Maribo, 1. november 2017 Arbejdet med flygtninge- og minoritetsfamilier

Transkript

1 Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Maribo, 1. november 2017 Arbejdet med flygtninge- og minoritetsfamilier Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

2 Dagens program Flygtninge i Danmark hvad kommer de fra, og hvilke rammer er der om deres liv i Danmark? Kulturforståelse og kulturmøde Pause Syn på børneopdragelse, familie, social kontrol Frokost Det pædagogiske arbejde med flygtningebørn og -unge Pause Virkningsfulde metoder herunder ift. forældresamarbejde Opsamling og tak for i dag

3 DFH Integration

4 Er der noget særligt, vi skal omkring i dag? Udfordringer? Spørgsmål? Hvad vil jeg have med hjem? Think-pair-share

5 Flygtninge er forskellige Kulturforståelse: Hvordan arbejder vi med mennesker, der er anderledes stillet end os selv, og/eller som vi opfatter som anderledes end os selv? Forskelle? 1. Flygtninges situation flugt, eksil, traumer 2. Lovgivning integration, udsatheder, ligebehandling og diskrimination 3. Kultur og ligheder?

6 FLYGTNINGESITUATIONEN OG FLYGTNINGES SITUATION

7 Side 6 Den lange vej til Europa og den seneste udvikling The way to Europe syrere søgt asyl i Europa ( ) 5,3 millioner flygtninge i nærområder 3,3 millioner flygtninge i Tyrkiet 1 million flygtninge i Libanon flygtninge i Jordan flere flygtninge i nabolande end for 1 år siden 7 mio. IDPs i Syrien Mange flere har behov for hjælp I Syrien Tyrkiet 3,3 mio. Irak Libanon 1 mio. Egypt en Jordan

8 Antal asylansøgere og flygtninge i Danmark Antal asylansøgere og antal opholdstilladelser Asylansøgere UMI: UMI: pr Opholdstilladelser pr Nationaliteter for asylansøgere Lande (31.07) 1 Syrien Iran Afghanistan Eritrea Statsløse Irak Før 2015: En del fra Somalia I 2016/17: En del fra Marokko

9 Homs (The guardian 2014)

10 Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Flygtninge generelt - stressfaktorer Før, under og efter flugten: Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient

11 Traumer Post-traumatisk stress syndrom (PTSD) Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgår alle stimuli, der minder om begivenhederne, eller generel følelsesmæssigt lammelse Øget stress Søvn, humørsvingninger, manglende koncentration og indlæring, overreaktioner

12 Blik for det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress

13 Vi flygtninge Vi mistede vores hjem og dermed hverdagens genkendelighed. Vi mistede vores profession og dermed troen på, at vi kan udrette noget i denne verden. Vi mistede vores sprog og dermed de naturlige reaktioner, gestikulationernes lethed, det uhindrede følelsesmæssige udtryk. Vi efterlod vores slægtninge i de polske ghettoer, og vores bedste venner blev dræbt i koncentrationslejre og dermed brød vores privatliv sammen. Hannah Arendt, 1943

14 Modtagelsen samt vilkår og muligheder har stor betydning for den enkelte flygtnings integration

15 Side 14 Eksilfaktorer, der påvirker livskvaliteten og det psykiske helbred og dermed integrationen Permanent eksistentiel usikkerhed Dårlige socioøkonomiske omstændigheder Manglende sociale relationer Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem Manglende behandling af traumer Almindelige stressfaktorer som skilsmisse, sygdom mv.

16 LOVE OG REGLER Midlertidige opholdstilladelser Tvungen boligplacering Familiesammenføring Integrationsydelse Integrationsforløb

17 Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Beskyttelse og opholdsgrundlag Konventionsflygtninge 7.1 forfølgelse pga. race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til særlig social gruppe. Opholdstilladelse: 2 år, derefter kan der søges om forlængelse Flygtninge med beskyttelsesstatus 7.2 risiko for dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Opholdstilladelse: 1 år, derefter kan der søges om forlængelse. Midlertidige beskyttelsesstatus 7.3 kommer fra krig og konflikt og kan ikke sikkert vende hjem. Opholdstilladelse: 1 år, derefter kan der søges om forlængelse. Først efter 3 år kan der gives tilladelse til familiesammenføring. Permanent opholdstilladelse kan søges efter 8 år.

18 Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Flygtninges modtagelse i Danmark Flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter kommuner med flest flygtninge i 2017: Aalborg (355), København (290) Aalborg (423), Aarhus (240). Lolland: 39 (2017) og 155 (2016). ( Kommuner har integrationsansvar 1-årigt integrationsprogram med mulighed for forlængelse op til fem år: Modtagelse og boliganvisning (midlertidig bolig permanent bolig) Integrationskontrakt Danskundervisning 5 års uddannelsesret Hjælp til beskæftigelse (praktikker) Integrationsydelse ind til beskæftigelse Koordinering af den generelle integrationsindsats Ikke længere krav om sundhedsscreening

19 Flygtningenes økonomi Integrationsydelsen Gælder for alle, der ikke har haft ophold i DK i mindst 7 ud af de seneste 8 år kr. (enlige forsørgere) kr. (forsørgere) kr. (enlige udeboende) Ingen ret til ferie for integrationsydelsesmodtagere Dansktillæg til modtagere af integrationsydelse ved bestået PiD2 (1500 kr.) mulighed for dispensation Fuld ret til børnepenge kræver 2 års ophold i Danmark Kontanthjælpsloft Boligsikring, 34 særlig støtte, hjælp til enkeltudgifter

20 Ligebehandlingslov Forbudt at forskelsbehandle pba. etnisk oprindelse og hudfarve religion og tro køn (og kønsidentitet) seksuel orientering handicap politisk eller anden overbevisning alder Lige adgang og lige muligheder for alle uanset eks. på arbejdsmarkedet og hvad angår offentlig service Kan indebære, at to personer skal behandles forskelligt for faktisk at opnå ligebehandling og lige muligheder

21 KULTURFORSTÅELSE

22 Hvad er kultur? Fortolkningsfællesskaber, mønstre af betydning Forventninger til adfærd, normer Bred definition Smal definition skabes og skaber mennesker en gensidig proces altid til forhandling ét land ét folk ét sprog Hastrup (2011), Thisted og Gimpel (2007)

23 Hvad betyder det i praksis? Det smalle (beskrivende) kulturbegreb i praksis Søger fællestræk mellem personer med samme kulturelle baggrund. Forklarer personers handlinger ud fra deres kulturbaggrund. Indebærer ofte en forestilling om homogen national kultur. Kultur som statisk. Det brede (komplekse) kulturbegreb i praksis Søger ikke at generalisere ud fra kulturel baggrund. Forklarer personers handlinger ud fra fx køn, alder, uddannelse sociale forhold og kultur. Ser personers handlinger i forhold til kontekster fx familie, arbejde og fritid.

24

25 Etnocentrisme vs. kulturrelativisme Etnocentrisme: Andre kulturers livsformer og værdier betragtes som ubegribelige eller mindreværdige Rettighedsbaseret tilgang: Universelle menneskerettigheder som grundlag og mål (DFH) Kulturrelativisme: Alle kulturmønstre anses for ligeværdige, og der kan ikke opstilles fælles værdier for alle kulturer.

26 KULTURMØDET

27 Kulturmødet Interkulturelle kompetencer og kultursensitivitet hvordan møder vi personer, som vi opfatter som (kulturelt) anderledes end os selv? Opmærksomhedspunkter: 1. Kulturel forforståelse 2. Kulturel selvforståelse 3. Forskellige forskelligheder og ligheder hvornår er kultur en relevant forskel?

28 Kulturel forforståelse Forestillinger om mennesker, man ikke betragter som medlemmer af de kulturelle fællesskaber, man selv identificerer sig med. Kan være god baggrund for at forstå andre, men også begrænsende for, hvad man kan forstå. Fordomme og stereotyper.

29 Hvordan møder vi andre mennesker? Individuel Almen menneskelig Kulturel

30 Konsekvenser Indvandrere med ikke-vestlig baggrund kategoriseres anderledes på jobcentre end etniske danskere med samme forudsætninger. Flygtninge og indvandrere oplever at blive mødt som anderledes i sundhedsvæsenet, og at deres symptomer forklares med henvisning til deres kultur. I det konkrete møde: misforståelser, mistro, konflikt, ringe udbytte af tilbud, ulige adgang. Hos jer, og for de borgere, I arbejder med?

31 Kulturel selvforståelse Den måde man fortolker og fortæller om sig selv, ofte i form af idealisering og fremhævelse af en fornuft, som egen kultur besidder. Kan være implicit og ubevidst. Selvrefleksion - blikket vendes mod én selv. Hvad er egne kulturelle selvfølgeligheder?

32

33 Mødet med Danmark Unge grønlændere fortæller om mødet med Danmark:

34 Forskellige forskelligheder og ligheder Hvem er jeg? Dansker, mand, hvid, bøsse, konsulent, tennisspiller, akademiker, far, kæreste, privatbilist, københavner, champagnesocialist, mønsterbryder, jyde, frivillig? Fokus på de erfaringer, man selv og andre tidligere i livet har gjort sig, og som er knyttet til forskellige sociale sammenhænge. Man kan have erfaringer p.b.a. eks. alder, køn, social baggrund, seksuel orientering, etnicitet Vigtigheden af at finde en fælles mellemmenneskelig interesse, eller nuancere blikket på forskelle.

35 Hvad kan man gøre tips og tricks Lær at adskille observation og fortolkning Vent med at fortolke til du har tilstrækkelig viden Få viden fra personen selv Nøgleord: Nysgerrighed, viden, forståelse, respekt, ydmyghed

36 Flere tips og tricks Klar kommunikation og gensidig forventningsafstemning Spørg! Inddrag! Indhent viden om de samfund, flygtningene kommer fra, men tag ikke den viden for givet i mødet med borgeren Overvej alternative årsager eller forklaringer Tag ikke egne selvfølgeligheder for givet Vær ærlig Fokuser også på ligheder og ressourcer frem for forskelle og problemer Fokuser på den fælles interesse: barnet!

37 Når sproget er en udfordring Tal langsomt uden at overdrive Hold en normal rytme, så dit sprog ikke bliver karikeret eller der betones på de forkerte steder Råb ikke. Det fremmer ikke forståelsen h?v=0rl9cxc7uza

38 Formuleringer og konstruktioner Hold dig til letforståelige ord og undlad slang og ordsprog Brug simple sætningsstrukturer og brug så få ord som muligt fx undgå indskudte sætninger "Ja, han var jo super provokerende, så hun endte med at spille klør fem. Men han lå som han havde redt. Hvis du er klar, hvilket jeg håber du er, så starter vi i morgen. De kom, for en gangs skyld, til tiden.

39 Skriv og tegn Når man lige er begyndt at lære et sprog, så kan det skrevne sprog være lettere Skriv det ikke forståede ord eller brug ordbog Man kan også tegne

40 Samtalen Lyt mere end du taler Forgreningspunkter vi skal turde lade samtalen udvikle sig på andre måder, end vi forventer Stil åbne spørgsmål spørg ind til kontekst Stil korte informationsfattige spørgsmål Vær ærlig om egen tvivl Giv noget af dig selv???

41 BØRNEOPDRAGELSE FAMILIESTRUKTUR SOCIAL KONTROL

42 Forskellige syn på børn og opdragelse I det følgende taler vi om IDEALTYPER (eks. individualistisk vs. kollektivistisk livssyn) Dvs. forsimplede modeller, der kan bidrage til forståelse, men som ikke stereotypt kan lægges ned over den enkelte familie eller borger Livsformer, værdier og traditioner afhænger af livssituation, migrationshistorie, social klasse, uddannelse, urbanitet, etc. Forhold som socialt sikkerhedsnet, velstandsniveau og tiltro/mistro til staten har indflydelse på familiens betydning

43 Migration og flugt påvirker familie og børn Eksiltilværelsen kan ændre dynamikken i familien Der kan være øget risiko for konflikt og overgreb Der sker et opbrud fra vante sociale netværk Eksiltilværelse kan påvirke påskønnelse og empati i familien

44 Individualistisk og kollektivistisk livssyn Individualistisk: Det enkelte menneske opdrages med bevidstheden om at være eneansvarlig for sit liv og have lov til at gøre med sit liv, hvad han/hun selv ønsker. Kollektivistisk: Den faste ramme omkring livet er hele den udvidede familie [ ] I dette anses individet for at have et lykkeligt liv, hvis familiens livsprojekter realiseres, og hvis familien som helhed er velfungerende. Marianne Skytte: Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde

45 Opdragelse: Eksemplet Syrien Hjælp til skolearbejde Kollektivt ansvar for opsyn med børn Hierarkisk forhold mellem kønnene Ældre børn hjælper med at tage sig af yngre søskende. Andre normer for kontakt med andres børn Korporlig afstraffelse er relativt normal og accepteret.

46 Jilib Familiestrukturer: Eksemplet Somalia Vigtigste juridiske og politiske enhed. Jiffo Inkluderer enheder med faderens brødre og fætre. Formel familieenhed med juridisk status. Reer Gift par, børn med ægtefæller og børn. Har ingen juridisk status. Interview med Brinkemo: Kilde: Brinkemo, Mellan klan och stat somalier i Sverige, 2014

47 Diskutér to og to 1. Eksempler fra hverdagen, hvor modellen med individualistisk og kollektivistisk livsform kan bidrage til forståelse og løsninger. 2. Eksempler fra hverdagen, hvor modellen med individualistisk og kollektivistisk livsform ikke stemmer overens med virkeligheden, eller ikke forekommer relevant for forståelse og løsninger.

48 Social kontrol Handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Ift. eks. livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over egen krop. Når børn og unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøg på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde og hvor dette overskrider FN s Børnekonvention og de rettigheder, børn og unge har i henhold til dansk lovgivning.

49 Æresrelaterede konflikter Opstår inden for nære, familiære relationer og skyldes en opfattelse af, at familiens ære er blevet krænket. Hensynet til familiens og slægtens omdømme vejer tungere end hensynet til det enkelte familiemedlems rettigheder og trivsel.

50 Bekymringstegn Familien overvåger brug af mobil og computer Forbud om at gå andre steder hen end i skole eller på arbejde Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd Trusler, chikane og fysisk vold Følelsesmæssigt pres fra fx forældre Familien isolerer eller udstøder den unge/voksne Hjælp? etniskkonsulentteam.kk.dk HOTLINE - Etnisk Ung: exitcirklen.dk etniskung.dk CONNECT Ungdommens Røde Kors girltalk.dk brydtavsheden.dk pigegruppen.kk.dk red-safehouse.dk sabaah.dk lgbtasylum.dk Yderligere viden? Udlændinge- og Integrationsministeriet: terede-konflikter-og-negativ-socialkontrol/tilbud-og-vaerktojer-tilfagfolk/bibliotek-1/bibliotek

51 Kulturforståelse? Think-pair-share 1. Hvad tager jeg med mig? 2. Hvad er det sværeste ift. kultur?

52 Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Tak for i dag! Mads Ted Drud-Jensen Mail: mads.drud-jensen@drc.dk Telefon: Center for Udsatte Flygtninge: