt samarbejde og arbejder med en fælles tilgang til læring med skolen. Vi tager udgangspunkt i at børn lærer forskelligt i alle aldre. Se også under arbejdsmetoder s Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Vi er behjælpelig med at indsamle forældre godkendelse. Kontaktperson for den studerende Inge Mikkelsen Leder af Nim Børnehus Telefon: Side 20 af 20