Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020"

Transkript

1 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

2

3 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

4 Indhold 1. Ny vækst efter krisen Danmark i arbejde Danmark ud af krisen Tre centrale udfordringer Regeringens initiativer på det korte sigt Regeringens langsigtede initiativer Vækst, job og velfærd Beskæftigelse og befolkningsudvikling Vækstudfordringerne Vækstpotentialet øges med reformer Reformernes bidrag til vækst og beskæftigelse Styr på finanserne De offentlige finanser frem mod Rammer for det offentlige forbrug til Budgetlov og udgiftslofter Modernisering af den offentlige sektor Fokusområder frem mod Fokus på effekter, resultater og gensidig læring Øget digitalisering Øget brug af velfærdsteknologiske løsninger Modernisering af arbejdstidsregler og ansættelsesforhold for offentligt ansatte Offentlig-privat samarbejde Bedre regulering og målretning Styrket fokus på kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb... 8

5 Bilag I Udsigterne for dansk økonomi frem mod Bilag II Øget vækst: Indsatsområder II.1 Øget vækst gennem uddannelse II.2 Øget vækst gennem lavere skat på arbejde øget beskæftigelse og arbejdstid II.3 Øget vækst gennem højere aftalt arbejdstid som led i trepartsdrøftelser... 1 II.4 Øget vækst gennem færre på overførselsindkomst II.5 Øget vækst gennem udenlandsk arbejdskraft og integration II.6 Øget vækst gennem ny erhvervs- og vækstpolitik II.7 Øget vækst gennem adgang til finansiering II.8 Øget vækst gennem forbedret konkurrence II.9 Øget vækst gennem forskning, udvikling og innovation II.1 Øget vækst gennem effektiv offentlig administration II.11 Øget vækst gennem god infrastruktur II.12 Kilder Bilag III Ændringer i strukturel saldo i 22 og holdbarhed siden To streger under facit

6 Kapitel 2 34 Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

7 Kapitel 1 1. Ny vækst efter krisen Nyt kapitel 1.1 Danmark i arbejde Regeringen vil gennemføre reformer for at sikre gode job, fremgang for familiernes økonomi og en tryg velfærd. Vi ønsker et Danmark, hvor alle deltager i at udvikle vores land, og hvor vi tager os af hinanden. Et Danmark i arbejde. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver en ekstra indsats af alle danskere. Det kræver, at alle bidrager. Efter den økonomiske krise satte ind i 28, har vores velstand fået et knæk. Vi har mistet arbejdspladser. Vores produktion er faldet mere end i andre lande. Derfor har regeringen kickstartet dansk økonomi. Kickstarten skaber ny aktivitet og nye arbejdspladser allerede i år. Vi har også indgået en energiaftale og aftalt en række andre tiltag, der skaber job. Men det er ikke nok med en kickstart og andre tiltag, som understøtter den økonomiske aktivitet her i Danmark. Eller at der ude i verden igen kommer gang i hjulene i de lande, som vi afsætter vores varer til. Det er nødvendigt med reformer, der grundlæggende og varigt forbedrer vores evne til at skabe flere arbejdspladser i Danmark og skabe en positiv udvikling for familiernes økonomi og for velfærdssamfundet, sådan som vi ønsker. Det kræver, at vi beslutsomt og konsekvent tager fat på de tre grundlæggende udfordringer, som Danmark står med: Danmarks konkurrenceevne er alvorligt svækket, og produktiviteten er vokset for lidt. Dansk økonomi blev overophedet i midten af 'erne inden krisen kom i 28 hvilket har bidraget til at svække vores konkurrenceevne og øge ledigheden. Samtidig har vores produktivitet, dvs. den værdi de beskæftigede skaber pr. arbejdstime, i en længere periode udviklet sig svagere end i de fleste andre lande. Demografisk medvind er vendt til modvind. I mange år er antallet af danskere i den erhvervsaktive alder vokset, og det har i sig selv øget danskernes samlede arbejdsindsats. Men nu går udviklingen den anden vej. De årgange, der forlader arbejdsmarkedet i disse år, er store og bliver afløst af mindre generationer af unge. På ar- Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 5

8 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen bejdsmarkedet vil der igen mangle hænder, når opsvinget tager fart. Det vil svække vores muligheder for vækst og udvikling. Stram offentlig økonomi. Det er en bunden opgave at sikre balance mellem indtægter og udgifter i det offentlige. Kun herved kan vi værne om tilliden til dansk økonomi og opretholde det samme lave renteniveau som i de mest solide lande og dermed understøtte økonomisk fremgang. Og ved at konsolidere de offentlige finanser nu, kan vi også bevare handlemuligheder i den økonomiske politik, hvis der skulle blive behov for det. Rammerne for de offentlige udgifter vil under alle omstændigheder blive stramme fremover. Men med højere beskæftigelse og vækst i den private sektor vil vi få bedre råd til at udvikle velfærden, investere i fremtiden herunder i uddannelse og samtidig sikre balance i den offentlige økonomi. Det skal være vores varemærke, at vi i Danmark sammen træffer beslutninger, som effektivt tager fat på de store udfordringer. De lande, som kommer fornuftigt ud af krisen, er dem, der er i stand til at træffe de nødvendige beslutninger. Den kommende tid vil kræve meget af danskerne. Vi skal gennemføre store økonomiske reformer nu. Vi skal fremover tænke os godt om, når vi bruger de offentlige midler og indretter vores samfund. Alle skal bidrage til reformer og omstilling, men vi får også noget igen. Vi får flere og bedre job, højere levestandard, bedre velfærd og styrket tryghed for alle for os selv og for kommende generationer. Regeringens økonomiske politik skal gå hånd i hånd med en langsigtet og omfattende grøn omstilling af Danmark, der omfatter en indsats på energi og klima, lavere ressourceforbrug, miljø og natur. En langsigtet energiaftale, som sikrer mere grøn energi, er allerede indgået. I den kommende tid vil regeringen blandt andet fremlægge en klimaplan og en plan for den danske natur. For at nå regeringens mål er der både behov for initiativer, der virker på kort henholdsvis på længere sigt. Vi skal på kort sigt have gang i økonomien, nedbringe ledigheden og sikre de unge uddannelse og praktikpladser, jf. boks 1.1. Vi skal understøtte den gryende vækst. Og det skal ske balanceret, så vi opretholder troværdigheden om den økonomiske politik og kommer sikkert ud af krisen. Vi skal herudover i den kommende tid gennemføre reformer, som øger vores vækstmuligheder på lidt længere sigt, jf. boks 1.2. Den samlede arbejdsindsats skal øges ved, at flere arbejder, og at vi arbejder mere. Det skal øge beskæftigelsen især i den private sektor. Reformerne skal øge beskæftigelsen svarende til, at 6. flere er i job, så den samlede beskæftigelse frem mod 22 kan vokse svarende til, at 18. flere er i job. Det vil både øge den samlede vækst og velstand og styrke de offentlige finanser, så den danske velfærd kan videreudvikles, og vi får råd til at investere mere 6 Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

9 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen i fx uddannelse. Reformerne skal via større arbejdsudbud øge råderummet hertil med 14 mia. kr. Den samlede velstandsfremgang skal også styrkes gennem højere produktivitet. Vi skal styrke produktiviteten blandt andet ved at investere mere i uddannelse og opkvalificering, især målrettet den private sektor, og sikre gode rammevilkår for danske virksomheder. Højere produktivitet betyder, at den samlede velstand i økonomien bliver større for en given arbejdsindsats. Det vil styrke konkurrenceevnen i bred forstand. Og det giver både plads til mere privat forbrug og til forbedringer af den offentlige service. I den økonomiske plan for Danmark, som regeringen nu lægger frem, indgår ambitiøse pejlemærker for ny vækst og beskæftigelse frem mod 22: Beskæftigelsen skal vokse svarende til, at 18. flere er i job. Det skal ske både ved, at ledigheden nedbringes, og at arbejdstiden og antallet af personer i arbejdsstyrken stiger. Den samlede økonomi (målt ved BNP) skal vokse med i gennemsnit 2¼ pct. om året i perioden Fremgangen i den økonomiske aktivitet skal især finde sted i den private sektor. Der skal skabes plads til en målrettet vækst i den offentlige service på godt,8 pct. om året i perioden Dermed kan den årlige ramme for det offentlige forbrug øges med 7 mia. kr. frem mod 22 i forhold til et forløb uden nye reformer. Der skal skabes plads til at realisere regeringens ambitiøse målsætninger for uddannelse. Det betyder, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, og at 95 pct. mindst skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 6 pct. af en ungdomsårgang i 22 gennemføre en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Endvidere skal mulighederne for efteruddannelse forbedres. Der skal skabes plads til yderligere initiativer til fremme af vækst og beskæftigelse, herunder til at sikre tilstrækkelig kapacitet i uddannelsessektoren, forbedringer af den offentlige velfærd og grøn omstilling mv. Samtidig skal der være strukturel balance på de offentlige finanser i 22, og finanspolitikken skal være holdbar. Regeringens væsentligste initiativer på henholdsvis kort og længere sigt er sammenfattet i boks 1.1 og boks 1.2. Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 7

10 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Boks 1.1 Hovedinitiativer til at understøtte økonomien på det korte sigt Finansloven for 212 herunder kickstarten af dansk økonomi. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som øger den økonomiske aktivitet. Udviklingspakken, der styrker bl.a. små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. Aftale om den danske energipolitik 212-2, som bl.a. styrker beskæftigelsen. Nyt initiativ: Ungepakke, som skal sikre flere praktikpladser og begrænse ungdomsledighed. Budgetlov, som bidrager til at fastholde lave renter. Boks 1.2 Regeringens hovedinitiativer til at øge vækst og velfærd på længere sigt Nye reformer, der øger arbejdsudbuddet med 6. personer og styrker de offentlige finanser med 14 mia. kr. Trepartsaftale om øget arbejdstid og opkvalificering af arbejdsstyrken. Fuldt finansieret og socialt balanceret skattereform, der markant sænker skatten på arbejdsindkomst. Reform af førtidspension og fleksjobordning, jf. regeringens udspil i februar 212. Tidligere færdiggørelse af uddannelse og reform af SU. Reformer af bl.a. integration, international rekruttering, forebyggelse og sygefravær samt kontanthjælp og aktivering mv. Øget uddannelse, som skal muliggøre højere produktivitetsvækst. Opkvalificering af ufaglærte og forbedret efteruddannelse som led i trepartsaftale. Folkeskolereform. 95 pct. af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse. 6 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Yderligere initiativer til at styrke produktiviteten, herunder nedsættelse af produktivitetskommission, offensiv erhvervs- og vækstpolitik, konkurrenceudspil, styrket adgang til vækstkapital og finansiering samt prioritering af forskning, udvikling og innovation. Reformer til modernisering af den offentlige sektor, som skal muliggøre omprioritering af offentlige udgifter for mindst 5 mia. kr. 1.2 Danmark ud af krisen Økonomisk vækst og høj beskæftigelse er afgørende forudsætninger for at videreudvikle et velfærdssamfund af høj international standard og for at skabe større tryghed for alle. Gennem økonomisk vækst kan vi sikre, at både den offentlige velfærd og den private velstand forbedres. 8 Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

11 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Som beskrevet i Et Danmark, der står sammen er det regeringens vigtigste mål at genskabe fremdriften i dansk økonomi og sikre balance mellem indtægter og udgifter. Det skal ske på en måde, som både sikrer holdbarheden af de offentlige finanser, råderum til investeringer i fremtiden og en rimelig social balance. Målet er at skabe udvikling, dynamik og vækst i Danmark og at sikre flere job navnlig i den private sektor. Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise. Faldet i produktion og beskæftigelse fra konjunkturtoppen i 28, hvor økonomien var overophedet, har været større end i mange andre lande. Fra finanskrisen ramte i efteråret 28 og til midten af 29 skrumpede dansk økonomi med næsten 9 pct., mens både euroområdet og USA havde et fald i BNP på omkring 5 pct., jf. figur 1.1. I årene op til krisen var dansk økonomi over kapacitetsgrænsen og viste flere tegn på overophedning. Der var et mærkbart pres på arbejdsmarkedet med import af arbejdskraft og en ledighed, som var væsentligt under det strukturelle niveau, jf. figur 1.2. Sammen med prisboblen på boligmarkedet op til krisen bidrog det til, at faldet i produktion og beskæftigelse i Danmark blev større end i de fleste andre lande. Samtidig betød overskridelser af de offentlige budgetter i årene op til krisen, at finanspolitikken i disse år var mere lempelig end planlagt og dermed for lempelig i forhold til den daværende konjunktursituation. Figur 1.1 BNP i Danmark, USA og euroområdet, 2-13 Figur 1.2 Ledigheden i Danmark, Indeks (25=1) Indeks (25=1) Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Danmark USA Euroområdet Faktisk bruttoledighed Strukturel bruttoledighed Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger. Det er nu tre år siden, at dansk økonomi passerede bunden af lavkonjunkturen. Men arbejdsmarkedet er fortsat svagt, og der er endnu ikke sket en afgørende vending i ledighedsudviklingen. Regeringens kickstart vil imidlertid øge beskæftigelsen ekstraordinært med omkring 8. job i både 212 og 213. Og det er forventningen, at den økonomiske vækst vil tage til de nærmeste år drevet af stigende privat forbrug og investeringer og øget global efterspørgsel så vi gradvist bevæger os ud af krisen. Forventningerne om et gradvist, afdæmpet opsving i dansk økonomi skal ses i lyset af et samspil af flere faktorer. Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 9

12 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen For det første førte den økonomiske krise til et markant fald i verdenshandlen, som også ramte dansk eksport hårdt og førte til et fald på 13 pct. Selv om verdenshandlen igen er begyndt at vokse, er den danske eksport fortsat lavere end inden krisen, jf. figur 1.3. En genopretning af konkurrenceevnen vil give et positivt bidrag til, at Danmark fastholder og genvinder markedsandele på verdensmarkedet, således at eksportvæksten kan øges. For det andet førte krisen til et stort fald i forbrug og investeringer. Det har medført, at den private sektor har opbygget et stort opsparingsoverskud under krisen, jf. figur 1.4. Det afspejler blandt andet, at husholdningerne og virksomhederne har været tilbageholdende i lyset af den store usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien og jobsituationen samt faldet i boligpriserne. Men det er også udtryk for, at der har været behov for at nedbringe den private sektors gæld. Figur 1.3 Udvikling i privat forbrug, investeringer og eksport, Figur 1.4 Privat finansiel opsparing, Indeks 25=1 Indeks 25= Pct. af BNP Pct. af BNP Historisk gennemsnit Eksport Faste bruttoinvesteringer Privat forbrug Kilde: Danmarks Statistik. Med den gradvise genopbygning af de private formuer er der derfor et betydeligt potentiale for vækst i både husholdningernes forbrug og virksomhedernes investeringer, som vil understøtte væksten i den samlede økonomi, i takt med at usikkerheden om de økonomiske fremtidsudsigter bliver mindre, og tilliden til fornyet vækst og jobskabelse øges. Dansk økonomi står dog fortsat over for betydelige udfordringer, som skal håndteres, for at vi kan sikre høj beskæftigelse, fortsat høj levestandard efter international målestok, sunde offentlige finanser og bedre velfærd. 1.3 Tre centrale udfordringer De tre store udfordringer for dansk økonomi er: at forbedre den svækkede konkurrenceevne og forøge produktivitetsvæksten, 1 Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

13 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen at øge andelen af befolkningen, som er i beskæftigelse, og øge arbejdstiden, selvom den demografiske udvikling med flere ældre trækker i den modsatte retning, og at sikre plads til udvikling af den offentlige velfærd og investeringer i vækst inden for rammerne af sunde offentlige finanser. For at sikre den jobskabelse og offentlige velfærd, som regeringen ønsker, er det nødvendigt at finde løsninger på disse udfordringer. Udfordring 1: Svækket konkurrenceevne og lav produktivitetsvækst I de kommende år er vækstudsigterne og genopretningen af dansk økonomi udfordret af, at den danske konkurrenceevne blev forværret markant i løbet af erne, ikke mindst under overophedningen i de sidste år før finanskrisen brød ud i 28. Sideløbende har danske virksomheder tabt eksportmarkedsandele, jf. figur 1.5. Forværringen af lønkonkurrenceevnen med omkring 2 pct. skal ses i sammenhæng med tendensen til overophedning af økonomien frem mod krisen, hvor lønningerne voksede noget hurtigere end produktiviteten. Samtidig var produktivitetsvæksten i Danmark i erne væsentligt lavere end hos mange af vores vigtigste samhandelspartnere, jf. figur 1.6. Figur 1.5 Forringet lønkonkurrenceevne og tab af markedsandele, Figur 1.6 Produktivitetsudvikling i Danmark og de vigtigste samhandelslande, 2-1 Indeks (1995=1) Indeks (1995=1) Pct. 5, Pct. 5, , 4, 9 9 3, 3, , 2, , 1, Eksportmarkedsandel Lønkonkurrenceevne, KOR POL CHI USA FIN SWE JPN UK NLD DEU ESP FRA NOR DK BEL ITA, Anm.: Lønkonkurrenceevnen i figur 1.5 viser udviklingen i lønomkostningerne pr. produceret enhed i fremstillingserhverv i Danmark sammenlignet med et gennemsnit af Danmarks samhandelspartnere (vejet med landenes vægt i kronekursindekset). Eksportmarkedsandelen er beregnet i mængder for varer og tjenester. I figur 1.6 sammenlignes produktivitetsvæksten med Danmarks 15 største samhandelspartnere målt ved kronekursvægtene. Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er en risiko for, at mange danske virksomheders konkurrenceevne ikke er tilstrækkelig stærk til, at de fuldt ud vil kunne omsætte de kommende års forventede stigning i den globale efterspørgsel til øget afsætning. En forbedring af lønkonkurrenceevnen vil kunne bringe Danmark hurtigere ud af krisen og understøtte målsætningen om fornyet fremgang i vækst og jobskabelse. Det er vurderingen, at de overenskomster, som blev indgået i 21 og 212, vil Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj

14 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen bidrage til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og dermed styrke fremgangen i beskæftigelsen. De langsigtede vækstmuligheder i Danmark afhænger både af udviklingen i danskernes samlede arbejdsindsats og af stigningen i den værdi, vi skaber gennem vores arbejde, dvs. produktiviteten. Højere produktivitet betyder, at den samlede velstand i økonomien bliver større for en given arbejdsindsats. Det giver både plads til mere privat forbrug og til forbedringer af den offentlige service. Hvis den meget svage produktivitetsvækst siden midten af 199 erne fortsætter, vil det sætte meget snævre grænser for den mulige fremgang i både den private velstand og udbygningen af den offentlige velfærd, jf. også kapitel 2. Udfordring 2: Demografisk medvind er vendt til modvind De fremadrettede vækstmuligheder er også udfordret af, at antallet af danskere i beskæftigelse udgør en faldende andel af befolkningen, jf. figur 1.7. Store årgange af ældre vil forlade arbejdsmarkedet og blive afløst af mindre generationer af unge, der træder ind på arbejdsmarkedet. Også efter gennemførelsen af tilbagetrækningsreformen vil den andel af befolkningen, som er aktiv på arbejdsmarkedet, være lidt lavere frem mod 22 end gennem det seneste årti. Samtidig er der udsigt til, at danskernes arbejdstid frem mod 22 vil holde sig under niveauet fra starten af erne. Figur 1.7 Strukturel beskæftigelse som andel af befolkningen, uden nye reformer, 2-2 Figur 1.8 Ændring i befolkningens sammensætning, Pct. af befolkningen Pct. af befolkningen 49,5 49, 49,5 49, 48,5 48,5 48, 48, personer 1. personer Befolkning Folkepensionister Anm.: I figur 1.7 er den strukturelle beskæftigelse opgjort ekskl. støttet beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statisk og egne beregninger. Derudover svækker den demografiske udvikling isoleret set de offentlige finanser, jf. også kapitel 3. Fra 213 til 22 stiger antallet af personer over 64 år med omkring 14., mens der bliver færre personer i de mest erhvervsaktive aldre mellem 15 og 64 år. Selv om tilbagetrækningsreformen hæver folkepensionsalderen til 66 år i 22, ventes antallet af folkepensionister at stige med op mod 7. personer fra 213 til 22, jf. figur 1.8. Uden yderligere reformer vil der derfor frem mod 22 og i en lang årrække herefter blive flere folkepensionister i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken, jf. figur Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

15 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Figur 1.9 Antal folkepensionister i forhold til antal personer i arbejdsstyrken, Figur 1.1 Faktisk og strukturel offentlig saldo, 24-2 Pct. Pct. Pct. af BNP Pct. af BNP Offentlig saldo Efterlønsudbetaling Strukturel saldo Anm.: I figur 1.1 er selve udbetalingen af efterlønsbidrag skønnet til ca. 17 mia. kr. i 212. Inklusive de afledte virkninger af de udbetalte efterlønsbidrag herunder blandt andet større fradrag for pensionsindbetalinger skønnes det offentlige underskud forøget med ca. 2 mia. kr. svarende til godt 1 pct. af BNP. Kilde: Egne beregninger. Udfordring 3: Stram offentlig økonomi Udfordringen med at styrke væksten og skabe nye job handler også om at føre en ansvarlig økonomisk politik. En høj grad af troværdighed omkring finanspolitikken understøtter tilliden til fastkurspolitikken og mindsker risikoen for stærkt stigende renter, jf. også afsnit 1.4. Det gælder ikke mindst nu og her, hvor gældskrisen har forstærket de internationale kapitalmarkeders fokus på landenes evne til at leve op til deres gældsforpligtelser. Udfordringerne for de offentlige finanser i Danmark er også blevet skærpet under krisen. De store offentlige overskud i årene med højkonjunktur er således vendt til mærkbare underskud, jf. figur 1.1. Selv om underskuddet i 211 har vist sig lavere end ventet, er der stadig tale om et underskud på 35 mia. kr. (knap 2 pct. af BNP). Og i 212 ventes et underskud på i størrelsesordenen 75 mia. kr. (godt 4 pct. af BNP) inklusive efterlønsudbetalingen og fremrykningen af offentlige investeringer i forbindelse med kickstarten. Den betydelige forværring af den offentlige saldo siden 28 skyldes blandt andet konjunkturudviklingen med faldende beskæftigelse og stigende ledighed, der automatisk fører til lavere skattebetalinger og højere offentlige udgifter. Men svækkelsen skyldes også, at finanspolitikken aktivt blev lempet under krisen, hvilket har bidraget til en strukturel forværring af den offentlige saldo. Derfor er der behov for at konsolidere de offentlige finanser i de kommende år. Med efterlevelse af EU-henstillingen er der allerede taget vigtige skridt til at genoprette sunde offentlige finanser frem mod 22. Tilbagetrækningsreformen som blev vedtaget i Folketinget i december 211 og ikke mindst den styrkede udgiftsstyring i kraft af budgetloven vil bidrage hertil. Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj

16 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Selv om opfyldelse af EU-henstillingen betyder, at der er strukturel balance mellem de offentlige udgifter og indtægter i 213, så er der en række forhold, som lægger pres på de offentlige finanser i årene efter 213. Frem mod 22 svækkes de offentlige finanser blandt andet af faldende Nordsø-indtægter og stigende renteudgifter i lyset af voksende offentlig gæld og højere rentesatser. Det betyder, at der er brug for nye reformer og tiltag, som kan sikre strukturel balance på den offentlige saldo i 22 og samtidig skabe tilstrækkeligt rum for at udbygge den offentlige velfærd og muliggøre investeringer i vækst og job mv. Reformerne skal dermed bidrage til, at Danmark på den lange bane kan opnå en højere vækst og skabe en holdbar fremgang i beskæftigelsen og velstanden. Men regeringen har også blik på arbejdsmarkedet på det korte sigt. Vi er endnu et stykke fra at være i en normal konjunktursituation. Derfor må de langsigtede reformer også understøtte initiativer, der skaber vækst på den korte bane. 1.4 Regeringens initiativer på det korte sigt Regeringen har allerede taget en række initiativer, som understøtter økonomien på det korte sigt. Det gælder navnlig Finansloven for 212, hvormed regeringen har taget et første stort skridt til at indfri ambitionerne i regeringsgrundlaget, men også aftalerne om blandt andet udviklingspakken, om den danske energipolitik og om budgetloven, jf. boks Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

17 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Boks 1.3 Hovedinitiativer til at understøtte økonomien på det korte sigt Finansloven for 212, bl.a. med en omfattende kickstart af dansk økonomi, som gennem fremrykning af anlægsinvesteringer mv. styrker beskæftigelsen med 8. job i både 212 og 213. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge den økonomiske aktivitet (BNP) med ¼ pct. i 212 og øge beskæftigelsen med ca job både i 212 og 213. Udviklingspakken, der styrker bl.a. små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder bl.a. ved udvidelse af Vækstkautionsordningen med godt 55 mio. kr., udvidelse af Eksportlåneordningen med 15 mia. kr. og yderligere eksportgarantier på mindst 2 mia. kr. Disse finansielle tiltag understøtter fornyet fremgang i vækst og beskæftigelse og bidrager til, at beskæftigelsesvirkningerne af den økonomiske politik er større end bidraget fra finanspolitikken alene. Aftale om den danske energipolitik , som bringer Danmark i front med en grøn omstilling af økonomien. Aftalen indebærer bl.a. øgede investeringer og styrker derigennem beskæftigelsen med op til 6-8. job de kommende år. Nyt initiativ: Ungepakke, som skal sikre flere praktikpladser og begrænse ungdomsledighed. Ungepakken skal drøftes med arbejdsmarkedets parter som en del af trepartsforhandlingerne. Fastholdelse af lave renter gennem ansvarlig økonomisk politik bidrager til øget vækst og flere job. Den lave rente, der både skyldes den troværdige økonomiske politik og den generelle konjunktursituation, indebærer isoleret set opretholdelse af i størrelsesordenen 45. job. Bl.a. med henblik på at fastholde tilliden til den økonomiske politik og sunde offentlige finanser har regeringen indgået aftale om en budgetlov. Finansloven for 212 sætter gang i vækst og beskæftigelse med en kickstart af dansk økonomi, som understøtter økonomien på kort sigt, navnlig gennem fremrykning og igangsættelse af investeringer, jf. boks 1.4. Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj

18 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Boks 1.4 Kickstart af dansk økonomi i 212 og 213 Med finansloven for 212 har regeringen gennemført en kickstart af dansk økonomi i 212 og 213, som indeholder følgende elementer: Fremrykning og igangsættelse af investeringer for samlet 18¾ mia. kr. i 212 og 213. Praktikpladsindsatsen forstærkes. Kom-i-gang låneordningen styrkes med 15 mio. kr. i 212. I kickstarten indgår fremrykning af offentlige investeringsprojekter for 7½ mia. kr. (herunder jernbaneinvesteringer for ½ mia. kr. i regi af Banedanmark). Investeringerne finansieres ved reduktioner af investeringsrammerne i perioden Ud over fremrykningen af offentlige investeringer til 212 og 213 indeholder kickstarten også en fremrykning af renoveringsrammen for alment boligbyggeri i regi af Landsbyggefonden. Hertil kommer investeringer mv. afledt af energiforliget og aftalen om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik 1. Kickstarten styrker navnlig væksten i 212, hvor vækstudsigterne ekskl. kickstarten svarer til ca. ¾ pct., jf. figur a. Beskæftigelsen skønnes isoleret set øget med 8. personer i både 212 og 213, jf. tabel a. Investeringsløftet som følge af energiaftalen understøtter også vækst og beskæftigelse i perioden efter 213, jf. boks. 1.7 nedenfor. Tabel a Beskæftigelseseffekter af kickstarten Figur a Effekt af kickstart på BNP-væksten 1. personer Offentlige investeringer mv. 5¼ 1½ Renovering af almene boliger 2 2 Investeringer afledt af energiaftale ¾ 4 Investeringer afledt af aftale om kollektiv trafik mv. - ½ Pct. 2, 1,5 1,,5 Pct. 2, 1,5 1,,5 I alt 8 8, , Med kickstart Uden kickstart 1) I kickstarten medgik etableringen af en betalingsring i hovedstadsområdet som en anlægsinvestering på 6 mio. kr. i 213. Med beslutningen om at revidere strategien vedrørende implementering af en betalingsring bortfalder denne investering. Trafikaftalen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti modsvarer imidlertid den forventede beskæftigelseseffekt fra den del af kickstartpakken, der vedrørte betalingsringen. Kilde: Finansloven for 212, Aftale om den danske energipolitik 212-2, Aftalen om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik og egne beregninger. 16 Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

19 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Som konsekvens af aftalen om senere tilbagetrækning er det i en seksmåneders periode i 212 muligt at få tidligere indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Det skønnes isoleret set at øge BNP og beskæftigelse midlertidigt i kraft af større privat forbrug, jf. boks 1.5. Boks 1.5 Aktivitetsvirkning af tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 212 Det er skønnet, at ca. en tredjedel af de personer, der er tilknyttet efterlønsordningen, vil vælge frivilligt at forlade ordningen og få udbetalt deres tidligere indbetalte efterlønsbidrag i løbet af 212. Det vil svare til udbetalinger på omkring 17½ mia. kr. skattefrit. Heraf skønnes knap 3 pct. at blive anvendt til privat forbrug, hvilket vil føre til en forøgelse af den økonomiske aktivitet (BNP) med omkring ¼ pct. svarende til ca. 4½ mia. kr. i 212 og en forøgelse af beskæftigelsen med personer i både 212 og 213. De første, foreløbige opgørelser af udbetalinger af efterlønsbidrag giver ikke anledning til at ændre de nævnte skøn. Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 211. Det er en væsentlig udfordring at sikre sunde virksomheder bedre adgang til finansiering. Meget tyder på, at virksomhederne herunder især små og mellemstore virksomheder i en årrække vil have vanskeligheder ved at opnå finansiering også til sunde projekter. Det er en konsekvens af den finansielle krise, som blandt andet har ført til stigende kapitalkrav og stor risikoaversion. Det kan betyde færre investeringer og færre nye arbejdspladser i Danmark. Regeringen har derfor i marts 212 indgået en bred politisk aftale om en ny Udviklingspakke, der styrker blandt andet små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder, jf. boks 1.6. Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj

20 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Boks 1.6 Udviklingspakken Initiativer til fremme af især små og mellemstore virksomheders finansiering Med Udviklingspakken fra marts 212 er det aftalt, at: Eksportlåneordningen udvides med 15 mia. kr. til i alt 35 mia. kr. Der gives mulighed for yderligere statslige eksportkreditgarantier på mindst 2 mia. kr. frem til udgangen af 215. Lånerammen for Vækstkautionsordningen forøges med godt 55 mio. kr. Vækstfonden gives mulighed for at yde ansvarlige lån for 5 mio. kr. Det forventes at øge virksomheders adgang til bankfinansiering med yderligere ca. 1 mia. kr. Der arbejdes på alternative finansieringskilder til små og mellemstore virksomheder, fx ved inddragelse af pensionsinstitutter. FIH reetableres som en specialiseret erhvervsbank. FIH opsplittes, idet ejendomsdelen udskilles og overtages af Finansiel Stabilitet A/S. Der etableres et specialiseret landbrugsfinansieringsinstitut. Den samlede pakke vil styrke lånefinansieringen med mindst 2 mia. kr. og eksportgarantier med mindst 2 mia. kr. Regeringen følger løbende udviklingen i virksomhedernes adgang til finansiering, bl.a. med henblik på at vurdere behovet for yderligere initiativer. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet. I marts 212 har regeringen også indgået Aftale om den danske energipolitik 212-2, der er blandt de mest ambitiøse planer for grøn omstilling, der er vedtaget i noget land. Aftalen betyder, at Danmark fremover bliver mindre afhængig af olie, kul og gas. Aftalen bidrager samtidig til at styrke beskæftigelsen i en årrække gennem de investeringer, som i de kommende år skal gennemføres for at give Danmark en grønnere energiforsyning, jf. boks Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Perspektivering af offentlig styring

Perspektivering af offentlig styring Perspektivering af offentlig styring StyringsAgenda 18. september 2014 Peter Stensgaard Mørch Indholdet i perspektiveringen 1. De økonomiske og samfundsmæssige rammer 2. Implementering af reformer 3. Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

vækst og beskæftigelse?

vækst og beskæftigelse? Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning og hovedkonklusioner Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en dyb lavkonjunktur. Genopretningen ventes at strække sig over nogle år

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

danmarks konvergensprogram 2011

danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 Maj 2011 REGERINGEN Maj 2011 danmarks konvergensprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011 Indhold 1. Udfordringer, strategi og målsætninger til

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Det talte ord gælder T + 45 7226 9000 F + 45 7226 9001 M im@im.dk W www.oim.dk Anledning: Finansrådets årsmøde Tid og sted: Statens

Læs mere

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere