Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020"

Transkript

1 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

2

3 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

4 Indhold 1. Ny vækst efter krisen Danmark i arbejde Danmark ud af krisen Tre centrale udfordringer Regeringens initiativer på det korte sigt Regeringens langsigtede initiativer Vækst, job og velfærd Beskæftigelse og befolkningsudvikling Vækstudfordringerne Vækstpotentialet øges med reformer Reformernes bidrag til vækst og beskæftigelse Styr på finanserne De offentlige finanser frem mod Rammer for det offentlige forbrug til Budgetlov og udgiftslofter Modernisering af den offentlige sektor Fokusområder frem mod Fokus på effekter, resultater og gensidig læring Øget digitalisering Øget brug af velfærdsteknologiske løsninger Modernisering af arbejdstidsregler og ansættelsesforhold for offentligt ansatte Offentlig-privat samarbejde Bedre regulering og målretning Styrket fokus på kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb... 8

5 Bilag I Udsigterne for dansk økonomi frem mod Bilag II Øget vækst: Indsatsområder II.1 Øget vækst gennem uddannelse II.2 Øget vækst gennem lavere skat på arbejde øget beskæftigelse og arbejdstid II.3 Øget vækst gennem højere aftalt arbejdstid som led i trepartsdrøftelser... 1 II.4 Øget vækst gennem færre på overførselsindkomst II.5 Øget vækst gennem udenlandsk arbejdskraft og integration II.6 Øget vækst gennem ny erhvervs- og vækstpolitik II.7 Øget vækst gennem adgang til finansiering II.8 Øget vækst gennem forbedret konkurrence II.9 Øget vækst gennem forskning, udvikling og innovation II.1 Øget vækst gennem effektiv offentlig administration II.11 Øget vækst gennem god infrastruktur II.12 Kilder Bilag III Ændringer i strukturel saldo i 22 og holdbarhed siden To streger under facit

6 Kapitel 2 34 Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

7 Kapitel 1 1. Ny vækst efter krisen Nyt kapitel 1.1 Danmark i arbejde Regeringen vil gennemføre reformer for at sikre gode job, fremgang for familiernes økonomi og en tryg velfærd. Vi ønsker et Danmark, hvor alle deltager i at udvikle vores land, og hvor vi tager os af hinanden. Et Danmark i arbejde. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver en ekstra indsats af alle danskere. Det kræver, at alle bidrager. Efter den økonomiske krise satte ind i 28, har vores velstand fået et knæk. Vi har mistet arbejdspladser. Vores produktion er faldet mere end i andre lande. Derfor har regeringen kickstartet dansk økonomi. Kickstarten skaber ny aktivitet og nye arbejdspladser allerede i år. Vi har også indgået en energiaftale og aftalt en række andre tiltag, der skaber job. Men det er ikke nok med en kickstart og andre tiltag, som understøtter den økonomiske aktivitet her i Danmark. Eller at der ude i verden igen kommer gang i hjulene i de lande, som vi afsætter vores varer til. Det er nødvendigt med reformer, der grundlæggende og varigt forbedrer vores evne til at skabe flere arbejdspladser i Danmark og skabe en positiv udvikling for familiernes økonomi og for velfærdssamfundet, sådan som vi ønsker. Det kræver, at vi beslutsomt og konsekvent tager fat på de tre grundlæggende udfordringer, som Danmark står med: Danmarks konkurrenceevne er alvorligt svækket, og produktiviteten er vokset for lidt. Dansk økonomi blev overophedet i midten af 'erne inden krisen kom i 28 hvilket har bidraget til at svække vores konkurrenceevne og øge ledigheden. Samtidig har vores produktivitet, dvs. den værdi de beskæftigede skaber pr. arbejdstime, i en længere periode udviklet sig svagere end i de fleste andre lande. Demografisk medvind er vendt til modvind. I mange år er antallet af danskere i den erhvervsaktive alder vokset, og det har i sig selv øget danskernes samlede arbejdsindsats. Men nu går udviklingen den anden vej. De årgange, der forlader arbejdsmarkedet i disse år, er store og bliver afløst af mindre generationer af unge. På ar- Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 5

8 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen bejdsmarkedet vil der igen mangle hænder, når opsvinget tager fart. Det vil svække vores muligheder for vækst og udvikling. Stram offentlig økonomi. Det er en bunden opgave at sikre balance mellem indtægter og udgifter i det offentlige. Kun herved kan vi værne om tilliden til dansk økonomi og opretholde det samme lave renteniveau som i de mest solide lande og dermed understøtte økonomisk fremgang. Og ved at konsolidere de offentlige finanser nu, kan vi også bevare handlemuligheder i den økonomiske politik, hvis der skulle blive behov for det. Rammerne for de offentlige udgifter vil under alle omstændigheder blive stramme fremover. Men med højere beskæftigelse og vækst i den private sektor vil vi få bedre råd til at udvikle velfærden, investere i fremtiden herunder i uddannelse og samtidig sikre balance i den offentlige økonomi. Det skal være vores varemærke, at vi i Danmark sammen træffer beslutninger, som effektivt tager fat på de store udfordringer. De lande, som kommer fornuftigt ud af krisen, er dem, der er i stand til at træffe de nødvendige beslutninger. Den kommende tid vil kræve meget af danskerne. Vi skal gennemføre store økonomiske reformer nu. Vi skal fremover tænke os godt om, når vi bruger de offentlige midler og indretter vores samfund. Alle skal bidrage til reformer og omstilling, men vi får også noget igen. Vi får flere og bedre job, højere levestandard, bedre velfærd og styrket tryghed for alle for os selv og for kommende generationer. Regeringens økonomiske politik skal gå hånd i hånd med en langsigtet og omfattende grøn omstilling af Danmark, der omfatter en indsats på energi og klima, lavere ressourceforbrug, miljø og natur. En langsigtet energiaftale, som sikrer mere grøn energi, er allerede indgået. I den kommende tid vil regeringen blandt andet fremlægge en klimaplan og en plan for den danske natur. For at nå regeringens mål er der både behov for initiativer, der virker på kort henholdsvis på længere sigt. Vi skal på kort sigt have gang i økonomien, nedbringe ledigheden og sikre de unge uddannelse og praktikpladser, jf. boks 1.1. Vi skal understøtte den gryende vækst. Og det skal ske balanceret, så vi opretholder troværdigheden om den økonomiske politik og kommer sikkert ud af krisen. Vi skal herudover i den kommende tid gennemføre reformer, som øger vores vækstmuligheder på lidt længere sigt, jf. boks 1.2. Den samlede arbejdsindsats skal øges ved, at flere arbejder, og at vi arbejder mere. Det skal øge beskæftigelsen især i den private sektor. Reformerne skal øge beskæftigelsen svarende til, at 6. flere er i job, så den samlede beskæftigelse frem mod 22 kan vokse svarende til, at 18. flere er i job. Det vil både øge den samlede vækst og velstand og styrke de offentlige finanser, så den danske velfærd kan videreudvikles, og vi får råd til at investere mere 6 Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

9 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen i fx uddannelse. Reformerne skal via større arbejdsudbud øge råderummet hertil med 14 mia. kr. Den samlede velstandsfremgang skal også styrkes gennem højere produktivitet. Vi skal styrke produktiviteten blandt andet ved at investere mere i uddannelse og opkvalificering, især målrettet den private sektor, og sikre gode rammevilkår for danske virksomheder. Højere produktivitet betyder, at den samlede velstand i økonomien bliver større for en given arbejdsindsats. Det vil styrke konkurrenceevnen i bred forstand. Og det giver både plads til mere privat forbrug og til forbedringer af den offentlige service. I den økonomiske plan for Danmark, som regeringen nu lægger frem, indgår ambitiøse pejlemærker for ny vækst og beskæftigelse frem mod 22: Beskæftigelsen skal vokse svarende til, at 18. flere er i job. Det skal ske både ved, at ledigheden nedbringes, og at arbejdstiden og antallet af personer i arbejdsstyrken stiger. Den samlede økonomi (målt ved BNP) skal vokse med i gennemsnit 2¼ pct. om året i perioden Fremgangen i den økonomiske aktivitet skal især finde sted i den private sektor. Der skal skabes plads til en målrettet vækst i den offentlige service på godt,8 pct. om året i perioden Dermed kan den årlige ramme for det offentlige forbrug øges med 7 mia. kr. frem mod 22 i forhold til et forløb uden nye reformer. Der skal skabes plads til at realisere regeringens ambitiøse målsætninger for uddannelse. Det betyder, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, og at 95 pct. mindst skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 6 pct. af en ungdomsårgang i 22 gennemføre en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Endvidere skal mulighederne for efteruddannelse forbedres. Der skal skabes plads til yderligere initiativer til fremme af vækst og beskæftigelse, herunder til at sikre tilstrækkelig kapacitet i uddannelsessektoren, forbedringer af den offentlige velfærd og grøn omstilling mv. Samtidig skal der være strukturel balance på de offentlige finanser i 22, og finanspolitikken skal være holdbar. Regeringens væsentligste initiativer på henholdsvis kort og længere sigt er sammenfattet i boks 1.1 og boks 1.2. Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 7

10 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Boks 1.1 Hovedinitiativer til at understøtte økonomien på det korte sigt Finansloven for 212 herunder kickstarten af dansk økonomi. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som øger den økonomiske aktivitet. Udviklingspakken, der styrker bl.a. små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. Aftale om den danske energipolitik 212-2, som bl.a. styrker beskæftigelsen. Nyt initiativ: Ungepakke, som skal sikre flere praktikpladser og begrænse ungdomsledighed. Budgetlov, som bidrager til at fastholde lave renter. Boks 1.2 Regeringens hovedinitiativer til at øge vækst og velfærd på længere sigt Nye reformer, der øger arbejdsudbuddet med 6. personer og styrker de offentlige finanser med 14 mia. kr. Trepartsaftale om øget arbejdstid og opkvalificering af arbejdsstyrken. Fuldt finansieret og socialt balanceret skattereform, der markant sænker skatten på arbejdsindkomst. Reform af førtidspension og fleksjobordning, jf. regeringens udspil i februar 212. Tidligere færdiggørelse af uddannelse og reform af SU. Reformer af bl.a. integration, international rekruttering, forebyggelse og sygefravær samt kontanthjælp og aktivering mv. Øget uddannelse, som skal muliggøre højere produktivitetsvækst. Opkvalificering af ufaglærte og forbedret efteruddannelse som led i trepartsaftale. Folkeskolereform. 95 pct. af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse. 6 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Yderligere initiativer til at styrke produktiviteten, herunder nedsættelse af produktivitetskommission, offensiv erhvervs- og vækstpolitik, konkurrenceudspil, styrket adgang til vækstkapital og finansiering samt prioritering af forskning, udvikling og innovation. Reformer til modernisering af den offentlige sektor, som skal muliggøre omprioritering af offentlige udgifter for mindst 5 mia. kr. 1.2 Danmark ud af krisen Økonomisk vækst og høj beskæftigelse er afgørende forudsætninger for at videreudvikle et velfærdssamfund af høj international standard og for at skabe større tryghed for alle. Gennem økonomisk vækst kan vi sikre, at både den offentlige velfærd og den private velstand forbedres. 8 Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

11 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Som beskrevet i Et Danmark, der står sammen er det regeringens vigtigste mål at genskabe fremdriften i dansk økonomi og sikre balance mellem indtægter og udgifter. Det skal ske på en måde, som både sikrer holdbarheden af de offentlige finanser, råderum til investeringer i fremtiden og en rimelig social balance. Målet er at skabe udvikling, dynamik og vækst i Danmark og at sikre flere job navnlig i den private sektor. Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise. Faldet i produktion og beskæftigelse fra konjunkturtoppen i 28, hvor økonomien var overophedet, har været større end i mange andre lande. Fra finanskrisen ramte i efteråret 28 og til midten af 29 skrumpede dansk økonomi med næsten 9 pct., mens både euroområdet og USA havde et fald i BNP på omkring 5 pct., jf. figur 1.1. I årene op til krisen var dansk økonomi over kapacitetsgrænsen og viste flere tegn på overophedning. Der var et mærkbart pres på arbejdsmarkedet med import af arbejdskraft og en ledighed, som var væsentligt under det strukturelle niveau, jf. figur 1.2. Sammen med prisboblen på boligmarkedet op til krisen bidrog det til, at faldet i produktion og beskæftigelse i Danmark blev større end i de fleste andre lande. Samtidig betød overskridelser af de offentlige budgetter i årene op til krisen, at finanspolitikken i disse år var mere lempelig end planlagt og dermed for lempelig i forhold til den daværende konjunktursituation. Figur 1.1 BNP i Danmark, USA og euroområdet, 2-13 Figur 1.2 Ledigheden i Danmark, Indeks (25=1) Indeks (25=1) Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Danmark USA Euroområdet Faktisk bruttoledighed Strukturel bruttoledighed Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger. Det er nu tre år siden, at dansk økonomi passerede bunden af lavkonjunkturen. Men arbejdsmarkedet er fortsat svagt, og der er endnu ikke sket en afgørende vending i ledighedsudviklingen. Regeringens kickstart vil imidlertid øge beskæftigelsen ekstraordinært med omkring 8. job i både 212 og 213. Og det er forventningen, at den økonomiske vækst vil tage til de nærmeste år drevet af stigende privat forbrug og investeringer og øget global efterspørgsel så vi gradvist bevæger os ud af krisen. Forventningerne om et gradvist, afdæmpet opsving i dansk økonomi skal ses i lyset af et samspil af flere faktorer. Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 9

12 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen For det første førte den økonomiske krise til et markant fald i verdenshandlen, som også ramte dansk eksport hårdt og førte til et fald på 13 pct. Selv om verdenshandlen igen er begyndt at vokse, er den danske eksport fortsat lavere end inden krisen, jf. figur 1.3. En genopretning af konkurrenceevnen vil give et positivt bidrag til, at Danmark fastholder og genvinder markedsandele på verdensmarkedet, således at eksportvæksten kan øges. For det andet førte krisen til et stort fald i forbrug og investeringer. Det har medført, at den private sektor har opbygget et stort opsparingsoverskud under krisen, jf. figur 1.4. Det afspejler blandt andet, at husholdningerne og virksomhederne har været tilbageholdende i lyset af den store usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien og jobsituationen samt faldet i boligpriserne. Men det er også udtryk for, at der har været behov for at nedbringe den private sektors gæld. Figur 1.3 Udvikling i privat forbrug, investeringer og eksport, Figur 1.4 Privat finansiel opsparing, Indeks 25=1 Indeks 25= Pct. af BNP Pct. af BNP Historisk gennemsnit Eksport Faste bruttoinvesteringer Privat forbrug Kilde: Danmarks Statistik. Med den gradvise genopbygning af de private formuer er der derfor et betydeligt potentiale for vækst i både husholdningernes forbrug og virksomhedernes investeringer, som vil understøtte væksten i den samlede økonomi, i takt med at usikkerheden om de økonomiske fremtidsudsigter bliver mindre, og tilliden til fornyet vækst og jobskabelse øges. Dansk økonomi står dog fortsat over for betydelige udfordringer, som skal håndteres, for at vi kan sikre høj beskæftigelse, fortsat høj levestandard efter international målestok, sunde offentlige finanser og bedre velfærd. 1.3 Tre centrale udfordringer De tre store udfordringer for dansk økonomi er: at forbedre den svækkede konkurrenceevne og forøge produktivitetsvæksten, 1 Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

13 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen at øge andelen af befolkningen, som er i beskæftigelse, og øge arbejdstiden, selvom den demografiske udvikling med flere ældre trækker i den modsatte retning, og at sikre plads til udvikling af den offentlige velfærd og investeringer i vækst inden for rammerne af sunde offentlige finanser. For at sikre den jobskabelse og offentlige velfærd, som regeringen ønsker, er det nødvendigt at finde løsninger på disse udfordringer. Udfordring 1: Svækket konkurrenceevne og lav produktivitetsvækst I de kommende år er vækstudsigterne og genopretningen af dansk økonomi udfordret af, at den danske konkurrenceevne blev forværret markant i løbet af erne, ikke mindst under overophedningen i de sidste år før finanskrisen brød ud i 28. Sideløbende har danske virksomheder tabt eksportmarkedsandele, jf. figur 1.5. Forværringen af lønkonkurrenceevnen med omkring 2 pct. skal ses i sammenhæng med tendensen til overophedning af økonomien frem mod krisen, hvor lønningerne voksede noget hurtigere end produktiviteten. Samtidig var produktivitetsvæksten i Danmark i erne væsentligt lavere end hos mange af vores vigtigste samhandelspartnere, jf. figur 1.6. Figur 1.5 Forringet lønkonkurrenceevne og tab af markedsandele, Figur 1.6 Produktivitetsudvikling i Danmark og de vigtigste samhandelslande, 2-1 Indeks (1995=1) Indeks (1995=1) Pct. 5, Pct. 5, , 4, 9 9 3, 3, , 2, , 1, Eksportmarkedsandel Lønkonkurrenceevne, KOR POL CHI USA FIN SWE JPN UK NLD DEU ESP FRA NOR DK BEL ITA, Anm.: Lønkonkurrenceevnen i figur 1.5 viser udviklingen i lønomkostningerne pr. produceret enhed i fremstillingserhverv i Danmark sammenlignet med et gennemsnit af Danmarks samhandelspartnere (vejet med landenes vægt i kronekursindekset). Eksportmarkedsandelen er beregnet i mængder for varer og tjenester. I figur 1.6 sammenlignes produktivitetsvæksten med Danmarks 15 største samhandelspartnere målt ved kronekursvægtene. Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er en risiko for, at mange danske virksomheders konkurrenceevne ikke er tilstrækkelig stærk til, at de fuldt ud vil kunne omsætte de kommende års forventede stigning i den globale efterspørgsel til øget afsætning. En forbedring af lønkonkurrenceevnen vil kunne bringe Danmark hurtigere ud af krisen og understøtte målsætningen om fornyet fremgang i vækst og jobskabelse. Det er vurderingen, at de overenskomster, som blev indgået i 21 og 212, vil Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj

14 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen bidrage til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og dermed styrke fremgangen i beskæftigelsen. De langsigtede vækstmuligheder i Danmark afhænger både af udviklingen i danskernes samlede arbejdsindsats og af stigningen i den værdi, vi skaber gennem vores arbejde, dvs. produktiviteten. Højere produktivitet betyder, at den samlede velstand i økonomien bliver større for en given arbejdsindsats. Det giver både plads til mere privat forbrug og til forbedringer af den offentlige service. Hvis den meget svage produktivitetsvækst siden midten af 199 erne fortsætter, vil det sætte meget snævre grænser for den mulige fremgang i både den private velstand og udbygningen af den offentlige velfærd, jf. også kapitel 2. Udfordring 2: Demografisk medvind er vendt til modvind De fremadrettede vækstmuligheder er også udfordret af, at antallet af danskere i beskæftigelse udgør en faldende andel af befolkningen, jf. figur 1.7. Store årgange af ældre vil forlade arbejdsmarkedet og blive afløst af mindre generationer af unge, der træder ind på arbejdsmarkedet. Også efter gennemførelsen af tilbagetrækningsreformen vil den andel af befolkningen, som er aktiv på arbejdsmarkedet, være lidt lavere frem mod 22 end gennem det seneste årti. Samtidig er der udsigt til, at danskernes arbejdstid frem mod 22 vil holde sig under niveauet fra starten af erne. Figur 1.7 Strukturel beskæftigelse som andel af befolkningen, uden nye reformer, 2-2 Figur 1.8 Ændring i befolkningens sammensætning, Pct. af befolkningen Pct. af befolkningen 49,5 49, 49,5 49, 48,5 48,5 48, 48, personer 1. personer Befolkning Folkepensionister Anm.: I figur 1.7 er den strukturelle beskæftigelse opgjort ekskl. støttet beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statisk og egne beregninger. Derudover svækker den demografiske udvikling isoleret set de offentlige finanser, jf. også kapitel 3. Fra 213 til 22 stiger antallet af personer over 64 år med omkring 14., mens der bliver færre personer i de mest erhvervsaktive aldre mellem 15 og 64 år. Selv om tilbagetrækningsreformen hæver folkepensionsalderen til 66 år i 22, ventes antallet af folkepensionister at stige med op mod 7. personer fra 213 til 22, jf. figur 1.8. Uden yderligere reformer vil der derfor frem mod 22 og i en lang årrække herefter blive flere folkepensionister i forhold til antallet af personer i arbejdsstyrken, jf. figur Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

15 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Figur 1.9 Antal folkepensionister i forhold til antal personer i arbejdsstyrken, Figur 1.1 Faktisk og strukturel offentlig saldo, 24-2 Pct. Pct. Pct. af BNP Pct. af BNP Offentlig saldo Efterlønsudbetaling Strukturel saldo Anm.: I figur 1.1 er selve udbetalingen af efterlønsbidrag skønnet til ca. 17 mia. kr. i 212. Inklusive de afledte virkninger af de udbetalte efterlønsbidrag herunder blandt andet større fradrag for pensionsindbetalinger skønnes det offentlige underskud forøget med ca. 2 mia. kr. svarende til godt 1 pct. af BNP. Kilde: Egne beregninger. Udfordring 3: Stram offentlig økonomi Udfordringen med at styrke væksten og skabe nye job handler også om at føre en ansvarlig økonomisk politik. En høj grad af troværdighed omkring finanspolitikken understøtter tilliden til fastkurspolitikken og mindsker risikoen for stærkt stigende renter, jf. også afsnit 1.4. Det gælder ikke mindst nu og her, hvor gældskrisen har forstærket de internationale kapitalmarkeders fokus på landenes evne til at leve op til deres gældsforpligtelser. Udfordringerne for de offentlige finanser i Danmark er også blevet skærpet under krisen. De store offentlige overskud i årene med højkonjunktur er således vendt til mærkbare underskud, jf. figur 1.1. Selv om underskuddet i 211 har vist sig lavere end ventet, er der stadig tale om et underskud på 35 mia. kr. (knap 2 pct. af BNP). Og i 212 ventes et underskud på i størrelsesordenen 75 mia. kr. (godt 4 pct. af BNP) inklusive efterlønsudbetalingen og fremrykningen af offentlige investeringer i forbindelse med kickstarten. Den betydelige forværring af den offentlige saldo siden 28 skyldes blandt andet konjunkturudviklingen med faldende beskæftigelse og stigende ledighed, der automatisk fører til lavere skattebetalinger og højere offentlige udgifter. Men svækkelsen skyldes også, at finanspolitikken aktivt blev lempet under krisen, hvilket har bidraget til en strukturel forværring af den offentlige saldo. Derfor er der behov for at konsolidere de offentlige finanser i de kommende år. Med efterlevelse af EU-henstillingen er der allerede taget vigtige skridt til at genoprette sunde offentlige finanser frem mod 22. Tilbagetrækningsreformen som blev vedtaget i Folketinget i december 211 og ikke mindst den styrkede udgiftsstyring i kraft af budgetloven vil bidrage hertil. Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj

16 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Selv om opfyldelse af EU-henstillingen betyder, at der er strukturel balance mellem de offentlige udgifter og indtægter i 213, så er der en række forhold, som lægger pres på de offentlige finanser i årene efter 213. Frem mod 22 svækkes de offentlige finanser blandt andet af faldende Nordsø-indtægter og stigende renteudgifter i lyset af voksende offentlig gæld og højere rentesatser. Det betyder, at der er brug for nye reformer og tiltag, som kan sikre strukturel balance på den offentlige saldo i 22 og samtidig skabe tilstrækkeligt rum for at udbygge den offentlige velfærd og muliggøre investeringer i vækst og job mv. Reformerne skal dermed bidrage til, at Danmark på den lange bane kan opnå en højere vækst og skabe en holdbar fremgang i beskæftigelsen og velstanden. Men regeringen har også blik på arbejdsmarkedet på det korte sigt. Vi er endnu et stykke fra at være i en normal konjunktursituation. Derfor må de langsigtede reformer også understøtte initiativer, der skaber vækst på den korte bane. 1.4 Regeringens initiativer på det korte sigt Regeringen har allerede taget en række initiativer, som understøtter økonomien på det korte sigt. Det gælder navnlig Finansloven for 212, hvormed regeringen har taget et første stort skridt til at indfri ambitionerne i regeringsgrundlaget, men også aftalerne om blandt andet udviklingspakken, om den danske energipolitik og om budgetloven, jf. boks Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

17 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Boks 1.3 Hovedinitiativer til at understøtte økonomien på det korte sigt Finansloven for 212, bl.a. med en omfattende kickstart af dansk økonomi, som gennem fremrykning af anlægsinvesteringer mv. styrker beskæftigelsen med 8. job i både 212 og 213. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge den økonomiske aktivitet (BNP) med ¼ pct. i 212 og øge beskæftigelsen med ca job både i 212 og 213. Udviklingspakken, der styrker bl.a. små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder bl.a. ved udvidelse af Vækstkautionsordningen med godt 55 mio. kr., udvidelse af Eksportlåneordningen med 15 mia. kr. og yderligere eksportgarantier på mindst 2 mia. kr. Disse finansielle tiltag understøtter fornyet fremgang i vækst og beskæftigelse og bidrager til, at beskæftigelsesvirkningerne af den økonomiske politik er større end bidraget fra finanspolitikken alene. Aftale om den danske energipolitik , som bringer Danmark i front med en grøn omstilling af økonomien. Aftalen indebærer bl.a. øgede investeringer og styrker derigennem beskæftigelsen med op til 6-8. job de kommende år. Nyt initiativ: Ungepakke, som skal sikre flere praktikpladser og begrænse ungdomsledighed. Ungepakken skal drøftes med arbejdsmarkedets parter som en del af trepartsforhandlingerne. Fastholdelse af lave renter gennem ansvarlig økonomisk politik bidrager til øget vækst og flere job. Den lave rente, der både skyldes den troværdige økonomiske politik og den generelle konjunktursituation, indebærer isoleret set opretholdelse af i størrelsesordenen 45. job. Bl.a. med henblik på at fastholde tilliden til den økonomiske politik og sunde offentlige finanser har regeringen indgået aftale om en budgetlov. Finansloven for 212 sætter gang i vækst og beskæftigelse med en kickstart af dansk økonomi, som understøtter økonomien på kort sigt, navnlig gennem fremrykning og igangsættelse af investeringer, jf. boks 1.4. Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj

18 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Boks 1.4 Kickstart af dansk økonomi i 212 og 213 Med finansloven for 212 har regeringen gennemført en kickstart af dansk økonomi i 212 og 213, som indeholder følgende elementer: Fremrykning og igangsættelse af investeringer for samlet 18¾ mia. kr. i 212 og 213. Praktikpladsindsatsen forstærkes. Kom-i-gang låneordningen styrkes med 15 mio. kr. i 212. I kickstarten indgår fremrykning af offentlige investeringsprojekter for 7½ mia. kr. (herunder jernbaneinvesteringer for ½ mia. kr. i regi af Banedanmark). Investeringerne finansieres ved reduktioner af investeringsrammerne i perioden Ud over fremrykningen af offentlige investeringer til 212 og 213 indeholder kickstarten også en fremrykning af renoveringsrammen for alment boligbyggeri i regi af Landsbyggefonden. Hertil kommer investeringer mv. afledt af energiforliget og aftalen om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik 1. Kickstarten styrker navnlig væksten i 212, hvor vækstudsigterne ekskl. kickstarten svarer til ca. ¾ pct., jf. figur a. Beskæftigelsen skønnes isoleret set øget med 8. personer i både 212 og 213, jf. tabel a. Investeringsløftet som følge af energiaftalen understøtter også vækst og beskæftigelse i perioden efter 213, jf. boks. 1.7 nedenfor. Tabel a Beskæftigelseseffekter af kickstarten Figur a Effekt af kickstart på BNP-væksten 1. personer Offentlige investeringer mv. 5¼ 1½ Renovering af almene boliger 2 2 Investeringer afledt af energiaftale ¾ 4 Investeringer afledt af aftale om kollektiv trafik mv. - ½ Pct. 2, 1,5 1,,5 Pct. 2, 1,5 1,,5 I alt 8 8, , Med kickstart Uden kickstart 1) I kickstarten medgik etableringen af en betalingsring i hovedstadsområdet som en anlægsinvestering på 6 mio. kr. i 213. Med beslutningen om at revidere strategien vedrørende implementering af en betalingsring bortfalder denne investering. Trafikaftalen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti modsvarer imidlertid den forventede beskæftigelseseffekt fra den del af kickstartpakken, der vedrørte betalingsringen. Kilde: Finansloven for 212, Aftale om den danske energipolitik 212-2, Aftalen om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik og egne beregninger. 16 Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

19 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Som konsekvens af aftalen om senere tilbagetrækning er det i en seksmåneders periode i 212 muligt at få tidligere indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Det skønnes isoleret set at øge BNP og beskæftigelse midlertidigt i kraft af større privat forbrug, jf. boks 1.5. Boks 1.5 Aktivitetsvirkning af tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 212 Det er skønnet, at ca. en tredjedel af de personer, der er tilknyttet efterlønsordningen, vil vælge frivilligt at forlade ordningen og få udbetalt deres tidligere indbetalte efterlønsbidrag i løbet af 212. Det vil svare til udbetalinger på omkring 17½ mia. kr. skattefrit. Heraf skønnes knap 3 pct. at blive anvendt til privat forbrug, hvilket vil føre til en forøgelse af den økonomiske aktivitet (BNP) med omkring ¼ pct. svarende til ca. 4½ mia. kr. i 212 og en forøgelse af beskæftigelsen med personer i både 212 og 213. De første, foreløbige opgørelser af udbetalinger af efterlønsbidrag giver ikke anledning til at ændre de nævnte skøn. Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 211. Det er en væsentlig udfordring at sikre sunde virksomheder bedre adgang til finansiering. Meget tyder på, at virksomhederne herunder især små og mellemstore virksomheder i en årrække vil have vanskeligheder ved at opnå finansiering også til sunde projekter. Det er en konsekvens af den finansielle krise, som blandt andet har ført til stigende kapitalkrav og stor risikoaversion. Det kan betyde færre investeringer og færre nye arbejdspladser i Danmark. Regeringen har derfor i marts 212 indgået en bred politisk aftale om en ny Udviklingspakke, der styrker blandt andet små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder, jf. boks 1.6. Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj

20 Kapitel 1 Ny vækst efter krisen Boks 1.6 Udviklingspakken Initiativer til fremme af især små og mellemstore virksomheders finansiering Med Udviklingspakken fra marts 212 er det aftalt, at: Eksportlåneordningen udvides med 15 mia. kr. til i alt 35 mia. kr. Der gives mulighed for yderligere statslige eksportkreditgarantier på mindst 2 mia. kr. frem til udgangen af 215. Lånerammen for Vækstkautionsordningen forøges med godt 55 mio. kr. Vækstfonden gives mulighed for at yde ansvarlige lån for 5 mio. kr. Det forventes at øge virksomheders adgang til bankfinansiering med yderligere ca. 1 mia. kr. Der arbejdes på alternative finansieringskilder til små og mellemstore virksomheder, fx ved inddragelse af pensionsinstitutter. FIH reetableres som en specialiseret erhvervsbank. FIH opsplittes, idet ejendomsdelen udskilles og overtages af Finansiel Stabilitet A/S. Der etableres et specialiseret landbrugsfinansieringsinstitut. Den samlede pakke vil styrke lånefinansieringen med mindst 2 mia. kr. og eksportgarantier med mindst 2 mia. kr. Regeringen følger løbende udviklingen i virksomhedernes adgang til finansiering, bl.a. med henblik på at vurdere behovet for yderligere initiativer. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet. I marts 212 har regeringen også indgået Aftale om den danske energipolitik 212-2, der er blandt de mest ambitiøse planer for grøn omstilling, der er vedtaget i noget land. Aftalen betyder, at Danmark fremover bliver mindre afhængig af olie, kul og gas. Aftalen bidrager samtidig til at styrke beskæftigelsen i en årrække gennem de investeringer, som i de kommende år skal gennemføres for at give Danmark en grønnere energiforsyning, jf. boks Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens analyse Ugens tema Regeringen: Det går fremad for dansk økonomi Danmark ud af krisen regningen betalt 8 nye initiativer til bekæmpelse af langtidsledigheden

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyser Regeringens skatteudspil øger beskæftigelsen markant Vismændene forventer moderat vækst og stigende ledighed Ledigheden var stort set

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Perspektivering af offentlig styring

Perspektivering af offentlig styring Perspektivering af offentlig styring StyringsAgenda 18. september 2014 Peter Stensgaard Mørch Indholdet i perspektiveringen 1. De økonomiske og samfundsmæssige rammer 2. Implementering af reformer 3. Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere