Marcus Tullius Cicero. Romerriget

Transkript

1 Romerriget Marcus Tullius Cicero Advokaten Cicero havde ry for at være en af Roms bedste talere. Med perfide personangreb kunne han spidde selv den mest selvsikre modstander. GETTY IMAGES, GRANGER/POLFOTO & SHUTTERSTOCK 54 Historie

2 Print: cyt Status: PDF PROCES Layout: cyt Red.sek: jn Romernes retsvæsen var bundkorrupt Advokaten Cicero sætter i 70 f.kr. sit ry på spil for at få dømt en skruppelløs guvernør. Manden er skyldig i alle anklager, men Cicero kan langtfra regne med at gå sejrrigt ud af dysten for i Rom er dommeren gerne købt, juryen partisk, og vidnerne fulde af løgn. Rom/70 f.kr. I 400 år har Rom været en republik med frie valg blandt byens borgere. Alligevel har en herskende klasse af adelsslægter fundet metoder til at manipulere folkeforsamling erne. Dermed har adelen afgørende indflydelse på det politiske system og retsvæsenet. Rom Historie

3 Romerriget AF THOMAS HEBSGAARD Selvom truslen om en retssag hænger skæbnesvangert over den romerske politiker og rigmand Gaius Verres' hoved, føler han sig fuldkommen sikker, da han i 70 f.kr. vender hjem til Rom. De sidste tre år har den kunstelskende levemand tilbragt som guvernør for imperiets bugnende kornkammer Sicilien. Årene har han brugt på at samle en enorm formue, og forude venter det søde liv med fester og indflydelsesrige venner. Men først skal han lige have overstået en ubetydelig retssag, hvor han teoretisk set kan dømmes til døden. Verres er under anklage for at have udplyndret Siciliens indbyggere gennem brandskatning og tyveri af umådelige kunstskatte noget, han dårligt kan benægte uden at smile. Alligevel føler den hjemvendte eksguvernør sig sikker på at blive pure frifundet for alle anklager. Angiveligt udtaler Verres i venners lag, at han har stjålet så meget på Sicilien, at han kan bruge det første års indtægter på at blive rig, det andet år til at betale for sine advokater og forsvarere, mens indtægterne fra det tredje år det mest profitable af dem alle er reserveret til dommerne. Cicero Alle er til salg i Rom Republikken Roms højt besungne retsvæsen er på Verres tid bundkorrupt. Trods alle de ædle idealer om lighed for loven gælder i realiteten den riges ret. Enhver romersk borger kan i princippet indlede en retssag mod enhver forbryder. Men statistikken taler sit eget tydelige sprog: Det er de rige, som sagsøger de knap så rige sjældent omvendt. De fattige har ikke råd til at vinde en sag i et system, hvor alle forsvarere, anklagere, dommere og jury er til salg, Roms love skrevet på plader af bronze I 450 f.kr. blev 12 tavler med love præget i bronze og opsat på Forum Romanum Roms centrale plads. Indtil da havde adelsfamilierne stået for alle retssager ud fra mundtligt overleverede love, som kun de selv kendte til. De 12 Tavlers Lov rummede bl.a. ejendomsret, arveret og retsplejen. Tavlerne rummede også regler, som i dag virker besynderlige for ikke at og hvor de magtfulde adelsmænd rutinemæssigt styrer rettens afgørelser gennem indflydelsesrige venner. En få år gammel sag rumsterer eksempelvis endnu i romernes bevidsthed. Dengang formåede den anklagede en tidligere provinsguvernør at smyge Roms love var under konstant forandring. Disse love stammer fra ca. 120 f.kr. sige bestialske: Fx fremgik det, at en far havde pligt til at slå sin nyfødte søn ihjel, hvis den lille var vanskabt. De 12 Tavlers Lov blev senere afløst af andre love, men de blev aldrig formelt afskaffet. ALAMY/IMAGESELECT sig udenom beskyldningerne om embedsmisbrug. Hans forbrydelse var så åbenlys, at end ikke de mænd, der havde bestukket juryen på hans vegne, turde regne med et fordelagtigt resultat. Derfor havde håndlangerne forud for den afsluttende afstemning mærket de bestukkede jurymedlemmernes stemmetavler med farvet voks for at kontrollere, at de nu også opfyldte deres del af aftalen og frifandt provinsguvernøren. Sagen er langtfra enestående. De romerske badehuse flyder over af rygter om, hvordan den nu anklagede Verres tidligere har formået at betale sig fra én retssag. Den udspillede sig i 74 f.kr. og drejede sig om mulig valgsvindel forud for Verres udnævnelse til prætor urbanus romersk embedsmand med ansvar for netop domstolene. Og at Verres skulle have svindlet eller betalt sig til posten, er langtfra usandsynligt. Fra top til bund dækker 56 Historie

4 Verres Cicero oprullede Verres' forbrydelser i Roms mest berømte retsag. MARY EVANS/SCANPIX romerretten med sine fine regler og principper ligesom stort set set alle andre institutioner i Rom over et beskidt magtspil, som favoriserer dem, der forstår at lade pengene flyde ad de rigtige kanaler opad og nedad i systemet. Blandt dem er Verres en mester. Verres' værste Selvom de romerske love fastslog, at kun dømte slaver måtte korsfæstes, satte Verres ifølge Cicero adskillige gange i sin tid på Sicilien romerske borgere op på et kors. Hvad værre var Verres brugte den grusomme dødsstraf helt åbenlyst. En korrupt vendekåbe på Sicilien Som søn af en ubetydelig senator måtte Gaius Verres tidligt indse, at de magtfulde poster ikke automatisk ville komme til ham. Kun en sikker sans for at anbringe bestikkelse de rigtige steder og for at vende sine venner ryggen på de mest opportune tidspunkter har bragt den ambitiøse politiker til tops. Igen og igen har han skruppelløst skiftet loyalitet, når det kunne betale sig. Da Verres under den romerske borgerkrig i 83 f.kr. tjente som kvæstor en embedsmand med ansvar for rigets finanser hos konsulen og generalen Gnaeus Carbo, stak han af med den militære skatkiste og købte sig ind hos modstanderen, Lucius Cornelius Sulla. Året efter sejrede Sulla, og Verres kunne fortsætte karrieren som højtstående officer på det vindende hold. Med titel af legat i den anatolske provins Kilikien udplyndrede han de lokale i samarbejde med den udsendte guvernør blot for at optræde som kronvidne i den retssag, der efterfølgende fik guvernøren dømt for embedsmisbrug. Derefter sikrede Verres sig tjansen som prætor i Rom formentlig via valgsvindel og fik så den indbringende guvernørpost på Sicilien, som nu har bragt ham en retssag på halsen. Advokaterne gik efter struben I 70 f.kr. kan den hovedrige Verres altså se tilbage på én lang karrieremæssig optur, og med sine fyldte pengekister har han al mulig grund til at føle sig urørlig. Og så alligevel. Verres modstander i retten er nemlig ikke bare en tilfældig eller talentløs anklager. Marcus Tullius Cicero er en af den antikke verdens bedste begavelser og i fuld gang med at opbygge et ry som en af Romerrigets bedste talere. Utrætteligt fremstiller advokaten Cicero sig selv som de svages forsvarer og manden, der stålsat kæmper for at genrejse republikkens ædle principper, efter at mænd som Verres gennem århundreder har udhulet dem. I denne sag hævder den ambitiøse advokat at kæmpe ganske uegennyttigt for de udplyndrede provinsboere i syd. Det ligner et sagsanlæg, men bør rettelig anerkendes som et forsvar. For jeg forsvarer mange mænd, mange små samfund. Faktisk forsvarer jeg hele den sicilianske provins, fremturer Cicero, hvis personlige karriere kan blive hjulpet gevaldigt på vej med en sejr. Så vil han nemlig få del i Verres rigdomme. Cicero er da heller ikke nogen højhellig principrytter. Den 36-årige, ærgerrige romer har blikket stift rettet mod magtens tinder, og han forstår om nogen at udnytte republikkens iskolde politiske klima, så selv den mest skruppelløse moderne spindoktor ville skamme sig. ROMERSKE BORGERE KORSFÆSTET Adelen fik altid ret Med alle midler forsøgte adelen at bevare kontrollen over de magtfulde domstole. Retten til at blive jurymedlem eller dommer i Rom var en slagmark og med god grund: Hvis en anklaget havde venner ved domstolene, faldt risikoen for at blive dømt for forbrydelser som provinsudsugning, forræderi og svindel til næsten nul. Længe sad den absolutte overklasse af gamle, romerske adelsslægter tungt på domstolene. Men i 122 f.kr. reformerede politikeren Gaius Gracchus domstolene og gav magten til den næsthøjest rangerende klasse de rige købmænd. Købmændene var ikke stort bedre end adelen, og allerede i 106 f.kr. tilbageerobrede den magten over domstolene. Senere øgede diktatoren Sulla endda adelens magt med det resultat, at domstolene var gennemsyret af korruption, da Cicero gik til angreb på eksguvernør Verres. Under retssagen spillede Cicero derfor kraftigt på adelens frygt for igen at miste magten over domstolene, hvis de var så korrupte, at de frikendte en så åbenlyst skyldig person som Verres. Politikeren Gracchus forsøgte at reformere domstolene, men blev slået ihjel. BRIDGEMAN Print: cyt Status: PDF PROCES Layout: cyt Red.sek: jn

5 Romerriget Romerne skabte dommeren Romerne udviklede et strafferetssystem med permanente domstole, som hver især tog sig af særlige typer forbrydelser fx valgfusk, utroskab og mord. Ciceros sag mod Verres foregik ved domstolen for sager om afpresning. ANKLAGEREN På vegne af den forurettede fører anklageren sagen ved retten. Det bedste resultat opnår han, hvis han svær ter den anklagede med personangreb og perfiditeter. Anklageren har ansvaret for at indsamle beviser og finde vidner. Hvis anklageren vinder, får han en del af den anklagedes ejendom og titler. FORSVAREREN Enhver er uskyldig, til det modsatte er bevist. Fors vareren skal sikre, at det forbliver sådan. Forsvareren kryds forhører vidner for at få dem til at fremstå som utroværdige. Han skal være i stand til at holde juryens opmærksomhed fanget, eftersom hans taler nemt kan strække sig over flere dage. JURYEN DOMMEREN jurymedlemmer bliver udvalgt ved lodtrækning fra en bruttoliste på adskillige hundrede. Både anklager og forsvarer kan kræve et vist antal af de udvalgte fjernet fra juryen og erstattet af andre ved en ny lodtrækning. Juryen overværer retssagen og afgør skyldsspørgsmålet ved en afstemning. Retsformanden bliver val for et år ad gangen af gt den romerske folkeforsaml Hans opgaver er bl.a. ing. at afgøre, om en sag kan føres ved ret ten. At udfæ rdige en bruttoliste over værdige jur ymedlemmer. At tælle jur yens stemm op og erklære den an er kla de skyldig eller uskyl gedig. Eksguvernør Verres' snedige plan for at vinde i retten 15. januar 50. dag 5. maj 5. august 58 DEA/GETTY & SHUTTERSTOCK Cicero ødelægger alt for Verres 31. december Historie

6 Verres' værste Født udenfor Roms herskende elite af gamle adelsfamilier indså Cicero allerede som ung mand, at den bedste vej mod toppen ville være en god uddannelse. Han studerede hos tidens væsentligste filosoffer i Athen og på Rhodos, og da han vendte hjem til Rom, vakte hans skarpe vid og uovertrufne talegaver hurtigt opsigt ikke mindst i retten, hvor han opbyggede sit ry. Romerne har ingen injurielovgivning, og dét forstår Cicero at udnytte til fulde. I formfuldendte sætninger og med byger af retoriske spørgsmål får han sine modstandere til at fremstå utroværdige og usympatiske gerne ved hjælp af historier frit opfundet til lejligheden. Har Verres nogensinde sat sine ben i nogen by uden at efterlade sig flere spor af ægteskabsbrud og seksuelle overgreb, end hans fødder afsatte? siger Cicero fx i sin egen gengivelse af begivenhederne, som i dag er hovedkilden til historien om Verres' retssag. KØBMAND TÆVET TIL DØDE Da en købmand formastede sig til at kritisere Verres' korrupte embedsstil på Sicilien, anklagede Verres manden for at have stjålet fra et tempel og beordrede ham til at betale erstatning. Da købmanden nægtede, blev han tortureret og døde af sine kvæstelser. Verres' venner skal afgøre sagen Inden Cicero når at aflevere sin svada, får han imidlertid en smagsprøve på, hvor langt Verres vil gå for at manøvrere sig uden om anklagerne. Første træk fra Siciliens tidligere guvernør er et forsøg på at indsætte en ikke videre begavet erstatning som anklager i stedet for Cicero. I kriminalsager som den mod Verres kan hvem som helst rejse sagen, men vil flere have opgaven som anklager, skal en jury udpege den mest værdige. For den veltalende Cicero er det dog en smal sag at jorde den udfordrer, Verres har kørt i stilling. Med sin skarpe tunge udnævner Cicero den stakkels Quintus Cæcillus til et nul, som til intet duer. Han påpeger samtidig, at Cæcillus tidligere har været flittig middagsgæst hos Verres i guvernørtiden på Sicilien. Cæcillus får ikke opgaven, men Verres har endnu et trick parat, som demonstrerer retssystemets helt store svaghed: rige romeres mulighed for at påvirke afgørelserne gennem deres indflydelsesrige venner. Netop i år 70 f.kr. er den siddende dommer mere ubestikkelig end normalt og det samme gælder juryen. Men Verres satser på at få udskudt behandlingen af sagen til året efter, hvor nye folk får embederne. Flere af hans nærmeste venner stiller op til indflydelsesrige poster ved sommerens valg; hvis de bliver valgt, kan Verres være sikker på at blive frikendt. I samråd med sin forsvarer, det oratoriske geni Quintus Hortensius, udklækker Verres derfor en snedig plan, som skal trække Ciceros søgsmål i langdrag: Til formålet hyrer Verres en advokat, der har til opgave at rejse en korruptionssag mod en anden, tidligere guvernør. Denne sag skal for retten, inden Cicero kan nå at fremføre sine anklager. Dermed vil sagen mod Verres skulle vente til om sommeren og kort efter vil efterårets mange offentlige festivaler lamme rettens arbejde, for alle skal deltage i banketter og overdådige ofringer til guderne. Festlighederne vil med stor sandsynlighed vare til efter nytår, hvor den nye jury under indflydelse af Verres venner vil frifinde ham uanset Ciceros farlige talegaver. Planen er næsten sikker, fordi Cicero også skal nå at indsamle beviser mod Verres, hvilket inkluderer en tidskrævende rejse til Sicilien. Cicero har fået 110 dage til at samle beviserne, mens Verres advokat får den nye sag rejst dagen efter Ciceros og sørger for blot at få 108 dage til at indsamle sine beviser. Dermed vil han være klar til at begynde sin retssag én dag før Cicero og tage dommerens tid. Retfærdigheden sat på auktion Den hårdtarbejdende Cicero, der fem år tidligere har været embedsmand på Sicilien, behøver imidlertid kun 50 dage på den kornrige ø til at indsamle de belastende vidneudsagn. Sicilianernes vrede mod Verres er stor, og øboerne leverer anklager om alt fra ublu kornskatter til enorme kunsttyverier og samarbejde med Middelhavets pirater. Det sicilianske retssystem har Verres angiveligt omdannet til en købmandsforretning, hvor han selv var grossisten. Han har udpeget en stribe bundkorrupte dommere, og lokale retssager er blevet afgjort nærmest ved auktion. Ver- Print: cyt Status: PDF PROCES Layout: cyt Red.sek: jn Roms fattige levede i konstant frygt for at blive sagsøgt Rige og magtfulde overklasseromere misbrugte gerne retssystemet for at få deres vilje på fattigere folks bekostning i al den tid, Romerriget eksisterede særligt i provinserne. Gaius Verres udnyttede på det groveste sin magt over retssystemet som guvernør på Sicilien i 70 erne f.kr., og situationen var ikke blevet meget bedre 350 år senere. Ifølge retorikeren Libanius var det normalt, at frit opfundne anklager blev brugt til at afpresse de fattige romere. Og eftersom tortur gerne måtte bruges mod de laveste klasser, kunne en rigmand nemt konfiskere eksempelvis et stykke frodigt landbrugsjord, som han gerne ville have fingrene i. Der behøves bare et ord eller to, og en soldat møder op på gården parat med lænker, klagede Libanius. Ofte hjalp rigmænd deres retssager på vej med en klækkelig bestikkelsessum, men guld var ikke altid nødvendigt: Tilhørte en af parterne overklassen, kunne han for det meste være sikker på medhold, fordi jurymedlemmerne nødig stemte imod en af deres egne. Fattige romere kunne se frem til et liv i lænker, hvis de blev sagsøgt. SCALA ARCHIVES

7 Romerriget res har fx taget imod bestikkelse fra begge parter for til sidst at lade sagen falde ud til fordel for den højestbydende. Den korrupte guvernør har også benyttet domstolene til at gribe ind i arvetvister for selv at beslaglægge rigdommene. I ét tilfælde benyttede Verres fx en korrupt dommer til at overtage en herregård under påskud af, at arvingen ikke levede op til testamentets krav. Konkret havde arvingen gjort sig skyldig i ikke at have sat nogle statuer på deres rette plads på herregården. Cicero må ændre sin taktik Hjemvendt til Rom kaster Cicero sig energisk over arbejdet med at samle alle sicilianernes beskyldninger i en nådesløs række af anklagetaler mod Verres uanfægtet af den plan, Verres har sat i værk. Den stræbsomme advokat er efter eget udsagn ikke bange for at brænde midnatsolien. Mens andre sover, skærper Cicero ved olielampens skær igen og igen sine formuleringer i talerne. Men en måned før retssagen skal begynde, sker det værst tænkelige for Cicero, for Verres udspekulerede plan går i opfyldelse: Ved valgene til det følgende års embeder går de to vigtigste embeder i Rom posterne som konsuler til den korruptionsanklagede rigmands kumpaner. Hans egen forsvarer, Hortensius, får den ene post, og den anden tilfalder Quintus Metellus, et medlem af den fornemme Metelli-slægt. En anden Metelli, Marcus, bliver ved samme lejlighed dommer og dermed ansvarlig for at udpege nye jurymedlemmer til sagen mod Verres. Det er nu tydeligt for enhver romer, at Verres vil blive frifundet, blot afgørelsen kan udskydes til efter indsættelsen af den nye dommer. Frem for at lykønske de nyvalgte embedsmænd lykønsker romerne i stedet den anklagede Verres med den kommende frifindelse. For Cicero står det lysende klart, at retssagen under ingen omstændigheder må trække ud til året efter. Men hvis han skal undgå flere forsinkelser, må han finde på noget, der kan afkorte sagsbehandlingen. Romerske retssager er normalt en langsommelig affære fordelt over to høringer, som hver strækker sig over mange dage med timelange taler fra både anklager og forsvarer, møjsommelige krydsforhør af vidner, nye taler, flere vidneindkaldelser og så videre. Tiden risikerer med andre ord at løbe ud, Retssalen Retssagerne foregik i de store søjlehaller på Forum Romanum Roms centrale plads. BRIDGEMAN inden Cicero kan nå at levere alt sit sirligt formulerede skyts. Mens retssagen nærmer sig, spekulerer han som en gal over sine muligheder. Et listigt kneb vender lykken i retten Endelig den 5. august (efter vores kalender) begynder sagen mod Verres. I Rom foregår en retssag i fuld offentlighed, så alle interesserede kan møde op og høre advokaterne duellere på perfide spydigheder. Og publikum svigter ikke i denne sag: Verres advokat, Hortensius, regnes i året 70 f.kr. for at være Roms bedste taler, og Cicero for den dygtigste modstander. Retssagen lægger op til at blive et oratorisk festfyrværkeri. Normal procedure ved den første retshøring er, at anklageren leverer en flere dage lang tale med saftige beskri- Kejser Justinian 1. sørgede for, at samtlige love blev ensrettet. ULLSTEIN/POLFOTO Den sidste romer gjorde romerretten udødelig I år 527 besteg Justinian 1. den østromerske trone i Konstantinopel som historiens sidste latintalende romerske kejser. Kort efter indsættelsen satte den ambitiøse kejser et monumentalt projekt i værk: Han nedsatte en 10 mand stærk komité af retslærde til at gennemgå, kategorisere og ensrette alle eksisterende, kejserlige love. Komiteen supplerede han siden med endnu én, som skulle gennemgå samtlige juridiske skrifter i rigets historie, og over de følgende årtier udkom mere end 60 bøger fulde af lovtekster, som skulle gælde for hele det østromerske rige. I Justinians levetid kom det østromerske rige til at omfatte store dele af det mægtige område, de romerske kejsere engang havde regeret fra Rom, og takket være lovsamlingen Corpus Juris Civilis kunne europæiske jurister senere genopdage og kopiere romernes retssystem. 60 Historie

8 Verres' værste BENÅDNING AF PIRATER Verres beslagde angiveligt et piratskib ved Sicilien og lod piraterne gå til gengæld for en bestikkelsessum. For at dække over sin forbrydelse henrettede Verres derefter en række romerske borgere og bildte sicilianerne ind, at de dræbte var pirater. velser af den anklagedes ugerninger, som forsvareren så skal at svare på med en tilsvarende tale. Men Cicero tropper ikke op til retsmødet med et langt manuskript. Med sig har han i stedet læssevis af dokumenter, horder af vidner og repræsentanter fra snart sagt enhver flække på Sicilien. Mens Hortensius og Verres misbilligende ser til, indleder Cicero med en appel til juryen: Ved at agere retfærdigt har I mulighed for at genskabe den tabte tillid til jeres retshandlinger og genvinde jeres anseelse hos det romerske folk, buldrer han. Efter nogle summariske henvisninger til Verres forbrydelser og anløbne karakter kaster Cicero sig derpå ud i at retfærdiggøre sit næste skridt at gå direkte til vidneafhøringerne for at undgå, at sagen skal trække ud. Der er stor fare for, at forbryderen kan gå fri, slår han fast. Jeg vil gemme de hyldestens frugter, som kan udledes af én lang og uafbrudt tale, til en anden gang. Nu må jeg understøtte denne anklage med dokumenter, vidner, og breve fra private individer og offentlige myndigheder. Derpå begynder hans forestilling. Verres giver op og flygter Vidne efter vidne står frem for at fortælle om Verres forbrydelser på Sicilien. Et offer for et af eksguvernørens tyvagtige indgreb i en arvesag har Cicero klædt i laser og pjalter, så manden ser ekstra sølle ud, mens han fortæller om sin ulykke. Beretningen om Verres benådning af en flok pirater til gengæld for andel i deres bytte fremfører Cicero og hans sicilianske vidner så levende, at publikum koger af vrede. Verres selv farer op af sædet i protest mod de mange udsagn, men til ingen nytte. Stemningen har vendt sig imod ham, og allerede tre dage inde i afhøringerne giver han fortabt. Slukøret melder den anklagede eksguvernør sig syg og lader Hortensius alene om forsvaret. Som retssagen skrider frem, tager den ellers veltalende stjerneadvokat sjældnere og sjældnere ordet. Han er ude af stand til at gendrive de byger af anklager, som Cicero lader hagle ned over Verres. Og da den første høring er overstået efter ni dage, er Verres en færdig mand. Allerede inden juryen kan nå at træde sammen, pakker han sine rigdomme og flygter ud af Rom. Juryen finder ham skyldig in absentia og befaler ham at betale erstatning. Retten i Rom forblev korrupt Verres slår sig ned i Massalia, det nuværende Marseille i Frankrig, og vender aldrig tilbage til Rom og det luksusliv, han drømte om. Cicero, derimod, udnytter sin berømmelse fra retsagen til at kravle helt til tops på den magtstige af embedsposter, romerne benævner cursus honorum ærens løbebane. I samme periode rydder romerne op i de mest korrupte blandt de senatorer, som rutinemæssigt optræder som jurymedlemmer, og senere under kejser Augustus og hans efterfølgere bliver retssystemet mere formaliseret med bl.a. professionelle jurister. Intet tyder dog på, at romerretten bliver helt fri for korruption af dén grund. Gennem hele Romerrigets historie gælder den stærkes ret, på trods af lovens fine ord om lighed. Roms retssager står som et juridisk forbillede i dag Vestlige lærde genopdagede romerretten i middelalderen og udbredte romernes tanker om retfærdighed til hele verden. De moderne domstole har adskillige fællestræk med de gamle romeres. Læs mere Kathryn Tempest: Cicero Politics and Persuasion in Ancient Rome, Bloomsbury Publishing, 2011 Ingo Gildenhard: Cicero, Against Verres, OpenBook Publishers, 2011 Jill Harries: Law and Crime in the Roman World, Cambridge University Press, 2007 I retssalen: Romernes system med anklagere, forsvarere, en jury og dommere har dannet skole verden over. Skrevne love: Længe blev lovene overleveret mundtligt og var dermed bøjelige. Romerne fik dem skrevet ned, så alle kunne læse dem. Erstatning til ofrene: Adskillige af vore dages retsprincipper kan føres tilbage til romerne fx at en forbryder kan tvinges til at betale erstatning til ofret for svie og smerte. Returretten: Også retten til at levere en defekt vare retur stammer fra Rom. Køberen af dyr eller slaver kunne i et år efter handlen levere varen tilbage. Motivforskning: Advokaten Cicero var den første til at spørge Cui bono? hvem har gavn af forbrydelsen. En gerningsmand kan findes vha. motivet. GAMMA-KEYSTONE/GETTY Print: cyt Status: PDF PROCES Layout: cyt Red.sek: jn