Lindøværftet. Konference fredag og lørdag d april arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører.

Transkript

1 Lindøværftet Konference fredag og lørdag d april 2012 arrangeret i anledning af, at nybygningsaktiviteterne ophører. Konference arrangeret i samarbejde mellem Håndværks- og Industripuljen, Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer i Danmark og Dansk Teknologihistorisk Selskab under medvirken af Center for Industri- og Erhvervshistorie. A.P. Møller Mærsk bebudede i august 2009, at Lindøværftet ville blive afviklet som værft for nybygninger, når de eksisterende ordrer var effektueret. Det sidste nybyggede skib forlod Lindø i januar 2012, og Danmarks rolle som skibsbygningsnation i den store skala er forbi. Ved at opgive at fremstille skibe i Danmark agerer Mærsk efter et mønster, som præger hele den danske industri i disse år, hvor global arbejdsdeling bliver stadig mere udbredt. Lukningen af Lindø er udtryk for denne udvikling, som Mærsk på andre områder tjener på. Mærsk har om nogen været drivkraft i udbredelsen af containertransport over store afstande, hvilket er en af de vigtige forudsætninger for fremvækst af globale produktionsnetværk. Mærsks beslutning om lukning af Lindø kan ses som tegn på, at Danmarks største virksomhed ikke længere accepterer tabsgivende aktiviteter. Hermed brydes med familievirksomhedens lan-

2 ge tradition for også at agere efter andet end alene et økonomisk rationale. Både A. P. Møller og Mærsk Mc-Kinney Møller havde ved siden af deres forretningssans også en klassisk patriarkalsk side. Omkring skibsbygningsaktiviteterne har det sat sig konkrete spor i store områder med funktionær- og arbejderboliger, først Møllers Villaby i det nordlige Odense og siden videreført i Munkebo efter udflytningen af værftet til Lindø. I Danmark har vi kun få eksempler på store boligområder planlagt af private, mens det f.eks. i England er mere udbredt. Lindøværftet er et stort kulturmiljø, som i de kommende år vil ændre karakter. Ny industriel aktivitet vil afløse den som forsvinder. Det er også lykkedes at videreføre industrielle aktiviteter på værftsarealer andre steder i Danmark, men den overordnede trend har været, at tidligere værftsarealer har skullet finde ny ikke-industriel anvendelse. Her har arkitekter, kommuner og museer en væsentlig rolle i at sikre, at genanvendelsen finder sted under behørig respekt for fortiden. Det skal også i fremtiden være muligt at formidle den danske tradition for skibsbygning. Konferencen er opbygget som en blanding af længere og kortere indlæg med plads til efterfølgende debat med konferencens deltagere. Konferencen har Lindøværftet som udgangspunkt, men det er ambitionen at vise, at man ud fra det konkrete kan og bør knytte an til generelle problemstillinger. Konferencen støttes økonomisk af Kulturstyrelsen.

3 Program Fredag Kl Kaffe og registrering. Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. Kl Velkomst Introduktion til konferencens program og ideen med at samle selskaber, center og pulje om et fælles arrangement. Kl Danske skibe til verdenshandelen Odense Staalskibsværft og Lindø Henning Morgen, Group History Documentation, A.P. Møller - Mærsk A/S. Glimt fra fortællingen om initiativet i 1918 til afviklingen af nybygningsaktiviteterne i 2012; den kommercielle baggrund for etablering af et skibsværft og den tætte tilknytning til ejeren og Rederiet; konjunkturer og kundens behov udtrykt i voksende skibe; nyt værft på Lindø, store supertankere og lukningen af værftet i Havnegade; containerrevolutionen kom til Lindø og globaliseringen kom med. En æra sluttede med Lindø - hvorfor, hvordan og hvad byder den ny virkelighed på? Kl Keynote Stig Tenold, Norges Handelshøyskole Bergen. Tenold har sammen med bl.a. Martin Iversen fra CBS netop fået udgivet bogen Global Shipping in Small Nations. Tenold vil præsentere shippingbranchen og de overordnede vilkår, den har været underlagt i Norden siden 1960 erne. Kl Frokost Kl Session I Skibe og den globale økonomi Henrik Sornn-Friese, CBS. Det Blå Danmark er en populær betegnelse for den maritime sektor i Danmark, beskrevet som et sammenhængende kompleks af gensidigt afhængige danske maritime virksomheder forankret om rederierhvervet. Som såkaldt erhvervsklynge har Det Blå Danmark været en central reference til at legitimere politisk støtte til rederierne. Henrik Sornn-Friese beskriver udviklingen af Det Blå Danmark fra midten af 1980 erne og frem til i dag og stiller spørgsmålet, hvorvidt det giver mening i dag at tale om en dansk maritim klynge. René Taudal Poulsen, CBS. Den europæiske værftsindustri kom i krise i 1950 erne grundet pres fra japanske værfter. I 1970 erne blev presset øget grundet konkurrence fra især Sydkorea. Og over de seneste årtier er Kina blevet den vigtigste skibsbygningsnation i verden. På den baggrund kan det ikke undre, at bygning af nye skibe ophører på Lindø. Det interessante spørgsmål er nærmere, hvorfor det først sker nu.

4 Kl Kaffe Kl Session II Skibe og teknologi René Schrøder Christensen, Odense Bys Museer og SDU. På Lindøværftet så man sig selv som teknologisk førende, særligt i 1980 erne, da man begyndte at satse på robotteknologi. Men havde værftet virkelig denne rolle og hvad vil det sige at være teknologisk førende? Thomas Roslyng Olesen, SDU. Gennem de seneste 30 år er størstedelen af den danske værftsindustri lukket ned. I forbindelse med lukningerne er de tidligere værftsarbejdere blevet spredt, men spørgsmålet er hvorhen? Er det lykkedes at udnytte værftsarbejdernes kompetencer i nye brancher, og kan man dermed tale om, at der er sket en succesfuld teknologioverførsel? Jørgen Burchardt. Den standardiserede container har været en vigtig forudsætning for den massive vækst i den globale samhandel siden 1960 erne. Containeren er kernen i et komplekst teknologisk system udviklet over mange år og bestående bl.a. af containerskibe, feederskibe, terminaler, kraner, sættevogne og kontrolsystemer. Containerens historiske udvikling internationalt hænger nøje sammen med standardiseringen af varetransporten reguleret af internationale organisationer og håndteret af internationale selskaber, som vi kender det i dag. Samtidig har containeren ændret forhold omkring produktion og varehandel, hvilket den danske bacontransport er et eksempel på. Deltagerne sørger selv for transport til Odense centrum, hvor der bliver indkvartering på hotel. Kl Middag i Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense - hvor aftenens program fortsætter. Kl Lange trends i arbejdet med danske industrimiljøer Ole Hyldtoft, KUA. I starten af 1970 erne kom industrielle miljøer for første gang på dagsordnen blandt danske historikere og arkitekter, som blev inspireret af udviklingen i England og Sverige. Udviklingen hang sammen med en ny historisk interesse for dagliglivet. Industrimiljøer er siden med vekslende styrke blevet studeret, men bevæggrundene har ændret sig. Lørdag Kl. 9 Vi mødes på Møntergården, Overgade 48, 5000 Odense Kl Session III - Mærsk, Møllers Villaby og Munkebo Henrik Harnow og Gitte Haastrup, Odense Bys Museer, og Kurt Risskov Sørensen, Østfyns Museer. Oplægget vil give en introduktion til den efterfølgende byvandring og bustur i Møllers Villaby og Munkebo. Fabriksbyer var mere talrige end man normalt forestiller sig også under den danske industrialisering, men der var typisk tale om mindre skala, end det kendes fra udlandet. Møllers

5 Villaby og Munkebo er både meget omfattende eksempler på private virksomheders byggeri og samtidig markante eksempler på moderne byplanlægning. Busafgang fra Odense centrum til Møllers Villaby, hvor der gennemføres en kortere byvandring. Derefter kort stop ved Odense Staalskibsværfts bevarede anlæg. Transport til Munkebo, hvor deltagerne ser butikscenter og de forskellige typer af boliger og får en introduktion til planlægning og etablering af den markante fabriksby. Turen fortsætter med bus det sidste stykke til Lindøværftet. Kl. 11 Ankomst til Lindøværftet Kl Session IV Skibsbygning og kulturmiljøer René Schrøder Christensen og Henrik Harnow, Odense Bys Museer. Danmark har en lang tradition for bygning af skibe. Langs de danske kyster og på havnene har der været et stort antal små og større værfter. Mange steder vidner materielle levn fortsat om fortidens aktiviteter. Oplægget vil give et overblik over de bevarede værftsmiljøer og måden, de er bevaret på. Esben Hedegaard, Svendborg Museum. Værftsområdet i Svendborg er i en transformationsproces, hvor fortsatte industrielle aktiviteter søges kombineret med nye anvendelser af havnearealerne. Det giver udfordringer for byen, men også for det lokale museum, som skal bevare sin integritet i et krydsfelt mellem mange interessenter. Frank Allan Rasmussen, Industrimuseet FrederiksVærk. Værftsarealet i Helsingør er under forandring i disse år. Der er stort fokus på at bevare spor fra fortiden, men udviklingen i Helsingør gør det oplagt at diskutere med hvilke bevæggrunde. Er fortiden æstetik eller kilde til vore forfædres aktiviteter? Kl Frokost Kl Session V - Lindøværftet som kulturmiljø René Schrøder Christensen og Gitte Haastrup, Odense Bys Museer, og Kurt Risskov Sørensen, Østfyns Museer. Handels- og Søfartsmuseet, Odense Bys Museer og Østfyns Museer har med støtte fra Kulturarvsstyrelsen og Mærsk udført en kortlægning af Lindøværftet. Oplægget vil præsentere undersøgelsens hovedresultater og introducere til rundgangen på værftsarealet. Rundvisning på værftet. Værftsområdet fremstår i dag som Lindø Industripark, hvor cirka 45 % er udlejet. Derfor er ikke alle dele af det gamle værft i dag er tilgængelige. Kl Sejltur på Odense fjord med retning mod Odense havn På turen orientering ved Henrik Harnow, Odense Bys Museer, om Odense Kanal og skibsbygningstraditionerne i byen. Sandwichs undervejs. Kl Tak for denne gang