\ a D<\'^' Tromsø Museums. Aarshefter Med Generalregister. TROMSØ. TROnSØFOSTENS BOGTR,

Transkript

1

2

3 \ a D<\'^' Tromsø Museums Aarshefter Med Generalregister. TROMSØ TROnSØFOSTENS BOGTR,

4 i

5 "i ü Î909 Tromsø Museums Aarshefter Med Generalregister. TROMSØ TR.OM.S0FOSTENS BOGTR

6 Digitized by the Internet Archive in 2009 with funding from Harvard University, IVICZ, Ernst IVIayr Library

7 Indhold: 1. O. Nicolaissen : Oldsager fra det nordligste Norge (med 2 Pag. tekstf.) 1 2. Hans Kiær : Om kvartærtidens marine afleiringer ved 3. Tromsø (with an English Summary) 17 : Fortegnelse over Tromsøsundets foraminiferer Paul Bjerkan : Die Ascidien des nördlichen Norwegens (m. 1 Tafel) Esben Petersen : Bidrag til en fortegnelse over arktisk Norges neuropterfauna (with description of a new species of Ephemeridæ hy. Eev. A. E. Eaton) (m. 6 tekstf.) 119 Generalregister over de i Tromsø Museums Aarshefter I XXV ( ) indeholdte afhandlinger... I VIH Forfatterne er selv ansvarlige for de i aarsheftet optagne afhandlinger.

8

9 Oldsager fra det nordligste Norge. Af O. Nicolaissen. I. Naar luaii gjeniicmgaar oklsam lingen i TroiiiBø miiyeiim, som jo ikke alene er Skandinaviens, men vel ogsaa Eiu'opas nordligste samling af gjenstande fra det tidsrum, som delvis ligger forud for al skreven historie, vil man vislnok komme til det resultat, at om end gjenstandenes former af og til er noget afvigende fra oldsagernes former i de Rordeiiropæiske lande, er dog ligheden i de fleste tilfælde saa stor, at man med føie kan sige : Det er nærbeslegtcde folk, som har frembragt disse ved sin høie ælde ærværdige gjenstande, og de samme kunstretninger, som har gjort sig gjældende ved deres frembringelse. Dette gjælder da for ældre og yngre jernalders vedkommende. Anderledes stiller forholdet sig for stenalderens tidsrum. Fund fra denne fjerne tidsperiode er heroppe ikke saa sjeldne og forekommer lielt op til Europas nordhgste spidse Nordka[) ; men ikke alene gjenstandenes former afviger i Hore tilfælde fra de tilsvarende gjenstande i de sydligere liggende trakter af Skandinavien ; ogsaa materialet, hvoraf gjenstandene er forfærdigede, er noget forskjelligt. Stenaldersfolkene har som nys antydet været udbredt ogsaa i den nordligste del af den skandinaviske halvø, ikke blot ved kysterne, men ogsaa i det indre af landet.

10 â TrouLso MuseuiiLS Aars;lieft.er U2. Det ser vistnok saa iid, at disse ugjestmilde egne, hvor kampen for tilværelsen maatte blive saa haard, eksistensmidlerne saa indskrænkede paa grmid af jordbundens karrighed, naturkræfternes voldsomhed, klimaets ugunst og de fuldstændig uveisom me og ufremkommelige strækuiuger i landets indre ikke skulde friste nogen til at tage disse landsdele i besiddelse. Hvis indvandreren havde været udrustet med en del af de moderne opfindelser, som i vor tid gjør det muligt at optage kampen med held mod alle de hindringer, som en haard og barsk natur lægger iveien for menneskets eksistence, vilde det jo ikke have været saa forunderligt, at mennesket havde fæstet bo ogsaa heroppe ved Nordishavets strande. Men som bekjendt stod datidens menneske kun slet udrustede i sin kamp hiod de overvældende vanskeligheder, som overalt truede med tilintetgjørelse. I landskaber, hvor solen ikke kommer over horisonten i henved et par maaueder, medens den vistnok til gjengjæld paa en anden aarstid slet ikke gaar ned i hgesaa lang tid, skulde man tro, at alt menneskeligt liv maatte visne og dø under trykket af de menneskefiendtlige naturkræfter, som mennesket dengang havde saa faa midler til at beskytte sig imod. Men ogsaa her viste det sig, at den menneskelige intelligents og opfindsomhed gaar seirende ud af kampen mod naturkræfternes voldsomhed. Det er vel skikket til at vække vor beundring, naar vi ser stenaldersfolkene, for hvem metallerne var ukjendte, færdes heroppe og under stadige skjærmydsler stadig vinde terræn og gaa fremad for omsider at faa del i de goder, som menneskeslegten gjennem tusender af aar, under hede kampe omsider har erhvervet. Jernet og redskaber af dette metal, som for os ikke alene er nødvendigt for v ort velvære, men ogsaa en absolut livsbetingelse, maatte datidens folk undvære, og alligcvcl holdt de sig oppe under de haardeste livsbetingelser.

11 0. Nicolaissen. -- Oldsager fra det nordligste Korg-e. 3 Nu er det vistnok saa, at deres krav til livet var me-, get faa, de fordringer, som det moderne menneske stiller for at finde tilværelsen menneskelig, var dengang ukjeudte Hovednæringsveien var vistnok jagt; de talrige fund af, spyd- og pilespidser er sikre vidnesbyrd derom. Naar saa dyret var fældet, stillede dets kjød jægerens hunger, med skindet dækkede han sin nøgne krop, en grotte i fjeldet, en hytte af sammenlagte stene og jord ydede ham den alleruødvendigste beskyttelse mod det raa og fugtige klima og mod de barske vinterstorme. Det er sandsynligt, at mennesket heroppe ogsaa samlede og fortærede muslinger, og det er sikkert, at det har forstaaet at fiske ; flere fund af angler, forfærdigede af ben, tyder paa det, Spor af, bygninger kjendes ikke fra det tidsrum for disse nordlige; trakters vedkommende. Ligesaahdt kjençler vi deres gravskikke. Der er nemhg, saavidt vides,, endnu ikke opdaget en grav i det nordlige Norge, som med sikkerhed kan henføres til stenaldersfolkene. Det sandsynlige er, at de ligesom lapperne i en senere periode har begravet sine døde i urer, stukket dem ind under en berghelle og saa lagt et par mindre stene foran aabningen. De gravhauger, som forekommer heroppe, tilhører alle uden undtagelse ældre eller yngre jernalder og tilhører saaledes folk, som kjendte brugen af metaller. At stenaldersfolket har staaet paa et lavt kulturstandpunkt, er sikkert nok. Men deres redskaber og vaaben er dog tildaii nede meden vis kuustfa^rdighed, slibningep er i regelen udført med stor omhyggehghed, egsætning og skaftdannelse efter nøiagtigt øiemaal; sjelden forekommer et slet og plumpt tildannet redskab. Materialet, hvoraf redskaberne tildannedes, var jo forsaavidt let at bearbeide-. Det var nemlig ikke den haarde flint, som paa de fleste steder i sydhgere trakter er anvendt til redskaber og vaaben. Det er yderst sjelden, at en gjenstand af den slags

12 4 Truiiiso î\inseiua(> Aarsliefter )02. ateu fürekommer lieroppe blandt stensiigeriie fra den iiæviile }>eriode. Pua den lange strækning fra det sydlige af Nordkinds amt og op til Finmarkens nordligste græuser er der, saavidt vides, kun fundet fem gjenstande, som er forarbeidede af flint, samt et redskab af en flintagtig stenart. Alle de øvrige stenalders fund bestaar udelukkende af gjenstande, tildannede af skifer og andre stenarter. Aarsagerne til skiferens brug kan vel med fuld føie tilskrives den totale mangel paa flinteførende jordlag i det nordlige Norge og den lange afstand fra de steder, hvor flinten forekom, en afstand, der maatte gjøre det overmaade vanskeligt for ikke at sige rent umuligt at tilveiebringe det nødvendige forraad for det nødvendige behov. Skiferen havde ogsaa den fordel, at den var let at bearbeide, tildanne og slibe, og den forekom overalt deroppe, ofte î forskjellige farver, snart hvidgraa eller sort, undertiden grøn eller rødbrun, undertiden med vekslende farver, saa at det samme redskab kan være «flammet» med grønt og brunrødt. Disse stenaldersgjenstande af skifer har man kaldt den «arktiske gruppe» af stensager, og det har efter professor Ryghs theori været antaget, at det folk, «om bragte dem, var forfædre til vore lapper, som jo tidlig færdedes i de nordlige trakter af den skandinaviske lialvø. At og- saa germaniske folk har levet heroppe allerede i stenaldcrcn, er dog sikkert nok. De almindeligst forekommende gjenstande er: okyer, dels med, dels uden skafthul, hammere, retmeisler og hulmeisler, knive af forskjellig form, spyd, dels med, dels Ilden modhager, pilespidser samt hvæssestene af kvarts eller en anden haard stenart. Gjenstandene er af forskjelhg størrelse; saaledes er nogle spyd 18 em. lang, andre kun 7. ];ilc,spidscrnc har ogsaa forskjellig størrelse fra 4 Ul 2U cm., knive fra 8 til L'U ciu. lange u- ;^~Gcm= brede,

13 Û, Nicolaissen, ~ Oldsag-ev fra det jioi'iuiy'sto Nor.o-e, f, meisler fra 4 til 8 cm. 's længde. Øksernes længde cm..; bladets tykkelse er vekslende, hos et enkelt eksemplar er det ikke tykkere end bladet paa vore nu brugelige økser. Fig'- 1-

14 6 Tromsø Museums Aarsliefter Ö2. Af medfølgende tegning af knive, spyd og pilespidser kan man faa en forestilling om skifersagernes udseende: a) Kniv af skifer, blad og skaft tilsammen 16 cm. langt. Funden i jorden paa Skaanland, Trondenes i Tromsø amt. b) Kniv af grøn skifer med mørkebrune baand, 19 cm. lang fra spids til skaftende ; bladets største bredde 6 cm., bladets kun I72. Funden i jorden i Langfjorden, Talvik i Finmarken. c) Spyd af hvidgraa skifer med tange, modhager og ophøiet midtrand, smukt siebet med skarpe egge og spids od, 18,.5 cm. langt, største bredde over modhagerne 5 cm. Funden i jorden paa Lyngseidet i Lyngen, Tromsø amt. d) Spyd af graa skifer, 9 cm. lang, henved 3 cm. bred. Funden i en torvmyr paa øen Andammen i Helgø sogn, Karlsø prestegjeld i Tromsø amt. e) Spyd af grøn skifer, smukt siebet med ophøiet midtrand og spids tange, men uden modhager, 16,3 cm. langt, største bredde 2,7 cm. Funden i jorden paa Elgsnes i Trondenes, Tromsø amt. f) Pilespids af sort skifer, 7,5 cm. lang, 1,8 cm. bred og fint sieben med tange, modhager og ophøiet midtrand. Funden i jorden paa Sundsvold i Bjarkø, Tromsø amt. g) Pilespids af rød skifer, 13 cm. lang, funden paa Lille- Skaanland, Trondenes i Tromsø amt. h) Pilespids af brunsort skifer med ophøiet midtrand og skarp eg. 18 cm. lang, 1,1 cm. bred. Den er den længste pilespids i den herværende oldsamling. Opfisket paa en lineangel i Varangerfjorden i Finmarken. Angelen var gaaet igjennem et lidet bunddyr, som havde suget sig fast til pilen. Knivene er tildels af en anden form ejid de her af-

15 0. Nicolaissen. Oldsag-er fra det nordligste Norgo. 7 bildede. Hos nogle danner skaftet næsten en stump vinkel med bladet; eggen er ofte meget buet. Men pladsen tillader ikke at medtage flere afbildninger af disse stensager, som er bleven henførte til den «arktiske gruppe.» Flere af økserne har adskillig lighed med de i Sydskandinavien forekommende. Nogle eksemplarer ligner saaledes flinteøkserne 49, 50 og 51 i S. Müllers «Vor oldtid, > samt øksen nr. 60 sammesteds. Meislerne er enten retmeisler eller hulmeisler ; de sidste er mere eller mindre udhulede paa den ene side fra eggens rand og opover ; de første har formentlig været brugte især som spalteredskaber, de sidste til at udhule trækar og lign. med. Hamrene, er oftest kun runde stene med halvrunde sider, hvori der er dannet fordybninger til støtte for de to fingre, hvormed hammeren holdtes, naar den benyttedes. Yderst sjelden forekommer der ornamenter paa de fundne gjenstande. Paa et halvttildannet stenredskab, maaske et stykke af en retmeisel, findes saaledes paa den ene side indgravet en cirkel med runde fordybninger i periferien. Paa en skiferkniv er der paa den ene side flere siksaklinjer. De to midterste rader er bedst udførte og bestaar hver af G vinkler eller spidser ; oppe ved ryggen er to, som ikke er forbundne med hiuanden, og nede ved eggen et par træk. Blandt de noget over 240 fund, som findes i Tromsø museum fra denne periode af stenalderen, er der kun disse to, der med sikkerlied kau siges at være ørnerede. II. Bronceàlders gjenstande forekommer kun yderst sjelden i det nordlige Norge. Et fund fra Helgeland og et fra Salten i Nordlands amt samt et par former af klebersten, fonnentlig bestemte til støbning af broneedolke og

16 g Tromsü ^lusi'uuis Aarf^hefter , brouceküive, er alt fra den tidsperiode. Støbeformerne er fundne oppe i Finmarken i Jarfjorden, nær den russiske grænse^). Det ser ud, som om folk heroppe har med en gang gaaet over fra stenalderen til jernalderen. Efter de nu foreliggende fund maa broncebrugende folk kun have udgjort et forsvindende faatal heroppe, og stenredskaber maa have været i brug, indtil jernet holdt sit seiersindtog ogsaa i disse nordlige trakter og banede vei for en høiere kultur, Maaske vil senere fund modificere denne udtalelse. Et par helleristninger, som forekommer heroppe, den ene i det nordlige Helgeland, den anden i Ofoten, tilhører ogsaa formentlig broncealdersfolkene. Men de er for lidet uudersøgte til af dem at drage nogen sikker slutning. III. Gjenstandene fra ældre jernalder bestaar især af urner af brændt 1er, spænder af bronçe med dyreornamenter, smykkenaale af bronce, ringe af guid og sølv, perler ac rav og glas, kamme af ben, haandsneldhjul af klebersteu, knive, økser og spyd af jern, sverdhaandtag og liellebeslag af bronce. Lerurnerne er af forskjellig størrelse fra 9,9 em. 's høide og 10 cm. diam. ved aabningeu til 14 cm. 's høide og 16,5 cm. 's diam. ved de øverste kanter; omkring enkelte af dem gaar der et jernbaand. De fleste er ørnerede med paralelle linjer rundt karrets øverste del, og nedenfor disse dels vertikale linjebaand, dels skraalinjer, der slijærer hverandre og danner rhombeformede figurer. Urnerne, der oftest har staaet ved ligets fødder, er som regel kun fyldte med jord. Oftest er de gaaet istykker i graven ; men i mange tilfælde har brudstykkerne været tilstede og ^) Afbild, i aarsb. fra fortifbiiiinde.smerkerforening'en 1887 ûg. 1 ng 2,

17 brændt 0, Nicolaisfîen. ~ Oldsager ira defc nordlig'ste Nor^'e. 9 kunnet sammensættes, saa at størrelse, form og ornamentering liar kunnet bestemmes. Af fibulaerne fra denne periode er især de korsformede, der ender i et dyrehoved, talrige. Størrelsen er forskjellig, fra 7 til 16 cm. 's længde. Arme og bagstykker ender i runde knopper. Dyrehovedet er ofte fantastisk, undertiden formet som et hestehoved. Naal og charnier liar oftest været af jern, og det er da almindelig fortæret af rust, undertiden af bronce, som har holdt sig bedre. Der er ogsaa enkeltvis af andre former, saaledes et par, som ligner typerne 286, 287 i Mülles «Vor Oldtid»; men stiliseringen er enklere. Af ringformede spænder fra dette tidsrum har samlingen i Tromsø museum kun faa exemplarer. Disse har saavel ring som naal af bronce. Sråykkenaalene af bronce har ofte en fugleformet afslutning i den øverste ende og er 5 8 cm. lange. Af samlingens 4 guldringe er den ene formet som et dobbelt baand, den anden liar facetteret flade, en er glat, og en er en spiralformet betalingsring. Perlerne af rav har forskjellig størrelse, den største 1,5 cm. i diam, Glasperlerne er ofte flerfarvede. De saakaldte mosaikperler har ofte et tvermaal af 2 cm. med afvekslende farver. Der forekommer ogsaa perler af l^ronce. Kammene er forfærdigede af ben kammen er som ; regel sammensat af flere stykker, der ved nagler af jern eller bronce er fæstede til to ligeløbende skinner af ben ; de sidste er oftest ornamenterede med linjer, cirkler og punkter. Undertiden findes der sammen med kammene haarpile af ben som paa pl. 9 i katalog over oldsager i Tromsø museum (museets aarshefter 26). Oldsagerne saavel fra ældre som yngre jernalder findes heroppe sedvanlig i gravhauger sammen med levninger af. eller ubrændt lig ; den almindelige begravelsesskik var hauglægning. Gravhaugerne har forskjellig

18 It) I'romso Museums Aarsliefter størrelse og form ; de fleste er runde, nogle er lange med parallele langsider og spidse ender ; de sidste kaldes ogsaa paa grund af deres lighed med et skib skibshauger. Størrelsen er forskjellig ; medens nogle rundhanger kun har en diameter af 2 3 meter, er andre 20 meter i diam. Høiden er for nogles vedkommende kun ubetydelig større end jorden omkring dem, andre er 2 3 meter høie. Ofte er de omgivne af en dyb grøft for at bevare graven for væde. De er i almindelighed hyggede af jord og sten, ofte af bare sammenlagte større stene. Undertiden er der inde i graven bygget et kammer af sten og dækket af flade heller; men ofte er haugen uden noget- kammer, og den døde er da formentlig dækket af planker, der saa i tidens løb er hensmuldrede. Undertiden er han saavel i den ældre som yngre jernalders periode bleven begravet i en baad, hvoraf nu kun klinksøm er igjen, ofte i stor mængde. Ofte er den døde bleven brændt. Gravhaugerne forekommer i stort antal i Nordlands og den søndre del af Tromsø amter ; i det nordlige af sidstnævnte amt er de sjeldnere, og i Finmarken findes de kun sporødisk, da landsdelen kun har havt ringe fast bebyggelse i den hedenske tid. Undertiden er der reist bautastene paa gravhaugen eller i dens nærhed. En stor del af gravhaugerne er i tidens løb ødelagte eller helt bortryddede. IV. Gjenstandene fra yngre jernalder eller vikingetiden bestaar af forskjellige smykkesager, saasom spænder, armbaand, perler af glas og rav, ringe og beslag, dels af redskaber af forskjeuigt slags, saasom knive, hamre, smedetænger, vævspyd af hvalben, sakse, sømglattere, haand-,sneldhjul, redskabsøkser, file og heiner af forskjellig støv

19 0. Nicolaissen. ~ Oldsager fra det nordligste Norg'c. W reise. Hertil kommer vaaben i noksaa stort antal, sverde, spyd, stridsøkser, skjoldbuler og pile samt større og mindre kleberstenskar et enkelt kar af metal. Af spændeformerne forekommer især de saakaldte skaalspænder i stort antal ; de er af bronce og har snart enkelt, snart dobbelt plade; disse sidste haren underplade, som har ornamenter langs kanterne, men er glat over midtpartiet, som dækkes af en ornamenteret, gjennembrudt overplade, og er fastnaglet til nnderpladen. Ofte er der paa disse spænder stærkt fremspringende knopper, der er støbte sammen med pladen; men oftere har knopperne været gjorte af et andet stof og naglede til pladen ; disse knopper er forsvundne, kun naglerne staar igjen. Undertiden er spændernes fordj^bninger fyldte med snoet sølvtraad. Fig. 32, pl. VI i museets katalog viser en saadan skaalspænde med dobbelt plade og faststøbte knopper. Den er 11,5 cm. lang, 7 cm. bred, Paa denne har der foruden de paastøbte knopper ogsaa været fire knopper af et andet stof, som nu er forsvundne; de fordybede baand mellem knopperne er fyldte med snoet sølvtraad. Den er funden sammen med en anden spænde af samme slags i gravhaug paa Brænvik i Hammerø, Nordlands amt. Der forekommer ogsaa spænder af andre former, lange og smale med rig Ornamentik, samt de saakaldte ringnaale, hvori naalen er mange gange længere end ringens diameter. Spænderne har som regel havt naal af jern og charnier af samme metal ; men jernet er ofte rustet bort ; i ringnaalen er derimod baade naal og ring af bronce. Armbaandene er ligeledes af bronce og dels forzirede, dels glatte. Perlerne er dels af glas og dels af rav, undertiden er der flere perler støbte sammen til de saakaldte stangperler. Undertiden er perlerne forfærdigede af uigjennemsigtig glasmasse, som da er flerfarvet. De er af forskjellig størrelse ; størst er perlerne af glasmosaik ; den største i

20 12 Troiiif^u :^ru-ieums Aavshottcr den lierværende samlino- har saaledes en diameter af 3,5 cm. Perlerne forekommer ofte i saa stort antal, at de maa have udgjort et større perlebaand, som har fulgt med den døde i graven, Sammen med en større samling perler er der i en grav fundet flere kaurimuslinger, der som bekjendt kun forekommer ved de varme landes kyster og i Afrika og Indien bruges som mynt. Ryggen var skaaret bort af de i graven fundne muslinger, saa at de har kunnet trækkes paa en snor sammen med de fundne perler. Det er igruuden nok saa merkeligt, at gjenstande, som forekommer saa langt mod syd, har kunnet finde vei op til det nordhgste af Nordlands amt (Ytterstad i Lødingen) i hint fjerne tidsrum, da samfærdselsmidlerne var saa ufuldkomne. Perlerne af rav er dels store, dels smaa og forekommer ikke hyppig. Kamme af bener ikke sjelne og har oftest linjeornament. Af 4 store halsringe af sølv, 2 fundne i Lyngen og to i Hillesø i Tromsø amt, er den ene flettet sammen af fire runde sølvstænger ; den anden bestaar af flere tynde sølvstænger der er snoede sammen som paa ringen 438 i Müllers «Vor oldtid»; ringens laas ligner ogsaa nævnte types. Vævspydene af hvalbeu har været brugte til at slaa garn sammen med i de dengang brugelige vævstole, der formentlig har lignet den i senere tider brugte «upstadgogn». Flere af dem har en længde af ca. 80 cm. Der forekommer ogsaa hvalbensplader med dyreudskjæringer i den ene ende, og Tromsø museum har flere af dem. Saksene er buesakse og ligner den nu brugelige csauesaks», som bruges til at klippe ulden af faarene med. Haandsneldhjulene er almindehgvis af klebersten og forekommer ofte i kviudegrave. Spillebrikker forekommer ofte; de er forfærdigede af brændt 1er, ben eller hvalrostand. kserne er af noget forskjellig form og størrelse ; stridsoksen har bredt blad og forekommer ofte sammejj

21 0. Nieolai»r>ei.i. - CUdsager fra i.let nordligste Sorgt'. \r> med vaabenfuud, blandt hvilke der forresten ogsaa fore«kommer økser af andre former, f. eks. den saakaldtc «skjegøks». Ljaaer og sigder, heiner af forskj'elh'g størrelse, nogle meget smaa med et hul igjennem den ene ende, saa at de har kunnet trækkes op paa en snor. Kleberstenskarrene, livoraf det ene har «hadde» af jern, har været brugte til at koge i ; dens ydre side er ofte dækkct af et tykt lag sod. Det største eksemplar i samlingen er 35 cm. i diam., høiden 16 cm. Det er fundet sammen med skeletdele af ubrændt lig samt øks og sypd paa Steigen i Nordlands amt. Smederedskaber forekommer ofte. I et fund er der saaledes smedetang, fil, ambolt samt en hel iavlsten» af klebersten ; der gaar et hul gjennem den til blæsebælgens pibe ; den ende af stenen, som har været inde i essen, er noget forbrændt. Den blev sammen med de nysnævnte gjenstande samt Ijaa, paalstav, jernring og spillebrikker af ben fundet i en gravhaug sammen med skeletdele af ubrændt lig paa Lund i Steigen. Sverdene fra dette tidsrum er oftest tvcoggcdc med øvre- og nedrehjalt, nogle med halvrund, andre med lakket knop, de sidste er dog sjeldne. Klingens eller bladets længde er som regel 80 cm. og 4 ô cm. bredt. "Enkelte sverd er eneggede. Skjoldbulerne er af jern, medens selve skjoldet har været af træplader, som er blevno klinkede sammen med jernsøm. Sj^ydene er af forskjellig længde med fal til skaftet, som har været at træ og fæsfcct ved en stærk nagle, gciniaglen til falen. Fig, 2 viser et gravlund fra yngre jeiiuilder. Oet fandtes i en gravhaug paa Ljøues i Skjærstad, Nordlands amt, sammen med skeiet af ubrændt lig. Haugen var 10 meter i diam. og en meter høi, bygget af grus og sten. Der fandtes ogsaa skeletdele af en hest. De nedlagte sager er betegnede med a li. a) spyd, blad og fal tilsannncn 30 cm. langl, ^v^ cii]. bredt.

22 i4 Troiiii>o Mu.seuins Aarsliefrer b) sverd ra/ indre- og ydrehjalt, liaandtag og blad tilsammeii 95 cm, langt, klingen 5 cm. bred. Ydrehjaltet er 7, indrelijaltet 13 cm. langt. c) knivblad med taiir ge, 19 cm, langt. d) hein med hul i den ene ende, 11 cm. laug. e) skjoldbule, 15 cm. i diam., 6 cm, høi. r) øks (skjægøks), 18 cm. lang, 12 cm. bred over eggen. g) pilespids af jern, 10 cm. lang, den ene side lidt beskadiget, h) hein, 26 cm. lang. Gravhaugerne og de i dem fprekomnieude oldsager er sewrølgelig ældrc end kristendommens iudførelse her i landet. Som bekjendt blev Fi"' 2 den kristne tro udbredt og.saa i det nordlige Norge under Olay

23 0. Nicolais;^ea. Oldsager fra det nordligste Norge. 15 Trygvessøn før aaret Naturligvis gik der nogen tid lieu, før den nye tro vandt sikkert fodfæste, og før de gamle gravskikke afløstes af begravelsen i indviet jord. Men de heroppe gjorte fund har dog en anselig alder og adskillig interesse for kjeiidskabet til de skandinaviske folkeslags oldtid. Trykt 4de november 19U7.

24

25 Om kvartærtidens marine aflieiringer ved Tromsø. (With au English Summary). Af Hans Kiær, Nærværende afhaudhug er delvis baseret paa eu lidt uøiere uudersøgelse af de samme afleiriuger ved Tromsø, som Holmboe har beskrevet i Norges geologiske uudersøgelses aar bog for 1904*). Desndeu omhandles de afleiriuger, som fiudes i den littorale region og j^aa forskjellige dybder i fjordene. Da jeg har foretaget skrabuiuger i dybderenderne ved Tromsø, har jeg haft god anledning til at undersøge dyrelevningerue i bundmudderet og anfører resultatet af disse uudersøgelser til belysning af de kvartære afleiringers dannelsesmaade. Samtidig gives en oversigt over forekomsten af foraminiferer i de forskjellige skjælbanker og lerlag samt i fjordenes bundmudder. Ved skrabuing vil man ikke blot faa materiale fra hundens overflade, men kauske særlig fra et lidt dybere lag a mudderet. De i dette mudder forekommende foraminiferer er derfor for størstedelen døde exemplarer, der maa betragtes som fossile eller subfossile former. *) Om faunaen i jidyle >*kjælbanki'i- oy Im-lai;: veil X<»ri;v.s nord-

26 IH Trom.so Mu^euuis Aarsliefter I. 3englaciak afleiringcr. a. Yoldialer. I «Iveiuælerne ved Tromsdalens teglværk er der bioilet Here suii, iivis liøide kau ausluaes til 8 12 m. o. h. Ü verst oppe er der paa enkelte steder lige under græstorveu et tyndt lag med sand og tæt sammenpakkede skjælm asser bestaaende af de to arter: Mya trun ca fa og Macoina calcaria. Andensteds er sandlaget Ijetydelig mægtigere og indeholder foruden talrige store skal af Mya truiicata tillige om end sparsommere skal af Pecten islaiidicus og Cyprinn islandica. Under sandeu, der er tydelig lagdelt, er der et seigt, graat 1er med større og mindre stene. 1 den øvre del af dette 1er findes skal af Pecten islandlcus, P. vi/rens, Cyprina islandica, Astarie elliptica, Tridonta borealis, Axinns sp., Ji/ya truncata, Maconia calcalia, Saxicava pholadis & arctica, Neptiinea despecfa og Balanns porcaius. I den nedre del af leren er faunaen en udpræget: Y 1 d i a f a u n a og indeholder følgende arktiske arter : Pecten gronlandiciis, Modiotaria nigra, Astarie elliptica^ Maconia calcaria, N^iicula tennis, Lyonsia arenosa, Leda perm/la, Mya tnincata, Portlandia arctica, Natica clausa. Purtlandia len ticula, I en prøve af 1er fra Tromsdalens teglværk fandtc«følgende foraminiferer : "^') ^^-loculina agglutinans (n,), Cassidulina laevigata (n.),,, seniinu/uni (n.),,, crassa (m.), subrotunda (n.), l'irgulina sclireibersiana{m\ ''') 1 <lft: iolyende er : lu - mange, u -~ noyie. e -^ 1 eller 2 exeiiiplarer,

27 H. Kiær. --? Kvarti^i'tidens marine afloiring-er veil Trûin>;ii. jç) Bulimina liorniamii (e.), >y/.'(m.), Bolivina pumctata (n,), Lagena sulcata (e.), sqamosa (e.), ^, laevis (n.), TruHcatulina akneriaiia (n.), Rofalia orbicu/aris (n.), Pulvimtlina pimcinlaia (m.), Nonioiiina scapha (m.), Polystomella striatopun data, var. mcerta (ni.), Trimcatulina- lobatitla (m.), Polystomella arctica (n.). b. Arealer. Lige over grænsen for bøivande lindes ved Langena^s paa Tromsøens vestside seigt, graat 1er med følgende skjæl : Pecteii islaiidicus (n.), Macoma calearia (m.),,, gronlandiats (ni.),,,.,7'. moesta (n. Area glacialis (m.), J/)w trun ca ta (u.), Portlandia lenticula (m.), Astarte elliptica (ii.), Z^^y«^ perniila (m.), Saxicava arctica (m.), ^, minuta (ni.),,, p/ioladis (m.), Nitcula tennis (m.), Luna tia grunlandica (n.), desuden exemplarer af Da la nus porcafus (n.) sand. følgende foraminiferer : Biloculina elongata (n.), Lagena sulcata (e.), j-loculina seminulum (n.),, marginata (e,), Cassidulina laevigata (n.),,, crassa (m.), Bulimina pyrula (e.),,, lagenoides (e.), Globigerina hulloides (e.), Patellina coi'rugata (e.), Bolivina punctata (n.), Discorbina globularis (n.), 11rgu lina scji reibersiana (s. m. Tru )i ca tulina lobatula (n.), Pulvinnlina karsteni (n.), Polymorphina lactea (e.). Nonionina scap/ia (in.), rotu?idata (n.), Polystomella st/-/a top// j/ eta ta Nodosaria sp. (jnv.) (e.), (m.), Lagena gracilis (e.), ^,,,?'. incerta (ni.).

28 20 Troiuso Mnsounis Aarsheftov c. De øverste skjælforekomster. Ved gravning for en ny vandledning ved Præstevandet opdagedes der i 1900 en skjælforekomst lige ved dette vand i en høide af 66 ra. o. li. Skjællene, der laa i en dybde af 2 3 m. i lerblandet sand under et lag sand og grus bestod af følgende arter: Mya truncata (3 hele skaller og nogle brudstykker). Tridonfa borealis (1 helt skal). Cyprhta islandica (nogle brudstykker). De fundne skaller af Mya var aldeles møre og gik straks istykker. Længere op fra Præstevandet blev der gra' vet ned til en d3^bde af ca. 4 m. Her var der først 2.5 m. torv med birkestammer, derunder 1er med stene, men ingen skjæl. Paa det sted, hvor skjællene fandtes, manglede torvlaget. I dettes sted var der et lag sand og derunder lerblandet sand med de ovennævnte skjæl samt følgende foraminiferer : S-loc?i/ina seiniimlum (e.), Polystoinella striatopunctata Cassidiiliiia laevigata (e.), (m.),,, crassa (e.), incerta (m.),,, v. Lagena semisfr/a/a (e.), ardica (n.), A^o7iioniiia scap/ia (m.), Operculina airniwnoides (n,). Foruden told kasserer Peter sen har ogsaa forfatteren fundet vel vedligeholdte skaller af Mya tntncata ved Præstevandsbækken i en høide af m. o. li. II. Postglaciale afleiringer. Ved Langenæs paa vestsiden af Tromsøen findes lige over det tidligere beskrevne Arealer en ca. 6 m. høi banke, der omtrent udelukkende bestaar af ren skjælmasse, dannet af følgende arter ;

29 H. Kiær. Kvartærtidens marine afieirino-er ved Tronifto. 21 Anontia ephippiwn (m.), Paiella imlgata (e.), Pecten islandictis (n.), Tectura virgitiea (m.), Myähts edidis (s. m.), Puncturella noachiiia (n.), modiolus (s. m.), Margarita grøii/andica (e.), Cardium edule (n.), Gibbula cineraria (e.), ^, echinatum (n.), ^^ tiimida (e.), ^^ fasciatum (n.), Amauropsis islaiidica (e.), Cypidna islaiidica (e.), Natica clausa (n.), Tridoiiia boreal?s (m,), Lil/oriiia littorea (in.), Astarte elliptica (m.),,, r/^rt'?'^ (m.), Astarte banksii (m,),,, palhata (m.), Lticina borealis (e.), Lacuna pallidula (e.), Axinus sarsi (n.), ^(^/(T pyrauiidalis (m.), Macoma calcaria (n.),,, pingelii (d.), Thracia truncaia (n.),,, harpularia var. rosea Mya truncata (n.), (m.), ^^ 27<r?:r. öz^^^/rt: (1), Troplioii clathratus (m.), Panopaea norvegica (1), Polytropa lapillus (m.), Saxicava arclica (m.), Buccinunt nndatum (m.), ^^ pkoladis, gronlandicum (n.) Desuden fandtes skal af Balaitîis porcatus og ^. a'^- ;i'rt'/;/.? i temmelig stor raængde, talrige skalstykker og pigge af Strongylocentrotus droebachiensis, en annellide f^^i^zr^r^z^ nautiloides), rester af lithothamnier samt følgende foraminiferer : ^-loculina sefmnuluut (m.), Polysfornella siriatopunctata Truncatulina lobatula (s. m.) (Q-)» akneriana (n.),,,, ;, ^^- incerta (n.). ^^ Oppe paa selve terassen, hvorpaa gaarden Langenæs ligger, er der paa enkelte steder gravet efter skjælmasse (til kalkning af jordene?). Her findes blandt andet mængder af Mytilus modioliùs og Patella vulgata. Lignende skjælbanker om end af ringere mægtiglied

30 22 Tromso Mnseniiis Anv8lieftev 2;") findes paa flere steder langs Tromsøeus kyst, saaledes lidt nord for Skatøren. Inderst i Balsfjorden miinder Hero elve ud, saaledes Sagelv og Hølelv. Sagelv strømmer nd af Sagvaud og har under sit løb gravet sig gjennem en temmelig betydelig moræne. Nedenfor morænen lige nede ved fjorden har den ligeledes gjennemskaaret et høidedrag. Øverst oppe i skjæringen lige under græstorv og trærødder i en høide af ca. 15 m. o. h. sees et lag paa ca. 1 fods tykkelse bestaaende næsten udelukkende af skjælmasse. De enkelte skjæl er godt bevarede og bestaar af de almindelige arter som Macoma ca/caria, Mya iritncata, Ålytilus cditlis etc. Under dette skjællag er der ren sand og derpaa, i en høide af ca. 8 m. o. h. 1er med følgende fossiler: Cyprina islandica (e.), Bolivina pimctaia (e.), Mytiliis ednlis (n.), Lagena niarginata (e.), Cardium ednle (n.), striata (n.), Astarte sp. (brudst.), distoma (u.), Macoma calcaria (m.),,, lagenoides (e.), Leda niimtta (n.). Discorbina araitcaiia (n.), Polytropa lapillus (n.), lyitncatitliva hhatula (e.), Littoriiia littorea (n.), akncria^ia,, (e.), Bela sp. (n.), A-onionina scapha (n.), Ostracoder (n.), stehigera (u.), ^, Cassidiilinn laevigata (n.), Polystouiella striatopituctafa crassa (s. m.), (m.), Virgnlina schreihersiana (n.),,,,, var. incerta Bulimiiia margijiata (e.), (s. m.). Nedenfor dette fossilhoklige lerlag var der lige ned til havets overflade 1er uden fossiler. Læugere opi)e ved elven kunde heller ikke sees skjæl. Under en excursion 02:)0ver langs Hølelven lykkedes det mig ]-)lot paa et enkelt punkt at finde skjæl, nemlig i

31 H. Kiær. Kvartærtidens marine atleiringer ved Tromsø. 23 en afstaud af 2 3 kilometer fj-a udiøbet og i en liøide af ca. 40 m. o. li. Her var der en mindre udrasning fra en bakke. Lerblokke endim med friskt grønsvær paa den øvre side laa hulter til bidter udover langs elven. Lige under græstorveu saaes et lag med tæt sammenpakkede blaaskjæl (Myfilus ediihs). Under dette lag faudtes skjæl af Mya iriiucata (m.), Macoitia baltica (m.) og Cardiitin cdale (m.), længere ned i lercn Maconia calcaria (m.), Cypriua islandica (n.), Pecteii islandicus (1), Leda. peniula (n.), N^iicula ieniiis (m.), Asfar/e crehricostata (d.), Portlajidia Icnticula (n.), Creiiclla decnssaia (u.), Lunaiia grniilaitdica (n.) samt følgende foraminiferer : Spivoplecta bi/omn is (e.), Lagom lacv is (n.). ^-luenlina elongata (e.),,, Iagenoides (u.), Lageiia marginala (n.), Globigcrina bnlloides (e),,, distoina (n.), Discorbina globnlaris (n.),,, scjuiuulnin (e.), Tritncaiitlina lobatula (n.), Cassidulijia laevigata (u.), Ro falia orbicularis (e ),,, crassa (m.), Nouionina scapha (s. m.), Virg. schreibersiana (s. m.), slelligera (n.), Buliniiiia pyriila (e.), Polystoinclla striatopiinclala Bolivina punctata (n.), (n)., Nodosa ria caloniorpha (e ),,' " "'-' ificcrla (u.). Forekomst af fossile skjæl og foraminiferer i den littorale region. Taa mange steder ved Tromsø, i Beisfjorden saavelsom ude ved havet lindes skjæl i ikke ringe mængde i fjæren og paa grundt vand. De har ofte et meget gammelt præg og forekommer spredt udover stranden og havbunden eller dyngevis ved græilscn for høivaftde. Specielt kan nicvncs i'ulgondo lukaliluter:

32 24 Troiusü Museum.s Aar.shefter 25. ~ Duken" ved Hukøen. Her fandtes eu mængde tomme skal af Mya ayenåria og irnncaia ofte in situ uedgravede i saudet i fjæreu. De var delvis meget store og massive. I en prøve af sand og mudder faudtes eu mæugde foramiuiferer : Bilociiliiia siiiiplex (d.), Polyinorphina la eica (u.), S-loeiilina stibrotuiida (u.), Tritneaiulina lobatiila (s. m,),,, seiniiiuhini (m.).,, refnigens (u ), Bnlimina inarginaia (u.),,, akneriana (u.), nonnanni (n.), Anuinalina corunata (u.), Virgtilina schreibersiana (u.), Bolivina punctata (m.), Rotalia orbicularis (u., Ä^uniunina stelligera (u.), Cassidtclina crassa (u.),,, scapka (u.), Lagena striata (u.), Polyst. striatopunctata (s. m.), seuiistriata (u.),,,,, v. inccrta (s. m.),,; squamosa (u.),,, crispa (u.). Paa eu gruud uord for Trouisø liavu paa ca. lô m. 's dybde faudtes eu mæugde tomme skaller af Mytilus modiolus, Cyprlna islajidica og Mya truncata samt lithuthamnier og foramiuiferer. Af de sidste dog blot faa arter nemlig : Nodulina gracilis, Virgulina schreibersiana, Truncatulina akneriana, Nonionina scapha, Lagena inarginata, Polyst. strialapunctcitci, Truncaiulina lobatula,,,,, ^'. ineerta. Laugs græuseu for høivaudc fiudes ofte dynger af shdte skaller af Mya truncata, Cyprina islandica, Pectenislandicus, Saxicava pholadis og arctica, Jldytilus edulis, Macoma baltica, Cardium cdule og Pridonta borealis, III. Rcccntß aîkiringer. 1 rolige bugter og i dybdereuderne, hvor strømmen ikke gjør sig gjældeude, træffer man ofte i bund mudderet stmtc ausamliugcr af akallcr af mollusker.

33 aretica H. Kiær. Kvartærtidens marine afieiringer ved Tromsø Hukøbotten. Paa m.'s dyb fiades her et blødt mudder med en mængde tomme skaller, der vel for størstedelen tilhører arter, som lever paa stedet, men som ogsaa for en del skriver sig fra former, der ikke tilhører stedets fauna*) : Mollusker etc: Cy-priiia islandica (e.), Cardiuin cdtile (e.), '^Mya truncata (smaa) (u.), '^BiLccinum undatitin (e.), arenaria (n,), ^Margarita cinerea (m.), "^Macoma calcaria (m.), '^Trichotropis borealis (e.), Yoldia liiiiatula (m.), '^Veliitina laevigata (e.), Saxicava pjioladis (e.), Naiica clausa (n.), '^Leda perniila (n.), Littorina rudis (e.), Astarte elliptica (e.), Balanus porcatiis (e.). Mytiltes ednlis (e.), Tectiuaria kyperborea (e.), Axinus sarsi (n.), F r a m i n i f e r e r : Rhabdammiua abyssonim (n.) Cristellaria rotulata (e.), discreta (m.), Polymorphina rotuudata (e.). Haplophr. canarie7ise {m), Nodosaria calomorpha (e.), glomeratuiu (n.), Lageua laevis (e.), Tholosina bulla (n.), semistriata (n.), Trochamniina roberfsoni {n.), Truncatuliua lobaiula (m.), Nodulina scorpiura (m.),,> akner iana (u.).. (m.\ ungeriana (e.), nodulosa (n.), Pulvimilina piinctulata (e.), Spiroplccta bifonnis (n.), Rotalia orbicularis (n.), S-loculina oblonga (n.), Nonionina scapha (m.), Virgulina sckreibersiana (u.),,, depressula (n.), Cassidulina crassa (n.), Polystom ella striatopunctata Bulimina elipsoides (n.), î^- zv/^t'/^/a (m.). Bolivina punctata (n ), =:=) I den folgende fortegnelse har jeg med livoraf jeg fandt levende individer. - nuerket de artei'.

34 Ûi3 ltüm«o Museiim.'i Aai'shefter Finnæs (nord for Tromsø) m.'s dybde. Mollusker etc.: Rhy7ichonella psittacea (n.), '^Velutijia laevigata (n.), ^Anomia ephippiuin (n.), Pecteii islaudicus (d.), ^Cylichna alba (n.), ^'Margarita cinerea (u.), Cyprina islaiidica (n.), Mytilus edulis (n.), modiolus (n.), ^Modiolaria nigra (n.), Axinus sarsi (n.), Astarte elliptica (m.), * crcbricostata (iii.), gronlandica,, (ii.), Bticcinitjn icndalum (u.), N^eptunca despecta (n.), ^^Siplio latericens (e.), *^^/irï 6;^. (n.), '^^Scalaria gronlandica (d.), Lovenella inetula (e.), ^/^^Æ glacialis (u.), ^Antalis entalis (n.), '^Leda perniila (n.), Portlandia litcida (a.), ^Creiiella decussata (n.), '^' Saxicava pholadis (n.), Cardium edule (m.), TridoîUa borealis (m.), y7/y(2 truncata (n,), Maconia calcaria (n.), Panopaea norvegica (n.), Littorina liitorea (e.), *Teclitra virginea (n.), '^'Siphonod.ent. viireiun (u.), '^'Lepcta caeca (n,), Puncticrclla noacliina (u.), Balanus porcaiiis (n.), '''Peclinaria hypcrborea (n.). Foramiuiferer Rhabd. abyssoriiul (u,), Nodiilina scorpitira (u.)^ Hapl.,, discreta (m.), canarioise (m.), ^^ nodit losa (u,)> ;; gntli/era (u.),,^ gloineratunl (n.), ^^ archca (u.), Textularia agglutinans (m.), Spiroplccta biforinis ^u.), Valvnlina conica (o.), Bnlimina clipsoides (n.), TJwlosina bulla (n.), ^^ noynianni (n.), TroclumuiUna robcrtsoni{\i?)^,, convoiuta (ii=),

35 H. Kiær. Kvartærtidens marine afleiringer ved Tromsø. 27 Virgulina schreibersiana (m.), Bolivina punctata (m.), y, dilatata (n.), Cassidnlma laevigata (m.) ^, crassa (n.), Biloculina simplex (m.), ^-locîuina semiimhiin (m.), Uvigerina pygniaea (d.), Cristellaria rotulata (e.), Lagena feildeniana (e.), squamosa (e.), apiculata (e.), _,^ laevis (n.), Truncatulina lobatula (m.),,, akneinana (m.), ;, refulgens (m.), Anomalina coronata (m.), Discorbina bertheloiiana (m.), Cornuspira foliacea Polymorp/mia laciea Nodosaria laevigata (e.), (n.), (e.), Pulviintlina punctulata (e.),,, repanda (n.), Paiellina corrugata (n.), ^, obliqua (e.),,, solnta (e.), Globigerina bulloides (n.), Pullenia sp/iäroides (n), ^^ connnmiis (e.), N^onionina scapha (m.), Lagena marginata (m.), ^, ninbilicatula (m.), ^, striata (n.), ^^ curvilinea ta (e.)^ hexagona (e.), ^^ turgida (n.), depressula ^, Polysiomella striatopunctaia ^^ distoma (e.), (m.), ^, semistriafa (e.),,^ luilliainsoni (e.), e/. in cerfa (ra.)i Operculina ainmonoides (m.). Risø (udenfor Dybde ca. 80 m. Kvalsund). Mollusker etc. : "^Asiarte ci ebricostata (n.), ^^ ellip tica (e.), *Modiolaria laevigata (e.), *Leda pernula (n.),,^ minuta (e.), Axinus sarsi (m.), Saxicava arctica (n."*, *Cardium minimum (m.), Timoclea ovata (e.), Lucina borealis (d.),

36 28 Tromsø Museums Aarsliefter Area pectunculoides (n.), '^'Trichotropis borealis (e.), "^Cyprina islandica, smaa (m.), *^^/æ >?/. (n.), Dacrydiiun vitretmt (e.), '^Scalaria gronlaitdica (e.), Portlandia htcida (m.), Loveiiella inetula n.), Neaera sp., brudstykke,.^ Titrritella terebra (e.), Anoinia ephippiimt (m.), Enliina stenostoina (e.), Crenella decitssata (m.), Odostomia sp. (e.), ''^Abra prismatica (e.), Pzmctiirella noachina (m.), Pecten islandicus (n.), *Antalls en falis (n.), _,, gronlandic7ts (e.), Bziccimun zmdatinn e.), Rhynchonella psittacea (e.), Margarita cinerea (e.), Cylichna alba (n.), Littorina littorea (e.\ Acutaea testudinalis (u.), '^Palamts porcatns (n.), Foraminiferer Biloculina simplex, Discorbina berthelothiana, ^-loctilina sentimthtm,? adunca, Virgulina schreibersiana, Cassidulina crassa, laevigata, globitlaris, Planorbuli7ia inediterranensis, SpirolocJtlina biforniis, Globigerina bitlloides, Polymoiphina lactea, Truneatulina lobatiila, akneriana. Nonionina scapha, depressula, Opercîilina amnwnoides. Tennæs i Balsfjorden. Dybde: m. Mollusker etc. Pecten islandicus (e.), Astarte crebricostata (n.), Mytilns edulis (m.), Cyprina islandica (e.), f, modiolus (e.), Modiolaria nigra (e.). Trido7ita borealis (e.), Cardinm edule (m.),

37 - H. Kiær. Kvartferticlens marine afleiriiiger ved Tromsø. 29 '^^Ahictda. tenuis (n.), Scaphandei'' pimctostriatus "^Leda pemmla (e.), Portlandia liicida (n.j, Margarita sp. (e.), *,, lenticnla (n.), Littorina littorea (e.), Aximts sai''si (n.), '' Bucciiiii in imdatiiiii (e.), Macoma baltica (n.), '^^ Neptiinea despecta (u.), calcaria (n.), ^Antalis entalis (n.^, Mya tntiicaia (n.), ''Pectinaria kyperbo7^ea (e.),,, arena^'ia (n.), Spirorbis nautiloides (e.). "^Lunatia grønlmidica (e.), Foraminiferer Rhabdammina discreta (n.), Bitlimina pyrula (m.), Haplophr. canariense 'm.), glomeratuin (m.), Spiroplecta biformis (m.), ^^ sub teres (m.), Biloculina simplex (n.), ^-loculina semiimlum (n.), Nodulina gracilis (n.), Lagena laevis (e.), Texiularia agglittinans (d.), ^^ inarginata (n.), AimnodiscHs incertus (e.), _,^ gracillima (n.), Noduliva arctica (m.), Tntncatuliiia lobatula (ra.), UvigeriJia pygmaea (e.), Pulvimilina punctulata (n.), Cassidutina laevigata (d.), ^^ karstenii (d.), crassa (s. m.), Bolivina ptmctata (m.), ^, dilatata (n.), Nonionina scapha (n.), Polyst. striatopunctata (m.), ^_, ^^ z'. incei^ta (m.) Svartnæs i Baisfjorden. Dybde: 190 m. Mollusker etc. : '^'Niicula tenuis (m.), Mytilus edulis (m.), '^Portlandia lenticula (n.). J^'rt: trmtcata (e.),

38 30 Trom^*o Museums Aarshefter Litnatia gronlandica (n.), Bela (Trophoii )) sp. (d.), Scaph. punctostriatiis (n.), Pectijiarici hyperborea (m.), Foraininiferer: Rhabdaininina discreta (e.), Cassidulina crassa An.j, ^, abyssoriuji (e.), Biloctilina elongaia (e.), Hyperainuiiiia elojtgata (e.), Conmspira sp. (e.), Haplophr. canariense (m,), Polymorphina sp. (e.), glonieratum (m.), Nodosaria pauperata (e ), Nodulina scojpiiira (m ),,, calomorpha (e.), arctica (m.), Lagena apiculata (e.), gracilis (e.), laevis (n.), Ammodiscns incertns (n.), disionia (n.), Spiroplecta biforniis (m.), Nonionina scapha (m.), Biûiniina snbtei^es (e.), Polystoniella striatopimctata pyrula (s. m.), z'. incerta (m.). Virgnlina schreibersiana [yci)., Operculina anininnoides (e.). Bolivina punctata (m.), Bemærkningcr om enkelte aï de îuodnc arter. A. Mollusker. Pecten gronlandicus. Saavel i Yoldialeret som i Arealeret ved Tromsø forekommer denne art meget almindeligt og opnaar en længde af indtil 28 mm. I de ydre dele af fjordlene ved Tromsø faar man af og til tomme skaller af indtil 15 mm. 's længde ved skrabning især i dybderenderne saaledes ved Risø paa m.'s dyb og ved Gaasvær paa ea. 300 m.'s dyb. Paa den sidstnævnte lokalitet findes saadanne tomme skaller i mængde fastheftet til rør af Onnphis conchilega. S p a r r e-s c h n e i d e r har fundet Pecten gronlandicus levende i Finnæsdybet lige nord for Tromsøen paa ca. 130 m.'s dj^b.

39 fl. Kiær. Kvartærtideus iiiariue atleirmger ved Troiuso. ol Pecten islandicus. Forekommer mere eller mindre almiudeligt i skjælbankerne og øvre del af lerafleiringerne samt i Arcaleret ved Tromsø. Det største exemplar, jeg har maalt, var fra skjælb auken ved Langenæs. Det liavde en længde af 115 mm. S p arr e-schneider liar maalt en valvel af 116 mm. 's længde og opgiver, at levende exemplarer blot naar 97 mm. i længde. Myiilus ediilis. Findes overalt meget almindelig i de lavere og laveste skjælbauker enten i et bestemt niveau lige under græstorven svarende til de récente Mytihis- ^«^///«.y-banker eller jevnt fordelt i skjælbankerue. Mytilns inodiolus. (.)ptræder i uhyre masser i skjælbanken ved Langenæs samt i skjælbauker paa havbunden saaledes ved Skatøren paa m.'s dyb. Modiolaria nigra. I Yoldialeret ved Tromsdalens teglværk fandtes nogle faa defekte skaller. Ifølge Sparre- Schneider paatræffes udvoksede individer yderst sjelden i levende tilstand, derimod ofte tomme skaller af indtil 52 mm. 's længde paa havbunden. Nucnla tennis. Varieteten expansa er meget almindelig i Yoldialeret ved Tromsdalens teglværk. Den opuaar her en længde af 14 mm., medens der i Arcaleret blot tindes exemplarer af indtil 13 mm. 's længde. Det er ligeledes'-') denne varietet, der optræder i det postglaciale 1er inderst i Balsfjorden. Derimod paatræffes en temmelig flad form levende i de indre dele af fjordene, medens var. expansa opuaar en forbausende udvikling paa de større dybder i Balsfjorden. Saaledes tindes der ved Svartnæs i)aa ca, 180 m.'s dyb levende individer af indtil 18 mm. 's længde og af en overordentlig hvælvet og kompakt form. Leda pernula, Almindelig i Yoldia- og Arcaleret. Den opuaar her en længde af indtil 34 mm. Findes ligeledes i det postglaciale 1er i Balsfjorden. I levende til- '') Saavidt jey eiiiulrei' \''.)

40 32 Tronisa Mu:^eum* Aar^^hefter stand optræder deu ofte i utrolige masser, saaledes i Hukøbotteo paa en dybde af 60 m., hvor den opnaar en længde af indtil 26 mm. Portlandia arciica. Optræder sparsomt i Yoldialeret i en liden form af 13 mm. 's længde. Denne art tindes saudsynligvis ikke mere levende ved vore kyster. Ana glacialis. Almindelig i Arcaleret, hvor den maaler indtil 21 ram. i længde. Tomme skaller paatræffes ligeledes af og til enkeltvis i mudder fra dybdekulperne nord for Tromsø, hvor den dog ikke blir saa stor som i Arcaleret. Cardiiun edide. Forekommer ikke sjeldent i det postglaciale 1er i Balsfjorden samt i de lavere skjælbanker ved Tromsø, hvor den opnaar en længde af indtil 47 ram. (Nulevende individer: 40 mm.) Cardiiiin cchinaiilin. Sparsomt i skjælbankeu ved Langenæs. Ved Svolvær har jeg paa stranden fund et skaller af 66 mm. 's længde. Denne art lindes ikke mere levende ved Tromsø. En slidt valvel, som S p a r r e-s c li n e i- der fandt ved Skatøren, raaalte 34 mm. Cyprina islandica forekommer i lereu ved Tromsdalens teglværk, dog over det egentlige Yoldialer, samt overalt i skjælbankerne ved Tromsø, desuden i det postglaciale 1er i Balsfjorden, dog aldrig i mængde. Skallerne opnaar en længde af mindst 85 mm. og er ofte meget massive. Ved skrabning faaes døde Cj^/'/V/^î-skaller i mængde paa de fleste lokaliteter og paa alle dybder, dog særlig i dybdekulperne samt i indelukkede bugter, som for expl. Bredvigen n. for Tromsø, hvor skallerne raaa være drevet sammen. Levende forekommer den meget almindelig paa skjælbankerne paa m.'s dyb, især ved Balsnæs syd for Tromsø. I selve Tromsøsundet kan man finde udvoksne, levende exemplarer ved Berg samt ved Hansjordncs og uoglc andre steder paa m.'s dyl). Unge

41 H. Kiær. Kvartærtidens inariiie aueiriiiger vt'il Troiusa.,^3 exeiuplarer fiudes talrig overalt i sandet, mens de efterhvert som de vokser, samler sig [)aa bestemte, for dem skikkede lokaliteter, udeufor livilke de ikke lader til at trives. Tridütita borealis. Har i fossil tilstand omtrent samme udbredelse som foregaaende art. Dog forekommer den i langt større mængde i de lavere skjælbanker og lever ikke paa større dyb end ca. 30 m. J)e fossile skaller hører nærmest til var. placenta, der nu ikke mere lever ved vore kyster. De fossile exemplarer opnaar en længde af hele 47 mm. ; de récente kan i Tromsøsundet blive 46 mm. lange. Liui/ia borealis. Døde skaller af miudst 28 mm. 's længde er almindelige i skjælbankeu ved Langenæs, samt hist og her i fjæren ved den ydre kyst udeufor Tromsø. Den er saudsynligvis nddød i farvandene ved Tromsø. Macoina calcaria. Saavel i de glaciale og postglaciale som i de récente afleiringer forekommer tomme skaller af denne art meget almindelig. De kan lindes tæt sammenpakket i et bestemt niveau lige under græstorven sammen med Mya truiicata eller ogsaa mere spredt i selskab med endel forskjellige arter. I Yoldialeret forekommer i mængde større og mindre explr. af den almindelige form af længde indtil 45 mm. De største levende individer fra Tromsø maaler blot ol mm. I Arcaleret forelindes exemplarer af var. nioesta^) sammen med den typiske form. Mya trnncafa. 1 Yoldialeret forekommer den typiske ahang3 form saavelsom var. nddcvalleiisis og overgangsformer melleni disbe. Den ahange form naar en længde af over 70 mm. medens var. uddevalleiisis optræder i en middelstor tykskallet form, hvis længde og høide undertiden kan være som 52: 51. Enkeltvis fandtes me- '') Lever ved Grunlaudö kyst.

42 34 Truiuso Miiseuiils Aarslicftei- 'Jo. - iooi get skjore og næsieii opsmuklrede exemplarer, Biosieu blot aftryk. I de øvrige alleiringer oi>træder J/ya Irniicala tihiiiiidelig soin forma I ypica. Dog skal mœrkes, at jeg bar fandet eukelte eksemplarer af var. ova/a, saaledes i skjœlbaukeii ved Langenæs og saavidt jeg erindrer paa stranden paa den lille ø Duken i Hukøbotten. Kxemplaret fra Langenæs maalte 65 X 38 mm. og var et tyndt boireskal med vel vedligelioldt epidermis. Paiiopaca norvegica. 1 skjælbanken ved Langenæs fandtes et enkelt overordeutligt massivt skal, der raaaltc 54 X 38 mm. I Tromsøsundet lindes ikke sjeldent skaller af denne art sammen med Mya tritiicaia. Saxicava pholadis. Forekommer i mængde i skjæl- banken ved Langenæs og i opskyllede skaldynger laugs stranden i nærheden af Tromsø, Skallerne er ofte meget massive og giver tildels indtryk af at va^re stærkt rullede. Undertiden sees lange og forholdsvis overordentlig smale skaller. Saaledes maalte to eksem j)larer 45 x 2.") og 42 X 17 mm. Et exemplar var 46 mm. langt. De største levende individer maalte blot 32 mm. ZirpJiaca crispaia. Tomme skaller, o}) til ^h mm. lange, lindes enkeltvis paa stranden ved Tromsø. B. Foraminiferer. Ved de følgende opgivue maal {»aa eiidel arter betyder : F. = Finnæsdybet, ca. 130 m,, S. = Svartnæs, Balsfjord, ca. 1'JU m., T. = Tromsdalens teglværk, \j. =^ Arealer, Langenæs, H. = Hølelv, Balsfjord, P. = Præstevaudet, 66 m. o. h. Xaduii/ia aixlica, ß mnj.