DNV-Gødstrup - Det Nye Hospital i Vest

Transkript

1 DNV-Gødstrup - Det Nye Hospital i Vest VVM-redegørelse og miljørapport Januar 2012

2 DNV-Gødstrup - Det Nye Hospital i Vest VVM-redegørelse og miljørapport Januar 2012 Udgiver Herning Kommune Planafdelingen, By, Erhverv og Kultur kontaktperson: Joan Berentzen Udarbejdet af: COWI A/S kontaktperson Henrik Søe Lysgaard i samarbejde med Region Midtjylland kontaktperson Michael Hyllegaard Projektillustrationer: CuraVita Kortgrundlag: DDOland 2010 COWI KMS

3 Indledning 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 2 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé Projektbeskrivelse Planforhold Landskab og visuelle konsekvenser Kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv Trafik Trafikstøj Helikopterstøj Togstøj Virksomhedsstøj Klima og luftkvalitet Jordforurening Spildevand og overfladevand Vandmiljø Grundvand Råstoffer og affald Risikovirksomhed Flora og fauna Mennesker og samfund Alternativer 30 3 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ Projektet Alternativer Kilder 45 4 Projektområdet Projektområdets omgivelser Kilder 48 5 Planforhold VVM-reglerne Planlagte infrastrukturanlæg Kommuneplanen Lokalplan Samlet vurdering Kilder 57 6 Landskab og visuelle konsekvenser Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger 64 VVM for DNV-Gødstrup.

4 2 Indledning 6.6 Overvågning Konklusion Kilder 65 7 Kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Konklusion Kilder 74 8 Trafik Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Konklusion Kilder 86 9 Trafikstøj Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Konklusion Kilder Helikopterstøj Grundlag - helikopterflyvning DNV-Gødstrup Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Konklusion Kilder Togstøj Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Konklusion Kilder Virksomhedsstøj Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger 122 VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup VVM for DNV- Gødstrup

5 Indledning Overvågning Konklusion Kilder Klima og luftkvalitet Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Konklusion Kilder Jordforurening Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Konklusion Kilder Spildevand og overfladevand Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Konklusion Kilder Vandmiljø Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Konklusion Kilder Grundvand Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Konklusion Kilder Råstoffer og affald Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet 188 VVM for DNV-Gødstrup.

6 4 Indledning 18.5 Afværgeforanstaltninger Overvågning Konklusion Kilder Risikovirksomhed Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Konklusion Kilder Flora og fauna Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Konklusion Kilder Mennesker og samfund Grundlag Eksisterende forhold Vurdering af projektet Vurdering af 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Overvågning Konklusion Kilder 210 VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup VVM for DNV- Gødstrup

7 Indledning 5 1 Indledning Baggrund Region Midtjylland har i samarbejde med staten besluttet at der skal opføres et nyt hospital i Vestjylland. DNV-Gødstrup skal betjene den vestlige del af Region Midtjylland, som omfatter kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer, det vil sige et samlet optageområde på km 2 eller ca indbyggere i Dertil kommer at akutbetjeningen kan betjene et større område. 1 Det nye hospital samler alle somatiske og psykiatriske funktioner fra den nuværende Hospitalsenheden Vest samt de tilgrænsende psykiatriske funktioner. Derudover indgår en forskningsenhed/cfu i hospitalsbygningen. Placeringen af det nye hospital er fastlagt af Region Midtjylland på baggrund af et omfattende analyse- og udredningsarbejde i Herning Kommune vedtog i 2010 Lokalplan nr. 54.OF1.1 og Kommuneplantillæg nr. 30 med rammer for hospitalets placering og udformning på grunden. Som led i vedtagelsen af planerne blev der gennemført miljøvurdering i medfør af Miljøvurderingsloven (Lov om miljøvurdering af planer og programmer). Region Midtjylland har i september 2011 på baggrund af udbud og projektkonkurrence valgt at realisere projektet fra CuraVita. VVM og miljørapport Herning Kommune har vurderet, at projektet for DNV-Gødstrup er omfattet af VVM-pligt i kraft af anlæggelsen af en helikopterlandingsplads som en del af hospitalet, og da der er tale om et betydeligt byggeog anlægsarbejde. 1 Region Midtjylland, Det Nye hospital i Vest - DNV-Gødstrup, Programgrundlag nov VVM for DNV-Gødstrup.

8 6 Indledning Reglerne om VVM betyder, at byggeog anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en VVMredegørelse, et tilhørende tillæg til kommuneplanen og en VVM-tilladelse. Kommuneplantillægget omfattes endvidere af lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven), og det derfor valgt at samle VVMredegørelsen og miljørapport i ét dokument, da der indholdsmæssigt er store sammenfald mellem de to regelsæt. Formålet med VVM'en og miljørapporten er at vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. VVM-redegørelsen og miljørapporten offentliggøres sammen med Kommuneplantillæg nr. 66, og er udarbejdet af COWI i samarbejde med Herning Kommune og Region Midtjylland. Der arbejdes sideløbende med anlæggelse af nye infrastrukturanlæg omkring hospitalet i form af Vestre Omfartsvej, forlængelse af Vesterholmvej og etablering af en station på jernbanen mellem Herning og Struer. Disse anlægsprojekter er ikke en del af hospitalsprojektet og dermed ikke omfattet af denne VVMredegørelse, men omfattes af særskilte VVM-processer. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

9 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 7 2 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 2.1 Projektbeskrivelse Projektområde Projektområdet for DNV-Gødstrup omfatter et 36 ha stort areal vest for Gødstrup svarende til areal omfattet af lokalplan nr. 54.OF1.1. Arealet afgrænses af jernbanen mellem Herning og Struer, Gødstrupvej og den planlagte forlængelse af Vesterholmvej. Områdets vestlige afgrænsning forløber omtrent i den nordsydgående del af Næstholtvej. Den planlagte Vestre Omfartsvej vil forløbe vest for området. Figur Projektområdets placering ved Herning by. COWI, DDOLand, Helhedsplan Som grundlag for planlægningen af DNV-Gødstrup er der foretaget beregninger af det fremtidige behov for behandlingskapacitet og de heraf følgende dimensioner for det nye hospital. På baggrund heraf skitserer projektets helhedsplan en VVM for DNV-Gødstrup.

10 8 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé bebyggelse på m 2, hvoraf der foreløbigt realiseres ca m 2. Lokalplanen for området muliggør ca m 2. Projektets bebyggelse opføres med en gennemgående base i 2-3 etager, mens sengeafdelingerne placeres i 4 T-formede voluminer i varierende højde på 6-10 etager. De fire sengeafdelinger vil indeholde afsnit for henholdsvis akut, thorax, kirurgi og kræft. Disse bygninger har en højde på op til knapt 50 m. Der udføres et kælderniveau under dele af bebyggelsen. Kælderniveauet er ikke fuldt udnyttet, bl.a. fordi teknikrum placeres på etage 3, og da parkeringspladser etableres på terræn. Forsyningsbyen til tekniske anlæg, køkken og apotek mv. etableres ved adgangsvejen fra forlængelsen af Vesterholmvej, og udføres i 1 etage, der fremtræder under terrænniveau. Det vil sige at tagfladen, der beklædes med græs og rummer helikopterlandingsplads, ligger i niveau med indgangen til akutmodtagelsen. Figur Helhedsplan for DNV-Gødstrup og disponeringen af arealet. CuraVita, Jan I fuld drift vil hospitalet være arbejdsplads for over ansatte. Der forventes årligt over ambulante behandlinger, over indlæggelser og over besøgende. Hertil er bl.a. knyttet sygetransporter, udrykningskørsler og helikopterflyvninger, samt varekørsler til hospitalets mangeartede funktioner. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

11 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 9 Anlægsperioden for det samlede byggeri vil strække sig over 8 år og opdeles i 2 etaper. Hospitalets 1. etape forventes at stå færdig i 2016 og 2. etape i Planforhold Projektet for DNV-Gødstrup stemmer overens med kommuneplanens visioner og mål for Hernings udvikling som kraftcenter og med planlægningen for den nye bydel Helstrup. Projektet stemmer også overens med hovedlinjerne i rammerne for anvendelse og bebyggelse, og for intentionerne i Herning Kommunes Højhuspolitik. Projektet for DNV-Gødstrup stemmer overens med lokalplan 54.OF1.1 i forhold til 1 of 3 om formål og anvendelse. I lokalplanens 4 om vej- sti- og parkeringsforhold fastlægges vejbetjeningen til at ske fra følgende offentlige veje: Vestre Omfartsvej, forlængelsen af Vesterholmvej og Gødstrupvej. Der etableres ikke direkte vejadgang fra Vestre Omfartsvej til hospitalet. Men da lokalplanen også giver mulighed for vejadgang fra forlængelsen af Vesterholmvej og Gødstrupvej vurderes det, at projektet er i overensstemmelse med lokalplanen. I forhold til bebyggelsens omfang, placering, udformning og fremtræden vurderes projektet at være i overensstemmelse med lokalplanen. I byggesagsbehandlingen af det færdige projekt vil Herning Kommune sikre, at det opførte byggeri er i overensstemmelse med lokalplanens intentioner. Projektet for DNV-Gødstrup har i sig selv afledte konsekvenser for den kommende byplanlægning, idet hospitalet placeres som den første større funktion i planlægningen for den nye bydel Helstrup. Dertil kommer at projektet har medført den igangsatte planlægning for de nødvendige infrastrukturanlæg i området, dvs. forlængelsen af Vesterholmvej, Vestre Omfartsvej og ny station på jernbanen mellem Herning og Struer. Hospitalet inkl. helikopterlandingspladsen og de nye infrastrukturanlæg vil udgøre forudsætninger for den fremtidige planlægning, og til en vis grad resultere i bindinger med hensyn til at disponere fremtidige anvendelser, bl.a. med hensyn til at opnå en hensigtsmæssig trafikafvikling og at undgå støjgener. 2.3 Landskab og visuelle konsekvenser Projektområdet berører ikke fredede arealer eller kommuneplanlagte landskabsområder. I projektområdets sydøstlige del ligger en gravhøj, der er omfattet af 100 m fortidsmindebeskyttelseslinje i medfør af naturbeskyttelseslovens 18. Denne beskrives nærmere i kapitel om kulturmiljø og arkitektonisk arv. Derudover omfatter projektområdet ikke arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens byggeog beskyttelseslinjer. VVM for DNV-Gødstrup.

12 10 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé De mest karakteristiske landskabselementer i nærheden af projektområdet er ådalen omkring Herningsholm Å, Gødstrup Sø og landsbyen Gødstrup. DNV-Gødstrup vil fremstå synligt i landskabet set fra alle sider omkring projektområdet. Hospitalets samlede bygningskompleks vil udgøre et betydeligt orienterings- og tyngdepunkt i Hernings vestlige byprofil og understrege en betydende regional funktion ved overordnede trafikale forbindelser. Bebyggelsens skala og højde på op til 50 m afviger betydeligt fra det nuværende landskabsområde, der overvejende er et åbent landbrugsområde med spredte gårde, læhegn og småskove. Anlægget vurderes ikke at indvirke negativt på fredningen af Gødstrup Sø, der har til formål at sikre og udvikle søen og dens omgivelsers rekreative kvaliteter, herunder bl.a. at udvikle støttepunkter for friluftslivet. Figur Visualisering set i fugleperspektiv fra nordvest med Herning By i baggrunden og Gødstrup Sø til venstre i billedet. CuraVita, aug Der er i projektet indarbejdet en række foranstaltninger, der styrker den landskabelige tilpasning. Bebyggelsens horisontale linjer, store flader med grønne tage og begrønninger af facaden medvirker til at tilpasse den store bebyggelsesvolumen til det omgivende landskab, således at bebyggelsens kontrasterende skala og højde i forhold til omgivelserne afbødes. Bebyggelsens placering betyder, at den hovedsageligt vil kaste skygger inden for projektområdet. Skyggerne vil ikke påvirke ejendomme uden for projektområdet i væsentlig grad. På den baggrund vurderes skyggevirkningerne af projektet ikke at medføre væsentlige konsekvenser for omgivelserne. I projektet er der taget højde for de interne skyggevirkninger ved at placere den højeste bygning med sengeafsnit mod nord, så bygningen ikke kaster slagskygge på de øvrige bygninger. Gårdhaverne i bebyggelsen har gode sollysforhold i sommerhalvåret, samt forårs- og efterårsmånederne. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

13 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 11 Under anlægsfasen vil området fremstå som byggeplads i en del år. Det medfører at hospitalets fremtoning vil være præget af byggemateriel, kraner og stilladser, der i væsentligt omfang vil være synligt fra et større område. Hospitalet vil på sigt indgå i sammenhæng med den omkringliggende fremtidige byudvikling i bydelen Helstrup, og med tiden ændre områdets samlede fremtoning, der må forventes at ændre landskabsindvirkningen betydeligt. Området vil herved ændre sig fra et forholdsvist åbent landskabsområde med spredte landbrugsbebyggelser til et tættere bebygget byområde. 2.4 Kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv Opførelsen af hospitalet vil medføre en ændring af områdets fremtræden som åbent landskabsrum med landbrugsdrift og spredte bebyggelser i det åbne land vest for landbybebyggelsen i Gødstrup. Projektet vurderes ikke at medføre negativ påvirkning af bevaringsværdige bymiljøer eller sammenhænge. Projektområdet ligger udenfor værdifulde kulturmiljøer, kirkebyggelinjer og kirkeindsigtsområder. Afstanden til omkringliggende kirker er relativt stor og de fleste kirker ligger i bymæssig bebyggelse, så der vurderes ikke at ske forringelser af indsigten til kirker. Projektet medfører ingen væsentlige konsekvenser for kulturmiljø og arkitektonisk arv. Den fredede gravhøj i det sydøstlige hjørne friholdes og vil indgå som landskabselement i hospitalets grønne friarealer. Tilstandsændringer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 m fra gravhøjen forudsætter dispensation fra Herning Kommune. Eksisterende bygninger i området er enten nedrevet eller nedrives. Dog har Region Midtjylland bevaret dele af ladebygning på Næstholtvej 11, der agtes anvendt som "Innovationsstald", med henblik på at etablere forsøgsopbygning af hospitalsrum og -afsnit inden implementering. Derudover vil Region Midtjylland vurdere, om ejendommens stuehus kan bevares og anvendes til nye formål. Herning Museum har gennemført forundersøgelser i projektområdet, og har kortlagt spor og gjort fund fra bl.a. bronzealder og jernalder. Et undersøgelsesområde blev udskilt til nærmere undersøgelser, som skal gennemføres inden byggeri og anlæg i området påbegyndes. Resten af det undersøgte areal inden for projektområdet kræver ikke yderligere undersøgelser. Med de gennemførte og planlagte undersøgelser vurderes det, at alle arkæologiske anlægsspor er opmålt og registreret og alle oldtidsfund er sikret før anlægsarbejdet igangsættes. 2.5 Trafik Der er foretaget vurderinger af de trafikale forhold omkring DNV-Gødstrup med udgangspunkt i at forlængelsen af Vesterholmvej og den vestlige omfartsvej begge er realiserede. Den overordnede vejbetjening af hospitalet i projektet sker VVM for DNV-Gødstrup.

14 12 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé via Gødstrupvej og forlængelsen af Vesterholmvej. Der forventes ikke som forudsat i plangrundlaget adgang til den Vestre Omfartsvej. De nye vejanlæg skal både kunne betjene hospitalet og en fremtidig byudvikling ved Helstrup. Ligeledes etableres en jernbanestation ved hospitalet. Disse anlæg VVM-vurderes separat. Det nye hospital forventes af skabe en daglig trafik på ca biler/døgn (ÅDT). Fordelt på brugere kan ca biler/døgn relateres til ikke-akut patienttransport, ca biler/døgn til personale, ca biler/døgn til besøgende og ca. 300 biler/døgn til ambulancekørsel og varetransport. På baggrund af den forventede gode kollektiv trafikforsyning til området med jernbanestation, busruter og cykelstier til Herning, forudsættes det, at 1/4 af de ansatte på hospitalet bruger anden transport end bil til og fra arbejde. Ud over trafik til det nye hospital er der forudsat biler i døgnet fra det planlagte byområde syd for hospitalet. Trafikken til og fra hospitalet forventes at fordele sig med ca biler/døgn via adgangsvejen fra Gødstrupvej og ca biler/døgn via adgangsvejen fra forlængelsen af Vesterholmvej. Etablering af DNV-Gødstrup vil have en væsentlig påvirkning af de trafikale forhold i området. Det vurderes dog, at med de planlagte udbygninger af vejnettet i særskilte projekter og med de anviste afværgeforanstaltninger omkring vejadgange mv. vil trafikken kunne afvikles hensigtsmæssigt og forsvarligt. Fra Gødstrupvej bliver der vejadgang til hospitalets hovedindgang på bygningens nordside, og særskilt vejadgang til psykiatrien. Tilslutningen til Gødstrupvej sker i et 3-benet vigepligtsreguleret kryds i en afstand af minimum 50 m fra baneoverskæringen. For at sikre den venstresvingende trafik indtil hospitalet udvides Gødstrupvej med en venstresvingsbane. Midtersporet anvendes som venstresvingsbane for både trafik til psykiatrien og for trafik til p-pladserne ved hovedindgangen. Krydset Gødstrupvej/ forlængelsen af Vesterholmvej signalreguleres for at give mulighed for at prioritere udrykningskøretøjer og for at sikre den store andel svingende trafikanter til hospitalet. Fra forlængelsen af Vesterholmvej etableres adgang via rundkørsel i projektområdets sydvestlige hjørne. Fra rundkørslen bliver der et ben til personaleparkering, varemodtagelse og affaldshåndtering. Som et 2. ben i rundkørslen anlægges adgangsvej til selvhenvendelser til akutmodtagelsen. Der er yderligere mulighed for at videreføre vejen som busvej til hospitalets nordside, og vejen får som sidevej en ny tilkørselsvej til ejendommene vest for hospitalet. Rundkørslen er med til at sikre den svingende trafik ind til hospitalet og danner samtidig en naturlig overgang fra den højklassede vestlige omfartsvej uden krydsende trafikanter til forlængelsen af Vesterholmvej, der har karakter af en VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

15 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 13 almindelig 2-sporet landevej. Der etableres særskilte ambulanceveje fra forlængelsen af Vesterholmvej til akutmodtagelsen på hospitalets sydside. Figur Principiel skitse af vejadgange og parkeringspladser til DNV-Gødstrup. CuraVita, Jan Trafikstøj Der er gennemført beregninger og vurderinger af de støjmæssige virkninger som trafikken på vejene omkring hospitalet afstedkommer. Hovedparten af hospitalets bygninger vil med den planlagte placering være beliggende i støjzonen fra 53 db til 58 db. Dele af de sydvendte facader vil blive påvirket lige omkring eller lidt over grænseværdien på 58 db. Psykiatrien i hospitalets østligste del, nærmest Gødstrupvej, ligger placeret hvor støjbelastningen på facaden er beregnet til db. Afhængigt af om de nærmeste bygningsafsnit skal anvendes til støjfølsom anvendelse, kan det her være nødvendigt at foretage støjmæssige afværgeforanstaltninger for at afskærme mod støjen. VVM for DNV-Gødstrup.

16 14 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé En støjvold, der afgrænser p-pladserne ud mod Gødstrupvej vil dæmpe vejtrafikstøjen i forhold til hospitalets østligste del, psykiatrien. Med en vold på 3 meters højde vil støjen blive dæmpet 2-4 db på den østligste facade. Støjbelastningen i stueetagen vil herved ligge under grænseværdien, mens den på de øvrige etager er overskredet med 1-2 db. En højere vold vil kun medføre marginalt øget støjdæmpning, da støjen fra forlængelsen af Vesterholmvej syd for området influerer i støjen. Støjvolden vil ligeledes dæmpe støj fra parkeringsoperationer i forhold til de nærliggende beboelser øst for Gødstrupvej. Støjvolden kan udformes ved brug af overskudsjord fra byggefasen og udformes med beplantninger i sammenhæng med de grønne arealers udtryk. Derudover kan vejstøjen nedbringes ved at udforme facaden som dobbeltfacade, med lydisolerende vinduer, eller man kan undlade at placere sove- og opholdsrum i nærmeste facader mod Gødstrupvej. Ved boligerne langs Gødstrupvej, øst for hospitalet, stiger støjbelastningen væsentligt som følge af den forøgede trafik til hospitalet. Grænseværdien på 58 db vil ikke være overholdt ved 5-10 boliger nær projektområdet. I anlægsfasen vil der ske en betydelig tilkørsel af materialer til byggepladsen. Tilkørsel af materialer til byggepladsen skal ske via rute Sindingvej - Bjalderbækvej - Vildbjergvej - Gødstrupvej, med indkørsel til byggepladsen fra Gødstrupvej. Beboere langs disse veje vil opleve en øget vejtrafikstøj i anlægsfasen. Tilkørselsruten er dog valgt således, at antallet af tilstødende ejendomme er meget få. Den fremtidige vejtrafikstøj langs vejene i området afledt af trafik til hospitalets drift vil gradvist stige efterhånden som hospitalets funktioner tages i anvendelse. Trafikmængden på Vestre Omfartsvej og forlængelsen af Vesterholmvej betyder ligeledes en forøgelse af støjniveauet i området. Disse projekter omfattes af særskilte VVM'er. 2.7 Helikopterstøj Der er foretaget beregning af de støjmæssige forhold i forbindelse med fremtidig beflyvning af en helikopterlandingsplads placeret ved DNV-Gødstrup. Før helikopterflyvepladsen anlægges, skal Trafikstyrelsen godkende ansøgning om pladsens indretning og meddele etableringstilladelse. Pladsens indretning skal ske efter Trafikstyrelsens anvisninger med baggrund i bekendtgørelse 3-8 "Bestemmelser om indretning og drift af helikopterflyvepladser". Det forudsættes, at der vil forekomme 1 indog udflyvning om dagen, eller 720 flyvninger om året, dvs. 360 starter og 360 landinger. Der forventes hovedsageligt flyvninger med letvægts akutlægehelikoptere af typen EC135. I mere sjældne tilfælde svarende til 40 af de 720 flyvninger, f.eks. ved større flytninger, katastrofer eller evt. mangel på helikopterkapacitet, indsættes Forsvarets noget VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

17 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 15 større helikoptere af typen Agusta Westland EH-101, der er dimensionsgivende for helikopterplatformens udformning. Figur Fotos af helikoptertyperne EC 135 (t.v.) og EH 101 (t.h.) Helikopterlandingspladsen placeres ved akutmodtagelsen på hospitalsbygningens sydside. Platformen placeres på tag over servicebyen, der ligger under terræn og beklædes med grønt tag, således at pladsen fremtræder som på terræn. Trafikstyrelsen stiller krav om minimum 2 indog udflyvningskorridorer, som skal ligge retningsforskudt minimum 150 grader. Ind- og udflyvning forudsættes at foregå i en 30 graders sektor omkring to flyveveje: øst (117 grader) og vest (297 grader). Valget af indog udflyvningskorridorer er sket under hensyntagen til hospitalets bygninger nord for landingspladsen, til fremtidige byvækstarealer syd for Vesterholmvej samt til vindretningerne. Indflyvningen til landing på helikopterplatformen antages at begynde i en afstand af 1-2 km fra platformen. Der vil ikke forekomme helikopterstøj før hospitalets akutfunktioner er etableret og i drift. Akutfunktionerne anlægges som 1. etape, der forventes afsluttet med udgangen af Den væsentligste støjkilde i forbindelse med helikopterens drift er fra indog udflyvningerne, der vil påvirke et større område. Helikopteren vil derudover forårsage mere lokalt støj i forbindelse med nedlukning og opstart af motoren på landingspladsen. Ambulanceflyvning er undtaget fra Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra flyvepladser og kan således ikke karakteriseres som hverken almen flyveplads eller lufthavn. Hvis støjudbredelsen fra helikopterflyvepladsen vurderes i forhold til de mest restriktive grænseværdier for almene flyvepladser viser beregningerne, at der ikke vil ske støjbelastning over den vejledende grænseværdi på L den 45 db af hverken Gødstrup landsby, boligområderne i Tørring og Herning eller af det fredede, rekreative område ved Gødstrup Sø. Ingen ejendomme i det åbne land belastes af støj over grænseværdien på L den 50 db. Et mindre areal syd for den planlagte forlængelse af Vesterholmvej belastes af støj over grænseværdien for støjfølsomme formål på L den 45 db. Arealet strækker sig op til 170 m syd for vejens planlagte forløb ind i arealerne, der forventes at indgå i planlægningen af den fremtidige bydel ved Helstrup. Dette areal nær- VVM for DNV-Gødstrup.

18 16 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé mest Vesterholmvej kan derfor ikke anvendes til fremtidige boliger, plejehjem, rekreative formål og lignende af hensyn til belastningen af helikopterstøj. Grænseværdien for erhvervsformål er ikke overskredet. Det ses af beregningerne, at hospitalets bygninger vil blive belastet af støj over grænseværdien på 45 db på facaderne, og for nogle dele af sengeafdelingerne, der betragtes som støjfølsomme formål, vil det være op til 60 db på facaden. Undersøgelser viser, at støj fra nødvendige og samfundsnyttige hændelser som fx ambulancekørsel eller ambulanceflyvning opfattes mindre generende end tilsvarende unødvendige hændelser. Dette vil især gøre sig gældende for indlagte patienter på DNV-Gødstrup. Jævnfør Miljøstyrelsens vejledning bør maksimalværdien af det A-vægtede støjniveau, for starter og landinger, ikke overstige 70 db om natten for almenflyvepladser og 80 db for lufthavne og flyvepladser. Beregningerne af maksimalværdien af støjen viser, at L Amax 80 db kun er overskredet ved forholdsvis få boliger i det åbne land og ved Gødstrup landsby, mens grænseværdien på 70 db, for almenflyvepladser, er overskredet i byområdet omkring indflyvningskorridoren, omfattende mange boliger. Maksimalværdien af støjen er beregnet på baggrund af den mest støjende helikoptertype, som er militærets EH101. Da denne kun forventes brugt sjældent og ved særlige lejligheder, ca. 20 gange pr. år, og højest ca. 4 gange om natten, vil den beregnede maksimalværdi af støjen kun blive sjældent forekommende. Det kan således konkluderes, at helikopteraktiviteten vil give anledning til kortvarig, kraftig støjpåvirkning, som overstiger de vejledende støjgrænser for almene flyvepladsers påvirkning af boligområder. Men da ambulanceflyvningen er undtaget fra de almindelige støjreguleringsregler og ambulanceflyvning er forbundet med nødsituationer findes den kortvarige, kraftige støjpåvirkning at være acceptabel. 2.8 Togstøj Der er gennemført beregninger af togstøj ud fra forventning om, at BaneDanmark etablerer en station på jernbanen mellem Herning og Struer ud for hospitalets grund. Anlægget af jernbanestationen ved Gødstrup er ikke en del af hospitalsprojektet, men da de afledte støjpåvirkninger vil have konsekvenser for hospitalets drift, er dette belyst i denne VVM. Der er foretaget støjberegninger ud fra en mulig forventning om, at frekvensen på strækningen Herning-Gødstrup kan udvides til 2 gange i timen, idet toget fra Århus kan fortsætte til Gødstrup og derefter returnere til Herning. Resultaterne viser at, i projektområdet er grænseværdierne for L den og L max overholdt i en afstand på 45 meter fra spormidten. Der er ikke særlige behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med projektet, da disse er indarbejdet i lokalplanen for projektet, ved at der er indlagt en vis afstand mellem jernbanen og byggefeltet, således at støjen fra togene overholder grænseværdierne på de VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

19 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 17 væsentlige dele af projektområdet, dvs. inden for byggefeltet. I projektet etableres der ikke støjfølsom arealanvendelse i umiddelbar nærhed af jernbanen. Såfremt nogle tog ikke stopper på stationen, er det beregnet, at grænseværdien for maksimalværdien også er overholdt i projektområdet ved afstand til jernbanen på minimum 45 meter. Der er ikke foretaget beregning af den gennemsnitlige døgnværdi L den for situation hvor nogle af togene standser og andre ikke gør, da der ikke foreligger en fordeling mellem antallet af standsende og ikke standsende tog. Ved boligerne nær Gødstrup sø vil passagehastigheden af togene være lavere for tog der standser ved hospitalet. Støjbelastningen i nærmeste omgivelser af projektområdet vil dog ikke ændre sig væsentligt, da lavere kørehastigheder vil modsvares af flere togpassager. 2.9 Virksomhedsstøj Støjpåvirkningerne fra hospitalsdriften reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og de af Miljøstyrelsen fastsatte grænseværdier for virksomhedsstøj. Hospitalet indeholder en række tekniske anlæg, som er potentielt støjende. Det drejer sig om nødstrømsanlæg, ilttanke, ventilation mv. Det skal ved placering af disse vurderes om afstande til nærmeste boliger og afstande til områder og bygninger for støjfølsom anvendelse på hospitalet er tilstrækkelige. Den væsentligste støjkilde i forhold til omgivelserne vurderes at være støjen fra parkeringsoperationer af de dagligt biler, der forventes at køre til hospitalet. Der er gennemført beregninger af støjen, der stammer fra parkeringsoperationer fordelt på parkeringsområderne. Beregningerne viser, at i dagperioden, hvor den største trafik foregår, vil grænseværdien være overholdt ved projektområdets grænse. I aften- og natperioden, hvor der gælder lavere grænseværdier, vil der være overskridelse på op til 5 db ved beboelsesejendommene Gødstrupvej 60 og 62, der ligger nærmest indkørslen til hospitalet. Selvom der isoleret set er tale om en overskridelse af støjgrænsen over for disse boliger, vil boligerne først og fremmest være belastet af støj fra vejtrafik på Gødstrupvej, idet denne støj er tættest og højere end støjen fra parkeringsoperationer. Det vurderes, at ved at opføre en støjvold på 3 meter, der afgrænser p- pladserne ud mod Gødstrupvej ud for boligerne, vil det være muligt at dæmpe virksomhedsstøjens bidrag på boligerne, og samtidig dæmpe vejtrafikstøjen på hospitalets østligste facader ved psykiatrien. Volden kan udformes ved brug af overskudsjord fra byggefasen og udformes med beplantninger i sammenhæng med de grønne arealers udtryk. På grund af adgangsvejen til hospitalet og dermed "huller" i volden, vil det dog næppe være muligt at nedbringe virksomhedsstøjen helt ved de to boliger. VVM for DNV-Gødstrup.

20 18 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé På baggrund af ovenstående vurderes støj fra parkeringsoperationer ikke at have væsentlig indvirkning på omgivelserne. Hospitalets øvrige støjkilder som ventilation og tekniske anlæg mv. vil sandsynligvis kunne placeres i tilstrækkelig afstand til nærmeste boliger således, at eventuelt behov for støjafskærmning kan klares lokalt ved de enkelte anlæg. Samtidig skal de placeres og udformes, så der ikke sker unødig genevirkning for hospitalets brugere, især sove- og opholdsrum. Der kan i anlægsfasen forventes byggepladsstøj fra entreprenørmaskiner, byggeaktiviteter og transport af materialer til og fra byggepladsen. Støjende byggeog anlægsarbejder skal anmeldes til Herning Kommune, jf. reglerne i bekendtgørelse nr af 14/ om miljøregulering af visse aktiviteter. Af hensyn til belastningen af omkringliggende ejendomme mv, kan Herning Kommune fastsætte vilkår for aktiviteten, herunder pladsens indretning, støjafskærmning samt regulering over døgnet/ugen Klima og luftkvalitet Hospitalet opføres i medfør af lokalplanens krav som lavenergibebyggelse i henhold til bygningsreglementets energirammer herfor, hvilket reducerer energiforbruget med 25 % i forhold til standardkravet. Dette sikres gennem bygningens materialer og isolering mv, og medvirker til at reducere bygningens CO 2 bidrag. Derudover vil bæredygtige tiltag blive indarbejdet i videst mulig omfang gennem en konkretisering af projektet. Hospitalet i drift medfører luftemissioner i form af primært ventilationsafkast, punktudsug og øget trafik i området. Det vurderes, at luftkvaliteten ikke påvirkes negativt som følge af hospitalsdriften. Sygehusapoteket forventes at fremstille lægemiddel og vil derfor være godkendelsespligtig virksomhed. De nærmere forhold omkring filtrering af punktudsug reguleres i miljøgodkendelsen for apoteket, således at gældende grænseværdier vil blive overholdt. DNV-Gødstrup er en miljøfølsom anvendelse svarende til beboelser, og det kan påvirke driftsvilkårene for omkringliggende landbrug i forbindelse med udbringning af gylle og udvidelsesmuligheder. Ligeledes vil opførelsen af hospitalet påvirke driftsvilkårene for korn- og foderstofvirksomheden Hedegaard Agro, der ligger ca. 550 m nordvest for projektområdet. Ifølge beregninger vil lugtkoncentrationen overskrides på de øvre etager fra 33 meters højde og op i 10 etagers bygningen, der skal rumme patienthotellet. Da bygningen er vestvendt vil den skærme de andre høje bygninger for afkastet fra Hedegaard Agro. Problemstillingen med lugtemission fra Hedegaard Agro i receptorhøjder over 33 m i projektområdet, kan løses med en forhøjelse af den 45 m høje skorsten. Herning Kommune kan regulere dette vilkår gennem virksomhedens miljøgodkendelse. I 2012 udløber retsbeskyttelsen af miljøgodkendelsen, hvorefter den tages op til revision. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

21 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 19 Figur Hedegaard A/S og hospitalsområdets indbyrdes placering, inkl. placeringen af den højeste kommende bygning - "Højhus 10 etager/50m". COWI, dec I anlægsfasen vil der over hele anlægsperioden kunne forekomme støv- og lugtgener der skal begrænses ved tilrettelæggelse af arbejdet og indretning af arbejdspladsen Jordforurening Der er ikke er kortlagte forurenede ejendomme i henhold til jordforureningsloven indenfor projektområdet. Herning Kommune har varslet at 2 mindre områder umiddelbart omkring avlsog beboelsesbygninger på ejendommene Næstholtvej 11 og Gødstrupvej 45 vil blive omfattet af områdeklassificering. Jord, der skal flyttes væk fra områder, som er områdeklassificerede, skal anmeldes til kommunens miljøforvaltning inden opgravningen begyndes og der skal udtages dokumentationsprøver til analyse. VVM for DNV-Gødstrup.

22 20 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé Der er ikke mistanke om forurenet jord på området, men det kan ikke udelukkes at der vil forekomme flytning af lettere forurenet jord bort fra de matrikler, hvor det er opgravet. Risikoen for fysisk kontakt med eventuel forurenet jord vil kunne afhjælpes ved tildækning med dokumenteret ren jord på ubefæstede arealer. Forurenet jord vurderes ikke at blive et parameter af væsentlig betydning i forbindelse med byggeog anlægsarbejder ved opførelse eller drift af hospitalet Spildevand og overfladevand Såvel kloaksystemet som Herning Renseanlæg vurderes at have tilstrækkelig kapacitet til at håndtere og rense spildevandet fra DNV-Gødstrup. Det vurderes på denne baggrund, at den øgede mængde spildevand fra DNV-Gødstrup kan håndteres af den nuværende kapacitet, og at der derfor ikke skal igangsættes anlægsinvesteringer. Det forventes at den øgende stofbelastning (N, P og organisk stof) fra DNV- Gødstrup til Herning Renseanlæg, og videre til vandmiljøet, bliver meget lille. Den forventede stofbelastning fra DNV-Gødstrup modregnes af, at det eksisterende spildevandsforbrug fra Herning og Holstebro Sygehus ophører, og kan skønnes til en forøgelse på 0,2 %. Det er muligt lokalt at nedbringe hospitalsspildevandets påvirkning på vandmiljøet ved f.eks. at separere de kritiske og ikke-kritiske spildevandsstrømme (hhv. indeholdende lægemidler og ikke-indeholdende lægemidler), og herefter opsamle/rense de kritiske spildevandsstrømme. Det forventes, at der bliver tænkt lokal rensning ind på DNV-Gødstrup ud fra en teknisk, økonomisk og miljømæssig betragtning. Den øgede forekomst af miljøfremmede stoffer, medicinrester mv. fra DNV-Gødstrup til Herning Renseanlæg kan sandsynligvis nedbringes ved oprettelse af den forventede lokale rensning. Den forventede lokale rensning kan eventuelt også medføre, at belastningen fra DNV-Gødstrup bliver mindre, selvom hospitalet bliver større. Forventet lokal rensning af de kritiske spildevandsstrømme fra DNV-Gødstrup fastlægges under projekteringen med inddragelse af Herning Kommune. Separatkloakeringen ved DNV-Gødstrup har en gavnlig effekt på både økonomi og miljø, idet der på det nuværende Regionshospital i Herning er tale om et fælleskloakeret område, hvor overfladevand sendes til rensning på renseanlæg og under kraftig nedbør afledes med spildevand til recipient. Overfladevand Overfladevand fra hospitalsområdet skal håndteres som foreskrevet i spildevandsplanen og lokalplanen. Der vil i høj grad blive etableret LAR-løsninger i det nye hospitalområde, herunder nedsivning i faskiner, direkte infiltration fra terræn eller i nedsivningsbassi- VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

23 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 21 ner, grønne tage mv. LAR står for Lokal Afledning af Regnvand. Hovedparten af hospitalets tage udformes som grønne tage, der kan optage regnvand. Med de kraftige og langvarige nedbørsmængder, som der opleves nu og i fremtiden, vurderes det ikke muligt at håndtere alt overfladevand ved nedsivning og/eller fordampning lokalt i området. Ligeledes vil virkningsgraden af LARløsninger være meget nedsatte i vinterhalvåret under tøbrud, når der er frost i jorden. For at sikre DNV-Gødstrup mod oversvømmelser, vurderes det derfor nødvendigt at etablere en effektiv overfladeafvanding, således at overfladevand ved kraftig nedbør kan afledes effektivt fra området, enten ved traditionel overfladevandskloakering eller ved afledning af en del af vandet på terræn i åbne grøfter eller kanaler. Overfladevand, der ikke håndteres ved nedsivning eller fordampning skal afledes mod nord til Herningsholm Å. Inden udløb til åen skal overfladevandet forsinkes i et åbent, vådt regnvandsbassin. Bassinet kan sektionsopdeles med henblik på at forbedre rensningen af overfladevandet. Til bassinet kan der endvidere tilknyttes et oversvømmelsesareal, hvor en del overfladevand kan nedsives inden afløb til åen træder i kraft. Således er det kun større nedbørshændelser, som vil give anledning til en udledning til Herningsholm Å. Det skal bemærkes, at et nedsivningsareal i forbindelse med regnvandsbassinet er pladskrævende, og det kan blive svært at finde plads til arealet inden for projektområdet. Alternativt skal regnvandsbassinet placeres uden for projektområdet. Nedenstående figur illustrerer principperne i håndtering af overfladevandet. Figur Principdiagram for håndtering af overfladevand på DNV-Gødstrup. COWI, Det er i nedenstående tabel anslået, hvordan den årlige nedbør kan håndteres (forudsat en årsmiddelnedbør for Midtjylland på 900 mm). I opgørelsen er der ikke medregnet nedsivning ved regnvandsbassinet. VVM for DNV-Gødstrup.

24 22 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé Areal [m 2 ] LAR-metode LAR-effekt % af ÅMN Overfladevand [m 3 /år] * Grønne tage Fordampning, nedsivning 90 % "Ikke-grønne" tage Nedsivning 50 % P-arealer Infiltration i terræn Veje Infiltration i terræn Stier, terasser mv Infiltration i terræn 50 % % % Areal og LAR - i alt % Regnvandsbassin 38 % Overfladevand i alt * Produkt af areal, årsmiddelnedbør og LAR-effekt. Tabel Skøn af befæstede arealer, effekt af LAR-løsninger og estimerede af mængder af overfladevand, der afledes ved LAR. CuraVita og COWI, dec De befæstede arealer ved DNV-Gødstrup er omtrentligt opgjort til m 2. Det skønnes at ca m 3 regnvand herfra årligt kan fordampe, nedsive eller infiltreres i terræn, svarende til 62 % af de skønnede regnvandsmængder. Regnvandsbassiner vil således kulle håndtere de resterende 38 %, svarende til ca m 3 /år. Det skal præciseres, at det ikke er fastlagt i hvilket omfang der vil blive brugt LAR ved DNV-Gødstrup. På baggrund af Herning Kommunes spildevandsplan kan det nødvendige forsinkelsesvolumen i regnbassinet opgøres til m 3 og det våde volumen til m 3. Det nye våde regnvandsbassin vurderes i høj grad at reducere belastningen af recipienterne med fosfor, tungmetaller, pesticider og oliestoffer. Der er gennemført estimater af stofmængder, der viser, at LAR-effekter vil reducere belastningen af nær og fjernrecipient Vandmiljø Projektområdet ligger indenfor oplandet til Gødstrup Sø, Herningsholm Å som løber til Storå og herfra ud i Nr. Nissum Fjord. Der ligger ingen beskyttede eller målsatte vandløb og søer inden for projektområdet. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

25 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 23 Figur Beliggenheden af vandløb og søer omkring projektområde (AIS) samt målsætninger ifølge vandplanen (Naturstyrelsen, 2011). For at forhindre okkerproblemer og en påvirkning af vandmiljøet af jernoxider og andre stoffer fra grundvandet, vil der skulle ske en iltning og rensning heraf inden udledning til vandmiljøet. Det vurderes, at projektet ikke udgør en negativ effekt på Gødstrup Sø, Hundkjær Bæk og Skibbild Sønderbæk. Vand der efter nedbør eller tøbrud løber af vejarealer indeholder en række næringstoffer og miljøfremmede stoffer, der kan påvirke den økologiske tilstand i VVM for DNV-Gødstrup.

26 24 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé recipienten. Derfor infiltreres overfladevandet fra vejarealer, parkeringspladser o.lign. hvor muligt, eller ledes til et system af regnvandsbassin med sand og oliefang, dykket udløb og lukkeanordning inden det føres igennem tilløb til Herningsholm Å nord for byggemodningsområdet. Herved vil indholdet at suspenderet stof, oliestoffer, tungmetaller mv. i vandet der udledes igennem tilløbet begrænses så vidt muligt. Vandet, der udledes til Herningsholm Å, vil dog stadig indeholde en mindre mængde næringstoffer og miljøfremmede stoffer jf. afsnit om spildevand og overfladevand, selv om det LAR-baserede afvandingssystem udformes så det tilbageholder stofferne så effektivt som muligt. Den mængde af næringsstoffer der udledes fra vejvand såvel som spildevand fra området til vandmiljøet opvejes af, at ca. 36 ha landbrugsjord tages ud af drift. I forhold til landbrugsdrift reduceres tilførslen til vandmiljøet med skønsmæssigt minimum 20 % for nitrat og minimum 81 % for fosfor. Det vurderes, at der ikke er tale om mængder der i sig selv vil forværre den økologiske tilstand i vandløbet, da vandføringen og derved opblandingen er høj. Under den lange transportvej til Storå og slutrecipienten Nissum Fjord, vil en stor del af stofferne bindes til jordkolloider, optages af planter eller på anden måde omsættes. Tungmetaller vil primært bindes til jordpartikler eller optages af planterne. Tjærestoffer binder sig ligeledes til jordpartikler men kan også blive nedbrudt. Oliestoffer vil primært blive nedbrudt eller omsat. De LAR-effekter, og regnvandsbassiner, der etableres i forbindelse med hospitalsprojektet vil reducere påvirkningen. Med de LAR-tiltag som beskrevet i kapitel om spildevand og overfladevand, bliver reduktionen for nitrat og fosfor på henholdsvis 35 % og 87 % i forhold til landbrugsdrift. Ved gennemførsel af de beskrevne afværge- og kompenserende foranstaltninger ved håndteringen af spildevand, regnvand og grundvand vil Natura 2000 området Nissum Fjord ikke blive påvirket væsentligt af stoffer, der føres med vandet. På den baggrund vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områder (habitat- eller fuglebeskyttelsesområder). Det vurderes derfor ikke at være nødvendigt at udføre en egentlig Natura 2000 konsekvensvurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsen Grundvand Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser, dvs. ikke i område med særlige drikkevandsinteresser. Ud fra eksisterende viden er der ikke nogen vandindvinding til almen vandforsyning, hvis indvindingsopland overlapper med byggefeltet. Gødstrup Vandværks nuværende indvindingsopland strækker sig i retning vestnordvest fra vandværket. Gødstrup Vandværks boring er beskyttet af en hygiejnezone på 300 m, der går tæt på projektområdet. Da der ikke vil ske nedsivning VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

27 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 25 af husspildevand fra hospitalet, vil der ikke være konflikt med denne hygiejnezone. Der er ikke andre indvindinger til almen vandforsyning i nærheden af projektområdet. Der er ingen private vandforsyningsboringer inden for projektområdet. Hospitalets vandforbrug er skønnet til mellem m 3 /år. Med en mulig udvidelse på 50 % kan det give et forventet forbrug på m 3 /år for hospitalet. I henhold til Herning Kommunes Vandforsyningsplan forsynes DNV- Gødstrup af Herning Vand, mens de nye boligområder forsynes af både Herning Vand og Snejbjerg Vandværk. Herning Kommune har oplyst, at Herning Vand har rigelige ressourcer. Pejlinger af vandstanden i de geotekniske boringer viser et øvre grundvandsspejl mellem 0,6 og 3,3 meter under terræn. En gennemgang af vandspejlskoterne fra de geotekniske boringer viser en strømning i det øvre magasin, som er nordlig i den vestlige del af projektområdet og at strømningen drejer i nordøstlig retning og følger landskabets konturer i den østlige del. I forhold til størrelsen af de primære grundvandsmagasiner vurderes en grundvandssænkning at blive af begrænset omfang og derfor ikke at ville påvirke nogen eksisterende indvinding til drikkevandsforsyning. Det vurderes at grundvandssænkningen ikke skal fortages så dybt som overfladekoten for Gødstrup Sø og Herningsholm Å, og at den derfor ikke vil få nogen indvirkning på vandspejlet i disse. Okker Projektområdet ved Gødstrup er udpeget som okkerpotentielt område, klassse I, dvs. hvor over 50% af lokaliteterne indeholder potentielt stærkt forsurede prøver. Det vurderes, at grundvandssænkning i forbindelse med byggeog driftsfase samt kældrenes barriereeffekt vil kunne medføre mobilisering af svovl og jern fra pyrit i jordlagene og dermed risiko for okkerdannelse. Mht. kvaliteten af det nydannede grundvand indenfor byggefeltet vil den højest sandsynligt blive bedre, idet der ikke forventes gødet i det omfang, der bliver ved hidtidige landbrugsdrift. Herning Kommune har en målsætning om at minimere brugen af pesticider, og Region Midtjylland har ligeledes en politik om at undgå anvendelse af pesticider og plantebeskyttelsesmidler ved pleje af grønne arealer. Dette vil medvirke til en forbedring af kvaliteten af det nedsivende vand. Det kan ikke udelukkes, at driften af grundvandskøleanlægget, alt efter hvor det placeres, kan få indflydelse på indvindingen af drikkevand ved Gødstrup Vandværk. Det kan heller ikke udelukkes, at det kan få en vis indvirkning på Gødstrup Sø og Herningsholm Å. VVM for DNV-Gødstrup.

28 26 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 2.15 Råstoffer og affald Etablering af DNV-Gødstrup medfører, at sygehusaffald der i dag fremkommer på hospitalsfunktioner i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm i fremtiden samles på DNV-Gødstrup. Der foretages ikke ændringer i principperne for håndtering og bortskaffelse af affaldet, som sker i overensstemmelse med de gældende regler. Sygehusapoteket forventes at fremstille lægemiddel og vil derfor være godkendelsespligtig i henhold til listepunkt D104, hvor Miljøstyrelsen Århus er myndighed, eller D202, hvor Herning Kommune er myndighed. Miljøgodkendelsen vil indeholde nærmere retningslinjer for håndtering og bortskaffelse af affald fra apoteket. Håndtering af ikke-farligt affald kan i visse tilfælde være godkendelsespligtig i henhold til listepunkt K212. Godkendelsespligten afhænger af, hvordan affaldshåndteringen organiseres på hospitalet. Når affaldstyper håndteres efter gældende procedurer og som ved Herning og Holstebro Sygehuse, vurderes det, at det ikke vil forårsage væsentlige problemstillinger. Råstoffer Til byggeriet af DNV-Gødstrup forventes et omtrentligt råstof- og materialeforbrug som angivet i tabel Materialer Afrundede mængder (ton) Beton Stål Tegl/keramik Glas Aluminium 800 Træ 700 Tagpap 800 Linoleum 500 Kobber 1300 PVC 600 Maling 100 Tabel Groft estimat af nødvendige materialemængder til DNV-Gødstrups bebyggelse. COWI, overslag, Der skal anlægges ca m 2 p-pladser og ca meter interne veje, der skal dimensioneres til de forventede trafikmængder, herunder vareleveringer med lastbiler. Der skal til disse veje og parkeringspladser anvendes omtrentligt m 3 stabilt grus og m 3 bundsikringsgrus. Dertil kommer sand og grus til stier og flisebelagte arealer, terrasser mv. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

29 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 27 I forbindelse med byggeog anlægsarbejderne for hospitalet vil der blive opgravet jord til fundamenter, kældre, regnvandsbassiner, vejkasser og parkeringspladser i projektområdet, hvilket vil medføre overskudsjord. Med hensyn til jordens beskaffenhed og mængder forventes det ikke at medføre væsentlige problemerstillinger. Overskudsjorden forventes ud fra jordbundsforholdene at være muld, sand, ler og eventuelt tørvemateriale/blødbundsmateriale. For at minimere bortkørsler med opgravet materialer i anlægsfasen, bør al opgravet materiale sorteres og opbevares på lager indenfor projektområdet eller i umiddelbar nærhed af projektområdet eller steder, hvor jorden senere kan genanvendes. Opgravet sand kan normalt anvendes til bundfyld i vejkasser og parkeringsarealer. Overskudsjord kan anvendes til eksempelvis landskabsbearbejdning af de grønne arealer, (støj)volde og terrænregulering i forbindelse med omgivende vejprojekter. Dette vil minimere CO 2 bidraget fra kørslerne. Region Midtjylland vil genanvende så meget opgravet materiale som muligt inden for eller i umiddelbar nærhed af projektområdet med henblik på at minimere bortkørsler og deponering Risikovirksomhed Der er gennemført en vurdering af, hvorvidt DNV-Gødstrup vil kunne blive risikovirksomhed efter risikobekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer). Risikobekendtgørelsen indeholder regler vedrørende begrænsning af følgerne af større uheld på virksomheder omfattet af bekendtgørelsen. Risikobekendtgørelsen indeholder tærskelmængder for oplag af stoffer og produkter, der fastlægger, om en virksomhed er kategoriseret som risikovirksomhed. Det vurderes, at der på DNV-Gødstrup ikke vil forefindes oplag af stoffer i et omfang der medfører klassifikation som risikovirksomhed. Mængder af fyringsolie/diesel, ilt og giftige stoffer ligger alle langt under tærskelværdierne i risikobekendtgørelsen. Sygehusapoteket forventes at fremstille lægemiddel og vil derfor være godkendelsespligtig i henhold til listepunkt D104, hvor Miljøstyrelsen Århus er myndighed, eller D202, hvor Herning Kommune er myndighed. Miljøgodkendelsen vil indeholde nærmere retningslinjer for håndtering og bortskaffelse af affald fra apoteket Flora og fauna Området domineres af landbrugsarealer, men rummer en del mindre biotoper i form af krat, have og levende hegn, som kan udgøre refugier for planter og dyr i det meget åbne landskab. Der er som led i VVM-redegørelsen foretaget besigti- VVM for DNV-Gødstrup.

30 28 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé gelser og gennemgang af naturindholdet i og omkring projektområdet, herunder med henblik på at konstatere eventuelle beskyttede arter efter Habitatbekendtgørelsens bilag IV, jf. "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Lokaliteterne i og omkring projektområdet har kun mindre naturmæssige værdier. De største naturværdier befinder sig udenfor projektområdet omkring Gødstrup Sø, og vest for projektområdet, hvor et nyt 3-beskyttet mose/eng er fundet. Da projektområdet ikke indeholder nogen naturinteresser, men er domineret af intensivt udnyttede landbrugsarealer, er der ingen egentlige konflikter mellem naturmæssige interesser og projektet. Der er ikke konstateret egnede levesteder for beskyttede dyre- og plantearter inden for projektområdet, og hospitalet vurderes således ikke at have en væsentlig påvirkning af arter omfattet af Habitatbekendtgørelsens bilag IV. Det vurderes at flagermus kan have gavn af hospitalsprojektet, som med nye beplantning og parkagtige arealer, vil byde på forbedret fødesøgningsområde. Projektområdet berører ikke Natura 2000-områder. Det nærmeste habitatområde, H249: Ovstrup Hede med Røjen Bæk, befinder sig over otte kilometer fra projektområdet mod nord, derefter er der over seksten kilometer til de andre habitatområder. Der er lavet en foreløbig vurdering af den forventede, afledte påvirkning af Natura 2000 området Nissum Fjord som følge af spildevands- og regnvandshåndteringen på DNV Gødstrup. Som beskrevet i afsnit om spildevand og overfladevand, samt om vandmiljø vil der ske en øget udledning fra DNV-Gødstrup til renseanlæg og til Nissum Fjord, som befinder sig nedstrøms Herningsholm Å. Nissum Fjord er Natura 2000 område H58 - Nissum Fjord. På grund af afstanden på over 20 km og den høje vandføring og dermed opblanding i de konkrete vandløb og vandområder, vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning som følge af tilførsel af regnvand og spildevand fra DNV-Gødstrup. Samlet vurderes det dermed, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områder (habitat- eller fuglebeskyttelsesområder). Det vurderes derfor ikke at være nødvendigt at udføre en egentlig Natura 2000 konsekvensvurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsen. Når helikopteren starter og lander i den østlige indflyvningskorridor kan der ske en påvirkning af fuglelivet ved Gødstrup Sø. Helikoptertrafik i den østlige indflyvningskorridor til hospitalet må forventes at medføre kortvarige adfærdsændringer hos især ynglende vandfugle, men også andre forekommende fuglearter i området. Det kan medføre at uro hos fuglene i form af dykning, bortsvømning eller bortflyvning, eller at fuglene mere varigt flytter sig mod nordøst. På bag- VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

31 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé 29 grund af afstanden og de få antal flyvninger forventes de varige påvirkninger af fuglelivet at være begrænsede Mennesker og samfund I henhold til Region Midtjylland lokaliseringsundersøgelser i forbindelse med placeringen af et nyt akutsygehus i regionen, er placeringen ved Gødstrup udpeget som den lokalitet, der på bedste vis servicerer det største opland i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for befolkningsunderlag. 20 % af husstandene i hospitalets opland ligger inden for 15 minutter i bil fra hospitalet, 54 % ligger inden for 30 minutter, 75 % inden for 45 minutter og 90 % inden for 60 minutter. Alle husstande ligger inden for 90 minutters køretid fra hospitalet ved Gødstrup. Med en motorvej til Holstebro og en omfartsvej vest om Herning vil man fra Holstebro C, Ikast og Brande kunne nå DNV-Gødstrup med akutkørsel på under 20 minutter. Fra Ringkøbing og Struer vil hospitalet kunne nås inden for minutter og fra Thyholm og Lemvig inden for 50 minutter. Fra Harboøre og Thyborøn vil der være henholdsvis lidt under og lidt over 60 minutters transporttid. Akutkørslen med ambulancer suppleres af hospitalets akutlægehelikopter, der forkorter rejsetiden til oplandets yderområder betydeligt. Opførelsen af DNV-Gødstrup vil betyde direkte beskæftigelse for et meget stort antal faglærte og ikke-faglærte bygningsarbejdere, ingeniører, arkitekter, landinspektører mv. og afledte effekter hos virksomheder, som servicerer byggebranchen, levere byggematerialer mv. og hos virksomheder, der leverer hospitalsudstyr. Opførelsen af DNV-Gødstrup vil foregå i det samme tidsrum som en lang række andre sygehusbyggerier i Jylland og det øvrige Danmark. Byggeaktiviteten må forventes at betyde, at der vil være meget stor efterspørgsel efter arbejdskraft til hospitalsbyggerier i hele landet. Regionalt set vil opførelse af det nye hospital ved Gødstrup omfordele arbejdspladser imellem Holstebro, Ringkøbing og Herning by i takt med at funktionerne på de tre eksisterende sygehuse omorganiseres. På grund af arbejdspladsens ændrede beliggenhed i oplandet, kan det medføre at dele af den nuværende arbejdskraft vælger ikke at fortsætte på DNV- Gødstrup. Det medfører behov for ny rekruttering for driften af hospitalet. Det vurderes, at placeringen af det nye hospital mere centralt i Midtjylland nær gode trafikforbindelser og nærmere en række store uddannelsessteder, kan vise sig at gøre det nemmere at rekruttere arbejdskraften i forhold til en decentral struktur. Det gælder særligt for den del af arbejdskraften, som uddannes på få, centralt beliggende uddannelsesinstitutioner som f.eks. læger, men også for medarbejdergrupper, som typisk pendler fra andre dele af regionen. VVM for DNV-Gødstrup.

32 30 Sammenfatning - ikke-teknisk resumé På længere sigt kan der på flere områder opstå udfordringer med at rekruttere arbejdskraft. Det skyldes dels, at den naturlige afgang blandt sundhedspersonale forventes at stige de kommende år, fordi personalets gennemsnitsalder er stigende, og dels at den demografiske udvikling med et stort fald i ungdomsårgangene vil gøre det vanskeligere at rekruttere unge til sundhedsuddannelserne. I lokalområdet vil realiseringen af hospitalet forudsætte, at eksisterende landbrugsjord i området inddrages, hvilket vil påvirke de enkelte landbrug og beboelser. For omkringliggende landbrugsejendomme med dyrehold vil udvidelsesmulighederne blive reduceret på grund af hensynet til lugtgener for hospitalet. Opførelsen af DNV-Gødstrup vil ikke have indvirkning på friluftslivet eller turismen, da projektområdet ikke rummer nogen faciliteter, stier eller friluftsmæssige værdier i øvrigt, udover de stier og rekreative opholdsmuligheder, der indgår i forbindelse med hospitalet. Hospitalet vil ikke indvirke negativt på mulighederne for at udvikle friluftslivet omkring Gødstrup Sø Alternativer Placeringen af det nye hospital er fastlagt af staten i samarbejde med Region Midtjylland. Derfor er der i VVM-undersøgelsen ikke arbejdet med alternative placeringsmuligheder. Ligeledes er det resultatet af arkitektkonkurrencen, der ligger til grund for vurderingen af projektets fysiske udformning, dimensionering og visuelle påvirkning af omgivelserne alternativet 0-alternativet svarer til situationen i området, hvis projektet for DNV-Gødstrup ikke gennemføres. I den situation vil områdets anvendelse som hidtil til landbrugsjord kunne fortsætte. For projektområdet og de nærmeste omgivelser vil det indebære, at der ikke sker store forandringer i forhold til påvirkninger af visuel, landskabelig, trafikal og støjmæssig karakter, ligesom natur, grundvand og vandmiljø vil påvirkes som ved den nuværende anvendelse. 0-alternativet vil også indebære, at de eksisterende hospitalsfunktioner i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm bibeholdes i deres nuværende udformning i hvert fald på kort sigt. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

33 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ 31 3 Teknisk beskrivelse af projektet og 0- alternativ 3.1 Projektet Projektet omfatter opførelse af et nyt hospital vest for Gødstrup. Projektområdet afgrænses af jernbanen mellem Herning og Struer mod nord, Gødstrupvej mod øst og den planlagte forlængelse af Vesterholmvej mod syd. Den nordsydgående del af Næstholtvej danner områdets vestlige afgrænsning. Se kapitel 4 for yderligere beskrivelse af projektområdet og dets omgivelser. Som grundlag for planlægningen af DNV-Gødstrup er der foretaget beregninger af det fremtidige behov for behandlingskapacitet og de heraf følgende dimensioner for det nye hospital. På baggrund heraf skitserer projektets helhedsplan en bebyggelse på m 2, hvoraf der foreløbigt realiseres ca m 2. Lokalplanen for området muliggør ca m 2. I fuld drift vil hospitalet være arbejdsplads for over ansatte. Der forventes årligt over ambulante behandlinger, over indlæggelser og over besøgende. Hertil er bl.a. knyttet sygetransporter, udrykningskørsler og helikopterflyvninger, samt varekørsler til hospitalets mangeartede funktioner. Region Midtjylland har i september 2011 på baggrund af udbud og projektkonkurrence valgt at realisere projektet fra CuraVita. Disponering Bebyggelsen placeres i et centralt, hovedsageligt øst-vest gående bånd med adgangsveje og parkeringsarealer nord og syd for bebyggelsen. I den sydøstlige del af området ligger en gravhøj. Området omkring gravhøjen friholdes for bebyggelse og anlæg. Regnvandsbassiner indpasses i de grønne arealer. VVM for DNV-Gødstrup.

34 32 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ Figur 3.1- Helhedsplan for DNV-Gødstrup og disponeringen af arealet. CuraVita, jan Hospitalets grundform er opbygget omkring en gennemgående base med fingre, som danner en række opholdsarealer i bebyggelsen. Syd for selve hospitalsbygningen ved adgangsvejen fra Vesterholmvej opføres en forsyningsby, hvor der samles en række tekniske funktioner som køkken, apotek, affaldshåndtering, varelevering, nødgenerator mv. Byggeriets udformning Den gennemgående base i bebyggelsen fremstår i 2-3 etager med facader i mørk tegl. Facaderne udformes med høj grad af variationer ved brug af reliefvirkninger, træpartier, stedvise begrønninger og fortandinger/fremspring. For at forstærke bygningens kontakt til landskabet udføres basen med grønne tage, der endvidere kan anvendes som opholdsarealer. Sengeafdelingerne ovenpå basen fordeles på 4 T-formede voluminer i varierende højde 6-10 etager til afsnit for henholdsvis akut, thorax, kirurgi og kræft. Disse bygninger har en højde på op til knapt 50 m. Der udføres et kælderniveau under dele af bebyggelsen. Kælderniveauet er ikke fuldt udnyttet, bl.a. fordi teknikrum placeres på etage 3, og da parkeringspladser etableres på terræn. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

35 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ 33 Forsyningsbyen til tekniske anlæg, køkken og apotek mv. etableres ved adgangsvejen fra forlængelsen af Vesterholmvej, og udføres i 1 etage, der fremtræder under terrænniveau. Det vil sige at tagfladen, der beklædes med græs og rummer helikopterlandingspladsen, ligger i niveau med indgangen til akutmodtagelsen. Der vil ikke være skorstene/ventilationer på mere end ca. 0,5 m over taghøjde. Figur Visualisering set i fugleperspektiv fra nordvest med Herning By i baggrunden. CuraVita, aug Figur Visualisering af bebyggelsens ankomstside fra nordvest. CuraVita, aug Eksisterende bygninger i området er enten nedrevet eller nedrives. Dog har Region Midtjylland bevaret dele af ladebygning på Næstholtvej 11, der agtes anvendt som "Innovationsstald", med henblik på at etablere forsøgsopbygning af hospitalsrum og -afsnit inden implementering. Derudover vil Region Midtjylland vurdere, om ejendommens stuehus kan bevares og anvendes til nye formål. Ubebyggede arealer Beplantning og begrønning indgår på en række niveauer i projektet. VVM for DNV-Gødstrup.

36 34 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ Beplantninger etableres omkring hospitalets adgangsveje og parkeringsarealer. De to ankomstrum foran bygningens nordside (hovedindgang) og sydside (personaleindgang) begrønnes ved fortætning og udvidelse af eksisterende læhegn og skovbevoksninger på arealet. I de grønne arealer etableres helende haver, der dels stimulerer sanserne med eksempelvis blomster, vand og dyreliv, og dels kan anvendes til genoptræning. I gårdrummene etableres en række rumskabende elementer som eksempelvis træer, buskads, hæk, espalier og bede. Figur Principdiagrammer for begrønning på og omkring bebyggelsen. CuraVita, aug Figur Visualisering - close-up af figur 3.2. CuraVita, aug Biltrafik, adgangs- og parkeringsforhold Vejadgangen til hospitalet vil ske fra Gødstrupvej og forlængelsen af Vesterholmvej. Der etableres ikke som forudsat i plangrundlaget adgang til den planlagte Vestre Omfartsvej. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

37 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ 35 Fra Gødstrupvej bliver der vejadgang til hospitalets hovedindgang på bygningens nordside, og særskilt vejadgang til psykiatrien. Tilslutningen til Gødstrupvej sker i et 3-benet vigepligtsreguleret kryds i en afstand af 70 m fra baneoverskæringen. For at sikre den venstresvingende trafik indtil hospitalet udvides Gødstrupvej med en venstresvingsbane. Midtersporet anvendes som venstresvingsbane for både trafik til psykiatrien og for trafik til p-pladserne ved hovedindgangen. Fra forlængelsen af Vesterholmvej etableres adgang via rundkørsel i projektområdets sydvestlige hjørne. Fra rundkørslen bliver der et ben til personaleparkering, varemodtagelse og affaldshåndtering. Som et 2. ben i rundkørslen anlægges adgangsvej til selvhenvendelser til akutmodtagelsen. Der er yderligere mulighed for at videreføre vejen som busvej til hospitalets nordside. Vejen får som sidevej en ny tilkørselsvej til ejendommene vest for hospitalet. Figur Principiel skitse af vejadgange og parkeringspladser til DNV-Gødstrup. CuraVita, Jan VVM for DNV-Gødstrup.

38 36 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ Der etableres særskilte ambulanceveje fra forlængelsen af Vesterholmvej til akutmodtagelsen på hospitalets sydside. Projektet indeholder parkeringskapacitet i overensstemmelse med parkeringsnormen i lokalplanen, det vil sige minimum ca p-pladser. Parkeringspladser anlægges langt overvejende som fladeparkering. Via den nordlige adgangsvej er der via intern fordelingsvej til bl.a. hovedindgangen adgang til ca p-pladser. Ved psykiatriafsnittet indeholder projektet areal til ca. 200 p-pladser. Via rundkørslen fra forlængelsen af Vesterholmvej er der adgang til ca. 500 p-pladser til personale. Specialfunktioner som kapel, blodbank, akut selvhenvendelse mv. betjenes med dedikerede p-pladser, der anlægges i umiddelbar nærhed af funktionerne. Fodgænger- og cykeltrafik Fodgængertrafik vil primært forekomme fra rejsende med jernbane og busser. Fra stationen mod nord er der direkte sti til hospitalets hovedindgang på bygningens nordside. Områdets nærmeste busforbindelser er bybusruterne til Snejbjerg og Tjørring, samt den regionale busrute ad Skibbildvej og Gødstrupvej ca. 500 m fra projektområdet. I forbindelse med den etapevise udbygning af hospitalsområdet forventes busruterne omlagt, så der kan ske optimal betjening til områdets hovedadgange. Der er i projektet reserveret buslommer langs den interne adgangsvej foran hovedindgangen. Gående færdsel vil derudover forekomme fra parkeringspladser via interne stisystemer til indgangene. I projektet etableres ca. 390 cykelparkeringspladser. Der etableres cykelstiforbindelse til Herning By via Bassumgårdvej og de planlagte cykelstier langs forlængelsen af Vesterholmvej. For at sikre krydsende stitrafikanter på Gødstrupvej etableres et helleanlæg der gør det muligt for stitrafikanter at krydse Gødstrupvej af 2 omgange. Fra Gødstrupvej vil der blive etableret stiforbindelse internt på hospitalsgrunden i eget tracé for at sikre at stitrafikanter ikke skal krydse trafikerede veje. I forbindelse med udbygning af bydelen Helstrup syd for projektområdet, forventes det, at der vil blive anlagt stisystem for cyklister og fodgængere som forbinder hospitalet med områderne mod syd til bl.a. Snejbjerg. Anlæg inden for beskyttelseslinjen for gravhøjen i projektområdets sydøstlige del vil kræve dispensation fra Herning Kommune. Mod nord er der mulighed for at føre en stiforbindelse under jernbanen med videre forbindelse til Vildbjergvej. Se principielle placeringer af togstation, buslommer og stier på figur 3.7 nedenfor. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

39 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ 37 Figur Forventet lokalisering af kollektiv trafik og stier ved DNV-Gødstrup. Cura- Vita, Jan Helikopter Ved akutmodtagelsen på bygningens sydside etableres helikopterlandingsplads - se figur 3.8. Platformen placeres på tag over servicebyen, der ligger under terræn og beklædes med grønt tag, således at pladsen fremtræder som på terræn. Fra helikopteren transporteres patienten direkte til akutmodtagelsen, der ligger i en afstand af m i niveau med helikopterpladsen i forventet kote 51,50 m. Hovedparten af flyvningerne til DNV-Gødstrup foretages af akutlægehelikopter, p.t. type EC 135, der er en letvægtstype på knapt 3 tons og med en længde på 12,1 m. I mere sjældne tilfælde, f.eks. ved større flytninger, katastrofer eller evt. mangel på helikopterkapacitet, indsættes Forsvarets Agusta Westland type EH-101, VVM for DNV-Gødstrup.

40 38 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ der har en en vægt på 15,6 tons (MTOM: Største tilladte startmasse) og en totallængde på 22,8 m (D-mål). Figur Fotos af helikoptertyperne EC 135 (t.v.) og EH 101 (t.h.) Helikopterflyvepladsen består af et landingsareal, der benævnes FATO (final approach and take-off area), en sikkerhedszone, samt redningsveje. Sætningsområdets skal i henhold til gældende regler være en kvadrat, en ottekant eller en cirkel. Størrelsen skal indskrive en cirkel på minimum 1,0 x helikopterens D-mål, svarende til 22,8 m for helikoptertypen EH-101. Herudover skal der rundt om hele sætningsområdet etableres en sikkerhedszone med en ydersidelængde på 2,0 x D, svarende til 45,6 m. Figur Ankomstforhold ved akutmodtagelsen og helikopterlandingsplads. CuraVita, jan VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

41 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ 39 Omfanget af flyvninger er vurderet af Region Midtjylland, som henviser til flyvninger fra Skejby, Århus Sygehus. Der forventes i gennemsnit 1 flyvning ind og 1 flyvning ud dagligt, svarende til årligt 720 flyvninger, heraf 680 med type EC 135 og 40 flyvninger med type EH-101. Trafikstyrelsen stiller krav om minimum 2 indog udflyvningskorridorer, som skal ligge retningsforskudt minimum 150 grader. Ind- og udflyvning forudsættes at foregå i en 30 graders sektor omkring to flyveveje: øst (117 grader) og vest (297 grader). Valget af indog udflyvningskorridorer er sket under hensyntagen til hospitalets bygninger nord for landingspladsen, til fremtidige byvækstarealer syd for Vesterholmvej samt til vindretningerne. Flyvningerne regnes jævnt fordelt inden for den enkelte sektor. For at sikre helikopternes indog udflyvning skal der være hindringsfrit i korridorerne på en sådan måde, at der ikke er hindringer over et plan med en hældning på 8 % ud til en afstand af 245 m, herfra 12,5 % til bredden er 7 x D (dag) eller 10 x D (nat), hvorefter siderne vil være parallelle, og herfra 15 %, indtil højden er 150 m over FATO. Ind- og udflyvningskorridorerne og udbredelsen af de hindringsfri korridorer fremgår af figur 3.10 nedenfor. Figur Ind- og udflyvningskorridorer for helikopter ved DNV-Gødstrup. CuraVita, dec VVM for DNV-Gødstrup.

42 40 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ Kravet til de hindringsfri korridorer gør det påkrævet at nedgrave ambulancevejen i terrænet øst for landingspladsen på en sådan måde, at den kan komme på terræn igen ved akutmodtagelsen. De tidligere gårdbygninger Næstholtvej 11 vest for landingspladsen ligger ikke i konflikt med det hindringsfri plan. De områder, hvor høje genstande skal være mindre end 25 meter over terræn ved helikopterflyvepladsen, vil blive pålagt servitutter som sikrer mod luftfartshindringer. Såfremt der af hensyn til fleksibel brug af helikopterflyvepladsen ønskes etableret et parkeringsområde, så to helikoptere samtidig kan befinde sig på flyvepladsen, skal parkeringsområdet være placeret i en sådan afstand fra sætningsområdet, at den parkerede helikopter ikke gennembryder de hindringsbegrænsende flader. Før helikopterflyvepladsen anlægges, skal Trafikstyrelsen godkende ansøgning om pladsens indretning og meddele etableringstilladelse. Pladsens indretning skal ske efter Trafikstyrelsens anvisninger med baggrund i bekendtgørelse 3-8 "Bestemmelser om indretning og drift af helikopterflyvepladser". Yderligere beskrivelse af forudsætninger om helikopterflyvningerne fremgår af kapitel 10 om helikopterstøj. Forsyninger og tekniske anlæg Bebyggelsens tekniske forsyninger fremgår af udbudsmaterialet, lokalplanen for hospitalet og kommunens forsyningsplaner. Elforsyning sker fra forsyningsselskabet gennem 2 uafhængige forsyningspunkter, som begge kan forsyne området 100 %. Størrelsen af effektbehovet forventes at medføre, at tilslutningen skal ske på 10 kv niveau til hospitalets grund. Vandforsyningen skal separeres i brandvand, brugsvand og behandlet vand. Vandforsyning til brugsvand, brandvand og sprinkleranlæg sker fra minimum 2 uafhængige transmissionsledninger forbundet redundant. Herning Vand står for vandforsyningen til hospitalets drift, mens Gødstrup Vandværk leverer vand til byggepladsen. Varmeforsyning til bygningsopvarmning, ventilationsvarmeflader og varmt brugsvand skal etableres som ringledning. Hospitalet tilsluttes EnergiMidt transmissionsnet på Holstebrovej. Ud fra den betragtning, at hospitalet tilsluttes på transmissionssiden af fjernvarmenettet og ikke på distributionssiden, anses én fjernvarmeforsyning at være tilstrækkelig. Som back-up til dette har Energi- Midt en gas/olie fyret kedel til spids- og reservelast på Holstebrovej. Region Midtjylland belyser sammen med forsyningsselskabet, om hospitalet kan levere overskudsvarme/spildvarme tilbage til forsyningsnettet. Kloakering skal udføres separatkloakeret i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

43 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ 41 Regnvand skal håndteres lokalt inden for projektområdet, hvor det via våde bassiner til overfladevand forsinkes inden udledning til Herningsholm Å. Uforurenet overfladevand f.eks. fra tage og lignende nedsives. Overfladevand fra befæstede arealer på parkeringspladser og adgangsveje m.v. skal bortskaffes ved overfladisk infiltration eller alternativt ledes til regnvandsbassin via sandfang og olieudskiller Spildevand afledes til offentlige kloaksystemer i to systemer til henholdsvis kritisk og ikke-kritisk spildevand. Det forventes, at der bliver tænkt lokal rensning ind på DNV-Gødstrup ud fra en teknisk, økonomisk og miljømæssig betragtning. Forventet lokal rensning af de kritiske spildevandsstrømme fra DNV-Gødstrup fastlægges under projekteringen med inddragelse af Herning Kommune. Se endvidere kapitel 15 om spildevand og overfladevand Sammenhæng med andre anlægsprojekter og ny byudvikling Der forventes anlagt nye infrastrukturanlæg omkring hospitalet i form af Vestre Omfartsvej, forlængelse af Vesterholmvej og etablering af station på jernbanen mellem Herning og Struer. Disse anlægsprojekter er ikke en del af hospitalsprojektet. Infrastrukturanlæggene er dermed ikke omfattet af denne VVMredegørelse, men omfattes af særskilte VVM-processer. Herning Kommune har udarbejdet en masterplan for en ny bydel, Helstrup - som hospitalet ved Gødstrup er en del af. Masterplanen er udarbejdet i januar 2009 og er det overordnede grundlag for det videre arbejde med Helstrup. Den anviser en udbygning af området syd for hospitalet til Snejbjerg inden for omfartsvejen med op til nye boliger med tilhørende centerfunktioner, institutioner samt uddannelsesinstitutioner, kontorer og servicevirksomheder. Udviklingen af hospitalsområdet og den nye bydel ved Helstrup er tæt forbundet arealmæssigt, men er selvstændige projekter, der realiseres uafhængigt af hinanden. VVM for DNV-Gødstrup.

44 42 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ Figur Masterplan for nyt hospital og ny by ved Helstrup. Fra Herning Kommunes debatoplæg, jan Anlægsfasen Etaper i byggeprojektet Hospitalets grundform sikrer en høj grad af fleksibilitet, der muliggør udvidelser uden indgriben i den eksisterende bygning. Skitsen nedenfor illustrerer, hvordan etape 2 kan udbygges uden væsentlig indgriben i 1. etapes bygning, og således at hovedindgangen får en endnu mere central placering. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

45 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ 43 Figur Principdiagram af den nye bebyggelsens udformning. CuraVita, august Anlægsperioden forventes at strække sig over i alt 8 år. I erkendelse af, at hospitalsområdet konstant undergår forandringer, både som følge af teknologiske ændringer og fordi behandlings- og plejeformer udvikles, er det valgt at opføre og projektere projektet i to etaper. Formålet er at sikre, at erfaringer fra 1. etape sideløbende med erfaringer fra parallelle hospitalsbyggerier i Danmark kan inddrages i 2. etape. Etapeinddelingen bygger på, at hovedparten af de akutte aktiviteter flyttes til DNV-Gødstrup i etape 1, det vil sige akutfunktioner med de nødvendige kliniske og ikke-kliniske tværgående funktioner. Samlet set vil disse aktiviteter udgøre omkring halvdelen af det samlede byggeri. Varighed af anlægsfasen Ved opstart i 2012 er det hensigten at rydde arealet og at påbegynde gravearbejde. I 2012 påbegyndes endvidere mindre anlægsopgaver, herunder etableringen af de betydende veje i projektområdet. Fra 2013/14 igangsættes delprojekter i etape 1. Det forventes at etape 1 er udbygget i løbet af 4 år og afsluttet med udgangen af Byggeriet af etape 2 forventes at tage yderligere 4 år. Med byggestart i 2012 kan projektet således forventes færdigt i VVM for DNV-Gødstrup.

46 44 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ Byggeplads og adgangsforhold Byggepladsområdet skal etableres inden for projektområdet. I anlægsfasen vil tilkørsel af materialer til grunden ske fra Gødstrupvej. Der vil være en betydelig transport med store lastbiler til og fra området i anlægsfasen. Region Midtjylland har udført vurdering af den trafikale belastning i byggeperioden. Emne Hyppighed Længde Vægt Akseltryk Lastbiler - jordarbejde 4-5 pr. time 14 m 25 ton 11 ton Betonkanoner 7-10 pr. dag 12 m 25 ton 11 ton Elementmontage 6-8 pr. dag 16 m ton 11 ton Blokvogne Mobilkraner 400 til byggeriet samlet til byggeriet samlet 25 m ton 11 ton 20 m 50 ton 11 ton Personbiler 300 pr. dag Tabel Skønnet byggepladstrafik i anlægsperioden. Region Midtjylland, Trafikken vil have naturlige udsving i byggeperioden, og kan i perioder være højere end ovenfor angivet specielt når etape 2 opstarter sideløbende med at etape 1 færdiggøres. Herning Kommune har besluttet at tilkørsel af materialer til byggepladsen skal ske via rute 18 - Sindingvej - Bjalderbækvej - Vildbjergvej - Gødstrupvej. Strækningen sideudvides og enkelte sving forventes udrettet, bl.a. ved Bjalderbækvej/Vildbjergvej. Senere når forlængelsen af Vesterholmvej er etableret mellem Holstrebrovej og Gødstrupvej, kan denne strækning eventuelt anvendes. Sideløbende med etablering af etape 1 forventes det, at den adgangsgivende infrastruktur omkring hospitalet udføres. Vestre Omfartsvej etableres af Vejdirektoratet, mens Herning Kommune udfører forlængelsen af Vesterholmvej. Endvidere forventes det, at BaneDanmark etablerer station på jernbanen nord for projektområdet. 3.2 Alternativer Placeringen af det nye hospital er fastlagt af staten i samarbejde med Region Midtjylland. Derfor er der i VVM-undersøgelsen ikke arbejdet med alternative placeringsmuligheder. Ligeledes er det resultatet af arkitektkonkurrencen, der ligger til grund for vurderingen af projektets fysiske udformning, dimensionering og visuelle påvirkning af omgivelserne. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

47 Teknisk beskrivelse af projektet og 0-alternativ alternativet 0-alternativet er udgangspunktet for sammenligninger og vurdering af de miljøpåvirkninger, som en gennemførelse af projektet vil medføre. 0-alternativet svarer til situationen i området, hvis projektet beskrevet i projektet ikke gennemføres, det vil sige hvor områdets anvendelse og bebyggelse fastholdes til landbrugsjord. 0-alternativet vil også indebære, at de eksisterende hospitalsfunktioner i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm bibeholdes i deres nuværende udformning i hvert fald på kort sigt. Det forudsættes under alle omstændigheder, at den vestlige omfartsvej og forlængelsen af Vesterholmvej etableres som grundlag for den planlagte byudvikling ved Helstrup. Den nye togstation på jernbanen mellem Herning og Struer forventes kun etableret, såfremt hospitalet realiseres. 3.3 Kilder CuraVita, DNV Det Nye hospital i Vest - den korteste vej til helbredelse, Endeligt projekt 24. august Region Midtjylland, Det Nye hospital i Vest - DNV-Gødstrup, Programgrundlag november Notat fra Hospitalsenheden Vest: "DNV-Gødstrup byggepladsforhold", 29. nov VVM for DNV-Gødstrup.

48 46 Projektområdet 4 Projektområdet Projektområdet omfatter et 36 ha stort areal vest for Gødstrup beliggende imellem jernbanen mellem Herning og Struer, Gødstrupvej og den planlagte forlængelse af Vesterholmvej. Områdets vestlige afgrænsning forløber omtrent i den nord-sydgående del af Næstholtvej. Den planlagte Vestre Omfartsvej vil forløbe vest for området. Figur Oversigtskort med områdegrænse. COWI DDO Land VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

49 Projektområdet 47 Figur Områdegrænse på matrikelkort fra lokalplan 54-OF1.1. Kortet viser de principielle linjeføringer af de planlagte veje Vestre Omfartsvej og forlængelsen af Vesterholmvej. Herning Kommune, Projektet opføres på Region Midtjyllands egne arealer, der er erhvervet gennem ekspropriation på baggrund af lokalplan. Området har hidtil været anvendt til landbrugsdrift, omfattende to tidligere bedrifter og 4 beboelsesejendomme inden for området. Region Midtjylland har bevaret dele af ladebygning på Næstholtvej 11, og vil ligeledes vurdere på, om ejendommens stuehus kan anvendes til nye formål. Øvrig bebyggelse inden for området er enten nedrevet eller under nedrivning. Omkring ejendommene er der beplantninger med store træer, ligesom der er enkelte plantebælter i området, der bevares i vidst mulig udstrækning. I områdets sydøstlige del ligger en gravhøj, som bevares og friholdes for bebyggelse. Terrænet indenfor projektområdet er svagt kuperet med et fald fra syd til nord i den vestlige del og fra vest mod øst i den østlige del. Terrænkoterne ligger mellem kote 51,5 mod syd, kote 48,5 mod vest samt kote 46 nord og øst - alle koter i DVR 90. I områdets nordøstlige del er der en svag sænkning i landskabet langs en bæk som løber til Herningsholm Å. De største terrænforskelle ligger omkring ådalen, der ligger vest for projektområdet, se figur Projektområdets omgivelser Området syd, vest og nord for projektområdet er åbent landbrugsland med marker og spredte gårdbebyggelser. Vest for området forløber Herningsholm Å. Nordvest for området ligger en større korn- og foderstofvirksomhed, Hedegaard Agro med store bygningsvolumener. VVM for DNV-Gødstrup.

50 48 Projektområdet Umiddelbart øst for projektområdet ligger landsbyen Gødstrup på syd- og vestbredden af Gødstrup Sø. Projektområde Herningsholm Å Hedegaard Agro Gødstrup Sø Gødstrup Figur Projektområdet vist med hvid streg på flyfoto - set fra sydvest med Herning By i baggrunden. Herning Kommune, Kilder Herning Kommuneplan , Herning Kommune, Lokalplan nr. 54.0F1.1, Hospital ved Gødstrup, Herning Kommune, Kommuneplantillæg nr. 30, VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

51 Planforhold 49 5 Planforhold 5.1 VVM-reglerne Herning Kommune har vurderet, at projektet for DNV-Gødstrup er omfattet af VVM-pligt i kraft af anlæggelsen af en helikopterlandingsplads som en del af hospitalet, og da der er tale om et betydeligt byggeog anlægsarbejde. Reglerne om VVM betyder, at byggeog anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en VVMredegørelse, et tilhørende tillæg til kommuneplanen og en VVM-tilladelse. Kommuneplantillægget omfattes endvidere af lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven), og det derfor valgt at samle VVMredegørelsen og miljøraport i ét dokument, da der indholdsmæssigt er store sammenfald mellem de to regelsæt. Formålet med VVM'en og miljørapporten er at vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Vurderingerne gennemføres efter reglerne om: 1 VVM-bekendtgørelsen: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og privates anlægs virkning på miljøet - VVM (bekendtgørelse nr af 6. december 2006) i medfør af lov planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009). De indholdsmæssige krav til VVMredegørelsen fremgår af VVM-bekendtgørelsens bilag 4. 2 Miljøvurderingsloven (MV): Lov om miljøvurdering af planer og programmer (bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). De indholdsmæssige krav til miljørapporten fremgår af lovens bilag 1. VVM for DNV-Gødstrup.

52 50 Planforhold Vurderingerne skal belyse, hvilke konsekvenser det konkrete projekt vurderes at kunne få for det omgivende miljø, og omfatter direkte og indirekte virkninger på bl.a. mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, natur, landskab, materielle goder og kulturvarv samt samspillet mellem disse faktorer. Beskrivelsen omfatter bl.a. midlertidige virkninger fra anlægsfasen, vedvarende virkninger af driftsperioden, og kumulative effekter med andre projekter. Der skal desuden gøres rede for undersøgte alternativer. Da placeringen af hospitalet er besluttet af Region Midtjylland og staten på baggrund af et omfattende analysearbejde, vurderes der ikke på alternative placeringsmuligheder, men miljøkonsekvenserne sammenlignes med 0-alternativet, som det er obligatorisk at vurdere. 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres. 5.2 Planlagte infrastrukturanlæg I forbindelse med planlægningen for det nye hospital ved Gødstrup planlægges sideløbende for nye infrastrukturanlæg, der skal sikre optimale adgangsforhold for hospitalet. Vejenes linjeføringer og udformning, samt stationens nærmere placering og udformning er ikke endeligt besluttet Forlængelsen af Vesterholmvej Herning Kommune har i 2011 offentliggjort VVM-redegørelse for forlængelse af Vesterholmvej. Figur Linjeføring af den planlagte forlængelse af Vesterholmvej. Fra VVMredegørelse. Herning Kommune, VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

53 Planforhold Rute 18 Herning - Holstebro og Vestre omfartsvej Vejdirektoratet har i 2011 offentliggjort forundersøgelser for Rute 18 Herning - Holstebro, der ligeledes omfatter Vestre Omfartsvej mellem rute 15 og 18. Figur Eksisterende og planlagte veje omkring DNV-Gødstrup. Fra Vejdirektoratets forundersøgelse for rute 18, Herning - Holstebro, Ny station ved Gødstrup Sideløbende med planlægningen for hospitalet har BaneDanmark igangsat planlægningen for en ny station på jernbanen mellem Herning og Struer. Selve stationsanlægget er VVM-screenet i 2011 af Naturstyrelsen Århus. Forpladsen til stationen er påbegyndt VVM-screenet af Herning Kommune i Kommuneplanen Herning Kommuneplan indeholder en række visioner, retningslinjer og rammer for anvendelse og byggeri, der har betydning for planerne om DNV- Gødstrup Retningslinjer Arealer omkring Herningsholm Å og ådalen er i kommuneplanen udpeget som landskabsområde og naturområde. Disse arealer ligger vest for projektområdet. Sydøst for Helstrupvej er der udpeget skovrejsningsområde. Der er ingen udpegede beskyttelses- og interesseområder i kommuneplanen, herunder ingen kulturmiljøområder eller særlige drikkevandsinteresser mv. inden for projektområdet. VVM for DNV-Gødstrup.

54 52 Planforhold Bymønster Herning Kommunes bymønster består af Herning som kommunalt og regionalt kraftcenter, Snejbjerg, Tjørring, Lind, Hammerum, Gjellerup og Gullestrup fungerer som forstæder til Herning by og Sunds, Vildbjerg, Kibæk, Sdr. Felding og Aulum er centerbyer. Målene for Herning bys rolle og udvikling er, at den skal være det naturlige og centrale kraftcenter og dynamoen for Herning Kommune. Udvikling af Herning by og bymidte vil gavne hele kommunen og regionen. Samtidig er det blandt andet målet, at integrere forstæderne i Herning by, samtidig med at hver enkelt bydel har sit eget liv, at centerbyerne sammen med Herning kan servicere landsbyerne og landdistrikterne. at centerbyerne styrkes i udviklingen mod at blive stærke, lokale centre med et bredt udbud af service Rammer for anvendelse og bebyggelse Herning Kommune har den 24. august 2010 vedtaget kommuneplantillæg nr. 30 til Kommuneplan for et 66 ha stort areal, der omfatter hospitalsområdet samt yderligere areal vest for hospitalsområdet ud til den planlagte omfartsvej. Tillægget overfører hele arealet til et nyt rammeområde kaldet OF1, der udlægges til "Offentlige formål, Hospital ved Gødstrup". Tillægget giver mulighed for at bygge i op til 20 etager med en samlet bebyggelsesprocent på 50. Tillægget er vedtaget samtidig med lokalplan 54.0F1.1, som præciserer byggemulighederne inden for projektområdet. Kommuneplantillægget har også den funktion at bringe områdets anvendelse i overensstemmelse med Herning Kommunes Højhuspolitik, se afsnit Figur Rammeområde for hospital ved Gødstrup. Herning Kommuneplan tillæg nr. 30. Herning Kommune, VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

55 Planforhold Den grønne plan Siden vedtagelsen i 1996 har den grønne plan været med til at styre byudviklingen for Herning og omegnsbyerne. Planen udgør et strukturelt princip med den blå ring og den ydre ring, samt de grønne kiler. Projektområdet og den nye by Helstrup ligger i en af disse grønne kiler, der indskrænkes som følge af planerne. Figur Hjulet - principperne for den grønne plan for Herning by. Herning Kommune Højhuspolitik Herning Kommune har i 2009 vedtaget en højhuspolitik, som i en række scenarier beskriver mulighederne for at placere højhuse. Følgende principper er gældende: Højhuse i gruppe, der danner en tæt formation Højhuse i gruppe, der danner en spredt formation Højhuse i en superstruktur Det solitære højhus Højhuspolitikken foreskriver, at der skal foretages en konsekvensvurdering for såvel højhuse som høje huse. Bebyggelse på 11 etager (40 meter) og derover defineres som højhuse, men bebyggelse på 6-10 etager (21-40 meter) defineres som høje huse (Højhuspolitikken s. 14). I konsekvensvurderingen lægges der VVM for DNV-Gødstrup.

56 54 Planforhold bl.a. vægt på højhusenes evne til at skabe eller styrke en byprofil og et områdes identitet. I forbindelse med lokalplan nr. 54.OF1.1 har Herning Kommune udarbejdet en konsekvensvurdering af lokalplanens byggemuligheder i 6-20 etager. Konsekvensvurderingen beskriver højhuset som et landmark i den planlagte bydel Helstrup, og det vil "skabe en markant ny byprofil, som markerer en af byens største arbejdspladser. Ud over de visuelle påvirkninger, vurderes højhusets påvirkninger af omgivelserne at være uafhængige af udformningen af byggeriet. Projektets bebyggelse i op til meter regnes ifølge højhuspolitikken for et solitært højhus. Der er ingen defineret højdeafgrænsning af det solitære højhus, idet det handler om det rigtige projekt på det rigtige sted. Det solitære højhus defineres som det unikke højhus. Et fritstående bygningsværk med høj symbolværdi. Arkitektonisk kvalitet og sammenhæng mellem bygningen, placering og funktion er altafgørende for oplevelsen af det solitære højhus. 5.4 Lokalplan Grundlaget for projektets område, bebyggelse og anlæg er lokalplan nr. 54.0F1.1, Hospital ved Gødstrup, der er vedtaget af Herning Kommune den 24. august Lokalplanens område er identisk med projektområdet, som VVM redegørelsen behandler Lokalplanens formål Lokalplanens formål er: At udlægge området til offentlige formål i form af hospital med tilhørende funktioner samt til lignende offentlige funktioner og private servicefunktioner der har tilknytning til hospitalet, At sikre placeringsmulighed for helikopterlandingsplads, At sikre mulighed for etablering af sidespor og station/trinbræt på Holstebrobanen og adgangsvej hertil, At skabe det planmæssige grundlag for ekspropriation af lokalplanens arealer til hospitalsformål samt jernbanesidespor og station med tilhørende adgangsveje, At give mulighed for nedrivning af alle eksisterende bebyggelser inden for projektområdet, At fastlægge retningslinjer for disponering af projektområdet med placering af bebyggelse, veje, stier, parkeringsareal og opholdsarealer, VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

57 Planforhold 55 At etablere funktionelle, trafiksikre og præsentable tilkørselsforhold til området og de enkelte hospitals- og serviceafsnit samt station, At fastlægge bestemmelser for bebyggelsens placering, omfang og udseende med henblik på at opnå et markant arkitektonisk udtryk i forhold til det omgivende landskab og de omgivende veje og skabe gode oplevelses- og udsigtsmuligheder for patienter, ansatte og besøgende i det nye hospital, At sikre parkeringskapacitet i form af terrænparkering og parkeringsanlæg, der kan imødekomme parkeringsbehovet til hospitalet, At sikre grønne områder til ophold og visuelle oplevelsesværdier inden for området, under hensyntagen til fortidsminder i disse områder, At området udbygges ud fra bæredygtige principper, såvel økonomisk som miljømæssigt, ved planlægningen, opførelsen og driften af byggeriet og friarealerne; herunder sikre mulighed for etablering af anlæg og byggeri til forsyning af området med bæredygtige energiformer og energirigtige løsninger og At overføre lokalplanens område til byzone Anvendelser Lokalplanen inddeler området i 3 delområdetyper med hver deres anvendelsesog bebyggelsesregulerende bestemmelser, jf. lokalplankortet, der er vist neden for. Delområde I udlægges til hospitalsbyggeri med tilhørende funktioner såsom patienthotel, administration, undervisning, forskning, laboratorier, servicebygninger, kiosk, kapel, køkken, vaskeri, tekniske anlæg såsom produktions- og distributionsanlæg, centraldepoter og destruktionsanlæg til hospitalsaffald samt private og offentlige servicefunktioner og erhverv, som har tilknytning til hospitalet. Inden for delområdet kan der etableres fællesfunktioner og anlæg som f.eks. parkeringsanlæg, helikopterlandingsplads, adgangsveje/-stier, forsyningsanlæg, regnvandsbassiner og bygningsnære opholdsarealer/haver m.v. Den nordlige del af delområde I udlægges til station med tilhørende perron og adgangsanlæg. Delområde II indeholder adgangs-, trafik- og parkeringsarealer samt anlæg til jernbanespor. I delområdet kan der etableres parkeringskælder samt parkeringshuse, regnvandsbassiner og mindre tekniske anlæg til områdets forsyning m.v. Inden for de udlagte byggefelter i delområdet kan der etableres helikopter landingsplads. VVM for DNV-Gødstrup.

58 56 Planforhold Delområde III består af et areal beliggende imod Gødstrupvej. Delområdet udlægges til grønt sammenhængende fælles friareal i form af naturområde, hospitalspark og opholdsarealer samt til placering af regnvandsbassiner. Inden for delområdet er beliggende et fortidsminde i form af en gravhøj, der skal bevares og indpasses i delområdets anvendelse og udformning. Figur Lokalplankort fra Lokalplan 54.0F1.1, Hospital ved Gødstrup fra Herning Kommune Bebyggelsesregulerende bestemmelser Inden for de 3 delområder er der udlagt 5 byggefelter, hvoraf det centrale byggefelt A forventes at kunne rumme hovedparten af hospitalsbyggeriet svarende til et bruttoetageareal på m 2. Heraf kan op til etagem 2 placeres i en højhusbebyggelse på op til 20 etager/120 meter. Fodaftrykket for bebyggelse over 10 etager er begrænset til samlet m 2. Inden for de øvrige delområder kan der opføres bebyggelse i en højde af maksimalt meter afhængigt af byggefelt. Delområde III skal friholdes for bebyggelse, og udgøres af et kvadrat, der rummer 100 meters beskyttelseszone omkring gravhøjen i områdets sydøstlige del. 5.5 Samlet vurdering Overensstemmelse med gældende planlægning Projektet for DNV-Gødstrup stemmer overens med kommuneplanens visioner og mål for Hernings udvikling som kraftcenter og med planlægningen for den nye bydel Helstrup. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

59 Planforhold 57 Projektet stemmer også overens med hovedlinjerne i rammerne for anvendelse og bebyggelse, og for intentionerne i Herning Kommunes Højhuspolitik. Projektet for DNV-Gødstrup stemmer overens med lokalplan 54.OF1.1 i forhold til 1 of 3 om formål og anvendelse. I lokalplanens 4 om vej- sti- og parkeringsforhold fastlægges vejbetjeningen til at ske fra følgende offentlige veje: Vestre Omfartsvej, forlængelsen af Vesterholmvej og Gødstrupvej. Der etableres ikke direkte vejadgang fra Vestre Omfartsvej til hospitalet. Men da lokalplanen også giver mulighed for vejadgang fra forlængelsen af Vesterholmvej og Gødstrupvej vurderes det, at projektet er i overensstemmelse med lokalplanen. I forhold til bebyggelsens omfang, placering, udformning og fremtræden vurderes projektet at være i overensstemmelse med lokalplanen. I byggesagsbehandlingen af det færdige projekt vil Herning Kommune sikre, at det opførte byggeri er i overensstemmelse med lokalplanens intentioner. Konsekvenser for fremtidig planlægning Projektet for DNV-Gødstrup har i sig selv afledte konsekvenser for den kommende byplanlægning, idet hospitalet placeres som den første større funktion i planlægningen for den nye bydel Helstrup. Dertil kommer at projektet har medført den igangsatte planlægning for de nødvendige infrastrukturanlæg i området, dvs. forlængelsen af Vesterholmvej, Vestre Omfartsvej og ny station på jernbanen mellem Herning og Struer. Hospitalet inkl. helikopterlandingspladsen og de nye infrastrukturanlæg vil udgøre forudsætninger for den fremtidige planlægning, og til en vis grad resultere i bindinger med hensyn til at disponere fremtidige anvendelser, bl.a. med hensyn til at opnå en hensigtsmæssig trafikafvikling og at undgå støjgener. 5.6 Kilder Herning Kommuneplan , Herning Kommune, Lokalplan nr. 54.0F1.1, Hospital ved Gødstrup, Herning Kommune, Kommuneplantillæg nr. 30, Herning Kommune, Miljørapport for kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan nr. 54.OF1.1 Herning Kommune, VVM for forlængelse af Vesterholmvej, Vejdirektoratet, forundersøgelser for Rute 18 Herning - Holstebro, rapport VVM for DNV-Gødstrup.

60 58 Landskab og visuelle konsekvenser 6 Landskab og visuelle konsekvenser 6.1 Grundlag Vurderingen af projektets landskabelige og visuelle virkninger er baseret på materiale fra CuraVita. Materialet omfatter beskrivelser af projektets omfang og fremtræden, samt visualiseringer, facade- og snittegninger og skyggediagrammer. Derudover indgår kortdata og ortofoto med oplysninger om landskabets historie, karakter og fremtræden Manglende viden De detaljerede visuelle konsekvenser af projektet afhænger af den endelige udformning af facader og materialevalg. Disse forhold er ikke endeligt fastlagt ved udarbejdelsen af vurderingen, men alene illustreret som projektforslag. Visualiseringerne bygger endvidere på enkelte udvalgte standpunkter og vinkler, og omfatter ikke alle omkringliggende punkter. Da placering og udformning af vejene omkring projektområdet endnu ikke er helt fastlagt, er det ikke muligt at udarbejde realistiske visualiseringer af hospitalsprojektet indplaceret i konteksten. 6.2 Eksisterende forhold Under sidste istid lå israndens hovedlinje længere mod øst i Jylland, så landskabet omkring Herning var isfrit. Under isens afsmeltning strømmede smeltevandet fra isens rand ud over det isfrie Vest- og Midtjylland og fyldte dalene i det oprindelige landskab op med sand og grus. På den måde blev de store hedesletter (smeltevandssletter) dannet, herunder Karup Hedeslette øst for Herning-Ikast. Bakkerne i det oprindelige landskab, der er dannet under en tidligere istid, kom således til at fremstå som øer, kaldet bakkeøer i et hedeslettelandskab. Området omkring og vest for Herning, Skovbjerg Bakkeø, lå hævet over de lavtliggende slettelandskaber. Landskabet omkring projektområdet er en del af morænelandskabet vest for Herning, der overvejende består af sandet bund, men med spredte lerbundsom- VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

61 Landskab og visuelle konsekvenser 59 råder. Projektområdet ligger i et område med delvist sandet bund og delvist lerbundsområde. Geotekniske prøver viser, at i jorden 0,3-1,1 m dybde består af senglaciale og glaciale aflejringer af vekslende moræneler, morænesand og smeltevandssand. Undtaget herfra er en kile gennem området, der består af postglacialt sand med vekslende organisk indhold til 3 meters dybde. Figur Geomorfologisk landskabskort med projektområde, Herning By og betydende veje indtegnet. Per Smed. VVM for DNV-Gødstrup.

62 60 Landskab og visuelle konsekvenser Landskabet er i dag overvejende åbent landbrugsområde med spredte gårde, læhegn og småskove. Terrænet indenfor projektområdet er svagt kuperet med et fald fra syd til nord i den vestlige del og fra vest mod øst i den østlige del. Terrænkoterne ligger mellem kote 51,5 mod syd, kote 48,5 mod vest samt kote 46 nord og øst - alle DVR 90. Fra områdets nordøstgrænse er der en svag sænkning i landskabet langs den bæk som løber mod nordnordøst til Herningsholm Å. De største terrænforskelle ligger omkring ådalen, der ligger vest for projektområdet. Projektområdet berører ikke fredede arealer eller kommuneplanlagte landskabsområder. Gødstrup Sø og dens omgivelser er omfattet af fredning af 24. juni Det fredede areal omfatter søen, der er en lavvandet sø på 46 ha og dens nære omgivelser nordøst for søen. De mest karakteristiske landskabselementer i nærheden af projektområdet er Herningsholm Å med ådalen, Gødstrup Sø og landsbyen Gødstrup. Arealer omkring Herningsholm Å og ådalen vest for projektområdet er i kommuneplanen udpeget som landskabsområde og naturområde. I projektområdets sydøstlige del ligger en gravhøj, der er omfattet af 100 m fortidsmindebeskyttelseslinje i medfør af naturbeskyttelseslovens 18. Denne beskrives nærmere i kapitel 7. Der berøres ikke arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens byggeog i beskyttelseslinjer (strand, sø-, å-, skov- eller kirkebyggelinjer). Op til projektområdet, i den nordvestlige del, ligger et mindre stykke fredskov omkring jernbanen. Fredskovsarealer udløser skovbyggelinje. Inden for projektområdet er skovbyggelinjen ophævet af Naturstyrelsen Århus. 6.3 Vurdering af projektet Bebyggelsen placeres i et centralt, hovedsageligt øst-vest gående bånd. Hovedparten af bebyggelsen udføres i 2-3 etager (basen). Ovenpå basen rejser 4 T- formede voluminer (sengeafdelinger) sig med varierende højde mellem 6 og 10 etager. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

63 Landskab og visuelle konsekvenser 61 Figur Facadesnit (udsnit) af bebyggelsen i et overvejende øst-vestligt snit, dvs. nord mod venstre. CuraVita, aug Konsekvenser for landskab og bystruktur Projektet medfører, at der skabes en fortættet bebyggelse, som danner en bymæssighed, der er begyndelsen til en ny forstadsbebyggelse. Hospitalsbebyggelsen vil sløre afgrænsningen mellem by og land i Hernings vestlige kant indtil denne bydel udgør en sammenhængende bebyggelse. Bebyggelsens skala afviger betydeligt fra det nuværende landskabsområde og de omkringliggende bebyggelser. Bebyggelsens skala og højde på op til m vil gøre bebyggelsen synlig fra omgivelserne i et større område. Det gælder bl.a. også fra omgivelserne af Gødstrup Sø. Anlægget vurderes ikke at indvirke negativt på fredningen af Gødstrup Sø, der har til formål at sikre og udvikle søen og dens omgivelsers rekreative kvaliteter, herunder bl.a. at udvikle støttepunkter for friluftslivet. VVM for DNV-Gødstrup.

64 62 Landskab og visuelle konsekvenser Figur Visualisering set i fugleperspektiv fra nordvest med Herning By i baggrunden og Gødstrup Sø til venstre i billedet. CuraVita, aug Der er i projektet indarbejdet en række foranstaltninger, der medvirker til at tilpasse bebyggelsen til landskabet. Bebyggelsen er udformet med vandrette vinduesbånd og horisontale linjer, som relaterer sig til det omkringliggende landskabs udstrakthed. Derudover udformes tagene på basen som grønne tage, facadepartier begrønnes, og der bevares/etableres træer omkring bebyggelsen og dens adgangsveje og parkeringspladser. Derudover udlægges større friarealer primært i det sydøstlige hjørne omkring gravhøjen, der bevares som et synligt landskabselement. Figur Visualisering fra nord. CuraVita, aug Det vurderes, at de indarbejdede elementer medvirker til at tilpasse den store bebyggelsesvolumen til det omgivende landskab, således at bebyggelsens kontrasterende skala og højde i forhold til omgivelserne afbødes. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

65 Landskab og visuelle konsekvenser 63 Skyggevirkninger Hospitalets størrelse og højde betyder, at det vil kaste skygger. Der er til projektet udarbejdet skyggediagrammer for sommer- og vintersolhverv, samt jævndøgn. Bebyggelsens placering betyder, at det udelukkende vil kaste skygger inden for projektområdet. I projektet er der taget højde for de interne skyggevirkninger ved at placere den højeste bygning med sengeafsnit mod nord, så bygningen ikke kaster slagskygge på de øvrige bygninger. Gårdhaverne i bebyggelsen har gode sollysforhold i sommerhalvåret, samt forårs- og efterårsmånederne. Skyggevirkningerne er størst ved vintersolhverv, ved solopgang i de tidlige morgentimer og ved solnedgang i eftermiddagstimerne. Skyggerne vil ikke påvirke ejendomme uden for projektområdet i væsentlig grad. Se figur 6.5 nedenfor. På den baggrund vurderes skyggevirkningerne af projektet ikke at medføre væsentlige konsekvenser for omgivelserne. Jævndøgn kl Jævndøgn kl Jævndøgn kl Sommer 21. juni kl Sommer 21. juni kl Sommer 21. juni kl Vinter 21. dec. kl Vinter 21. dec.kl Vinter 21. dec.kl Figur Skyggediagrammer af hospitalsbebyggelsen. CuraVita, jan VVM for DNV-Gødstrup.

66 64 Landskab og visuelle konsekvenser Kumulative effekter Hospitalet vil på sigt indgå i sammenhæng med den omkringliggende fremtidige byudvikling i bydelen Helstrup, og med tiden ændre områdets samlede fremtoning, der må forventes at ændre landskabsindvirkningen betydeligt. Området vil herved ændre sig fra et forholdsvist åbent landskabsområde med spredte landbrugsbebyggelser til et tættere bebygget byområde. Hospitalet vil på sigt indgå i den nye bydel ved Helstrup, som vil udgøre byens nye "fremrykkede" afgrænsning mod det åbne land. Det eksisterende plangrundlag giver mulighed for et projekt, der i højde væsentligt overstiger projektet. Senere tilbygninger vil derfor kunne ændre den visuelle fremtræden i landskabet i forhold til det beskrevne. Ændringer af projektet, vil kræve en ny VVM-vurdering, hvorfor dette vil ske på et belyst grundlag Anlægsfasen Under anlægsfasen vil dele af området fremstå som byggeplads i en del år. Det medfører at hospitalets fremtoning vil være præget af byggemateriel, kraner og stilladser, der i væsentligt omfang vil være synligt fra et større område. 6.4 Vurdering af 0-alternativet 0-alternativet tager udgangspunkt i de nuværende forhold, hvor der ikke opføres ny bebyggelse eller andre anlæg i området. Konsekvenser for landskab og bystruktur Såfremt hospitalet ikke realiseres, vil området henligge som åbent landbrugsland. Det er uvist, om masterplanens intentioner om en byudvikling syd for forlængelsen af Vesterholmvej vil blive realiseret. Skyggevirkninger Skyggevirkningerne af 0-alternativet svarer til de nuværende forhold, hvor der stort set ikke er skyggevirkninger inden for eller uden for området. 6.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger udover de tiltag, der allerede er indarbejdet i projektet. Det vurderes, at de grønne tage på basen, stedvise begrønninger af facader og træbeplantninger omkring bebyggelsen, ankomstveje og parkeringsarealer har stor betydning for den landskabelige tilpasning. Derfor bør eksisterende træer og plantebælter i området bevares i videst mulig udstrækning i forbindelse med anlægsarbejderne. 6.6 Overvågning Der er ikke behov for overvågning af landskab og visuelle konsekvenser i forbindelse med DNV-Gødstrup, da der i byggesagsbehandlingen tages højde for de i lokalplanen fastsatte krav. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

67 Landskab og visuelle konsekvenser Konklusion DNV-Gødstrup vil fremstå synligt i landskabet set fra alle sider omkring projektområdet. Hospitalets samlede bygningskompleks vil udgøre et betydeligt orienterings- og tyngdepunkt i Hernings vestlige byprofil og understrege en betydende regional funktion ved overordnede trafikale forbindelser. Bebyggelsens skala afviger betydeligt fra det nuværende landskabsområde og de omkringliggende bebyggelser. Bebyggelsens skala og højde på op til m vil gøre bebyggelsen synlig fra omgivelserne i et større område. Det gælder bl.a. også fra omgivelserne af Gødstrup Sø. Anlægget vurderes ikke at indvirke negativt på fredningen af Gødstrup Sø, der har til formål at sikre og udvikle søen og dens omgivelsers rekreative kvaliteter, herunder bl.a. at udvikle støttepunkter for friluftslivet. Der er i projektet indarbejdet en række foranstaltninger, der medvirker til at tilpasse bebyggelsen til landskabet. Bebyggelsens horisontale linjer, store flader med grønne tage og begrønninger af facaden medvirker til at tilpasse den store bebyggelsesvolumen til det omgivende landskab, således at bebyggelsens kontrasterende skala og højde i forhold til omgivelserne afbødes. Hospitalets skyggevirkninger på omgivelserne vurderes ikke at være af afgørende betydning, idet skyggerne ikke vil påvirke ejendomme uden for projektområdet i væsentlig grad. 6.8 Kilder CuraVita projektbeskrivelse Per Smeds landskabskort over Danmark. VVM for DNV-Gødstrup.

68 66 Kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv 7 Kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv 7.1 Grundlag Vurderingen af projektets virkning af kulturmiljøet og den arkitektoniske kulturarv er baseret på eksisterende kortlægninger af bevaringsværdier og på historiske kort fra Danmarks Miljøportal og Det kulturhistoriske Centralregister (DKC) Manglende viden Beliggenhed og udstrækning af de registrerede fund og diger mv. fra DKC er alene vejledende. Yderligere arkæologiske undersøgelser i området kan afdække fund, der ikke p.t. er kendskab til. 7.2 Eksisterende forhold Udviklingshistorie Herning opstår i starten af 1800-tallet som handels- og industriby som bebyggelse langs det der i dag er Bredgade og Østergade. I 1877 kommer den første jernbane til byen, og i løbet af kort tid bliver byen knudepunkt for flere forskellige jernbanelinjer. Banen fra Herning til Holstebro blev taget i brug 1904 med station i Gødstrup. Landsbyen voksede op omkring banen sydvest for Gødstrup Sø. Stationen i Gødstrup blev nedlagt i Gødstrup ligger umiddelbart øst for projektområdet. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

69 Kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv 67 Figur Til venstre ses højt målebordsblad fra Til højre ses lavt målebordsblad fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor begyndende bebyggelse omkring stationen i Gødstrup tager til. Kort- og Matrikelstyrelsen. Figur Gødstrup stationsbygning, der har haft betydning for Gødstrups opståen øst for projektområdet. Stationen blev nedlagt 1969 anvendes nu til beboelse. Rithmester, Kulturhistoriske fund Ifølge Det Kulturhistoriske Centralregister, som er en landsdækkende database over arkæologiske fund og fortidsminder i Danmark er der registreret såvel fredede som ikke-fredede fortidsminder i projektområdet. Der er ikke registreret kulturarvsarealer eller beskyttede jord- og stendiger inden for projektområdet. VVM for DNV-Gødstrup.

70 68 Kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv I det sydøstlige hjørne af projektområdet ligger en gravhøj fra oldtiden (dateret f.kr e.kr.). Gravhøjen er omfattet af 100 m fortidsmindebeskyttelseslinje i medfør af Naturbeskyttelseslovens 18. Indgreb i fortidsminderne og en 2 m zone fra højfoden forudsætter dispensation fra Kulturarvsstyrelsen. Tilstandsændringer i form af byggeri, anlæg, beplantning og terrænregulering mv. af arealer inden for 100 m fra gravhøjene forudsætter dispensation fra Herning Kommune. Umiddelbart vest for projektområdet ligger endvidere to fredede fortidsminder mere end 100 m fra projektområdet. Ifølge DKC er der gjort fund inden for projektområdet markeret med blå prikker på figur nedenfor. Figur Kulturhistoriske fund i området ifølge Det Kulturhistoriske Centralregister. Røde prikker er fredede fortidsminder med 100 m beskyttelseszone (pink cirkel), mens blå prikker er ikke-fredede fortidsminder. Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC), Arkæologiske undersøgelser Herning Museum har i december 2010 udført arkæologisk analyse af projektområdet. Inden for området findes yderligere to gravhøje i nærheden af den fredede gravhøj i det sydøstlige hjørne, benævnt "9" og "11" på figur 7.4. Den fredede gravhøj er benævnt "10". Derudover er der midt på arealet en gravhøj, der blev registreret i 1991 i forbindelse med en dybdepløjning til et nyt læhegn. Herning Museum udgravede dele af en grav, hvor der blev fundet 32 ravperler og et ravhængesmykke fra enkeltgravskulturen ( f.kr.). Denne gravhøj er benævnt 76. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

71 Kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv 69 Figur Gravhøje i området, Herning Museum På baggrund af analysen forventedes rester af gravhøje i området fra enkeltgravskultur og bronzealder, og bebyggelser fra samme perioder. Der er også flere indikationer af bebyggelse fra jernalder, vikingetid og middelalder. I april 2011 har Herning Museum gennemført forundersøgelser i projektområdet. Ved udgravningerne i søgespor blev der i den nordøstlige del af projektområdet bl.a. kortlagt diverse spor af hegn og skår, samt et hus fra bronzealderen med hegn, gruber og lerkar. I den sydlige del af projektområdet blev der fundet spor af et bopladsområde, der sandsynligvis stammer fra bronzealder og jernalder. Sporene består fortrinsvis af stolpehuller, hvoraf nogle med sikkerhed kan siges at have indgået i huskonstruktioner, samt kogestensgruber og affaldsgruber. Der er fundet enkelte skår fra jernalderen. Et undersøgelsesområde blev udskilt til nærmere undersøgelser, som skal gennemføres inden byggeri og anlæg i området påbegyndes. Undersøgelsesområdet er markeret på figur 7.5 nedenfor. Resten af det undersøgte areal inden for projektområdet kræver ikke yderligere undersøgelser. VVM for DNV-Gødstrup.

72 70 Kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv Med de gennemførte og planlagte undersøgelser vurderes det, at alle arkæologiske anlægsspor er opmålt og registreret og alle oldtidsfund er sikret før anlægsarbejdet igangsættes. Figur Undersøgelsesområde omkring bopladsområde (tæt rød skravering) og undersøgte søgespor. Herning Museum Bevaringsværdige bygninger Inden for projektområdet ligger følgende ejendomme, der nedrives: Næstholtvej 11, landbrugsejendom, beboelsesbygning opført 1922 Gødstrupvej 39, parcelhus, opført 1965 Gødstrupvej 41, parcelhus, opført 1947 Gødstrupvej 45, landbrugsejendom, beboelsesbygning opført 1928 Gødstrupvej 49, parcelhus, opført 1939 Ingen af bygningerne er fredede. Beboelsesbygningen Næstholtvej 11 er i Herning Kommuneatlas registreret med middel bevaringsværdi (4). Beboelsesbygningen Gødstrupvej 49 er registreret med lav bevaringsværdi (7). Øvrige bygninger er ikke registreret med bevaringsværdier. Det fremgår af Kommuneplan , at bygninger der i kommuneatlasset er registreret som fredet eller med høj eller middel bevaringsværdi er bevaringsværdige. Næstholtvej 11 er dermed bevaringsværdig i medfør af 16 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Nedrivning af bygningen skal dermed ske på grundlag af en byrådsbeslutning og en offentlighedsprocedure, hvilket er gjort i forbindelse med lokalplanen for området. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

73 Kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv 71 Region Midtjylland har bevaret dele af ladebygning på Næstholtvej 11, der agtes anvendt som "Innovationsstald", med henblik på at etablere forsøgsopbygning af hospitalsrum og -afsnit inden implementering. Derudover vil Region Midtjylland vurdere, om ejendommens stuehus kan bevares og anvendes til nye formål. Øvrig bebyggelse inden for området er enten nedrevet eller under nedrivning Bevaringsværdige sammenhænge Projektområdet ligger udenfor værdifulde landskaber, værdifulde kulturmiljøer, kirkebyggelinjer og kirkeindsigtsområder. Der er ingen kirker i nærområdet. Nærmeste kirke er Tjørring Kirke og Baunekirken i Tjørring, der ligger ca. 2 km nordøst for området. Der er ikke udpeget særlige kirkeindsigtsområder omkring kirkerne. Derudover ligger Snejbjerg Kirke ca. 2,5 km og Nøvling Kirke knapt 4 km fra projektområdet. Øst for projektområdet og Gødstrupvej ligger Gødstrup som landsbybebyggelse omkring jernbanen og ved den sydvestlige bred af Gødstrup Sø. Gødstrupvej udgør den vestlige afgrænsning af landsbyen. Umiddelbart øst for projektområdet, langs østsiden af Gødstrupvej, ligger 4-5 ejendomme bestående af landbrugsejendomme og beboelsesbygninger. Vest for Gødstrupvej fremtræder det åbne land med spredte bebyggelser, hvoraf Gødstrupvej 45 og 49 ligger inden for projektområdet. Figur Gødstrupvej set fra syd op mod jernbanen med projektområdet i venstre side af foto. CuraVita, nov VVM for DNV-Gødstrup.

74 72 Kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv 7.3 Vurdering af projektet Kulturhistoriske fund De arkæologiske oplysninger og fund i området indikerer stor aktivitet i oldtiden. Realiseringen af hospitalet medfører afdækning og udgravning af arkæologiske fund i området, bl.a. bopladser og grave. Projektområdet vurderes ikke at indeholde væsentlige kulturhistoriske eller arkitektoniske træk. Gravhøjen i områdets sydøstlige del friholdes for bebyggelse og anlæg, og vil indgå i de grønne arealer omkring hospitalet. Anlæg inden for beskyttelseslinjen vil kræve dispensation fra Herning Kommune. Bevaringsværdige bygninger Det vurderes, at der ikke sker tab af væsentlige bygningsværdier i området. Eksisterende bebyggelse i området er enten nedrevet eller nedrives. Region Midtjylland vil dog vurdere, om stuehus og dele af ladebygning på Næstholtvej 11 kan bevares og anvendes til nye formål. Bygningen påtænkes anvendt som "Innovationsstald", med henblik på at etablere forsøgsopbygning af hospitalsrum og -afsnit inden implementering. Beboelsesbygningen Næstholtvej 11 er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen. Bygningen er registreret med middel bevaringsværdi. Nedrivning af bevaringsværdige bygninger kan kun tillades på grundlag af en byrådsbeslutning og en offentlighedsprocedure i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Herning Kommune har oplyst, at dette er sket i forbindelse med lokalplanen for hospitalet. Bevaringsværdige sammenhænge De overordnede kulturhistoriske træk i landskabet med de store markflader, levende hegn og bebyggelsen langs vejene samt de spredte gårde vil blive opbrudt med bebyggelsens store skala. Projektet vurderes ikke at medføre tab af bevaringsværdige bymiljøer eller sammenhænge. Afstanden fra hospitalet til kirker er relativt stor og de fleste kirker ligger i bymæssig bebyggelse, hvilket gør dem mindre sårbare over for visuelle virkninger fra hospitalsbyggeriet. Middelalderkirkerne Snejbjerg og Tjørring Kirker fremstår ikke synlige over længere afstande på grund af beplantninger, bebyggelser og terræn. Der vurderes ikke at ske forringelser af indsigten til kirker. Projektets bygningshøjder med op til m er endvidere væsentligt under den lokalplanlagte mulighed for bebyggelse i indtil 120 meters højde. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

75 Kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv 73 Kumulative effekter Hospitalet vil på sigt indgå i sammenhæng med den omkringliggende fremtidige byudvikling i bydelen, og med tiden ændre områdets samlede fremtoning, der må forventes at sløre de nuværende kulturhistoriske træk Anlægsfasen I anlægsfasen vil de nuværende bebyggelser blive nedrevet. 7.4 Vurdering af 0-alternativet 0-alternativet tager udgangspunkt i de nuværende forhold, hvor der ikke opføres ny bebyggelse eller andre anlæg i området. Herved bibeholdes de udviklingstræk, som området rummer, inklusive beplantninger og dele af eksisterende bebyggelse, idet dog dele af bebyggelsen er nedrevet eller under nedrivning. 7.5 Afværgeforanstaltninger I projektet er der udlagt et grønt område omkring gravhøjen, som dækker hele højens beskyttelseszone, hvilket vurderes at være tilstrækkeligt til at opretholde beskyttelsesinteresserne. I anlægsfasen bør arealet omkring gravhøjen afskærmes, så der ikke sker skade på fortidsmindet. Arkæologiske udgravninger skal gennemføres før byggeri- og anlægsarbejder igangsættes, jf. museumsloven. De arkæologiske fund der er registreret i området vil blive sikret af Herning Museum, før området frigives til anlægsarbejde. Den bevaringsværdige bygning Næstholtvej 11 kan bevares og indgå i hospitalsdriften, hvis det findes formålstjentligt. 7.6 Overvågning Der er ikke i forbindelse med kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv behov for særlig overvågning omkring DNV-Gødstrup. Overvågning af gravhøjen vil kunne sikres gennem det almindelige tilsyn af fortidsminder. 7.7 Konklusion Opførelsen af hospitalet vil medføre en ændring af områdets fremtræden som åbent landskabsrum med landbrugsdrift og spredte bebyggelser i det åbne land vest for landbybebyggelsen i Gødstrup. VVM for DNV-Gødstrup.

76 74 Kulturmiljø og arkitektonisk kulturarv De overordnede kulturhistoriske træk i landskabet med de store markflader, levende hegn og bebyggelsen langs vejene samt de spredte gårde vil blive opbrudt med projektets storskala-projekt. Projektet vurderes ikke at medføre tab af bevaringsværdige bymiljøer eller sammenhænge. Projektområdet ligger udenfor værdifulde landskaber, værdifulde kulturmiljøer, kirkebyggelinjer og kirkeindsigtsområder. Afstanden til omkringliggende kirker er relativt stor og de fleste kirker ligger i bymæssig bebyggelse, så der vurderes ikke at ske forringelser af indsigten til kirker. Projektet medfører ingen væsentlige konsekvenser for kulturmiljø og arkitektonisk arv. Den fredede gravhøj i det sydøstlige hjørne friholdes og vil indgå som landskabselement i hospitalets grønne friarealer. Eksisterende bygninger i området er enten nedrevet eller nedrives. Dog har Region Midtjylland bevaret dele af ladebygning på Næstholtvej 11, der agtes anvendt som "Innovationsstald", med henblik på at etablere forsøgsopbygning af hospitalsrum og -afsnit inden implementering. Derudover vil Region Midtjylland vurdere, om ejendommens stuehus kan bevares og anvendes til nye formål. 7.8 Kilder Kommuneatlas Herning fra FBB. Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger. DKC. Kulturarvsstyrelsen database over registrerede fund og fortidsminder. Historiske kort. I vurderingen er anvendt høje og lave målebordsblade. Herning Kommuneplan VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

77 Trafik 75 8 Trafik 8.1 Grundlag Herning Kommunes trafikmodel og tællinger af dagens trafik er anvendt til at vurdere konsekvenserne af projektet. Ligeledes er der inddraget resultater fra Vejdirektoratets forundersøgelse af Rute 18 Herning-Holstebro - Motorvej til Holstebro herunder vejforbindelse til Gødstrup, samt Herning Kommunes VVM for forlængelsen af Vesterholmvej. Det beskrevne grundlag for vejadgangsløsninger bygger på afholdte møder mellem Region Midtjylland, Herning Kommune og Vejdirektoratet, idet der er behov for tæt koordinering mellem de projekterende myndigheder Manglende viden En række tilknyttede infrastrukturanlæg er ikke omfattet af denne VVM for DNV- Gødstrup, men realiseringen og i givet fald udformningen af disse anlæg kan indvirke på de trafikale vurderinger i dette afsnit. De omtalte anlæg er forlængelsen af Vesterholmvej, Vestre Omfartsvej og jernbanestation ved hospitalet. 8.2 Eksisterende forhold Vejnet og trafikmængder Området, hvor DNV-Gødstrup placeres vejbetjenes i dag af en række kommuneveje, hvoraf de mest trafikerede er Gødstrupvej mellem Snejbjerg og Tjørring og Vildbjergvej, der forbinder Herning og Vildbjerg. De øvrige kommuneveje i området er smalle veje med beskedne trafikmængder. Det eksisterende vejnet vil ikke være egnet til at håndtere de trafikmængder, som et nyt hospital vil generere. Af tabellen fremgår den eksisterende trafik på vejnettet i området omkring det nye hospital. Trafiktallene beskriver antal biler i døgnet (ÅDT) og er fremskrevet til 2010 niveau. VVM for DNV-Gødstrup.

78 76 Trafik Strækning Eksisterende trafik (2010) (ÅDT) Gødstrupvej Vildbjergvej Tjørring Hovedgade Holstebrovej Tabel Årsdøgntrafik i 2010 på vejnettet omkring hospitalet. Herning Kommune. Kollektiv trafik Projektområdet afgrænses mod nordøst af jernbanen mellem Herning og Struer. Banen er på strækningen enkeltsporet med 1 times drift i hver retning på hverdage. Der er ikke i dag station eller trinbræt i nærheden af projektområdet. Der er ingen kollektiv trafik der betjener projektområdet i dag Planlagte veje Kommuneplan for Herning Kommune indeholder vejreservationer til en forlængelse af den eksisterende Vesterholmvej mod vest og til en vestlig omfartsvej mellem rute 18 Herning-Holstebro nord for Tjørring og rute 15 vest for Snejbjerg. Den vestlige omfartsvej vil i sammenhæng med rute 15 og rute 18 fuldføre en ringvejsforbindelse rundt om Herning by og give mulighed for en hurtig og direkte forbindelse til det nye hospital og fremtidigt byudviklingsområde ved Helstrup. Forlængelse af Vesterholmvej tilsluttes omfartsvejen. I de trafikale vurderinger af DNV-Gødstrup tages udgangspunkt i at forlængelsen af Vesterholmvej og den vestlige omfartsvej begge er realiserede. Figur Eksisterende og planlagte veje omkring DNV-Gødstrup. Vejdirektoratets forundersøgelse for rute 18, Herning - Holstebro, VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

79 Trafik Vurdering af projektet Vejstruktur Vejadgangen til hospitalet vil ske fra Gødstrupvej og forlængelsen af Vesterholmvej. Der forventes ikke som forudsat i plangrundlaget adgang til den Vestre Omfartsvej. Fra Gødstrupvej bliver der vejadgang til hospitalets hovedindgang på bygningens nordside, og særskilt vejadgang til psykiatrien. Tilslutningen til Gødstrupvej sker i et 3-benet vigepligtsreguleret kryds i en afstand af 70 m fra baneoverskæringen. For at sikre den venstresvingende trafik indtil hospitalet udvides Gødstrupvej med en venstresvingsbane. Midtersporet anvendes som venstresvingsbane for både trafik til psykiatrien og for trafik til p- pladserne ved hovedindgangen. Krydset Gødstrupvej/ forlængelsen af Vesterholmvej signalreguleres for at give mulighed for at prioritere udrykningskøretøjer og for at sikre den store andel svingende trafikanter til hospitalet. Fra forlængelsen af Vesterholmvej etableres adgang via rundkørsel i projektområdets sydvestlige hjørne. Fra rundkørslen bliver der et ben til personaleparkering, varemodtagelse og affaldshåndtering. Som et 2. ben i rundkørslen anlægges adgangsvej til selvhenvendelser til akutmodtagelsen. Der er yderligere mulighed for at videreføre vejen som busvej til hospitalets nordside, og vejen får som sidevej en ny tilkørselsvej til ejendommene vest for hospitalet. Rundkørslen er med til at sikre den svingende trafik ind til hospitalet og danner samtidig en naturlig overgang fra den højklassede vestlige omfartsvej uden krydsende trafikanter til Vesterholmvejs forlængelse, der har karakter af en almindelig 2-sporet landevej. Der etableres særskilte ambulanceveje fra forlægelsen af Vesterholmvej til akutmodtagelsen på hospitalets sydside. VVM for DNV-Gødstrup.

80 78 Trafik Figur Principiel skitse af vejadgange og parkeringspladser til DNV-Gødstrup. CuraVita, Jan Biltrafik Som en del af beslutningsgrundlaget i forbindelse med placering af et nyt vestjysk hospital blev der udført beregninger af trafikmængder og parkeringsbehov. Disse beregninger er nu vurderet i forhold til det aktuelle projekts størrelse og funktioner. Det nye hospital forventes af skabe en daglig trafik på ca biler/døgn (ÅDT). Fordelt på brugere kan ca biler/døgn relateres til ikke-akut patienttransport, ca biler/døgn til personale, ca biler/døgn til besøgende og ca. 300 biler/døgn til ambulancekørsel og varetransport. På baggrund af den forventede gode kollektiv trafikforsyning til området med jernbanestation, busruter og cykelstier til Herning, forudsættes det, at 1/4 af de ansatte på hospitalet bruger anden transport end bil til og fra arbejde. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

81 Trafik 79 Ud over trafik til det nye hospital er der forudsat biler i døgnet fra det planlagte byområde syd for hospitalet. Skønnet er forbundet med usikkerhed i forhold til bydelens fremtidige disponering, omfang og anvendelser. I Vejdirektoratets forundersøgelse for rute 18, rapport er der gennemført beregninger af den fremtidige trafikbelastning i 2020 med Vejdirektoratets trafikmodel for Jylland-Fyn suppleret med en detaljering omkring Herning på grundlag af Herning Kommunes trafikmodel. Der er gennemført beregninger for 3 forskellige udformninger af omfartsvejen hhv. 2 sporet landevej, 2-sporet motortrafikvej og 4-sporet motorvej. Alle scenarier tager udgangspunkt i, at hospitalet er i drift, at de planlagte vejprojekter er realiserede og at den planlagte udbygning af området syd for forlængelsen af Vesterholmvej er fuldt udbygget. Resultatet af beregningerne fremgår af tabel nedenfor. Det er i beregningerne forudsat, at Rute 18 etableres som motorvej til Holstebro. Årsdøgntrafik 2020 Strækning Vestlig omfartsvej som 2-sporet landevej (ÅDT) Vestlig omfartsvej som 2-sporet motortrafikvej (ÅDT) Vestlig omfartsvej som motorvej (ÅDT) Omfartsvej nord Omfartsvej midt Omfartsvej syd Forlængelsen af Vesterholmvej Vesterholmvej øst for Holstebrovej Tjørring Hovedgade nord for Tjørring Holstebrovej syd for Vesterholmvej Tabel Årsdøgntrafik i 2020 omkring hospitalet. Vejdirektoratets forundersøgelse for rute 18 Herning -Holstebro, Beregninger med trafikmodellen viser at 2/3 af trafikken til hospitalet (ca biler) vil komme fra Herning by via forlængelsen af Vesterholmvej (fra øst), mens den resterende 1/3 (ca biler) vil komme til hospitalet via den vestlige omfartsvej. Af tabel 8.3 nedenfor fremgår det, hvor stor en andel trafik til og fra det nye hospital udgør af den samlede trafik på vejnettet omkring projektområdet. Hospitalet genererer en trafik der svarer til ca biler/døgn. Fordeling af trafikken på de omgivende veje til og fra projektområdet forventes at svare til fordelingen af antal parkeringspladser, hvor 3/4 af p-pladserne er vejbetjent via den udbyggede Gødstrupvej, og 1/4 vejbetjenes via adgangen fra forlængelsen af Vesterholmvej. Med denne fordeling på vejadgangene medfører det, at den udbyggede Gødstrupvej vil få en trafik der svarer til ca biler/døgn og adgangsvejen fra forlængelsen af Vesterholmvej vil få en trafik der svarer til ca biler/døgn. VVM for DNV-Gødstrup.

82 80 Trafik Som det ses vil der forekomme en betydelig trafik på indkørslerne til parkeringsarealerne, som der skal tages højde for i dimensionering af henholdsvis venstresvingsbane på Gødstrupvej og benet i rundkørslen på forlængelsen af Vesterholmvej, jf. beskrivelsen af vejstrukturen i Fordeling af hospitalstrafik i forhold til trafikkens udgangspunkt og -mål fremgår af tabellen nedenfor. Strækning Hospitalstrafik Øvrig trafik I alt (ÅDT) (ÅDT) (ÅDT) Vesterholmvej øst for omfartsvej Vesterholmvej øst for adgangsvej Vesterholmvej øst for Gødstrupvej Gødstrupvej nord for Vesterholmvej * * Indtil indkørslen til DNV-Gødstrup. Derefter biler. Tabel Årsdøgntrafik i 2020 omkring hospitalet. Vejdirektoratets forundersøgelse for rute 18 Herning -Holstebro, Parkering Projektet indeholder parkeringskapacitet i overensstemmelse med parkeringsnormen i lokalplanen, det vil sige minimum ca p-pladser. Til sammenligning har Regionshospitalerne i Herning og Holstebro i dag tilsammen ca p-pladser. Parkeringspladser anlægges langt overvejende som fladeparkering med en beliggenhed som vist på figur nedenfor. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

83 Trafik 81 Figur Principiel skitse af vejadgange og parkeringspladser til DNV-Gødstrup. CuraVita, Jan Via den nordlige adgangsvej er der via intern fordelingsvej til bl.a. hovedindgangen adgang til ca p-pladser. Ved psykiatriafsnittet indeholder projektet areal til ca. 200 p-pladser. Via rundkørslen fra forlængelsen af Vesterholmvej er der adgang til ca. 500 p-pladser til personale. Der skal ved den sydlige p-plads særligt tages hensyn til adgangsforholdene, da personalet skal passere forbi helikopterplads og ambulancebane foran akutmodtagelsen - se afsnit 10.1 om udformning af arealer omkring helikopterpladsen. Specialfunktioner som kapel, blodbank, akut selvhenvendelse mv. betjenes med dedikerede p-pladser, der anlægges i umiddelbar nærhed af funktionerne. Det vurderes, at projektets udlagte parkeringsarealer rummer tilstrækkelig parkeringskapacitet. VVM for DNV-Gødstrup.

84 82 Trafik Kollektiv trafik Langs den nord-østlige afgrænsning af projektområdet forløber jernbanen mellem Herning og Struer. Dette giver mulighed for at anlægge en station ved hospitalet, som BaneDanmark vil etablere. Jernbanen mellem Herning og Struer er en hurtig forbindelse med relativt hyppige afgange. Naturstyrelsen Århus er myndighed på denne opgave, og har i 2011 offentliggjort en VVM-screening af projektet. Herning Kommune er myndighed på forpladsen foran stationen, og har i 2011 påbegyndt en VVM-procedure for projektet. Det må forventes, at der etableres bybusrute fra Herning bybusterminal til hospitalet. Figur Forventet lokalisering af kollektiv trafik og stier ved DNV-Gødstrup. Cura- Vita, Jan VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

85 Trafik Cykel- og fodgængertrafik Principielle linjeføringer af fremtidige stier er angivet på figur 8.4 ovenfor. Fra de planlagte cykelstier langs forlængelsen af Vesterholmvej vil Bassumgårdvej give adgang for cyklister fra Herning By til det nye hospital. For at sikre krydsende stitrafikanter på Gødstrupvej etableres et helleanlæg der gør det muligt for stitrafikanter at krydse Gødstrupvej af 2 omgange. Fra Gødstrupvej vil der blive etableret stiforbindelse internt på hospitalsgrunden i eget tracé for at sikre at stitrafikanter ikke skal krydse trafikerede veje. Der er i dag ikke stiforbindelse til projektområdet fra syd og vest. I forbindelse med udbygning af bydelen Helstrup syd for projektområdet, forventes det, at der vil blive anlagt stisystem for cyklister og fodgængere som forbinder hospitalet med områderne mod syd til bl.a. Snejbjerg. Anlæg inden for beskyttelseslinjen for gravhøjen i projektområdets sydøstlige del vil kræve dispensation fra Herning Kommune. Mod nord er der mulighed for at føre en stiforbindelse under jernbanen med videre forbindelse til Vildbjergvej Anlægsfasen Bygge- og anlægsarbejder i projektet afstedkommer transporter med jord, byggematerialer og så videre, som vil belaste vejnettet omkring byggepladsen og tilkørselsvejen. Region Midtjylland har udført vurdering af den trafikale belastning i byggeperioden. Emne Hyppighed Længde Vægt Akseltryk Lastbiler - jordarbejde 4-5 pr. time 14 m 25 ton 11 ton Betonkanoner 7-10 pr. dag 12 m 25 ton 11 ton Elementmontage 6-8 pr. dag 16 m ton 11 ton Blokvogne Mobilkraner 400 til byggeriet samlet til byggeriet samlet 25 m ton 11 ton 20 m 50 ton 11 ton Personbiler 300 pr. dag Tabel Skøn over byggepladstrafik til DNV-Gødstrup. Region Midtjylland, Trafikken vil have naturlige udsving i byggeperioden, og kan i perioder være højere end ovenfor angivet specielt når etape 2 opstarter sideløbende med at etape 1 færdiggøres. For at mindske gener fra byggepladstrafik, med lastbiler, betonkanoner, blokvogne, mobilkraner og lignende, henstilles det fra Herning Kommune at transport foregår inden for normal arbejdstid. Særtransporter kan dog forekomme uden for disse tidspunkter, men skal søges begrænset. VVM for DNV-Gødstrup.

86 84 Trafik I anlægsfasen vil tilkørsel af materialer til grunden ske fra Gødstrupvej og senere fra forlængelsen af Vesterholmvej, når denne er anlagt. Tilkørsel af materialer til byggepladsen skal ske via rute 18 - Sindingvej - Bjalderbækvej - Vildbjergvej - Gødstrupvej, med indkørsel til byggepladsen fra Gødstrupvej. Tilkørselsruten er valgt således, at antallet af tilstødende ejendomme er meget få. Transporterne vil som de øvrige anlægsarbejder være reguleret af de krav, som Herning Kommune opstiller i forhold til miljølovgivningen Myndighedsforhold Projekter, der omfatter ændringer på færdselsarealer, der er åben for offentlig færdsel, skal forelægges færdselsmyndigheden. Banedanmark er myndighed på etablering af station på jernbanen Herning- Struer, og gennemfører en separat VVM-procedure for dette projekt. 8.4 Vurdering af 0-alternativet 0-alternativet svarer til situationen i området, hvis projektet ikke gennemføres, og det er udgangspunktet for sammenligninger og vurderinger af miljøpåvirkningerne, som gennemførelse af projektet vil medføre. Som det fremgår af tabel 8.5 vil det planlagte vejnet i projektområdet blive mindre belastet, hvis hospitalet ikke realiseres. Strækning Projekt 0-alternativ Omfartsvej nord Omfartsvej midt Omfartsvej syd Forlængelsen af Vesterholmvej øst for omfartsvejen Vesterholmvej øst for Gødstrupvej Tabel Årsdøgntrafik i 0-alternativet. Herning Kommune samt Vejdirektoratets forundersøgelse for rute 18 Herning -Holstebro, I 0-alternativet forudsættes det, at den vestlige omfartsvej og forlængelsen af Vesterholmvej er etableret som grundlag for vejbetjening af bydelen Helstrup. Såfremt disse vejanlæg ikke realiseres, vil trafikken i området ligne de nuværende forhold, hvor der er forholdsvis lille trafik på de små veje i det åbne land omkring Gødstrup. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

87 Trafik Afværgeforanstaltninger For at sikre tilfredsstillende afviklingsforhold ved indkørslerne til hospitalsgrunden fra Gødstrupvej bør Gødstrupvej udbygges med venstresvingsbane syd for den nordlige indkørsel. Det 3. spor skal anvendes dels til venstresvingsbaner til de 2 hospitalsadgange og dels til sikring af krydsende stitrafikanter i form af et helleanlæg nord for indkørslen til det psykiatiske afsnit. På hospitalsgrunden placeres de interne stiforbindelser mellem p-pladser og bygninger således at krydsning med biltrafik ved indkørsler til p-anlæg undgås. Krydset Gødstrupvej / forlængelsen af Vesterholmvej signalreguleres for at sikre at udrykningskøretøjer kan prioriteres i krydset og for at sikre den store mængde svingende trafikanter. Adgang til hospitalsgrunden fra forlængelsen af Vesterholmvej sker via en rundkørsel, som er med til at sikre god afvikling af den store mængde svingende trafikanter. Der etableres særskilte ambulanceveje fra forlægelsen af Vesterholmvej til akutmodtagelsen på hospitalets sydside. For at øge fremkommeligheden for udrykningskøretøjer gennem rundkørslen fra vest bør det vurderes, om der skal etableres en supplerende styret signalregulering med stopsignal for øvrige biler ind i rundkørslen. 8.6 Overvågning Der foretages ikke konkret overvågning af trafik i forbindelse med projektet DNV-Gødstrup. Registrering af uheld i området vil indgå i den generelle uheldsstatistik. 8.7 Konklusion Etablering af et nyt hospital i Gødstrup vil have en væsentlig påvirkning af de trafikale forhold i området. Det vurderes dog, at med de planlagte udbygninger af vejnettet i særskilte projekter og med de anviste afværgeforanstaltninger omkring vejadgange mv. vil trafikken kunne afvikles forsvarligt. Med særskilte ambulanceveje fra forlængelsen af Vesterholmvej er der sikret god, direkte adgang for akutkørsel til hospitalet. Med etablering af en ny station på jernbanen mellem Herning og Struer ud for hospitalets hovedindgang og med forventet bybusrute fra Herning bybusterminal skabes der gode kollektive trafikforbindelser. Der er i projektet skabt mulighed for en fremtidig busvej rundt om hele hospitalet, hvilket giver gode forudsætninger for afsætning af passagerer til hospitalets forskellige funktioner. Ligeledes giver de planlagte cykelstier langs forlængelsen af Vesterholmvej til Bassumgårdvej en god forbindelse for cyklister fra Herning By til det nye hospital. Der skal på Gødstrupvej etableres et helleanlæg der gør det muligt for stitrafikanter at krydse Gødstrupvej af 2 omgange. VVM for DNV-Gødstrup.

88 86 Trafik 8.8 Kilder Miljørapport for kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan nr. 54.OF1.1. Herning Kommune, VVM for forlængelse af Vesterholmvej, Vejdirektoratet, forundersøgelser for Rute 18 Herning - Holstebro, rapport Herning Kommune, Mail vejkg 17. oktober VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

89 Trafikstøj 87 9 Trafikstøj 9.1 Grundlag Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet db. Støj fra vejtrafik er sammensat af dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Der tages ved opgørelse af støjen hensyn hertil ved at vægte de forskellige frekvenser svarende til, hvordan det menneskelige øre opfatter støjen - kaldet A-vægtning. Her er anvendt enheden db, selvom der er tale om det A-vægtede lydtrykniveau. Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk som er 3 db højere. Dette betyder i praksis, at en fordobling af trafikmængden giver en forøgelse af støjniveauet på 3 db. Den mindste ændring i lydtrykniveauet som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 db når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet på 3 db opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet på 8-10 db opfattes som en halvering af støjen. De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje (Miljøstyrelsen 2007). Grænseværdierne anvendes ved udlægning af nye boliger og anden støjfølsom anvendelse langs eksisterende veje. Grænseværdierne anvendes både i forbindelse med forebyggelse mod støjgener, men lægges også til grund, når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjen fra nye veje, men Miljøstyrelsen anbefaler, at der tages samme hensyn til støjen, når man planlægger nye veje og vejudbygninger, som når man planlægger nye boliger. Følgende vejledende grænseværdier benyttes afhængigt af områdetype og anvendelse. VVM for DNV-Gødstrup.

90 88 Trafikstøj Vejledende Områdetype grænseværdi vejtrafikstøj Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker Lden 53 db Lden 58 db Hoteller, kontorer mv. Lden 63 db Tabel Grænseværdier for vejtrafikstøj. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007. På baggrund af EU-støjdirektivet 2 om støjkortlægning og handlingsplaner er støjindikatoren L den indført i Støjindikatoren Lden udtrykker årsmiddelværdien for en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat, idet der bruges et genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden (kl ) og 10 db til støjen i natperioden (kl ). Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Støjpåvirkningen i 0-alternativet og som følge af etablering af projektet er vurderet på baggrund af de forventede fremtidige trafikmængder, jf. kapitel 8 "Trafik". Nedenstående tabel viser årsdøgntrafikken på de vejstrækninger, som indgår i støjberegningerne. Fordelingen af tunge og lette køretøjer på vejene er jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 og med vejtyperne A (motorvej) og C (landevej). Strækning 0-alternativ Projekt Vejtype Omfartsvej nord A Omfartsvej midt A Omfartsvej syd A Vesterholmvej ø.f. omfartsvej C Vesterholmvej ø.f. adgangsvej C Vesterholmvej ø.f. Gødstrupvej C Gødstrupvej n.f. Vesterholmvej * C Gødstrupvej s.f. Vesterholmvej 2.000** 2.000** C * Indtil indkørslen til DNV-Gødstrup. Derefter biler. **Tallet er forbundet med usikkerhed som følge af planlægningen af den fremtidige bydel ved Helstrup. Tabel Trafiktal for vejstrækninger omkring DNV-Gødstrup, jf. kapitel 8, samt vejtype, Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/ Metode og beregninger Beregningerne af støjudbredelsen fra vejtrafik er foretaget på baggrund af den gældende beregningsmetode NORD2000 i overensstemmelse med brugervejledningen (DELTA 2006a, DELTA 2006b), Miljøstyrelsens vejledninger nr. 4/ Europa-parlamentets og rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

91 Trafikstøj 89 "Støj fra veje og nr. 4/2006 "Støjkortlægning og støjhandlingsplaner". Alle beregninger er foretaget ved hjælp af edb-programmet SoundPLAN version 7.0, update Der er gennemført beregninger og vurderinger af de støjmæssige virkninger som trafikken på vejene omkring hospitalet afstedkommer. Beregningsresultaterne er vist på støjudbredelseskort med farveangivelser for støjniveauer i 5 db intervaller. Støjudbredelseskonturerne er beregnet i et net af punkter (grid) med indbyrdes afstande på 25 x 25 m. Mellem punkterne interpoleres resultaterne for fastlæggelse af støjudbredelseskonturerne. Beregningshøjden er ansat til 1,5 meter over terræn, svarende til den højde for hvilken de vejledende grænseværdier for udendørsarealer er gældende. Støjudbredelseskonturerne viser de nye vejes, og betydende eksisterende vejes, støjmæssige påvirkning af omgivelserne i henholdsvis 0-alternativet og hospital situationen. I begge situationer indgår den planlagte vestlige omfartsvej og forlængelsen af Vesterholmvej. Der er opbygget en digital beregningsmodel i SoundPLAN indeholdende veje, terræn og omgivelsesdata som bygninger, støjvolde mv. Kortmaterialet er modtaget fra Herning Kommune. Terrænoverfladernes egenskaber er defineret i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007. Byområder samt områder med åbent vand er defineret som type G (akustisk hårdt) mens landområder er defineret som type D (akustisk blødt). Kørebanerne er defineret som akustisk hårde. Der er for hele området beregnet en digital højdemodel omfattende eksisterende terrænhøjder. Der er ved beregning af støjudbredelseskurverne anvendt 4 meteorologisk klasser, jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 39 "Praktisk anvendelse af Nord2000 til støjberegninger" (Miljøstyrelsen 2008). Beregningsområdet er defineret omkring de betydende veje vest for Tjørring by og omfatter også projektområdet. Der er ikke foretaget beregning af de støjmæssige virkninger i boligområderne ved Blomstertoften og St. Lundgårdsvej langs forlængelsen af Vesterholmvej, da dette område er behandlet i "VVM for forlængelse af Vesterholmvej", Herning Kommune, oktober I rapporten er det vurderet, at grænseværdien på 58 db ikke er overholdt, og at der derfor skal etableres støjreducerende foranstaltninger langs dele af forlængelsen af Vesterholmvej Manglende viden Der er ingen manglende viden, men fremskrivninger af trafik er baseret på forudsætninger og skøn, der kan afvige fra den fremtidige, faktiske trafik. VVM for DNV-Gødstrup.

92 90 Trafikstøj 9.2 Eksisterende forhold I 0-alternativet indgår også den planlagte vestlige omfartsvej og forlængelsen af Vesterholmvej med trafikmængder svarende til 0-alternativet. Terrænet i planområdet er defineret som type D i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 (akustisk blødt). 9.3 Vurdering af projektet Støjbelastningen Lden er beregnet jf. de angivne beregningsforudsætninger og illustreret ved støjniveaukonturerne L den fra 53 db til 73 db i step på 5 db i nedenstående figur 9.1. Ved 5-10 boliger beliggende nærmest planområdet langs Gødstrupvej vil grænseværdien på 58 db være overskredet. Hovedparten af hospitalets bygninger vil med den planlagte placering være beliggende i støjzonen fra 53 db til 58 db. Dele af de sydvendte facader vil blive påvirket lige omkring eller lidt over grænseværdien på 58 db. Psykiatrien i hospitalets østligste del, nærmest Gødstrupvej, ligger placeret hvor støjbelastningen på facaden er beregnet til db. Afhængigt af om de nærmeste bygningsafsnit skal anvendes til støjfølsom anvendelse, kan det her være nødvendigt at foretage støjmæssige afværgeforanstaltninger. En støjvold, der afgrænser p-pladserne ud mod Gødstrupvej vil dæmpe vejtrafikstøjen i forhold til hospitalets østligste del, psykiatrien. Med en vold på 3 meters højde vil støjen blive dæmpet 2-4 db på den østligste facade. Støjbelastningen i stueetagen vil herved ligge under grænseværdien, mens den på de øvrige etager er overskredet med 1-2 db. En højere vold vil kun medføre marginalt øget støjdæmpning, da støjen fra forlængelsen af Vesterholmvej syd for området influerer i støjen. Støjvolden vil ligeledes dæmpe støj fra parkeringsoperationer i forhold til de nærliggende beboelser øst for Gødstrupvej. Støjvolden kan udformes ved brug af overskudsjord fra byggefasen og udformes med beplantninger i sammenhæng med de grønne arealers udtryk. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

93 Trafikstøj 91 Figur 9.1- Beregning af vejtrafikstøj med hospitalstrafik i programmet Soundplan. COWI, jan Kumulative effekter I de trafikale vurderinger af DNV-Gødstrup tages udgangspunkt i en situation, hvor forlængelsen af Vesterholmvej og den vestlige omfartsvej begge er realiserede. I trafikmængderne, der ligger til grund for trafikstøj indgår således forøget trafik af den fremtidige udbygning af byudviklingsområdet ved Helstrup. De gennemførte beregninger er således udtryk for de samlede kumulative konsekvenser. Byudviklingsområdets udbygning og indhold af trafikskabende funktioner vil indvirke på det fremtidige støjniveau fra vejtrafik i området. Den interne trafik i projektområdet betragtes som virksomhedsstøj og ikke vejtrafikstøj, men vil for de nærmeste beboelser langs Gødstrupvej kunne opleves i sammenhæng med vejtrafikstøj og øvrig støj. VVM for DNV-Gødstrup.

94 92 Trafikstøj Anlægsfasen Den fremtidige vejtrafikstøj langs vejene i området afledt af trafik til hospitalets drift vil gradvist stige til de beregnede niveauer efterhånden som hospitalets funktioner tages i anvendelse. I anlægsfasen vil der ske en betydelig tilkørsel af materialer til byggepladsen. Tilkørsel af materialer til byggepladsen skal ske via rute 18 - Sindingvej - Bjalderbækvej - Vildbjergvej - Gødstrupvej, med indkørsel til byggepladsen fra Gødstrupvej. Beboere langs disse veje vil opleve en øget vejtrafikstøj i anlægsfasen. Tilkørselsruten er dog valgt således, at antallet af tilstødende ejendomme er meget få. 9.4 Vurdering af 0-alternativet Støjbelastningen Lden er beregnet jf. de angivne forudsætninger og illustreret ved støjniveaukonturer L DEN i step på 5 db i nedenstående figur. Figur Beregning af vejtrafikstøj i 0-alternativet uden hospitalstrafik i programmet Soundplan. COWI, nov VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

95 Trafikstøj Afværgeforanstaltninger Støjafskærmning kan være hensigtsmæssigt i forhold til boliger langs Gødstrupvej. Da de fleste boliger ligger forholdsvis tæt på vejen, er der dog meget begrænset plads til i praksis at etablere en afskærmning. En støjvold på 3 meters højde, der afgrænser p-pladserne ud mod Gødstrupvej vil dæmpe vejtrafikstøjen i forhold til hospitalets østligste del, psykiatrien. Denne støjvold vil ligeledes dæmpe støj fra parkeringsoperationer i forhold til de nærliggende beboelser øst for Gødstrupvej. I stedet for an anlægge en vold kan støjbelastningen af hospitalets østligste del alternativt mindskes ved at udforme facaden som dobbeltfacade, med lydisolerende vinduer, eller man kan undlade at placere sove- og opholdsrum i nærmeste facader mod Gødstrupvej. Støjende byggeog anlægsarbejder skal anmeldes til Herning Kommune, jf. reglerne i bekendtgørelse nr af 14/ om miljøregulering af visse aktiviteter. Af hensyn til belastningen af omkringliggende ejendomme mv, kan Herning Kommune fastsætte vilkår for aktiviteten, herunder pladsens indretning, støjafskærmning samt regulering over døgnet/ugen. 9.6 Konklusion Ved boligerne langs Gødstrupvej, øst for hospitalet, stiger støjbelastningen væsentligt som følge af den forøgede trafik til hospitalet. Grænseværdien på 58 db vil ikke være overholdt ved 5-10 boliger nær planområdet. Hospitalets bygninger vil med den planlagte placering være beliggende i støjzonen fra 53 db til 58 db. Dog vil hospitalets østligste del, psykatrien, nærmest Gødstrupvej, ligge placeret hvor grænseværdien på 58 db ikke er overholdt. Afhængigt af om de nærmeste bygningsafsnit skal anvendes til støjfølsom anvendelse, kan det være nødvendigt at foretage støjmæssige afværgeforanstaltninger. En støjvold på 3 meters højde, der afgrænser p-pladserne ud mod Gødstrupvej vil dæmpe vejtrafikstøjen i forhold til hospitalets østligste del, psykiatrien. Denne støjvold vil ligeledes dæmpe støj fra parkeringsoperationer i forhold til de nærliggende beboelser øst for Gødstrupvej. Støjvolden kan udformes ved brug af overskudsjord fra byggefasen og udformes med beplantninger i sammenhæng med de grønne arealers udtryk. I stedet for at anlægge en vold kan støjbelastningen af hospitalets østligste del alternativt mindskes ved at udforme facaden som dobbeltfacade, med lydisolerende vinduer, eller man kan undlade at placere sove- og opholdsrum i nærmeste facader mod Gødstrupvej. Etableringen af Vestre Omfartsvej og forlængelsen af Vesterholmvej omfattes af særskilte VVM'er. VVM for DNV-Gødstrup.

96 94 Trafikstøj 9.7 Kilder Miljøstyrelsens vejledning nr "Støj fra veje". Miljøstyrelsen vejledning nr "Støjkortlægning og støjhandlingsplaner". VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

97 Helikopterstøj Helikopterstøj 10.1 Grundlag - helikopterflyvning DNV- Gødstrup Helikopterlandingspladsen Helikopterlandingspladsen placeres ved akutmodtagelsen på hospitalsbygningens sydside. Platformen placeres på tag over servicebyen, der ligger under terræn og beklædes med grønt tag, således at pladsen fremtræder som på terræn. Fra helikopteren transporteres patienten direkte til akutmodtagelsen, der ligger i en afstand af m i niveau med helikopterpladsen i forventet kote 51,50 m. Pladsen forudsættes placeret som vist på figur Før helikopterflyvepladsen anlægges, skal Trafikstyrelsen godkende ansøgning om pladsens indretning og meddele etableringstilladelse. Pladsens indretning skal ske efter Trafikstyrelsens anvisninger med baggrund i bekendtgørelse 3-8 "Bestemmelser om indretning og drift af helikopterflyvepladser". Landingspladsen dimensioneres til at modtage helikopterstørrelser op til Forsvarets Agusta Westland type EH-101, der har en totallængde på 22,8 m (D-mål). Den centrale del af landingspladsen, hvor selve landingen sker, benævnes FATO (final approach and take-off area). FATO kan have form af et kvadrat, et rektangel eller en cirkel, sådan at der kan indskrives en cirkel med en diameter, der svarer til 1,5 x D, svarende til 34,2 m for helikoptertypen EH-101. FATO udføres som plan flade med en hældning på maks. 5 % og på et bæredygtigt underlag, f.eks. beton eller asfalt. Sikkerhedszone Landingspladsen omgives af en sikkerhedszone, der ikke behøver at være bæredygtig. Sikkerhedszonen kan med fordel udføres i andet materiale end FATO, for at tydeliggøre selve landingspladsen. Ydersiden af sikkerhedszonen skal svare til mindst 2 x D, svarende til 45,6 m for helikoptertypen EH-101. Sikkerhedszonen skal være plant med en hældning på højst 4 %. FATO og sikkerhedszone skal være effektivt afvandet. Overfladevand herfra ledes gennem benzin- og olieudskiller. VVM for DNV-Gødstrup.

98 96 Helikopterstøj For betjening af helikopterpladsen ved DNV-Gødstrup skal der etableres et kontrolrum, hvorfra flyvepladsen kan overskues. Det forudsættes at dette kontrolrum etableres i forbindelse med akutmodtagelsen eller servicebyen. Ved kontrolrummet kan ligeledes opbevares helikopterflyvepladsens brand- og redningsudstyr. Gående færdsel fra den sydlige personale-p-plads til hospitalsbygningen sker ad skakt til servicebygningen. Figur Ankomstforhold ved akutmodtagelsen og helikopterlandingsplads. Cura- Vita, Jan Trafikstyrelsen stiller krav til en række nærmere tekniske og sikkerhedsmæssige installationer ved helikopterflyvepladsen, som bl.a. omfatter: FATO skal forsynes med fortøjningspunkter og afmærkes med en identifikationsmarkering med et rødt "H" i et hvidt kors, samt kantstribe. Der skal opsættes en vindpose i umiddelbar nærhed af pladsen. Snerydning kan foregå maskinelt eller ved hjælp af et vandbaseret snesmeltningsanlæg. Landingspladsen skal forsynes med permanent lysanlæg, der fastsættes af Trafikstyrelsen. Belysningen forventes at omfatte - kantlys ved FATO, samt overfladebelysning, der endvidere belyser adgangsveje til FATO, f.eks. som parklamper, - landingsindikatorer, svagere belysning i op til ca. 20 m fra FATO, f.eks. nedlagt i belægning/terræn, VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

99 Helikopterstøj 97 - heliport lysfyr, f.eks. placeret på hospitalets tag, der tændes af helikopterføreren kort før start og landing i mørke, - evt. hindringslys på de dele af hospitalets bygninger, der ligger tæt på indflyvningsområdet, tændes af helikopterføreren kort før start og landing i mørke. Helikoptertyper og flyveoperationer Hovedparten af flyvningerne til DNV-Gødstrup foretages af akutlægehelikopter, p.t. type EC 135, der er en letvægtstype på knapt 3 tons og med en længde på 12,1 m. I mere sjældne tilfælde, f.eks. ved større flytninger, katastrofer eller evt. mangel på helikopterkapacitet, indsættes Forsvarets Agusta Westland type EH-101, der har en en vægt på 15,6 tons (MTOM: Største tilladte startmasse) og en totallængde på 22,8 m (D-mål). Figur Fotos af helikoptertyperne EC 135 (t.v.) og EH 101 (t.h.) Omfanget af flyvninger er vurderet af Region Midtjylland, som henviser til flyvninger fra Skejby, Århus Sygehus. Det forudsættes på den baggrund, at der vil forekomme 720 flyveoperationer om året, dvs. 360 starter og 360 landinger med følgende fordeling: Helikoptertype Antal helikopteroperationer pr år EH EC Tabel Helikoptertyper og forventede antal operationer. Region Midtjylland, Antallet af operationer pr. døgn bliver 0,11 for helikoptertype EH101 og 1,89 for EC135 dvs. i alt 2 operationer pr. døgn. Jf. DENL-metoden skal støjbelastningen beregnes for et døgngennemsnit af trafikmængden i de tre mest trafikerede måneder af året. Operationerne er forudsat jævnt fordelt på året dvs. at 25 % af årets trafik ligger i de tre mest trafikerede måneder. I støjberegningerne skal antallet af operationer fordeles på døgnperioderne dag (07-19), aften (19-22) og nat (22-07). Antallet af operationer er for begge heli- VVM for DNV-Gødstrup.

100 98 Helikopterstøj koptertyper fordelt med 75 % i dagperioden, 15 % i aftenperioden og 10 % i natperioden. Ind- og udflyvningskorridorer Trafikstyrelsen stiller krav om minimum 2 indog udflyvningskorridorer, som skal ligge retningsforskudt minimum 150 grader. Ind- og udflyvning vil foregå i en 30 graders sektor omkring to flyveveje: øst (117 grader) og vest (297 grader). Valget af indog udflyvningskorridorer er sket under hensyntagen til hospitalets bygninger nord for landingspladsen, til fremtidige byvækstarealer syd for Vesterholmvej samt til vindretningerne. Flyvningerne regnes jævnt fordelt inden for den enkelte sektor. For at sikre helikopternes indog udflyvning skal der være hindringsfrit i korridorerne på en sådan måde, at der ikke er hindringer over et plan med en hældning på 8 % ud til en afstand af 245 m, herfra 12,5 % til bredden er 7 x D (dag) eller 10 x D (nat), hvorefter siderne vil være parallelle, og herfra 15 %, indtil højden er 150 m over FATO. Ind- og udflyvningskorridorerne og udbredelsen af de hindringsfri korridorer fremgår af figur 10.3 nedenfor. Figur Ind- og udflyvningskorridorer for helikopter ved DNV-Gødstrup. CuraVita, dec VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

101 Helikopterstøj 99 Landingspladsen ligger i niveau med akutmodtagelsen. Det vurderes, at ambulancevejen tæt ved helikopterlandingspladsen kan holdes fri af de hindringsfri korridorer, da pladsen ligger på "bakketop" i moduleret terræn på taget af servicebyen, og da vejen lægges i laveste mulige terræn indtil tæt ved akutmodtagelsen. De tidligere gårdbygninger Næstholtvej 11 vest for landingspladsen ligger ikke i konflikt med det hindringsfri plan. De områder, hvor høje genstande skal være mindre end 25 meter over terræn, kan sikres af Trafikstyrelsen gennem vilkår i etableringstilladelsen og/eller gennem servitutter. Såfremt der af hensyn til fleksibel brug af helikopterflyvepladsen ønskes etableret et parkeringsområde, så to helikoptere samtidig kan befinde sig på flyvepladsen, skal parkeringsområdet være placeret i en sådan afstand fra sætningsområdet, at den parkerede helikopter ikke gennembryder de hindringsbegrænsende flader. Indflyvningen til landing på helikopterplatformen antages at begynde i en afstand af 1-2 km fra platformen. For begge helikoptertyper er det antaget, at indog udflyvning foregår med et profil svarende til den som blev fastlagt i forbindelse med VVM for helikopterlandingsplads ved henholdsvis Rigshospitalet og på Bornholm, jf. figur nedenfor. Afstand (m) Hastighed (km/t) Flyvehøjde (m) Figur Helikopterindflyvning, hastigheder og flyvehøjder. Region Hovedstaden, Det skal fremhæves, at da der er tale om landingsplads for helikopter vil indflyvningsvejene være vanskeligere at definere end ved en normal flyveplads med start- og landingsbaner i faste retninger. Dette skyldes, at ved flyvning af helikopter foretrækkes det normalt at foretage den sidste indflyvning inden landingen mod vinden ved vindhastigheder over 5 knob (2,6 m/s). Tilsvarende foretages udflyvninger også mod vinden. VVM for DNV-Gødstrup.

102 100 Helikopterstøj Den hyppigst forekommende vindretning er fra vestlige retninger, jf nedenstående vindrose fra Kølkær beliggende ca. 15 km sydøst for Gødstrup. Figur Vindrose for Kølkær, der angiver procentvis fordeling af vindretninger. DMI, Baseret på vindretningerne antages det at 64 % af alle starter at foregå i den vestlige sektor, mens 36 % antages at foregå i den østlige sektor. For landinger antages 36 % at foregå i den vestlige sektor, mens 64 % antages at foregå i den østlige sektor. De 2 operationer pr. døgn skal således fordeles på hhv. sektor øst og vest jf. ovenstående procentvise benyttelse og på hhv. dag-, aften- og natperioden med ovenstående fordelingsprocenter. Grænseværdier Ambulanceflyvning er undtaget fra Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra flyvepladser og kan således ikke karakteriseres som hverken almen flyveplads eller lufthavn, som ellers er reguleret efter hver sit sæt grænseværdier: Arealanvendelse Almen flyveplads Lufthavn/flyvestation Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige formål (skoler; hospitaler, plejehjem og lign.) 45 db 55 db Spredt bebyggelse i det åbne land 50 db 60 db Liberale erhverv (hoteller, kontorer og lign.) 60 db 60 db Rekreative områder med overnatning (sommerhuse, kolonihaver, camping og lign.) 45 db 50 db Andre rekreative områder uden overnatning 50 db 55 db Tabel Vejledende grænseværdier for udendørs støj fra fly, inkl. støj fra start og landing og taxikørsel til og fra standplads. Miljøstyrelsens vejledning 5/1994. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

103 Helikopterstøj 101 Støjudbredelsen fra helikopterflyvepladsen er i nedenstående vurderet i forhold til de mest restriktive vejledende grænseværdier for almene flyvepladser Metode og beregninger Metoden, der i Danmark anvendes til beregning af udendørs støjbelastning fra flytrafik kaldes DENL-metoden (Day Evening Night Level). DENL-metoden er baseret på beregning af det konstante, ækvivalente A-vægtede lydtrykniveau L Aeq, som den gennemsnitlige støjpåvirkning i 3 måneder og hvor de enkelte støjbegivenheder vægtes efter tidspunkt på døgnet. Maksimalværdien L Amax er den højeste værdi af det A-vægtede lydtrykniveau fra den samlede trafik i natperioden kl dvs. det maksimale A-vægtede lydtrykniveau beregnet for den mest støjende helikopter der opererer i natperioden. Metoderne er nærmere beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser. Støjberegningerne er gennemført med programmet INM ver. 7.0 (Integrated Noise Model, FAA), der overholder mindstekravene til flystøj beregninger jf. Miljøstyrelsen vejledning, afsnit 6. COWI har gennemført minitesten jf. vejledningens bilag B2 med tilfredsstillende resultat. Støjdata er baseret på INM 7.0 databasen, som er overført og opdateret fra tidligere version 2.2 af HNM (Helicopter Noise Model, FAA). Der findes for helikoptertypen EH101 ikke støjdata i INM, men baseret på støjcertificeringsværdier for EH101 kan data for Sikorsky S-61 ved et tillæg på 3 db anvendes som substitut. Helikoptertypen EC135 findes ikke i databasen, men EC130 der har næsten samme støjmæssige specifikationer er anvendt som substitut Manglende viden Der er ingen manglende viden Eksisterende forhold Der er ingen helikopterflyvninger fra hospital i området i dag Vurdering af projektet Ud fra de beskrevne forudsætninger er der foretaget beregning af de støjmæssige forhold i forbindelse med beflyvning af helikopterlandingspladsen ved DNV- Gødstrup. VVM for DNV-Gødstrup.

104 102 Helikopterstøj Støjkilder Den væsentligste støjkilde i forbindelse med helikopterens drift er fra indog udflyvningerne, der vil påvirke et større område. Støjbelastningen belyses nærmere i efterfølgende afsnit ved beregninger af L den og L Amax -værdier. Helikopteren vil derudover forårsage mere lokalt støj i forbindelse med nedlukning og opstart af motoren på landingspladsen. I forbindelse med landing vil der normalt blive foretaget en slukning af helikopterens motorer i henhold til en såkaldt shutdown procedure. Når helikopteren igen er klar til udflyvning, startes helikopterens motorer igen i henhold til en start-up procedure. En shut-down procedure forventes at tage cirka 5 minutter og en start-up procedure cirka 10 minutter. Samlet vil helikopteren give anledning til støj i 15 minutter. Det forudsættes, at der ikke udføres serviceeftersyn og reparationer m.v. af helikopterne inden for projektområdet ved DNV-Gødstrup. Støjbelastning L den Støjbelastningen L den, der er et udtryk for en ækvivalent støjbelastning udendørs beregnet over 3 måneder, er beregnet ud fra de angivne beregningsforudsætninger og illustreret ved støjniveaukonturerne Lden = 45, 50, 55 og 60 db(a) i nedenstående figur. Støjniveaukonturerne viser de intervaller, som svarer til de vejledende støjgrænseværdier jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994, Støj fra flyvepladser. Der ligger meget få støjfølsomme formål inden for støjkurverne. Hvis støjudbredelsen fra helikopterflyvepladsen vurderes i forhold til de mest restriktive grænseværdier for almene flyvepladser viser beregningerne, at der ikke vil ske støjbelastning over den vejledende grænseværdi på L den 45 db af hverken Gødstrup landsby, boligområderne i Tørring og Herning eller af det fredede, rekreative område ved Gødstrup Sø. Ingen ejendomme i det åbne land belastes af støj over grænseværdien på L den 50 db. Et mindre areal syd for den planlagte forlængelse af Vesterholmvej belastes af støj over grænseværdien for støjfølsomme formål på L den 45 db. Arealet strækker sig op til 170 m syd for vejens planlagte forløb ind i arealerne, der forventes at indgå i planlægningen af den fremtidige bydel ved Helstrup. Dette areal nærmest Vesterholmvej kan derfor ikke anvendes til fremtidige boliger, plejehjem, rekreative formål og lignende af hensyn til belastningen af helikopterstøj. Grænseværdien for erhvervsformål er ikke overskredet. Det ses af beregningerne, at hospitalets bygninger vil blive belastet af støj over grænseværdien på L den 45 db på facaderne, og for nogle dele af sengeafdelingerne, der betragtes som støjfølsomme formål, vil det være op til L den 60 db på facaden. Undersøgelser viser, at støj fra nødvendige og samfundsnyttige hændelser som fx ambulancekørsel eller ambulanceflyvning opfattes mindre generende end tilsvarende unødvendige hændelser. Dette vil især gøre sig gældende for indlagte patienter på DNV-Gødstrup. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

105 Helikopterstøj 103 Figur Beregning af helikopterstøj L DEN ved DNV-Gødstrup i programmet INM ver COWI, dec Maksimalværdi om natten L A,max Støjbeastningen L Amax er et udtryk for maksimal støjbelastning udendørs i forbindelse med en enkelt operation, der er beregnet for den mest støjende helikopter der opererer i natperioden ud fra de angivne beregningsforudsætninger og illustreret ved støjniveaukonturerne LAmax = 70, 75 og 80 db(a) i nedenstående figur. De viste støjniveaukonturer viser de intervaller, som svarer til de vejledende støjgrænseværdier jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994, Støj fra flyvepladser. Den på kortet viste maksimalværdi forekommer kun ved direkte overflyvning med den mest støjende helikoptertype (EH101). På en given dag med en given vindretning vil det derfor kun være de boliger, der direkte overflyves med EH101, der udsættes for den viste maksimalværdi. Boliger, der ligger til siden for den aktuelle ind- eller udflyvningsrute vil have en mindre maksimalværdi. VVM for DNV-Gødstrup.

106 104 Helikopterstøj Figur Beregning af helikopterstøj L AMAX i programmet INM ver COWI, dec Hvis støjudbredelsen fra helikopterflyvepladsen vurderes i forhold til de mest restriktive grænseværdier for almene flyvepladser viser beregningerne, at grænseværdien på L Amax 70dB vil være overskredet for et betragteligt antal boliger i og omkring Herning By. Støjkurverne for L Amax 70 db og 75 db på nedenstående figur er ikke afsluttede, hverken mod vest eller øst. Dette skyldes forudsætningen om, at helikopteren vil flyve i ca. 300 meters højde og kun i forbindelse med start og landing kommer under denne flyvehøjde. Ved flyvning i 300 meter fås en støjbelastning LAmax lige under helikopteren på 77 db. Støjbelastningen vil aftage med afstanden fra flyvevejen, og vil i en afstand af 320 meter fra flyvevejen være reduceret til 70 db. I denne almindelige flyvehøjde for helikopteren vil der således kunne forekomme andre flyveruter end den viste forlængelse af indog udflyvningskorridorerne ved DNV-Gødstrup. Eksempelvis vil helikopteren i østlige flyvninger til DNV-Gødstrup kunne dreje vest om Herning By og dermed belaste betydeligt færre boliger. Normalt regnes der med, at der ved en støjbelastning på db er en risiko for at blive vækket. Med normalt konstruerede bygninger og lukkede vinduer kan der påregnes en dæmpning på ca. 25 db, hvilket betyder, at med et uden- VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

107 Helikopterstøj 105 dørs lydtrykniveau på 80 db vil der indendørs være et lydtrykniveau på 55 db svarende til at den øvre grænse for risiko for vækning nås. Grænseværdien på L Amax 80 db er kun overskredet ved forholdsvis få boliger i det åbne land og ved Gødstrup landsby. Her skal det dog tages med i betragtning, at kun 10 % af flyvningerne forventes om natten og at Forsvarets helikopter kun forudsættes anvendt få gange (40 operationer årligt). Den beskrevne maksimalværdi antages dermed kun at forekomme skønsmæssigt 4 gange årligt. De små ambulancehelikoptere flyver kun når det er lyst. I sommerperioden kan der forekomme flere natflyvninger end i vinterperioden, da ambulancehelikopterne her kan flyve i de tidligere morgenog nattetimer. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at den enkelte bolig ikke bliver belastet af den maksimale støjbelastning ved hver eneste helikopteroperation. En bolig, der ligger øst for helikopterflyvepladsen, vil ved vestenvind blive udsat for støj under helikopterens indflyvning, der foregår mod vest, men ikke ved dens udflyvning, der jo også foregår mod vest. Vurdering af alternativt forslag fra for-offentlighedsfasen Der var i for-offentlighedsfasen forslag fra beboere om at helikopterens indog udflyvning uden patienter sker fra vest langs jernbane og Vesterholmvejs forlængelse. Forslaget er til dels fulgt ved den vestlige indflyvningskorridor, der ligger parallelt med forlængelsen af Vesterholmvej. På grund af hospitalets beliggenhed og behovet for nærhed til de sydvendte akutfunktioner vil heliportens placering blive syd for hospitalsbygningen. Som følge heraf vanskeliggøres indog udflyvningskorridorer mod f.eks. nord/nordvest i retning af jernbanen. Trafikstyrelsen stiller endvidere krav om to korridorer med minimum 150 grader imellem, hvilket ikke er tilfældet ved de to foreslåede korridorer. I modsætning til støjen fra vejtrafik, der i et boligkvarter vil blive afskærmet og dæmpet af foranliggende boliger langs vejen, så vil støj fra helikoptere være nogenlunde ensartet i et større område. Derfor vil indflyvning langs en vej ikke have særlig betydning for støjudbredelsen. Vibrationer Da helikopterflyvepladsen placeres på taget af nedgravet etage, der har forbindelse til servicebyen, kan der forekomme vibrationer i bygningen. Der indbygges vibrationsdæmpere i helikopterplatformens konstruktion for at forebygge, at vibrationer forplanter sig til bygningen. Ved konstruktionen af bygningen under platformen skal det sikres, at bygningen ikke påvirkes negativt af vibrationer fra helikopterplatformen. VVM for DNV-Gødstrup.

108 106 Helikopterstøj Vindforhold Ved overflyvning i lav højde samt ved start og landing vil der forekomme kraftige vindpåvirkninger fra helikopterens rotorblade. Vindpåvirkningen vil forekomme i indog udflyvningsretningerne og omkring denne. I forbindelse med VVM for helikopterlandingsplads for Bornholms hospital blev der gennemført målinger af vindforholdene ved starter og landinger med typen Agusta Westland EH 101, som også anvendes ved DNV-Gødstrup. Vindmålingerne viser, at der indenfor et område beliggende mindre end 100 meter fra helikopterflyvepladsen vil være en kraftig vindpåvirkning i indflyvningsretningen. Den største vindpåvirkning forekommer nærmest helikopterflyvepladsen, hvor der i 40 meters afstand er målt vindpåvirkninger på mellem 20 og 28 m/s. Den kraftige vindpåvirkning er dog kortvarig - af størrelsesorden få sekunder. Hvis der i forvejen er naturlig kraftig vind, vil den resulterende vindpåvirkning øges på grund af helikopteren. De berørte områder ligger i indflyvningsretningen og i en afstand på ca. 60 meter i forhold til denne. Varigheden af disse vindpåvirkninger er ligeledes få sekunder. Vindhastigheder på mellem 20 og 28 m/s svarer til stormende kuling og storm. Ved sådanne vindpåvirkninger er der risiko for at cyklister og gående væltes af de ekstra vinde skabt af helikopteren. Ikke fastgjorte genstande kan flyttes eller væltes. Der foreligger ikke beregninger af akutlægehelikopteren, der er en letvægtstype, og som vil blive anvendt ved langt hovedparten af flyveoperationerne ved DNV- Gødstrup. Det formodes, at denne helikoptertypes påvirkning af vindforhold er mindre end for den større militærhelikopter. Vindforholdene skal iagttages ved den nærmere indretning af varelevering til servicebyen, således at dette kan foregå under afskærmede forhold. Dette sikres til dels i og med at servicebyen ligger en etage under niveau i forhold til landingspladsen. Endvidere ligger de nærmeste hospitalsbygninger i en afstand m fra landingspladsen, hvilket kan give kraftige vindforhold ved militærets helikopter, der bør iagttages ved vinduesåbninger, altaner mv. Hospitalets parkeringsplads syd for servicebyen ligger i en afstand af mere end 100 meter og vurderes ikke at blive væsentligt påvirket af vindforhold. Derimod vil vindforholdene kunne påvirke personale, der skal fra p-pladsen til hospitalsbygningen. Gående færdsel fra den sydlige p-pladsen til hospitalsbygningen sker ad skakt til servicebygningen. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

109 Helikopterstøj Anlægsfasen Der vil ikke forekomme helikopterstøj før hospitalets akutfunktioner er etableret og i drift. Akutfunktionerne anlægges som 1. etape, der forventes afsluttet med udgangen af Støj i anlægsfasen, fra anlæg af helikopterpladsen, er vurderet ikke at være af særlig betydning og er indeholdt i de samlede vurderinger af anlægsstøj Vurdering af 0-alternativet Da der ikke er helikopterstøj fra nærliggende landingspladser i området i dag, vil der ikke være helikopterstøj. Dog forekommer der lejlighedsvis militærøvelser med helikoptere i området Afværgeforanstaltninger Støjbelastningen af hospitalets sydligste dele nærmest helikopterpladsen kan mindskes ved at udforme facader som dobbeltfacader, med lydisolerende vinduer, eller ved så vidt muligt at undgå at indrette sove- og opholdsrum i de nærmeste facader mod helikopterpladsen. Der bør indarbejdes vibrationsdæmpere i helikopterplatformens konstruktion for at forebygge, at vibrationer forplanter sig til bygningen nedenunder, ligesom det ved konstruktionen af bygningen under platformen skal sikres, at bygningen ikke påvirkes negativt af vibrationer fra helikopterplatformen. For at begrænse vindpåvirkningerne vil der indenfor hospitalets område blive etableret læ-givende beplantning, som kan nedsætte vindpåvirkningen. For at imødegå det mulige overraskelsesmoment, der kan ligge i vindstødene, vil der blive opstillet færdselsskilte i området, som advarer trafikanterne mod muligheden for kraftige vindstød fra en lavtflyvende helikopter Overvågning I VVM vurderingen er der lavet beregninger af helikopterstøjen på basis af det forventede omfang af flyvninger (helikoptertype og fordelingen på døgnet). Som overvågningsprogram for helikopterstøj i forbindelse med DNV-Gødstrup, skal Regionen hvert år lave en opgørelse over det reelle antal flyvninger for hver af helikoptertyperne og tidspunkter for disse. Det skal Herning Kommune bruge til at sammenligne med grundlaget i VVM vurderingen. Er der tale om en væsentlig øgning af omfanget af flyvninger, vil Herning Kommune herefter kræve at Regionen udarbejder fornyede støjberegninger, af hensyn til den kommende planlægning for den nye bydel Helstrup. VVM for DNV-Gødstrup.

110 108 Helikopterstøj 10.7 Konklusion Den væsentligste støjkilde i forbindelse med helikopterens drift er fra indog udflyvningerne, der vil påvirke et større område. Støjbelastningen er belyst ved beregninger af L den og L Amax -værdier. Ambulanceflyvning er undtaget fra Miljøstyrelsens grænseværdier for støj fra flyvepladser og kan således ikke karakteriseres som hverken almen flyveplads eller lufthavn, som ellers er reguleret efter hver sit sæt grænseværdier. Støjbelastningen L den er et udtryk for en ækvivalent støjbelastning udendørs beregnet over 3 måneder. Hvis støjudbredelsen fra helikopterflyvepladsen vurderes i forhold til de mest restriktive grænseværdier for almene flyvepladser viser beregningerne, at der ikke vil ske støjbelastning over den vejledende grænseværdi på L den 45 db af hverken Gødstrup landsby, boligområderne i Tørring og Herning eller af det fredede, rekreative område ved Gødstrup Sø. Ingen ejendomme i det åbne land belastes af støj over grænseværdien på L den 50 db. Et mindre areal syd for den planlagte forlængelse af Vesterholmvej belastes af støj over grænseværdien for støjfølsomme formål på L den 45 db. Arealet strækker sig op til 170 m syd for vejens planlagte forløb ind i arealerne, der forventes at indgå i planlægningen af den fremtidige bydel ved Helstrup. Dette areal nærmest Vesterholmvej kan derfor ikke anvendes til fremtidige boliger, plejehjem, rekreative formål og lignende af hensyn til belastningen af helikopterstøj. Grænseværdien for erhvervsformål er ikke overskredet. Det ses af beregningerne, at hospitalets bygninger vil blive belastet af støj over grænseværdien på L den 45 db, for nogle dele af sengeafdelingerne, der betragtes som støjfølsomme formål, vil det være op til L den 60 db. Undersøgelser viser, at støj fra nødvendige og samfundsnyttige hændelser som fx ambulancekørsel eller ambulanceflyvning opfattes mindre generende end tilsvarende unødvendige hændelser. Dette vil især gøre sig gældende for indlagte patienter på DNV-Gødstrup. Støjbelastningen L Amax er et udtryk for maksimal støjbelastning udendørs i forbindelse med en enkelt operation. Maksimalværdien forekommer kun ved direkte overflyvning, mens boliger, der ligger til siden for den aktuelle ind- eller udflyvningsrute vil have en mindre maksimalværdi. Hvis støjudbredelsen fra helikopterflyvepladsen vurderes i forhold til de mest restriktive grænseværdier for almene flyvepladser viser beregningerne, at grænseværdien på L Amax 70dB vil grænseværdien være overskredet for et betragteligt antal boliger i og omkring Herning By. Støjkurverne for L Amax 70 db og 75 db er ikke afsluttede, hverken mod vest eller øst. Dette skyldes forudsætningen om, at helikopteren vil flyve i ca. 300 meters højde og kun i forbindelse med start og landing kommer under denne flyvehøjde. Ved flyvning i 300 meter fås en støjbelastning LAmax lige under helikopteren på 77 db. Støjbelastningen vil aftage med afstanden fra flyvevejen, og vil i en VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

111 Helikopterstøj 109 afstand af 320m fra flyvevejen være reduceret til 70 db. I denne almindelige flyvehøjde for helikopteren vil der således kunne forekomme andre flyveruter end den vist forlængelse af indog udflyvningskorridorerne ved DNV-Gødstrup. Eksempelvis vil helikopteren i østlige flyvninger til DNV-Gødstrup kunne dreje vest om Herning By og dermed belaste betydeligt færre boliger. Normalt regnes der med, at der ved en støjbelastning på db er en risiko for at blive vækket. Med normalt konstruerede bygninger og lukkede vinduer kan der påregnes en dæmpning på ca. 25 db, hvilket betyder, at med et udendørs lydtrykniveau på 80 db vil der indendørs være et lydtrykniveau på 55 db svarende til at den øvre grænse for risiko for vækning nås. Grænseværdien på L Amax 80 db er kun overskredet ved forholdsvis få boliger i det åbne land og ved Gødstrup landsby. Maksimalværdien af støjen er beregnet på baggrund af den mest støjende helikoptertype, som er militærets EH101. Da denne kun forventes brugt sjældent og ved særlige lejligheder, ca. 20 gange pr. år, vil den beregnede maksimalværdi af støjen kun blive sjældent forekommende, heraf om natten kun skønsmæssigt 4-8 gange årligt. Det vurderes på den baggrund, at helikopteraktiviteten ved DNV-Gødstrup vil give anledning til kortvarig, kraftig støjpåvirkning, som overstiger de vejledende støjgrænser for almene flyvepladsers påvirkning af boligområder. Men da ambulanceflyvningen er undtaget fra de almindelige støjreguleringsregler og da ambulanceflyvning er forbundet med nødsituationer findes den kortvarige, kraftige støjpåvirkning at være acceptabel Kilder Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994, Støj fra flyvepladser. INM 7.0, overført fra tidligere version 2.2 af HNM (Helicopter Noise Model, FAA). VVM-redegørelse Helikopterlandingsplads på Rigshospitalet, HUR, Oktober Miljøredegørelse, VVM og SMV, Helikopterflyveplads ved Bornholm Hospital, Oktober VVM-redegørelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Kommune, August VVM for DNV-Gødstrup.

112 110 Togstøj 11 Togstøj 11.1 Grundlag Jernbanen mellem Herning og Struer forløber langs projektområdets nordlige afgrænsning. De vejledende grænseværdier for togstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner". Støjindikatoren er L den i db og er det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau. I Danmark er L den en vægtning af støjniveauet i tre forskellige referencetidsrum kl (dag), kl (aften) og kl (nat). De vejledende grænseværdier for støj fra forbikørende tog er forskellige afhængigt af den tilgrænsende områdeanvendelse: Områdetype Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Rekreative områder i eller nær byområder Boligområder Offentlige formål (hospitaler, skoler ol.) Vejledende grænseværdier togstøj Lden 59 db Lmax 85 Lden 64 db Lmax 85 Hoteller, kontorer mv. Lden 69 db Lmax 85 Tabel Vejledende grænseværdier for togstøj. Miljøstyrelsens vejledning 1/1997. Alle trafikale data skal tilvejebringes i relation til disse tidsrum og som gennemsnitsværdier for hele året. Data om trafikmængder, hastigheder og togtyper skal være kendt. Det trafikale grundlag for støjberegningen er opgivet af Trafikstyrelsen og fremgår af tabel nedenfor. Jævnfør Herning Kommune og grundlaget for "Nyt hospital ved Gødstrup" af 29. marts 2010, forventes der i 0-alternativet ingen væsentlige ændringer i frekvensen for togtrafikken på strækningen mellem Herning og Struer, ligesom strækningen heller ikke forventes udbygget med flere spor. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

113 Togstøj 111 Af nedenstående tabel fremgår eksisterende togtrafikmængder oplyst af Trafikstyrelsen, det vil sige 0-alternativet med timedrift på strækningen (1 tog pr. retning pr. time om dagen). Togtype jf. MST vejl. 1/1997 Toglængder [m] Hastighed Kl Kl Kl Km/t A+D, IC/Re tog E, moderne tog MR eller Y H+I, godstog Tabel Togtyper og trafikmængder ved DNV-Gødstrup - eksisterende drift. Trafikstyrelsen, Sideløbende med planlægningen af DNV-Gødstrup planlægges der i særskilt projekt for en ny station/perron ud for hospitalsområdet. Herning Kommune vurderer at det er sandsynligt, at frekvensen på strækningen Herning-Gødstrup kan udvides fra 1 til 2 gange i timen, idet toget fra Århus kan fortsætte til Gødstrup og derefter returnere til Herning. 3 Der er derfor udført beregninger af støjen fra jernbanen med en fordobling af togmængderne i ovenstående tabel: Togtype jf. MST vejl. 1/1997 Toglængder [m] Kl Kl Kl A+D, IC/Re tog E, moderne tog MR eller Y H+I, godstog Tabel Togtyper og trafikmængder ved DNV-Gødstrup - udvidet drift ift. Trafikstyrelsens data, Kørehastighederne vil i modsætning til i dag variere ud for hospitalsområdet før og efter den planlagte station, som vist i nedenstående tabel. Hastighedsprofil km/t 1-2 km før 0,5-1 km før 0-0,5 km før 0-0,5 km efter 0,5-1 km efter 1-2 km efter A+D, IC/Re tog E, moderne togsæt H+I, godstog Tabel Hastighedsprofil for tog ved planlagt station ved DNV-Gødstrup. Trafikstyrelsen, Metode og beregninger Der er i SoundPLAN etableret en topografisk model omfattende terræn, bygninger, støjafskærmning og trafiklinier. Modellen er den samme som ligger til grund for beregningerne af vejtrafikstøj. 3 Miljørapport for kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan nr. 54.OF1.1, VVM for DNV-Gødstrup.

114 112 Togstøj For jernbanestøj er støjbelastningen vurderet som den maksimale værdi ved passage af ét togsæt samt ved gennemsnitlig døgnværdi, hvor antal togpassager er taget i betragtning. Det er i beregningerne af L den, forudsat at alle togene standser ved hospitalet. Der er ikke foretaget beregning af den gennemsnitlige døgnværdi L den for situation hvor nogle af togene standser og andre ikke gør, da der ikke foreligger en fordeling mellem antallet af standsende og ikke standsende tog Manglende viden Anlægget af jernbanestationen ved Gødstrup er ikke en del af hospitalsprojektet og grundlaget for denne VVM. Da brugen af den planlagte station vil have konsekvenser for brugen af banen og da de afledte støjpåvirkninger vil have konsekvenser for hospitalets drift, er dette belyst i denne VVM. Der foreligger ikke aktuel viden om hvilken andel af togene der vil standse ved hospitalet, men det er i støjberegningen antaget at alle togsæt stopper ved perronen Eksisterende forhold I dag er der ingen station ud for hospitalsområdet. Der passerer i gennemsnit 1 tog. pr. retning pr. time om dagen, som det fremgår af afsnit 11.1 ovenfor Vurdering af projektet Støjbelastning L den Ud fra de angivne beregningsforudsætninger er der foretaget beregning af støjbelastningen L den fra den planlagte station og udvidelse af togdriften til 2 tog pr. retning pr. time om dagen. Støjbelastningen er illustreret ved støjniveaukonturerne L den fra 59 db til 79 db i step på 5 db i nedenstående figur. Grænseværdien på L den 64 db er stort set overholdt inden for eksisterende baneterræn ud for projektområdet. I en afstand af m fra banens midte er støjniveauet L den 59 db ud for projektområdet. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

115 Togstøj 113 Figur Beregning af togstøj L DEN i programmet Soundplan. COWI, dec Maksimalværdi L max Støjbelastningen L max er beregnet jf. de angivne beregningsforudsætninger og illustreret ved støjniveaukonturer på nedenstående figur. Ved beregningen af støjbelastningen L max er det forudsat, at godstog kører med maksimal hastighed 98 km/t og at de ikke standser ved hospitalet. Grænseværdien for maksimalværdien er overholdt i en afstand af m fra banens midte ud for projektområdet. Såfremt godstog standser ved den nye station eller kører med lavere hastighed, vil L max -værdien forventeligt være mindre end beregnet. VVM for DNV-Gødstrup.

116 114 Togstøj Figur 11.2 Beregning af togstøj L MAX i programmet Soundplan. COWI, dec Anlægsfasen Det er ikke endeligt afklaret om stationen står færdig til brug før hospitalet er fuldt bygget. I det omfang at dette er tilfældet vil brugen af stationen stige i takt med at hospitalsfunktionerne tages i brug Vurdering af 0-alternativet Støjbelastning L den Der er foretaget beregning af togstøjbelastningen L den for den eksisterende drift af banen med 1 tog pr. retning pr. time om dagen, jf. de angivne beregningsforudsætninger. Beregningsresultaterne er illustreret ved støjniveaukonturerne L den fra 59 db til 79 db i step på 5 db i nedenstående figur. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

117 Togstøj 115 Støjudbredelsen afviger ikke mærkbart i forhold til den situation, hvor togdriften er udvidet og der er anlagt station. Grænseværdien på L den 64 db er stort set overholdt inden for eksisterende baneterræn ud for projektområdet. I en afstand af m fra banens midte er støjniveauet L den 59 db ud for projektområdet. Den højere hastighed på strækningen modsvarer altså støjmæssigt stort set det færre antal tog. Figur Beregning af togstøj L DEN i 0-alternativet i programmet Soundplan. COWI, dec Ved beregningen af støjbelastningen L max er det forudsat, at godstog kører med 98 km/t og at de ikke standser ved hospitalet. Maksimalværdien af støjen er derfor den samme som beregnet af projektet Afværgeforanstaltninger Der er ikke særlige behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med projektet, da disse er indarbejdet i lokalplanen for projektet, ved at der er indlagt en vis afstand mellem jernbanen og byggefeltet, således at støjen fra togene over- VVM for DNV-Gødstrup.

118 116 Togstøj holder grænseværdierne på de væsentlige dele af projektområdet, dvs. inden for byggefeltet. I projektet etableres der ikke støjfølsom arealanvendelse i umiddelbar nærhed af jernbanen Overvågning Der er ikke behov for overvågning af togstøj, da der i byggesagsbehandlingen tages højde for de i lokalplanen fastsatte krav Konklusion Der er foretaget beregninger af togstøj af dels den eksisterende togtrafik på jernbanestrækningen mellem Herning og Struer og af dels den situation, at der etableres en station ud for hospitalsområdet og at frekvensen på strækningen udvides fra 1 til 2 gange i timen. Resultaterne viser, at grænseværdierne for L den og L max er overholdt i en afstand på meter fra spormidten i projektområdet. Dette gælder ligeledes hvis godstog ikke stopper på stationen, men kører med maksimal hastighed 98 km/t. Såfremt godstog standser ved den nye station eller kører med lavere hastighed, vil L max -værdien forventeligt være mindre end beregnet. Ifølge projektet etableres der ikke bebyggelse eller opholdsarealer i umiddelbar nærhed af jernbanen. Togstøj er således ikke en væsentlig problemstilling i forbindelse med projektet. Ved boligerne nær Gødstrup sø vil passagehastigheden af togene være lavere for tog der standser ved hospitalet. Støjbelastningen i nærmeste omgivelser af planområdet vil ikke ændre sig væsentligt, da lavere kørehastigheder vil modsvare de forøgede antal tog. Der er ikke foretaget beregning af den gennemsnitlige døgnværdi L den for situation hvor nogle af togene standser og andre ikke gør, da der ikke foreligger en fordeling mellem antallet af standsende og ikke standsende tog Kilder Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner". VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

119 Virksomhedsstøj Virksomhedsstøj 12.1 Grundlag Støj fra vejtrafik, støj fra jernbane og støj fra helikopterlandingsplads er vurderet i kapitel 9, 10 og 11. Øvrige forhold vedrørende virksomhedsstøj og vibrationer vurderes i dette kapitel. Grundlaget for vurderingen er oplysninger om øvrige eksisterende støjkilder i omgivelserne og støjpåvirkning fra hospitalet i anlægs- og driftsfasen. De vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder m.v. fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1984 "Ekstern støj fra virksomheder" og senere tillæg, jf. tabel 12.1 Vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj Områdetyper Mandag - fredag kl og lørdag kl Mandag - fredag kl , lørdag kl , søn- og helligdag kl Alle dage kl Erhvervs- og industriområder 70 db 70 db 70 db 2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder 3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne), landsbyer (f.eks. Gødstrup) 60 db 60 db 60 db 55 db 45 db 40 db 4. Etageboligområder 50 db 45 db 40 db 5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 db 40 db 35 db 6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder 40 db 35 db 35 db Tabel Vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj. Miljøstyrelsens vejledning 5/1984. VVM for DNV-Gødstrup.

120 118 Virksomhedsstøj De vejledende grænseværdier danner udgangspunkt ved fremtidig støjregulering af hospitalet i forbindelse med klagesager, påbud og/eller vilkår i en egentlig miljøgodkendelse af dele af hospitalet, hvis dette kommer på tale. Hospitalet skal med sine samlede aktiviteter overholde grænseværdierne overfor de omkringliggende områder, hvor der gælder forskellige grænseværdier afhængigt af anvendelsen. Der er forskellige vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten. Grænseværdierne er angivet som det A-vægtede ækvivalente korrigerede støjniveau, støjbelastningen. Det ækvivalente støjniveau er støjens middelværdi over et længere tidsrum (8 timer på hverdage samt søn- og helligdage kl timer på lørdage kl timer på lørdage kl time alle dage kl ½ time alle dage kl ). Hvis støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser skal man lægge 5 db til det ækvivalente støjniveau for at bestemme støjbelastningen. Støjgrænserne i et støjvilkår skal overholdes i alle punkter udendørs i det pågældende område, og altså ikke kun i nærheden af bygningerne Metode og beregninger Der er gennemført beregning af støjudbredelsen fra parkeringsoperationer inden for projektområdet. Forudsætningerne for beregningerne bygger på den forventede daglige trafik, som hospitalet forventes af skabe, og som fremgår af kapitlet om trafik, og et skøn over parkeringsoperationernes fordeling på døgnet. Den eneste virksomhed af betydning for støj i området er korn- og foderstofvirksomheden Hedegaard Agro Gødstrup på adressen Vildbjergvej 55. Afstanden fra virksomheden til projektområdet er ca. 600 m, og da der i kortere afstand fra virksomheden findes boliger gennemføres der ikke beregninger af støj fra virksomheden. Vurderingen foretages kvalitativt på grundlag af oplysninger om virksomhedens støjvilkår og de vejledende støjgrænser for den nye anvendelse til hospitalsformål Manglende viden Der er ikke kendskab til placeringen og typer af tekniske anlæg, ventilationsafkast mv, der indgår i hospitalsbyggeriet Eksisterende forhold Hedegaard Agro er reguleret af en række miljøgodkendelser meddelt i perioden fra 1988 til De gældende støjgrænser for den samlede virksomhed er fastsat i miljøgodkendelse af tromletørreri meddelt af Ringkøbing Amt den 29. juni Støjgrænserne er angivet i tabel nedenfor. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

121 Virksomhedsstøj 119 Ugedage Kl. Støjgrænser db(a) Mandag - fredag Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Alle dage - aften Alle dage - nat Tabel Gældende støjgrænser for Hedegaard Agro Gødstrup, Vildbjergvej 55. Virksomhedens samlede støjbelastning må ikke overstige de angivne støjgrænser målt 10 m fra omliggende boliger. Miljøgodkendelse, Ringkøbing Amt, Virksomhedens nærmeste nabo er Næstholtvej 12. Afstanden mellem virksomheden og Næstholtvej 12 er ca. 130 m. Det fremgår af Ringkøbing Amts vurdering af miljøbelastningen, at støjgrænseværdierne ikke vil blive overskredet Vurdering af projektet Støj I driftsfasen kan der ud over trafikstøj og helikopterstøj forekomme støj fra følgende støjkilder: Ventilation Øvrige tekniske anlæg (nødstrøm, iltanlæg) Kørsel og parkeringsoperationer på hospitalets område, herunder af- og pålæsning af varer Ventilation: Støj fra ventilationsanlæg indgår i hospitalets samlede støjbidrag til omgivelserne. Det skal derfor ved dimensioneringen af ventilationsanlægget sikres, at støj fra ventilationsanlægget i sammenhæng med øvrige støjkilder overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Samtidig skal det sikres, at der ikke sker unødig genevirkning for hospitalets brugere, især sove- og opholdsrum. Øvrige tekniske anlæg: Hospitalet indeholder en række tekniske anlæg, som er potentielt støjende. Det drejer sig om nødstrømsanlæg, ilttanke mv. Det skal ved placering af disse vurderes om afstande til nærmeste boliger og afstande til områder og bygninger for støjfølsom anvendelse på hospitalet er tilstrækkelige. Samtidig skal de placeres og udformes, så der ikke sker unødig genevirkning for hospitalets brugere, især sove- og opholdsrum. Parkeringsoperationer: Den væsentligste støjkilde i forhold til omgivelserne vurderes at være støjen fra parkeringsoperationer af de dagligt bilture, der forventes til og fra hospitalet. Den interne trafik i projektområdet betragtes som virksomhedsstøj og ikke vejtrafikstøj. Ca. 3/4 af de 2200 parkeringspladser får adgang fra Gødstrupvej, hvor der skønnes bilture ad hovedadgangsvejen, og bilture til p-pladsen ved VVM for DNV-Gødstrup.

122 120 Virksomhedsstøj psykiatrisk afsnit. Derudover er der personaleparkering syd for hospitalet med vejadgang fra Vesterholmvej, hvor der forventes bilture dagligt til p- pladsen. Der er gennemført beregninger af støjen, der stammer fra parkeringsoperationer fordelt på parkeringsområderne. Antallet af biler, der parkerer, udgør halvdelen af de angivne bilture, da hver bil kører både ind og ud til hospitalet. Antallet af parkeringsoperationer er fordelt på dag, aften og nat perioderne, med en skønnet fordeling på henholds vis 70 % i dagtimerne, 20 % i aftentimer og 10 % i natperioden. Støjen vil variere over døgnet, og må forventes højest i morgenog eftermiddagstimerne og lavest i aften og natperioderne. En parkeringsoperation er beregnet ved hjælp af en standardiseret operation i programmet SoundPlan med alt støj inkluderet. En parkeringsoperation varer 30 sekunder og hver bil foretager den to gange. I beregningerne indgår endvidere den interne trafik mellem parkeringsarealerne, hvor årsdøgntrafikken er fordelt i forhold til parkeringsarealernes kapacitet. Der er anvendt en hastighed på 30 km/t. Beregningerne for de forskellige perioder over døgnet og ugen fremgår af særskilt bilag til VVM-redegørelsen, der kan rekvireres ved Herning Kommune. Beregningerne viser, at i dagperioden, hvor den største trafik foregår, vil grænseværdien være overholdt ved projektområdets grænse. I aften- og natperioden, hvor der gælder lavere grænseværdier, vil der være en overskridelse på op til 5 db ved beboelsesejendommene Gødstrupvej 60 og 62, der ligger nærmest indkørslen til hospitalet. Figur Beregning af virksomhedsstøj fra parkeringsoperationer - hverdage kl.07-18, lørdage kl i programmet SoundPlan. COWI, december VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

123 Virksomhedsstøj 121 Figur Beregning af virksomhedsstøj fra parkeringsoperationer - natperiode, alle dage kl i programmet SoundPlan. COWI, december Det vurderes, at ved at opføre en støjvold, der afgrænser p-pladserne ud mod Gødstrupvej vil det være muligt at dæmpe virksomhedsstøjen bidrag på boligerne langs vejens østside, men på grund af adgangsvejen og behov for oversigtsarealer vil det næppe være muligt at nedbringe virksomhedsstøjen helt. Selvom der isoleret set er tale om en overskridelse af støjgrænsen over for disse boliger, vil boligerne først og fremmest være belastet af støj fra vejtrafik på Gødstrupvej, idet denne støj er tættest på boligerne og højere end støjen fra parkeringsoperationer. Det vil således ikke være parkeringsstøjen, men vejstøjen der i praksis vil høres ved boligerne. Som beskrevet i kapitel om vejtrafikstøj vil en støjvold med en højde på 3 meter langs Gødstrupvejs vestside samtidig skærme hospitalets østligste dele for belastning af vejtrafikstøj. Volden kan udformes ved brug af overskudsjord fra byggefasen og udformes med beplantninger i sammenhæng med de grønne arealers udtryk. På baggrund af ovenstående vurderes støj fra parkeringsoperationer ikke at have væsentlig indvirkning på omgivelserne. Det fredede område ved Gødstrup Sø antages at skulle vurderes i forhold til de lavere grænseværdier for rekreative områder. På baggrund af de gennemførte beregninger og afstanden hertil, vurderes det, at grænseværdierne ikke vil være overskredet. På visse dele af hospitalets nordlige facader vil parkeringsstøjen i natperioden, hvor grænseværdien er lavere, kunne medføre støj lige omkring eller lidt over grænseværdien. VVM for DNV-Gødstrup.

124 122 Virksomhedsstøj Vibrationer: Det vurderes, at der ikke vil forekomme væsentlige vibrationer fra driften af hospitalet Anlægsfasen Støj Støjen i anlægsfasen er domineret af byggepladsstøj herunder entreprenørmaskiner, byggeaktiviteter og transport af materialer til og fra byggepladsen. I anlægsfasen vil støj fra anlægsarbejderne primært kunne påvirke beboelserne øst for Gødstrupvej, samt fritliggende beboelsesejendomme, der ligger nærmest projektområdet. Også øvrige beboelser i Gødstrup by vil eventuelt kunne påvirkes. Korteste afstand til større sammenhængende boligområder i Tjørring og Herning er ca. 1,5 km. Det betyder, at støj fra eksempelvis drift af en gummihjulslæsser samt kørsel med en lastbil, i dagtimerne, på planområdet, typisk vil overholde grænseværdierne for støj fra virksomhed i ovennævnte afstand fra pladsen. Støjende byggeog anlægsarbejder skal anmeldes til Herning Kommune, jf. reglerne i bekendtgørelse nr af 14/ om miljøregulering af visse aktiviteter. Herning Kommune kan fastsætte vilkår for aktiviteten, herunder pladsens indretning, støjafskærmning samt regulering over døgnet/ugen. Vibrationer I anlægsfasen kan der forekomme vibrationer fra nedbrydning af eksisterende bygninger, fra pælefundering i en del af området, og når der bliver nedrammet spuns til kælderen. Vibrationer kan, ud over at være til gene for personer der opholder sig i nærliggende bygninger, også give revner og skader i murværk på eksisterende bygninger. Udbredelsen af vibrationer kan vanskeligt forudsiges eller beregnes, da udbredelsen er afhængig af undergrundens beskaffenhed. Vibrationer spredes normalt ikke ret langt fra det sted, hvor de opstår. Det vurderes, at der ikke vil forekomme skader på eksisterende nabobygninger såfremt gældende grænseværdier for bygningsskadelige vibrationer overholdes Vurdering af 0-alternativet Der er ingen støj fra hospitalet, betragtet som virksomhed, i 0-alternativet Afværgeforanstaltninger Støj fra parkeringsoperationer kan dæmpes i forhold til de nærliggende beboelser øst for Gødstrupvej ved at opføre en støjvold med en højde på 3 meter, der afgrænser p-pladserne ud mod Gødstrupvej. Det er i praksis ikke helt muligt at fjerne de mindre overskridelser af grænseværdierne her, idet adgangsvejen til hospitalet er placeret her. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

125 Virksomhedsstøj 123 Som beskrevet i kapitel om vejtrafikstøj vil en støjvold med en højde på 3 meter langs Gødstrupvejs vestside ligeledes dæmpe støj fra vejtrafikken i forhold til hospitalets østligste bygninger, psykiatrien. Støj fra parkeringsoperationer og intern trafik ift. hospitalets egne funktioner kan mindskes ved at udforme facader som dobbeltfacader, med lydisolerende vinduer, eller ved så vidt muligt at undgå at indrette sove- og opholdsrum i de nærmeste facader mod parkeringspladser. Det vurderes, at der ikke vil være behov for særlige afværgeforanstaltninger i øvrigt i forhold til støj fra diverse anlæg, som indgår i drift af hospitalet. De øvrige støjkilder som ventilation og tekniske anlæg mv. vil sandsynligvis kunne placeres i tilstrækkelig afstand til nærmeste boliger således, at eventuelt behov for støjafskærmning kan klares lokalt ved de enkelte anlæg. Samtidig skal de placeres og udformes, så der ikke sker unødig genevirkning for hospitalets brugere, især sove- og opholdsrum Overvågning Der er ikke i forbindelse med virksomhedsstøj behov for særlig overvågning omkring DNV-Gødstrup Konklusion Støjpåvirkningerne fra hospitalsdriften reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og de af Miljøstyrelsen fastsatte grænseværdier for virksomhedsstøj. Hospitalet indeholder en række tekniske anlæg, som er potentielt støjende. Det drejer sig om nødstrømsanlæg, ilttanke mv. Det skal ved placering af disse vurderes om afstande til nærmeste boliger og afstande til områder og bygninger for støjfølsom anvendelse på hospitalet er tilstrækkelige. Samtidig skal de placeres og udformes, så der ikke sker unødig genevirkning for hospitalets brugere, især sove- og opholdsrum. Den væsentligste støjkilde i forhold til omgivelserne vurderes at være støjen fra parkeringsoperationer af de dagligt bilture, der forventes til og fra hospitalet. Der er gennemført beregninger af støjen, der stammer fra parkeringsoperationer fordelt på parkeringsområderne. Beregningerne viser, at i dagperioden, hvor den største trafik foregår, vil grænseværdien være overholdt ved projektområdets grænse. I aften- og natperioden, hvor der gælder lavere grænseværdier, vil der være overskridelse på op til 5 db ved beboelsesejendommene Gødstrupvej 60 og 62, der ligger nærmest indkørslen til hospitalet. Det vurderes, at ved at opføre en støjvold, der afgrænser p-pladserne ud mod Gødstrupvej ud for boligerne vil det være muligt at dæmpe virksomhedsstøjens VVM for DNV-Gødstrup.

126 124 Virksomhedsstøj bidrag, men på grund af adgangsvejen og behov for oversigtsarealer vil det næppe være muligt at nedbringe virksomhedsstøjen helt. Selvom der isoleret set er tale om en overskridelse af støjgrænsen over for disse boliger, vil boligerne først og fremmest være belastet af støj fra vejtrafik på Gødstrupvej, idet denne støj er tættest og højere end støjen fra parkeringsoperationer. Det vil således ikke være parkeringsstøjen, men vejstøjen der i praksis vil høres ved boligerne. På baggrund af ovenstående vurderes støj fra parkeringsoperationer ikke at have væsentlig indvirkning på omgivelserne. Som beskrevet i kapitel om vejtrafikstøj vil en støjvold med en højde på 3 meter langs Gødstrupvejs vestside samtidig skærme hospitalets østligste dele for belastning af vejtrafikstøj. Volden kan udformes ved brug af overskudsjord fra byggefasen og udformes med beplantninger i sammenhæng med de grønne arealers udtryk. Hospitalets øvrige støjkilder som ventilation og tekniske anlæg mv. vil sandsynligvis kunne placeres i tilstrækkelig afstand til nærmeste boliger således, at eventuelt behov for støjafskærmning kan klares lokalt ved de enkelte anlæg. Samtidig skal de placeres og udformes, så der ikke sker unødig genevirkning for hospitalets brugere, især sove- og opholdsrum. Der kan i anlægsfasen forventes byggepladsstøj fra entreprenørmaskiner, byggeaktiviteter og transport af materialer til og fra byggepladsen. Støjende byggeog anlægsarbejder skal anmeldes til Herning Kommune, jf. reglerne i bekendtgørelse nr af 14/ om miljøregulering af visse aktiviteter. Af hensyn til belastningen af omkringliggende ejendomme mv, kan Herning Kommune fastsætte vilkår for aktiviteten, herunder pladsens indretning, støjafskærmning samt regulering over døgnet/ugen Kilder Vejledning fra miljøstyrelsen nr.5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder". Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14/ om miljøregulering af visse aktiviteter. Beregning af parkeringsoperationer i programmet SoundPlan, COWI, dec VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

127 Klima og luftkvalitet Klima og luftkvalitet 13.1 Grundlag Vurderingen i dette afsnit bygger på den foreliggende beskrivelse af hospitalets funktioner og indretninger, samt kendskabet fra hospitalsdrift i øvrigt. Hospitalets luftforurening omfatter emissioner fra ventilationsafkast og punktudsug, samt luftforurening fra vejtrafik og helikoptertransport. Hospitalet vil blive opvarmet med fjernvarme, så der er ingen afkast fra fyringsanlæg bortset fra nødgenerator. Luftforurening fra omgivelserne beskrives kvalitativt ud fra oplysninger om landbrugsejendomme. Vurderingen af luftforurening fra korn- og foderstofvirksomheden er gennemført ud fra oplysninger om virksomhedens gældende godkendelser og målinger af luftforureningen Manglende viden De geneoplevelser, der kan være forbundet med lugt og luftforurening i området afhænger af i hvilket omfang især hospitalets sengeafdelinger indrettes med udendørs altaner, vinduesåbninger og udformningen af luftindtag mv. Der er ikke foretaget beregninger af emissionen af CO 2, NOx og partikler luftforurening fra hospitalsdriften, vejtrafik og heliporten. Der er alene foretaget en kvalitativ vurdering af påvirkningen af den lokale luftkvalitet ud fra oplysninger om trafikmængder, hospitalets indretning og omgivelserne karakter. Der mangler viden om, hvilke stoffer der kan forekomme i afkast fra nødgeneratorer og i udsug fra laboratorier Eksisterende forhold Området hvor DNV-Gødstrup etableres, har hidtil været anvendt til landbrugsdrift og boliger, men denne funktion er nu ophørt i forbindelse med Region Midtjyllands erhvervelse af arealerne. Se figur 13.1 nedenfor. VVM for DNV-Gødstrup.

128 126 Klima og luftkvalitet De tilstødende arealer mod nord, vest og syd består af åbne og relativt flade marker med åløb og spredt gårdbebyggelse, hvor der drives både svine- og kvægbrug. Nordvest for området ligger en større korn- og foderstofvirksomhed, som markerer sig i landskabet med store bygningsvoluminer og udendørs oplag. Øst for området ligger den lille landsby Gødstrup ved vestbredden af den 46 ha store Gødstrup Sø. Figur Oversigtskort over området, hvor hospitalet skal placeres. Rød indikerer, at disse ejendomme forsvinder med etableringen af DNV-Gødstrup. Udtræk fra CHRregistret, nov Vurdering af projektet Energi Hospitalet vil blive opført efter moderne, energivenlige principper. Det forventes, at bygningerne udformes så der indenfor de fysisk givne rammer, tages mest muligt hensyn til læ og til at udnytte solens lys og varme optimalt. Alt nybyggeri skal efterleve bygningsreglementet, som har en række minimumskrav til bygningens energieffektivitet. Kravene gælder f.eks. varmeanlæg, ventilation, køling, tag, vægge og vinduer. Hospitalet opføres i medfør af lokalplanens krav som lavenergibebyggelse i henhold til bygningsreglementets energirammer herfor, hvilket reducerer energiforbruget med 25 % i forhold til standardkravet. Dette sikres gennem bygningens materialer og isolering mv, og medvirker til at reducere bygningens CO 2 bidrag. Derudover vil bæredygtige tiltag blive indarbejdet i videst mulig omfang gennem en konkretisering af projektet. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

129 Klima og luftkvalitet 127 En række af hospitalets aktiviteter kan ved uhensigtsmæssig indretning eller drift medføre luftforurening og lugtgener i omgivelserne. Nedenfor er beskrevet behovet for udsugning/ventilation på hospitalet. Komfortventilation Der er behov for omfattende ventilation på hospitalet for at opnå tilfredsstillende indeklima og arbejdsmiljø. Kravene til afkast fra komfortventilation er fastlagt i Luftvejledningen 4 : "Hvis der er tale om afkast fra komfortventilation, hvori koncentrationen er mindre end Arbejdstilsynets vejledende grænseværdier for indeklimaet, og spredningsfaktoren er mindre end 250 m 3 /s, skal afkastet blot føres 1 meter over tag og være opadrettet eller være udført på anden miljømæssigt korrekt måde, således at luften fra afkastet kan spredes frit." Spredningsfaktor S Et begreb, der kan være nyttigt ved overslagsmæssige vurderinger, er spredningsfaktoren S. Spredningsfaktoren er defineret som kildestyrken, G i mg/s af det pågældende stof divideret med B-værdien i mg/m 3 for det samme stof. S har dimensionen m 3 /s og er udtryk for den luftmængde, som afkastet hvert sekund skal opblandes jævnt med for at blive fortyndet til B-værdien. Hvis spredningsfaktoren er mindre end 250 m 3 /s, skal afkastet blot føres 1 meter over tag og være opadrettet, så der kan ske fri fortynding. /Luftvejledningen s. 47/ Alle ventilationsafkast fra komfortventilation vil blive etableret i overensstemmelse med dette krav, og dermed sikres det, at ventilationsafkast ikke vil give anledning til gener eller uacceptabel luftforurening i omgivelserne. Punktudsug Apoteket forventes at fremstille lægemiddel og vil derfor være godkendelsespligtig i henhold til listepunkt D104, hvor Miljøstyrelsen Århus er myndighed, eller D202, hvor Herning Kommune er myndighed. I forbindelse med arbejdet i sygehusapoteket vil der være udsugning fra blanding af medicin til kemobehandling, der foregår fra LAF-bænke, i hvilke der er etableret en ren og/eller steril arbejdszone ved hjælp af en ensrettet strøm af luft, der er filtreret gennem et HEPA filter, der kan tilbageholde 99,9 % af partikler med en størrelse over 3 µm. 5 Derudover bidrager punktudsug og stinkskabe i hospitalets laboratorier med kemiske stoffer og punktudsug fra operationsstuer med anæstesigasser og røg/gasser fra elkirurgi. Det vurderes, at der ikke vil være gener forbundet hermed, idet der er tale om meget små mængder. 4 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen 5 Arbejdstilsynet: "Klassifikation af laboratorier, anlæg til produktion m.v.", 2009 VVM for DNV-Gødstrup.

130 128 Klima og luftkvalitet De nærmere forhold omkring filtrering af punktudsug reguleres i miljøgodkendelsen for apoteket, således at gældende grænseværdier vil blive overholdt. Trafik Som beskrevet i andet afsnit vil trafikken i området som følge af hospitalets etablering blive øget markant med de mange ansatte, der hovedsageligt skal til og fra i myldretiden, trafik med udrykningskøretøjer, hospitalets patienter og pårørende, samt leverandører af udstyr og forplejning til hospitalet. Den forøgede trafik vil bidrage til øget luftforurening fra udstødningsgasser. Hospitalet etableres i det åbne land, og det vurderes, at der ikke vil være problemer med overholdelse af luftkvalitetskravene i omgivelserne. Helikopterlandingspladsen er placeret i den sydvestlige del af hospitalet i jordhøjde. Der vil forekomme luftforurening i driftsfasen fra helikopternes udstødning. Afhængig af vindforholdene vil der ske en hurtig spredning og fortynding. Det vurderes derfor, at der næppe vil opstå gener i det eksterne miljø. Eventuelle luftindtag til ventilationsanlæg skal placeres i god afstand fra landingspladsen. Nødgeneratorer Afkast fra nødgeneratorer vil blive etableret således at emissionerne spredes i nødvendigt omfang iht. Luftvejledningen 6. Driftstiden for nødgeneratoren vil være meget begrænset Luftpåvirkninger fra det omkringliggende område Et hospital kan betragtes lige så miljøfølsom, som et boligområde. 7 Udover de luftpåvirkninger hospitalet måtte have på sine omgivelser, vil omgivelserne også påvirke hospitalet i forbindelse med lugt, støv og andre luftforurenende stoffer. De mulige påvirkninger er beskrevet nedenfor. Landbrugsarealer På arealerne nord, vest og syd for projektområdet ligger seks husdyrbrug med tilhørende opdyrket landbrugsareal. 8 Herfra vil der være periodevise lugtgener ved gylleudspredning i forår og efterår, i forbindelse med en evt. udvidelse af disse landbrug vil der ikke være problemer selv ved mere end en fordobling af besætningen. 4 Ifølge Bekendtgørelse nr af 19/12/2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. må husdyrgødning ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Ved vedtagelse af lokalplanen blev planområdet overført til byzone, så denne bestemmelse gælder for de landbrugsarealer, der ligger nærmere planområdet end 200 m. 6 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen 7 Herning kommunes miljørapport i forbindelse med lokalplan 54.oF1.1 8 Udtræk fra CHR-registret, nov VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

131 Klima og luftkvalitet 129 Ophør med udbringning af husdyrgødning lørdage samt søn- og helligdage vil ikke have betydning for hospitalet, som er lige følsomt overfor lugtgener alle ugens dage, og hospitalet vil periodevis være belastet af lugtgener. Hedegaard Agro Ca. 550 m nordvest for hospitalsområdet, ligger virksomheden Hedegaard Agro, som er omfattet af listepunkt E207 9 : "Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 tons pr. time. Grønttørring og grøntpilleproduktion. Trætørring og træpilleproduktion." Figur Hedegaard A/S og hospitalsområdets indbyrdes placering (afstand fra produktionsafkast til højhus er valgt), inkl. placeringen af den højeste kommende bygning - "Højhus 10 etager/50m". COWI, dec Virksomheden har tre luftafkast i højderne 21, 21 og 45 m, se figur Luften indeholder hovedsageligt støv og renses inden udledning vha. posefilter eller cyklofaner. 5 Koncentrationen af støv i omgivelserne skal overholde en B-værdi 9 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. VVM for DNV-Gødstrup.

132 130 Klima og luftkvalitet på 80 µg/m 3 fastsat af Miljøstyrelsen 10. Udover støv kan der også forekomme lugtgener, som skal overholde en grænseværdi på 5 LE/m 3. Virksomheden seneste miljøgodkendelse er fra , hvor nuværende støv- og lugtemissioner blev godkendt på baggrund af OML-beregninger, vel at mærke for det daværende receptornet. Derudover har der været et miljøtilsyn i , som dokumenterer at disse krav overholdes. Figur Placering af de tre afkast på Hedegaard A/S. COWI, nov I OML-beregninger fra er det beregnet, hvorvidt de eksisterende skorstenshøjder er tilstrækkelige til at overholde B-værdien. I området for det kommende hospital er koncentrationerne i 1,5 m højde beregnet til at ligge mellem 4 og 10 µg/m 3. Der er ikke foretaget beregninger på lugtpåvirkninger i Disse beregninger og godkendelsen på baggrund af dem, er lavet på baggrund af det daværende receptornet, hvor området var landzone og hvor højeste receptorhøjde ikke oversteg 10 meter. Med det nye hospital er disse vilkår ændret markant, da hospitalet ligger i byzone og den højeste receptorhøjde nu vil blive det højhus, som er markeret på figur 13.1, med en højde på omkring de 50 m, fordelt på 10 etager. Udover det ændrede receptornet er B-værdien for inert støv også varslet af Miljøstyrelsen til at falde fra 80 til 20 µg/m Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr : "B-værdivejledningen". 11 Miljøgodkendelse, "Etablering af tromletørreri", Hedegaard Agro, Ringkjøbing Amt Herning kommune - Teknik og Miljø - Sagsnr.: E 13 WH - rådgivende ingeniører ApS: "Vedr. Hedegaard A/S, Gødstrup - OML beregninger", 2004, godkendt af Ringkøbing kommune 14 Miljøstyrelsen, "Supplement til B-værdivejledningen", VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

133 Klima og luftkvalitet 131 Derfor er der gennemført nye OML-beregninger for receptorhøjderne 1,5 m, 25 m og 50 m over terræn for hospitalområdet 15. Denne fokusering er valgt fordi emissionen fra Hedegaard ikke har ændret sig i forhold til 2004, kun receptornettet, konkret i hospitalområdet. Samtidig er en terrænhøjde på 7 m valgt, da hospitalområdet ligger 7 m over Hedegaard A/S. Resultaterne af støvberegningerne viser, at indenfor hospitalsområdet er immissionskoncentrationerne mellem 4 og 9 µg/m 3 i 50 meters højde, og mellem 9 og 24µg/m 3 i 25 meters højde. Der er således en lille overskridelse af den varslede grænseværdi, men koncentrationerne ligger under den gældende grænseværdi. Derudover er der foretaget OML-beregninger for lugt, da lugtemissionerne er dimensionerende for skorstenshøjden på Hedegaard Agro, ud fra en immissionsgrænse på 10 LE/m 3. Denne grænse er imidlertid fastsat ud fra påvirkning af landområde, men det vurderes, at hospitalet har samme følsomhed som et boligområde, og derfor bør grænseværdien fastsættes til 5 LE/m Beregningerne er foretaget for receptorhøjderne 1,5 m, 25 m og 50 m. Der er ingen problemer i 1,5 m og 25 m's højde, men ved 50 m overskrides immissionsgrænsen på 5 LE/m 3 markant. Derfor er det valgt at lave beregninger for immissionskoncentrationen i løbende receptorhøjder, for det areal, hvor den største bygningshøjde opnås. Dette punkt er i bygningen indeholdende foyeren og patienthotellet, som skal være 10 etager. Samtidig er den vestvendt og vil derfor skærme de andre høje bygninger for afkastet fra Hedegaard Agro. Punktet ligger i en afstand af meter fra Hedegaard, i en vinkel på 145 grader (nord = 0 grader), se figur Resultatet er illustreret i figur 13.3 neden for og viser at grænseværdien overstiges ved receptorhøjder over m. Immission ved højeste bygningspunkt (10 etager/50 m) Immission (LE/Nm 3) Grænseværdi 1000m, 145gr. Receptorhøjde (m) Figur Graf over lugtimmissionen i stigende receptorhøjder for den højeste bygning i det kommende hospital, i en afstand af 100 m, i retning 145 grader (Nord = 0 grader). COWI, nov COWI, OML-beregninger "Vurdering af Hedegaard A/S påvirkning af det nye hospital DNV-Gødstrup", dec Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr : "Retningslinjer for grovvarebranchen". VVM for DNV-Gødstrup.

134 132 Klima og luftkvalitet I 2012 udløber retsbeskyttelsen af den nyeste miljøgodkendelse af Hedegaard Agro. Virksomheden er i forbindelse med tilsyn blevet orienteret om at deres miljøgodkendelse skal revideres. I forbindelse med revisionen, kan der stilles skærpede krav til støvværdierne, hvis B-værdien er vedtaget. Hvis den fortsat kun er varslet, vil anvendelsen blive vurderet. Trafik Den øgede trafik på omkringliggende veje vil kunne påvirke hospitalet og omkringliggende ejendomme i form af udstødningsgasser. Da hospitalet placeres i det åbne land, hvor der opnås en god fortynding af udstødningsgasserne fra trafikken, vurderes påvirkningen ikke at overstige luftkvalitetskravene. Kumulative effekter Ved udbygning af bydelen Helstrup kan de beskrevne påvirkninger forventes forøget ved nye funktioner og øget trafik. Den forøgede trafik vil bidrage til øget luftforurening fra udstødningsgasser, som med hospitalets beliggenhed i dag i det åbne land ikke forventes at give problemer i forhold til luftkvalitetskravene i omgivelserne, men som med en udbygget bydel kan forholde sig anderledes Anlægsfasen De kilder, der kan bidrage til luftforurening i anlægsfasen, er følgende: Emissioner fra lastbiler som transporterer materialer til og fra byggepladsen Emissioner fra gravemaskiner og andet entreprenørmateriel på byggepladsen Diffus emission af støv ved arbejde og kørsel på byggepladsen Indirekte emission som følge af energiforbrug Indirekte emission som følge af materialeforbrug Den forventede trafik i forbindelse med anlægsarbejdet kan ses i tabel Emne Lastbiler jordarbejde Betonkanoner Elementmontage Blokvogne Mobilkraner Transport 4-5 biler pr. time 7-10 biler pr. dag 6-8 biler pr. dag biler pr. år biler pr. år Personbiler 300 pr. dag Tabel Skønnet trafik i forbindelse med anlægsarbejdet af DNV-Gødstrup, ved m 2 nybyggeri pr. år. Region Midtjylland, Emissionerne fra entreprenørmaskiner og lastbiler indeholder en række sundhedsfarlige stoffer, blandt andet kuloxid (CO), kulbrinter (HC), kvælstofoxider (NO x ), svovldioxid (SO 2 ) og partikler. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

135 Klima og luftkvalitet 133 Koncentrationen af luftforurening er størst i byområder med tæt trafik og lukkede gaderum. Byggepladsen ligger i det åbne land, og det vurderes, at der ikke vil være problemer med overholdelse af luftkvalitetskravene i omgivelserne. I forbindelse med jordarbejder kan der opstå støvgener i byggepladsens omgivelser. Generne i omgivelserne afhænger i stor udstrækning af vejrforholdene i anlægsperioden. Særligt i tørt og blæsende vejr kan der være støvgener fra håndtering og oplag af jord og råmaterialer. Effekten heraf vil primært være lokal i området og i umiddelbar nærhed af arbejdsområdet Vurdering af 0-alternativet 0-alternativet svarer til situationen i området, hvis projektet beskrevet i projektet ikke gennemføres, det vil sige hvor områdets anvendelse og bebyggelse fastholdes som nu til landbrugsformål. 0-alternativet vil alt andet lige medføre en lavere luftforurening, hovedsageligt pga. mindre trafik, dog med højere udkørsel af gylle på de landbrugsarealer, der i dag ligger i projektområdet. Luftemissionerne fra Hedegaard Agro forventes uændret Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Støvgenerne i forbindelse jordarbejde og det øvrige anlægsarbejde kan begrænses ved tilrettelæggelse af arbejdet og indretning af arbejdspladsen, f.eks. renholdelse og evt. befugtning af arbejdsarealer i tørre perioder samt befugtning af oplag af materialer, herunder jord, grus og lignende. Derudover vil en hastighedsbegrænsning især i meget tørre perioder, kunne være en mulighed. Midlertidige aktiviteter, herunder støv- eller støjfrembringende byggeog anlægsarbejder skal anmeldes til Herning Kommune før aktiviteterne igangsættes. Anmeldelsen skal redegøre for driftsperiodens længde og de foranstaltninger, som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge eller afhjælpe forurening eller gener for omgivelserne, På baggrund af anmeldelsen kan kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår for aktiviteterne. 17 Driftsfasen Luftstrømmen fra punktudsug og stinkskabe bør forsynes med filtre. Problemstillingen med lugtemissionen fra Hedegaard Agro i receptorhøjder over 33 m i projektområdet, kan løses med en forhøjelse af den 45 m høje skorsten. For at overholde grænseværdien på 5 LE/m 3 i receptorhøjden 50 m, skal den 17 BEK nr 1517 af 14/12/2006 om miljøregulering af visse aktiviteter VVM for DNV-Gødstrup.

136 134 Klima og luftkvalitet nye skorstenshøjde være 58 m. Vælger man ikke at sænke grænseværdien, men at beholde de 10 LE/m 3, skal skorstenen kun hæves til 52 m. 18 Bliver der efter hospitalets etablering konstateret gener fra hospitalets afkast, kan Herning Kommune som tilsynsmyndighed stille krav til forbedring af afkastene, herunder krav om yderligere rensning eller ændring af afkastenes udformning for at opnå en bedre spredning i omgivelserne. Luftforurening og lugtgener fra landbrug og virksomheder i hospitalområdets omgivelser bliver overvåget via miljøtilsyn med virksomhederne. Tilsyn med Hedegaard Agro og landbrugene udføres af Herning Kommune Overvågning Overvågning af godkendelsespligtige aktiviteter sker af Herning Kommune i miljøgodkendelserne Konklusion Hospitalet opføres i medfør af lokalplanens krav som lavenergibebyggelse i henhold til bygningsreglementets energirammer herfor, hvilket reducerer energiforbruget med 25 % i forhold til standardkravet. Dette sikres gennem bygningens materialer og isolering mv, og medvirker til at reducere bygningens CO 2 bidrag. Derudover vil bæredygtige tiltag blive indarbejdet i videst mulig omfang gennm en konkretisering af projektet. Hospitalet i drift medfører luftemissioner i form af primært ventilationsafkast, punktudsug og øget trafik i området. Det vurderes, at luftkvaliteten ikke påvirkes negativt som følge af hospitalsdriften. Hospitalapoteket forventes at fremstille lægemiddel og vil derfor være godkendelsespligtig virksomhed. De nærmere forhold omkring filtrering af punktudsug reguleres i miljøgodkendelsen for apoteket, således at gældende grænseværdier vil blive overholdt. DNV-Gødstrup er en miljøfølsom anvendelse svarende til beboelser, og det kan påvirke driftsvilkårene for omkringliggende landbrug i forbindelse med udbringning af gylle og udvidelsesmuligheder. Ligeledes vil opførelsen af hospitalet påvirke driftsvilkårene for korn- og foderstofvirksomheden Hedegaard Agro, der ligger ca. 550 m nordvest for projektområdet. Ifølge beregninger vil lugtkoncentrationen overskrides på de øvre etager fra 33 meters højde og op i 10 etagers bygningen, der skal rumme patienthotellet. Da bygningen er vestvendt vil den skærme de andre høje bygninger for afkastet fra Hedegaard Agro. Problemstillingen med lugtemission fra Hedegaard Agro i receptorhøjder over 33 m i projektområdet, kan løses med en forhøjelse af den 45 m høje skorsten. 18 COWI, OML-beregninger "Vurdering af Hedegaard A/S påvirkning af det nye hospital DNV-Gødstrup", dec VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

137 Klima og luftkvalitet 135 Herning Kommune kan regulere dette vilkår gennem virksomhedens miljøgodkendelse. I 2012 udløber retsbeskyttelsen af miljøgodkendelsen, hvorefter den tages op til revision. I anlægsfasen vil der over hele anlægsperioden kunne forekomme støv- og lugtgener der skal begrænses ved tilrettelæggelse af arbejdet og indretning af arbejdspladsen Kilder Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001, "Luftvejledningen". Arbejdstilsynet: "Klassifikation af laboratorier, anlæg til produktion m.v.", 2009 Bilag: Udtræk fra CHR-registret, nov Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr : "B-værdivejledningen". Miljøstyrelsen, "Supplement til B-værdivejledningen", Herning kommune - Teknik og Miljø - Sagsnr.: E WH - rådgivende ingeniører ApS: "Vedr. Hedegaard A/S, Gødstrup - OML beregninger", 2004, godkendt af Ringkøbing Amt. BEK nr 1517 af 14/12/2006 "Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter". Notat fra Hospitalsenheden Vest: "DNV-Gødstrup byggepladsforhold", 29. nov COWI, OML-beregninger "Vurdering af Hedegaard A/S påvirkning af det nye hospital DNV-Gødstrup", dec VVM for DNV-Gødstrup.

138 136 Jordforurening 14 Jordforurening 14.1 Grundlag Vurdering af jordforurening bygger på oplysninger fra Herning Kommune om områdeklassificerede ejendomme samt oplysninger fra Region Midtjylland om kortlagte ejendomme Manglende viden Der er ingen manglende viden om jordforurening inden for projektområdet Eksisterende forhold Det lokalplanlagte projektområde for DNV-Gødstrup er sammenholdt med udtræk fra Region Midtjyllands database over ejendomme, som er kortlagt i henhold til Jordforureningsloven og ejendomme, der på nuværende tidspunkt mangler en afklaring i forhold til jordforureningsloven. Udtræk fra databasen er foretaget d. 1. juli 2011, se afsnit Oplysninger omkring områdeklassificering fra Herning Kommune er desuden inddraget i vurderingen Forurenede og potentielt forurenede arealer I henhold til Jordforureningsloven kan ejendomme blive kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Vidensniveau 1 betyder, at der er bekræftede informationer om, at der på ejendommen har foregået aktiviteter, som kan have givet anledning til forurening af jord eller miljø. Vidensniveau 2 betyder, at der er konstateret forurening på ejendommen, som kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Områder, der er kortlagt på vidensniveau 1 og 2 efter Jordforureningsloven, må kun ændres til følsom anvendelse med kommunens forudgående tilladelse efter Jordforureningslovens 8. Følsom anvendelse er i denne forbindelse bolig (herunder pryd- og nyttehave samt græsplæne), institution, offentlig legeplads, rekreativt område og alment tilgængeligt område. I forbindelse med en 8 tilladelse kan Herning Kommune stille krav om yderligere undersøgelser/dokumentation for, at forurening på den kortlagte ejendom ikke udgør en risiko. Det VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

139 Jordforurening 137 kommende hospital skal i denne sammenhæng betragtes som institution evt. med alment tilgængelige områder. Desuden vil byggeog anlægsarbejder indenfor områder hvor der er grundvandsinteresser (Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) eller indvindingsopland til alment vandværk) udløse pligt til at søge om en 8 tilladelse. Projektområdet for det nye hospital i Gødstrup ligger ikke indenfor OSD-område eller indvindingsopland for alment vandværk. Hvis der skal flyttes jord væk fra kortlagte ejendomme, skal det anmeldes til kommunens miljøforvaltning. Jorden må først flyttes når kommunen har sagsbehandlet anmeldelsen. Kommunen har en frist på 4 uger til sagsbehandling inden opgravningen må begyndes (jfr. jordforureningslovens 50). Kommunen kan ligeledes stille krav om yderligere dokumentationsprøver. Via Region Midtjyllands hjemmeside blev der d. 1. juli 2011 lavet en databasesøgning vedrørende kortlagte ejendomme. Region Midtjylland har pt. ikke ejendomme indenfor projektområdet, der er kortlagt i henhold til jordforureningsloven eller ejendommen der mangler afklaring Byzonejord - områdeklassificering Herning Kommune har i henhold til jordforureningslovens 50 udført en områdeklassificering af byzonejord. Efter 1. januar 2008 skal byzonejord betragtes som lettere forurenet medmindre kommunen har udpeget de enkelte områder til ikke at være omfattet af områdeklassificeringen (undtaget fra områdeklassificering). Herning Kommune har varslet, at kommunen via regulativ vil undtage lokalplanområdet fra områdeklassificeringen med undtagelse af 2 mindre områder umiddelbart omkring avlsog beboelsesbygninger på ejendommene Næstholtvej 11 og Gødstrupvej 45. Jord, der skal flyttes væk fra områder, som er områdeklassificerede, skal anmeldes til kommunens miljøforvaltning inden opgravningen begyndes (jfr. jordforureningslovens 50) og der skal udtages dokumentationsprøver til analyse. Kommunen har 4 ugers frist til at behandle anmeldelsen, hvorefter flytningen må iværksættes. På figur 14.1 er der skitseret hvilke områder, der er områdeklassificerede (blå skravering) og områder der er undtaget fra områdeklassificeringen (ingen skravering). VVM for DNV-Gødstrup.

140 138 Jordforurening Figur Områdeklassificerede arealer i henhold til jordforureningsloven. Herning Kommune, Vurdering af projektet Efter anlægsarbejderne for hospitalet er færdige vil genanvendelse/deponering af forurenet jord ikke udgøre en risiko, da det i hvert enkelt tilfælde kræver overholdelse af krav i ovenstående bekendtgørelser eller egentlig tilladelse fra kommunen. Kommunen skal i en eventuel tilladelse tage højde for at jorden ikke kan komme til at udgøre en risiko Anlægsfasen Etableringen af hospitalet vil medføre en del gravearbejde. Ud fra ovenstående er der ikke mistanke om forurenet jord på området, men det kan ikke udelukkes at der kan forekomme flytning af lettere forurenet jord bort fra de matrikler, hvor det er opgravet. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at afgøre hvor store mængder jord, der skal håndteres. På samme baggrund er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om der vil skulle håndteres lettere forurenet jord fra de to områder er omfattet af områdeklassificeringen. Hvis der skal flyttes jord væk fra områderne (f.eks. overjord eller blød bund), som er omfattet af områdeklassificering vil det skulle anmeldes til Herning Kommune med henblik på, at jorden bliver flyttet til anden lokalitet, hvor eventuel forurening ikke vil udgøre en risiko. Flytningen vil i givet fald ske på bag- VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

141 Jordforurening 139 grund af jordprøver udtaget til analyse for indhold af tungmetaller, tjærestoffer og olieprodukter. Flytningen vurderes dermed ikke at udgøre et miljøproblem. Da veje/parkeringspladser mm. ikke betragtes som følsom anvendelse, og da vejbelægningen giver en ikke permeabel overflade, kan det ud fra en miljø- og sundhedsmæssig vurdering være fordelagtigt at genanvende eventuel lettere forurenet jord og jord fra områdeklassificeret areal ved opbygning af vejkasse/vejdæmning. Genanvendelse af forurenet jord vil på den måde mindske brugen af andre jomfruelige råstoffer. Genanvendelse af forurenet jord/materialer kræver i hvert enkelt tilfælde en 19 tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven fra kommunen medmindre, der er tale om genanvendelse af jorden samme sted, som det er gravet op, eller efter kravene i "Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til byggeog anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet byggeog anlægsaffald. Nr af 21/ ". I forhold til "Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, nr af 12/ " skal der udtages jordprøver til analyse i forbindelse med flytning af jord bort fra områder, der er omfattet af områdeklassificering. Dokumentationsprøverne skal udtages med henblik på at få Herning Kommunes anvisning af deponeringssted for dels forurenet overskudsjord (kategori 2 og udenfor kategori) og dels ren overskudsjord (kategori 1) Vurdering af 0-alternativet Der vurderes ikke at være forskel på projektet eller 0-alternativet i relation til jordforurening. Dette begrundes med, at der ikke er konstateret kortlagte ejendomme i henhold til jordforureningsloven indenfor projektområdet. Desuden udgør jord fra de områdeklassificerede områder ikke nogen risiko med den nuværende arealanvendelse og vil heller ikke komme til at udgøre en risiko ved fremtidig ændret arealanvendelse på grund af krav om prøvetagning og anmeldelse af evt. jordflytning Afværgeforanstaltninger Risikoen for fysisk kontakt med eventuel forurenet jord vil kunne afhjælpes ved tildækning med dokumenteret ren jord på ubefæstede arealer - typisk græsarealer, hvor der tildækkes med ren muldjord og græssåning. Afdækningsdybden med ren jord/muld varierer i henhold til myndighedernes krav mellem 0,25 og 0,5 m, alt efter om der er tale om f.eks. alment tilgængelige områder eller legeplads/nyttehave. Som markering af overgang mellem ren og forurenet jord udlægges typisk markeringsnet eller geotekstil. På befæstede områder som vejareal, parkeringsplads, fortove er befæstelsen med asfalt eller fliser afværgeforanstaltning i sig selv og vil forhindre fysisk kontakt med forurenet jord. VVM for DNV-Gødstrup.

142 140 Jordforurening 14.6 Overvågning Der er under anlægsfasen intet behov for overvågning, da der ingen V1- eller V2-kortlagte arealer er inden for projektområdet Konklusion Der er ikke er kortlagte forurenede ejendomme i henhold til jordforureningsloven indenfor projektområdet. Herning Kommune har varslet at 2 mindre områder umiddelbart omkring avlsog beboelsesbygninger på ejendommene Næstholtvej 11 og Gødstrupvej 45 vil blive omfattet af områdeklassificering. Jord, der skal flyttes væk fra områder, som er områdeklassificerede, skal anmeldes til kommunens miljøforvaltning inden opgravningen begyndes (jf. Jordforureningslovens 50) og der skal udtages dokumentationsprøver til analyse. Etableringen af hospitalet vil medføre en del gravearbejde. Ud fra ovenstående er der ikke mistanke om forurenet jord på området, men det kan ikke udelukkes at der vil forekomme flytning af lettere forurenet jord bort fra de matrikler, hvor det er opgravet. Risikoen for fysisk kontakt med eventuel forurenet jord vil kunne afhjælpes ved tildækning med dokumenteret ren jord på ubefæstede arealer. Forurenet jord vurderes ikke at blive et parameter af væsentlig betydning i forbindelse med byggeog anlægsarbejder ved opførelse eller drift af hospitalet Kilder Region Midtjylland, database for forurenede ejendomme. Herning Kommune, Notat bekjb 4. maj VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

143 Spildevand og overfladevand Spildevand og overfladevand 15.1 Grundlag Spildevand Vurdering af konsekvenser for spildevand bygger på oplysninger om forventet antal ansatte og patienter på hospitalet og hospitalets størrelse fra programgrundlaget for DNV-Gødstrup. Vurderingen af spildevandets mængde og sammensætning foretages ud fra nøgletal for hospitalsspildevand og litteraturoplysninger, samt ud fra oplysninger om det eksisterende hospital i Herning. Konsekvenser ved afledning af spildevand vurderes på baggrund af oplysninger om kloaksystemet og renseanlæggets kapacitet. Overfladevand Vurdering af konsekvenser ved overfladeafvanding bygger på oplysninger om areal og arealanvendelse på den nye hospitalsgrund, jf. lokalplan nr. 54.OF1.1, Hospital ved Gødstrup. Vurderingen af stofsammensætning i overfladevand er erfaringstal fra litteraturoplysninger Manglende viden Der mangler endelig viden om visse specialer/funktioner med betydning for spildevandet - f.eks. om der skal produceres mad i et stor-køkken, eller om denne funktion udliciteres. I nærværende vurdering af konsekvens er der derfor taget udgangspunkt i de specialer/funktioner som er beskrevet i grundlaget for DNV- Gødstrup (jf. Programgrundlag af november 2010) - hvilket er den egentlige "sygehusproduktion", men også rengøring, køkken og katine mv. Der mangler endelig viden om, hvorvidt der kommer nye afdelinger på DNV- Gødstrup, som er forskellige fra de eksisterende afdelinger på Herning Sygehus, set i forhold til den kommende spildevandssammensætning. VVM for DNV-Gødstrup.

144 142 Spildevand og overfladevand Der er usikkerhed omkring det faktiske nedsivningspotentiale i området. Der mangler viden omkring langtidseffekterne ved afledning af vejvand til vandløb/recipient Eksisterende forhold Spildevand De eksisterende hospitalsfunktioner er i dag placeret i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm, hvorfra spildevand afledes til følgende renseanlæg og slutrecipienter: Herning Sygehus Herning renseanlæg Herningsholm Å, Storå og videre til Nissum Fjord Holstebro Sygehus Holstebro Centralrenseanlæg Storå og videre til Nissum Fjord Lemvig Sygehus Lemvig Renseanlæg Nissum Bredning og videre til Limfjorden og Vesterhavet Ringkøbing Sygehus Ringkøbing Renseanlæg Ringkøbing Fjord Tarm Sygehus Tarm Renseanlæg Skjern Å og videre til Ringkøbing Fjord De eksisterende hospitalsfunktioner har ingen spildevandstilladelser. Dog har Tarm Sygehus en spildevandstilladelse fra 1994 for udledning af spildevand fra en analysemaskine til offentlig kloak. Afledningen af spildevand fra sygehuse har i mange kommuner ikke været reguleret af spildevandstilladelser. Gennem de senere år er der kommet øget fokus, både nationalt og internationalt, på at sikre, at afledningen af hospitalsspildevand ikke resulterer i uønskede effekter i vandmiljøet. Miljøstyrelsen har derfor i 2009 udarbejdet en handlingsplan for hospitalsspildevand. I forbindelse med nybyggeri er det målet, at håndteringen af spildevand tænkes ind så tidligt som muligt, så der fra starten kan etableres den nødvendige rensning. Området hvor DNV-Gødstrup skal bygges på, har tidligere været anvendt til landbrug i form af marker og gårdanlæg. Under den daværende funktion var området ikke kloakeret, og spildevandet fra gårdanlæggene blev renset og afledt individuelt. Overfladevand Området, hvor DNV-Gødstrup skal bygges, er tidligere blevet anvendt til landbrug i form af marker og gårdanlæg. Tidligere er overfladevand blevet afledt lokalt til infiltration i grøft og på terræn. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

145 Spildevand og overfladevand Vurdering af projektet Spildevand For DNV-Gødstrup er der planlagt et bruttoetageareal på m 2, og ud fra landsgennemsnit for vandforbrug for hospitaler på 0,77 m 3 /m 2 /år skønnes spildevandsforbruget at være på ca m 3 /år ( 315 m 3 /d). I Miljørapport af er der skønnet en spildevandsmængde fra DNV-Gødstrup på mellem m 3 /år. Overfladevand skal nedsives/afledes separat, hvorfor dette ikke bidrager til spildevandsmængden. Spildevandet afledes til Herning Renseanlæg, hvor det efter endt rensning afledes til Nissum Fjord via Herningsholm Å og Storå. DNV-Gødstrup skal have en spildevandstilladelse der regulerer afledningen af spildevandet, og denne regulering skal tage udgangspunkt i krav og retningslinjer i Miljøministeriets handlingsplan for hospitalsspildevand. Når spildevandet fra DNV-Gødstrup ledes til Herning Renseanlæg forventes det kun at medføre en mindre forøgelse af stofbelastningen (N, P og organisk stof) til vandmiljøet (Herningsholm Å, Storå og Nissum Fjord). Dette er belyst ud fra data fra Herning Renseanlæg i dag, samt ud fra to forudsætninger: 1. Forventet stofbelastning fra DNV-Gødstrup (forudsat samme stofkoncentration i udløb fra Herning Renseanlæg før og efter DNV-Gødstrup) 2. Forventet stofbelastning når det eksisterende spildevandsforbrug fra Herning og Holstebro Sygehus (som i dag allerede påvirker Storå og Nissum Fjord) fratrækkes det forventede spildevandsforbrug fra DNV- Gødstrup Vandmængde [m 3 /døgn] Total N [kg/døgn] Total P [kg/døgn] Organisk stof (COD) [kg/døgn] %-vis forøgelse af stofbelastning i forhold til Herning Renseanlæg 2011 Data fra Herning Renseanlæg for ,5 549 * Forudsætning ,08 7,6 1,4 % Forudsætning ,4 0,01 1,3 0,2 % * Den fremtidige arealanvendelse af de eksisterende sygehuse i Herning og Holstebro er endnu ikke kendt, hvorfor omfanget af den fremtidige spildevandsmængde herfra ikke kan estimeres. Tabel Vand- og stofmængder fra Herning Renseanlæg, 2011, samt skøn over effekt fra DNV-Gødstrup, COWI, Forventede spildevandsmængde fra DNV-Gødstrup på m 3 /år, svarende til 315 m 3 /døgn 20 Herning og Holstebro Sygehus er ikke separatkloakeret, men spildevandsmængden kan tilnærmelsesvis sættes lig med vandforbruget, hvilket i 2010 samlet var på m 3 /år ( 260 m 3 /d). Ved forudsætning 2 er denne mængde trukket fra den forventede spildevandsmængde fra DNV-Gødstrup (315 m 3 /d m 3 /d = 55 m 3 /d). VVM for DNV-Gødstrup.

146 144 Spildevand og overfladevand Hospitalsspildevand består af kritiske og ikke-kritiske spildevandsstrømme. De ikke-kritiske spildevandsstrømme indeholder ikke lægemidler og er f.eks. fra køkken- og vaskefunktioner. De kritiske spildevandsstrømme indeholder lægemidler og er f.eks. fra toiletafløb og bækkenskyllere. Afdelinger med kritiske spildevandsstrømme kan være svære at identificere, da patienter skifter afdelinger alt efter sygdommens forløb. Fokusområde: Antibiotika (kan påvirke udviklingen af resistente mikroorganismer) Cytostatika (påvirkning på vandmiljø er ikke fuldt ud belyst, men de fleste er biologisk svært nedbrydelige, kræftfremkaldende, mutagene og/eller reproduktionsskadende) Kontrastmidler (Cellegift som oftest er baseret på Barium eller Iod, hvor f.eks. Ioderede kontrastmidler ikke er giftige men svært nedbrydelige i vandmiljø) Øvrige lægemidler (f.eks. antidepressive midler og hormonpræparater) Rengøring og desinfektion (f.eks. overfladeaktive stoffer (LAS og NPE) som kan være indeholdt i nogle vaskemidler, eller afsmitning af blødgøringsmidler (DEHP) i forbindelse med rengøring af materialer fremstillet af PVC) Tungmetaller (f.eks. bly, cadmium, kviksølv, kobber, chrom og nikkel) Forbrugende afdelinger (største forbruger øverst): Anvendes bredt, men de særligt forbrugende afdelinger er: - De medicinske afdelinger (bredt) - Onkologisk afdeling - De kirurgiske og ortopædkirurgiske afdelinger - Børneafdeling - Gynækologisk afdeling - Øre, næse, hals afdeling - Neurologisk afdeling Anvendes hovedsageligt til kræftbehandling og visse bindevævssygdomme: - Onkologisk afdeling/ambulatorium - Hæmatologisk afdeling/ambulatorium-dagafsnit - Nyremedicinsk afdeling/ambulatorium-dagafsnit - Reumatologisk ambulatorium Der anvendes traditionelle røntgenkontrastmidler, samt radioaktive kontrastmidler: - Røntgenafdeling (Barium, Iod) - Kardiologisk laboratorium (Iod) - Operationsafdeling (Iod) - Nuklearmedicinsk afdeling (radioaktive) Forekommer bredt på hospitalet Forekommer bredt på hospitalet Forekommer bredt på hospitalet f.eks. i visse lægemidler, i en del medicinsk udstyr, fra ituslåede kviksølvtermometre og speciallamper og fra radiologiske afdelinger (ved ikke digitale billedfremkaldelser med sølvholdige væsker) Olie/fedt (f.eks. fra køkkendrift og opvask) Anvendes fortrinsvis i stor-køkken, men også fra eventuel opvask og håndtering af madaffald i de enkelte afdelinger. Tabel Forbrug af stoffer på hospitalet i Herning. Region Midtjtylland, I projektet "Hospitalsspildevand, BAT og udvikling af renseteknologier" fra juni 2011 er der udpeget afdelinger med afledning af særlige kritiske spildevandsstrømme, som er baseret på en kortlægning af afdelinger på Hvidovre hospital og Rigshospitalet og af forbruget af miljøkritiske lægemidler. De udpegede afde- VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

147 Spildevand og overfladevand 145 linger har specialer indenfor intern medicin, klinisk onkologi, ortopædisk kirurgi, anæstesi, psykiatri, diagnostisk radiologi og nuklearmedicin. Disse specialer er indbefattet i grundlaget for DNV-Gødstrup. Spildevand fra hospitaler indeholder typisk en lang række miljøfremmede stoffer, medicinrester, speciallægemidler og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Det vurderes af Miljøministeriet i "Handlingsplan for hospitalsspildevand", at kun 1-4 % af det samlede lægemiddelforbrug i Danmark anvendes på hospitalerne, og at dele af dette slet ikke udskilles på hospitalerne, idet patienterne sendes hjem inden hele udskillelsen sker. På trods af, at f.eks. speciallægemidlerne kun anvendes i mindre mængder, kan de have betydelig virkning på vandmiljøet, hvorfor der er fokus på hospitalsspildevandet. I nærværende VVM redegøres der ikke for forbruget af f.eks. enkelte lægemidler, men derimod angives væsentlige fokusområder - se tabel Oplysninger om afdelinger med forbrug af stoffer fra væsentlige fokusområder er fra det eksisterende Regionshospital i Herning. Det er oplyst, at f.eks. svømmebad og vaskeri, som også typisk har en væsentlig betydning for spildevandet, ikke vil være til stede på DNV-Gødstrup. DNV-Gødstrup får en helikopterlandingsplads, hvorfra der kan forekomme afledning af flybrændstof i forbindelse med helikopterens ophold på pladsen eller i forbindelse med uheld på pladsen. Overfladevand Vand, der efter nedbør eller tøbrud afstrømmer fra vejarealer, indeholder en række stoffer, der kan påvirke den økologiske tilstand i recipienten, eller blive akkumuleret i jorden, hvor der sker infiltration. Indholdet i vejvand kan variere meget og vil afhænge meget af bl.a. trafikbelastning, trafiktype, spild og uheld, atmosfærisk nedfald og nedbørsfrekvens (Miljøstyrelsen 1992). De væsentligste forureningskomponenter i vejvand er: Suspenderet stof Organisk materiale Kvælstof og fosfor Tungmetaller Ukrudtsbekæmpelsesmidler Andre miljøfremmede stoffer, f.eks. PAH'er, MTBE mv. Vejsalt eller andet glatførebekæmpelsesmiddel Suspenderet stof Suspenderet stof består af blandt andet sand- og jordpartikler, papiraffald, plasticrester mv. Effekten i recipienten ses oftest i form af aflejringer af sandpartikler og en visuel forurening med flydestoffer. Suspenderet stof vil i væsentlig udstrækning blive aflejret og tilbageholdt i bassinerne inden udledning til vandløbene. Mængden af flydestoffer, der udledes til recipienten vil blive mindsket, idet bassiner altid udføres med dykket afløb, således at flydestoffer bliver tilbageholdt i bassinet. VVM for DNV-Gødstrup.

148 146 Spildevand og overfladevand Organisk materiale Udledning af organisk materiale i vandløb kan medføre iltsvind i vandløbet som følge af den biologiske nedbrydning af stoffet. Vejvandets indhold af organisk materiale vurderes at være relativt lille, og det skønnes i nærværende tilfælde ikke at have væsentlig effekt på recipientkvaliteten, f.eks. i form af iltsvind. Næringssalte Tilførslen af næringssalte (kvælstof og fosfor) fra afledt overfladevand vil erfaringsmæssigt være uden reel betydning for tilstanden i vandløbene (Miljøstyrelsen 1992). Konsekvens for recipienter er behandlet nærmere i kapitel om vandmiljø. Miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer er en fællesbetegnelse for en uensartet gruppe af stoffer, som på forskellig vis kan have dødelig eller giftig effekt i miljøet, blandt andet afhængig af koncentrationsniveau. Til stofferne hører tungmetaller, ukrudtbekæmpelsesmidler, tilsætningsstoffer til vejsalt og en stor gruppe af andre, relativt ukendte, miljøfremmede stoffer (Miljøstyrelsen, 2001). Tungmetaller For tungmetaller fra bygningsmaterialer, maling, trafik mv. gælder det, at koncentrationen i det ufortyndede vejvand kan komme op over de anvendte grænseværdier for ferskvandsområder (jf. bekendtgørelse nr af 25/ om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet). Tungmetaller er i forskellig grad partikeltilknyttet. For zink, bly og kobber er tilknytningen henholdsvis ca. 45%, 80% og 35%. Efter opholdet i bassinerne vil en stor del af de partikulære stoffer være aflejret, så indholdet af tungmetaller i vejvandet vil blive reduceret inden udledning til vandløbene. Der må derfor forventes en opkoncentrering af tungmetalindholdet i bassinernes sediment. På det foreliggende vidensgrundlag kan langtidseffekten på økosystemet ikke klart fastlægges. Som følge af den forholdsvis store fortynding skønnes der ikke større risiko for udledning af akut giftige koncentrationer. Ukrudtbekæmpelsesmidler Herning Kommune har en målsætning om at minimere brugen af pesticider, og Region Midtjylland har ligeledes en politik om at undgå anvendelse af pesticider og plantebeskyttelsesmidler ved pleje af grønne arealer. Der forventes derfor ikke eller kun i ringe udstrækning at blive anvendt ukrudtbekæmpelsesmidler på DNV-Gødstrup. I øvrigt forventes forbruget at blive væsentligt lavere i forhold til eksisterende landbrugsdrift. Vejsalt Til glatførebekæmpelse anvendes NaCl. Den gennemsnitlige saltkoncentration i vejvandet vil i vinterhalvåret erfaringsmæssigt være omkring 3 o/oo. Den naturlige vandføring er ofte høj på denne årstid, og på grund af fortynding i vandløbet vurderes det, at vejvandets saltindhold ikke vil få mærkbar virkning på vandløbenes tilstand. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

149 Spildevand og overfladevand 147 Sprøjt af vejvand indeholdende salt kan give skader på planter, der vokser i en afstand af op til meter fra vejbanen (Vejdirektoratet 1996). Ofte er vejsalt tilsat kaliumferrocyanid som antiklumpningsmiddel. Der findes ikke oplysninger om kaliumferrocyanids virkninger i miljøet. Stoffet er i sig selv ret ugiftigt, men dets nedbrydningsprodukter kendes ikke, og det kan derfor ikke udelukkes, at kaliumferrocyanid kan have negative miljøeffekter i vandløbene. Andre miljøfremmede stoffer Ud over de nævnte stoffer er der også påvist en række organiske mijløfremmede stoffer i vejvand- herunder bl.a. benzen, toluen og xylener (Miljøstyrelsen 1992). Det er sandsynligt, at flere af de miljøfremmede stoffer, der findes i vejvand, kan have akutte eller langsigtede skadelige virkninger på vandmiljøet. Men den direkte effekt i recipienterne kan med det foreliggende vidensgrundlag ikke kvantificeres. Uheld Ud over de komponenter, der normalt forekommer i vejvand, kan der forekomme afstrømning af større mængder kemikalier, olie osv., hvis køretøjer, der transporterer disse stoffer, bliver indblandet i uheld. Støv og sprøjt Vind og vand vil sprede forurening fra vejoverfladen til det omgivende landskab. Der kan forekomme forurening med tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer først og fremmest i rabatter og vejnære arealer Anlægsfasen Spildevand Der forventes kun at blive afledt sanitetsspildevand fra mandskabsvogne i anlægsfasen. Så snart de enkelte etaper ibrugtages påbegyndes afledningen af hospitalsspildevand - bestående af såvel sanitetsspildevand som processpildevand. Overfladevand Det nye regnvandsbassin inkl. sand- og oliefang skal etableres inden anlægsarbejdet påbegyndes, hvilket kræver at der foreligger en udledningstilladelse. På denne måde kan partikler fra overfladeafstrømning fra blottede jordflader under anlægsarbejdet opsamles i sandfanget. Alternativt skal der etableres lokale sikkerhedsforanstaltninger, således jord ikke kan afledes direkte til recipienten. Det forventes, at der skal foretages midlertidig grundvandssænkning i anlægsfasen. Grundvandet skal afledes til recipient. Såfremt grundvandet indeholder væsentlige mængder af jern og/eller andre stoffer, vil vandet blive renset inden afledning til recipient. Tilladelse til midlertidig afledning af grundvand skal forinden ansøges om hos Herning Kommune. VVM for DNV-Gødstrup.

150 148 Spildevand og overfladevand 15.4 Vurdering af 0-alternativet Spildevand Ved 0-alternativet vil de eksisterende hospitalsfunktioner i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm bibeholdes, og derfor vil afledning af spildevand ved 0-alternativet ske til flere forskellige renseanlæg. Det eksisterende Regionshospital i Herning er fælleskloakeret, hvorimod det nye DNV-Gødstrup bliver separatkloakeret. Spildevandsudledningen fra Regionshospitalet i Herning vurderes at være ca m 3 /år, hvilket er baseret på et vandforbrug på m 3 /år og en vurdering af en tilsvarende mængde fra overfladevand og bortdræning af grundvand. Der er ikke vurderet på fælles- eller separatkloakering fra de øvrige eksisterende hospitalsfunktioner, idet det vil være det samme som ved 0-alternativet. Spildevand fra de daværende gårdanlæg fra området, hvor DNV-Gødstrup placeres, vil fortsat blive afledt individuelt ved 0-alternativet. Overfladevand I den nuværende situation belastes miljøet (grundvand) af infiltration af vejvand. Området er ikke omfattet af særlige drikkevandsinteresser, hvorfor konsekvensen for nuværende vurderes yderst begrænset. Det eksisterende regionshospital er fælleskloakeret, hvilket medfører, at opspædt spildevand afledes til vandmiljøet under kraftig nedbør Afværgeforanstaltninger Spildevandstilladelse vil blive udarbejdet af Herning Kommune. I tilladelsen vil der blive stillet vilkår for relevante parametre. Kravværdier vil blive fastsat på baggrund af de til enhver tid gældende grænseværdier for afledning af spildevand sammenholdt med en vurdering af de enkelte stoffers miljøfarlighed. Desuden under hensyntagen til, at Herning Renseanlægs udlederkrav skal kunne overholdes. Tilladelse til nedsivning/udledning af overfladevand vil blive udarbejdet af Herning Kommune. Spildevand Spildevandet fra DNV-Gødstrup skal afledes til Herning Renseanlæg gennem en ny kloakledning, som tilsluttes eksisterende afskærende spildevandsledning i Tjørring. Der bliver ingen overløbsbygværker mellem DNV-Gødstrup og Herning Renseanlæg. Den eksisterende afskærende spildevandsledning i Tjørring er ø800 mm, og har en restkapacitet på 50 l/s. Herning Kommune vurderer på baggrund af miljørapporten, at belastningen fra DNV-Gødstrup maksimalt vil udgøre 5 l/s, hvorfor VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

151 Spildevand og overfladevand 149 dette uden problemer kan håndteres i den eksisterende afskærende spildevandsledning. Herning Renseanlæg er dimensioneret til PE, godkendt til PE og lige nu belastet med PE - dog vil det blive belastet med PE, når et overpumpningsanlæg fra Aulum er etableret. Ud fra det skønnede spildevandsforbrug for DNV-Gødstrup på m 3 /år ( 316 m 3 /d), og at 1 PE = 0,2 m 3 /d, skønnes spildevandsbelastningen fra DNV- Gødstrup til Herning Renseanlæg at være på ca PE. Der er således rigelig kapacitet på Herning Renseanlæg til at rense spildevandet fra DNV-Gødstrup. Det er muligt lokalt at nedbringe hospitalsspildevandets påvirkning på vandmiljøet ved f.eks. at separere de kritiske og ikke-kritiske spildevandsstrømme (hhv. indeholdende lægemidler og ikke-indeholdende lægemidler), og herefter opsamle/rense de kritiske spildevandsstrømme. Det forventes, at der bliver tænkt lokal rensning ind på DNV-Gødstrup ud fra en teknisk, økonomisk og miljømæssig betragtning. Den øgede forekomst af miljøfremmede stoffer, medicinrester mv. fra DNV-Gødstrup til Herning Renseanlæg kan sandsynligvis nedbringes ved oprettelse af den forventede lokale rensning. Den forventede lokale rensning kan eventuelt også medføre, at belastningen fra DNV-Gødstrup bliver mindre, selvom hospitalet bliver større. Forventet lokal rensning af de kritiske spildevandsstrømme fra DNV-Gødstrup fastlægges under projekteringen med inddragelse af Herning Kommune. I projektet "Hospitalsspildevand, BAT og udvikling af renseteknologier" fra juni 2011 er forskellige teknologier for rensning af hospitalsspildevand testet, med henblik på afklaring af, hvilken metode der er den bedst tilgængelige teknik (BAT). De testede teknologier er: Separere og rense urin og toiletvand (anvendelse af urinseparationstoiletter og rensning af denne mindre spildevandsstrøm) Rense den samlede spildevandsstrøm (Rensning af samlet spildevandsstrøm ved Membran-Bio-Reaktorteknologi (MBR) og efterfølgende polering) Rapporten konkluderer, at anvendelsen af urinseparationstoiletter er forbundet med både praktiske og tekniske vanskligheder, og anbefales ikke som en omkostningseffektiv reduktionsmetode for afledning af hospitalsspildevand. Derimod konkluderer rapporten, at rensning af den samlede spildevandsstrøm ved MBR-teknologi og efterfølgende polering med ozon i 20 minutter er den mest omkostningseffektive reduktionsmetode. Anvendelse af denne eller lignende effektiv rensemetode, kan på sigt muligvis medføre tilladelse til lokal afledning af det rensede spildevand direkte til recipient. VVM for DNV-Gødstrup.

152 150 Spildevand og overfladevand I rapporten er investerings- og driftsomkostninger for Hvidovre Hospital for rensning med MBR-teknologi og efterfølgende polering med ozon i 20 min. anslået til: Investeringsomkostninger = 11,7 mio. kr. Årlige driftsomkostninger = 1,1 mio. kr., hvilket svarer til 7,7 kr./m 3 spildevand. Det er her vigtigt at pointere, at ovenstående alene stammer fra projektets undersøgelser, og ikke på baggrund af praktiske erfaringer. Såfremt denne metode søges anvendt på DNV-Gødstrup forudsætter det yderligere undersøgelser og vurderinger inden godkendelse. Helikopterlandingspladsen skal sikres mod udslip af flybrændstof i forbindelse med helikopterens ophold på landingspladsen eller i forbindelse med uheld på pladsen. Dette kan f.eks. gøres ved hjælp af etablering af olieudskiller, samt etablering af mulighed for afspærring af pladsen. I Region Midtjylland er der vedtaget en indkøbspolitik - bl.a. med fokus på miljøforhold. Herigennem bør det f.eks. sikres, at de anvendte rengøringsmidler og desinfektionsmidler på hospitalet, påvirker vandmiljøet mindst muligt. Dog er det her også vigtigt at have fokus på, at visse stoffer - f.eks. nogle desinfektionsmidler - anvendes pga. deres livsvigtige egenskaber. Mulige tiltag hvormed brugen af rengøringsmidler og desinfektionsmidler på hospitalet kan nedbringes: Rengøring og gulvvask uden vand og sæbe (f.eks. med fugtige fiberklude) Anvendelse af kemiske stoffer på klude i stedet for i en opløsning, med efterfølgende forbrænding af kluden Fokus på andre mulige BAT-tiltag (BAT = Best Available Techniques), hvor forurening begrænses mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige teknik. Overfladevand Overfladevand fra hospitalsområdet skal håndteres som foreskrevet i lokalplanen, hvor følgende fremgår: Afledning af overfladevand fra befæstede arealer skal ske i overensstemmelse med Herning Kommunes gældende Spildevandsplan. Afløb fra grønne tage skal nedsives med mindre jordbundsforholdene er uegnede hertil. Overfladevand fra befæstede arealer på parkeringspladser og adgangsveje m.v. skal bortskaffes ved overfladisk infiltration eller alternativt ledes til regnvandsbassin via sandfang og olieudskiller. Uforurenet overfladevand fra fortove og lignende kan nedsives i området. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

153 Spildevand og overfladevand 151 Der skal inden for lokalplanens område sikres mulighed for etablering af våde regnvandsbassiner til overfladevand. Der skal sikres adgangs- og serviceveje til alle regnvandsbassiner Der vil således i høj grad blive etableret LAR-løsninger i det nye hospitalområde, herunder nedsivning i faskiner, direkte infiltration fra terræn eller i nedsivningsbassiner, grønne tage mv. LAR står for Lokal Afledning af Regnvand. Med de kraftige og langvarige nedbørsmængder, som der opleves nu og i fremtiden, vurderes det ikke muligt at håndtere alt overfladevand ved nedsivning og/eller fordampning lokalt i området. Ligeledes vil virkningsgraden af LARløsninger være meget nedsatte i vinterhalvåret under tøbrud, når der er frost i jorden. For at sikre DNV-Gødstrup mod oversvømmelser, vurderes det derfor nødvendigt at etablere en effektiv overfladeafvanding, således overfladevand ved kraftig nedbør kan afledes effektivt fra området, enten ved traditionel overfladevandskloakering eller ved afledning af en del af vandet på terræn i åbne grøfter eller kanaler. Overfladevand, der ikke håndteres ved nedsivning eller fordampning skal afledes mod nord til Herningsholm Å. Umiddelbart inden udløb til åen skal overfladevandet forsinkes i et åbent, vådt regnvandsbassin. Bassinet kan sektionsopdeles med henblik på at forbedre rensningen af overfladevandet. Til bassinet kan der endvidere tilknyttes et oversvømmelsesareal, hvor en del overfladevand kan nedsives inden afløb til åen træder i kraft. Således er det kun større nedbørshændelser, som vil give anledning til en udledning til Herningsholm å. Det skal bemærkes, at et nedsivningsareal i forbindelse med regnvandsbassinet er pladskrævende, og det kan blive svært at finde plads til arealet inden for projektområdet. Alternativt kan regnvandsbassinet placeres uden for projektområdet. Nedenstående figur illustrerer principperne i håndtering af overfladevandet. Figur Principdiagram for håndtering af overfladevand på DNV-Gødstrup. COWI, VVM for DNV-Gødstrup.

154 152 Spildevand og overfladevand Det er i nedenstående tabel 15.3 anslået, hvordan den årlige nedbør kan håndteres (forudsat en årsmiddelnedbør for Midtjylland på 900 mm). I opgørelsen er der ikke medregnet nedsivning ved regnvandsbassiner. Det skal præsiceres, at LAR-effekterne er baseret på et groft skøn, ligesom årsmiddelnedbøren fremtidig kan vise sig at blive forøget. Areal [m 2 ] LAR-metode LAR-effekt % af ÅMN Overfladevand [m 3 /år] * Grønne tage Fordampning, nedsivning 90 % "Ikke-grønne" tage Nedsivning 50 % P-arealer Infiltration i terræn Veje Infiltration i terræn Stier, terasser mv Infiltration i terræn 50 % % % Areal og LAR - i alt % Regnvandsbassin 38 % Overfladevand i alt * Produkt af areal, årsmiddelnedbør og LAR-effekt. Tabel Skøn af befæstede arealer, effekt af LAR-løsninger og estimerede af mængder af overfladevand, der afledes ved LAR. CuraVita og COWI, dec De befæstede arealer ved DNV-Gødstrup er omtrentligt opgjort til m 2. Det skønnes at ca m 3 regnvand herfra årligt kan fordampe, nedsive eller infiltreres i terræn, svarende til 62 % af de skønnede regnvandsmængder. Regnvandsbassiner vil således kulle håndtere de resterende 38 %, svarende til ca m 3 /år. Det skal præciseres, at det ikke er fastlagt i hvilket omfang der vil blive brugt LAR ved DNV-Gødstrup. På baggrund af Herning Kommunes spildevandsplan kan det nødvendige forsinkelsesvolumen i regnbassinet opgøres til m 3 og det våde volumen til m 3. Regnvandsbassinet skal etableres med et sand- og oliefang ved indløbet til bassinet, således at sand, som skylles bort fra overflader under regnvandsafstrømning, bliver opsamlet inden afstrømning til bassinet. For at sikre recipienten mod eksempelvis oliespild ol. på vejflader, skal udløbet fra bassinet etableres som dykket, idet hele bassinet således vil fungere som én stor, effektiv olieudskiller. Udløbet skal endvidere udstyres med en stopventil eller lukkeanordning, således afløbet fra bassinet kan lukkes, hvis der sker en forurening i oplandet til bassinet. Ved at etablere et vådt bassin opnås der ligeledes en delvis rensning af overfladevand i forhold til de tidligere nævnte stoffer i vejvandet (Benzen 2008, Miljøstyrelsen 1992). Ud fra erfaringsværdier på koncentrationer og renseeffekt af VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

155 Spildevand og overfladevand 153 våde bassiner (Københavns Kommune, 2010), samt estimatet på de tilledte vandmængder til åen, kan stofbelastningen på Herningsholm Å estimeres - se tabel Estimatet over stofmængder er lavet dels som "worst case", dvs. uden LAR, hvor det er forudsat at alt overfladevand ledes til rensning i regnvandsbassin, og dels med indarbejdelse af de LAR-effekter og mængder, der fremgår af tabel Det er ikke er fastlagt i hvilket omfang der vil blive brugt LAR ved hospitalet, men det ses af tabel 15.4 at LAR-effekter kan reducere stofmængderne betydeligt, og dermed belastningen af nær og fjernrecipient. Stof Vejvand* Tagvand Renseeffekt Recipientbelastning Uden LAR Recipientbelastning Med LAR** Overfladevand m m m m 3 Bly 70 μg/l 0,33 μg/l 95% 269 g 134 g Cadmium 0,73 μg/l 0,0009 μg/l 95% 3 g 1 g Krom 16 μg/l 0,33 μg/l 64% 448 g 222 g Kobber 160 μg/l 12 μg/l 93% 922 g 449 g Kviksølv 0,079 μg/l < det.græn. > 95% <0,3 g <0,2 g Nikkel 19 μg/l 0,86 μg/l 78% 331 g 163 g Zink 370 μg/l 191 μg/l 89% 4256 g 1824 g PAH 5,1 μg/l 0,13 μg/l 77% 91 g 45 g SS 130 mg/l 6,2 mg/l 77% 2326 kg 1143 kg Total P 0,64 mg/l 0,1 mg/l 63% 35 kg 17 kg Total N 5,5 mg/l 1,7 mg/l 24% 386 kg 174 kg COD 140 mg/l 12,3 mg/l 79% 2345 kg 1136 kg * Flere stofkoncentrationer fra kilderapporten, særligt for bly og kobber, er væsentligt højere end oplysninger fra andre kilder, eksempelvis fra vejdirektoratet. ** Estimat basret på LAR-tiltag og -effekter som fremgår af tabel Tabel Rensningsgrader i våde bassiner. COWI har ikke kendskab til litteratur, der kvantificerer renseeffekten for PAH (Polyaromatiske kulbrinter). PAH vil i høj grad være bundet partikulært, hvorfor der er regnet med en renseeffekt svarende til SS (Suspenderet stof). Københavns Kommune, 2010 og COWI, dec Overvågning Der er ikke i forbindelse med spildevand (sanitært spildevand + proces spildevand) behov for særlig overvågning omkring DNV-Gødstrup. Krav vedrørende kontrol, udtagning af analyser mm. vil fremgå af den tilslutningstilladelse, der skal udarbejdes for projektet. Der bliver i henhold til handleplaner og målsætningsopfyldelse i Herningsholm Å udarbejdet et overvågningsprogram, som indholder DVFI opstrøms og nedstrøms projekt-området, samt eventuelt en station med vandstandsmåler. VVM for DNV-Gødstrup.

156 154 Spildevand og overfladevand En eventuel regulering af den private grøft "mindre tilløb til Herningsholm Å" skal administreres som en reguleringssag efter vandløbsloven, og overvåges i forbindelse med byggemøder og generelt tilsyn med vandløbet Konklusion Spildevand Såvel kloaksystemet som Herning Renseanlæg vurderes at have tilstrækkelig kapacitet til at håndtere og rense spildevandet fra DNV-Gødstrup. Det vurderes på denne baggrund, at den øgede mængde spildevand fra DNV-Gødstrup kan håndteres af den nuværende kapacitet, og at der derfor ikke skal igangsættes anlægsinvesteringer. Det forventes at den øgede stofbelastning (N, P og organisk stof) fra DNV- Gødstrup til Herning Renseanlæg, og videre til vandmiljøet, bliver meget lille. Den forventede stofbelastning fra DNV-Gødstrup modregnes af, at det eksisterende spildevandsforbrug fra Herning og Holstebro Sygehus ophører, og kan skønnes til en forøgelse på 0,2 %. Det er muligt lokalt at nedbringe hospitalsspildevandets påvirkning på vandmiljøet ved f.eks. at separere de kritiske og ikke-kritiske spildevandsstrømme (hhv. indeholdende lægemidler og ikke-indeholdende lægemidler), og herefter opsamle/rense de kritiske spildevandsstrømme. Det forventes, at der bliver tænkt lokal rensning ind på DNV-Gødstrup ud fra en teknisk, økonomisk og miljømæssig betragtning. Den øgede forekomst af miljøfremmede stoffer, medicinrester mv. fra DNV-Gødstrup til Herning Renseanlæg kan sandsynligvis nedbringes ved oprettelse af den forventede lokale rensning. Den forventede lokale rensning kan eventuelt også medføre, at belastningen fra DNV-Gødstrup bliver mindre, selvom hospitalet bliver større. Forventet lokal rensning af de kritiske spildevandsstrømme fra DNV-Gødstrup fastlægges under projekteringen med inddragelse af Herning Kommune. Endelig har separatkloakeringen ved DNV-Gødstrup en gavnlig effekt på både økonomi og miljø. Overfladevand Separatkloakeringen ved DNV-Gødstrup har en gavnlig effekt på både økonomi og miljø, idet der på det nuværende Regionshospital i Herning er tale om et fælleskloakeret område, hvor overfladevand sendes til rensning på renseanlæg og under kraftig nedbør afledes med spildevand til recipient. Der vil dog stadig fremtidigt ske afledning af overfladevand til recipient fra den eksisterende hospitalsgrund i Herning. Bortskaffelse af overfladevand til vandløb medfører en øget risiko for akutte forureninger, ligesom langtidseffekterne af stofbelastningen på vandløb, ikke er kendte på nuværende tidspunkt. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

157 Spildevand og overfladevand 155 Der vil i høj grad blive etableret LAR-løsninger i det nye hospitalområde, herunder nedsivning i faskiner, direkte infiltration fra terræn eller i nedsivningsbassiner, grønne tage mv. Det nye våde regnvandsbassin vurderes i høj grad at reducere belastningen af recipienterne med fosfor, tungmetaller, pesticider og oliestoffer. Det er ikke er fastlagt i hvilket omfang der vil blive brugt LAR ved hospitalet, men der er gennemført estimater af stofmængder, der viser, at LAR-effekter vil reducere belastningen af nær og fjernrecipient. Konsekvenserne for vandmiljøet i Herningsholm Å, Storå og Nissum Fjord beskrives i kapitlet om vandmiljø Kilder Notat om "kapacitet af kloaksystem og renseanlæg, herunder oplysninger om overløbsbygværker", samt oplysninger om Herning Renseanlæg fra Trine Grud Fisker, Herning Kommune Miljøministeriets handlingsplan for hospitalsspildevand. "Pilotprojekt, Reduktion af spildevandsbelastningen fra hospitaler fra Lynettefællesskabet I/S", Februar Naturstyrelsen "Hospitalsspildevand, BAT og udvikling af renseteknologier", Juni 2011 Spildevandsplan , Herning Kommune. Miljørapport, Hospital ved Gødstrup af Bentzen 2008: Thomas Ruby Bentzen, "Accumulation of pollutants in highway detention ponds", PhD Thesis, Aalborg University Miljøstyrelsen 1992: Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49, 1992, Lokal rensning af regnvand Miljøstyrelsen, 2001: Miljøprojekt nr. 610, 2001, Biologiske effecter af toksiske stoffer I regnbetingede udløb. Vejdirektoratet, 1996, Vejsalt, træer og buske En litteraturundersøgelse om NaCl s effekter på vedplanter langsveje Microben, 2006: Artikel fra Aalborg Universitet publiceret I Microben Københavns Kommune, 2010: Notat omkring miljøfremmede stoffer i overfladevand VVM for DNV-Gødstrup.

158 156 Vandmiljø 16 Vandmiljø 16.1 Grundlag Eksisterende forhold De eksisterende forhold for vandmiljøet er beskrevet på baggrund af eksisterende viden. Udover en besigtigelse af vandløb og søer i forbindelse med kortlægningen af natur, er der ikke udført egentligt feltarbejde for at undersøge tilstanden i søer, vandløb og fjord. Området er beskrevet på baggrund af eksisterende viden og gældende krav angivet af Herning Kommune. Forhold, gældende for de enkelte vandforekomster, er beskrevet som angivet i Forslag til Vandplan. Konsekvens vurdering Byggeriets konsekvenser for vandmiljøet i anlægs- og driftsfasen er vurderet på baggrund af projektets forventede udformning, de tilhørende anlægsaktiviteter og vurderinger af hydrauliske belastning og kemisk belastning. Vurderingen af konsekvenser tager udgangspunkt i påvirkninger i form af: Fysiske ændringer Ændret afvanding Hydraulisk belastning Ændringer i kemisk tilstand herunder tilførsel af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer Ved vurderingen er der taget stilling til påvirkningerne ud fra vandforekomsternes målsætninger, sårbarhed og værdi i et lokalt og nationalt perspektiv samt myndighedernes krav. Påvirkninger dækker over kortvarige såvel som langsigtede/vedvarende og akkumulerede konsekvenser. Afværgeforanstaltninger til at mindske såvel som kompensere for eventuelle negative konsekvenser vil blive beskrevet. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

159 Vandmiljø Manglende viden Der er ikke udførlig viden om kapacitet og udformning af regnvandsbassin Eksisterende forhold Beliggenheden af projektområdet i forhold de nære vandforekomster, fremgår af figur Vandplanens miljømål Indtil udløbet af 2011 var alle større vandløb og søer tildelt en miljømålsætning (A, B, C) samt heraf medfølgende retningslinjer. Disse målsætninger og retningslinjer var fastlagt af det tidligere Ringkøbing Amt og overtaget af Herning Kommune. I dag er overfladevandsforekomsterne i området i stedet omfattet af Vandplan , Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4, Vanddistrikt Jylland og Fyn (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011). I vandplanen er tilstanden og miljømålene for vandløb og søer fastsat på baggrund af kemiske, fysisk-kemiske, hydromorfologiske og biolgiske data. Dette drejer sig om alle vandløb med et opland over 10 km2 og/eller god økologisk tilstand samt større søer. Som hovedregel skal alle vandløb og søer opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. Dog skal vandløb, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede, som hovedregel opnå god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale (Naturstyrelsen 2011a). På baggrund af den aktuelle miljøtilstand sammenholdt med miljømålene er indsatsbehovet opgjort, og der er fastlagt krav til reduktion af påvirkninger. For nogle vandforekomster ligger kravene i denne planperiode (indtil 2015), og for andre er det udsat til senere vandplanperioder (Naturstyrelsen 2011a). Uanset miljømålsætning må der ikke foretages ændringer, der forringer tilstanden og/eller kan hindre opfyldelse af miljømålsætningen. Herning Kommune skal implementere vandplanen i form af handlingsplaner, og er samtidig myndigheden, der skal håndhæve vandplanen. Nedenfor er vandplanens målsætning for de enkelte vandforekomster angivet. VVM for DNV-Gødstrup.

160 158 Vandmiljø Figur Beliggenheden af vandløb og søer omkring projektområde (AIS) samt. Målsætninger ifølge vandplanen (Naturstyrelsen, 2011). Søer Umiddelbart øst for projektområdet ligger Gødstrup Sø, som er en 3-beskyttet sø med et mindre opland der skærer projektområdet. Gødstrup Sø samt et areal nord og øst for er i juli 2011 blevet fredet. Gødstrup Sø er en lavvandet sø på 46 ha beliggende i Storå-systemets øvre del. Den har en gennemsnitsdybde på 1,8 m og søen er på det dybeste sted ca. 4 m. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

161 Vandmiljø 159 Søvolumen er beregnet til m 3 og vandets opholdstid i søen er ca. 1 år (Fredningsnævnet, 2011). Søens miljøtilstand er ikke undersøgt siden 1995, hvor der bl.a. blev konstateret en stor forekomst af blågrønalger. Derudover er Gødstrup Sø kraftigt tungmetalbelastet. For at reducere næringsstofbelastningen til søen blev Herningsholm Å i 1993 ledt uden om søen. Gødstrup Sø leder til Herningsholm Å og er fiskerig, bl.a. gedder, skaller, brasen, aborrer og hork (Fredningsnævnet, 2011). Gødstrup Sø er i 2008 ud fra Clorofyl A mv. vurderet at være i dårlig økologisk tilstand. Gødstrup Sø er klassificeret som en kalkfattig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet sø. Den konkrete kemiske tilstand og indholdet af miljøfremmede stoffer i søen er ukendt, men søen er kraftigt tungmetalbelastet. Søen er målsat til God økologisk tilstand, og der må ikke udføres tiltag til der kan mindske muligheder for at denne tilstand opnås. For at opnå målopfyldelse i 2015 vil en indsats overfor den interne belastning i søen være nødvendig (Naturstyrelsen, 2011). Vandløb Projektområdet ligger indenfor Storå-systemet i deloplandet til det tidligere amtsvandløb Herningsholm Å. Af tabel 16.1 fremgår de vandløb som kan blive påvirket af projektet, deres administrative tilhørsforhold, hvorvidt de er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 samt kendte specifikke påvirkninger. Vandløb Adm. forhold 3 beskyttelse Kendt specifik påvirkning Storå offentligt/tidl. amt Ja - Herningsholm Å, nedre offentligt/tidl. amt Ja Næringsstof, spildevand Skibbild Sønderbæk Offentligt/tidl. kommune Ja Okker Hundkjær Bæk Privat Nej - Mindre tilløb Privat Nej Okker Tabel Administrative forhold, 3 beskyttelse og kendt påvirkning for de potentielt påvirkede vandlø. (Naturstyrelsen, 2011) I vandplanen for Nr. Nissum Fjord er Storåen, Herningsholm Å og Skibbild Sønderbæk målsat, som det fremgår af Tabel VVM for DNV-Gødstrup.

162 160 Vandmiljø Vandløb Tilstand Mål Målopfyldelse Påvirkning Storå god/høj god/høj Ja Vandindvinding Herningsholm Å, nedre moderat /god god Delvis spildevand, vandindvinding Skibbild Sønderbæk moderat /god god Delvis okker, vandindvinding, regulering Tabel Tilstand, miljømålsætning, vurdering af målopfyldelse og faktorer der påvirker vandløbene (Naturstyrelsen,2011) Storå ligger nedstrøms området og er et højt målsat vandløb på en stor strækning efter tilløbet af Herningsholm Å. Storå har igennem en årrække gennemgået en række naturgenopretningstiltag, som har forbedret vandkvaliteten, de fysiske forhold og biologien. Storå er vurderet at være i god miljøtilstand umiddelbart efter tilløb af Herningsholm Å og høj tilstand nedenfor. Herved lever Storå allerede i dag op til vandplanens mål for Herningsholm Å er regulativmæssigt delt i to, hvoraf den øvre del ligger opstrøms Gødstrup Sø, og ikke vil blive behandlet yderligere her. Nedre del af Herningsholm Å er ca m fra udspring i Gødstrup Sø til udløb ved Ørre til Storå (Ringkjøbing Amtskommune, 1989). Herningsholm Å er på den nedstrøms strækning vurderet at være i god økologisk tilstand og på den opstrøms strækning moderat økologisk tilstand. Vandplanens mål for 2015 er god tilstand på hele strækningen, og Herningsholm Å forventes kun at kunne nå målopfyldelse på den del, der allerede i dag er vurderet til god økologisk tilstand. Den manglende målopfyldelse i Herningsholm Å er i vandplanen vurderet hovedsageligt at være på grund af den store tilledning af spildevand opstrøms samt drænvand. Hertil kommer påvirkning fra vandindvinding. Vandkvaliteten og vandføringen i Herningsholm Å er påvirket af vand fra det kommunale renseanlæg i Herning By, industrispildevand, separatkloakeret vand fra store opstrøms byområder samt næringsstoffer fra oplandet, der er domineret af landbrugsarealer. Områderne omkring Herningsholm Å og tilløb er udlagt som okkerpotentielle områder (Danmarks Miljøportal). Den nordvestlige del af projektområdet afvander i dag direkte til Herningsholm Å, mens det resterende område afvander til Herningsholm Å igennem tilløbene Skibbild Sønderbæk (vandløbs st. 2794) og et mindre privat tilløb (vandløbsst. 1530). Hundkjær Bæk er et privat vandløb, der afvander den vestlige del af det kommende hospitalsområde. Hundkjær Bæk, der løber ud i Skibbild Sønderbæk, er ca m og er rørlagt på ca. 390 m strækning nedenfor gården Bækgård. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

163 Vandmiljø 161 Oplandet til selve Hundkjær Bæk er ca. 150 ha og består i dag primært af intens opdyrket landbrugsjord (Trehøje Kommune, 1997). Der er ingen data fra Hundkjær Bæk, men ved naturbesigtigelse i 2011 blev flora og fauna omkring den øvre del af bækken registeret med lokalitet Id 12. Hundkjær Bæk havde på besigtigelsestidspunktet god strøm på grund af godt fald samt klart vand og fin vådbundsvegetation. Figur Øvre del af Hundkjær Bæk (lokalitet 12). COWI, Hvor Hundkjær Bæk løber ud i Skibbild Sønderbæk er Skibbild Sønderbæk B2 målsat. Et sandfang opstrøms forhindrer okker i at belaste denne del af bækken. Et mindre privat tilløb til Herningsholm Å afvander den østlige del af det kommende hospitalsområde. Tilløbet er ca. 920 m og har et opland på ca. 40 ha der hovedsageligt består at intensivt dyrket landbrugsjord. Mod øst grænser oplandet op til Gødstrup opland, og hvor der skilles imellem disse to er usikkert. Flora og fauna omkring det mindre tilløb blev registeret med lokalitet 10 i naturbesigtigelse i Tilløbet er ved besigtigelsen beskrevet som en okkerbelastet mindre grøft med stillestående vand. Figur Mindre tilløb til Herningsholm Å (lokalitet 10). COWI, VVM for DNV-Gødstrup.

164 162 Vandmiljø Nissum Fjord og Vesterhavet Nissum Fjord er en lagunefjord med en udstrækning NNV til SSØ på ca. 18 km og med en maksimal brede på 7 km. Fjordens vandvolumen er ca. 84 mio. m 3, middelopholdstiden er 25 dage og middelvanddybden er 1,0 m. (Ringkjøbing Amt, 2004) Fjorden består af tre delområder Bøvling/Yder Fjord, Mellem Fjord og Felsted Kog. Storå har sit udløb til Felsted Kog, og vandudveksling med Vesterhavet sker fra Bøvling/Yder Fjord gennem slusen i Torsminde (Ringkøbing Amt, 2004). De sedimentære forhold er præget af, at fjorden er et relativt aflukktet vandområde. Der foregår dermed en sedimentation af de fineste partikler på relativt lavt vand, hvorved der er basis for re-suspension selv ved lave vindstyrker (basisanalysen del 1). Den nuværende tilstand i Nissum Fjord er ringe, pga. miljøfremmede stoffer og stor tilførsel af næringsstoffer. Vesterhavet hvortil Nissum Fjord har sit udløb har ligeledes en ringe tilstand, bl.a. pga. tilførsel af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fra Nissum Fjord (Naturstyrelsen, 2011). I vandplan for Nissum Fjord er den økologiske tilstand og mål for Nissum Fjord og Vesterhavet angivet, som det fremgår af tabel Vandområde Tilstand Mål 2015 Målopfyldelse Påvirkning Yder Fjord Ringe Moderat eller ringe Nej næringsstoffer, miljøfremmede stoffer Mellemfjord Ikke klassificerbart Ikke klassificerbart - næringsstoffer, miljøfremmede stoffer Felsted Kog Ikke klassificerbart Ikke klassificerbart - næringsstoffer, miljøfremmede stoffer Vesterhavet Ringe Moderat eller ringe Nej næringsstoffer, miljøfremmede stoffer Tabel Tilstand, mål, målopfyldelse og påvirkning af Nissum Fjord og Vesterhavet i henhold til vandplan. Miljøministeriet, okt Datagrundlaget er i vandplanen kun fundet tilstrækkelig til at vurdere tilstanden i Yder Fjord samt Vesterhavet. Her er tilstanden ringe, og selv om der kun sættes mål om ringe til moderat tilstand i 2015, så forventes der ikke målopfyldelse. Dette skyldes hovedsageligt tilførslen af næringsstoffer samt miljøfremmede stoffer. Naturstyrelsen stiller i vandplanen forslag om, at der skal ske en indsats især i oplandet til Nissum Fjord, for at mindske næringsstoftilførslen. Denne indsats skal primært ligge i oplandet til den indre del af fjorden, Felsted Kog, og derved indenfor Storå oplandet. Indsatsbehovet er dog svært at vurdere, da der først VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

165 Vandmiljø 163 skal tilvejebringes et bedre datagrundlag for belastningen af såvel næringsstof som miljøfremmede stoffer. Natura 2000 og naturplanen Nissum Fjord er udpeget Natura 2000 område bestående af Habitatområde nr. H58 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F38. Af tabellerne nedenfor fremgår udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 58, samt udpegningsområdet for Fuglebeskyttelsesområde nr. F38. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 58 Naturtyper Lagune (1150) Næringsrig sø (3150) Strandvold med enårige planter (1210) Vandløb (3260) Enårig Strandvegetation (1310) Våd hede (4010) Strandeng (1330) Tør hede (4030) Grå/grøn klit (2130) Surt overdrev (6230) Klithede (2140) Enekrat (5130) Klitlavning (2190) Tidvis våd eng (6410) Visse-indlandsklit (2310) Rigkær (7230) Græs-indlandsklit (2330) Skovbevokset tørvemose (91D0) Søbred med småurter (3130) Elle- og askeskov (91E0) Kransnålalge-sø (3140) Arter Havlampret (1095) Laks (1106) Bæklampret (1096) Odder (1355) Flodlampret (1099) Vandranke (1831) Stavsild (1103) Tabel Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 58. Naturstyrelsen, VVM for DNV-Gødstrup.

166 164 Vandmiljø Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 38 Ynglefugle Rørdum Brushane Rørhøj Splitterne Plettet rørvagtel Fjordterne Klyde Havterne Hvidbrystet præstekrave Dværgterne Almindelig ryle Trækfugle Knopsvane Krikand Pibesvane Spidsand Sangsvane Toppet skallesluger Kortnæbbet gås Stor skallesluger Bramgås Klyde Lysbuget knortegås Lille kobbersneppe Pibeand Tabel Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 38. Naturstyrelsen, Der er ifølge Natura 2000 planen for området (Naturstyrelsen, 2011) følgende trusler mod områdets naturværdi, forstået som påvirkninger af naturtyper og arter der fremgår af udpegningsgrundlaget. Arealreduktion/fragmentering Næringsstofbelastning af søer og marine områder Tilgroning Uhensigsmæssig hydrologi Luftbåren deposition af kvælstof Uhensigtsmæssig drift Udtørring Invasive arter Fysisk påvirkning Forstyrrelser Miljøfarlige/forurenende stoffer Prædation VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

167 Vandmiljø 165 Der er miljøfarlige stoffer i koncentrationer, der overskrider midlertidigt fastlagte grænseværdier for lagune (Nissum Fjord) og søbred med småurter (Byn og Søndersund) Vurdering af projektet De store befæstede arealer inden for projektområdet, vil afvandes som beskrevet i afsnit om spildevand og overfladevand. Spildevand fra projektet vil føres til Herning Renseanlæg, hvor det renses før udledning til Herningsholm Å. Der vil blive stillet krav til afledningen af spildevandet i en tilslutningstilladelse, som vil sikre at renseanlægget kan leve op til udlederkravene. Fysiske ændringer Det mindre tilløb til Herningsholm Å, der i dag udgøres af en mindre grøft med okkerbelastet vand, ligger direkte indenfor projektområdet. Grøften indgår i en del af planerne for afvandingen af projektområdet, da det er heri overfladevandet vil blive ført mod nord. Såfremt overfladevandet fra regnvandsbassinerne føres denne vej, vil grøften udformes til dette formål. Da grøften i dag har en ringe biologisk, fysik og kemisk tilstand, vurderes eventuelle fysiske ændringer ikke at have en negativ effekt. Den kemiske tilstand vurderes tværtimod at blive forbedret pga. mindre okker og der er mulighed for at lave en fysisk forbedring bl.a. i form af varierede sideskråninger, stenudlægning o. lign. Ændret afvanding Som det fremgår af figur 16.4 nedenfor strækker projektområdet sig ind over det topografiske opland til Gødstrup Sø, Hundkjær Bæk, Mindre tilløb til Herningsholm Å og selve Herningsholm Å. VVM for DNV-Gødstrup.

168 166 Vandmiljø Figur De topografiske oplande til de nære overfladevandsforekomster jf. AIS samt Målsætninger ifølge kommuneplan (Miljøportalen). COWI, nov Kun en mindre del af det topografiske opland til Gødstup Sø vil blive befæstet og herefter afvande til Herningsholm Å i stedet for Gødstrup Sø. Denne mindre befæstigelse vurderes ikke at udgøre en risiko for ændret afvanding til Gødstrup Sø. Ca. 5 ha af Hundkjær Bæks opland vil blive befæstet, og vil ikke længere afvande til Hundkjær Bæk. Dette kan medføre en lidt mindre vandføring i Hundkjær Bæk, og derved i den nedstrøms del af Skibbild Sønderbæk. Vandføringen i Skibbild Sønderbæk er i dag påvirket af vandindvinding. Det vurderes imidlertid, at den relative nedgang i vandføring vil være lille, og at projektet kun udgør en lille belastning. Oplandet til det mindre tilløb til Herningsholm Å ændres markant og befæstelsesgraden er høj. Bl.a. vil tilløbet modtage vand fra de ca. 5 ha af Hundkjær Bæks opland der bliver befæstet. Vandføringen i tilløbet vil blive styret at vandet der udledes fra regnvandsbassin. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

169 Vandmiljø 167 Hydraulisk belastning Uforurenet overfladevand fra tage o. lignende nedsives så vidt muligt, og vurderes ikke at ville udgøre en hydraulisk belastning for vandmiljøet (se mere om dette i afsnit om overfladevand og spildevand). Vejvand mv. infiltreres så vidt muligt og føres ellers via regnvandsbassin inden udløb i tilløbet til Herningsholm Å. Den endelige udformning af regnvandsbassiner er ikke fastsat, da bassinerne indgår som del af det grønne miljø omkring hospitalet. Ved endelig udformning skal det sikres at regnvandsbassinerne har en tilstrækkelig kapacitet til at forhindre en hydraulisk belastning af Herningsholm Å. Da tilløbet i dag ikke er 3 beskyttet eller et offentligt vandløb, er der ingen krav til den hydrauliske belastning hertil. Da Herningsholm Å allerede i dag er hydraulisk belastet, bør udledningen fra bassiner beregnes på baggrund af 1 l/s reduceret ha. Derudover skal der ved den endelige udformning af afvandingen indarbejdes LAR-løsninger, så overbelastningskapaciteten kan reduceres mest muligt. Kemisk belastning Vand der efter nedbør eller tøbrud løber af vejarealer indeholder en række næringstoffer og miljøfremmede stoffer, der kan påvirke den økologiske tilstand i recipienten. Derfor infiltreres overfladevandet fra vejarealer, parkeringspladser o.lign. hvor muligt, og ledes eller til et system af regnvandsbassin med olie- og sandfang, dykket udløb og lukkeanordning inden det føres igennem tilløb til Herningsholm Å nord for projektområdet. Herved vil indholdet at suspenderet stof, oliestoffer, tungmetaller mv. i vandet der udledes igennem tilløbet begrænses så vidt muligt. Vandet, der udledes til Herningsholm Å, vil dog stadig indeholde en mindre mængde næringstoffer og miljøfremmede stoffer (se maksimale værdier i kapitel om spildevand og overfladevand, tabel 15.4). Den mængde af næringsstoffer der udledes fra vejvand såvel som fra spildevand fra området til vandmiljøet opvejes af, at ca. 36 ha landbrugsjord tages ud af drift. Forskellen i afledte mængder nitrat (N) og fosfor (P) til Herningsholm Å fra området er opgjort i tabel Belastning - nitrat og fosfor Total kg N/år Total kg P/år Landbrug 1400 kg 350 kg DNV-Gødstrup Overfladevand 386 kg 35 kg Spildevand 730 kg 29 kg Forskel -284 kg -286 kg Tabel Estimat af maksimale totale mængder N og P fra området. COWI VVM for DNV-Gødstrup.

170 168 Vandmiljø Udvaskningen af nitrat fra agerjord sættes normalt til 47,5 kgn/ha pr. år, her regnes med 40 kg N/ha pr. år. Ifølge DMU var der i det danske landbrug et årligt overskud på 9,9 kg P/ha år. Dette tal kan ikke ses som direkte indikator på, hvor meget mindre der vil udvaskes til vandmiljøet, men kan bruges som tal for mængden af fosfor, der tilføres miljøet generelt. Der er med mængderne i tabel 16.6 tale om et worst case scenarie, hvor der ikke er taget højde for optimering af regnvandsbassiner og hvor udledning fra de eksisterende sygehuse ikke er fratrukket. I forhold til landbrugsdrift reduceres tilførslen til vandmiljøet med minimum 20 % for nitrat og minimum 81 % med fosfor. Det kan ikke forhindres at en mindre mængde tungmetaller og miljøfremmede stoffer vil nå Herningsholm Å, selv om det LAR-baserede afvandingssystem udformes så det tilbageholder stofferne så effektivt som muligt. Det vurderes dog ikke at være i mængder der i sig selv vil forværre den økologiske tilstand i vandløbet, da vandføringen og derved opblandingen er høj. Under den lange transportvej til Storå og slutrecipienten Nissum Fjord, vil en stor del af stofferne bindes til jordkolloider, optages af planter eller på anden måde omsættes. Tungmetaller vil primært bindes til jordpartikler eller optages af planterne. Tjærestoffer binder sig ligeledes til jordpartikler men kan også blive nedbrudt. Oliestoffer vil primært blive nedbrudt eller omsat. Det vurderes derfor, at mængden af stoffer, der når frem til Nissum Fjord, vil være tæt på nul. De LAR-effekter, og regnvandsbassiner, der etableres i forbindelse med hospitalsprojektet vil reducere påvirkningen. Med de LAR-tiltag som beskrevet i tabel 15.4 under kapitel om spildevand og overfladevand, bliver reduktionen for nitrat og fosfor på henholdsvis 35 % og 87 % i forhold til landbrugsdrift. Ifølge vandplanen må projekterne ikke forværre muligheden for at opnå god økologisk tilstand. Ud fra en samlet vurdering ses mulighederne herfor kun at blive marginalt påvirket. Ved endvidere at skabe bedre rensning et andet sted i oplandet, kompenseres der for påvirkningen med tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Se afsnit om afværgeforanstaltninger. Natura 2000 Hvis det ikke kan udelukkes, at et projekt medfører en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for et habitat- eller fuglebeskyttelsesområde, skal der laves en konsekvensvurdering. Der er i det foranstående lavet en foreløbig vurdering af den forventede, afledte påvirkning af Natura 2000 området Nissum Fjord som følge af spildevands- og regnvandshåndteringen på DNV-Gødstrup. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

171 Vandmiljø 169 Ved gennemførsel af de beskrevne afværge- og kompenserende foranstaltninger vil Natura 2000 området Nissum Fjord alene blive marginalt påvirket af stoffer, der føres med vandet. Påvirkningen med nitrat og fosfor vil blive mindre end ved den hidtidige landbrugsdrift. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områder (habitat- eller fuglebeskyttelsesområder). Det vurderes derfor ikke at være nødvendigt at udføre en egentlig Natura 2000 konsekvensvurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsen. Se også kapitel om flora og fauna. Kumulative effekter Sideløbende med hospitalsprojektet etableres vejanlæg Rute 18, hvorfra der også vil udledes renset vejvand til Herningsholm Å og Storå systemet. Konsekvenserne heraf belyses i VVM for vejprojektet Anlægsfasen Hydraulisk belastning Under anlægsarbejdet vil der være store blottede jordflader og befæstede arealer, hvorfra der kan ske en kraftig afstrømning. Belastningen heraf forhindres ved LAR-løsninger og ved at lede vandet over regnvandsbassin, som beskrevet ovenfor. I anlægsfasen vil det være nødvendigt at etablere en midlertidig grundvandssænkning. Hvor vandet herfra føres hen, og hvilken behandling/rensning vandet vil få inden evt. udledning i recipienterne fastlægges endeligt i forbindelse med tilldelsen til grundvandssænkning. Såfremt det vælges at føre det oppumpede grundvand til recipient, skal det sikres at der ikke sker en hydraulisk belastning eller kemisk belastning af vandmiljøet. Læs mere herom i kapitlet om grundvand. Kemisk belastning I anlægsfasen kan der ske spild af oliestoffer, PAH'er og miljøfremmede stoffer fra anvendt materiel. For at forhindre at disse stoffer føres ud i vandmiljøet ledes overfladevandet gennem et regnvandsbassin inden udledning til recipient. Decideret spild skal til en hver tid opsamles. Da projektområdet ligger i et området udpeget til at have okkerpotentiale, kan det forventes at oppumpet grundvand indeholder store mængder jernoxider. Disse jernoxider vil ved iltning blive til okker, der kan belaste vandmiljøet. Grundvandet vil blive iltet og renset for okker inden eventuel udledning til vandmiljøet. Herning Kommune stiller krav om etablering af okkerrensning inden udledning i vandmiljøet Vurdering af 0-alternativet I 0-alternativet vil der ikke ske nogen ændret belastning af vandmiljøet. VVM for DNV-Gødstrup.

172 170 Vandmiljø En opretholdelse af landbrug inden for projektområdet vil fortsat belaste vandmiljøet med næringsstoffer og pesticider Afværgeforanstaltninger Fysiske ændringer Ved en fysisk ændring af tilløb til Herningsholm Å, vil grøften anlægges med forbedret fysik. Herved kan opnås en bedre biologi i grøften end i dag. Regnvandsbassin Der opføres et afvandingssystem bygget på LAR, med infiltration hvor muligt og udfældning af næringsstoffer samt miljøfremmede stoffer i en serie af regnvandsbassiner. Systemet vil være forsynet med sand- og oliefang, dykket udløb og lukkeanordning, som overfladevandet fra vejarealer o.lign. føres igennem inden udledning til recipient. Det er som udgangspunkt retningslinjerne i Herning Kommunes Spildevandsplan, der skal følges ved dimensionering af regnvandsbassin, således at der ikke sker en hydraulisk belastning af Herningsholm Å. Regnvandsbassinet etableres inden anlægsarbejdet påbegyndes. Derved kan partikler fra overfladeafstrømning fra blottede jordflader under anlægsarbejdet opsamles i bassinet. Der udarbejdes en plejeplan for regnvandsbassin, hvori der ligges retningslinjer for oprensning af regnvandsbassinet. Herved sikres at bassinets kapacitet og effekt opretholdes. Kompensation for tungmetaller og miljøfremmede stoffer Der kompenseres for påvirkning af vandmiljøet med tungmetaller og miljøfremmede stoffer ved i samarbejde med Herning Kommune at udpege et område, hvor der er mulighed for at nedbringe en eksisterende udledning af disse stoffer. Dette kan bl.a. være i form af etablering af regnvandsbassin, hvor vejvand i dag udledes urenset vejvand eller oprensning af et eksisterende vejvandsbassin hvis effekt er optimalt. Kompensationen skal minimum svare til de mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der anvendes i forbindelse med udledningstilladelse fra regnvandsbassinet. Rensning af oppumpet grundvand For at forhindre en påvirkning af vandmiljøet af jernoxider og andre stoffer fra grundvandet, vil der skulle ske en iltning og rensning heraf inden eventuel udledning til vandmiljøet. Andet Der udarbejdes en miljøplan for anlægsarbejdet, hvori der indgår en beredskabsplan i tilfælde af uheld og spild. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

173 Vandmiljø Overvågning Der bliver i henhold til handleplaner og målsætningsopfyldelse i Herningsholm Å udarbejdet et overvågningsprogram, som indholder DVFI opstrøms og nedstrøms projekt-området, samt eventuelt en station med vandstandsmåler. En eventuel regulering af den private grøft "mindre tilløb til Herningsholm Å" skal administreres som en reguleringssag efter vandløbsloven, og overvåges i forbindelse med byggemøder og generelt tilsyn med vandløbet Konklusion Der vil være en mindre nedgang i afstrømningen til Gødstrup Sø og Hundkjær Bæk. Disse vurderes dog ikke at forringe muligheden for at opnå målopfyldelse ifølge vandplanen. En hydraulisk belastning af Herningsholm Å vil forhindres, ved etablering af afværgeforanstaltninger som overfladisk infiltration, nedsivning og etablering af regnvandsbassiner. Systemet vil være forsynet med sand- og oliefang, dykket udløb og lukkeanordning, som overfladevandet fra vejarealer o.lign. føres igennem inden udledning til recipient. Selv om vejvandet renses gennem serieforbundne regnvandsbassiner mv., kan det ikke udelukkes, at der vil være en mindre kemisk belastning af vandmiljøet fra det udledte overfladevand. Denne øgede udledning skal der kompenseres for, således at den kemiske belastning nedstrøms projektet ikke forværres. Ved gennemførsel af de beskrevne afværge- og kompenserende foranstaltninger vil Natura 2000 området Nissum Fjord alene blive marginalt påvirket af stoffer, der føres med vandet. Påvirkningen med nitrat og fosfor vil blive mindre end ved den hidtidige landbrugsdrift. På denne baggrund vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for Nissum Fjord, og en Natura 2000 konsekvensvurdering er således ikke nødvendig. For at forhindre okkerproblemer og en påvirkning af vandmiljøet af jernoxider og andre stoffer fra grundvandet, vil der skulle ske en iltning og rensning heraf inden udledning til vandmiljøet. Regnvandsbassin skal etableres med sandfang, dykket udløb og lukkeanordning, hvortil overfladevandet fra vejarealer o.lign. føres inden udledning til recipient. Bassinet opføres i starten af projektet, således at det kan være i brug under anlægsfasen, og forhindre forurening af vandmiljøet ved spild o. lign Kilder Herning Kommune, Kommuneplan Ringkjøbing Amtskommune, Regulativ for amtsvandløb nr. 22 Ringkøbing Amt, Basisanalyse del I - Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger for Vanddistriktmyndighed 65 VVM for DNV-Gødstrup.

174 172 Vandmiljø Ringkøbing Amt, Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomster tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 for oplandet til Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Dybe Å i Vanddistrikt 65 Trehøje Kommune, Regulativ for Kommunevandløb nr. 16 Skibbild Sønderbæk Fredningsnævnet, Afgørelse om fredning af Gødstrup Sø. Miljøministeriet, Okt Forslag til Vandplan - Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. By- og Landskabsstyrelsen Naturstyrelsen, Natura 2000 Plan. Danmarks Miljøportal (udtræk sommeren 2011). Naturstyrelsen, 2011a. Vandplan , Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4. Vanddistrikt Jylland og Fyn. Miljøministeriet Naturstyrelsen, 2011b. Natura 2000-plan , Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65. Miljøministeriet. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

175 Grundvand Grundvand 17.1 Grundlag Grundlaget for vurderingen er eksisterende rapporter mv. om grundvandsforholdene stammer overvejende fra undersøgelser udført for Naturstyrelsen Vestjylland samt fra GEUS, se kildelisten. Det skal bemærkes, at der i det følgende er anvendt termen "neogen" om terrænnære, men ikke nærmere tidsmæssigt tolkede, aflejringer fra tertiærtiden. Dybere "tertiære" aflejringer i boringer er betegnet neogene/paleogene, da de ofte er beskrevet som "oligo-, mio-, pliocæne" lag i borejournalerne. På grund af denne beskrivelse vil det være fejlagtigt kun at betegne dem som værende neogene. Ligeledes vil dybereliggende "tertiære" aflejringer uden tidsmæssig tolkning, som f.eks. de lag, som de begravede dale er nederoderet i, blive betegnet som værende neogene/paleogene Manglende viden Grundvandssænkning: Da der ikke er foretaget prøvepumpninger i det øvre magasin, kan det ikke vurderes, hvor meget vand det vil blive nødvendigt at pumpe væk i anlægsfasen. Der er endvidere ikke analyseret på det øvre grundvand og det kan derfor ikke vurderes i hvor høj grad det skal renses, især for jern (okker) før det udledes til recipient. Der skal udtages vandprøver af grundvandet til analyse inden udledning til recipient. Barriereeffekt: Der vil i første omgang være brug for at fremstille et detaljeret potentialekort over de områder, hvor der bygges kældre. Muligvis bliver der brug for en fintmasket geologisk model til at simulere grundvandsstrømningen omkring kældrene. Okkerpotentiale: Der er ikke analyseret på det øvre grundvand og det kan derfor ikke vurderes i hvor høj grad det skal renses, især for jern (okker) før det udledes til recipient. Det vil endvidere være nødvendigt at foretage analyser af den del af jordbunden, som bliver afdrænet ved grundvandssænkningen for at få viden om hvor stor den potentielle pyritnedbrydning er. VVM for DNV-Gødstrup.

176 174 Grundvand ATES anlæg: Udbredelsen af påvirkning af grundvandsmagasinet skal fastlægges således, at det sikres, at der ikke sker uønsket påvirkning af indvindingen ved Gødstrup Vandværk og af forholdene i Gødstrup Sø og Herningsholm Å. Når anlægget er dimensioneret og der er peget på en ønsket placering, kan det anbefales, at der udføres nogle modelkørsler med enten en forfinet udgave af en eksisterende grundvandmodel eller at der opstilles en ny model til formålet. Når boringerne er etableret, kan prøvepumpninger med tilhørende tolkninger give yderligere viden om grundvandsmagasinets egenskaber og derved om den mulige påvirkning. Vandforsyning: Naturstyrelsen Vestjylland er i gang med at gennemføre geofysiske undersøgelser i tre områder nord og vest for Herning, herunder et område ved Gødstrup. Undersøgelserne er en del af den geologiske kortlægning, som skal danne grundlag for Herning Kommunes indsatsplanlægning til grundvandsbeskyttelse. Det forventes, at kortlægningen vil give mere detaljerede informationer om de geologiske lags beskaffenhed og dermed øget viden om grundvandsmagasinerne i området. Den praktiske del af undersøgelserne forventes at være afsluttet i november 2011 og resultaterne skulle foreligge primo Eksisterende forhold Regionalgeologi De seneste ca. 2 mio. år har været præget af vekslende istider og mellemistider. I de danske områder er der spor efter mindst 4 istider med mellemliggende varmeperioder. Under sidste istid var det vestlige Jylland ikke isdækket. Isranden stod i en lang periode vest for Silkeborg og pressede de nord-sydgående bakkestrøg op, mens smeltevandet løb mod vest og dannede de Vestjyske hedesletter. Nogle områder mod vest bestående af morænebakker fra næstsidste istid blev ikke overskyllet af smeltevand og ligger nu som såkaldte bakkeøer på hedesletten. Herning og dermed Gødstrup ligger på Skovbjerg Bakkeø og udgøres af et nederoderet morænelandskab fra Saale, som er den næstsidste istid. I neogen og paleogen, som ligger før istiderne var klimaet mildere end nu. Jordskorpebevægelser, bl.a. i forbindelse med dannelsen af Alperne gjorde, at det nuværende Danmark i nogle perioder var dækket af hav, hvor der overvejende aflejredes ler. I andre perioder lå den skandinaviske kystlinje langt mod vest, Kattegat eksisterede ikke og en stor nedbørsintensitet over Skandinavien sendte store floder ud over det danske område. I en stor del af Jylland aflejredes tykke lag af kvartsog glimmersand. Kystlinjen skiftede frem og tilbage over området, og i kystnære områder dannedes deltaer med aflejringer af organisk materiale, som med tiden blev til brunkul. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

177 Grundvand 175 Under de kvartære aflejringer, dvs. aflejringer fra istider og mellemistider er der således en vekslen af lerede havaflejringer og sandede flodaflejringer med indslag af brunkul Lokalgeologi Landskabet indenfor projektområdet er svagt kuperet med et fald fra syd til nord i den vestlige del og fra vest mod øst i den østlige del. Koterne ligger mellem 51,5 mod syd, 48,5 mod vest samt 46 nord og øst. Fra områdets nordøstgrænse er der en svag sænkning i landskabet langs den bæk som løber mod nordnordøst til Herningsholm Å. På kort med højdekurver med 0,5 meters ækvidistance kan sænkningen erkendes ca. 150 meter ind i området. Koten for bunden af sænkningen, hvor den krydses af jernbanen er ca. 43. Gødstrup Sø øst for området har vandspejl i kote ca. 37,5. Som forarbejde til byggeriet er der foretaget geotekniske undersøgelser (GEO projekt nr ), hvor der bl.a. er udført 31 geotekniske boringer, som giver et godt indtryk af den overfladenære geologi. Boringerne er mellem 1 og 15 meter dybe. Ud fra boringerne ses, at lagene under overjorden (pløje- og kulturlag) består af vekslende moræneler, morænesand og smeltevandssand. I den nordøstlige halvdel af projektområdet er disse aflejringer fra ca. 3 til ca. 8 meter tykke. Under istidsaflejringerne er der truffet neogene aflejringer bestående af glimmerler, - silt og -sand. I sænkningen beskrevet ovenfor er istidsaflejringerne fraværende og der er fundet postglacialt sand med vekslende indhold af organisk materiale til 3 meters dybde. Det postglaciale sand ligger direkte ovenpå neogene aflejringer. I den sydvestlige del af projektområdet er kvartære aflejringer ikke gennemboret ved de geotekniske undersøgelser. Boringer i Gødstrup sø og ved dens vestbred viser, at der er neogent/paleogent glimmerler direkte under søbundens gytjeaflejringer. I en boring, DGU tilhørende Gødstrup Vandværk umiddelbart syd for projektområdet, er der konstateret kvartære aflejringer bestående af smeltevandssand med et indslag af moræneler til 53 meter. Herunder er det neogent/paleogent (beskrevet som oligo-, mio-, pliocænt i borejournalen) ler til 93 meter og Neogent/Paleogent kvartssand til 107 meter, jf. GEUS Jupiterdatabase. Nordvest for projektområdet er der ligeledes konstateret kvartære sedimenter til ret stor dybde. Der er således en meget tydelig forskel i tykkelsen af de kvartære sedimenter fra øst til vest i området. Mod øst er der højtliggende neogen med et tyndt kvartært dække, mens neogen/paleogen-overfladen ligger langt dybere mod vest. Ifølge er der en nord-sydgående begravet dal, som strækker sig ind under den vestligste del af projektområdet. Dalen er eroderet ned i de neogene/paleogene ler- og sandaflejringer og er senere fyldt op af VVM for DNV-Gødstrup.

178 176 Grundvand smeltevandssand og moræneler. Der ser ud til at være ét kvartært magasin ned til meters dybde overlejret af vekslende tykkelser af moræneler i den begravede dal. Det nøjagtige forløb af den begravede dal er ikke kendt, men det vil det sandsynligvis blive, når igangværende geofysiske undersøgelser i Gødstrupområdet er afsluttet. Dalen kan ikke erkendes i det nuværende landskab. I GEUS boredatabase er der ingen velbeskrevne boringer indenfor projektområdet. Ud fra generel viden om geologien i området må der forventes at være flere sandmagasiner til stede i de neogene/paleogene aflejringer. Potentialekort fra det øvre magasin samt fra to dybereliggende magasiner viser ret ensartede potentialebilleder, hvilket tyder på, at der er hydraulisk kontakt mellem magasinerne. Potentialebilledet sammenholdt med vandspejlskoterne i Gødstrup Sø og Heringholms Å viser desuden, at der sandsynligvis er direkte kontakt mellem grundvandsmagasinerne og søen og åen Grundvand Generelt er der i Herningområdet et øvre eller sekundært magasin i kvartærtidens sandaflejringer. Magasinet er oftest dårligt beskyttet mod påvirkning fra overfladen og er mange steder ikke velegnet som drikkevand. Magasinet bruges i vid udstrækning til markvanding. De vigtigste grundvandsmagasiner i Vestjylland udgøres af sandaflejringer fra neogen og muligvis den yngre del af paleogen, som i vekslende grad er beskyttet under lerede sedimenter. Projektområdet ved Gødstrup er udpeget som okkerpotentielt område, klassse I, dvs. hvor over 50% af lokaliteterne indeholder potentielt stærkt forsurede prøver Lokalt grundvand Pejlinger af vandstanden i de geotekniske boringer viser et øvre grundvandsspejl mellem 0,6 og 3,3 meter under terræn. En gennemgang af vandspejlskoterne fra de geotekniske boringer viser en strømning i det øvre magasin, som er nordlig i den vestlige del af projektområdet og at strømningen drejer i nordøstlig retning og følger landskabets konturer i den østlige del. Vandspejlet må forventes at variere med årstid og nedbør, og det kan ikke udelukkes, at der i nedbørsrige perioder stedvis kan optræde vandspejl i eller over terræn. Gødstrup Vandværks indvindingsboring DGU er filtersat både i det kvartære magasin fra 42 til 50 meter og i et neogent/paleogent magasin fra 94 til 104 meter. I det øverste magasin blev der i boringskontroller fra 1997 og 2004 konstateret indhold af BAM (nedbrydningsprodukt af pesticidet diclobenil) på ca. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

179 Grundvand gange grænseværdien for drikkevand. Der var et mindre indhold af nitrat (4,5 mg/l) og desuden et højt og stigende indhold af sulfat på p.t. ca. 100 mg/l, hvilket, ligesom pesticidindholdet, tyder på påvirkning fra overfladen. En gennemgang af analyser fra 2003, 2007 og 2011 i GEUS vandkemidatabase fra filteret i 94 til 104 meter, viser ikke nogen påvirkning fra overfladen i form af hverken pesticider, nitrat eller sulfat Okker Okker stammer fra stoffet pyrit, som forekommer naturligt i jorden. Pyrit er en kemisk forbindelse af jern og svovl, som bliver liggende i jorden, hvis ikke der er ilt til stede. Hvis grundvandsstanden sænkes iltes pyrit til svovlsyre og opløst ferrojern, som er giftigt for vandlevende organismer. Jernet forbliver opløst, så længe vandet er surt, men når det sure vand neutraliseres og fortyndes på vej ned gennem et vandløb, iltes det opløste ferrojern og der dannes okker. Okker er ikke i sig selv giftigt, men skader ved f.eks. at lægge sig på vandplanter og på fiskenes gæller, så de kvæles. Problemet er særlig stort i de områder, hvor der ikke er ret meget kalk i jorden, som kan neutralisere det sure vand inden det kommer ud i vandløbet Drikkevandsinteresser og vandforsyning Projektområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser, dvs. ikke i område med særlige drikkevandsinteresser. Ud fra eksisterende viden er der ikke nogen vandindvinding til almen vandforsyning, hvis indvindingsopland overlapper med byggefeltet. Gødstrup Vandværks indvindingsopland strækker sig sandsynligvis mod vest eller nordvest fra vandværket. Der er ikke andre indvindinger til almen vandforsyning i nærheden af projektområdet. Figur Boringer til almene drikkevandsforsyninger. GEUS, dec VVM for DNV-Gødstrup.

180 178 Grundvand Gødstrup Vandværks vandforsyningsboring syd for projektområdet er beskyttet af en hygiejnezone på 300 m, der går tæt på projektområdet. Da der ikke vil ske nedsivning af husspildevand fra hospitalet, vil der ikke være konflikt med denne hygiejnezone. Der er ingen private vandforsyningsboringer inden for projektområdet. Figur Boringer til private vandforsyninger / markvanding. GEUS, dec Vandforsyning Under en række antagelser har Herning Kommune vurderet den nødvendige mængde drikkevand, som skal bruges af hospitalet og af det nærliggende nye boligområde. I henhold til Herning Kommunes Vandforsyningsplan forsynes DNV-Gødstrup af Herning Vand, mens de nye boligområder forsynes af både Herning Vand og Snejbjerg Vandværk. Herning Kommune har oplyst, at Herning Vand har rigelige ressourcer. Under forudsætning af at hospitalet bliver på m 3 og at forbruget på et hospital ligger mellem 0,6 og 0,9 m 3 /m 2 pr. år bliver vandforbruget på m 3 /år. Med en mulig udvidelse på 50 % kan det give et forventet forbrug på m 3 /år for hospitalet. Boligområdet forventes at komme til at omfatte omkring boligenheder, som forventes at få et samlet forbrug på m 3 /år. Der er 3 vandforsyninger i området, som er Gødstrup vandværk, Snejbjerg Vandværk og Herning Vand. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

181 Grundvand 179 Gødstrup Vandværk har tilladelse til at indvinde m 3 /år og oppumpede i 2010 ca m 3. I sin nuværende udformning har vandværket ikke kapacitet til en væsentlig større indvindingsmængde. Snejbjerg Vandværk: Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 /år og oppumpede i 2010 ca m 3. Herning Vand råder over 3 vandværker i Herning by, Nordre, Østre, samt Vestre med en samlet tilladelse til m 3. Herning Vand råder desuden over Arnborg vandværk, som dog ligger langt fra det øvrige forsyningsområde og forsyner Arnborg By med opland. Nordre Vandværk udpumpede i 2010 ca m 3, Østre Vandværk udpumpede m 3, Vestre Vandværk udpumpede ca m 3. Der har således været en samlet udpumpning i de tre vandværkers forsyningsområder på ca m 3. Ud fra ovenstående tal ses, at der er plads indenfor de tre vandværkers samlede tilladelse til også at forsyne hospitalet samt det nye boligområde. Vandforsyning til brugsvand, brandvand og sprinkleranlæg på DNV-Gødstrup sker fra minimum 2 uafhængige transmissionsledninger forbundet redundant. Det er aftalt, at Herning Vand står for vandforsyningen til hospitalets drift, mens Gødstrup Vandværk leverer vand til byggepladsen Forureningsforhold Der ikke fundet tegn på jord- og grundvandsforurening på byggefeltet Vurdering af projektet Mht. drikkevandsforsyning til hospitalet har Herning Kommune lavet overslag over den nødvendige mængde til dels hospitalet og dels det nye boligområde ved Helstrup. Det vurderes, at der er plads indenfor de tre vandværkers samlede tilladelse til også at forsyne hospitalet samt det nye boligområde. Med hensyn til kvaliteten af det nydannede grundvand indenfor projektområdet vil der blive en mindre belastning af grundvandet med pesticider og nitrat, end ved den nuværende landbrugsdrift. Hvorvidt størrelsen af grundvandsdannelsen bliver påvirket af byggeriet afhænger af i hvilket omfang tagvand og vand fra befæstede arealer ledes bort, eller om det nedsives på stedet. Hvis man vælger at indrette byggeriet til at modstå grundvandstrykket vil kældrene, når de er etableret, udgøre en form for barriere mht. strømningen i det øvre grundvand. Der vil pga. barriereeffekten blive stuvet vand op på den opstrøms side af bygningen, mens vandstanden på den nedstrøms side vil være lavere end den ville have været uden byggeriet. På den nedstrøms side vil der VVM for DNV-Gødstrup.

182 180 Grundvand kunne ske en iltning af pyrit med svovlsyre og opløst ferrojern, som resultat. Det sure og jernholdige vand kan så sive mod nærmeste vandløb/sø give anledning til okkerdannelse. Herning Kommune har oplyst, at såfremt dræning giver okkerproblemer forudsættes udført okkerrensning til sikring af vandmiljøkvaliteten. Grundvandskøling/opvarmning Et ATES-anlæg (Aquifer Thermal Energy Storage) fungerer ved, at man om sommeren pumper grundvand op, afkøler sin bygning via en varmeveksler og sender det opvarmede grundvand tilbage i grundvandsmagasinet i en vis afstand fra pumpeboringen. Om vinteren vender man processen og pumper nu op fra det sted, hvor man pumpede opvarmet grundvand ned om sommeren. Et ATESanlæg kan således benyttes til både afkøling og opvarmning. Anlægget kræver tilladelse fra Herning Kommune. Det er det samme grundvand, der i ubehandlet form pumpes op og ned igen, den eneste forskel er at det er blevet nogle grader varmere henholdsvis koldere, når det reinjiceres i grundvandsmagasinet. Der er med andre ord ikke sket nogen kemisk eller bakteriologisk ændring af grundvandet. Da det er den samme mængde vand, som pumpes op og ned igen vil systemet over tid være i hydraulisk balance. Der vil blive en vis termisk påvirkning af grundvandsmagasinet, men hvor langt væk fra boringerne den vil kunne påvises, kan ikke vurderes før anlæggets udformning og nøjagtige placering er kendt. Det vurderes, at ændringen i strømningsmønstret i et dybtliggende magasin ikke vil påvirke strømningen i det øvre magasin. Der vil derfor næppe være nogen fare for mobilisering af jordforurening på de registrerede grunde, som findes umiddelbart øst for projektområdet Anlægsfasen Da bunden af bygningerne ligger lavere end de sekundære grundvandsmagasiner skal der tages højde for grundvand i forbindelse med fundering og drift af hospitalet. Det er sandsynligt, at det under anlægsfasen bliver nødvendigt at foretage en vis sænkning af det øvre grundvand. Det antages, at der er et vist indhold af pyrit i jordlagene, som ved sænkningen af grundvandsstanden vil iltes. Se Okker ovenfor. Det er oplyst, at der skal bygges med én kælderetage eller til ca. 5 meter under terræn. Vandspejlet i Gødstrup Sø ligger i kote 37,5, i Herningsholm Å i ca. samme niveau (faldende mod nord), og terrænkoten for byggefeltet ligger i kote ca. 46. Det vurderes derfor, at en afsænkning af det øvre grundvand, som muliggør etablering af én etage kælder, ikke vil medføre nogen påvirkning af vandspejlet i Gødstrup Sø eller Herningsholm Å. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

183 Grundvand 181 Det er sandsynligt, at en afsænkning af det øvre grundvand kan påvirke vandføringen i den bæk, som løber ud af projektområdet mod Herningsholm Å. Da der, ud fra de foreliggende oplysninger, kun er et begrænset område mod nordøst, hvor der er beskrevet organisk materiale i sedimenterne, vurderes det at en grundvandssænkning i byggeperioden ikke vil medføre sætningsskader på eksisterende bygninger. Der vil i byggefasen blive brug for en vis mængde vand, hvorfor det allerede inden byggeriet går i gang vil være nødvendigt at fremføre vandledninger til stedet Vurdering af 0-alternativet Ved 0-alternativet vil de eksisterende forhold i området bibeholdes uændret, dvs. at arealerne som hidtil vil blive anvendt til landbrugsdrift Afværgeforanstaltninger Grundvandssænkning: For at undgå, at recipienten påvirkes negativt skal der sandsynligvis foretages rensning af det oppumpede vand før det ledes ud, hvilket vurderes konkret. På længere sigt må man enten opretholde en permanent grundvandssænkning eller indrette byggeriet til at modstå et eventuelt vandtryk. En permanent grundvandsænkning vil kræve langvarigt vedligehold af pumper, rørsystemer og renseanlæg, og recipienten skal være robust nok til at modtage vandet i en meget lang årrække. Barriereeffekt (kældres påvirkning af grundvandsstrømning): Det skal sikres, at den ændring i grundvandsstrømningen, som etableringen af kældre bevirker, ikke får negativ effekt på det vand, som siver via jordlagene eller gennem dræn til bækken eller til Gødstrup Sø. Dette kunne evt. gøres ved at dræne på opstrøms side og lade vandes nedsive gennem dræn på nedstrøm side. ATES anlæg: For at undgå påvirkning af indvindingen af drikkevand ved Gødstrup Vandværk eller påvirkning af Gødstrup Sø og Herningsholm Å, bør der foretages undersøgelser, f.eks. i form af hydrogeologisk modellering, som kan vise, hvor det vil være optimalt at placere anlægget. Vandforsyning: Der kunne etableres forsyningsledninger fra to af Herning Vands separate vandværker. En udbygning af Snejbjerg og Gødstrup Vandværker kunne alternativt give vand nok til at forsyne den ene streng, mens det ene af Herning Vands vandværker er tilsluttet som nødforsyning. Myndighedsforhold Herning Kommune er myndighed i forhold til grundvandssænkning (midlertidige og permanente) og i forhold til bortledning af det oppumpede grundvand. Herning Kommune vil stille vilkår om vandets kvalitet forud for bortledning. VVM for DNV-Gødstrup.

184 182 Grundvand Herning Kommune er myndighed i forhold til grundvandskøleanlægget. Der vil blive stillet krav om, at der ikke må være negative følgevirkninger for grundvandsressourcen og for nuværende og fremtidig indvindinger Overvågning I forbindelse med driften af et ATES anlæg (grundvandskøleanlæg) skal der med stor sandsynlighed etableres overvågningsboringer, så temperaturudbredelsen i grundvandsmagasinerne overvåges. Desuden skal grundvandskemien overvåges. Der tages stilling til hvilke vilkår der skal stilles til overvågning af anlægget i forbindelse med ansøgning om etablering af grundvandskøleanlægget, tilsvarende gælder, hvis der skal etableres grundvandssænkning. Der er derfor ikke decideret overvågning af grundvandet, i forbindelse med etablering af hospitalet Konklusion Hospitalets vandforbrug er skønnet til mellem m 3 /år. Med en mulig udvidelse på 50 % kan det give et forventet forbrug på m 3 /år for hospitalet. I henhold til Herning Kommunes Vandforsyningsplan forsynes DNV- Gødstrup af Herning Vand, mens de nye boligområder forsynes af både Herning Vand og Snejbjerg Vandværk. Herning Kommune har oplyst, at Herning Vand har rigelige ressourcer. I forhold til størrelsen af de primære grundvandsmagasiner vurderes en eventuel grundvandssænkning at blive af begrænset omfang og derfor ikke at ville påvirke nogen eksisterende indvinding til drikkevandsforsyning. Det vurderes, at hospitalet hverken under anlægsfasen eller i drift vil få mærkbar indflydelse på mængden af det grundvand, som har interesse som drikkevandsressource. Det vurderes at grundvandssænkningen ikke skal foretages så dybt som overfladekoten for Gødstrup Sø og Herningsholm Å, og at den derfor ikke vil få nogen indvirkning på vandspejlet i disse. Det vurderes, at grundvandssænkning i forbindelse med byggeog driftsfase samt kældrenes barriereeffekt vil kunne medføre mobilisering af svovl og jern fra pyrit i jordlagene og dermed risiko for okkerdannelse. Mht. kvaliteten af det nydannede grundvand indenfor byggefeltet vil den højest sandsynligt blive bedre, idet der ikke forventes gødet i det omfang, der bliver ved hidtidige landbrugsdrift. Herning Kommune har en målsætning om at minimere brugen af pesticider, og Region Midtjylland har ligeledes en politik om at undgå anvendelse af pesticider og plantebeskyttelsesmidler ved pleje af grønne arealer. Dette vil medvirke til en forbedring af kvaliteten af det nedsivende vand. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

185 Grundvand 183 Det kan ikke udelukkes, at driften af grundvandskøleanlægget, alt efter hvor det placeres, kan få indflydelse på indvindingen af drikkevand ved Gødstrup Vandværk. Det kan heller ikke udelukkes, at det kan få en vis indvirkning på Gødstrup Sø og Herningsholm Å Kilder GEO projekt nr Rapport 4, Miljøcenter Ringkøbing, Geologisk model Herning-Ikast området, Orbicon. GEUS Jupiterdatabase, oktober GEO projekt nr , Rapport 2. VVM for DNV-Gødstrup.

186 184 Råstoffer og affald 18 Råstoffer og affald 18.1 Grundlag Råstoffer Vurderingen af råstofforbrug til hospitalsbyggeriet er baseret på erfaringstal og et konkret estimat. Affald Vurderingen af affaldsproduktionen er baseret på generelle oplysninger om sygehusaffald samt de affaldstyper, som hospitalet fremover forventes at producere Manglende viden Råstoffer Der er ikke gennemført udførlig opgørelse af de enkelte materialer eller råstoffer, der vil indgå i hospitalsbyggeriet. Der er ikke gennemført vurdering af ressourceforbruget, der medgår til produktion af materialer, samt etablering og drift af DNV-Gødstrup. Affald Der er ikke udarbejdet opgørelse over DNV-Gødstrups fremtidige affaldsproduktion. Vurderingen er derfor gennemført ud fra generelle oplysninger om sygehusaffald og en beskrivelse af affaldssystemer for Hospitalsenheden Vest. Der er ikke udarbejdet opgørelse over de forventede mængder af affald i forbindelse med anlægsfasen Eksisterende forhold Råstoffer Der er ikke råstofforbrug forbundet med de eksisterende forhold i området. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

187 Råstoffer og affald 185 Affald De eksisterende hospitalsfunktioner er i dag placeret i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm, hvor der fremkommer tilsvarende typer og mængder af affald som i fremtiden vil fremkomme på DNV-Gødstrup Vurdering af projektet Råstoffer Der er intet væsentligt direkte råstofforbrug i forbindelse med driften af DNV- Gødstrup. Affald Hospitalsenhed Vest har fastlagt standarder for affaldshåndtering, der skal sikre, at affald håndteres korrekt i alle arbejdsgange. Affaldssystemerne for Hospitalsenheden Vest anvender en overordnet opdeling i 6 affaldstyper: Affaldstype Dagrenovation Pap og papir Glas og flasker Kemikalieaffald og farligt affald Vævsaffald Bortskaffelse Forbrænding Genbrug Genbrug Kommunekemi Forbrændes i specialovn Klinisk risikoaffald Kraftvarmeværk Tabel Affaldstyper og bortskaffelsesmetode. Hospitalsenheden Vest - Fælles. Affaldshåndtering version 2, Vævsaffald og klinisk risikoaffald forbrændes på modtageanlæg der er miljøgodkendt til behandling af klinisk risikoaffald. For bortskaffelse af medicin gælder følgende retningslinjer: Medicinrester Købt på Hospitalsapotek Patienters "privatmedicin" Ubrudte lægemiddelpakninger Retur til apoteket Farligt affald Tabletrester eller lign. opsamlet i "restbeholder" Farligt affald Farligt affald Lægemiddelrester, faste Retur til apoteket Farligt affald Flydende lægemidler i ubrudte endosisbeholdere, herunder ampuller og forfyldte engangssprøjter Retur til apoteket Farligt affald Øvrige flydende lægemiddelrester Farligt affald Farligt affald Tabel Retningslinjer for bortskaffelse af medicinrester. Hospitalsenheden Vest - Fælles. Affaldshåndtering version 2, Håndteringen af affald i form af krav til sortering og opbevaring samt den efterfølgende affaldsbehandling skal foregå i overensstemmelse med de til enhver tid VVM for DNV-Gødstrup.

188 186 Råstoffer og affald gældende affaldsregulativer fra Herning Kommune samt Miljøministeriets til enhver tid gældende regler om affald. Affaldshåndteringen er således tilrettelagt i overensstemmelse med de gældende bestemmelser for området, herunder: Den danske Kvalitetsmodel, akkrediteringsstandarder for sygehuse. 1. version - august 2009 Vejledning nr. 4, 1998 om håndtering af klinisk risikoaffald, Miljøstyrelsen Kommunekemi Miljøministeriets bekendtgørelse om affald nr. 48 af 13. januar 2010 Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods nr. 437 af 6. juni 2005 Derudover følges procedurer for håndtering af hospitalsaffald og miljøfremmede stoffer fastlagt af Region Midt, og affald bortskaffes i overensstemmelse med de kommunale affaldsregulativer. Ved etablering af DNV-Gødstrup samles funktionerne fra de nuværende hospitalsfunktioner i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm. Bortset fra samling på DNV-Gødstrup ændres affaldshåndteringen ikke i forhold til det nuværende. Sygehusapoteket forventes at fremstille lægemiddel og vil derfor være godkendelsespligtig i henhold til listepunkt D104, hvor Miljøstyrelsen Århus er myndighed, eller D202, hvor Herning Kommune er myndighed. Miljøgodkendelsen vil indeholde nærmere retningslinjer for håndtering og bortskaffelse af affald fra apoteket. Håndtering af ikke-farligt affald kan i visse tilfælde være godkendelsespligtig i henhold til listepunkt K212. Godkendelsespligten afhænger af, hvordan affaldshåndteringen organiseres på hospitalet. Når affaldstyper håndteres efter gældende procedurer og som ved Herning og Holstebro Sygehuse, vurderes det, at der ikke forårsages væsentlige problemstillinger Anlægsfasen Råstoffer Til byggeriet af de m 2 hospitalsbyggeri på DNV-Gødstrup er der foretaget overslag over det omtrentlige råstof- og materialeforbrug som angivet i tabel VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

189 Råstoffer og affald 187 Materialer Afrundede mængder (ton) Beton Stål Tegl/keramik Glas Aluminium 800 Træ 700 Tagpap 800 Linoleum 500 Kobber 1300 PVC 600 Maling 100 Tabel Groft estimat af nødvendige materialemængder til DNV-Gødstrups bebyggelse. COWI, overslag, I forbindelse med byggeog anlægsarbejderne for hospitalet vil der blive opgravet jord til fundamenter, kældre, regnvandsbassiner, vejkasser og parkeringspladser i projektområdet, hvilket vil medføre overskudsjord. Med hensyn til jordens beskaffenhed og mængder forventes det ikke at medføre væsentlige problemstillinger. Overskudsjorden forventes ud fra jordbundsforholdene at være muld, sand, ler og eventuelt tørvemateriale/blødbundsmateriale. Opgravet overskudsjord skal så vidt muligt anskues som råstoffer og det skal tilstræbes at de anvendes som sådan. Region Midtjylland vil genanvende så meget opgravet materiale som muligt inden for eller i umiddelbar nærhed af projektområdet med henblik på at minimere bortkørsler og deponering. Sand kan normalt anvendes til bundfyld i vejkasser og parkeringsarealer. Jorden kan anvendes til eksempelvis landskabsbearbejdning af de grønne arealer, volde og terrænregulering i forbindelse med omgivende vejprojekter. Dette vil ligeledes minimere CO 2 bidraget fra kørslerne. I anlægsfasen vil der ligeledes være behov for at tilføre råstoffer til projektområdet. Region Midtjylland har i 2010 undersøgt 5 områder i nærheden af projektområdet for at lokalisere større forekomster af anvendelige råstoffer. Geologien er meget varierende i de undersøgte områder. Undersøgelserne er endnu ikke færdiggjort, men det vurderes på det nuværende grundlag, at der vil være behov for transport af råstoffer til området fra f.eks. Aulum og muligvis Høgildgård Plantage. Grovere materialer som grus og stabilgrus til bærelaget for veje, parkeringsarealer og lignende skal hentes udenfor Herning Kommune. Der er foretaget beregning af nødvendige grusmængder ud fra forventet anlæggelse af ca m 2 p-pladser og ca meter interne veje, der skal dimensioneres til de forventede trafikmængder, herunder vareleveringer med lastbiler. VVM for DNV-Gødstrup.

190 188 Råstoffer og affald Der skal til disse veje og parkeringspladser anvendes omtrentligt m 3 stabilt grus og m 3 bundsikringsgrus Dertil kommer sand og grus til sier og flisebelagte arealer, terrasser mv. Affald Affald, som fremkommer i forbindelse med nedrivning, rydning og ledningsomlægninger samt spild fra selve byggearbejdet håndteres, sorteres og bortskaffes i henhold til Herning Kommunes affaldsregulativ Vurdering af 0-alternativet 0-alternativ indbefatter den nuværende situation med boliger og enkelte landbrug opretholdes. Ved 0-alternativet vil de eksisterende hospitalsfunktioner i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm bibeholdes. Håndtering og bortskaffelse af affald fra disse sygehuse, sker på efter samme retningslinjer som vil gælde for DNV- Gødstrup Afværgeforanstaltninger Affaldshåndteringen reguleres via gældende regulativer og i miljøgodkendelse for sygehusapoteket, og medfører ikke behov for særlige afværgeforanstaltninger. For at minimere bortkørsler med opgravet materialer i anlægsfasen, bør al opgravet materiale sorteres og opbevares på lager indenfor projektområdet eller i umiddelbar nærhed af projektområdet eller steder, hvor jorden senere kan genanvendes. Opgravet sand kan normalt anvendes til bundfyld i vejkasser og parkeringsarealer. Overskudsjord kan anvendes til eksempelvis landskabsbearbejdning af de grønne arealer, (støj)volde og terrænregulering i forbindelse med omgivende vejprojekter. Dette vil minimere CO 2 bidraget fra kørslerne Overvågning Råstoffer Da der ikke er anmeldepligt for jordflytning fra områdets ikkeområdeklassiciferede arealer, er bortkørsel af overskudsjord ikke regulerbart fra myndighedernes side. Indvinding af råstoffer til byggeriet vil dog forudsætte råstofindvindingstilladelse, hvis det foregår uden for projektområdet og fra nye gravesteder. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

191 Råstoffer og affald 189 Et vilkår i byggetilladelsen vil være, at bygherre redegør for mængden af jord, der fjernes fra projektområdet samt for mængden af råstoffer, der tilkøres projektet ude fra. Affald Aktiviteter under den kommunale renovationsordning overvåges i forbindelse med driften, det vil sige tømningerne. Alle uregelmæssigheder indberettes straks til Genbrug og Affald, da renovatøren er forpligtet til at tage billeder af fejl og sende dem på sin medbragte PDA Konklusion Etablering af DNV-Gødstrup medfører, at sygehusaffald der i dag fremkommer på hospitalsfunktioner i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm i fremtiden samles på DNV-Gødstrup. Der foretages ikke ændringer i principperne for håndtering og bortskaffelse af affaldet, som sker i overensstemmelse med de gældende regler. Sygehusapoteket forventes at fremstille lægemiddel og vil derfor være godkendelsespligtig i henhold til listepunkt D104, hvor Miljøstyrelsen Århus er myndighed, eller D202, hvor Herning Kommune er myndighed. Miljøgodkendelsen vil indeholde nærmere retningslinjer for håndtering og bortskaffelse af affald fra apoteket. Håndtering af ikke-farligt affald kan i visse tilfælde være godkendelsespligtig i henhold til listepunkt K212. Godkendelsespligten afhænger af, hvordan affaldshåndteringen organiseres på hospitalet. Når affaldstyper håndteres efter gældende procedurer og som ved Herning Og Holstebro Sygehuse, vurderes det, at der ikke foråsage væsentlige problemstillinger. I forbindelse med byggeog anlægsarbejderne for hospitalet vil der blive opgravet jord til fundamenter, kældre, regnvandsbassiner, vejkasser og parkeringspladser i projektområdet, hvilket vil medføre overskudsjord. Med hensyn til jordens beskaffenhed og mængder forventes det ikke at medføre væsentlige problemerstillinger. Overskudsjorden forventes ud fra jordbundsforholdene at være muld, sand, ler og eventuelt tørvemateriale/blødbundsmateriale. For at minimere bortkørsler med opgravet materialer i anlægsfasen, bør al opgravet materiale sorteres og opbevares på lager indenfor projektområdet eller i umiddelbar nærhed af projektområdet eller steder, hvor jorden senere kan genanvendes. Opgravet sand kan normalt anvendes til bundfyld i vejkasser og parkeringsarealer. Overskudsjord kan anvendes til eksempelvis landskabsbearbejdning af de grønne arealer, (støj)volde og terrænregulering i forbindelse med omgivende vejprojekter. Dette vil minimere CO 2 bidraget fra kørslerne. VVM for DNV-Gødstrup.

192 190 Råstoffer og affald Region Midtjylland vil genanvende så meget opgravet materiale som muligt inden for eller i umiddelbar nærhed af projektområdet med henblik på at minimere bortkørsler og deponering Kilder Hospitalsenheden Vest - Fælles. Affaldshåndtering version 2 Herning Kommune, Teknik og Miljø, Notat af 18. marts VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

193 Risikovirksomhed Risikovirksomhed 19.1 Grundlag Dette afsnit har til formål at vurdere, hvorvidt DNV-Gødstrup vil kunne betragtes som risikovirksomhed i henhold til risikobekendtgørelsen (BEK 1666 af 14/12/2006). Vurderingen bygger på Region Midts opgørelser over forventede oplag af stoffer på DNV-Gødstrup, sammenholdt med de tærskelværdier risikobekendtgørelsen fastlægger for risikovirksomheder, samt på Herning Kommunes oplysninger om virksomheder og oplag i omgivelserne Manglende viden Det vurderes, at materialet giver et dækkende billede af projektets effekter i forhold til risikovirksomheder Eksisterende forhold Projektområdet for DNV-Gødstrup har hidtil været anvendt til landbrugsdrift og beboelse. Der er ikke risikovirksomheder i området i dag. Det er ligeledes oplyst af Herning Kommune, at der ikke findes eksisterende risikovirksomheder i proejktområdets omgivelser Vurdering af projektet Forebyggelse af større uheld på og omkring virksomheder, herunder enkeltanlæg og oplag, hvor farlige stoffer forekommer, varetages i risikobekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer). Risikobekendtgørelsen indeholder regler vedrørende begrænsning af følgerne af større uheld på virksomheder omfattet af bekendtgørelsen. VVM for DNV-Gødstrup.

194 192 Risikovirksomhed Risikobekendtgørelsen indeholder tærskelmængder for oplag af stoffer og produkter, der fastlægger, om en virksomhed er kategoriseret som risikovirksomhed. I forhold risikobekendtgørelsen vil det på DNV-Gødstrup være relevant at vurdere stoffer: Fyringsolie / diesel I forbindelse med DNV-Gødstrup vil der ikke være oplag af fyringsolie. Hospitalet bliver fjernvarmeforsynet, og derfor er dette ikke relevant. Det kan ikke udelukkes at der ikke skal opbevares dieselolie til drift af nødgeneratorere i fremtiden. Der arbejdes i øjeblikket med en ekstern leverandør omkring etablering og drift af nødstrømsanlæg. Hvis DNV-Gødstrup skal drive et nødstrømsanlæg, vurderes det, at der skal være oplag af ca l diesel olie svarende til 12 tons. Tærskelværdien for fyringsolie/dieselolie er tons. Ilt Det planlægges at etablere 2 kryotanke i forbindelse med DNV-Gødstrup Størrelsesmæssigt vil de blive som de nuværende i Herning og Holstebro som hver er på 2480 m 3 svarende til ca. 7 tons. Tærskelværdien for ilt er 200 tons. Giftige stoffer Der findes ikke opgørelser over det forventede oplag af giftige stoffer, men det vurderes at oplaget vil ligge væsentligt under 50 tons. Der er i Hospitalsenheden Vest i dag ikke nogen større oplag af giftige stoffer. Det område hvor der indgår størst mængde af giftige stoffer er i laboratoriumog patologifunktionerne. Patologien har på det eksisterende sygehus en kemitank til opsamling af kemirester og det forventes, at DNV-Gødstrup skal have en tank af tilsvarende størrelse. Den nuværende tank er på 6 tons. Tærskelværdien for giftige stoffer/kemirester er 50 tons. Apoteket Sygehusapoteket forventes at fremstille lægemiddel og vil derfor være godkendelsespligtig i henhold til listepunkt D104, hvor Miljøstyrelsen Århus er myndighed, eller D202, hvor Herning Kommune er myndighed. Miljøgodkendelsen vil indeholde nærmere retningslinjer for håndtering og bortskaffelse af affald fra apoteket. Kapel Der anvendes ikke ammoniak i kapellets køleanlæg i dag. I de ældre køleanlæg i hospitalsenhedens nuværende kapeller anvendes en freontype. I fremtiden kan det eventuelt være et porpan-anlæg. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

195 Risikovirksomhed Vurdering af 0-alternativet 0-alternativet svarer til situationen i området som den er i dag, hvor der ikke findes risikovirksomheder i området Afværgeforanstaltninger Det er ikke behov for afværgeforanstaltninger, da DNV-Gødstrups oplag af stoffer ligger væsentligt under tærskelværdierne. Miljøgodkendelsen for sygehusapoteket vil indeholde nærmere retningslinjer for håndtering og bortskaffelse af affald fra apoteket Overvågning Da der ikke er risikovirksomhed på DNV-Gødstrup, er der ikke behov for overvågning. Hvis der var risikovirksomhed på DNV-Gødstrup ville en eventuel overvågning blive reguleret med virksomhedens miljøgodkendelse. Overvågning af godkendelsespligtige aktiviteter fra sygehusapoteket sker i miljøgodkendelsen Konklusion Der vurderes, at der på DNV-Gødstrup ikke findes oplag af stoffer i et omfang der medfører klassifikation som risikovirksomhed Kilder Bekendtgørelse nr af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Cirkulære nr. 37 af 20/04/2006 om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed Opgørelse over forventet størrelse af oplag på DNV-Gødstrup. Region Midt VVM for DNV-Gødstrup.

196 194 Flora og fauna 20 Flora og fauna 20.1 Grundlag Vurderingen af konsekvenser for flora og fauna er foretaget på baggrund af feltundersøgelse foretaget i maj Naturundersøgelsen dækker projektområdet, som bliver permanent og direkte påvirket, udvidet med en buffer på 200 meter for at få et bedre sammenhæng mellem projektområdet og nærbeliggende naturarealer. Ved besigtigelsen blev der lagt vægt på naturforholdene med hensyn til eftersøgning af potentielle forekomster af nationalt og internationalt beskyttede arter og naturtyper, blandt andet mulige påvirkning af Natura 2000-områder og arter på Habitatdirektivet bilag IV, som er beskyttet af EU-lovgivning. Der er udover data fra feltarbejdet benyttet: Faglige rapporter (DMU, mv.) Online databaser, herunder naturdata.dk og arealinfo.dk Der er undersøgt 12 lokaliteter, som kan ses på Figurfigur Disse blev udvalgt ud fra ortofoto og beskyttede naturarealer. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

197 Flora og fauna 195 Figur Naturlokaliteter undersøgt i 2011 samt naturbeskyttelser nær projektområdet. COWI, Naturbeskyttelsesloven Formålet med naturbeskyttelsesloven er "at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for mennesket livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet" (LBK nr. 933 af 24/09/2009). En række naturtyper er beskyttet via naturbeskyttelseslovens 3, hvilket vil sige, at naturtilstanden skal bevares, og der ikke må ske ændringer i tilstanden af området. Natura internationale beskyttelsesområder Natura 2000 er et netværk af internationale beskyttelsesområder udpeget på baggrund af to EF-direktiver og en konvention: EF-Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 2009/147 af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle) forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for fugle. Ramsar-konventionen (Konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle) beskytter vandområder af betydning for fugle. Alle Ramsarområderne ligger indenfor de senere udpegede EF-fuglebeskyttelsesområder. VVM for DNV-Gødstrup.

198 196 Flora og fauna Direktiverne er hovedsageligt implementeret i dansk lovgivning via Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 1. maj 2007) - der betegnes Habitatbekendtgørelsen. Habitatområderne, fuglebeskyttelsesområderne og Ramsarområderne udgør de internationale beskyttelsesområder, samlet under betegnelsen Natura områder. Bilag IV-arter Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområder for naturtyper på bilag I og dyre- og plantearter på bilag II, men også om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der er nævnt i direktivets Bilag IV. De danske regler fremgår af miljøministeriets "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af dyrearternes yngle- eller rasteområder, forstyrrelse eller drab af individer af dyrearterne, samt forbud mod at ødelægge plantearterne i alle deres livsstadier Manglende viden Det vurderes ikke at være manglende viden Eksisterende forhold Undersøgelsesområdet domineres af landbrugsarealer, men rummer en del mindre biotoper i form af krat, have og levende hegn, som kan udgøre refugier for planter og dyr i det meget åbne landskab. Lokaliteterne har kun mindre naturmæssige værdier. De største naturværdier befinder sig lige udenfor projektområdet omkring Gødstrup sø, og lige vest for projektområdet, hvor et nyt 3-beskyttet mose/eng er fundet (lokaliltet 5 nedenfor) Gennemgang af lokaliteterne Lokalitet 1: Beskyttet vandhul i krat Vandhullet befinder sig i beskyttede omgivelser i et krat med mere eller mindre skovpræg. Vandhullet er vaniljekrans-formet. Vandhullet er helt udtørret ved feltundersøgelsen. Der er dog tegn på, at vandhullet fra tid til andet indeholder vand. Bunden er blød, mudret med en del førne, det vil sige endnu ikke nedbrudte organisk stof. Næsten hele vandhullet har kronedække med bl. a. pil. Mangel på vand og lys gør vandhullet uegnet som ynglevandhul for padder. Vandhullet har begrænset naturværdi. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

199 Flora og fauna 197 Lokalitet 2: Blandet krat domineret af eg Krattet har nok engang været en del af en større skov. I den vestlige ende er kronedækket domineret af ege, som er relative unge. Mod øst er krattet mere blandet krat med især hurtigvoksende løvtræer, som er knyttet til vandhullet. Krattet er undersøgt for mulige rastetræer for flagermus uden fund. Lokaliteten har begrænset biologisk værdi for bl.a. vildt og små fugle. Lokalitet 3: Fredskov omkring jernbanesporene Skovarealet er delt i to ca. lige store bånd af jernbanen. Skoven har lige så stor værdi som to 20 meter brede læhegn. Beliggenhed tæt på jernbanen, gør den uegnet som rasteområde til de fleste dyr. Botanisk set er lokaliteten et værdiløst krat. Lokalitet 4: Nåletræsplantage Lokalitet 4 er det største naturområde i hele undersøgelsesområdet. Plantagen indeholder primært lærk og gran. Der er blevet fældet nåletræer for nyligt og tilbage står nogle høje birke og ege. Inde i krattet findes to gravhøje. Gravhøjene er næsten helt dækkede af mindre træer, mest glansbladet hæg, alm. røn og birk. Den vestligste høj er en aktiv rævegrav. Der er ingen potentielle rastetræer for flagermus. Plantagen har begrænset naturværdi, men er et vigtigt rasteområde for vildtet. Lokalitet 5: Beskyttet eng og mose Lokalitet 5 er ikke registreret som beskyttet areal i arealinfo.dk, men er dog omfattet af naturbeskyttelsesloven. Arealet er lidt en mindre lavning og dermed fugtig. Trods tegn på eutrofiering eller overgødskning fra omkringbeliggende landbrugsarealer, ses en del arter typiske for askesump, pilekrat, eng og mose. Lokaliteten er ret artsrig selv om den er ved at gro til med blandt andet siv. Lokaliteten har relativ stor naturmæssig værdi. Lokalitet 6, 7, 8 og 11: Krat og have Lokaliteterne er alle små pletter med træer og en enkelt uudnyttet køkkenhave med gravhøj i kanten. Fælles for disse lokaliteter er manglen på naturpræg, hvor naturmæssig interesse er begrænset til vildtet og småfugle. Lokalitet 9: Gødstrup Sø - Søbred Lokaliteten omfatter lidt 3-beskyttet mose og en del baghave med græsplane af plantede træer. Mosen er upåvirket tilgroet i tagrør eller ellesump, og strækker sig i have med græsplane. Lokaliteten vurderes til at have rimelig gode naturforhold, selv om noget af det er have, pga. beliggenhed ved søen. Der er også fundet en del arter i forhold til naturarealets størrelse. Lokalitet 10: Læhegn og grøfter Lokaliteten er især undersøgt for at vurdere hvor vigtige ledelinjer læhegnene og grøfterne i projektområdet er med hensyn til vildt og flagermus. Der er fundet en del spor fra rådyr langs læhegnene. De fleste læhegn består af blandinger af forskellige buske og løvtræer. Der er en grøft i den nordøstlige del af undersøgelsesområdet, der især er undersøgt med hensyn til odder. Grøften vurderes til at være uden værdi for arten. Ved jernbaneunderførelsen er der lidt moseagtig vegetation, dog uden særlig naturværdi. VVM for DNV-Gødstrup.

200 198 Flora og fauna Lokalitet 12: Græsareal ved en mindre ubeskyttet vandløb Lokalitet 12 er et uudnyttet græsareal langs et mindre vandløb. Lokaliteten har før i tiden været græsset. Lokaliteten er domineret af almindelige græsser, såsom hundegræs og rød svingel, og er eutrofieret pga. tilstødende mark. Lokaliteten har meget lille naturværdi Andre naturinteresser i området Der er ikke fundet rødlistede eller fredede arter i området. Gødstrup Sø tiltrækker nogle fugle, men ifølge Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen.dk) er der kun forekomster af almindelige arter Internationale beskyttelser Natura internationale beskyttelsesområder I Herning Kommune findes følgende habitatområder: Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Sønder Feldborg Plantage Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede Borris Hede Skjern Å Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage Ovstrup Hede med Røjen Bæk Herning Kommune er endvidere opland til andre habitatområder i relation til Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Limfjorden. I udpegningsgrundlaget for habitatområderne indgår naturtyper og forskellige plante- og dyrearter. Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord samt Stadil og Veststadil Fjorde er endvidere Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Projektområdet berører ikke Natura 2000-områder. Det nærmeste habitatområde, H249: Ovstrup Hede med Røjen Bæk, befinder sig over otte kilometer fra projektområdet mod nord, derefter er der over seksten kilometer til de andre habitatområder. Som beskrevet i kapitlerne om spildevand og overfladevand, samt om vandmiljø vil der ske en øget udledning fra DNV-Gødstrup til renseanlæg og til Nissum Fjord, som befinder sig nedstrøms Herningsholm Å. Nissum Fjord er Natura 2000 område H58 - Nissum Fjord. Hvis det ikke kan udelukkes, at et projekt medfører en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for et habitat- eller fuglebeskyttelsesområde, skal der laves en konsekvensvurdering. Der er lavet en foreløbig vurdering af den forventede, afledte påvirkning af Natura 2000 området Nissum Fjord som følge af spildevands- og regnvandshåndteringen på DNV-Gødstrup. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

201 Flora og fauna 199 Ved gennemførsel af de beskrevne afværge- og kompenserende foranstaltninger vil Natura 2000 området Nissum Fjord alene blive marginalt påvirket af stoffer, der føres med vandet. Påvirkningen med nitrat og fosfor vil blive mindre end ved den hidtidige landbrugsdrift. Samlet vurderes det dermed, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områder (habitat- eller fuglebeskyttelsesområder). Det vurderes derfor ikke at være nødvendigt at udføre en egentlig Natura 2000 konsekvensvurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsen. Se også kapitel om vandmiljø. Bilag IV-arter Ifølge DMU's "Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV", "Dansk Pattedyrsatlas" og Herning Kommune, kan man forvente at følgende arter forekommer i området: Vandflagermus Damflagermus Sydflagermus Birkemus Odder Markfirben Måske stor vandsalamander Spidssnudet frø For flagermus generelt er følgende forhold generelt vigtige: Bevarelse af potentielle dagopholdssteder og overvintringssteder såsom ældre træer/hule træer/træer med løs bark, tætte vildnis med slyngplanter, og hvor grene er vokset næsten sammen. Rastested varierer fra art til art, og visse arter raster i huse og på lofter og overvintrer i kældre, miner og lignende. At potentielle fødesøgningsområder friholdes for påvirkning. Disse varierer fra art til art og kan være vandflader, lyskegler, skovbryn og andre steder, hvor der er stor koncentration af insekter. Vand- og sydflagermus er to af Danmarks almindeligste flagermus. Vandflagermus benytter sig af træer både i sommerperioden og nogle gange til overvintring. Sydflagermus findes i bygninger hele året. Damflagermus er sjælden og findes mest i Jylland omkring Limfjorden, og arten minder meget om vandflagermus, dog benytter den sig mest af huse som rasteområder. Under feltundersøgelsen er der specielt eftersøgt potentielle rastetræer, fødesøgningsområder og ledelinjer i landskabet. Der er ikke fundet egnede levesteder. Gødstrup Sø og omkringbeliggende naturarealer er det mest oplagte fourageringsområde for både vand-, dam- og sydflagermus. I 2011 har Herning registreret både vand- og sydflagermus ved Herningsholm Å i nærheden af Gødstrup Sø. I 2007 er damflagermus desuden observeret over den nordvestlige del af Gødstrup Sø ved NOVANAs artsovervågningsprogram. VVM for DNV-Gødstrup.

202 200 Flora og fauna Der er i projektområde ingen tydelige ledelinjer, og pga. det intensive landbrug i projektområdet vurderes det ikke, at det ønskede beliggenhed for DNV-Gødstrup er af særlig betydning for flagermus. Derfor er der ikke udført undersøgelse af flagermus ud over eftersøgning af rasteområder. Birkemus er et sjældent pattedyr i Danmark. Den er især kendt fra Thy og det vestlige Limfjordsområde. og nogle få steder i Region Syd. Birkemus findes er fundet i mange forskellige type biotoper, som marker, enge, skove og pilekrat. Dog oftest i områder med samlede ekstensivt drevne arealer, som rummer forskellige type for fødekilder og rastemuligheder. Birkemus er måske fundet mellem Gødstrup og Tjørring (Herning Kommune) i Det vurderes dog at selve projektområdet ikke er egnet til birkemus, da den domineres af intensivt drevne landbrugsarealer. Odder lever i tilknytning til vådområder. Den findes ved såvel stillestående som rindende vand, i både saltvand og ferskvand, i Danmark dog overvejende i ferskvand og ved brakke fjorde. Søer og moser med store rørskove er særligt velegnede levesteder. I Danmark føder odderen unger på alle tider af året, men den største del fødes om sommeren og efteråret. Hunnen føder sine 2-3 unger efter ca. 60 dage drægtighed. Når ungerne er 2 måneder gamle, begynder de at følge moderen rundt. Først efter et år er ungerne store nok til at kunne klare sig selv. Oddere bliver kønsmodne i en alder af 2 år. Bestanden af odder i Danmark gik drastisk tilbage gennem det meste af tallet. Fra midten af 1980-erne, hvor de første forvaltningsmæssige tiltag for arten blev introduceret, synes tilbagegangen stoppet. Efterfølgende har der været en positiv bestandsudvikling, som bl.a. er blevet understøttet af en national forvaltningsplan for odder (Søgaard & Madsen 1996). Den nationale bevaringsstatus for odder er foreløbig vurderet som usikker, da der er tvivl om hvorvidt bestanden er stor nok til, at den på længere sigt kan opretholde en tilstrækkelig genetisk variation (Pihl m.fl. 2000). Dog har miljøcentrenes overvågning af arten indtil 2004 vist at odderen er i fremgang, og dette har resulteret i at Odderens bevaringsstatus siden 2006 er vurderet som gunstig i nord, midt- og sydvestjylland. Nær projektområdet er odderen observeret i Herning (fugleognatur.dk) og ved Herningsholm Å nordvest for Gødstrup Sø (Herning Kommune) i Desuden er der fundet spor af oddere ved Herningsholm Å længere nedstrøms ved Sinding og Trehøjevej, og i 2011 er der fundet spor ved Gødstrup Sø. Der blev dog ikke set hverken fodspor eller ekskrementer fra arten i forbindelse med feltarbejdet i projektområdet hverken i maj eller august Men det kan ikke udelukkes at odder af og til strejfer i området. Markfirben er almindeligt udbredt i det meste af Danmark med undtagelse af dele af Midtjylland, Midt- og Sydsjælland, Langeland, Lolland og Falster. Bestanden af markfirben menes nu at være stabil efter en tilbagegang på ca. 30 % i perioden ca Markfirben lever ikke jævnt fordelt på egnede steder, men derimod i kolonier med mindst 4-6 dyr. Arten lever typisk i områder som skovbryn, diger, markskel, gamle råstofgrave og andre tørre områder med bar VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

203 Flora og fauna 201 jord eller sparsom vegetation, men kan dog også forekomme på tuer i moser. Der skal også være spredte buske på markfirbenets levesteder; så firbenet kan søge skygge på særligt varme dage. Markfirben er fremme fra april til september; i resten af perioden er de gået i dvale, typisk i sydvendte skrænter. Der er under feltundersøgelse ikke fundet egnede habitater for markfirben, og det antages at markfirben ikke findes inden for projektområdet. Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig almindelig i det østlige Danmark, hvor den findes i % af vandhullerne, mens den forekommer mere sparsomt vest for israndslinjen. Den kræver rene, fiskefri, solbeskinnede vandhuller og indfinder sig hurtigt i nye vandhuller. Den stiller ikke samme krav til vandhullets omgivelser som spidssnudet frø. Den vil blive begunstiget af, at der laves erstatningsvandhuller for eventuelt nedlagte vandhuller. Stor vandsalamander vil under vandring til og fra ynglevandhullerne og eventuelt under overvintring benytte skovområder. Arten kan vandre forholdsvist langt (flere kilometer) og kan kolonisere nye, velegnede områder, oftest holder den sig dog indenfor en afstand af få hundrede meter fra ynglevandhullet. Den kan også træffes i kældre og udhuse uden for ynglesæsonen. Der er ikke fundet egnede ynglevandhuller for stor vandsalamander, da det eneste vandhul i undersøgelsesområdet var udtørret. Der er muligvis egnede rasteområder for arten i undersøgelsesområdet, i krat og ved beboelsen. Dog er projektområdet i udkanten af stor vandsalamanders udbredelse i Jylland. Det vurderes derfor at stor vandsalamander ikke findes i projektområdet. Spidssnudet frø er udbredt i Danmark og findes i alle landsdele undtagen på Bornholm. Den trives bedst, hvor der i umiddelbar nærhed af velegnede ynglevandhuller findes gode raste- og fourageringshabitater i form af moser, enge eller fugtige heder. Spidssnudet frø yngler - ligesom andre padder - med størst succes i lavvandede fiskefri og rene vandhuller, der skal være lysåbne og gerne må tørre ud efter Sankt Hans i hvert fald nogle år, så de vedbliver at være fiskefri. I større søer med fisk, kan arten undertiden yngle i mindre omfang i afsnørede, vegetationsfyldte dele, eller hvor rørskov beskytter mod fiskeprædation. Der er ikke fundet egnede ynglevandhuller for spidssnudet frø, da det eneste vandhul i undersøgelsesområdet var udtørret. Idet der ikke er egnet rasteområdet for arten i undersøgelsesområdet, vurderes det at spidssnudet frø ikke findes i projektområdet Vurdering af projektet Etablering af DNV-Gødstrup vurderes ikke at have nogen væsentlig konsekvens for beskyttet natur, læhegn, fugle mv og naturen generelt i området. Af de gennemgåede lokaliteter er det kun enkelte, der ligger inden for projektområdet og som må forventes fjernet som følge af anlægsprojektet. Det er lokalitet 6 og 8 samt til dels lokalitet 7, der alle er mindre krat/haver uden egentlig naturmæssig værdi. VVM for DNV-Gødstrup.

204 202 Flora og fauna Hospitalet vurderes ligeledes ikke at påvirke internationale beskyttelsesområder eller beskyttede dyre- og plantearter. Det vurderes at flagermus kan have gavn af hospitalsprojektet som med ny beplantning og parkagtige arealer, vil byde på forbedret fødesøgningsområde. Helikoptertrafik og fulgleliv ved Gødstrup Sø Når helikopteren starter og lander i den østlige indflyvningskorridor kan der ske en påvirkning af fuglelivet ved Gødstrup Sø. Undersøgelser fra Tyskland og Schweiz har dokumenteret, at fugle - og især kystfugle - forstyrres af flystøj. Påvirkningen afhænger af flytype, og helikoptere kan forårsage større forstyrrelser end fastvingefly. Derudover afhænger påvirkningen af flyverute og flyvehøjde. De kraftigste påvirkninger sker ved direkte overflyvninger, men det skønnes at fugle som befinder sig mindre end 450 m fra helikopter bliver forstyrret. Forudsætninger om helikoptertrafik ved DNV-Gødstrup er beskrevet i afsnit 10. Fra midten af helikopterens østlige indflyvningskorridor ved DNV Gødstrup, hvor det forventes at helikopteren er i tilstrækkelig højde til at dreje mod syd, vest om Herning By, er der ca m til bredden af Gødstrup Sø. En strækning af Gødstrup Sø på m ligger inden for 450 m fra helikopterens østlige indflyvningskorridor. På en del af denne strækning ligger der bebyggelse ned til søbredden (samt bådebroer og både) ved Gødstrup landsby. Det forventes, at der bliver gennemsnitlig 1 start og 1 landing pr. dag ved DNV Gødstrup, hvoraf ca. halvdelen forventes i den vestlige korridor væk fra Gødstrup Sø. Det vil sige, at der gennemsnitligt vil forekomme 1 start og 1 landing hver anden dag. Hovedparten af flyvningerne foregår med den lette redningshelikopter, mens kun en lille del sker med forsvarets store redningshelikopter, der har et betydeligt større støjniveau. Helikoptertrafik i den østlige indflyvningskorridor til hospitalet må forventes at medføre kortvarige adfærdsændringer hos især ynglende vandfugle, men også andre forekommende fuglearter i området. Det kan medføre at uro hos fuglene i form af dykning, bortsvømning eller bortflyvning, eller at fuglene mere varigt flytter sig mod nordøst. På baggrund af afstanden og de få antal flyvninger forventes de varige påvirkninger af fuglelivet at være begrænsede. Kumulative virkninger Det vurderes ikke at være væsentlige kumulative virkninger for naturen generelt i projektområdet, da der ikke findes bemærkelsesværdige naturinteresser. Anlæggelse af nye omfartsvej vest for projektområdet og forlængelse af Vesterholmvej syd for projektområdet vil isolere hospitalsområdet. Resultatet bliver nok et fald i forekomsten af vildt, som forventes allerede at holde sig fra projektområdet på grund af hospitalet. Forlængelsen af Vesterholmvej vil endvidere påvirke lokaliteterne 7 og 12, og omfartsvejen kan påvirke nogle flere lokaliteter, afhængig af den endelige linjeføring. Det vurderes ikke at være væsentlige kumulative virkninger for habitatområder eller bilag IV-arter i projektområdet. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

205 Flora og fauna Anlægsfasen Under anlægsfasen forsvinder en del læhegn og lidt beplantning ved bebyggelser, lokaliteter, 6, 8 og 10. Da disse vurderes til at have meget begrænset naturmæssige værdier, vurderes det ikke til at have nogle væsentlige konsekvenser for naturen generelt i området. Lokalitet 05, det nærmeste beskyttede naturareal, befinder sig uden for projektområdet, men kun ca. 20 meter fra den lokalplanlagte adgangsvej til hospitalet fra vest, der ikke indgår i projektet. Mosen vil ikke blive påvirket under eventuel senere anlæggelse af vejen. Anlægsfasen vurderes ikke til at påvirke internationale beskyttelsesområder, da disse ikke befinder sig i nærområdet. Det vurderes at bilag IV-arterne odder og flagermus, som til tider forekommer i området, bliver påvirket således, at de holder sig fra området under anlægget af hospitalet, men at anlægsfasen ellers ikke får nogle væsentlige påvirkning på arterne Vurdering af 0-alternativet 0-alternativet svarer til situationen i området, hvor projektet ikke gennemføres, det vil sige hvor områdets anvendelse og bebyggelse fastholdes som nu til landbrugsformål med opdyrkede marker, udspredning af gylle mv. 0-alternativet vurderes ikke at have nogen negativ eller positiv påvirkning for flora og fauna Afværgeforanstaltninger Der skal ved byggeog anlægsarbejderne i området tages hensyn til naturlokaliteterne i videst mulig omfang, hvoraf flere ligger ved tilkørselsvejene Gødstrupvej og forlængelsen af Vesterholmvej. Derudover er der ikke behov for afværgeforanstaltninger i forhold til naturmæssige interesser. Med henblik på den videre håndtering af trusler mod flora og fauna henvises der til de kommende Vand- og Naturplaner samt den vedtagne Naturpolitik i Herning Kommune, der vil give sikkerhed for, at der ikke som følge af gennemførelse af projektet vil kunne indtræffe utilsigtede og uoprettelige negative konsekvenser for flora og fauna Overvågning Der er ikke i forbindelse med natur behov for særlig overvågning omkring DNV- Gødstrup. Hospitalet placeres i det store og hele på landbrugsjord uden væsentlige naturværdier og overvågning af flora og fauna vil kunne sikres gennem den almindelig overvågning af 3-natur, vandløb og fredede områder. VVM for DNV-Gødstrup.

206 204 Flora og fauna 20.7 Konklusion Da projektområdet ikke indeholder nogen naturinteresser, men er domineret af intensivt udnyttede landbrugsarealer, er der ingen egentlige konflikter mellem lokale naturmæssige interesser og projektet. Derimod kan projektet forventes at være en forbedring af naturforholdet i projektområdet eksempelvis for flagermus. Det vurderes at projektet ikke vil have negative konsekvenser for nærmeste Habitatområde, da der ikke er forbindelse til området, og da område med hydrologiske forbindelse befinder sig langt væk. Projektet vurderes desuden ikke at påvirke raste- eller yngleområder for bilag IV-arter. Samlet vurderes det dermed, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områder (habitat- eller fuglebeskyttelsesområder). Det vurderes derfor ikke at være nødvendigt at udføre en egentlig Natura 2000 konsekvensvurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsen. Når helikopteren starter og lander i den østlige indflyvningskorridor kan der ske en påvirkning af fuglelivet ved Gødstrup Sø. Helikoptertrafik i den østlige indflyvningskorridor til hospitalet må forventes at medføre kortvarige adfærdsændringer hos især ynglende vandfugle, men også andre forekommende fuglearter i området. Det kan medføre at uro hos fuglene i form af dykning, bortsvømning eller bortflyvning, eller at fuglene mere varigt flytter sig mod nordøst. På baggrund af afstanden og de få antal flyvninger forventes de varige påvirkninger af fuglelivet at være begrænsede Kilder Arealinfo.dk Dofbasen.dk Søgaard, B. og Asferg, T. (2007): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Jensen, T. S. og Baagøe, H. J. (2007): Dansk Pattedyratlas Fog, K., Schmedes, A og de Lasson, D. R. (2004): Nordens Padder og Krybdyr Herning Kommune, oplysninger om registrede arter. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

207 Mennesker og samfund Mennesker og samfund 21.1 Grundlag Temaet mennesker og samfund opsamler projektets påvirkninger både direkte og afledt af de øvrige miljøpåvirkninger. Afsnittet bygger på eksisterende tilgængelig viden, herunder de oplysninger, der indgår i VVM-redegørelsens øvrige afsnit Manglende viden Der er ikke er foretaget yderligere analyser af f.eks. socio-økonomisk karakter Eksisterende forhold De hospitalsfunktioner som det nye hospital skal varetage er i dag fordelt på en række somatiske og psykiatriske funktioner andre steder i Region Midtjylland (bl.a. Herning, Holstebro og Ringkøbing). Arealet, som det nye hospital skal placeres på, har hidtil været anvendt til landbrugsformål med tilhørende beboelser Vurdering af projektet I henhold til Region Midtjyllands lokaliseringsundersøgelser i forbindelse med placeringen af et nyt akutsygehus i regionen, er placeringen ved Gødstrup udpeget som den lokalitet, der på bedste vis servicerer det største opland i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for befolkningsunderlag. Projektet er et led i en ny sygehusstruktur i Danmark og regionen. Brugere For at belyse hvor lang tid, det tager at køre til hospitalet har Vejdirektoratet optegnet såkaldte rejsetids-isokroner med 15 minutters tidsinterval. Med trafikmodel er det beregnet, hvor hurtigt man kan nå hospitalet i ambulance med udrykning, dvs. akutkørsel. VVM for DNV-Gødstrup.

208 206 Mennesker og samfund Beregningerne er udført i forbindelse med Vejdirektoratets forundersøgelser for udvidelse af rute 18 Herning - Holstebro og anlæggelsen af Vestre Omfartsvej ved Herning. Rejsetidskurverne fremgår af figur På figuren er der illustreret tidsforskellen for to forskellige alternativer for motorvejens udløb ved henholdsvis Holstebro Syd og Holstebro Nord. Beregningerne for akut ambulancekørsel er udført i myldretiden og med forudsætning om, at ambulancer under udrykning kører 25 % hurtigere end almindelig personbiltrafik. Figur Transporttider ved akutkørsel til det nye hospital ved Gødstrup - sammenligning mellem motorvej til Holstebro Syd (forslag A) og til Holstebro Nord (forslag E). Vejdirektoratets forundersøgelser Rute 18, Med en motorvej til Holstebro og en omfartsvej vest om Herning vil man fra Holstebro C, Ikast og Brande kunne nå DNV-Gødstrup med akutkørsel på under 20 minutter. Fra Ringkøbing og Struer vil hospitalet kunne nås inden for minutter og fra Thyholm og Lemvig inden for 50 minutter. Fra Harboøre og Thyborøn vil der være henholdsvis lidt under og lidt over 60 minutters transporttid. Akutkørslen med ambulancer suppleres af hospitalets akutlægehelikopter, der forkorter rejsetiden til oplandets yderområder betydeligt. VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

209 Mennesker og samfund 207 Der er ligeledes foretaget beregninger af rejsetider for almindelig hverdagstransport i bil, der er relevant for en stor kreds af hospitalets ansatte og besøgende. Som grundlag for udvælgelsen af placeringen ved Gødstrup udførte COWI beregninger der viste, at 20 % af husstandene i hospitalets opland ligger inden for 15 minutter i bil fra hospitalet, 54 % ligger inden for 30 minutter, 75 % inden for 45 minutter og 90 % inden for 60 minutter. Alle husstande ligger inden for 90 minutters køretid fra hospitalet ved Gødstrup. Adgangen til det nye hospital med kollektiv transport søges forbedret ved at etablere en station på jernbanen mellem Herning og Struer ud for hospitalet. For at lette pendlingen til det nye hospital ved Gødstrup kan der ligeledes med fordel gennemføres en tilpasning af de regionale busruter. Anlægsinvesteringer og arbejdspladser Region Midtjylland har tilsagn fra statens Kvalitetsfond om finansiering på 3,15 milliarder kr. til DNV-Gødstrup. Dertil kommer øvrige regionale investeringer i projektet, ligesom Herning Kommune gør investeringer omkring infrastruktur mv. Samlet set er der tale om betydelige samfundsmæssige investeringer i projektet. Regionalt set vil opførelse af det nye hospital ved Gødstrup omfordele arbejdspladser imellem Holstebro, Ringkøbing og Herning by i takt med at funktionerne på de tre eksisterende sygehuse omorganiseres. Tilvæksten af arbejdspladser på det nye hospital vil til dels ske på bekostning af arbejdspladser i de øvrige byer. Både Holstebro og Ringkøbing ligger med transporttider på normalt ½-1 times kørsel inden for arbejdskraftopland til Herning, hvilket derfor ikke vurderes at medføre væsentlige socioøkonomiske konsekvenser i forbindelse med projektets realisering. En del af den nuværende arbejdskraft, som er beskæftiget på sygehuse i Holstebro og Ringkøbing, kan få længere til arbejde, når deres arbejdsplads flytter til det nye hospital. Det kan få den konsekvens, at nogle medarbejdere vælger ikke at flytte med til den nye arbejdsplads, eksempelvis for at søge arbejde tættere på hjemmet eller for at forlade arbejdsmarkedet, hvis de har alderen til det. Det medfører behov for ny rekruttering for driften af hospitalet. Det vurderes, at placeringen af det nye hospital mere centralt i Midtjylland nær gode trafikforbindelser og nærmere en række store uddannelsessteder, kan vise sig at gøre det nemmere at rekruttere arbejdskraften i forhold til en decentral struktur. Det gælder særligt for den del af arbejdskraften, som uddannes på få, centralt beliggende uddannelsesinstitutioner som f.eks. læger, men også for medarbejdergrupper, som typisk pendler fra andre dele af regionen. På længere sigt kan der på flere områder opstå udfordringer med at rekruttere arbejdskraft. For det første vil den naturlige afgang blandt sundhedspersonale forventes at stige de kommende år, fordi personalets gennemsnitsalder er stigende. Det vil betyde stigende behov for rekruttering af arbejdskraft de år. VVM for DNV-Gødstrup.

210 208 Mennesker og samfund Den fremtidige demografiske udvikling, med et stort fald i ungdomsårgangene betyder samtidig, at det bliver vanskeligere at rekruttere unge til sundhedsuddannelserne. Det kan få betydning for både rekruttering af de store faggrupper (sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og -assistenter mv.), men også for mere specialiserede faggrupper som jordemoder, radiograf, bioanalytiker mv. kan der i fremtiden blive større konkurrence om arbejdskraften. Ejendomsforhold og lokalområdet mv. Realiseringen af hospitalet forudsætter, at eksisterende landbrugsjord i området inddrages, hvilket vil påvirke de enkelte landbrug og beboelser. For omkringliggende landbrugsejendomme med dyrehold vil udvidelsesmulighederne blive reduceret på grund af hensynet til lugtgener for hospitalet. Beboere i det åbne land og ved Gødstrup vil blive berørt i form af visuelle konsekvenser, forøget trafik i området og støj fra veje og helikopter. Se øvrige afsnit i VVM-redegørelsen. Friluftsliv og turisme Opførelsen af DNV-Gødstrup vil ikke have indvirkning på friluftslivet eller turismen, da projektområdet ikke rummer nogen faciliteter, stier eller friluftsmæssige værdier i øvrigt, udover de stier og rekreative opholdsmuligheder, der indgår i forbindelse med hospitalet. Området omkring den fredede Gødstrup Sø har store rekreative kvaliteter i kraft af de landskabelige kvaliteter tæt på Herning by. Hospitalet vil ikke indvirke negativt på mulighederne for at udvikle friluftslivet omkring Gødstrup Sø. Kumulative effekter Anlæg af Vestre Omfartsvej og forlængelsen af Vesterholmvej som tilkørselsveje til hospitalet vil ligeledes indebære større anlægsinvesteringer og tilførsel af arbejdspladser. Ligeledes vil ejendomme langs disse vejstrækninger blive berørt. Ejendomme, der skal afgive jord til vejanlæggene vil blive direkte berørt, mens tilstødende ejendomme vil blive indirekte berørt i form af ændrede adgangsforhold, øget støj mv. En fremtidig udvikling af den planlagte bydel Helstrup omkring hospitalet vil påvirke lokalområdet og grundejere i et større omfang Anlægsfasen Investeringerne i det nye hospital er en stor byggeog anlægsopgave, der medfører arbejdspladser inden for et bredt spektrum af brancher. Den primære beskæftigelseseffekt af anlægsarbejdet vil først og fremmest berøre byggeog anlægsbranchen samt rådgiverbranchen. Opførelsen af DNV-Gødstrup vil betyde direkte beskæftigelse for et meget stort antal faglærte og ikke-faglærte bygningsarbejdere, ingeniører, arkitekter, landinspektører mv. og afledte effekter VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

211 Mennesker og samfund 209 hos virksomheder, som servicerer byggebranchen, leverer byggematerialer mv. og hos virksomheder, der leverer hospitalsudstyr. Opførelsen af DNV-Gødstrup vil foregå i det samme tidsrum som en lang række andre sygehusbyggerier i Jylland og det øvrige Danmark. Byggeaktiviteten må forventes at betyde, at der vil være stor efterspørgsel efter arbejdskraft til hospitalsbyggerier i hele landet. Samtidig med disse projekter gennemføres desuden en række meget store anlægsprojekter over hele landet, eksempelvis letbane i Aarhus, motorvejsbyggerier, udvikling af de havnenære arealer i Aarhus mv. Også i det øvrige Danmark - ikke mindst i hovedstadsområdet og på Sjælland, investeres kraftigt i infrastruktur de kommende ti år. Det samlede aktivitetsniveau i byggeog anlægsbranchen de kommende år vil medføre behov for løbende at overvåge dette arbejdsmarked, for at sikre sig, at der ikke viser sig problemer med at rekruttere arbejdskraft til byggeriet. Derudover vil omkringboende i det åbne land ved Gødstrup blive berørt i form af forøget trafik, støj og støv i forbindelse med byggeog anlægsarbejderne, som beskrevet i øvrige afsnit i VVM-redegørelsen Vurdering af 0-alternativet 0-alternativet er, at projektområdet bibeholdes uændret, og at de eksisterende hospitalsfunktioner fordelt på 5 byer bibeholdes Afværgeforanstaltninger Der indgår ikke særlige afværgeforanstaltninger i forhold til mennesker og samfund, udover de foranstaltninger der fremgår af VVM-redegørelsens afsnit Overvågning Der er ikke i forbindelse med mennesker og samfund behov for særlig overvågning omkring DNV-Gødstrup Konklusion I henhold til Region Midtjylland lokaliseringsundersøgelser i forbindelse med placeringen af et nyt akutsygehus i regionen, er placeringen ved Gødstrup udpeget som den lokalitet, der på bedste vis servicerer det største opland i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for befolkningsunderlag. 20 % af husstandene i hospitalets opland ligger inden for 15 minutter i bil fra hospitalet, 54 % ligger inden for 30 minutter, 75 % inden for 45 minutter og 90 % inden for 60 minutter. Alle husstande ligger inden for 90 minutters køretid fra DNV-Gødstrup. Med en motorvej til Holstebro og en omfartsvej vest om Herning vil man fra Holstebro C, Ikast og Brande kunne nå DNV-Gødstrup med akutkørsel på under 20 minutter. Fra Ringkøbing og Struer vil hospitalet kunne nås inden for mi- VVM for DNV-Gødstrup.

212 210 Mennesker og samfund nutter og fra Thyholm og Lemvig inden for 50 minutter. Fra Harboøre og Thyborøn vil der være henholdsvis lidt under og lidt over 60 minutters transporttid. Akutkørslen med ambulancer suppleres af hospitalets akutlægehelikopter, der forkorter rejsetiden til oplandets yderområder betydeligt. Opførelsen af DNV-Gødstrup vil betyde direkte beskæftigelse for et meget stort antal faglærte og ikke-faglærte bygningsarbejdere, ingeniører, arkitekter, landinspektører mv. og afledte effekter hos virksomheder, som servicerer byggebranchen, levere byggematerialer mv. og hos virksomheder, der leverer hospitalsudstyr. Opførelsen af DNV-Gødstrup vil foregå i det samme tidsrum som en lang række andre sygehusbyggerier i Jylland og det øvrige Danmark. Byggeaktiviteten må forventes at betyde, at der vil være stor efterspørgsel efter arbejdskraft til hospitalsbyggerier i hele landet. Regionalt set vil opførelse af det nye hospital ved Gødstrup omfordele arbejdspladser imellem Holstebro, Ringkøbing og Herning by i takt med at funktionerne på de tre eksisterende sygehuse omorganiseres. På grund af arbejdspladsens ændrede beliggenhed i oplandet, kan det medføre at dele af den nuværende arbejdskraft vælger ikke at fortsætte på DNV- Gødstrup. Det medfører behov for ny rekruttering for driften af hospitalet. Det vurderes, at placeringen af det nye hospital mere centralt i Midtjylland nær gode trafikforbindelser og nærmere en række store uddannelsessteder, kan vise sig at gøre det nemmere at rekruttere arbejdskraften i forhold til en decentral struktur. Det gælder særligt for den del af arbejdskraften, som uddannes på få, centralt beliggende uddannelsesinstitutioner som f.eks. læger, men også for medarbejdergrupper, som typisk pendler fra andre dele af regionen. På længere sigt kan der på flere områder opstå udfordringer med at rekruttere arbejdskraft. Det skyldes dels, at den naturlige afgang blandt sundhedspersonale forventes at stige de kommende år, fordi personalets gennemsnitsalder er stigende, og dels at den demografiske udvikling med et stort fald i ungdomsårgangene vil gøre det vanskeligere at rekruttere unge til sundhedsuddannelserne. I lokalområdet vil realiseringen af hospitalet forudsætte, at eksisterende landbrugsjord i området inddrages, hvilket vil påvirke de enkelte landbrug og beboelser. For omkringliggende landbrugsejendomme med dyrehold vil udvidelsesmulighederne blive reduceret på grund af hensynet til lugtgener for hospitalet Kilder Forundersøgelse Rute 18 Herning-Holstebro, Vejdirektoratet, Rapport Beslutningsgrundlag, Nyt hospital i Vestjylland, Bilagsrapport, COWI, VVM fo VVM for DNV-Gødstrup r DNV-Gødstru VVM for DNV-Gødstrup

213 Mennesker og samfund VVM for DNV-Gødstrup.

214

Vis mere

DNV-Gødstrup - Det Nye Hospital i Vest

Indsigelsesnotat kommuneplantillæg nr. 66 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for DNV-Gødstrup

Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

NOTAT. Miljøscreening af ny spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune. Kort beskrivelse af planen

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre

ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Tillæg til Spildevandsplan

Skema til projektafgrænsning

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Ansvarlig sagsbehandler

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget

VVM - anmeldelse af opstilling af 1 stk. SWP 25 kw husstandsvindmølle beliggende på Randerupvej 38, 6780 Skærbæk i Tønder Kommune

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40.

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

Kommuneplan for Odense Kommune