Guru-trlp og Jesus-ylrkellghed er to centrale temaer i denne bog. Forfatteren bruger ordet tllp som udtryk for en koncentration om mennesker egne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guru-trlp og Jesus-ylrkellghed er to centrale temaer i denne bog. Forfatteren bruger ordet tllp som udtryk for en koncentration om mennesker egne"

Transkript

1

2 Guru-trlp og Jesus-ylrkellghed er to centrale temaer i denne bog. Forfatteren bruger ordet tllp som udtryk for en koncentration om mennesker egne oplevelser og en jagt efter lykke i denne tilvarelse. Det er selvtorlosnin gens vej. Modsetningen hertil er den sande vlrkellghed, der tsrer bort fra den menne skecentrerede vej til den levende Guds tanker med mennesker. Gennem en aktuel nutidsanalyse af menneskers religiose sogen, en beskrivel se og vurdering af de centrale temaer i guru Maharaj Ji's lare og en gennemgang af Jesu titler - Menneskesonnen, Herrens lidende tjener, Guds Son og Herren - afslorer torfatteren de laktlske og dybe forskelle mellem guru Maharal Jl og Jesus Krlstus. Henslglen med bogen er saledes ikke kun en afsloring af gurubevegelsen men dybest set et forkyndende opgor med den. Kai Kjer-Hansen har en sjelden evne til ud fra Bibelen at vurdere nutrdens religiose bevagelser. Det gar som en rsd trad gennem hele bogen, at valge star mellem religionerne og Kristus, mellem menneskers tanker om Gud og Guds tanker om mennesker. I dette valg star ikke bare guru-folket og Kristus-folket, men ethvert menneske

3 KAI KJB,R-HANSEN Et religiost trip Om guru Maharaj Ji og Jesus LOHSES FORLAG FREDERICIA I97 5

4 Omslag: Anna Kai Kjar-Hansen 1975 Trykt i A/S Modersmilets Trykkeri, Haderslev ISBN I Foto pi bagsiden af omslaget: Bogens forfatter (til venstre) i diskussion pi Hjorring gymnasium nov. 74 med Ole Griinbaum, lederen af det danske gurufolk. Citaterne fra Ole Griinbaums bog 'Guru Maharaj Ji, Vejen til Fred og Frihed', Thaning & Appel 1974, er gennemgiet sammen med Ole Griinbaum og godkendt af ham. For venlig tilladelse til brug af disse citater takkes der herved.

5 INDHOLD Ingen neutralitet... 7 Nu troede man ellers lige 10 Mennesket - uhelbredeligt religiost 13 Stof og ostens filosofi 18 Den religiose flora 23 Divine Light Mission 31 Fra gurufolkets ordbog 35 Guru Maharaj Ji - hvem er han? 37 Den overfladiske kritik 42 Kundskaben om det medfodte LSD Gurufolkets syn pi kristendommen A. Jesus var Kristus.. B. Der er altid en Kristus C. Maharaj Ji - vor tids Kristus Nyt indhold i kristne udtryk A. Ordet er indeni 75 B. Guds rige er indeni 77 En verden til forskel.. 86 A. Tro contra bevis 90 B. Opstandelsen og det evige liv.. 93 C. Andre forskelle 95 Intet nyt under solen 99 Nogle Jesus-titler A. Herrens lidende tjener 106 B. Guds Son. 108 C. Herren 113 Gurutrip og Jesus-virkelighed Bormani et glashus Forkortelser og noter t32 Litteratur til videre studium 138 Omtale af forfatter

6 Ingen neutralitet Vores fejl som mennesker ligger ikke i, at vi ikke sporger efter Gud. Den ligger i, at det altid er den forkerte Gud, vi sporger efter. Vores fejl best&r ikke i, at vi ikke snsker at komme i kontakt med Gud, men i at vi onsker, at det skal ske pi vore betingelser. Ganske vist er sporgsmilet om Gud langtfra altid lige patrangende. Men tid efter anden dukker det nu alligevel op. For nogle er sporgsmilet meget kortvarigt, men dog af vital art. For andre er det et nagende og livslangt problem. Vi sparger, ai ansker. Men det er ikke kun os, som sporger og onsker. Der er en anden, som ogsi gor det. Gud har ogsi nogle at stille. Han har desuden nogle onsker, som han gerne si opfyldt. Derfor bliver det helt afgarende, om vi kraver, at Gud fsrst skal give os svar pi alle vore spargsmil og opfylde alle vore dromme, eller om vi tillader Gud at stille os nogle spargsmil fsrst. Problemet er altsi, oo vi vil lade Gud vrcre Gud pi hans betingelser - d6r hvor han ikke sporger os, om vi allernidigst vil tillade ham at tiltale os, men hvor han gar det - eller om vi mener, det er rimeligt, at han skal indordne sig under vore betingelser - og bare har at makke ret. Efter kristen tankegang har Gud faktisk allerede stillet menneskeheden nogle afgorende sporgsmil. Det gjorde han ved at sende Jesus. Jesu komme til denne jord er jo et sporgsmil til os, som krrever vort svar. Hvorfor skulle det vare nodvendigt for Gud at sende sin Son? Hvorfor skulle Jesus do? Jesu komme stiller mennesket pi prove. Anerkender man, at det var nodvendigt, har man anerkendt sin egen syndighed og uduelighed til at finde vejen tilbage til Gud. Guds sendelse af Jesus er jo et nej til vore muligheder.

7 Ofte glr det sidan, at mennesket bag sine sporgsmil soger dakning for Guds sporgsms,l til det. Og i kampens hede, hvor det ene sporgsmtl efter det andet tranger sig pi, horer man slet ikke Guds afgorende svar, det som hedder Jesus. At det gir sidan, hanger sarnmen med den 6ndskamp, som ethvert menneske er involveret i. Det er en kamp om mennesket, men samtidig en kamp om Jesus. I denne kamp gives der ingen mulighed for neutralitet. Lader man Gud fi det fsrste og sidste ord, er neutraliteten opgivet. Si har man indrommet, at man hverken tsr - eller vil - leve livet selv eller ds doden selv. Gud er ens tilflugt. Lader man ikke Gud komme til orde, eller bevager man sig mellem et blde-og, er neutraliteten ogsi en umulighed. Si vedbliver man atvare den, man er: en oprorsk synder imod Gud. Johannes - karlighedens apostel - har givet klart udtryk for neutralitetens umulighed. Selv om han er krerlighedens apostel, henfalder han ikke til en pladderromantisk stemning, hvor alle meninger om Gud og Jesus er ligegyldige. I sit fsrste brev n&vner han, at man enten kan hore morket til eller vare i lyset. Enten er man i doden, eller ogsi har man livet. Der gives ikke en tredje mulighed. Ingen speciel losning for et specielt tilfalde. Ved tro p& Jesus Kristus er man giet fra msrket til lyset, fra daden til livet. Kampen mellem market og lyset camoufleres dog ofte af den Onde. Det er det, som gor kampen s& vanskelig. Det oplevede man allerede pi det tidspunkt, Det nye Testamente blev skrevet. Pi grund af den Ondes camouflage skal der altsi ikke bare valges mellem dem, som taler pane ord om Jesus og si dem, som forkaster ham som en fantast. Men der skal valges mellem dem, der taler sandt om Jesus og dem, som taler falsk om ham. Den Onde kan simand godt tile, at vi har en forvranget og uskadelig Jesus p& vore laber, bare han styrer vort liv i ovrigt. I I

8 den forstand er han enormt large. Pi de folgende sider skal vi mode en gruppe mennesker, som taler meget om Jesus, men som dog - bedsmt ud fra Det nye Testamente - taler forkert om ham. Hos gurufolket camoufleres med bibelske vendinger og udtryk tankegange, som er aldeles fremmede for Kristustroen. Da kristendommens centrum er Jesus og hans gerning for os, skal dette forkyndende opgor med gurubevagelsen i sarlig grad koncentrere sig om det, der lares om Jesus. Al kristen teologi er kristologi. Det betyder, at et forvrrenget syn pi Jesus f.arer til et forvranget billede af Gud og mennesket. Med udtrykket,,et forkyndende opgor" skal understreges, at sporgsmilet om guru Maharaj Ji eller Jesus har ret, ikke loses pi det teoretiske plan. Det er jo ikke matematik, de beskaftiger sig med! I dette sporgsmil er gurufolket og Kristus-folket enige. Den, som vil mode Gud pi det teoretiske plan, msder ham aldrig. Men selv om ingen bliver overbevist om kristendommens sandhed ud fra en pivisning af, at det er umuligt at harmonisere gurufolkets lare med kristendommen, bor det alligevel vare i alles interesse, at de faktiske forskelle kommer frem. Kristendommen har i det mindste intet at skjule. Pi den anden side er afsloringen af gurufolkets camouflage i sig selv intet mil. Derfor det forkyndende element i denne bog, som miske kan kalde en og anden bort fra tilskuerens position. Neutralitet gives heller ikke her. Et ja til Jesus er for kristne et nej til guru Maharaj Ji. Men et nej til Maharaj Ji er ikke ensbetydende med et ja til Jesus. Og videre: et ja til de religiose folelser, som kan valde op i en ved hjrelp af en forkyndelse med kristent fortegn, er ikke ensbetydende med, at man kender Gud. Det religiose trip f.arer langtfra altid til Gud, men ofte bort fra ham. Men fsrst skal vi ud pi en lille omvej. Situationen, som mange fornemmer den i dag, nlr sporgsmilet om Gud melder sig, skal forst ridses op.

9 Nu troede man ellers lige... Nu troede man ellers lige, at de sager havde fundet deres lssning, sagerne om religion og kristendom - og sidan noget. Man havde ligesom fiet kontrol over dem. Religionens tidsalder mltte vare forbi - for altid! Frerdig med det sporgsmil! Det var jo, nir alt kommer til alt, kun udtryk for en uvidenskabelig og foraldet tankegang. Og havde man bare lidt tilovers for de sm&-revolutionare ideer, man her og der og alle vegne stodte pi, si stod det da helt klart, at religionen var modstander nr. 1 til selv den mindste revolution. Fardig rned disse sporgsmil - og i gang med vasentlige problemstillinger. Man troede lige - ja! Troede, at ens autoriteter havde ret i deres kamp mod de gamle autoriteter, deriblandt guderne. Er det da si underligt, at man overraskes, ja, nasten fir et chok, n5.r ens tidligere autoriteter nu for alvor bojer kna for guder af forskellig slags? Det tsr i hvert fald siges, at hvad ang6r religionen er bstten vendt om for en del af bannerfsrerne for 60'ernes ungdom. Man troede ellers lige... Selv om man langt fra ville kaldes yderliggiende manrist, s6. skulle det nu nok passe, det som Marx havde spiet, og hans efterkommere ivrigt havde forkyndt, at religionens tidsalder mltte tage en ende, i hvert fald der, hvor revolutionen sejrede. Og udviklingen, selv i et kapitalistisk samfund - eller om man vil det: et halv-socialistisk samfund - som vort eget, var jo ogs& giet i samme retning. Bare tank pi de tomme kirker, som man havde hsrt si meget om, hort, ju! - og godtaget pr. autoritet. Og sa msder man den chokerende kendsgerning - som faktisk samtidig er lidt generende - at mange unge stadigvrek soger ind i kirkerne. Men ikke nok med det. Nogle af ens tidligere autoriteter arbejder i fuld alvor pi en 10

10 Folkee Kirke, ja, prrediker og skriver og holder foredrag om religiose ernner. En generende kendsgerning for ens bombastiske tro p6., at den slags ting var pass6. Man troede ellers lige, at der virkelig var hold i den sretning, som ens larer bide i tide og utide havde citeret, og som han vist nok havde stjilet fra en af Huxley'errle:,,Snart vil det vare lige si umuligt for en intelligent, uddannet mand eller kvinde at tro pi Gud, som det nu er at trq at verden er flad." Man troede - men realiteterne, 70'ernes virkelighed, viser jo noget andet. De autoriteter, man f.ar havde fulgt, og som ikke kunne plstis at vare mindre intelligente end andre, vil jo nu kraftigt protestere imod en sidan forenkling, som ovennavnte citat indeholder. Miske ville de endog haevde, at sadanne ord mitte stamme fra en u-dannet mands tanker om sager, han ikke havde forstand pi. Dog: man kan da ikke sidan skrue den tekniske udvikling tilbage og lade hint om de resultater, videnskaben har arbejdet sig frem til. For selv om det nok er rigtigt, at videnskaben i dag ikke har svar pi alle sporgsm&i, sa vil den vel en dag fi det. Og hvis man absolut ville tale om Gud, si var der vel mere rason i at tale om sig selv som Gud, i stedet for at tale om Gud og guder, der li uden for en selv, men som dog dybest set var menneskers egne opfindelser, f. eks. gore det pi den mide, man engang havde last i en bog:,,vi mennesker er blevet som guder. Og man mi derfor sporge, om det ikke er pi tide, at vi forstir vor guddommelighed. Videnskaben giver os nu mulighed for at herske uindskranket over vore omgivelser og vor egen skabne."l Det kunne vare losningen - troede man. Men kendsgerningen er jo, at gamle og nye religioner, gamle og nye guder, florerer som aldrig far. Ja, netop synes at komme som en reaktion pi en ensidig orientering mod videnska- 11

11 ben, som om den skulle kunne give svaret pi alle problemer. Man troede ellers lige... Troede, at der var noget om snakken, fordi ogsi prasten og religionslareren havde sagt noget lignende. Og en smule forstand pi de sager havde de vel alligevel. De havde jo ofte talt om, at vi i den vestlige verden gik en religionslos tid i mode. Og de havde diskuteret med 6n, hvordan man skulle gare et 2000-lrigt budskab forstieligt for moderne, religionslose mennesker. De havde forsagt at overbevise 6n om, at det ikke var umuligt at fjerne alt det fra kristendommen, som var anstodeligt for moderne mennesker, ob si alligevel beholde kernen i det kristne budskab. Det smagte miske lidt af bondefangeri. Hvorfor si ikke hellere kassere det hele, bortset fra, at det naturligvis er rigtigt, at man skal handle mod andre mennesker pa samme mide, som man vil, at de skal handle mod en selv. Men de ord havde Jesus ikke taget patent pn. Si mange andre havde sagt det samme. Men all right: man var da enig med,,prastemanden" i, at den vestlige verden gik en religionslos tid i mode. Det var da ganske rart at have sagkundskaben pi sin side! Og si er kendsgerningen dog den - her i 7O'erne - at flere af ens tidligere autoriteter i dybeste alvor beskaftiger sig med kristendom og ostens religioner, med transcendental meditation og yoga, med astrologi og spiritisme, for nu bare at tage et lille udvalg. At man ikke beskaftiger sig med disse ting pi det overfladiske og pjattede plan, viser den alvor, en del lagger for dagen, og de ofre, de yder. Hvad er det her for noget? Er det ens tidligere autoriteter, der er blevet tossede, eller er det en selv, som mangler en dimension i livet? Sporgsmilet trrenger sig pi.

12 Mennesket - uhelbredeligt religiost Nej, smitosset behover man ikke v&re, fordi man beskreftiger sig med en virkelighed, som ikke kan indfanges af vore sanser eller det videnskabelige apparatur. Ens tidligere autoriteter vil nu endog hrevde, at det var tosset, at man si lange havde haft en indsnrevret synskreds og siledes begranset virkeligheden. Om s& det liv, mange nu er blevet fort ind i, skal betragtes som noget bedre eller vrerre i forhold til deres tidligere liv, skal vi her lade sti hen. Selv er man ikke i tvivl om, at det er det eneste rigtige. Ved dette punkt vil kristne satte et sporgsmilstegn. Ens svar afhrenger derfor fuldstrendig af., fra hvilket synspunkt man ser pi, sagen. Tossede kan ens tidligere autoriteter heller ikke pistis at v&re, fordi de nu afviser de tanker, som visse politiske systemer gor sig om religionen. Nu er det klart, at dersom religionen ikke er andet end et produkt af visse samfundsstrukturer, si kan den aflives. Her er ikke plads til at vise, at den marxistiske teori om religionernes oprindelse som et produkt af samfundsforholdene ikke altid er forkert. Visse religiose stromninger kan miiske bedst forklares som et produkt af samfundsforholdene. Som forklaring pi kristendommens oprindelse og udbredelse tror den kristne ikke, at den sli,r til. Men her skal der blot postuleres, at endnu har det samfund ikke vist sig, hvor religion ikke findes. Flere systemer har givet den ydre religiose udfoldelse dirlige k5.r, for nu at sige det mildt. Pi papiret har visse stater en formel religionsfrihed. Men denne formelle frihed stir i grel kontrast til de enorme hindringer, man soger at lagge i vejen for den ydre religiose udfoldelse. Alligevel trives religionen ogsi i sidanne samfund. Kristendommen synes i hvert fald at trives udmarket i det klima, hvor den er forbudt! r3

13 Og selv om det skulle lykkes et politisk system at f.?t elimineret al form for ydre gudsdyrkelse, ja, ikke nok med det, men fl alle mennesker gjort til troende og bekendende ateister, si har man hermed bare udskiftet den ene tro med en anden. Det autoritare system udfylder nu den kasserede guds - eller guders - plads. Det autoritare system er nu blevet gud. Uden at gi i dybden her, si, skyldes dette forhold, at mennesket kort og godt er et uhelbredeligt religiast va,- sen. Politiske systemer eller en udvidet oplysning er ikke stark nok medicin til at kurere eller helbrede mennesker for det, de faktisk er: religiose. Denne religiositet kommer ogsi til udtryk - ja udnyttes - i ateistiske og autoritare systemer. Naturligvis gor det ingen tosset at have gjort sig klart, at forestillingen om det religionslose ateistiske menneske er en drom. En illusion. Mange unge er nu vi.gnet af drommen. De accepterer blankt, at der er mere mellem himmel og jord, end de znskede at tro tidligere. Sporgsmilet er ikke langere, orn der er mere, rrren huad dette mere er, og huordan man skal forholde sig til det. Videre gor det ikke noget menneske tosset at notere sig, at videnskaben kun har en begranset funktion og et begranset omride, den kan - og skal - udtale sig om. Holder den sig inden for sit omride, kan den gore stor nytte. Men foregiver den at have svaret pi alle menneskelivets problemer, ja, da har den overskredet sit eget kompetenceomride og er ikke videnskab mere. Man gor vel i at marke sig, at det sjreldent er store videnskabsmand, der mener, at deres videnskab har svar pa alle livets hemmeligheder. Derimod taler en popular pseudo-videnskab ofte sidan. Idet vi siledes noterer os dette forhold, foregogler vi ikke hinanden, at alle store videnskabsmand taler religionens eller kristendommens sag. At pist& dette ville ikke vare mindre end logn. Men udtaler store videnskabsmand sig for eller imod religionen eller kristendommen, l4

14 sl udtaler de sig ikke - bsr i hvert fald ikke gore det - i videnskabens navn. De udtaler sig som de troende eller vantro mennesker, ogsi de er. Det er en fordel, dersom man gor sig dette forhold helt klart. Og det bliver man heller ikke tosset af! Det gor man heller ikke, dersom man protesterer og opponerer imod den aldre generations guder og kasserer deres guder for at finde nogle andre. For den aldre generation, den generation som formiede at stable ruinhoben Europa pi benene efter den 2. verdenskrig, havde ogsi. sine guder. Naturligvis havde de det! Ogsi de var religiose - bare pi deres facon. De forlod mere og mere den ydre gudsdyrkelse uden at kappe forbindelsen til den traditionelle religion helt af. I Vesteuropa fjernede foraldregenerationen til 70'ernes unge sig mere og mere fra kristendommen. Reelt afsatte man Gud fra hans trone, detroniserede ham. Men tronen blev dog ikke ved med at vare tom. Mennesket satte sig pi Guds trone. Der, hvor mennesket er pi, tronen, skaber og former sit eget liv, er sin egen autoritet eller fuldstandig er styret af andre mennesker, er der ikke mangel pi guder. Det menneske, som beder sig fritaget for at vare teonomt, styret af teos, af Gud, og kun snsker at vrere autonomt, styret af sig selv, eller styret af de store menneske-autoriteter, styres ofte af materialismens eller profittens guder - eller tyranner, skulle man miske hellere kalde dem. Skont den unge generations kritik mod foraldregenerationens overflodssamfund ofte rungede enormt hult, da man selv lukrerede pi samfundets goder, sir havde denne kritik dog ret i, at mange levede et undermenneskeligt liv, fordi de trallede under materialismens og profittens tyranner. De,,goder", man havde opniet, ovenkyggede andre dimensioner i et menneskeliv. Materialismens og profittens tyranner kan ikke gore et menneske til et laelt menneske. Det autonome menneskes ego-trip er en ikke uvasent- Iig side at navne, nir vor tids regnskab engang skal go- 15

15 res op. Men man bliver ikke tosset ved at pipege disse misforhold, ego-trippet med dets skrebnesvangre konsekvenser! I sammenligning med tiden for bare 15 ir siden, er siledes flere og flere unge ibne for religiose sporgsmil i dag. Foraldregenerationen havde ogsi deres guder - bare p8l deres facon - men en del af dem havde dog tabt den overnaturlige dimension. Hermed vare ikke sagt, at disse mennesker, som traller under de nevnte tyranner, ikke godt kan vare styret af krafter, de selv benagter. Men den religiose livsudfoldelse manglede - til trods for, at de ogsi pi en religios mide klabede til livlose ting. Historiens gang har vist, at nhr den religiose livsudfoldelse neddampes, kommer en desto kraftigere reaktion ikke lang tid efter. Efter en periode med rationalisme og materialisme kommer Andelig aktivitet og religiose sysler. Hvad ingen turde forudsige for nogle fi irtier siden, ser vi nu: Den ene religiose stromning efter den anden skyller ind over os. Eftersporgsel er der nok af. Det er der altid efter en tid, hvor rationalismen og materialismen har varet i hojsredet. Og tilbud er der som sagt flere af end nogensinde. En drom er det stadigvak for nogle mennesker at fi et religionslost samfund. Den dram gir aldrig i opfyldelse, selv om man kan se frem til en periode, hvor religiositeten, som vi oplever den i dag, igen bliver noget neddampet. Forkert er det, dersom vi vedbliver med at tro pi dogmet om det religionslose menneske. Her i 7O'erne er den tankegang foraldet. For 30 Ar siden var det rigtignok for de fleste en vittighed at pisti, at den vestlige verden gik en religionsfyldt fremtid i msde. Midt i 7O'erne er det en vittighed at benagte det. Nu kan enhver, der onsker det, mode i massevis af unge, som ikke skjuler det, de faktisk er: religiose mennesker. Dette forhold udfordrer ethvert menneske til at tage sit 16

16 eget syn op til fornyet ovenejelse. Og ikke bare gore det, som er det letteste i sidanne situationer, at erklrere de andre for smitossede. Det udfordrer ogsi kristne. Til at finde ud af, hvad de tror pi. Og hvordan man skal forholde sig til de unges nye tro. Sporgsmilet, som brrender pi, er, om disse unge igennem deres tro og oplevelser er kommet i forbindelse med den levende Gud? Siger og oplever disse unge det samme, som kristne gor, bare pl en anden facon? Bller sagt anderledes: Er denne form for religiositet og Kristus-tro det samme? Det er et vitalt sporgsmil, som vi skal forsoge at bakse md, ni,r vi tager stilling til guru Maharaj Jirs lare. r Et religioa trlp

17 Stof og sstens filosofi Hvor meget rigtigt der end var i beatgenerationens protester mod det eksisterende samfund, systemet, og hvor skonne hippiebevagelsens drsmme end var, si opniede man dog ikke det, man ville: lave samfundet om. Tr5,dene mellem beatgenerationen, hippiebevagelsen og det militante ungdomsopror skal ikke udredes her. Det kunne ellers vrere interessant, ob det ville vare nsdvendigt, denom man skulle give en nogenlunde fyldestgorende beskrivelse af. det nye klima, som muliggjorde blomstringen af sstens religiose flora. Her skal blot et forhold trakkes frem, som var noje forbundet med beatgenerationen, nemlig dens b*g af stof og den dermed forbundne interesse for sstens religion eller filosofi. Mellem brugen af stof og ostens filosofi er der en snaver sammenhang. I sit essay om beat:,,opror mod neonguden", beskriver Thorkild Bjornvig beatgenerationen siledes :,,Den vil det intense, det opfyldte og fortrettede nu, og til at opni denne fortattelsestilstand bruger den fsrst og fremmest tre midler: musik/sang - dans/sex - eufo. riserende stoffer. Alle tre indgir i beaten og skaber dens ekstaser, trancer og indsigter. Siledes byder ungdommen da sig selv pi de eventyr, samfundet ikke gor. Stofferne horer ikke absolut og altid med, men er heller ikke til at komme udenom."2 Mens brugen af stoffer i 60'erne havde et vist romantisk slar over sig, er dette slsr for de allerfleste revet i stykker, da de fortvivlede folgevirkninger af stofbrug ikke langere kan bortforklares. En af 60'ernes storste stofprofeter var Timothy Leary, som blev verdenskendt, fordi han i sin forskning lod nogle studenter eksperimentere med stoffer. For Leary er 1B

18 LSD et sakramente, som fsrer til en religios oplevelse, f.arer en ud pi en religios pilgrimsvandring. For de fleste f.arte denne vandring dog andet end paradisiske oplevelser med sig. Helvedesoplevelserne var ofte si hyppige og si starke, at de paradisiske tilstande blev fortrrcngt, og man snskede bare 6t, nemlig at komme ud af narkomaniens slaveri. Selv vil Leary ikke opgive LSD som vejen til religios oplevelse, dersom han ikke kan fi anvist et stof, som er starkere end LSD og kan give ham de samme oplevelser. Starkt virker Learys svar pi et sporgsmll, om han vil forlade LSD og finde noget andet:,,jeg er parat til med et ojebliks varsel at forlade LSD, hvis en eller anden vil foresli mig et spil, som er mere sprendende, mere forjaettende, mere udvidende og mere ekstatisk. Fortal mig det... J.g vil tage mine sko af og falge dig."a Den religiose oplevelse, LSD gav Leary, f.atte ham ind i studier af sstens filosofi. I den Tibetanske Dodebog fandt han sine egne stof-oplevelser beskrevet og har med model i denne Dodebog beskrevet den psykedeliske oplevelse. Forskellen fra tidligere tiders religiose oplevelse er blot den, at nu kan alle ved hjrelp af bevidsthedsudvidende stoffer opleve det, som tidligere var forbeholdt en lille elite. Forbindelsen mellem stof og ostens religioner kommer tydeligt frem i folgende ord af Eric Burdon, som her er citeret efter Thorkild Bjornvig:,,Krerlighed og Gud er 6t og det samme. I begyndelsen, ser du, tog jeg stof for sjovs skyld; men si opdagede jeg mig selv inderst, og alt blev anderledes for mig nu... Alle hallucinationer, jeg havde pi stof, var ostlige; si jeg sl mod Osten. Det var uundg&eligt, at si mange af os blev indfanget af ostlig religios filosofi. Det er som dyb tanke uden dogme."4 t' 19

19 Hvad skete der da i modet med ostlig religios filosofi, det msde som var uundgieligt for mange) hvis man var px stof? Der kunne ske forskellige ting i dette mode. Man kunne vedbliye med at v&re pl stof og i ostens hellige skrifter finde udtryk for sine oplevelser. Men man kunne ogsi i lasningen af disse skrifter finde modstand mod stofferne. Man msdte en religios beskrivelse i osten, som var i harmoni med ens egne oplevelser, men som alligevel forkastede de kemiske stoffer som vej til en virkelig guddommelig erfaring. Da havde man valget mellem at blive pi stof eller fi et starkere stof, et religiost stof, som ikke blot kunne give en et godt trip en gang imellem, men altid. Og hermed er vi fremme ved gum Maharaj Ji's kundskab. Det, som er,rbevidsthedens eget syre-trip", og som f:igar fra de kemiske bevidsthedsudvidende stoffer.,,folk siger: 'Ah, stoffer hjalp os. De har hjulpet os til at komme til dig'. Si siger jeg: 'Godt, hvis stoffer hjalp jer, si er det godt, men I kan forlade dem nu, fordi I er kommet til mig'..." (Muharaj Ji).s Det danske gurufolks leder, Ole Griinbaum, stadfaster i sin omvendelsesberetning forbindelsen mellem beatgenerationen og stofferne og stofferne og ostlig religios filosofi. Men ogsi at han i madet med sin guru fik et stof, som frigjorde ham fra de kemiske stoffer. : Hovedlinien i hans ornvendelseshistorier denne:,,da jeg begyndte at blive voksen var jeg med i alt muligt, studenter-politik, socialisme, sexfrigorelse, kultur-debat, atomkampagne, solidaritet med de fattige lande osv. Men stadig folte jeg ikke, hvad jeg onskede at f.sle. Og resultaterne udeblev pi stribe. Jeg blev super-revolutionar, i hvert fald i munden.... Hele verden var syg... JeS begyndte at skrive om den gamle og den nye verden... Vi var,,provo'er" efter hollandsk msnster. Rog hash, tog LSD-trips, ville ikke arbejde s& meget, ville leve mange sammen osv. Men livet var faktisk fuldt af skuffelser... 20

20 Si tog jeg LSD, det magiske stof; der siges al udvide sindet. Jeg fandt mig ansigt til ansigt med mig selv, nogen, kladt af for meninger og personlighed. Hvad var jeg? Et menneske, der famlede sig frem i sogen efter krerlighed, efter et sted, hvor man bare kunne give slip pi al det tankegods, man evig og altid slabte rundt med sig. Og der pi trippet viste der sig igennem en smal sprakke et helt nyt land. Pludselig oplevede jeg en tilstand af total fred og forening med alt. Jeg havde glemt mig selv. Jeg elskede alle traer og mennesker.... JeS begyndte at lase buddhisme, men sporet tabte sig. Jeg begyndte at filosofere og tage flere trips, men jeg fandt et helvede, hvor alle mit eget sinds opfindelser viste sig for mig. Jeg begyndte at elske stoffer, for de var min vej til en god folelse, dvs. fslelsen var ikke engang god, det gode vat, at der skete et eksperiment. Jeg havde kun 6n ting i mit hoved: Jeg onskede igen at opleve den forening med alt. Min kone og jeg var flyttet ud pi landet... Nogen, pi jagt efter den mest elementare menneskelige lykke. Den li ikke i erotik, ikke i landlivet eller kollektiv, ikke i skriveri eller bersmmelse, ikke i religion eller stoffer. For 2 5r siden sad jeg for fsrste gang i fangsel for at nagte civilforsvarstjeneste... jeg var forfulgt af min egen tanke... I fangslet provede jeg at koncentrere mig om at meditere, men jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle gore, si jeg blev bare mere og mere fortvivlet... JeS laste boger af alle de store revolutionshelte... jeg besluttede at starte et politisk ugeblad... Mit ugeblad strandede hurtigt pi mine absolutte krav til de andre om, at de mltte lagge hele deres tilvarelse ind i det med penge, ejendele og handlinger fra morgen til aften. Jeg havde skrevet... 'Mord i kirken', en kras historie om en revolutionar prest, der blev fejet ud af kirkedoren, fordi han tog Jesus alvorligt. Sl da jeg skrev om presten, begyndte jeg at lase i Bibelen og Jesus begyndte at sti klart for mig. En aften kunne jeg naesten hore hans stemme. Han lo til mig fra korset: 'Mand dog, kan du ikke se, det er en spsg. Jeg er levende. Det er de andre, der er dsde'. Da gik det op for mig, hvad der var sket dengang - og siden da. Vi korsfaster Livet, men det er os selv, der dsr i vores frygt for Livet. Livet selv er udodeligt. Jeg skrev et ekstra-afsnit til bogen, kun om Jesus, da det gik op for mig, at ogsi den socialistiske prast, som jeg havde forsvaret, var uden for Livet. Livet opnis kun i total hengivelse. Men hvordan? En dag ringede telefonen. Det var en af mine virkelig gamle 2r

21 venner, provo-anders, som fortalte, at han havde varet i London for at se en l4-irig guru...3'6 Inden vi gir ind pi en beskrivelse og vurdering af den oplevelse, som Ole Griinbaum og nrange andre har msdt i guru Maharaj Ji's budskab, skal vi lige kaste et blik pi den religiose flora, som i disse tider trives si godt. Selv om der ikke er nogen organisatorisk forbindelse mellem gurufolket og den ovrige religiose flora, er der dog karakteristiske fallestrak. Nogle af disse frellestrak kan m6- ske forklare, hvorfor si. mange soger disse strsmninger, og giver samtidig et fingerpeg om, hvori denne flora adskiller sig fra det kristne budskab. For det gor den!

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 1 Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 Åbningshilsen 8. søndag før påske. Søndag Seksagesima, 60 dage cirka til påske, to måneder til

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. 15-02-2015. side 1 Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. Er vi en menneskehed overladt til os selv? Det spørgsmål kan sommetider ramme en med ensomhedsfølelse og afmagt. Ikke mindst

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014.

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Stine Munch Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste Jesu kærlighed er en kærlighed til det sidste. En fuldkommen

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

#6 Den kristnes kilde til kraft

#6 Den kristnes kilde til kraft #6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde!

Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde! PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG DEN 6.APRIL 2015 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 22,22b-32; Ap.G. 10,34-44; Luk. 24,13-35 Salmer: 237,233,244,245,235 Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere