Helhedsplan Ruds Vedby. Ruds Vedby - Bedre By!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helhedsplan Ruds Vedby. Ruds Vedby - Bedre By!"

Transkript

1 Helhedsplan Ruds Vedby Ruds Vedby - Bedre By!

2 Borgmesterens forord Helhedsplan Ruds Vedby - Ruds Vedby Bedre By! Sigtet med denne helhedsplan er at igangsætte en udvikling, der ikke alene forskønner de fysiske rammer i Ruds Vedby, men også understøtter det lokale engagement og byens liv. Kommunen har i den seneste tid foretaget en række investeringer i Ruds Vedby, herunder en renovering af friluftsbadet samt udvidelsen af daginstitutionen Regnbuen med et vuggestueafsnit. Disse investeringer er med til at understøtte Ruds Vedby som en attraktiv bosætningsby. Borgerinddragelse har været et meget væsentligt element i udarbejdelsen af Helhedsplan Ruds Vedby, da det er afgørende for at sikre, at der arbejdes med de rigtige områder og temaer. Desuden er den gennemgående borgerinddragelse med til at sikre, at borgernes ejerskab til helhedplanen videreføres, når helhedsplanprojekter skal realiseres. Det er ligeledes håbet, at helhedsplanen kan inspirere til igangsættelse af flere lokale borgerdrevne projekter, og at planen i den forbindelse kan udstikke en fælles retning for den fremtidige udvikling af Ruds Vedby. Der skal lyde en stor tak til alle, der på forskellig vis har bidraget til udarbejdelsen af Helhedsplan Ruds Vedby. Jeg ser frem til at se frugten af borgernes engagement, når helhedsplanen realiseres. Med venlig hilsen Gert Jørgensen Borgmester Lokalrådsformandens forord Formanden beskriver Ruds Vedby på følgende måde: Byen med udsigt og indsigt. Kom og vær med! Det er her du kan leve med højt til loftet og luft under vingerne. Ruds Vedby har det hele. Lige fra slot og park til unik natur. Svømmebassin i sommerlivet. Idrætsforeninger der klør på med nye tiltag. Klubber og foreninger blomstrer. Skolen er kendt for sin innovative undervisning. Mødesteder blomstrer med folkefest, festival og fornøjelser. Gamle og nye traditioner følges ad og udvikles. Solen skinner til flagfesten og juletræet tændes af brandmændene. Danmarks ældste orangeri byder på events året rundt. Et lokalsamfund der byder på nærhed, sammenhold og glæde Nogen kan noget. Ingen kan alt. Sammen kan vi mere end vi tror. Og det virker! Med venlig hilsen Ingse Rasmussen Formand for Ruds Vedby Lokalråd 2

3 Indhold Lokalt engagement er vigtigt... 4 Strategi og indsatsområder... 7 Vision for Ruds Vedby Bedre By... 8 En rummelig by med stærke rødder... 9 Byfornyelse og -forskønnelse Forbindelser og mødesteder Vedbygaard Idræt og andre fysiske aktiviteter Ungeindsats Kommunikation og borgerinddragelse Økonomi og realisering Planforslaget i høring Forslag til Helhedsplan Ruds Vedby er fremlagt i offentlig høring i perioden 23. juni august Kommentarer til planforslaget skal derfor være Sorø Kommune i hænde senest den 21. august Adresse ved fremsendelse af brev er: Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø - att. Line Kallehauge. Kommentarer pr. mail sendes til Sorø Kommune via mail-adressen plan@soroe.dk. Følg med i fremdriften på helhedsplanens realisering på Helhedsplan Ruds Vedby er udsendt af Sorø Kommune. Planen er udarbejdet af Fagcenter Teknik, Miljø og Drift i samarbejde med styregruppen fra Ruds Vedby, en række lokale arbejdsgrupper og chefkonsulent Carsten Blomberg Hansen fra DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Fotos er leveret af Sorø Kommune, Bent Thyge Thygesen og Ejnar Jensen - med undtagelse af fotos i afsnittet Ungeindsats, som er leveret af Annette Larsen. Historiske billeder er leveret af foreningen Ruds Vedby Historie. Illustrationer er leveret af DGI Faciliteter & Lokaludviklings tegnestue. Skitser af forslag til bygningsforbedringer er leveret af Kathrine Dreyer og Svend Nyboe Andersen. Nabohjlælp-illustrationen er hentet på Kontakt vedrørende helhedsplanen kan ske til: Ruds Vedby Lokalråd: Formand Ingse Rasmussen, tlf Sorø Kommune: Planlægger Line Folsted Kallehauge, Fagcenter Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Tlf. direkte: , lika@soroe.dk. 3

4 Lokalt engagement er vigtigt Helhedsplan Ruds Vedby er blevet til gennem en borgerdrevet proces, som delvist har været forankret i Ruds Vedby Lokalråd. Processen tog sin begyndelse i foråret 2014, hvorefter der blev etableret en styregruppe med repræsentanter fra lokalrådet og øvrige aktører i Ruds Vedby. Lokale ildsjæle blev kontaktet og tilbudt en plads i styregruppen, som gennem projektet - sammen med Sorø Kommune - har været ansvarlige for tilblivelsen af helhedsplanen. Der har gennem processen været afviklet ni styregruppemøder, frem til starten af juni måned På disse møder har alle relevante emner været behandlet, og beslutninger er truffet. Processen har i størst muligt omfang været borgerdrevet, hvorved der er skabt basis for mest mulig borgerinddragelse. Dette bl.a. gennem en borgerundersøgelse, hvor alle kunne deltage, og dertil en række arrangementer hvor mindre grupper har gennemført kaffemøder med dialog om fremtiden for Ruds Vedby. Tillige blev der i oktober måned 2014 gennemført et borgermøde med ca. 200 fremmødte borgere. Overordnede projektidéer blev fremlagt for de fremmødte, der tillige deltog i en workshop om fremtiden. Her kom der flere hundrede forslag til forbedring og forandring. I forhold til de væsentligste behov og ønsker var flertallet enige, og disse valg blev efterfølgende til konkrete indsatsområder. Billeder fra borgermødet, som blev afholdt i Ruds Vedby Hallen den 22. oktober 2014 Styregruppen havde i november 2014 inviteret arkitekter på besøg. Målet var en byvandring og dialog om udfordringer og de fysiske muligheder. Dagen blev gennemført med dialog, vandring og efterfølgende konklusioner. Nogle uger senere fremlagde arkitekterne deres idéer, konkrete forslag og skitser på et styregruppemøde. Arkitekternes idéer og forslag anses som spændende inspiration og input til det kommende arbejde med at gøre Ruds Vedby til en bedre by. 4

5 Som det fremgår andetsteds i helhedsplanen, er der etableret en række arbejdsgrupper, som løser forskellige opgaver, herunder beskrivelse af gruppens arbejde til indarbejdelse i nærværende helhedsplan. Dette arbejde vil fortsætte langt ud over projektets tidsramme, og nye idéer og grupper vil løbende opstå. Arbejdsgrupper er efter udarbejdelsen af Helhedsplan Ruds Vedby underlagt lokalrådets arbejde og organisation. DGI Faciliteter & Lokaludvikling har gennem processen været konsulenter på opgaven og har med udgangspunkt i erfaringer og værktøjer fra lignende opgaver rundt om i Danmark medvirket til at skabe et godt grundlag for udviklingen i Ruds Vedby. Mest af alt er resultatet blevet til på grund af de mange frivillige kræfter. Et konkret tal på antallet af frivillige timer i projektet findes ikke, men det vil næppe være en overdrivelse at antage et niveau på omkring timer fordelt på mere end 100 borgere. Billeder fra byvandringen i november 2014, hvor styregruppen, arkitekter fra DGI og Sorø Kommune deltog 5

6 Det viser spørgeskemaundersøgelsen Nedenstående diagrammer viser et udsnit af resultatet af den elektroniske spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i efteråret Resultatet af den samlede undersøgelse kan findes på Ruds Vedbys by-portal : 6

7 Strategi og indsatsområder På baggrund af borgerundersøgelsen og de mange tilbagemeldinger fra borgermødet, konkluderede styregruppen, at der var bred enighed i lokalbefolkningen i forhold til indsatsområder. Med afsæt i disse kunne Sorø Kommune i samspil med styregruppen udarbejde nærværende helhedsplan, som vil være fundamentet for det kommende arbejde i Ruds Vedby. Både borgerundersøgelsen og borgermødet viser tydeligt, at Ruds Vedbys borgere ønsker, at der skal arbejdes med de indsatsområder, der kort beskrives i den følgende tekst og er illustreret i diagrammet nederst på denne side. Byfornyelse, som primært handler om hovedgaden og de andre større veje i Ruds Vedby. Dette i form af forskønnelse og forandring i forhold til en række faktorer. Tillige om styrkelse af områdets forbindelser og mødesteder, deres kvalitet og antal. På borgermødet fremgik det tydeligt, at Vedbygaard har en ganske særlig betydning for byens borgere og byens identitet. Bygningerne og tilhørende arealer er væsentlige for lokalsamfundet. Der skal fremadrettet fortsat arbejdes på at bringe Vedbygaard i spil som en vigtig attraktion og brik i udviklingen af Ruds Vedby, og forhåbentligt samtidigt finde en vedvarende løsning i forhold til bygningsmassen. En overdækning af svømmebadet og flere nye aktiviteter ved skolen og hallen var manges ønske. Der arbejdes allerede nu med parkour og crossfit, og flere projekter vil givetvis komme til fremover. Desuden arbejder en gruppe borgere med et projekt, hvorigennem de vil forsøge at skabe et stisystem hele vejen rundt om Ruds Vedby. På borgermødet var der absolut størst interesse for at arbejde målrettet med en ungeindsats. Mange ønskede at arbejde med de unges betingelser og muligheder, og netop dette område udmærkede sig også som et fokusområde i borgerundersøgelsen. Dog viste det sig efterfølgende, at ikke så mange havde lyst og kræfter til at tage del i denne indsats. Det er alligevel et af de væsentligste indsatsområder, og forankringen er nu placeret både hos indsatsen omkring ungdomsklubben, hvilket synes at være en god indgang til Ruds Vedbys unge borgere, samt indsatsen omkring aktivitetsarealet ved skolen og hallen. En fælles kommunikation og en platform, hvor alle nyheder og aktiviteter kan læses, var ligeledes et ønske. Dermed også en strategi for, hvorledes borgerne kommunikerer med hinanden på tværs af foreninger. Der arbejdes allerede nu på en bedre hjemmeside, hvor information om Ruds Vedby kan samles. Mange borgere meldte sig på borgermødet til fysisk omdeling af information, så husstandsomdeling vil måske være en del af fremtidens kommunikation og et supplement til hjemmesiden. Det sidste - og måske det væsentligste - indsatsområde var borgerinddragelse. Der var mange interessante ønsker, men særligt emnerne nabohjælp og sikring mod tyveri og borgerinvolveret fejring af lokalsamfundet udmærkede sig. På baggrund af de indkomne ønsker på borgermødet, blev helhedsplanudarbejdelsen organiseret således: 7

8 Alle førnævnte indsatsområder er en del af strategien for udvikling af Ruds Vedby i månederne og årene fremadrettet. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at borgerdrevet udvikling kun bliver til noget, hvis der er opbakning og hænder nok! Vision for Ruds Vedby - Bedre By Styregruppen har under processen omkring helhedsplanens udarbejdelse løbende arbejdet med at formulere en vision for, hvordan man i Ruds Vedby vil arbejde for at nå målsætningen om at gøre Ruds Vedby til en bedre by. Formuleringen af visionen har i tråd med helhedsplanens udarbejdelse, løbende ændret form. Nedenstående formulering er styregruppens endelige vision for Ruds Vedbys udvikling. Ruds Vedby vil gennem frivillighed og en stærk kultur sikre en vækst, der placerer byen som Sorø Kommunes væsentligste i forhold til bosætning og livskvalitet. Ruds Vedby er en transporteffektiv stationsby, og dermed et væsentligt element i fremtidens grønne miljøer, hvor borgerne i stor udstrækning skal kunne fravælge bilen, og vælge tog, bus og cykel som fuldgyldige alternativer. Ruds Vedby er et åbent og imødekommende lokalsamfund, hvor muligheder og bosætning for borgere i alle aldre er en naturlig følge af den mangfoldighed, som foreningsliv og kulturarrangementer byder. Med afsæt i visionen arbejdes der i nærværende helhedsplan med følgende indsatsområder: 1. Byfornyelse og -forskønnelse 2. Forbindelser og mødesteder 3. Vedbygaard 4. Idræt og andre fysiske aktiviteter 5. Ungeindsats 6. Kommunikation og borgerinddragelse Udover helhedsplanen findes der i Sorø Kommunes regi følgende overordnede planer af betydning for Ruds Vedby: Sorø Kommuneplan Lokal Agenda 21-handleplan Vision og Planstrategi 2018 Trafiksikkerhedsplan Plan for cykelstiprioritering

9 En rummelig by med stærke rødder Ruds Vedby et historisk overblik Som mange andre mindre byer har Ruds Vedby haft en storhedstid med blomstrende handel. Op gennem forrige århundrede fik Ruds Vedby en central plads i sjællændernes bevidsthed, fordi byen var svær at komme udenom. I Ruds Vedby mødtes to stærkt befærdede landeveje, Slagelse- Nykøbing S. og Sorø-Kalundborg. Selv om ryet som velrenommeret handelsby hører en svunden tid til, har Ruds Vedby stadig den livsvilje og det mod på livet, der gør, at vi i dag har så rigt et foreningsliv. Vi tror, det kommer af den kraft og nerve, der i gamle dage kendetegnede byen. Den er videreført i menneskene i byen og et bredt og aktivt foreningsliv. Et blomstrende 20. århundrede Ruds Vedby har haft sin egen valgkreds, hvor borgerne op gennem 1920 erne og 30 erne mødtes i krydset Rudsgade-Kalundborgvej-Slagelsevej. Her holdt rigsdagspolitikerne taler på hovedtrappen til den store bygning (Rudsgade 1), som dengang indeholdt købmand J. Geltzers købmandsforretning og bryggeri. Byen havde frem til 1970 erne et rigt handelsliv med hele fem købmænd, tre supermarkeder, inkl. en brugsforening og det kæmpestore supermarked på Sorøvej, tre slagtere, to bagere, en grovvarebutik, et savværk, tre pengeinstitutter, ni tankstationer, en skrædder, Herremagasinet og meget andet. Fremhæves bør den meget aktive og dynamiske isenkræmmer Poul Dybdahl, som havde en meget velbesøgt isenkram på hjørnet af Rudsgade og Jernbanegade. I 1960 erne skænkede han Friluftsbadet til Ruds Vedby. Et andet af byens fyrtårne var manufakturhandlen i Rudsgade 20, en underafdeling af Magasin du Nord, som Johannes Elhauge senere drev et halvt århundrede frem til I 1973 købte Helga Larsen forretningen, som hun drev til Historisk billede af Rudsgade 22 hvor Poul Dybdahl drev isenkramforretning 9

10 Falcks brand- og redningsstation har gennem mange år været en vigtig brik i bybilledet. Oprindeligt havde stationen til huse på Kalundborgvej 1, men i 1937 flyttede den til Birkevej 20, hvor den sidenhen blev ombygget til den station, der ses i dag. Et mylder af foreninger På trods af, at udviklingen vendte i Ruds Vedby og mange andre byer i 1970 erne, spirede virkelysten fortsat i byen. Der opstod et væld af nye foreninger, som har afspejlet egnens aktive sind. Lokalrådet, som alle i byen gratis er medlem af, blev oprettet i 1986 som et talerør for byens interessegrupper over for offentlige myndigheder. Desuden fungerer lokalrådet som tovholder for traditionelle kulturelle begivenheder, såsom kirkekoncert, byforskønnelsesdag, flagfest, julestue med meget mere, samt driften af byens flagallé. Ruds Vedby Lokalråd er det næstældste i Danmark og har været inspiration for mange andre lokalråd på egnen. Ruds Vedby Idrætsforening blev stiftet den 24. februar I 1951 indviede man sportspladsen og året efter klubhuset. Ruds Vedby Garden blev stiftet i Dette tambourkorps, som gennem årene er blevet brugt ved mange lejligheder i og uden for Ruds Vedby, har opholdssted i egne lokaler på Skolegade 18. Ruds Vedby Historie opstod som forening den 29. juni Den begyndte at samle effekter i form af bøger, malerier, film, billeder og fortællinger, der tilsammen fortæller om Ruds Vedbys historie. Foreningen fik hurtigt 92 medlemmer. Borgspillet begyndte i 1988 og har siden været drevet af en flok kreative sjæle. Projektet var fra starten en blanding af frivillige lokale og professionelle kræfter. De opfører et af Danmarks smukkeste egnsspil på Ruds Vedbys amfiscene i den smukke Vedbygaard Park. Ruds Vedby Kirke Kirken var oprindeligt en romansk kirke fra 1100-tallet og hørte under Vedbygaard, indtil Diakonissestiftelsen overtog Vedbygaard. Vedbygaard er byens vartegn. Slottets historie går ca. 700 år tilbage. Vedbygaard har dels været krongods, hvor Dronning Margrethe Den 1. og Erik af Pommern har opholdt sig, og dels været ejet af Rud-slægten. Ejendommen ejes i dag af Diakonissestiftelsen. 10

11 Ruds Vedby som bosætningsby Sidst i 1960 erne begyndte parcelhusudviklingen i Ruds Vedby med udstykningen af Fuglebakkeområdet syd for jernbanen, og senere en større udstykning mod nordøst på den anden side af jernbanen. Byens indbyggerantal voksede, og der blev bygget ny skole, friluftsbad, idrætshal og børnehave, ligesom boligforeningen opførte et antal almennyttige boliger. Nogenlunde samtidig, og gradvist gennem de næste årtier, stagnerede erhvervs- og forretningslivet, som følge af den landsdækkende tendens, der går mod koncentration i større enheder, men vel også som følge af, at der i de nærliggende byer Høng og Dianalund af fremsynede forretningsmænd blev anlagt store indkøbscentre, der i nogen grad trak købekraften fra de lokale detailvirksomheder. Byen, der engang var handelsbyen i den daværende Dianalund Kommune, måtte genopfinde sig selv med en ny definition, nemlig som bosætningsby, med et attraktivt udbud af boliger af enhver art, samt et aktivt skole-, fritids-, forenings- og kulturliv, og det er hvad man som tilflytter møder i dag. Man møder dog også en hovedgade, hvis forhenværende status som forretningsstrøg tydeligt lader sig identificere, med en del ejendomme, der i nogen grad kunne trænge til et kvalitetsmæssigt løft, specielt hvad facader, tage og vinduer angår. Det er bl.a. det, helhedsplanen har fokus på, med tilbud til ejere om støtte til renovering på favorable vilkår. Ruds Vedby i dag Ruds Vedby tilbyder sine borgere, og potentielle tilflyttere, mange kvaliteter. Der forefindes to veludbyggede og velholdte parcelhuskvarterer, og prislejet er absolut i den konkurrencedygtige ende. Også lejeboliger forefindes, såvel privat som i boligforeningsregi, og herunder en afdeling for seniorer beliggende centralt i bymidten. Nyeste skud er et stort antal nybyggede lejeboliger på Smedelodden. Også attraktive andelsboliger forefindes, og her skal nævnes en kun få år gammel bebyggelse beliggende ved den gamle teglværksgrund i den vestlige del af byen, hvor de gamle lergrave meningsfuldt er indpasset som små søer i de grønne fællesarealer. Byens skole ligger centralt tæt ved stationsområdet med idrætshal og friluftsbad som nabo, og med idrætsbaner og klubhus i umiddelbar nærhed. Her blomstrer idrætslivet, og særligt det nyrenoverede friluftsblad giver mulighed for aktiviteter, man normalt ikke vil finde i en by af vores størrelse. Ruds Vedby Kirke og sognegård er beliggende i midten af den gamle by, tæt ved Vedbygaard, hvis velholdte park er offentligt tilgængelig. I parken er indrettet et udendørs amfiteater, der hvert år danner ramme om de traditionelle borgspil, med unikke stykker omhandlende egnens og byens historie. Gårdens over 100 år gamle orangeri er nyrenoveret, og drives af lokale kræfter i samarbejde med Vedbygaard. Kirken og dens menighed ønsker at være en naturlig del af lokalsamfundet, og sognegården benyttes således også af byens foreninger til møder og lignende, og i kirken afholdes hvert år en koncert, i samarbejde med byens lokalråd og borgspilsforening. Billeder fra Ruds Vedby Borgspil 11

12 En attraktiv by skal selvfølgelig også kunne dække borgernes basale indkøbsbehov, og her har vi en velbeliggende Dagli Brugs, en købmand og en selvstændig bagerforretning at benytte os af. Også et par specialforretninger forefindes, men ellers er udbuddet stort i de nærliggende butikscentre. På det kulinariske område har vi en stor kinesisk restaurant i den gamle kro, ligesom der er en bodega samt et par grillbarer og cafeterier i byen. Selv om byen ikke som tidligere er hjemsted for større produktionsvirksomheder, er der faktisk en lille skov af mindre enkeltmandsvirksomheder indenfor stort set alle håndværk. Så står du og mangler en murer, tømrer, elektriker eller blikkenslager, er han kun et telefonopkald borte. Også infrastrukturen er værd af hæfte sig ved, og her kan vi specielt være tilfredse med at være stationsby på Høng-Tølløse banen, med forbindelser til og fra Slagelse, og forbindelse til hovedstaden via Tølløse. Banen og busruterne drives af Region Sjælland og er netop sikret overlevelse i dette forår, og vi kan se frem til hurtige transporttider, når sporene mellem Ruds Vedby og Høng som planlagt renoveres. Banen og busruterne er specielt vigtige for en by som Ruds Vedby, med mange uddannelsessøgende unge, og transportbehov for de mange, som har deres udkomme udenfor byen, og måske helt inde i hovedstaden. Planlagte udviklingsmuligheder Både den gældende kommuneplan (Sorø Kommuneplan ) og forskellige lokalplaner åbner en række muligheder for fortsat udvikling af Ruds Vedby. Dette i form af både boligudbygning og erhvervsudvikling, herunder detailhandel. Nedenstående kort viser kommuneplanens arealudlæg til byformål/-udvikling i og ved byen. Som det fremgår, er der ret stor rummelighed til nye boliger omkring Skovvej i byens sydlige udkant (bl.a. i forlængelse af det nyere område Smedebakken, øst for Skovvej). Også ved Vedbygaard er der udlagt et mindre areal til boligudbygning. Dette område, der i kommuneplanen betegnes RV.B 6, er ca m 2 stort og vil f.eks. kunne lokalplanlægges til ca. otte parcelhus-/villagrunde. Signaturer: Boligområde Centerområde (butikker mv.) Erhvervsområde Områder til offentlige formål Rekreative områder Rammer for lokalplanlægning i Ruds Vedby - fra Sorø Kommuneplan

13 I relation til bosætning har Ruds Vedby haft en ganske pæn befolkningstilvækst over de senere år. Nedenstående graf og tabel viser byens befolkningsudvikling i perioden fra 2008 til 2015, og som det fremgår er der over perioden som helhed sket en tilvækst fra indbyggere til 1.716, svarende til godt 9,6 % Befolkningsudvikling i Ruds Vedby Indbyggertal Indbyggertal pr. 1. januar de nævnte år. Kilde: Danmarks Statistik I forhold til erhvervsudvikling har der i mange år været udlagt et stort areal ved Sorøvej og Jyderupvej i byens sydøstlige udkant. Området (hvor det gamle mødecenter ligger i den nordlige del) er privatejet og udlagt til grønne /ikke-miljøbelastende virksomheder. Der findes imidlertid (endnu) ingen lokalplan for området, og kommunen har heller ikke kendskab til aktuelle ønsker om at igangsætte dets udvikling. I kommuneplanen er Ruds Vedby bymidte defineret som det pink centerområde på kortet, og inden for dette område åbner planen mulighed for, at der kan indrettes op til m 2 nyt butiksareal i eksisterende eller ny bebyggelse. Dette betyder bl.a., at der er kapacitet til etablering af en ny dagligvarebutik inden for området, hvis nogen skulle rejse et sådant ønske. Til venstre ses Slagelsevej 2 A, som tidligere var en kro og nu en kinesisk restaurant. Til højre ses Dagli Brugsen 13

14 I forhold til detailhandel åbner kommuneplan desuden mulighed for, at det gamle teglværk mellem jernbanen og Slagelsevej (der i kommuneplanen betegnes RV.E 1) kan lokalplanlægges til butikker, der forhandler pladskrævende varegrupper. Dette begreb, som er defineret i planlovens afsnit om detailhandel, omfatter biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. I dette område vil der således kunne etableres op til m 2 butiksareal inden for den nævnte kategori af butikker. Virksomheder i Ruds Vedby: Til venstre SvaneRen, Slagelsevej 13, og til højre Neptun Fiskegrej, Rudgade 34 B I den gældende kommuneplan er der altså rummelighed til en fortsat udvikling af Ruds Vedby. Da det - inden for planlovens rammer - er kommunen/byrådet, der står for såvel kommune- som lokalplanlægningen, er der desuden gode muligheder for lokal indflydelse på, hvor og hvordan udviklingen skal finde sted. Den Gamle Skole, Rudsgade 41, som i mange år har været anvendt som erhvervsejendom 14

15 Hvorfor flytte til Ruds Vedby? Hubert Mørch, som bor med sin kone Noemy og sine to døtre i Ruds Vedby, beskriver oplevelsen af at flytte til Ruds Vedby således: 15

16 Byfornyelse og -forskønnelse I Ruds Vedby findes nogle ejendomme (særligt langs Kalundborgvej/Rudsgade/Sorøvej), der fremstår med et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Det drejer sig om forholdsvis få ejendomme, men grundet deres centrale placering fylder de meget i oplevelsen af gadebilledet både for byens borgere og for gæster, der passerer igennem byen. Arbejdsgruppen, der har taget dette tema op, vil derfor arbejde målrettet med forbedring og forskønnelse af byens primære gadeforløb, hvilket primært vil sige Kalundborgvej/Rudsgade/Sorøvej, Slagelsevej samt Jernbanegade. Der påtænkes igangsat indsatser, som i samspil vil give byens mest benyttede veje et forskønnende løft. Det er tanken, at der skal arbejdes med forskønnelse af bygninger og gadebilledet som helhed. Der vil derfor skulle arbejdes i flere spor med forskellige tidsperspektiver. Det vil sige, at resultatet af nogle indsatser vil kunne ses i gadebilledet inden for en kort tidshorisont, mens andre, mere langsigtede indsatser vil betyde en forskønnelse, som vinder mere og mere frem, som årene går. Arbejdsgruppen omkring byfornyelse er etableret som en del af helhedsplansarbejdet, men det er intentionen, at den skal fortsætte sit virke, når Helhedsplan Ruds Vedby er udarbejdet og vedtaget. Derved sikres det, at der også fremadrettet vil være fokus på byfornyelse og forskønnelse til glæde for både byens borgere og gæster. Denne kontinuerlige indsats vil også på sigt spille en vigtig rolle i forhold til Ruds Vedbys evne til at tiltrække nye borgere til byen. For at nå de opstillede mål skal der arbejdes med to overordnede indsatser, der vil supplere hinanden. Arbejdsgruppen igangsætter nedenstående indsatser. Bygningsforbedringer Forskellige muligheder for bygningsforskønnende tiltag vil blive undersøgt og forskellige løsningsmodeller for gadebilledet vil også blive afdækket (skærmende beplantning, byrumsinventar etc.). Der er indsamlet data om de forskellige ejendomme, og mulighederne for bygningsfornyelsesindsatser vil løbende bliver afdækket, herunder mulighed for renoveringer støttet af tilskud til bygningsforbedringer (Pulje til Landsbyfornyelse 2015). Gruppen har skitseret forslag til bygningsforbedringer for ejendomme placeret langs Ruds Vedbys større gader, som vurderes at have et særligt arkitektonisk potentiale. Skitseforslag til bygningsforbedringer af Rudsgade 39A Skitseforslag til bygningsforbedringer af Rudsgade 36 Arbejdsgruppen har husstandsomdelt invitationer til alle husstande i Ruds Vedby, hvor Sorø Kommune inviterede til et informationsmøde om mulighederne for tilskud til bygningsforbedrende renoveringer, og arbejdsgruppen inviterede i juni 2015 til en Bygge- og Boligmesse i hallen. På messen gav lokale håndværkere og foreninger gode råd i forhold til eventuelle forestående bygningsrenoveringer. 16

17 Det er forhåbningen at messen vil anspore byens borgere til at foretage forskellige bygningsforbedrende tiltag, der i samspil vil forskønne oplevelsen af Ruds Vedby. Bygningsrenoveringerne skal naturligvis overholde de gældendende lokalplaner, herunder eksempelvis den bevarende lokalplan 2.06.B1-1996, som omfatter ejendomme langs Kalundborgvej, Rudsgade og Sorøvej. Bygningsforbedrende renoveringer støttet af tilskud fra puljen til Landsbyfornyelse forventes realiseret i årene 2015 og Sådan kan der sættes ind: Forbedringer, der er vigtige for bymiljøet og bygningskvaliteten, fremmes med offentlige tilskud. Grundejerne tilbydes faglig dialog i forbindelse med bygningsrenoveringer. Lokale ildsjæle kan være behjælpelige med at ansøge om midler fra puljen til Landsbyfornyelse. Der kan oprettes et lokalt byforskønnelsesråd for at sikre, at der fremover fokuseres på renovering af bygningsmassen i Ruds Vedby. Nedenstående skitser er et eksempel på en byfornyelsesindsats hvor bygningsmassen reduceres og grønne elementer tilføres her i form af træer og hække. Rudsgade 32 A, B og C Rudsgade 28 C Rudsgade 28 B Rudsgade 28 A Rudsgade 32 A, B og C Rudsgade 28 A 17

18 Forskønnelse og begrønning af de primære gadeforløb Arbejdsgruppen ønsker at tilføre grønne elementer til gadebilledet. I samspil med Sorø Kommune vil arbejdsgruppen undersøge mulighederne for at indskrænke cykelsti og fortov på nogle strækninger for derved at kunne inkorporere grønne lommer. Udover tilførsel af grønne elementer til gadebilledet, er det tanken at arbejde med arealer, der støder op til de større gader. Det er intentionen, at der skal udvikles et særligt kendetegn for Ruds Vedby. Et eksempel på et sådan kendetegn er arkitekterne fra DGI s idé med farverige cafémøbler i forhaver og byens øvrige rum. Effekten af farverige cafémøbler er vist på nedenstående illustration. Eksempel på mindre ændringer i fortovets belægning samt tilførsel af grønne elementer i Rudsgade Eksempel på en grøn oase/et mødested på hjørnet ved Rudsgade og Møllemarksvej. Ejeren af arealet er villig til at stille det til rådighed for offentligheden Sådan kan der sættes ind: Plante træer i og langs gaderne. Opstille robuste bænke og andet byrumsinventar. Omdannelse af kørebane, cykelsti og fortove. Forbedre trafiksikkerheden ved at rette fokus på gadens rolle som skolevej, gode cyklistforhold, fartdæmpende foranstaltninger og overgange. Tilstræbe bedre vilkår for handicappede og ældre. 18

19 Forbindelser og mødesteder Som i mange andre danske byer findes i Ruds Vedby en række formelle og uformelle mødesteder. Ved arkitekternes besøg i november 2014 blev det pointeret, at det er vigtigt at sætte fokus på forbedring af eksisterende forbindelser og mødesteder, og tillige skabe nye, hvis behovet viser sig. På baggrund af en vandretur i Ruds Vedby, hvor borgere fra Ruds Vedby viste rundt i byen, udpegende arkitekterne forskellige zoner og mødesteder i Ruds Vedby, som er vist på nedenstående illustration. Arkitekterne anbefalede blandt andet, at der skabes bedre forbindelser mellem de forskellige mødesteder i kultur- og aktivitetszonerne. Forskellige zoner og mødesteder i Ruds Vedby Et af de uformelle mødesteder er området ved hallen og skolen, hvor både børn og voksne dagligt har deres gang. Med Street-It -projektet (læs mere herom i afsnittet Idræt og andre fysiske aktiviteter ) er der allerede fokus på at udbygge dette område, så derfor fokuserer arbejdsgruppen primært på byens øvrige vigtige forbindelser og mødesteder. Irmagrunden Et af Ruds Vedbys centrale mødesteder er Rudsgade 18, som lokalt, med historisk reference, omtales som Irmagrunden. På arealet, der er ejet af Sorø Kommune, er der anlagt en naturlegeplads, som primært henvender sig til mindre børn. Pladsen benyttes som samlingspunkt ved forskellige arrangementer, herunder den årlige fejring af Grundlovsdag og juletræsarrangement. Det er arbejdsgruppens ambition, at Irmagrunden skal have et forskønnende løft og samtidig blandt andet udvides med flere legeredskaber samt borde og bænke. Foruden at være et vigtigt mødested i byen fungerer arealet som en forbindelse mellem Rudsgade og Jernbanegade. 19

20 Irmagrunden, Rudsgade 18 Grundlovsfejring på Irmagrunden Sådan kan der sættes ind: Arbejdsgruppen, der arbejder med forbindelser og mødesteder, anbefaler at arealet indhegnes ud fra et ønske om at gøre legepladen mere sikker i forhold til trafikken på Rudsgade. Tilførsel af flere legeredskaber. Opstilling af flere borde og bænke. Forbedring af eksisterende belysning. I umiddelbar forlængelse af Irmagrunden kan der mod Rudsgade opstilles et venteskur ved busstoppestedet. Med henblik på at øge sikkerheden for fodgængere der, fra nord, passerer Rudsgade for at komme til Irmagrunden, foreslår arbejdsgruppen, at der etableres et fodgængerfelt over Rudsgade ved vejkrydset Rudsgade, Jernbanegade og Hovsøvej. Ubebygget grund Jernbanegade 10 B Nord for Ruds Vedby Station findes et ubebygget areal, som arbejdsgruppen ønsker at bringe i spil, med henblik på at skabe en grøn plads samt en stiforbindelse til Rudsgade over Irmagrunden. Arealet er ejet af Sorø Kommune, men da det ikke støder direkte op til Irmagrunden, vil arbejdsgruppen afdække, om grundejerne af de mellemliggende grunde er interesserede i at samarbejde om etablering af en stiforbindelse. Jernbanegade 10 B er markeret med og Irmagrunden med 20

Helhedsplan Ruds Vedby. Ruds Vedby - Bedre By!

Helhedsplan Ruds Vedby. Ruds Vedby - Bedre By! Helhedsplan Ruds Vedby Ruds Vedby - Bedre By! Borgmesterens forord Helhedsplan Ruds Vedby - Ruds Vedby Bedre By! Sigtet med denne helhedsplan er at igangsætte en udvikling, der ikke alene forskønner de

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,

Læs mere

Møde med PTU Rødvigs Udvikling

Møde med PTU Rødvigs Udvikling Møde med PTU 10.1.2017 Rødvigs Udvikling Rødvig Borgerforening gennemførte i efteråret 2016 en afstemning blandt borgerne i Rødvig om forslagene i den Udviklingsplan for Rødvig som Kommunen ved PTU godkendte

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Valby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park

Valby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park Idrætsbyen Valby Valby Lokaludvalgs Idrætsstrategi 2011-2013. Vision Valby skal være en bydel med et aktivt og attraktivt idrætsliv, der både skaber plads til bredden og rummer mulighed for, at talenter

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

Byforum Vordingborg De Røde Løbere. Forslag til rammer, organisering og proces ropb 6/17

Byforum Vordingborg De Røde Løbere. Forslag til rammer, organisering og proces ropb 6/17 Byforum Vordingborg De Røde Løbere Forslag til rammer, organisering og proces ropb 6/17 1 Indledning Som en del af forsøgsprojektet Områdefornyelsen De Røde Løbere 2016 2018, er der arbejdet med etableringen

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Udkast til Ungdomspolitik

Udkast til Ungdomspolitik Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Idrætsstrategi

Idrætsstrategi Idrætsstrategi 2016-2018 Kultur- og Idrætsudvalget i Valby Lokaludvalg har vedtaget at udarbejde en idrætsstrategi for Valby, for at afdække, hvordan vi bedst kan støtte udviklingen af idrætslivet. Udvalget

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske

Læs mere

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021 Punkt 12. Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021 2015-061874 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Vision. Vision for Kildegården

Vision. Vision for Kildegården Januar 2016 Formål og baggrund Denne handlingsplan skal ses i lyset af, at projekt Kildegården stadig er i udviklingsfasen, hvor der arbejdes på at omsætte projektets vision og rammer til konkrete handlinger

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen. Tillæg nr 7 - Blandet center og erhvervsområde ved Sprogøvej 2, Hjørring Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 109.3160-L04 for centerområde ved Sprogøvej,

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Strategi- og handleplan for landdistrikterne

Strategi- og handleplan for landdistrikterne Strategi- og handleplan for landdistrikterne 11. januar 2016 vedtog Byrådet en ny Landdistriktspolitik. Politikken omhandler følgende temaer: Strategi- og handleplanen er en opfølgning på den vedtagne

Læs mere

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-

Læs mere

Bystrategi for Augustenborg

Bystrategi for Augustenborg Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

BORGERPLAN FOR SKJERN OMRÅDET

BORGERPLAN FOR SKJERN OMRÅDET BORGERPLAN FOR SKJERN OMRÅDET Udarbejdet jan 2007 Billede af Skern Kirke LUFTFOTOKORT OVER SKJERN OMRÅDET ( Der viser Skoleområdet Skjern Hovedgaard Skjern Kirke og det gamle mejeri ) Skjern området omfatter

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 15. Nørre Nebel 15.01 Nørre Nebel By 15.10 Åbent land Nørre Nebel Bevaringsværdige bygninger Rammer 15.01 Nørre Nebel By Status Nørre Nebel er en områdeby med udviklingspotentialer inden for bosætning,

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

KULTURPOLITIK (UDKAST)

KULTURPOLITIK (UDKAST) KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Mønsted Lokalråd, Mønsted Idrætsforening, Mønsted Håndværker- og Handelsstandsforening En borgergruppe bestående

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Foto: BOGO Projektbeskrivelse I Hovedgård ønsker vi at udvikle Hovedgård Hallen til et aktivt og imødekommende samlingssted for alle byens borgere

Læs mere

Den største omstilling i nyere tid

Den største omstilling i nyere tid Den største omstilling i nyere tid Forskydninger fra land til by Fald i befolkningstallet Ændret sammensætning: flere ældre, færre yngre, flere udenfor arbejdsmarkedet Fald i antal af arbejdspladser indenfor

Læs mere

Løkken er Motion og Bevægelse

Løkken er Motion og Bevægelse Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Løkken d. 12/5-2015 Løkken er Motion og Bevægelse Formål Inddragelse og aktivt samlingspunkt for hele byen Multibanen i Løkken bliver byens nye samlingssted

Læs mere

Landdistriktspolitik Randers Kommune

Landdistriktspolitik Randers Kommune Landdistriktspolitik Randers Kommune 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige

Læs mere

STRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING

STRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING STRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING MOLS I UDVIKLING Mols i Udvikling er en landsbyklynge bestående af 24 landsbyer, der er skønt placeret på Mols og Helgenæs på Jyllands næse. I området bor der godt 3.800

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Velkommen til Fællesmøde 10 DEC 2015

Velkommen til Fællesmøde 10 DEC 2015 Velkommen til Fællesmøde 10 DEC 2015 Agenda 1) Formandens årsberetning. 2) Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for Mørke Distriktsråd. 3) Valg til forretningsudvalget for Mørke Distriktsråd. Følgende

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

VÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019.

VÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019. VÆGGEN Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019. VÆGGEN er en del af den gensidige orientering mellem kommune og lokalråd om, hvilken udvikling

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.

Læs mere

Faciliteter ved sønæs. Oplæg til idékonkurrence vedrørende udvikling af faciliteter ved sønæs

Faciliteter ved sønæs. Oplæg til idékonkurrence vedrørende udvikling af faciliteter ved sønæs Faciliteter ved sønæs Oplæg til idékonkurrence vedrørende udvikling af faciliteter ved sønæs SØNDERSØ ve j næ s Sø Sønæsvej ej Gl. Århu sv Beskrivelse af baggrund og muligheder Viborg Kommune og Energi

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: jimmysingerholm@gmail.com

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Side 1 af 6 Konklusion Forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune har på forskellig vis været

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO

VELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO VELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO FÆLLESSKAB, STILHED, NÆRHED, UDSYN 2 INDHOLD 4 INTRODUKTION 6 FORENINGER OG INSTITUTIONER I SOGNET 6 Friskolen 7 KFUM spejderne 8 Læborg Multihus 9 LG&U 10

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik

Idræts- og fritidspolitik T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Føvling Stenderup - Tobøl

Føvling Stenderup - Tobøl Føvling Stenderup - Tobøl Udviklingsplan 2020 Føvling Stenderup Tobøl du mener, jeg mener, vi gør.. Indhold.: Indhold & Forord Historie Lokal analyse Befolkningsanalyse & Input Vision 2020 & Strategi Afslutning..

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget.

Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget. Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget. Kultur og arbejdsmiljø Da man i 1995 startede klubben op, var det fra starten af vigtigt at den kom til at ligge i forbindelse med Hørning hallen,

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Lokaldemokratiudvalget

Lokaldemokratiudvalget Lokaldemokratiudvalget Formandens forord: Vi er fælles om Kolding kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber hvor vi søger sammen om interesser og opgaver.

Læs mere