06/04/16. Syn på børn, unge og opdragelse. Introduktion. Hvad betyder migration og flugt for familiens trivsel? Syrien som eksempel

Transkript

1 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FAMILIE, BØRN OG UNGE Syn på børn, unge og opdragelse Introduktion Hvad betyder migration og flugt for familiens trivsel? Syrien som eksempel Individualistisk og kollektivistisk livssyn Straf Social kontrol 1

2 Hvad vil du gøre..? [Pba. deltagernes hjemmearbejde deles et udvalgt case-/dilemmakort rundt, som deltagerne gruppevis diskuterer løsninger på der udarbejdes et par dilemmakort til brug, hvis deltagerne ikke har leveret cases. Efter 10 minutter laves fælles opsamling, og der henvises når relevant tilbage til opsamlingen under gennemgang af de efterfølgende slides] Forskellige syn på børn, unge og opdragelse I det følgende taler vi om IDEALTYPER (eks. individualistisk vs. kollektivistisk livssyn) dvs. forsimplede modeller, der kan bidrage til forståelse, men som ikke stereotypt kan lægges ned over den enkelte familie eller borger livsformer, værdier og traditioner afhænger af livssituation, migrationshistorie, social klasse, uddannelse, urbanitet, etc. forhold som socialt sikkerhedsnet, velstandsiveau og tiltro/mistro til staten har indflydelse på familiens betydning Migration og flugt påvirker familie og børn Eksiltilværelsen kan påvirke mor og far forskelligt hvad angår identitet, selvudvikling og status ændrer dynamikken i familien Hurtige ændringer i sociale, kulturelle og økonomiske forhold influerer så meget på forældre-barn-forhold, at det kan øge risiko for konflikt og overgreb Ikke mindst børn og unge mangler vante sociale netværk for støtte og beskyttelse Eksiltilværelse kan betyde, at børn og unge ikke får vante påskønnelse i det daglige og påvirke forældres evne til empati 2

3 Opdragelse: Eksemplet Syrien Børnene hjælpes med skolearbejdet og deres aktiviteter monitoreres. Børn løber frit rundt og lege sammen i kvarterer eller landsbyer (før konflikten). Traditionelt er piger efter puberteten mindre tilbøjelige til at lege udenfor og mere tilbøjelige til at blive hjemme eller hjælpe med huslige pligter. Drenge monitorerer ofte deres søstres opførsel. Ældre piger og nogle gange drenge hjælper med at tage sig af yngre søskende. Kærlig og kropskontakt også over for andres børn. Korporlig afstraffelse er relativt normal og accepteret. Individualistisk og kollektivistisk livssyn Individualistisk: Det enkelte menneske opdrages med bevidstheden om at være eneansvarlig for sit liv og have lov til at gøre med sit liv, hvad han/hun selv ønsker. Kollektivistisk: Den faste ramme omkring livet er hele den udvidede familie [ ] I dette anses individet for at have et lykkeligt liv, hvis familiens livsprojekter realiseres, og hvis familien som helhed er velfungerende. Marianne Skytte: Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde 3

4 Familien: Eksemplet Somalia Klanstruktur som samfundsbærende struktur klan som storfamilie og vigtigste identitet. Klaner med subklaner. Mandlige slægtsled udgør stramtræ. Efternavn sammensættes af far og farfars fornavne. Jo svagere stat, desto stærkere familie klan vigtig som sikkerhedsnet og værn mod udsathed, konflikter og fattigdom. Ressourcer (omfor)deles mellem klanmedlemmer også mellem diaspora og hjemland Kan have omfattende konsekvenser for den enkelte at sætte sig uden for klanstrukturer. Jilib Vig9gste juridiske og poli9ske enhed. Familieenheder: Somalia Jiffo Inkluderer enheder med faderens brødre og fætre. Formel familieenhed med juridisk status. Reer GiN par, børn med ægtefæller og børn. Har ingen juridisk status. Kilde: Brinkemo, Mellan klan och stat somalier i Sverige, 2014 Diskutér to og to 1. Eksempler fra hverdagen, hvor modellen med individualistisk og kollektivistisk livsform kan bidrage til forståelse og løsninger. 2. Eksempler fra hverdagen, hvor modellen med individualistisk og kollektivistisk lovsform ikke stemmer overens med virkeligheden, eller ikke forekommer relevant for forståelse og løsninger. 4

5 Forældreroller Familien ansvarlig for barnets Barnet primær ansvarlig for opførsel opførsel Afstraffelse som Afstraffelse vendt mod barnets disciplinærmiddel karakter Fysisk afstraffelse mere udbredt i nogle kulturer. Villighed, lydighed, kontrol Moral, skyld, rewærdighed Fysisk afstraffelse forbudt i Danmark siden Og 18% af danske børn fortæller, at de er blevet udsat for eller truet med vold (Børnerådet, 2007). Social kontrol Når børn og unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøg på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde, og hvor dette overskrider FN s Børnekonvention og de rettigheder, børn og unge har i henhold til dansk lovgivning. Social kontrol går ud over børn og unges sociale og personlige udvikling. Æresrelaterede konflikter Social kontrol kan i nogle tilfælde handle om familiens ære og skam. Æresrelaterede problemstillinger udspringer af ærestænkning, hvor hensynet til familiens og slægtens omdømme vejer tungere end hensynet til det enkelte familiemedlems rettigheder og trivsel. 5

6 06/04/16 Bekymringstegn Familien overvåger brug af mobil og computer Krav om bestemt påklædning Forbud om at gå andre steder hen end i skole eller på arbejde Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd Trusler, chikane og fysisk vold Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger den unge/voksne skyld og skamfølelser, som får den unge/ voksne til at ændre opførsel Familien isolerer eller udstøder den unge/voksne Kilde: Etnisk konsulentteam: Flugtens betydning for familier, børn og unge Bekymringstegn og traumers betydning Mulige indsatser Forældresamarbejdet Ummayad Mosque i Aleppo (The Guardian 2014) 6

7 Old Souk, Aleppo (The Guardian 2014) Homs (The Guardian 2014) Post Traumatisk Stress Disorder Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgå alle stimuli, der minder om begivenhederne eller generel følelsesmæssigt lammelse Øget stress Søvn, humørsvingninger, manglende koncentration og indlæring, overreaktioner 7

8 Livet i eksil: de unges psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker de unges livskvalitet og psykiske helbred Permanent eksistentiel usikkerhed Dårlige socioøkonomiske omstændigheder Manglende sociale relationer Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem Manglende behandling af traumatiserede forældre Ingen kontakt med forældre for de uledsagede Almindelige stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv. Studie af flygtninge børn og unges psykiske problemer Børn med symptomer ved ankomst til DK: 74,8% 9 år senere: - Børn med symptomer : 22,9% - Børn uden symptomer: 51,9% Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark Edtih Montgomery (2010) Traumatiserede familier En lille film om det at have en traumatiseret far fra Børnehuset Buen 8

9 Traumer hos børn og unge Langvarige belastninger værst Familiens samlede situation er vigtig Forældrenes adfærd er afgørende for børnenes modstandskraft Traumer hos større børn og unge Fremmed over for sig selv eksistentiel ensomhed Forventer ikke at andre kan/vil forstå Forestillinger om at de er psykisk syge Angst for at være anderledes end vennerne Svært ved at indgå i relationer Flashbacks og mareridt - svært ved at falde i søvn og sove igennem Forskrækkes let bliver let meget vred Problemer med koncentration og hukommelse Hypervigilitet usædvanlig vagtsomhed Overtagelse af forældrenes fjendebilleder og vrede mod systemet. Fremtidspessimisme Børn og unges vilkår i traume-ramte familier Børn og unge af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst. Usikkerhed om familiens fremtid: Under flugten På asylcentret I omstillingsfasen/integrationen i DK Manglende basal tryghed. Risiko for at de unge bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed. 9

10 Forældrene udmattes Den traumatiserede forælder oplever det uoverskueligt at tage del i familiens liv. Lav tærskel over for larm og almindelig livsudfoldelse. Isolerer sig ofte i soveværelset og er fuld af skyld over at belaste den anden forælder med det fulde ansvar. Apati og pludselig vrede. Oplevelse af Sammenhæng (OAS) Socialmediciner Aaron Antonovskys tre afgørende faktorer: Forudsigelighed ó Begribelighed Belastningsbalance ó Håndterbarhed Delagtighed ó Meningsfuldhed Definition af OAS Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige. Der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller, og disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i. 10

11 Begribelighed Begribelighed henviser til hvorvidt, man opfatter de stimuli, man konfronteres med enten i det indre eller det ydre miljø som kognitivt forståelige, som ordnede, sammenhængende og strukturerede i modsætning til det kaotiske, ikke-ordnede, tilfældige og uforklarlige. (kaos ó orden) Forudsigelighed ó Begribelighed Håndterbarhed Håndterbarhed dækker over den udstrækning i hvilken, man opfatter, at der står ressourcer til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav, man stilles overfor. ó Belastningsbalance Håndterbarhed Meningsfuldhed Meningsfuldhed hænger bl.a. sammen med engagement og motivation i tilværelsen. Komponenten henviser til den udstrækning i hvilken, man føler, at livet er forståeligt rent følelsesmæssigt, og at de udfordringer hverdagen byder på er værd at investere energi og engagement i. Delagtighed ó Meningsfuldhed 11

12 06/04/16 Oplevelsen af sammenhæng Oplevelse af sammenhæng Delag9ghed giver meningsfuldhed Forudsigelighe d giver begribelighed Belastningsbala nce giver håndterbarhed Flygtningebørn og unges behov Terapeu9sk forløb Andre at kunne spejle sig i Forældre der kan give tryghed Flygtning ebarnets behov Fastholde modersmål Forældre- skab i en dansk kontekst Gen- skabelse af det at være barn Forudsætninger for indsatsen Fokus på børnenes og familiernes styrker Kultursensitiv tilgang Opkvalificering af professionelle Koordinerende indsats Inddragelse af forældrene Skolen som nøgleinstitution 12

13 Pædagogiske metoder i arbejdet med unge. Dansk standard hvem, hvad, hvor? Hvad kendetegner os danskere? Hvad er integration for noget? Green card til integration Opsamling Danskhed 1.0 kongehånd og folkestemme, fædreland og modersmål 13

14 06/04/16 Danskhed 1.0 kongehånd og folkestemme, fædreland og modersmål Grundtvig Danskhed 1.0 kongehånd og folkestemme, fædreland og modersmål Grundtvig lydighed mod øvrigheden og med middelmådigheden som dyd. Danskhed 1.0 kongehånd og folkestemme, fædreland og modersmål Grundtvig lydighed mod øvrigheden og med middelmådigheden som dyd. Holberg 14

15 06/04/16 Danskhed 1.1 Demokra9sk sindelag Danskhed 1.1 Demokra9sk sindelag Jævnhed Danskhed 1.1 Demokra9sk sindelag Jævnhed Tolerance 15

16 06/04/16 Danskhed 1.1 Demokra9sk sindelag Jævnhed Tolerance Ligefremhed Danskhed 1.1 Demokra9sk sindelag Jævnhed Tolerance Ligefremhed An9autoritetstro. Danskhed 1.1 Demokra9sk sindelag Jævnhed Tolerance Ligefremhed An9autoritetstro. Magelig selv9lstrækkelighed 16

17 06/04/16 Danskhed 1.1 Demokra9sk sindelag Jævnhed Tolerance Ligefremhed An9autoritetstro. Magelig selv9lstrækkelighed Ufunderet bedreværd Danskhed 1.1 Demokra9sk sindelag Jævnhed Tolerance Ligefremhed An9autoritetstro. Magelig selv9lstrækkelighed Ufunderet bedreværd Smålighed Danskhed 1.1 Demokra9sk sindelag Jævnhed Tolerance Ligefremhed An9autoritetstro. Magelig selv9lstrækkelighed Ufunderet bedreværd Smålighed Dyrkelse af Janteloven 17

18 06/04/16 Så hvad er integration for noget? Så hvad er integration for noget? Politikerne siger 18

19 06/04/16 Politikerne siger Politikerne siger Politikerne siger 19

20 Integreret? Integreret? Integreret? 20

21 Integreret? Libanon Integreret? Syrer Libanon Integreret? Kurder Syrer Libanon 21

22 Integreret? Somalia Kurder Syrer Libanon Integreret? Danmark Somalia Kurder Syrer Libanon Integreret? 22

23 Greencard til integration Brug 5 minutter med din sidemand på at finde punkter, der kan bidrage til en fælles 10 punkts tjekliste for god integration. Greencard til integration D.D., 17½ år fra Syrien Ankommet 9l DK., april 14, far kom i januar 14. Mor, far, 4 mindre søstre, årgang 00, 08, 10, 13. Samarbejdet med ung/familien, siden september 15. Første møde udtaler DD., hvis du ikke forventer mere af mig (end sprog- skole undervisning), så levere jeg ikke/præstere jeg ikke, mere end der forventes. DD 9lbydes enerskole. DD har høje ambi9oner, vil gerne læse på universitetet. Vil gerne være psykolog, og gøre en forskel i hjemlandet. DD er udfordret af flere 9ng, ifm. enerskolen, %USA., %Italien, grundet lukkede grænser. DD oplever ikke forventet succes, i DK., DD oplever ikke, at alle i DK, har samme refgheder/ muligheder. DD kan ikke forene sig, med familiens nye situa9on. Vant 9l flere villaer, fine biler. Familien var vels9llet. Far var apoteker(læge) arbejdede fra 7morgen 9l 22aNen. Nu laver far ingen 9ng. DD udtaler, at respekten for far er væk. DD s nye rolle/ny iden9tet, DD er splihet. Ved adspurgt, hvilken hjælp DD har brug for, for at få det bedre, er DD nega9v ladet, in. at tale med en psykolog, en psykolog taler ned 9l folk. 23

24 06/04/16 Case Familien består af 2 forældre og 5 børn, hvoraf en af drengene bliver 18 år til sommer. (Fra Syrien) Drengen har haft mange udfordringer siden, han kom til DK for 1.5 år siden. Faderen kom til DK for 2 år siden. Beskrivelse af drengen: Frustreret ung dreng, god til dansk og engelsk, har haft danske kærester, vil gerne tilbage til Syrien. Stor omgangskreds dog mange problemfyldte venner, store vanskeligheder i samarbejde med familie og skole. Bliver 18 år til sommer Beskrivelse: af skolegang og baggrund: Syrien var han en populær dreng med mange venner, en af de bedste i skolen, familien var meget velhavende. Startede på Holstebro Ungdomsskole 2013 (observeret i forhold til radikalisering) Flex klassen 2015 Eksemplet Vestre Skole, Billund Kommune 35 flygtningebørn i 2 modtageklasser (0.-3. og 4.-9.): Udvidede indskrivningssamtaler med tolk info til forældre via facebook. Pædagogiske principper: Forudsigelighed og venlighed. Fast dags- og ugestruktur, faste vikarer. Rolige morgener musik, male-mindfulness, afspænding, gåtur. Logbog om eftermiddagen. Kortlægger flugthistorie med børn evt. vha. tegning. Arbejder med følelser med ord eller billeder. Indretning af lokale så alle kan se vinduer og døre. Flygtninge-unges perspektiv MindSpring en inddragende metode med psykosociale gruppeforløb til nyankomne flygtningeforældre og unge Se først filmen om MindSpring på: 24

25 06/04/16 Hvad er MindSpring MindSpring er en gruppemetode, som er udviklet i Holland for asylansøgere og flygtninge til forebyggelse af psykiske og familiemæssige problemer En ny begyndelse. Et metodeudviklingsprojekt siden 2010 i DFH med formål at tilpasse, afprøve og forankre metoden i Danmark for både forældre og unge Et kort gruppeforløb over 8 gange 2 timer 8 til 10 deltagere Gruppeforløbet følger en manual med faste temaer og øvelser Gruppen ledes af en frivillig, der selv er flygtning og har samme baggrund som deltagerne: MindSpring-træneren; sammen med en professionel medtræner, der har en tolk til rådighed En gruppemetode for og med flygtninge - for forældrene med fokus på forældreskab og opdragelse - for de unge fokus på identitet, udvikling og forandring, ensomhed og fællesskab - særlige forløb med fokus på social kontrol afviklet for både forældre og unge MindSpring-træneren har gennemgået et forudgående kursusforløb i metoden og bliver efter det første gruppeforløb evalueret og certificeret Udgangspunktet er deltagernes egne erfaringer og ressourcer. Metoden sikrer plads til refleksion og at ny viden og bevidsthed kan opstå og empowerment Foregår på modersmål Samarbejde mellem MindSpring-træner og medtræner om gruppeforløbet Ris og ros Fik DU noget med hjem? Er der noget, der kunne have været mere af? Var der noget, der gav særlig mening for DIG? 25