Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

2 EGYPTEN Vesiren Ejes vej til magten Det er urolige tider i Egypten omkring 1350 f.kr. Kongen Akhenaten forsøger at indføre en ny statsreligion og kaster hurtigt landet ud i krise. På tronen efterfølges den såkaldte kætterkonge af en ni-årig dreng, Tutankhamon. Embedsmanden Eje tjener dem begge loyalt, men han nærer hemmelige ambitioner om selv at tage magten i landet. Kongen afsætter guderne Amenhotep 4. kommer til magten i 1353 f.kr. Efter nogle få år afskaffer han alle de gamle guder og skifter selv navn til Akhenaten. Han er gift med den skønne Nefertiti og får seks døtre. Hans dyrkelse af solen som eneste guddom fører til uroligheder i det egyptiske rige, men Eje står bag ham som en loyal embedsmand. Kongen dør en naturlig død i 1335 f.kr. og omtales siden som kætterkongen. Et barn sætter sig på Egyptens trone Efter kætterkongens død bliver de gamle guder genindsat. Den nye konge, Tutankh amon, er bare ni år. Fra begyndelsen er han i lommen på sin erfarne rådgiver, Eje. Kongen er gift med Ankhesenamun, men de får ingen levedygtige børn. Efter knap 10 år ved magten dør kongen pludseligt. I dag mener mange, at det var mord. Hittitternes prins vil gifte sig med Egyptens dronning Kong Suppiluliama 1 regerer riget Hatti (i det nuværende Tyrkiet). Hans folk, hittitterne, ligger i strid med Egypten. I 1323 f.kr. modtager kongen et brev fra Egyptens enkedronning Ankhesenamun, der trygler om at gifte sig med en af hans sønner. Kongen sender prins Zannanza, men han bliver dræbt. Arkæologer har fundet enkedronningens brev under udgravninger i det centrale Tyrkiet. Snu rådgiver blev Egyptens hersker To mystiske dødsfald fandt sted i Egypten omkring år 1323 f.kr. Først døde barnekongen Tutankhamon uventet, og snart efter blev en hittitisk prins slået ihjel på vej til sit bryllup med den egyptiske enkedronning. Dødsfaldene hjalp vesiren Eje til at blive landets konge, og meget tyder på, at han stod bag dem. 50 Historie

3 Fra embedsmand til konge I omtrent 25 år har Eje bistået Egyptens konger som en loyal og fleksibel embedsmand. Med stor iver har han hjulpet kætterkongen med de religiøse reformer og afskaffet reformerne igen under efterfølgeren Tutankhamon. Eje har ambitioner om at blive farao, men efter Tutankhamons uventede død står egypternes hærfører Horemheb til at arve tronen. Og samtidig forsøger enkedronningen Ankhesenamun at beholde magten ved at gifte sig med en hittitisk prins. Med list formår Eje at udmanøvrere dem begge. Hærføreren tager magten Efter bare fire år som farao dør den aldrende Eje, og hærføreren Horemheb kan tage magten, muligvis for næsen af Ejes søn. Horemheb indleder en gennemgribende udrensning i Egyptens bureaukrati, og samtidig forestår han en regulær udslettelse af minderne om kætterkongen og Eje. Deres grave og mindesmærker ødelægges. Horemheb dør barnløs og er sidste farao i det 18. dynasti. EGYPTEN/OMKRING 1350 F.KR. Det egyptiske rige er indstiftet af guderne. Kongen eller faraoen betragtes som gudernes arving, hans opgave er at kommunikere med guderne ved hjælp af ofringer. Denne statsreligion vil Akhenaten have afskaffet. EGYPTEN Dronning Ankhesenamun af Egypten var havnet i en forfærdelig situation. Hendes mand, Tutankhamon, var død, uventet og pludseligt. Det unge regentpar havde ingen børn til at sikre arvefølgen, og som enlig kvinde var Ankhesenamun afskåret fra at regere videre. Kun et nyt ægteskab kunne sikre hendes magt. Men hun fandt ingen ligeværdig mand og gifte sig med en tjener (en undersåt) ville hun ikke. I sin kvide tog hun et modigt skridt. Hun skrev til egypternes fjende, hittitterkongen Suppiluliama: Min gemal er død, og jeg har ingen søn. Men man AF LOUISE ALKJÆR fortæller mig, at du har flere voksne sønner. Send en af dem til mig, så vil jeg gøre ham til min mand, og han skal blive konge over Egypten. Brevet gav Suppiluliuma mulighed for at underlægge sig Egypten med et strategisk giftermål, men han tøvede. Den forsigtige hittitterkonge anede en fælde og ville først undersøge sagen nøjere. Han svarede henholdende på dronningens brev og lod en gesandt undersøge, hvad der dog foregik i Egypten. Efter en måned gentog dronningen sin fortvivlede bøn. Jeg er bange, skrev hun. Endelig følte Suppiluliuma sig sikker. Han Historie

4 EGYPTEN Tre supermagter ved Middelhavet Egypten kæmpede med Mitanni og Hatti om overherredømmet i Nordafrika. Efter årelange krige indså de tre riger, at alliancer var bedre. Middelhavet Egypten Egypten oplevede en ny, strålende æra under Det Nye Rige (årene f.kr.). Kongerne erobrede mere land, end egypterne tidligere havde troet muligt, og landet blev hurtigt en stormagt. De vigtigste erobrede områder var Nubien mod syd og erobringerne i vest: Kanaan (Palæstina), Fønikien og Syrien. Men Egypten var ikke den eneste stormagt i området: Mod nordøst måtte egypterne kæmpe mod en ny magt, Mitanni, og da den ene part ikke kunne fordrive den anden, enedes de to riger om en alliance, der blev forseglet med et ægteskab mellem Tuthmosis 4. ( f.kr.) og en mitannisk prinsesse. Dermed havde Egypten en stærk allieret i vest. Under kætterkongen Akhenaten blev egypterne mere optaget af kunst og religion end af forsvaret af sine ydre grænser. Militæret forsvandt fra Kanaan og Sortehavet Hatti Mitanni Syrien, de lokale herskere blev overmodige og undlod at betale tribut til Egypten. De begyndte at kæmpe indbyrdes, og til sidst brød en større krig ud. Men Mitanni var plaget af indre uro, og Mitanni-kongen sendt i eksil. Dermed kunne Egypten hente hjælp hos den gamle allierede. Mod nord, i Anatolien (Tyrkiet), begyndte hittitterne at røre på sig fra deres hovedstad Hattusas (i dag Boghazköy). Hittitterkongen Suppiluliuma 1. erklærede krig mod Mitanni og erobrede hele det nordlige Syrien. Erobringerne bragte naturligt nok hittitterne i en omtrent 100 år lang konflikt med egypterne. De mest kendte slag foregik under Ramses 2., og kulminerede med slaget ved Kadesh i 1274 f. Kr. Resultatet af dette slag var uafgjort; ingen af de to hære kunne slå hinanden, og i Ramses 2.s 21. regeringsår underskrev parterne en fredstraktat. sendte sin søn prins Zannanza af sted, men prinsen nåede aldrig frem. På vej til sit bryllup faldt han i et baghold og blev slået ihjel. Hittitternes konge rasede og beskyldte egypterne for drabet. Gerningsmanden eller -mændene blev aldrig fundet, men én person ved det egyptiske hof havde et særdeles godt motiv til at ønske dronningens tilkommende dræbt: Tutankhamons snu vesir, Eje. Guderne afskaffes I omtrent 25 år havde Eje tjent faraonerne. Han nævnes første gang som rådgiver for Amenhotep, der kom til magten år 1353 f.kr. De første år passede den nye konge sine pligter, og han ofrede som det blev forventet til statsguden Amon, men kongen viste også en stigende, meget kættersk interesse for guden Aten (Solskiven). I sit fjerde regeringsår byggede kongen et tempel til ære for Aten, og snart efter var Aten ophøjet til statsgud. Amenhotep ændrede sit navn til Akhenaten (Den, som er nyttig for Solskiven) og satte en religiøs revolution i gang. Snart efter flyttede han sin residens til en nyanlagt by, kaldet Akhet- Aten (Solskivens Horisont). Akhenaten tillod ingen andre guder end Aten, og grupper af billedstormere blev sendt hærgende gennem landet for at smadre gudebilleder og statuer. Akhenatens nære rådgiver Eje var med til indførelsen af den nye religion. I den grav, han anlagde til sig selv i den nye regeringsby, lod han indhugge en lang hymne til Solskivens pris, og han erklærede sin hengivenhed over for kongen. Eje steg hurtigt i graderne og kunne smykke sig med flere fornemme titler, bl.a. Viftebærer Til Kongens Højre Hånd. Hans vigtigste titel var dog Gudefader, der formentlig betyder lærer underforstået lærer eller rådgiver for farao. Titlen betyder ikke, at Eje var kongens biologiske fader. Til gengæld mener en del egyptologer, at Eje var far til kongens hustru, den skønne Nefertiti. Hun fik seks døtre, blandt dem Ankhesenpaaten, der senere skiftede navn til Ankhesenamun og blev gift med Tutankhamon. Eje skifter side Den nye statsreligion mødte ikke megen begejstring, for indbyggerne turde ikke forkaste de gamle guder, som blev betragtet som Egyptens skabere. Uden guderne risikerede landet at ryge ud i et kaos, frygtede de og satte sig til modværge. Præsterne i den gamle, religiøse hovedstad Theben protesterede, mens de egyptiske provinser var komplet ligeglade med den nye tro. Skatterne udeblev, så Egypten blev økonomisk sårbart og ikke længere kunne forsvare sine ydre grænser mod fjender. Eje stod bag sin konge. Muligvis har Eje ikke følt det samme religiøse kald som farao, men han holdt sine meninger for sig selv. På væggene i sin grav fortæller han, at han var værdsat ved hoffet, fordi han forstod at holde munden lukket. Sådan taler en glat, karrieredygtig bureaukrat. Før oprøret mod kongen brød ud i lys lue, døde Akhenaten en naturlig død, men det fik ingen betydning for Ejes karriere. Uden religiøse anfægtelser skiftede han side og arbejdede nu for genindførelsen af de gamle guder. Egypten får en ny farao Den nye konge, Tutankhamon, var kun et barn, da han besteg Egyptens trone, og Eje så sit snit til at få 52 Historie

5 endnu mere magt ved at blive Tutankhamons rådgiver. Sammen med en anden magtfuld embedsmand, generalen Horemheb, kunne Eje i praksis styre Egypten. Eje var den ældste af de to, men om de har været enige om deres rangorden bag farao, er uklart. Det ser ud til, at Eje oplærte den unge farao og var hans rådgiver i religiøse og politiske sager, mens Horemheb styrede hæren. De to embedsmænd må uanset deres eventuelle uenigheder have haft et vist samarbejde, for det gik atter frem i Egypten efter den svaghedsperiode, landet oplevede under Akhenaten, der siden blev kaldt kætterkongen. Tutankhamons regeringstid blev på bare 10 år og var temmelig begivenhedsløs. Han afbildes som kriger, men i dag ved ingen, om han rent faktisk deltog i et slag. Og forskerne ved heller ikke, hvilke følelser Eje nærede for ham. Tutankhamon myrdet? Efter fundet af Tutankhamons grav i 1922 er der sået en sejlivet mistanke om, at Eje var ansvarlig for kongens uventede død som 19-årig. Røntgenundersøgelser af Tutankhamons mumie viser vold somme kvæstelser; påfaldende er også den hast, begravelsen foregik i. Netop Eje havde som vesir nem adgang til paladset og dermed lejlighed til at rydde den unge konge af vejen. Andre egyptologer mener, at hærføreren Horemheb stod bag mordet. Eller at de to embedsmænd muligvis var i ledtog med hinanden. Endegyldige beviser for konspiration og kongemord findes ikke, men Eje havde særdeles stor nytte af Tutankhamons død. Ejes opførsel efter kongens død bliver af mange også tolket som mistænkelig: Det menes, at den barnløse farao havde udpeget sin hærchef, Horemheb, som tronfølger. Men da kongen døde, var Horemheb borte fra paladset, og derfor kunne Eje tilrane sig opgaven at forestå faraos begravelse. Enkedronningens forsøg på at gifte sig med hittitterprinsen Zannanza mislykkedes, da prinsen meget belejligt for Eje blev dræbt. Nu var enkedronningen tvunget til at gifte sig med en tjener. Hvis formodningen om, at Eje var far til Nefertiti, stemmer, giftede enkedronningen sig altså med sin egen morfar. Intet stod nu i vejen for Ejes magtovertagelse. Eje får magten Eje var omkring de 70 år, da han blev farao, og hans regeringstid var kort. Efter blot fire år døde han, og herefter kunne hærføreren Horemheb tage magten. I følge nogle kilder havde Eje udnævnt sin søn, Nakhtmin, til kronprins. Men den plan gik ikke op, og Horemheb kunne indlede et klart brud med Ejes tid som magtfuld rådgiver og farao. Nok havde Eje i årene efter kætterkongens død genindsat de gamle guder, men statuer og monumenter fra kættertiden havde han ladet stå. Horemheb satte sig for at fjerne alle minder om den kætterske familie, som Eje efter hans opfattelse havde været en del af. På den nye konges ordre blev Ejes grav ødelagt, mens han skånede Tutankhamons grav. Måske nærede Horemheb alligevel varme følelser for den unge konge, der var den sidste ægte farao i en lang, glorværdig kongeslægt. Men både Ejes og Tutankhamons navne blev skrabet væk fra tempelvægge og erstatet med Horemhebs. Han lod også Tutankhamons bygninger rive ned, og stenblokkene fra kætterkongens templer anvendte han til sit eget monumentalbyggeri. Ny egyptisk storhed Hverken Eje eller Horemheb var af kongelig familie, men årene under kætterkongen havde været så omtumlede, at egypterne formentlig satte pris på den politiske stabilitet og økonomiske fremgang under de to tronranere, Eje og Horemheb. Horemheb udråbte general Pramesse til sin efterfølger. Generalen tog navnet Ramses og blev bedstefar til Egyptens nok mest kendte konge, Ramses 2. LÆS MERE: Bill Manley (redaktør): Egyptens Mysterier, Nyt Nordisk Forlag 2005 Nicholas Reeves: Akhenaten Egypt's false Prophet, Thames & Hudson Eje og dronning Teje regerede Egypten i fire år. Hvad der skete med dronning Ankhesenamun efter ægteskabet med Eje, melder de fundne skrifter intet om. AKG Historie