Foreløbig beskrivelse af eventuel

Transkript

1 Foreløbig beskrivelse af eventuel Autocamper-rejse til Skotland 2012 Der satses på, at alle deltagere selv sørger for at komme til Ijmuiden i Holland, hvor der sejles med DFDS til Newcastle. Afsejling fra Ijmuiden kl ankomst til Newcastle næste dag kl DFDS s ruteret Det go e skib King Seaways Der vil sandsynligvis blandt deltagerne være aftalt flere former for "samkøring", og måske vil nogle tage så tidligt fra DK, at de kan gøre stop undervejs til Holland. På samme vis vil nogle sikkert benytte lejligheden og tage sig tid til at opleve lidt af Amsterdam inden "hele flokken" mødes. Det foreslås at "hele flokken" mødes senest kl. 14 på en stor parkeringsplads ved Parkweg i Ijmuiden. Så vil de helt aktuelle meddelelser blive givet, hvorefter man kører de få km til færgehavnen. Om rejsedeltagerne vil spise fælles ombord på skibet er formentlig blevet afklaret på "formødet" - både med hensyn til aftens- og morgenmad. I det følgende beskrives rejserute og de seværdigheder, hver enkelt rejsedag yder på. Det skal bemærkes, at der flere rejsedage vil være gode muligheder for at individualisere efter de interesser, og at flere AC sikkert "finder sammen" efter interessefællesskab og derfor nok også følges ad på dagsruten. 1. rejsedag: Newcastle > Edinburgh. Skibet forventes at anløbe Newcastle kl og det vil vare ca. ½ time inden de sidste køretøjer har fast grund under dækkene. Told- og paseftersyn kan erfaringsvis være meget grundigt, og vi vil næppe være klar til at køre nordpå før klokken har passeret De sidste praktiske forhold om kørsel ud af Newcastle er blevet afklaret ombord. Køreruten mod Edinburgh lægges under skyldig hensyntagen til vejr og tidevand! Er vejret godt (klart og med højtgående skyer) er det oplagt at køre gennem de øde områder i Northumberland og krydse grænsen til Skotland ved Carter Bar, hvor der er en betagende udsigt - og vi må hellere fra rejsens start vænne os til gode udsigter. Fra Carter Bar kan vi fortsætte direkte mod Edinburgh; men vi kan også med fordel "krydse" lidt frem gennem Border-regionen, der har smukke og stemningsfulde byer med århun-dredlange historier. Det var nemlig i denne del af Skotland en stor del af landets dramatiske og blodige historie udspandt sig. Det var jo her, man var tættest på den store engelske nabo, til hvem skotterne kun yderst sjældent har haft ordentlige forhold.

2 2 Carter Bar: Grænsen mellem England og Skotland - her set mod Skotland Skulle tidevandet tillade det, så vil den historisk interesserede rejsedeltager næppe miste muligheden for at besøge øen Lindisfarne, hvor Vikingetiden indledtes den 8. juli 793, da danske vikinger (formentlig fra Ribe-området) angreb det lokale kloster og slog 8 klosterbrødre ihjel. Måske ikke nogen særlig blodig affære set i sammenhæng med så mange andre, men alligevel gik beretninger om begivenheden rundt i hele den kristne verden. Senere har historikerne sat den som begyndelse for Vikingetiden. Evner man at fornemme "Historiens Vingesus" - så er dette sted unikt - hvis man da kan skelne det fra den blæst, der ofte svirper hen over den lave ø, der kun ved lavvande kan nås pr bil. Man skal sørge for at komme væk fra øen inden tidevandet stiger, for ellers bliver man nødt til at forblive til næste lavvande adskillige timer senere. BEMÆRK at i skrivende stund foreligger tidevandstabel for 2012 endnu ikke, lige som konkret dato for evt. crossing jo heller ikke er afklaret. Om Lindisfarne således kan besøges, får ind til videre stå hen i det uvisse. Men om forholdene tillader, så prøver vi. Lindisfarne: Borgen fra 1400-tallet fra 793: "Fri os fra de vilde vikinger" De besøgende på Lindisfarne kommer efter ca. 20 minutters kørsel til grænsebyen Berwich upon Tweed, som man SKAL besøge. Byen var centrum i skotternes og englænderne bataljer gennem flere hundrede år, og det ses tydeligt på byens store fæstningsænlæg, som man naturligvis skal vandre ud på. I vor tid er byen blevet forsyningshavn (med skibe og helikoptere) for store dele af Nordøens olieindustri, og den har således fået mere liv og aktivitet end for blot en generation siden, hvor den reelt var et langsomt hendøende fisker-samfund, som udviklingen kørte/sejlede uden om. Undervejs mod Edinburgh kunne et par mindre "svinkeærinder" godt komme på tale. Vi bør dog bestræbe os på at nå frem til overnatningsstedet i forholdsvis god tid. Ikke bare

3 3 fordi det er behageligt at nå tidlige frem, men især fordi nogle måske kunne tænke sig en lille tur ind til byen hen på aftenen Det er nemlig slet ikke ilde at opleve Edinburgh by night - med eller uden pubbesøg! 2. rejsedag: Overliggerdag i Edinburgh. Da vi har 2 overnatninger ved Edinburgh, har vi således også en hel dag til rådighed i denne by, der med rette bliver kaldt en af verdens smukkest beliggende hovedstæder. Byen har siden 1437 været Skotlands hovedstad, og den værdighed har sat sig utallige spor overalt i byen: I bygninger, pladser, monumenter - og i små og store detaljer i gadebilledet i det hele taget. Alt dette - og MEGET mere - får vi mulighed for at opleve i løbet af dagen. Nogle af de ting, man bør opleve: Edinburgh Castle, borgen højt oppe, som vi kender fra tattoo i TV The Royal Mile, den 1,6 km lange pragtgade, hvor man kan iagttage mere end et halvt årtusinds historie Shopping langs Princess Street - som sagtens kan få kreditkortene til at gløde Calton Hill, hvorfra man kan se det meste af byen Arthurs Seat, bakketoppen i byens udkant - sikken udsigt Udstillinger og museer - som byen har utroligt mange af, og hvor en stor del er helt gratis at besøge Der er faktisk "noget for en hver" Edinburgh Castle Edinburgh: Udsigt fra Calton Hill Piper på Princess Street Arthurs Seat: Her med blomstrende tornblad

4 3. rejsedag: Edinburgh > Cairngorm Mountains. 4 Fra storbyen Edinburghs hektiske forhold går det nu mod roligere omgivelser. Højlandet ligger forude, og det er vel nok det, de fleste danskere forbinder med Skotland: Bløde bakker og vidtstrakte, lyngklædte hedestrækninger. Sådan er Højlandet da også, men det er kun en begrænset del af denne store region, der ligger sådan hen. Store dele er meget bjergrig og aldeles øde. Så øde, at end ikke lyngen kan få rodfæste. I løbet af de kommende dage kommer vi til at opleve stort set alle Højlandets landskabstyper: Fra det grønne og frodige - til det, der er så barsk og øde at kun de allermest hårdføre slår sig ned dér. Og det gælder både folk, fæ - og fugle! Umiddelbart vest for Edinburgh domineres vort synsfelt af den ganske enestående bro: Firth of Forth Railbridge, der ikke blot er stor, men enorm STOR - og egentlig mere sjælden end køn... At den er så anderledes end broer er flest, er en l a n g historie, som ikke skal fortælles her, men nok bliver vendt allerede under opholdet i Edinburgh, hvor man skimte de store, rødlige brobuer, der nok ser rustfarvede ud, men bestemt ikke er det - tværtimod er de særdeles velholdte. Forth Rail Bridge: Stor og anderledes, men måske ikke just køn Ved at følge motorvejen nordpå når vi hurtigt frem til de smukke steder, og dér bliver fremrykningshastigheden stærkt nedsat: Dels grundet smallere veje, men især fordi vi skal nyde landskaberne. Vi har tidligere været ud på svinkeærinder, og nu bliver vi med sikkerhed ramt af dem igen... Nok endda flere af slagsen inden vi når frem til næste overnatningssted. Om vejr, vind og tid tillader det, så ligger følgende perler på vor rute:

5 5 Pitlochry - er såmænd bare en lille by lidt til højre for hovedvejen. Vi skal lige inden om denne grå by for at fornemme dens særlige stemning. Allerede tidligt på sommeren er den meget farverig, og henter hvert år mange anerkendelser for sine smukke have-/parkanlæg og flotte private udsmykninger 8 km snoede veje fører os frem til et af Højlandets mest kendte steder: Queens View med udsigt over Loch Tummel. Dronning Victoria var her i 1866 og skulle da have udtalt: Dette er dog et af de smukkeste steder i mine mange riger... Lad os afprøve om udsagnet stadig holder... Udsigt over Loch Tummel set fra Queens View Cairngorm Mountains er det arealmæssigt største bjergområde i Skotland og den højeste top er 1284 moh. Området er rigtig godt til vandreture, og ingen skal være i tvivl om, at udsigten er fantastisk - hvis der vel at mærke er klart vejr med højtgående skyer. Går man i sky, så er man helst fri for oplevelsen Vi foreslår en overnatning i Glenmore Forest Park, der har en rigtig god campsite ved bredden af en stor kratersø med rent vand. Så hvis man absolut skal ha et frilufts-bad 4. rejsedag: Cairngorm Mountains > Loch Ness. Dagens program lader sig i høj grad individualisere efter interesser og aktivitetsmulighederne i nabolaget er mange. Det er derfor sandsynligt, at der sker et opsplitning allerede fra den tidlige formiddag, og at man således først ser hverandre igen hen mod aften. Planlægger man dagen rigtigt, kan man sagtens nå flere ting uden at blive stresset Dagens rute er ikke særlig lang, hvis man kører den direkte vej. Men hvorfor skulle man dog det, når der er noget godt og spændende at hente på afstikkerne. Nogen detaljeret beskrivelse skal ikke gives her, men følgende kan komme på tale: Ta "Den lille tandhjulsbane" næsten til toppen - og derfra gå rundt i bjergene. Vandreture ad afmærkede ruter, hvor man kommer gennem særegen natur. Aflægge besøg på whiskey-distilleri(er) i Spey-området, hvor nogle af landets kendteste whiskey er bliver født. Køre gennem nogle af de absolut smukkeste hedestrækninger i hele Skotland. Ikke flade strækninger, men brede landskaber med bløde og afrundede bakker.

6 6 Aflægge besøg på Cawdor Castle, hvor samme generation har huseret gennem mere end 600 år - nu på 29. generation. Slottet/borgen er absolut seværdig, og det samme er den store have - med flere træer af arten Sequoia giganteum, der kan blive mere end 120 meter høje (og nå en alder på over 2000 år). Her er træerne dog ikke så høje/gamle, da de først blev plantet i 1815 (ét af den efter sigende af Wellington, der bankede Napoleon ved Waterloo). Besøge Culloden Battlefield, hvor skotter og englændere den 16. april 1746 havde deres sidste militære sammenstød, og hvor englænderne vandt en overvældende sejr. I øvrigt var slaget her på den øde mose- og hedestrækning den sidste militære træfning på hele den britiske ø. VIGTIGT! Alle bør lægge ruten om ad Culloden, som er et nærmest "helligt sted" for skotterne. Ganske vist led de et totalt nederlag hin aprildag, men i løbet af de efterfølgende generationer fremstod et "nyt" Skotland. Shoppe og drive lidt rundt i Inverness, der er Højlandets u-officielle "hovedstad". Sidst på eftermiddagen mødes vi på overnatningsstedet på vestsiden af Skotlands vel nok berømteste sø: Loch Ness. Her ved søen er både smukt og stemningsfyldt, men den er slet ikke landets smukkeste sø. Det er nå ja, vent og se - og afgør selv Der skal nok on location blive fortalt lidt mere om søen og dens hemmelighed(er), hvoraf Nessie selvfølgelig er den mest kendte. Uanset om man nu tror på Nessie eller ej, så bør man betænke, at fortællingerne om hende har løbet gennem mere end 1300 år, så hun er i hvert fald et sejlivet væsen Når man er færdig med aftensmaden vil vi nok have bemærket, at der er utroligt stille ved søen. Det blæser næsten aldrig her - og i hvert fald ikke om aftenen. Det bliver en mindeværdig aften ved en sø som millioner af mennesker har valfartet til gennem tiderne Sydlige ende af Loch Ness: Pyntet med Tornblad 5. rejsedag: Inverness > Gairloch. På vor rejse har vi indtil nu kørt gennem mange forskellige landskabstyper, men endnu et par stykker venter os i dag.

7 7 Det begynder med det grønne og frodige nord for Inverness, hvor især kornmarkerne dominerer. Der er nemlig her en stor del af den byg, der bruges i whiskey-produktionen dyrkes: Maltbyg - forstås! Vårbyg med lavt proteinindhold. Også kvægbruget er betydeligt - både kødkvæg og malkekvæget har det godt på de frodige skrænter, hvor korndyrkningen ikke rigtigt lader sig praktisere. Blot et halvt hundrede kilometer længere nordpå skifter landskabet. Det bliver mere bulet og bakket - og mere skovklædt. Og mere øde Corrieshalloch Gorge - en meget smal og dyb kløft skabt af istidens vandmasser. Vi må ned til hængebroen over kløften, men nok ikke alle vil krydse den... Armodens Vej - en godt 50 km lang vejstrækning, der i slutningen af 1800-tallet blev anlagt som et beskæftigelsesprojekt. Fiskerbefolkningen havde mistet deres udkomme, fordi havstrømmene havde ændret sig; og landbruget var spoleret, fordi jordejerne (godsejerne) kunne tjene mere ved selv at drive fåreavl end ved at udleje jorden til de lokale landbofamilier. Mange hundrede mænd og halvvoksne drenge hentede gennem en årrække et beskedent udkomme ved at anlægge vejen... Dundonnel - et utrolig smukt område, der må betegnes som bjergenes og vindenes hjemsted... Gruinard Island - en lille, ubeboet ø tæt ved kysten. Hvorfor den er ubeboet skal fortælles on location. Det er faktisk en ret uhyggelig sag... Second Coast - en kyststrækning hvor store dele af den britiske flåde var opankret i 2. Verdenskrig - uden for rækkevidde af tyske bombefly. Senere blev strækningen udbygget til at servicere NATO-skibe (både overfladefartøjer og undervandsbåde). Inverewe Garden - der er et af Skotlands mest betagende have- og parkanlæg. Her vokser blomster, buske og træer, som egentlig slet ikke hører hjemme under disse himmelstrøg. At de alligevel gror så godt her, skyldes golfstrømmens lunende virkning. Sikken farvepragt vi oplever her - det er netop højsæson for bl.a. rododendron og azalea. Inverewe Garden: Frodighed og farvepragt ud over alle grænser

8 8 Sidst på eftermiddagen lægger vi an til landing tæt ved Gairloch. Og fik vi i løbet af dagen ikke nok af smukke landskaber, så har vi et her, som nok er værd at dyrke i løbet af aftenen. Det skal bemærkes, at Gairloch er landingssted for meget store mængder af fisk og skaldyr fra de dybe vande lige vesten for os. Måske kunne vi organisere nogle lokale ingredienser til aftenens madlavning rejsedag: Gairloch > Balmacara. Udsigt fra Gairloch I dag kommer vi til at opleve den måske mest storslåede og afvekslende natur på hele vor rejse, og der bliver ganske mange stop undervejs. Vi må også være indstillet på forholdsvis langsom fremrykning, for vejene er smalle og mange steder skal vi benytte "mødesteder" for at kunne passere modkørende biler. At benytte disse "Passing Places" på en hensigtsmæssig måde kræver både teknik og forudseenhed - men begge dele har vi vel med hjemmefra, ikk? Det skal dog understreges, at der på ingen måde er tale om farlig kørsel, blot skal man være opmærksom på de lidt specielle forhold. På engelsk har man en formulering, der beskriver det at blive aldeles betaget af en udsigt: Breathtaking View! Sådanne får vi mange af i dag! Allerede efter godt ½ times kørsel når vi den reneste i hele Skotland: Loch Maree. Næsten ingen beboelse rundt om søen og dermed heller ingen produktionsvirksomhed er årsagen til det rene vand. Her vil der med sikkerhed blive dekreteret STOP - og fotopause! Loch Maree: Skotlands reneste sø Rododendron ved Loch Maree Når vi kører gennem Glen Torridon har vi Torridon Bjergene på højre side. Det er nogle af verdens ældste bjerge (og med sikkerhed Europas ældste). Geologerne fortæller de er ca. 730 millioner år gamle, og de var en gang lige så høje som Alperne er nu, men Tidens Tand har bidt slemt i dem, så de kun "kun" er ca meter høje. Selv om vi nok ikke skal på vandretur i disse bjerge, ka vi da godt stoppe op og finde en "bette sten", som vi hjemme i DK kan prale a For den, der er på vandretur her, er det en helt særlig oplevelse at gå deroppe på kanten og ha nogle af verdens ældste bjerge under støvlesålerne

9 9 Da vor rejse (formentlig) ligger på det tidspunkt hvor både rododendron og tornblad blomster, så kommer vi omkring Upper Loch Torridon til at se begge i fuldt flor. Allersmukkest er det, når de står samlet. Tornblad på skrænterne langs søen/fjord og rododendron længere op på de mere flade strækninger. Applecross Halvøen er et meget øde sted - men utrolig smuk. Smalle og noget snørklede vej med masser ad "Passing Places". Applecross halvøen: Derfor er fremrykningshastigheden langsom Loch Carron er ikke en sø, men en fjordarm, og den skal vi køre langs med på en ganske lang strækning, hvor især den sidste del er smuk. Her bliver der også pause. Og tro os! Det bliver vanskeligt at få jer ind i bilerne igen! Her vil man gerne blive Ind til for godt 25 år siden sejlede en lille færge over Loch Carron ved Stromeferry, men den er altså for længst nedlagt. I de første år efter nedlæggelsen kørte mange biler og busser ned til færgelejet for der at konstatere, at de altså ikke nåede den sidste færge. Det gav ofte trafikbøwl nede i den lille landsby, og derfor satte man et skilt op ved vejen, der fører ned til Stromeferry. Skiltet står der endnu, og det står "Stromeferry - no ferry". Upper Loch Torridon

10 10 Inden vi når til Balmacara, hvor vi satser på at overnatte, skal endnu 2 perler samles op: Plockton! Om Paradis findes på jord, skal vi ikke i denne sammenhæng afgøre, men er det tilfældet, så har vi et godt bud på hvor: I Plockton! Yderligere begrundelse får I ikke, men oplev den selv. Sluttelig skal vi besøge Eilean Donan Castle! Heller ikke det sted skal beskrives - men opleves. Det skulle efter sigende være det bygningsværk i Skotland, der er mest afbildet Eilean Donan Castle Efter en lang og indholdsrig dag er vi modne til at slappe lidt a. Og den disciplin kan med held praktiseres på Reraig Caravan Site - der tidligere hed Balmacara Campsite - og hvis beliggenhed slet ikke er så ringe endda Der er bl.a. udsigt til Isle of Skye, som vi satser på at indtage i morgen 7. rejsedag: Balmacara > Uig. Af de mange øer ude mod vest kæmper 3 om at være den bedste at besøge: Arran: I Clyde-fjorden vest for Glasgow er elsket af millionbyens befolkning. Den er ikke særlig stor, men er meget smuk og har en særegen hygge og stemning. Mull ligger ud for Oban længere nordpå. Den er større end Arran, og mange opfatter den (med rette) som den naturmæssigt smukkeste af alle de skotske øer. Et besøg på Mull vil huskes, men det er desværre lidt besværligt af komme til og fra øen. Man skal sejle en lille times tid - og det er tillige en noget dyr fornøjelse. Skye er nemmere at komme til og fra, for gennem godt en halv snes år har Skye- Bridge bragt turister til øen. Og nu er det endda gratis, idet broen er betalt. Det ka godt være nogle synes Mull er smukkere, men når spørgsmålet er, hvilken ø er den mest spændende at besøge, så kommer Skye altid ind på førstepladsen.

11 11 Her er det nemlig ikke kun naturen, som er betagende. Også øens historie er betagende: Dramatisk, blodig og på mange måder grum og urimelig. Derfor vælger vi Skye - eller som den hedder på det gælisk sprog: Eilean a' Cheò - Skyernes Ø. Glæd jer!!! Udsigt mod Old Man of Storr Langt de fleste af Skye s mange turister gør øen på en dag, men så bliver det et ret overfladisk bekendtskab. Vi foreslår derfor at lægge en overnatning på øen - på et godt sted, naturligvis. Problemet er så at vælge et godt sted, for der er mange af slagsen. Vi foreslår at slå lejr på øens nord-vestlige side ved Uig. Her er udsigt i uanede mængder, men står vinden ind fra vest, skal man holde fast på både hat og briller. For luften går frisk herude... Inden vi når så langt, har vi turet en del rundt på øen, og nok oplevet følgende: Kørt over Skye Bridge, aldeles gratis! Fulgt hovedvejen mod øens Portree - øens hovedstad. Undervejs skifter landskaberne hurtigt: Flade, lyngklædte strækninger; kyststrækninger med udsigt til de områder, vi kørte gennem i går: Torridon og Applecross. Cuillin Mountains: Først de Sorte Cuillins hårde og takkede, og senere de røde blødere og afslebne. Og så når vi Portree! Her må vi finde en P-plads, for nu skal vi på slentretur. Dels ad byens hovedstrøg og dels langs havnen og deromkring. Mangefarvede, velholdte huse præger hovedstaden, der har hele indbyggere. Portree - en hovedstad med charme

12 12 Med lidt vemod forlader vi Portree, for at fortsætte ad kystvejen på halvøen Trotternish østlige side. Udsigt? JA! Og stop for at lade os betage!!! Det ta r l a n g tid at nå øens nordende! Grundet alle de stop! Og nok også med forklaringer undervejs, for på Skye har næsten alle lokaliteter deres egen historie. Besøg på Kilmuir Kirkegård, hvor Flora MacDonald ligger begravet. Hvem hun var? Det har vi for længst fået at vide, så besøget bliver nok ikke så langvarigt. At ligge begravet på dette blæsende sted er dog ikke en hver forundt. Sikken udsigt! Passeret ruinerne af Duntulm Castle, der en gang var et af Skotlands smukkeste og mest veludstyrede slotte. Oprindeligt hovedsæde for klanen MacDonald, senere overtaget af MacLeod erne, for så i slutningen af 1800-tallet af blive ødelagt - efter ordre af den britiske regering! Hvorfor? Vent bare, I skal nok få sammenhængene... vi når frem til Uig! Som egentlig hedder VIG - et af de mange navne vikingerne efterlod på Skye for snart et årtusind siden... Det er her vi skal slå os ned for natten. Forhåbentlig i nogenlunde stille vejr og med højtgående skyer... For at forlange skyfrit er næsten for meget... Udsigt fra Uig 8. rejsedag: Skye > Ben Nevis. Vi er bestemt ikke færdige med Skye endnu! Hvis man da overhovedet nogensinde bliver færdige med den Ø? Vi fortsætter ad kystvejen i sydgående retning, og gør ophold ved den nok mest berømte bygning på Skye: Dunvegan Castle. Det har gennem snart 800 år været klanen MacLeod s hovedsæde - nu i 30. generation, og det er næppe overraskende, at det har en dramatisk historie at berette. - Hvis man vil besøge stedet, skal der afsættes mindst 2 timer, ellers får man for lidt for sin indsats......og så er der (igen) en god whiskey-mulighed! Det eneste distilleri på Skye hedder Tallisker, og det er et godt sted at besøge - lige som produktet er godt at smage. Meget karakteristisk og røget - peaty som man kalder det... Er man mest til en blid whiskey, så er Tallisker ikke sagen. Men for rigtige mand- og quindfolk er den superb! Som antydet kan en del af dagen individualiseres efter interesse. Derfor fastsættes et tidspunkt for samling i byen Kyle of Lochalsh - lige øst for Skye Bridge. Derfra kan vi i nogenlunde samlet formation rulle forbi de 5 bjergtoppe The five sisters of Kintail og videre op gennem det næst-smukkeste dalstrøg i Skotland: Glen Shiel (det smukkeste - Glen Coe - må vente et par dage endnu).

13 13 Det er nu på det tidspunkt, at vi må tage afsked med den storslåede natur, vi har været midt i nogle dage. Efter Glen Shiel går det mod de lidt blidere strøg, men de er bestemt ikke mindre smukke: Blot anderledes! Five Sisters of Kintail Efter ca. 80 km kørsel, der har gået en del op-og-ned og ud-og-ind, kommer vi til allerede kendte strøg. Vi kommer nemlig tilbage til The Great Glen som også omfatter Loch Ness. Dalen er et meget specielt geologisk fænomen: En meget dyb sprække-dannelse, hvor urfjeldet vest for sprækken har bevæget sig syd, medens det østliggende har bevæget sig mod nord - i alt en bevægelse på mere end 3 kilometer, der tidsmæssigt har straks sig over mange millioner år og har medført utallige jordskælv. Men heldigvis er det er meget længe siden - ca. 45 millioner år. The Great Glen Ben Nevis: Storbritanniens højeste bjerg moh Vi fortsætter sydpå i Den store Dal langs Loch Oich og Loch Lochy. Ved Fort William når vi Loch Linne - der heller ikke er en rigtig loch, men en lang fjordarm. Den sidste del af køreruten har vi kunnet se ind på (og op til) Storbritanniens højeste bjerg: Ben Nevis! Hvis vi da ellers har kunnet se det, for det har en tendens til at gemme sig bag skyerne...

14 14 Vi må også gøre ophold ved Commando Memorial - et stort monument, til minde om de kommandosoldater fra mange lande, som her havde deres træningsområde i årene Blandt dem var også en Anders Lassen, som nogle sikkert har hørt eller læst om Commando Memorial med Ben Nevis-massivet i baggrunden Syd for bjergmassivet Ben Nevis ligger dalen Glen Nevis, der er et af de bedste steder i Skotland for de, der gerne vil have rigtigt bjerg under støvlesålerne... Glen Nevis Forest Park byder tillige på gode forhold for autocampere og deres passagerer! Ben Nevis 9. rejsedag: Overliggerdag ved Ben Nevis. At have en ekstra dag ved Ben Nevis / Fort William er et luksusfænomen! Også i dag kan der individualiseres ganske meget, med bl.a. følgende muligheder:

15 15 For de benstærke vil en tur til tops på Ben Nevis være optimalt. Men kun i klart vejr, for går skyerne lavt, er det både tids- og kraftspild! Turen op-ned varer ca. 7 timer, og den er ikke særlig vanskelig. Godt fodtøj er selvsagt en forudsætning. Køretur vestenud mod Mallaig. Undervejs passeres The Caledonian Canal, der blev anlagt/gravet fra 1803 for at give bedre skibsforbindelse mellem Nordsø og Atlanterhav. Tidligere måtte skibene sejle norden om Skotland, og det var både langt og farligt for den tids sejlskibe. Medens kanalanlægget foregik blev en skottes opfindelse lagt i skibene: James Watt s dampmaskine gjorde det muligt for skibe at sejle hurtigere og mere sikkert, og tillige blev skibene meget større. Således var kanalens mange slusekamre reelt blevet for små allerede inden kanalen i 1822 blev indviet, og den blev en såkaldt "Hvid Elefant": Meget smuk at se på, men ikke til ret megen gavn Lige vest for Fort William ligger sluseanlægget "Neptunes Staircase" ("Neptuns Trapper"), hvor vi sagtens kan være heldige at se lystfartøjerne passere gennem de 8 slusekamre på stedet. Et af Skotlands mest betagende og dramatiske steder ligger godt en snes kilometer længere mod vest. Stedet hedder Glenfinnan og spillede i 1745 en betydelig rolle i Skotlands brogede historie. Men OGSÅ den historie skal vente, til man er på stedet - eller måske kan den blive fortalt aftenen i forvejen Det skal da allerede her nævnes, at det var ved Glenfinnan, den sidste store "opstand" mod englænderne indledtes i sensommeren 1745, og at det hele sluttede det følgende forår på Culloden, som vi allerede har besøgt Glenfinnan: Et dramatisk sted - ikke mindst når lynene knitrer over Loch Shiel Besøge Fort William, der er et spændende sted. Byen blev anlagt i 1690 som et militært anlæg (deraf navnet fort), men for længst er soldaterne trukket bort, og turisterne har indtaget stedet. Gode forretninger og hyggelige pubber - plus meget mere. JO - ikke at forglemme: Naturen er også stærk her! Sæl-safari på Loch Linne! Skipper på den lille turistbåd har et par spande fyldt med sild, og lang tid for båden når frem til de små skær, hvor sælerne normalt opholder sig, svømmer de båden i møde - og bliver da også belønnet for deres indsats. Sjovt at opleve dem danse og optræde omkring båden! Sild er godt!

16 16 Lidt slappen a på lejrpladsen og en lille slentretur i dens nærhed er også en mulighed. Sikkert endda en, ganske mange vil benytte sig a 10. rejsedag: Ben Nevis > Loch Lomond. Endnu en storslået dagsetape venter os! Vi følger A82 sydpå langs Loch Linne, og ved Ballachulish er vi igen ved et af de steder, der tager pusten fra én. Desværre er det lidt vanskeligt at finde et parkeringssted her, men lad os alligevel prøve Loch Linne ved Ballachulish Hvis det ellers lykkes at komme videre??? - så har vi Skotlands smukkeste dalstrøg forude: GlenCoe. Undskyld gentagelsen: Dramatisk, storslået og betagende! Ordene har været anvendt før, men de gælder altså også her Endnu en gentagelse: Stedets historie bliver ikke fortalt her, men den er i allerhøjeste grad værd at kende. Først når man kender den (historien, altså) forstår man stedets dramatik! Efter at have kørt op gennem GlenCoe har vi 2 muligheder: 1. At fortsætte ad A82 mod Loch Lomond. Køre over den meget særprægede højslette Rannoch Moor - og videre gennem smukke og hurtigt skiftende bjerg- og sø-landskaber. 2. At køre nedad igen - og dreje mod Oban. En naturmæssigt betagende strækning. I Oban gøres et kortere ophold, og her har vi har udsigt mod øen Mull. Fortsætter til Inverary og derfra mod Loch Lomond. Hvis nogen synes det er vanskeligt at "vælge", så er det helt rigtigt! Dog kan vejret måske hjælpe lidt med valget: Er vejret lidt tungt, så bør man fravælge ruten om ad Oban, for derude mod vest er der ofte tendens til dis og tåge GlenCoe: Ingen kommentar!

17 17 Loch Lomond er arealmæssigt Skotlands største sø - og også en af de smukkeste. I modsætning til mange andre søer er den forholdsvis lavvandet og desuden meget bugtet og viget - og med en masse små øer og holme spredt med blid hånd. Alt sammen er med til at gøre den så smuk Tre forhold er med til at gøre Loch Lomond så kendt og velbesøgt: - Dens beliggenhed tæt ved millionbyen Glasgow, - dens skønhed, og endelig - en sang, der er berømt over hele verden. Gennem generationer har skolebørn over hele verden sunget den i forbindelse med engelskundervisningen, og melodien husker de helt sikkert. Derimod er det meget tvivlsomt, om de nogensinde helt har forstået teksten - i hvert fald i henseende til det egentlige indhold, for det er nemlig slet ikke så helt enkelt. Derfor må vi vel også sørge for at afsynge sangen inden vi når så vidt, at vi har udsigt til "The bonnie, bonnie Banks of Loch Lomond" Overnatningsstedet ligger i Luss - helt ned til søen. Luss Camping Site Loch Lomond ved forårstide 11. rejsedag: Loch Lomond > North Yorkshire Dales. Siden Edinburgh har vi primært været omgivet af natur i mange forskellige former, så det kan vel ikke spolere alverden, om vi lægger ruten inden om Glasgow. Ikke for at blive der så længe, men det vil da være forkert, om vi aldeles undgik Skotlands største by.

18 18 Glasgow har måske ikke Edinburghs umiddelbare charme, men til gengæld har den så meget andet. Ikke mindst et utroligt stort udbud af kulturelle aktiviteter af næsten en hver slags. Alt det må vi nok lade ligge til en anden god gang, men vi skal altså lige snuse til Storbritanniens næst-største by (kun London overgår Glasgow i befolkningstal). Selv om det kan være svært at finde autocamperparkering, så satser vi på at kunne holde i nærheden af St. Mungo Cathedral - byens gamle, store og sodsværtede domkirke, der er byens ældste bygning. Den må vi se både ude- og indefra. Glasgow: St. Mungo Cathedral George Square Derefter bliver det pr. gå-ben den korte strækning ind mod centrum, og måske skal her afsættes tid til lidt shopping og osen (det vil nok især quinderne værdsætte!) Den fortsatte kørerute afhænger i nogen grad af vejret, idet vi i tilfælde af lavt skydække skal undgå at komme for meget op i højderne. Men under alle omstændigheder ta r vi "hurtigvejen" sydpå, og drejer først fra den ved Gretna Green, der ligger ganske tæt på grænsen til England. Tidligere lå Gretna umiddelbart ved grænsen, og det var derfor landsbyen gennem århundreder var det sted, hvor unge, forelskede engelske par flygtede til for at blive gift efter de lempeligere skotske regler. Her skulle man nemlig kun opfylde 3 krav: Være over 15 år; kunne skrive sit navn (så også andre kunne læse det) og så betale giftefogeden 5 for hans medvirken. Næsten utallige "runaways" har gennem tiderne hastet nordpå forfulgt af forældrene - eller deres tjenestefolk - for at forhindre de unge i at gifte sig under deres stand med risiko for at sætte familieformuen over styr. Nåede de unge først broen over grænsefloden Esk, så skulle tolderen nok sørge for at opholde forfølgerne tilstrækkelig længe, at smeden i Gretna havde klaret formaliteterne - og de unge var for rette ægtefolk at regne Det allersidste af denne århundredlange tradition forsvandt først i 1948; men naturligvis er smedjen stadig åben for de nygifte, der gerne vil "gen-smedes" på gammeldags vis - og de får selvfølgelig lov til at betale for sagen. Dette på trods af, at ritualet ikke længere har nogen som helst gyldighed i forhold til hverken engelske eller skotske myndigheder. Inden Skotland forlades, erindrer vi en gammel skotsk talemåde: Haste ye back! Skynd dig tilbage! Nu sættes kurs mod Hadrians Mur! Dette fantastiske bygningsværk, romerne i årene e.kr. lod bygge tværs over hele den britiske, udgjorde Romerrigets nordlige grænse gennem de efterfølgende næsten 300 år. Bygningsværket var 124 kilometer langt og var på sine steder op til 6 meter højt. Et virkelig effektivt forsvarsværk mod de "vilde folk", der boede mod nord Gennem især 1300-tallet blev store dele af muren brudt ned og stenene genbrugt i klostre, kirker og herresæder, og der var faktisk ikke ret meget tilbage af den oprindelige mur, da man i 1920 erne begyndte at rekonstruere og reparere den. Efter 2. Verdenskrig var den blevet så intakt, at man kunne følge den i hele dens udstrækning fra Nordsø til Solway Firth nord for Carlisle. Derefter kom de historisk- og arkæologisk interesserede. Efter dem fulgte turisterne

19 19 Hadrians Mur: Det eneste antikke bygningsværk i Europa, som kan ses fra Månen Ganske vist har denne rejse koncentreret sig om Skotland, men vær ikke i tvivl om, at de kommende timer og dage vil åbenbare landskaber, der på mange måder er lige så storslåede som de skotske. Vi skal først aflægge besøg i Yorkshire Dales Nationalpark. Egentlig kender mange af os den i forvejen: Vi husker den fra TV-serien "Folk og Fæ" - den med dyrlægerne. Området er MEGET stort og selv om der kommer mange turister, er det på ingen måde "overrendt". Alligevel skal vi være indstillet på modkørende færdsel, og af erfaring ved vi, at især campingvogne kan være nogle slemme krabater at passere. De holder nemlig ofte stille i sving, hvor de er vanskelige at komme forbi Men det går nok alligevel, blot man ta r den fornødne tid Naturen her er fantastisk: Øde, barsk og vindomsust, og man fornemmer at især vinterhalvåret må være en hård periode for både folk og fæ Piet Hein siger i et af sine gruk følgende: "Folk bli r fler og fler; rigtige mennesker skabes ikke mer." Udsagnet er såmænd ganske godt dækkende for Yorkshire dalene. Her fødes ikke ret mange, som bliver boende gennem hele deres liv. Forholdene er ganske enkelt for barske! De yngre har fremtiden indbygget, så de flytter! De ældre har ikke så mange muligheder, så de bliver boende! Og så kommer tilflytterne: Byfolkene søger naturen, stilheden og det u-spolerede! Men de skal jo ikke leve og fungere her, de er her på overflods-besøg, og tager bort igen når forholdene strammer til hen på efteråret

20 20 Yorkshire Dales: Glæd jer bare til at opleve dette særprægede område Kort sagt: Yorhshire dalene er utroligt smukke og spændende at besøge, men der er enorme vanskeligheder med at få de små lokalsamfund til at fungere, hvor det økonomiske grundlag er yderst skrøbeligt. Uden at anlægge pessimistiske ansigtsfolder kan man godt betvivle, om der en om generation er helårs-fastboende i de små dalstrøg. Det er ikke vanskeligt at finde overnatningssted i Yorkshire Dalene, men vi vil selvfølgelig gerne finde ét, der både ligger smukt og er forholdsvis nemt at komme til og fra. Vi mener at have et bud et sted, der opfylder kravene: Det ligger i Upper Nidderdale Fra Upper Nidderdale 12. rejsedag: North Yorkshire Dales > York. Hvis vi forlader Upper Nidderdale forholdsvis tidligt på formiddagen, så kan vi nå York allerede ved 14-tiden. Afstanden er omkring 65 km, men bestemt ikke de hurtigste af slagsen. For vi skal jo også gøre stop ved de smukke steder undervejs. Når vi satser på at nå York ved 14-tiden, er det fordi der er bestilt besøg i Jorvik Viking Center kl Hvis nogen spørger, hvorfor dette sted absolut skal bestemme vor tidsplan, så er svaret både enkelt og nemt: Fordi dette sted er et must for den, der besøger York. Sådan! Skal det forklares lidt bredere, så sker det på følgende vis: