Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Transkript

1 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Udfyldt af praktikstedet den: Dato: sep/okt 2014 Revideret den: Dato: 27.okt 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Praktikstedets navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Hjemmeside adr.: Leder: Kommunal: Privat: Regional: Selvejende: Lynghøjen Højmosevej Fredericia Kamilla Bergenhagen Jakobsen Vi er en del af Erritsø fællesdistrikt, som består af 4 kommunale institutioner og 2 selvejende. Som hver har hver deres daglige pædagogiske ledere, og en fællesdistriktsleder Klavs Jensen. Praktikstedets type/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid 66 normerede pladser til aldersgruppen 0 år skolestart Huset er opdelt i 1 vuggestuegruppe og 2 børnehavegrupper 3 stuer ugens fire første dage fredag Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) 6 pædagoger 2 pædagogiske medhjælpere 1 pædagogstuderende 1 uddannet kostfaglig ansvarlig 1 handymand Endvidere modtages PAU studerende i praktik og øvrige typer af praktikanter, efter aftale. Formål jf. lovgrundlag. Lov om social service Serviceloven 8 Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Institutionen er beliggende i et parcelhuskvarter tæt på skov, strand og naturområder. Børnene kommer oftest fra velfungerende familier, hvor begge forældre er i arbejde. 1

2 Arbejdsmetoder: Beskrivelse af praktikstedets foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Det pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra to overordnede værdier: Anerkendende samarbejde samt humor og livsglæde. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som praktikstedet Hvilket betyder for de voksne: - at være til stede sammen med børnene - at tale ordentligt/rollemodel/ have fokus på sagen - at mødes hvor man er/ligeværdighed - at der er plads til den enkelte - at lære børnene empati / at læse hinanden - at træde i karakter / sætte grænser - at guide børnene til: at tage hensyn, hjælpe, mærke egne grænser, sige til og fra - at tage afsæt i børnenes stærke sider - at se forældrene som værdifulde samarbejdspartnere. Det lykkedes når vi ser: - trygge børn - glade børn - børn der viser omsorg og hensyn - tætte relationer i børnekulturen - videbegærlige og initiativrige børn - børn der leger. Vi arbejder ud fra en anerkendende og positiv holdning til børn, forældre og kolleger, for at fremme trivsel, udvikling og læring. Vores hverdag veksler mellem planlagte og spontane aktiviteter, hvor der også er plads til den frie leg Lynghøjen fremstår som et fælles hus med afsæt i fælles værdier og traditioner. SMTTE- modellen anvendes ofte i planlægning af det pædagogiske arbejde. Modellen er anvendelig fra alle hjørner, hvad enten vi opstiller mål og tager afsæt heri. Eller vi ser uhensigtsmæssige tegn der kræver pædagogisk målrettet indsats. Motorikscreening, årligt, alle fireårige. Sprogscreening, når barnet er tre år. MiniPass testmateriale, anvendes til præcisering af barnets kompetencer. I særlige forhold sparres med/inddrages/anvendes: PPR, pædagogisk psykologisk rådgivning PPR(Psykologisk Pædagogisk Rådgivning) Børn og familieteam Talepædagog 2

3 Fysioterapeut Samarbejder med Ergoterapeut Sundhedsplejerske KKP (koordinerende kontakt- pædagog) Dagplejen Skolen/ SFO omkring overgange Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Studerende i 1. praktikperiode arbejder ikke alene. Studerende i 2. og 3. praktikperiode indgår i normeringen og kan derfor arbejde alene i ydertiderne af børnehusets åbningstid. At være alene kan f.eks. betyde samvær med de sidste børn, før stuen lukker og alle samles på lukkestuen. Ferie aftales i samarbejde med ledelsen. Øvrige oplysninger I Lynghøjen er samtlige medarbejdere indstillet på at bidrage til den studerendes læring, således vedkommende får det bedst mulige fundament i sin praktik Vi forventer at den studerende er engageret, motiveret og tager ansvar for egen læring 3

4 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktik-perioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan Praktikperiode 1 På 1. semester Uddannelsesmål Periodens Faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. 4

5 b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. Praktikstedets tilbud / forventninger: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Vi forventer at den studerende: - er aktiv og engageret i livet i Lynghøjen. - er iagttagende, reflekterende og undrende. - arbejder med at se sig selv i den pædagogiske kontekst. - opsætter og forfølger egne mål for praktikforløbet. Vi forventer at den studerende deltager i planlagte aktiviteter. Evt. kan særlige forhold aftales med vejlederen. Vi vægter udendørs aktiviteter både på legepladsen og på ture i området. F.eks. er her årstidsbestemte akt. Ved tilrettelæggelse af indendørs aktiviteter vægter vi sang, musik, bevægelse, værksted og sprog. Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejds-plan: Deltager i et forældrerådsmøde/personalemøder. Vi er meget åbne og fleksible i forhold til den studerendes ønsker om aktiviteter/forløb Arbejdstiden tilrettelægges i tidsrummet Angivelse af relevant litteratur: Lynghøjen har litteratur som kan lånes. Litteratur aftales nærmere, alt efter hvilke emner den studerende skal arbejde med/ fordybe sig i. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Den studerende modtager vejledning gennemsnitligt timer ugentligt. Vejledningen kan også bestå af mødedeltagelse, pædagogisk dag eller andet relevant. I vejledningen indgår den studerendes logbog og den studerende er ansvarlig for dagsorden og referat til vejledningen. 5

6 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vejlederen og den studerende varetager kontakten til uddannelsesinstitutionen. Såfremt der opstår bekymring i praktikken inddrages lederen. Logbog og mødereferater drøftes forud for eventuel kontakt til UCSYD m.m. Uddannelsesplan Praktikperiode 2 På 3. Semester Uddannelsesmål Periodens faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 (se også under praktikperiode 1) 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. Praktikstedets tilbud / forventninger: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Vi forventer at den studerende: - indgår i det pædagogiske arbejde - tager aktivt del i alle forhold, både teoretisk og praktisk - indgår i samarbejdet med forældrene - udviser initiativ til tilrettelæggelse og gennemføre 6

7 selvstændige aktiviteter, eks. musikforløb, tur, samling eller andet. - arbejder med mål og opfølgning heraf, både fagligt og personligt. Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Vi forventer at den studerende deltager i planlagte aktiviteter. Evt. kan særlige forhold aftales med vejlederen. Vi vægter udendørs aktiviteter både på legepladsen og på ture i området. Årsbestemte aktiviteter Ved tilrettelæggelse af indendørs aktiviteter vægter vi sang, musik, bevægelse, værksted og sprog. Deltagelse i personalemøder. Andet: Den studerendes arbejds-plan: Arbejdstiden tilrettelægges mellem Vi er meget åbne og fleksible i forhold til den studerendes ønsker om aktiviteter/forløb. I 2. Praktikperiode forventer vi at den studerende præsenterer og planlægger mindre aktiviteter for vejlederen, hvorefter de samarbejder om at gennemføre aktiviteten. Desuden præsenterer den studerende, på et personale-møde, sine kollegaer for overvejelser omkring opgaver og mål. Angivelse af relevant litteratur: Lynghøjen har litteratur som kan lånes Litteratur aftales nærmere alt efter hvilke emner den studerende skal arbejde med/ fordybe sig i. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Den studerende modtager vejledning gennemsnitligt 1,5-2 timer timer ugentligt. Vejledningen kan også bestå af mødedeltagelse eller af andet relevant. På vejledningen indgår den studerendes logbog ligesom den studerende er ansvarlig for dagsorden og referat. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vejlederen og den studerende varetager kontakten til uddannelsesinstitutionen. Såfremt der opstår bekymring i praktikken inddrages lederen. Logbog og mødereferater drøftes forud kontakt til UC-SYD m.m. 7

8 Uddannelsesplan for Specialiserings-praktikken Praktikperiode 3 På 6. semester I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver praktikstedets konkrete specialiseringsmuligheder Praktikstedets specialiseringsområde(r): (sæt x) Børn og unge [ x ] Mennesker med nedsat funktionsevne [ ] Mennesker med sociale problemer [ ] Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i praktikstedet? Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: [ 1 ] Udtryk, musik og drama: [ 3 ] Værksted, natur og teknik: [ 2 ] Uddannelsesmål Periodens faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handle-grundlag og udvikling. Periodens faglige Kompetencemål jf. bilag 8: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, 8

9 forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (se også under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Praktikstedets tilbud / forventninger Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Kan arbejde selvstændigt og som en del at et team. Kan reflektere i forhold til både egen og kollegers praksis. Udarbejder inden for de første tre måneder iagttagelser og praksisbeskrivelser til anvendelse i en individuel lære-plan. Deltagelse i forældresamtale og bidrager her med egne iagttagelser af barnet. Vi forventer, at den studerende har gjort sig nogle overvejelser i forhold til børne/forældregruppen og er engageret, besidder samarbejdsevne og ansvarlighed Vi forventer at den studerende deltager i planlagte aktiviteter. Evt. kan særlige forhold aftales med vejlederen. Vi vægter udendørs aktiviteter både på legepladsen og på ture i området. Årligt har vi Høstfest, arbejdsdage, blomsterdag og ofte motionsløb eller fællessang. Ved tilrettelæggelse af indendørs aktiviteter vægter vi sang, musik, værksted og sprog. Evt kunne den studerende deltage i et forældrerådsmøde. Vi er meget åbne og fleksible i forhold til den studerendes ønsker om aktiviteter/forløb. Arbejdstiden tilrettelægges mellem

10 Angivelse af relevant litteratur: Lynghøjen har litteratur som kan lånes. Litteratur aftales nærmere alt efter hvilke emner den studerende skal arbejde med/ fordybe sig i. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Den studerende modtager vejledning gennemsnitligt 1,5-2 timer time ugentligt. Vejledningen kan også bestå af mødedeltagelse eller af andet relevant. På vejledningen indgår den studerendes logbog ligesom den studerende er ansvarlig for dagsorden og referat. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vejlederen og den studerende varetager kontakten til uddannelsesinstitutionen. Såfremt der opstår bekymring i praktikken inddrages lederen. Logbog og mødereferater drøftes forud kontakt til UC-SYD m.fl. BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med på praktikstedet og hvorledes. Vi ser læring som en kontinuerlig proces. Det er pædagogernes rolle at tilrettelægge en tryg, spændende og udfordrende hverdag, hvor børnene udfordres mod næste udviklingszone. Læring finder sted i en kontekst, hvorfor udbyttet er afhængig af tryghed, god stemning go at barnet mødes der hvor det aktuelt befinder sig. Aktiviteter tilrettelægges ud fra de tre læringsrum, hvor vi som voksne skal gå foran, ved siden af/guide og understøtte børnenes læring, for til sidst at træde til side og gå bagefter SMTTE- modellen anvender vi ofte i planlægningen og evalueringen af det pædagogiske arbejde/aktiviteter. Vi arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn, og arbejder dagligt med inklusion 10

11 b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Vi lægger meget vægt på børnenes trivsel og venskaber i dagligdagen/aktiviteter Vi arbejder specifikt med venskaber. I det pædagogiske arbejde har vi fokus på børnene og deres familier gennem åbenhed og nærvær i det daglige. c) Inklusion og eksklusion. I Lynghøjen er alle er ligeværdige og en del af fællesskabet. I det daglige har vi fokus på de små fællesskaber, så alle børn får følelsen af, at være accepteret og en vigtig del af børnekulturen. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. Vi vægter børnenes leg højt og at de får tid og rum til at fordybe sig i legen. Vi præsenterer børnene for forskellige aktiviteter og udtryksformer. Tilrettelæggelser af evt. temauger tager udgangspunkt i børnekulturen. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. Det daglige forældresamarbejde Forældresamtaler Forældremøder Forældrerådet Distriktsbestyrelsen Tværfagligt samarbejde KKP Samarbejde med forældrene, hvor de kommer til os personale og hvor vi råder og vejleder i det omfang, der er behov for det. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. Samarbejde med f.eks. talepædagog, psykolog, støttepædagog, sundhedsplejerske osv. Vejledning gennem PPR MiniPass, en dialogbaseret undersøgelse hvor seancen videooptages og efterfølgende evalueres. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. At følge børnene i de individuelle læreplaner Iagttagelser Sprogscreening 3-årige Motoriskscreening 4-årige Generelle forældresamtaler der understøtter samarbejdet: 11

12 Opstarts samtale 3 mdrs. Samtale Skolestarts samtale i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. Dagtilbudsloven, Lov om social service 8 Fredericia kommunes børn og unge politik: Kommunikation/Brneogungepolitik2013/ j) Pædagogiske lære-planer og sprogvurderinger i dagtilbud. Der arbejdes og planlægges med SMTTE-modellen i aktiviteter/projekter. Sprogtest for børn på 3-årige MiniPass Læreplanstemaerne er indarbejdet i vores daglige pædagogiske praksis. Vi har en sprogpædagog i området, som er ansvarlig for sprogscreeningerne, og som indgår i sprognetværksgruppe. k) Skolestart og fritids-ordning. Overgang fra daginstitution til skole. Forud for skolestart indkaldes forældre til en skolestartsamtale, hvor en overleverings beskrivelse af barnets trivsel og udvikling udarbejdes og underskrives. I samarbejder med skolerne i distriktet indgår gensidige besøg, aktivitetsdage på tværs og andre aktiviteter ad hoc. 12

13 MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med på praktikstedet og hvorledes. a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Udfyldes af praktikstedet b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. 13

14 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med på praktikstedet og hvorledes. a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Udfyldes af praktikstedet b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for bruger-gruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. 14

15 Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der grad-vist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. 15

16 b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. 16

17 1. Signalement Specialisering Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. 17

18 k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. 18

19 Værdier i Fællesdistrikt Erritsø. Vi har i ledergruppen udarbejdet et værdigrundlag for distrikt syd. Følgende værdier vil være kendetegnede for vores samarbejde. Samarbejde: I forhold til den opgave der ligger i at området i fællesskab skal løse opgaven om Fælles ansvar for fælles børn fra 0 til 18 år i distriktet kræver det af den enkelte institution, at man vil samarbejde på tværs af institutionerne, samt samarbejde med skole/klub for at nå målet. Vi vil gerne samarbejdet, og vil være nysgerrige på den forskellighed der kan ligge i opgaveløsningen. Respekt: Vi vil udvise respekt for den forskellighed der kan ligge i opgaveløsningen, da vi ser en styrke i forskelligheden. Vi vil udvise respekt for det tværfaglige arbejde, så vi er åbne for andre/nye måder at løse opgaver på, i fællesskab med andre. Engagement: Vi vil udvise engagement i fællesskabet, og øve os i at se og gøre brug af hinandens potentialer. Det være sig institutionerne imellem samt samarbejdet med andre faggrupper. Ansvar: Vi vil tage ansvar for, at den enkelte institutions økonomiske midler gør det muligt at udføre og tage del i opgaveløsningen. Vi vil tage ansvar for at alle ledere i gruppen har et godt netværk. Fællesskab: Alle vil gerne forpligtige sig i fællesskabet og gøre sit til at det kommer godt i vej. Vi vil gerne samarbejde med andre faggrupper så distriktets børn bliver et fælles anliggende. Viden: For at kunne håndtere opgaveløsningen kvalificeret, vil vi tilegne os den viden der er nødvendig på lederniveau og på medarbejderniveau. Den ny viden vi skal tilegne os kan differentieres så det tilpasses behovet. Der forventes også at: At den studerende søger viden hos andre end sin vejleder i praktikperioden. At der fra praktikstedets side skabes rum til at den studerende giver sig god tid til at sætte sig ind i husets daglige rytme. At den studerende aktivt deltager i den pædagogiske praksis. At den studerende i hele sin praktikperiode er parat til at arbejde med både sin personlige og faglige udvikling. 19

20 At den studerende informerer om personlige forhold som kan have relevans i forhold til praktikopholdet. At den studerende husker, at der er tavshedspligt i forhold til børn forældre og personale både før, under og efter praktikforløbet jvf. Praktikhåndbog/Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. At den studerende inden start er bekendt med praktikstedsbeskrivelsen for Fællesdistrikt Erritsø. Fælles forventninger til studerende I Fællesdistrikt Erritsø arbejder vi med et udgangspunkt i Fredericia kommunes værdisæt, og vi forventer at den studerende også forholder sig til og arbejder med og ud fra nedenstående værdier: Tillid forstået som tillid til hinanden og hinandens forskelligheder og udgangspunkter. Åbenhed forstået som åbenhed og nysgerrighed i forhold til andre fortolkninger og mulighed for selvudvikling. Respekt forstået som respekt for det hele menneske i form at positivt samspil, lydhørhed Engagement og Ansvarlighed og konstruktiv feedback. forstået som at vi alle er fleksible og ambitiøse i vores arbejde. Vi vidensdeler, og arbejder alle mod fælles faglige mål. Vejlederens rolle: Vejlederen forbereder praktikforløbet i forhold til mål og forventninger til den studerende Vejlederen skal kunne give konstruktiv feed back Som vejleder er man forpligtet til at være engageret Som vejleder skal man være sin opgave meget bevidst Som vejleder skal man være guidene, lyttende og understøttende Som vejleder skal man arbejde professionelt på tværs af alder, nationalitet, værdier, holdninger og normer Vejledningstimer skal prioriteres højt i hverdagen i huset 20

21 Forberedelser inden praktikstart Inden den studerende starter aftales et formøde med praktikvejleder. Her præsenteres den studerende for huset og får udleveret: Uddannelsesplan Læreplan Områdets virksomhedsplan Personale adresseliste Tavshedspligt Børneattest Årsplan Arbejdstider (Med forbehold for ændringer) Praktikstart Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument. Dokumentet skal indeholde: Den studerendes begrundede forventninger og eventuelle spørgsmål til praktikstedet Den studerendes overvejelser over den kommende praktikperiode og dens sammenhæng med uddannelsen i øvrigt Den studerendes øvrige forberedelse til den kommende praktikuddannelse, herunder notater om læsning af relevant litteratur. De første 14 dage ses som en introduktionsperiode, hvor den studerende akklimatiseres. Det forventes at den studerende afleverer sit praktikdokument til vejlederen inden første vejledningstime. Ligeledes afleveres en litteraturliste over hvad den studerende indtil videre har gjort sig bekendt med i sit studieforløb. Der er vedhæftet en litteraturliste som udgør institutionens faglitteratur, der løbende opdateres. Disse må gerne lånes i praktikperioden. I starten af praktikken gennemgås uddannelsesplanen og praktikhåndbogen/ Bekendtgørelsen om uddannelsen til professions bachelor som pædagog. Fokus er 21

22 her specielt de faglige kompetence mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder med udgangspunkt i enten 1., 2. Og 3. Praktikperiode Endvidere skal den studerende have godkendt sine læringsmål senest 3 uger efter praktik periodens begyndelse. Læringsmålene skal godkendes og underskrives af studerende, vejleder samt teamlærer. Vejledningen Vejledningstimer vægtes højt i alle institutionerne, og der afsættes min 1 time om ugen. Er vejlederen ikke tilstede kan vejledningen varetages af en anden pædagog eller lederen. Der laves en skriftlig dagsorden og referat ved hver vejledningstime, som ligges i den studerendes praktikdokument som ved efterfølgende møde skal underskrives. Der arbejdes hen imod den endelige læringsmål, og ellers tager vejledningstimerne udgangspunkt i institutionens fokuspunkter, specialiseringsområder samt den studerendes individuelle faglige og personlige kompetencer. Det vil også være muligt at trække på det øvriges personales kompetencer i forhold til vejledning. Den studerende har yderligere et punkt på dagsorden til personale-møderne. Her er der mulighed for at stille undrende spørgsmål, evaluere og give gensidig konstruktiv feedback. Fælles vejledning i distriktet kan organiseres ud fra de studerendes interesser, det kan være sprog, motorik m.m. 22