Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester kandidat Medicin efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for kandidatuddannelsen i Medicin Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. På familiesemester kommer de studerende til at beskæftige sig med de fag relaterede til familien, socialforhold og arbejde. Dermato-venerologi og Klinisk Genetik er også placeret i familiesemestret. På dette semester er der mange konfrontationstimer med de studerende, afdelingens læger og lektorer samt patienter. I pædiatri og gynækologi/obstetrik foregår læringen under klinikophold ved at skrive journaler, gå stuegang og i ambulatoriet, deltage i gynækologisk operationer og fødsler, se akutte patienter, alt under supervision. Under dermatologivenerologi arbejdes med vurdering af dermatologiske og venerologiske sygdomme og tilstande, og de studerende forventes at skrive anamnese, beskrive læsioner i huden og i kønsorganer, lægge plan for udredning og behandling af almindelige hudsygdomme samt at foretage små indgreb, alt under tæt supervision. I social- og arbejdsmedicin kommer de studerende i kontakt med de sociale myndigheder under diverse møder samt virksomheder ifm observationsbesøg. De forventes at lære at optage en social anamnese, beskrive vurdering af funktions- og arbejdsevne samt rehabiliteringsmuligheder og få indsigt i sociale ydelser såsom sygedagpenge, revalidering, førtidspension, genoptræning og misbrug. I arbejdsmedicin er de studerende i klinikophold. De deltager i et virksomhedsbesøg og i patientudredninger og lærer selvstændigt at fremlægge arbejdsmedicinske sygehistorier på konference. De studerende forventes at lære at identificere risikofaktorer for arbejdsbetinget sygdom, at opnå kendskab til primær, sekundær og tertiær forebyggelse, til arbejdsskadesystemets struktur og til de forskellige former for økonomisk kompensation. I klinisk genetik er de studerende med til at optage en familieanamnese og udføre patientens stamtræ mhp arvelige sygdomme og tilstande. Desuden forventes de at opnå kendskab til prænatal diagnostik, kontrolprogrammer for genetiske cancerdisponeret personer samt til de mest anvendte diagnostiske metoder indenfor genetikken. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Semestrets studenter fordeles i 2 grupper, hvor den første halvdel starter på Pædiatri og den anden halvdel starter på Gynækologi-Obstetrik. De har 6 ugers ophold på skift i de to afdelinger. Derefter går den første halvdel til Socialmedicin og Arbejdsmedicin og den anden halvdel til Dermato-venerologi med 2 ugers ophold på skift. Genetik er tilrettelagt således, at en student ad gangen (2 studenterne om ugen) følger med en typisk formiddag på Klinisk Genetisk afdeling under det pædiatriske ophold. Der er også planlagt et kommunikationskursus til semestrets studenter, sammen med lektorer fra Børne- og Gyn/Obst afdelingerne, samt sygeplejerskelektorer og studerende i UCNs regi.

2 Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning. Semesterkoordinator: Lia Mendes Pedersen, Klinisk Institut Semestersekretær: Line Reinholdt Jensen, Klinisk Institut Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side Side 2 af 20

3 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.1 Gynækologi-obstetrik/Gynaecology-Obstetrics 10 ECTS casemodul Placering Kandidat, Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende. Modulansvarlig: Professor overlæge, dr. med Ole Bjarne Christiansen, Klinisk Institut. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Klinikophold på dansk sygehusafdeling. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet forventes den studerende at kunne: Viden formulere den videnskabelige baggrund for de undersøgelser og behandlingsmetoder, der anvendes i gynækologi og obstetrik redegøre for den normale graviditet, fødsel og barselsperiode redegøre for graviditetskomplikationer og akutte obstetriske tilstande beskrive reproduktionsfysiologi mhp. rådgivning redegøre for almindeligt forekommende gynækologiske lidelser, deres behandling og prognose forstå emotionelle, sexologiske og etiske problemstillinger i relation til reproduktion og gynækologi forstå forebyggelse og samarbejde med primærsektoren og andre samarbejdspartnere redegøre for baggrund og principper for screening i gynækologien og obstetrikken Færdigheder optage en anamnese og udføre objektiv undersøgelse hos den gynækologiske eller obstetriske patient og diskutere relevante diagnoser og differentialdiagnoser udføre en gynækologisk undersøgelse, skelne normale fra unormale forhold og vurdere behovet for viderehenvisning til speciallæge/specialafdeling identificere risikogravide og afvigende graviditets- og barselsforløb samt vurdere behovet for henvisning til specialafdeling varetage kontrol af en gravid kvinde uden graviditetskomplikationer med udgangspunkt i den viden, der er opnået på bacheloruddannelsen i medicin give basal rådgivning om prævention, hormonbehandling og sterilisation med udgangspunkt i den viden, der er opnået på bacheloruddannelsen i medicin kende til de specielle forhold, der gør sig gældende ved medicinsk behandling under graviditet Side 3 af 20

4 Kompetencer anvende viden og færdigheder vedrørende gynækologiske sygdomme og obstetriske tilstande kommunikere forebyggelse af sygdomme, relateret til genetik og til farmakologiske overvejelser, til patienten Pensum Obstetrik Normal graviditet og svangrekontrol Graviditet og medicinske sygdomme Flerfoldsgraviditet Kompliceret graviditet/udredning og behandling Den normale fødsel Komplikationer under fødslen Prænatal diagnostik og rådgivning Misdannelse af fostret Det normale og patologiske puerperium Gynækologi Infertilitet og behandling af dette Kontraception og provokeret abort Spontan abort Ekstrauterin graviditet Blødningsforstyrrelser og menopause Endometriose Urininkontinens Genital prolaps Celleforandringer og cancer cervicis uteri Cancer endometrii Cancer ovarii Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Den studerende forventes at: kende baggrunden for de undersøgelser og behandlinger, der anvendes i gynækologi-obstetrik kunne beskrive forløbet af den normale graviditet, fødsel og barselsperiode samt evt. komplikationer og akutte obstetriske tilstande identificere risikogravide og afvigende graviditets- og barselsforløb samt vurdere behovet for henvisning til specialafdeling kunne beskrive reproduktionsfysiologi mhp. rådgivning kunne beskrive almindeligt forekommende gynækologiske lidelser, deres behandling og prognose redegøre for baggrund og principper for screening i gynækologi-obstetrik optage en anamnese og udføre objektiv undersøgelse hos den gynækologiske og hos den obstetriske patient give basal rådgivning om prævention, provokeret abort, sterilisation og hormonbehandling Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Klinikophold (stuegang, ambulatorium, operationsgang, fødegang, ultralyd) 144 timer Casearbejde 18 timer + 18 timers forberedelse Selvstudium 36 timer Konferencedeltagelse 24 timer med selvstændig fremlæggelse Side 4 af 20

5 Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Medicinstuderende på 3. eller 4. kandidatsemester. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Bestået eksamen i Medicin og Kirurgi på kandidatdelen 1. og 2. semester. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Introduktionsundervisning: Tidsforbrug Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Praktisk terminsberegning Jordemoder Ann Winther Graviditetsundersøgelser, egen læge, ambulatoriet og jordemoder Hvad der sker i uterus rent fysiologisk under fødslen Fødslens faser Smertelindring Jordemoderens opgaver i den normale fødsel Observation af det nyfødte barn, inkl. Apgar score og børneundersøgelse Jordemoder Ann Winther Jordemoder Ann Winther Jordemoder Ann Winther Jordemoder Ann Winther Jordemoder Ann Winther Jordemoder Ann Winther *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. PBL undervisning Emner: Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug type og titel Introduktion til normal fødsel Jordemoder Ann Winther Ovariecyster Præeklampsi Tidlige graviditetskomplikationer Postmenopausal blødning IUGR + CTG Aage Knudsen Anja Kirstein Anne-Katrine Berthelsen Aage Knudsen Anne Nødgaard Sørensen Side 5 af 20

6 Cervixdysplasi Blødninger i 3. trimester Kommunikationskursus Sexologi Introduktion til normal fødsel Præterm fødsel Urogynækologi Medicinske sygdomme i graviditeten Abortus habitualis Vulvasygdomme Erik Søgaard- Andersen Aage Knudsen Astrid Højgaard Jordemoder Ann Winther Kirstine Sneider Karin Glavind Ulla Christiansen Ole Bjarne Christiansen Erik Søgaard- Andersen *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. I hverdagen roterer studerende imellem stuegangsfunktion, ambulatoriet, fødegang, operationsgang, ultralydsfunktion, akut gynækologisk stue mv. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.2 Pædiatri/Paediatrics 10 ECTS casemodul Placering Kandidat, Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Side 6 af 20

7 Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende. Modulansvarlig: Professor overlæge, dr. med Finn Ebbesen, Klinisk Institut. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Klinikophold på dansk sygehusafdeling. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet forventes den studerende at kunne: Viden beskrive børneafdelingers arbejdsområde og arbejdsformer redegøre for almindeligt forekommende sygdomsproblemer hos børn og disses diagnostik og behandling kende til betydningen af børns ernæring beskrive almindelige og væsentlige genetiske syndromer redegøre for primær diagnose og behandling af svær akut sygdom hos børn Færdigheder identificere det akut og det kronisk syge barn indsamle og fortolke kliniske oplysninger om syge børn og på baggrund af disse foretage en primær vurdering og rapportere dette effektivt skabe kontakt til børn i alle aldre optage en alderstilpasset anamnese målrette anamneseoptagelse og klinisk undersøgelse til problemstillingen gennemføre en alderstilpasset klinisk undersøgelse med udgangspunkt i opnået viden vurdere et barn, særligt med hensyn til bevidsthed, befindende (herunder smerter og angst), respiration, kredsløb, hydrering, ernæring, vækst, psykomotorisk udvikling og kønsmodning kende syndromstigmata og identificere disse rådgive om børns medicinske, psykosociale og udviklingsmæssige problemer under hensyntagen til de specielle kommunikative forhold, der gør sig gældende i individuelle familier formidle principper for forebyggende tiltag hos børn Kompetencer anvende viden og færdigheder i relation til diagnostik og behandling af sygdomme hos børn samt kommunikere omkring den pædiatriske problemstilling, herunder farmakologiske overvejelser kommunikere betydning af forebyggelse i almindelighed samt klinisk genetiske resultater Pensum Pædiatri Generel Barnets normale udvikling; vækst og trivsel Den objektive undersøgelse af nyfødte og større børn Profylakse - kost, vaccinationer og vitaminer Neonatalogi Præ- og postmaturitas Side 7 af 20

8 Ikterus Kongenite og erhvervet infektioner Respiratorisk forstyrrelser, herunder også respiratorisk distress Hypoglykæmi De hyppigste inborn errors of metabolisme De hyppigste misdannelser Neurologi Cerebral parese Kraniesygdomme, hydrocephalus Perifere nervesygdomme og muskelsygdomme Udviklingsforstyrrelser og de hyppigste syndromer Hovedpine, hovedtraumer, hjernetumorer Epilepsi og feberkramper Adfærdsvanskeligheder Pneumologi Akutte lungesygdomme Astma og allergi Cystisk fibrose Kardiologi Kawasaki Mb. Cordis Hjerteinsufficiens Gastroenterologi Mavesmerter Leversygdomme Pylerostenose, kongenitte misdannelser i mavetarmkanal Inflammatoriske tarmsygdomme Obstipation Akut og kronisk diare Dehydratio og væskebehandling Nefrourologi Inkontinens Hæmaturi Medicinsk nyresygdom hos børn, herunder glomerulonefrit, Nefrotisk syndrom Endokrinologi Diabetes Mellitus Pubertas præcox og -tarda, hermafroditisme Afvigende højdevækst Hæmatoonkologi Anæmi Trombocytopeni Leukæmi Andre maligne sygdomme hos børn, herunder solide tumorer Reumatologi og Immunologi Reumatiske sygdomme Schönlein Henoch Immundeffekt Infektioner Meningitis og encefalitis Pneumoni Side 8 af 20

9 Otitis media Gastroenteritis Vigtigste respiratoriske virale sygdomme Urinvejsinfektion Eksamtematiske sygdomme Hudinfektioner Artritis Miscellanea Omsorgssvigt og overgreb De vigtigste knoglesygdomme Genetisk betingede sygdomme Klinefelter syndrom Turner syndrom Kromosomtranslokationer Down syndrom Chorea Huntington CMT, Charcot-Marie-Tooth sygdom Muskeldystrofier, dystrofia myotonica og Duchennes/Beckers muskeldystrofi Spinocerebellar ataxia Skeletdysplasier Cystisk fibrose Marfan syndrome Ehlers-Danlos syndrom Neurofibromatose type I Tuberøs sclerose complex Hereditære paraplegier Noonan syndrom og andre rasopatier Fragilt X syndrom 22q11del/dup syndrom Hæmofili Epidermolysis bullosa X-bunden ichthyosis PTEN Hamartoma Tumor Syndrom Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Pædiatrien er et bredt medicinsk speciale. Omfatter forebyggelse, diagnostik og behandling af såvel medfødte sygdomme som sygdomme opstået i barnealderen, det vil sige fra fødsel til overstået pubertet. Skille sig fra andre specialer ved at det er et aldersdefineret og ikke organdefineret speciale. Pædiateren har en vigtig rolle i vurderingen af børns fysisk og psykomotorisk udvikling sammenholdt med de aktuelle symptomer og fund. Der forventes at den studerende: Kender principper i en aldersrelevant og problemrelevant anamnese, som indeholder oplysninger fra graviditeten og frem til aktuel problemstilling Kender principper i en alders- og problemrelevant objektiv undersøgelse med hensyn til barnets fysisk og psykomotorisk udvikling Kan beskrive barnets ernæringsbehov igennem årerne Kan beskrive barnets normal vækst og psykomotorisk udvikling igennem årerne Kan beskrive almindelige pædiatriske tilstande, både fysiologiske og patologiske Kan beskrive de mest almindelige genetiske syndromer Har kendskab til basale principper for genoplivning af børn og det nyfødte Side 9 af 20

10 Har kendskab til tegn på omsorgssvigt og dets håndtering Kender principper for forebyggende tiltag i barndommen, såsom vaccinationer, børneundersøgelser mv. Der forventes at den studerende er i stand til at: Skabe en god og aldersvarende kontakt til barnet og forældrene Optage selvstændigt en anamnese og objektiv undersøgelse på børn i alle aldre Indsamle anamnese, foretage objektiv undersøgelse, og opstille tentativ diagnose og behandlingsplan mhp rapportering til kollega, konferencer, og lignende Genkende et sygt barn og identificere tegn på akut eller kronisk sygdom Vurdere et barn ud fra ABCD kriterier og identificere tegn på alvorlig sygdom (warning signs) Identificere og behandle almindelige patologiske tilstande hos børn Formidle principper for forebyggende tiltag i barndommen, såsom vaccinationer, børneundersøgelser mv. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Klinik ophold (stuegang, ambulatorium, akut modtagelse, vagter) 16 Casearbejde 38 timer Selvstudium 34 timer inklusiv forberedelse af cases Konferencedeltagelse 36 timer med selvstændig fremlæggelse af enkelte patienter. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Medicinstuderende 3. eller 4. kandidatsemester. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Bestået eksamen i Medicin og Kirurgi på kandidatdelen 1. og 2. semester. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. PBL undervisning Emner: Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet type og titel Tidsforbrug Side 10 af 20

11 Undersøgelse af det store barn Forskellige Gennemføre en alderstilpasset klinisk undersøgelse med udgangspunkt i opnået viden Gennemføre en alderstilpasset klinisk undersøgelse med udgangspunkt i opnået viden 1 time Skabe kontakt til børn i alle aldre Optage en alderstilpasset anamnese Målrette anamneseoptagelse og klinisk undersøgelse til problemstillingen Undersøgelse af det nyfødte barn Forskellige Gennemføre en alderstilpasset klinisk undersøgelse med udgangspunkt i opnået viden Gennemføre en alderstilpasset klinisk undersøgelse med udgangspunkt i opnået viden 1 time Målrette anamneseoptagelse og klinisk undersøgelse til problemstillingen Spædbarn der ikke tager på i vægt Lia Pedersen Vurdere et barn, særligt med hensyn til bevidsthed, befindende, herunder smerter og angst, respiration, kredsløb, hydrering, ernæring, vækst, psykomotorisk udvikling og kønsmodning Identificere tilstande der forårsager manglende trivsel hos spædbørn. Nyfødt med respiratoriske symptomer Finn Ebbesen Identificere det akut og det kronisk syge barn Identificere respiratoriske symptomer hos nyfødte. Barn med respirationsbesvær Linda L. Warner Identificere det akut og det kronisk syge barn Identificere respiratoriske symptomer hos større børn. Barn der ikke udvikler normalt Ronni Jakobsen Vurdere et barn, særligt med hensyn til bevidsthed, befindende, herunder smerter og angst, respiration, kredsløb, hydrering, ernæring, vækst, psykomotorisk udvikling og kønsmodning Vurdere om barnet opfylder sine milepæle. Identificere årsager til forsinket psykomotorisk udvikling hos børn. Barn med anfald Ronni Jakobsen Vurdere et barn, særligt med hensyn til bevidsthed, befindende, herunder smerter og angst, respiration, kredsløb, hydrering, ernæring, vækst, psykomotorisk udvikling og kønsmodning Identificere neurologiske symptomer hos børn. Nyfødt med neurologiske symptomer Finn Ebbesen Vurdere et barn, særligt med hensyn til bevidsthed, befindende, herunder smerter og angst, respiration, kredsløb, hydrering, ernæring, vækst, psykomotorisk udvikling og kønsmodning Identificere neurologiske symptomer hos nyfødte. Barn med forstørrede lymfeknude Ruta Tuckuviene Gennemføre en alderstilpasset klinisk undersøgelse med udgangspunkt i opnået viden Identificere tegn til maligne lidelser hos børn. Kende syndrom stigmata og identificere disse Barn der ikke vokser Lars Bender Vurdere et barn, særligt med hensyn til bevidsthed, befindende, herunder smerter og angst, respiration, kredsløb, hydrering, ernæring, vækst, psykomotorisk udvikling og køns- Fortolke en vækstkurve. Identificere årsager til forsinket eller manglende vækst hos børn. Side 11 af 20

12 modning Barn med hjertesygdom Lia Pedersen Identificere det akut og det kronisk syge barn Identificere symptomer på hjertelidelser hos børn. Det blege barn og stort barn med ikterus Ruta Tuckuviene Gennemføre en alderstilpasset klinisk undersøgelse med udgangspunkt i opnået viden Identificere tegn til maligne lidelser hos børn. Kende syndrom stigmata og identificere disse Barn der halter Lars Bender Vurdere et barn, særligt med hensyn til bevidsthed, befindende, herunder smerter og angst, respiration, kredsløb, hydrering, ernæring, vækst, psykomotorisk udvikling og kønsmodning Identificere det akut og det kronisk syge barn Identificere forstyrrelser i gangfunktion hos børn. Barn med mavesmerter Jesper Thaarup Identificere det akut og det kronisk syge barn Identificere lidelser med mavesmerter hos børn. Barn med feber Jesper Thaarup Identificere det akut og det kronisk syge barn Barn med udslæt Mads Dencker Identificere det akut og det kronisk syge barn Identificere lidelser, der giver feber hos børn. Identificere lidelser, der giver udslæt hos børn. Barn med væskemangel Lotte Abildgaard Identificere det akut og det kronisk syge barn Identificere tegn på væskemangel hos børn. Vurdere et barn, særligt med hensyn til bevidsthed, befindende, herunder smerter og angst, respiration, kredsløb, hydrering, ernæring, vækst, psykomotorisk udvikling og kønsmodning Barn med urinvejsinfektion Jesper Thaarup Identificere det akut og det kronisk syge barn Identificere symptomer på urinvejsinfektion hos børn. Barn med urininkontinens Søren Hagström Vurdere et barn, særligt med hensyn til bevidsthed, befindende, herunder smerter og angst, respiration, kredsløb, hydrering, ernæring, vækst, psykomotorisk udvikling og kønsmodning Identificere symptomer på urininkontinens hos børn. Barn med gulsot Mette Line Donneborg Identificere det akut og det kronisk syge barn Identificere lidelser, der giver gulsot hos nyfødte. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Genetikmodul: Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - Planlagt Læringsmål fra stu- Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug Side 12 af 20

13 type og titel underviser* dieordning Genetikdag Prof dr. med Michael Bjørn Petersen Opførelse af stamtræ Genetisk udredning/ rådgivning Prænatal diagnostik Screening for cancer og andre arvelige sygdomme Diverse genetiske undersøgelser Kende principperne for de hyppigst forekommende arvegange, herunder: Autosomal recessiv Autosomal dominant Kønsbunden Mitochondriel 2 Kende principperne for prænatal genetisk diagnostik, herunder hvornår den kan tilbydes. Kende kontrolprogrammerne for de vigtigste arvelige cancerdisponerende syndromer, herunder HBOC og HNPCC. Kende principperne for de vigtigst anvendte analysemetoder samt deres styrker og svagheder: Karyotype PCR arraycgh Sanger sekventering MLPA Next Generation Sequencing (NGS, targeteret sekventering og genomsekventering) *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.3 Dermato-venerologi/Dermato-Venereology 5 ECTS casemodul Side 13 af 20

14 Placering Kandidat, Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende. Modulansvarlig: Læge Hans Bredsted Lomholt Ph.d., Hudlægecenter Nord Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Klinikophold på hudklinik. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet forventes den studerende at kunne: Viden forklare patofysiologien, herunder ætiologi og patogenese, af de almindeligt forekommende dermatologiske og venerologiske sygdomme beskrive epidemiologien og muligheder for forebyggelse af de almindeligt forekommende dermatologiske og venerologiske sygdomme beskrive biopsiteknik til rutinehistologi og immunfluorescens, prøvetagning for virus, teknik ved scabiesdiagnostik, hudtest ved lysdermatoser, epikutantest og priktest Færdigheder optage anamnese og udføre objektiv undersøgelse målrettet dermatologiske og venerologiske sygdomme redegøre for de livstruende sygdomme inden for dermatologi og venerologi udføre en venerologisk undersøgelse diagnosticere og behandle de almindeligt forekommende dermatologiske og venerologiske sygdomme forstå og til patienten og anden lægmand kommunikere betydningen af opsporende og forebyggende tiltag Kompetencer fungere i basal og akut dermatologisk diagnostik og behandling ved at anvende dermatologi og venerologi i en klinisk sammenhæng Pensum Viden om hudens opbygning og dermatologisk terminologi Kendskab til hudens allergiske og inflammatoriske reaktionsmønstre Eksemsygdomme, herunder atopisk dermatitis Psoriasis Akne, rosacea og relaterede lidelser Urtikaria og angioneurotiske ødemer Reaktive erythematøse sygdomme Hudsymptomer ved interne sygdomme Lichen planus Granulomatøse sygdomme Psykokutane sygdomme Side 14 af 20

15 Fotobiologi, laserbehandling, pigment og lysdermatoser Infektioner og infestationer i huden Autoimmune hudsygdomme og bindevævssygdomme Hudtumorer Hudsygdomme hos ældre Hudsygdomme hos gravide Hudsygdomme hos børn Veneriske principper, undersøgelse og behandling Klamydia (samt Reiter), gonore og mucoplasma genitalium Herpes simplex Syfilis Molluskler og kønsvorter Viral hepatitis HIV diaganose og relaterede hudsygdomme Vaginitis/vaginose Balanitis og vulvitis Dermatologisk lokal og systemisk behandling Akut dermatologi Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Under dermatologivenerologi arbejdes med vurdering af dermatologiske og venerologiske sygdomme og tilstande, og de studerende forventes at skrive anamnese, beskrive læsioner i huden, slimhinder og i kønsorganer, lægge plan for udredning og behandling af almindelige hudsygdomme samt at foretage små indgreb (biopsi, curetage, svampeskrab, eksision), alt under tæt supervision. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Klinik ophold 30 timer (journalskrivning, vurdering af dermatologisk patient) Casearbejde (venerologisk patient) 4 timer Casefremlæggelse 16 timer + 8 timersforberedelse Selvstudium 10 timer Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Medicinstuderende 3. eller 4. kandidatsemester. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Bestået eksamen i Medicin og Kirurgi på kandidatdelen 1. og 2. semester. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Ophold i Dermatovenerologi: Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - Planlagt Læringsmål fra studieord- Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug Side 15 af 20

16 type og titel Akne, rosacea, hidrosadenitis, periorifi-cial dermatitis underviser* Hans ning Eksem, fx Atopisk eksem, nummulat eksem, håndeksem, kontakteksem Anne Urticaria og angioødem, hudsymtpoomer ved interne sygdomme, sår Henrik Venerologi Hans Hudsygdomme hos børn, lichen planus, granuloma annulare, sarkoidose Henrik Fotobiologi, lysdermatoser, hudtu-morer fx benigne nævi, malignt melanom, BCC, SCC, aktiniske keratoser, mb. Bowen Henrik Psoriasis. Fx psoriasis i hårbunden, på kroppen, håndflader/fodsåler, pustolosis palmoplantaris Anne Psykokutane sygdomme, autoimmune hudsygdomme og bindevævssygdomme, struktu-relle hudsygdomme Anne Hudinfektioner Hans *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 3.4 Socialmedicin og rehabilitering/social Medicine and Rehabilitation 5 ECTS casemodul Placering Kandidat, Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Side 16 af 20

17 Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling.den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende. Modulansvarlig: Jens Tølbøll Mortensen, Klinisk Institut. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende kunne: Viden redegøre for samspillet mellem biomedicinske, psykiske og sociale processer i udviklingen af sygdomme og funktionsnedsættelser blandt børn, voksne og ældre Færdigheder udføre en socialmedicinsk samtale og undersøgelse samt opstille en journal med rehabiliteringsperspektiv vurdere symptomer og fund med henblik på at diagnosticere funktionsnedsættelse eller risiko for udvikling heraf samt udlede behov for klinisk forebyggelse og rehabilitering beskrive og analysere metoder til vurdering af funktions- og arbejdsevne forsvare en af den studerende opstillet rehabiliteringsplan under hensyntagen til den aktuelle social- og sundhedslovgivning og eksisterende tværfaglige rehabiliteringsmuligheder anvende væsentlige bestemmelser i lovgivningen vedrørende sociale og sundhedsfaglige kommunale ydelser (f.eks. sygedagpenge, revalidering, førtidspension og genoptræning, samt indsats i forhold til personer med alkohol og stofmisbrug) formidle forebyggelses- og rehabiliteringstiltag til sundhedsfagligt personale og andre samarbejdspartnere samt til patienten under hensyntagen til dennes samlede situation Kompetencer vurdere lægens roller og kliniske opgaver i det opdelte sundhedsvæsen, idet der lægges vægt på forebyggelse og folkesundhed samt rehabilitering og patientomsorg, herunder samspillet mellem læger og andre faggrupper i det samlede social- og sundhedsvæsen udføre lægens opgaver som leder i forbindelse med overdragelsen af sundhedsopgaver fra hospital til kommunalforvaltning samt kende lægens rolle som informant i den kommunale sagsbehandling Pensum Socialmedicin Den voksne sygedagpenge- eller kontanthjælpsmodtager forsørgelsesmæssige konsekvenser af sygemelding sagsgangen i forvaltningen den helbredsmæssige dokumentation/attester rehabilitering Misbrug, i samarbejde med Misbrugscentret i Aalborg Barnets tarv, evt. i samarbejde med pæd. afd. Den sociale arv Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Arbejdsmedicin Side 17 af 20

18 Luftveje, herunder rhinitis, astma, kronisk obstruktiv lungesygdom, asbestose og silikose samt toksisk og allergisk alveolitis Arbejdsbetingede hudsygdomme, herunder toksisk håndeksem, allergisk håndeksem og arbejdsbetinget urticaria Arbejdsrelaterede bevægeapparatssygdomme, herunder kronisk nakke-skulder-åg-smerter, rotator cuff syndrom, golf- og tennisalbue, håndledstendinit, kroniske lænderygsmerter med og uden tilgrundliggende degenerativ lidelse i lændecolumna, hofte- og knæartrose Kræftlidelser, herunder arbejdsmiljøets samlede betydning for kræftlidelser hos mænd og kvinder i Da a k IARC k a f kat v ø ende evidens for arbejdsbetinget kræft samt de hyppigste forekommende arbejdsbetingede kræftformer og deres årsager i Danmark Arbejdsbetingede neurologiske sygdomme, herunder organisk sychosyndrom som følge af udsættelse for organiske opløsningsmidler og tungmetaller Arbejdsbetinget neuropati herunder karpaltunnelsyndrom Vibrationsrelaterede sygdomme Støjbetinget hørenedsættelse og hvordan forskellige former for støj påvirker risikoen for hørenedsættelse, audiogrammet ved støjbetinget hørenedsættelse og ekstraauditive helbredsvirkninger af støj Arbejdsrelateret stress, herunder redegøre for den akutte og kroniske stressreaktion og posttraumatisk stress syndrom, samt de vigtigste teoretiske hypoteser vedrørende psykosociale påvirkninger i arbejdslivet Depression samt evidensen for sammenhæng mellem givne psykiske arbejdsmiljøforhold Miljørelaterede funktionelle lidelser, herunder duftoverfølsomhed Bygningsrelaterede påvirkninger og symptomer (indeklimasyndrom) Arbejdsrelaterede påvirkninger af forplantningen, herunder infertilitet, spontan abort, medfødte misdannelser, intrauterin væksthæmning, tidlig fødsel og udviklingsforstyrrelser i barnealderen Arbejdsrelaterede infektionssygdomme, herunder angivelse af udsatte erhvervsgrupper, erhverv hvor der anbefales vaccination, samt smitsomme sygdomme der er relevante i relation til gravide Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Socialmedicin De studerende forventes at: lære at optage en social anamnese beskrive vurdering af funktions- og arbejdsevne samt rehabiliteringsmuligheder haveindsigt i sociale ydelser såsom sygedagpenge, revalidering, førtidspension, genoptræning og misbrug Arbejdsmedicin De studerende forventes at: lære at identificere risikofaktorer for sygdomsudvikling ved arbejdets udførelse definere en arbejdsbetinget sygdom opnå kendskab til primær, sekundær og tertiær forebyggelse opnå kendskab til arbejdsskadesystemets struktur og de forskellige former for økonomisk kompensation, samt erhvervssygdomslistens betydning Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Casearbejde 8 timer + 5 timers forberedelse Selvstudium 5 timer Mødedeltagelse 5 timer Konferencedeltagelse 4 timer med selvstændig fremlæggelse Katedralundervisning 10 timer Deltagere Side 18 af 20

19 Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Medicinstuderende 3. eller 4. kandidatsemester. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Bestået eksamen i Medicin og Kirurgi på kandidatdelen 1. og 2. semester. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Ophold i Socialmedicin: Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Velkomst og fælles undervisning Case-arbejde (revalidering) Forberedelse, deltagelse i og opsamling på rehabiliteringsmøde i kommunen Undervisning v/misbrugskonsulent + case-arbejde Jens T Mortensen/ Malene L Nesgaard JTM JTM/MLN Esben Skall Anvendelse af den bio-psykosociale forståelsesmodel, forebyggelse og rehabilitering Vurdering af sygdomsbillede og funktionsniveau, journalskrivning Samspil og kommunikation mellem læge og andre faggrupper, formidling Indsats i forhold til alkohol- og stofmisbrug Anvende den bio-psyko-sociale model og forholde sig til spørgsmål om forebyggelse og rehabilitering I stand til at udfærdige soc.med. journal, beskrive funktionsniveau og herudfra vurdere handlemuligheder Bringe bio-psyko-social sygdomsmodel i spil i praksis og formidle dette i det tværfaglige forum Opnå kendskab til den misbrugende patient og dennes miljø, samt misbrugsbehandling Tidsforbrug Undervisning ved psykolog på Socialmedicinsk Enhed + case-arbejde MLN Bio-psyko-sociale sygdomsmodel, kommunikation med fokus på patienten i det ofte konfliktfyldte tværfaglige samarbejde At have blik for det psykosociales betydning for sygdom og rehabilitering. At få indblik i den konfliktfyldte samtale Undervisning ved Faglig Koordinator Jeanette Løgsted Samarbejde, lovgivning og tværfaglige rehabiliteringsmuligheder Case-arbejde (fleksjob) JTM Vurdering af sygdomsbillede og funktionsniveau og rehabilitering, journalskrivning Case-arbejde (pension) JTM Vurdering af sygdomsbillede og funktionsniveau og analysemetoder vedr. funktionsniveau (ICF), journalskrivning Deltagelse i konference på afdelingen Afslutning og evaluering Alle medarbejdere JTM/MLN Forsvare rehabiliteringsplanen, formidling At opnå forståelse for patientens situation og muligheder i forhold til forsørgelse og rammer indenfor den sociale lovgivning I stand til at udfærdige soc.med. journal, beskrive funktionsniveau og herudfra vurdere handlemuligheder I stand til at udfærdige soc.med. journal, beskrive funktionsniveau og herudfra vurdere handlemuligheder Relevant formidle en socialmedicinsk problemstilling i forhold til den bio-psyko-sociale sygdomsmodel *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Ophold i Arbejdsmedicin: Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Velkomst/ Introduktion/ Sigve Christensen konference Tidsforbrug 30 min Deltagelse i patientundersøgelser (læge el. psykolog) Lære at identificere risikofaktorer for sygdomsudvikling ved arbejdets udførelse 4x120 min Side 19 af 20

20 Forelæsning: Årsagsvurdering Holdundervisning: fremlæggelser og diskussion af cases Konferencer Forelæsning: Arbejdsmiljøapparatet Tine Malling Sofie Bühnemann og psykolog Tine Malling definere en arbejdsbetinget sygdom Lære at identificere risikofaktorer for sygdomsudvikling ved arbejdets udførelse definere en arbejdsbetinget sygdom Lære at identificere risikofaktorer for sygdomsudvikling ved arbejdets udførelse definere en arbejdsbetinget sygdom Opnå kendskab til arbejdsskadesystemets struktur og de forskellige former for økonomisk kompensation, samt erhvervssygdomslistens betydning Fremlæggelse af arbejdsmedicinsk journal 60 min 4x150 min 4x60 min 45 min Forelæsning: Risikovurdering og case-baseret undervisning (gravide) Jakob Bønløkke Opnå kendskab til primær, sekundær og tertiær forebyggelse 75 min Forelæsning: PTSD Pia Ryom 60 min Forberedelse af, og virksomhedsbesøg Sigve Christensen 240 min *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 20 af 20