Lapua Ekspeditionen 2010

Transkript

1 Lapua Ekspeditionen 2010 Google kortdata Ekspeditionsdata Periode: Fra fredag den 18. til søndag den 20. juni Målområde: Lapuas ammunitionsfabrik i Schönebeck (Tyskland) og omegn. Formål: En dybdegående undersøgelse af den perfekte ammunition. Deltagere: 3 konkurrencevindere fra vinter-dm'erne (vi gættede hylstre), 3 fra amterne (amt = forkortelse for "landsdelsforening") og 2 fra Skyttebutikken. Disse 8 også kendt som Jens, Kim, Finn, Ole, Lisbeth, Aksel, Uffe og Henning. Ekspeditionsfører: Henning. Ekspeditionsdagbogen Fredag: Afgang fra Vingsted kl for de 8 forventningsfulde ekspeditionsdeltagere med kursen mod Lapua. Vejret er OK, men snekæder og solcreme kan blive hjemme. Trafikken er...fredagstæt! Den bliver tættere mens vi runder Hamborg, ender i kø i vejarbejde omkring Hannover, videre forbi Braunschweig, over den gamle DDR-grænse ved Helmstedt og så endnu en lille kø inden vi ser Magdeburg på vores venstre side og vi lettere forsinket nærmer os målområdet. Inden da har vi nået en hurtig frokost og imens set Serbien score til 1-0 i kampen mod Tyskland ved VM. Mange tyske biler med flag på ses, vi gætter på færre efter den kamp... Den gamle grænse til DDR. Lapua Ekspeditionen 2010, side 1 af 9

2 Autobahn fyldt med...autos. Vel sent ankommet til fabrikken i Schönebeck bliver vi budt velkomne af salgs- og marketingschefen Jörg og én af teknikerne fra testskydebanen. Efter et kort foredrag bl.a. om fabrikkens historie, ejerforhold og produkter, starter rundvisningen. Vi ser først testskydebanen, hvor al ammunition kan testes...også i kuldekammer ved -20 C! Denne service benyttes af alverdens biatleter (altså de rigtige på vinterski), ofte tilfalder det assistenttrænerne at lide timevis i kulden, mens cheftræner og skytter betragter resultaterne i varmen på skærmen (testskydningerne foregår om sommeren under sæsonforberedelserne). Man fortæller os, at ved seneste vinter-ol (Vancouver) skød 85% af deltagerne med Lapuas ammunition! Testskydebanen. Der skydes gennem muren bagved. Minder fra nogle af alle stjernerne, der har testskudt her. Lapua Ekspeditionen 2010, side 2 af 9

3 Nu nærmer vi os produktionslinien for cal..22. Den linie vi ser producerer SK-patronerne (fx. "Rifle Match"). I en anden bygning produceres Lapua (fx. "Center-X"). Det får vi trods Hennings overtalelsesforsøg ikke at se, produktionsanlægget er for nyt og for hemmeligt endnu for nysgerrige danskere. Bly og messing er ikke overraskende nogle af hoved-ingredienserne i den store cal..22 patronproduktion. Blyet ankommer i barrer og bliver gennem en lang række processer omformet til projektiler. Messinget kommer i lange bånd og vi forbløffes af de rigtig mange steps det må igennem, før det ender som en masse hylstre klar til at blive fyldt med krudt og samlet med projektilerne til de færdige patroner. Man har også konkurrenter, derfor ser i ingen billeder af maskinerne...i må selv tage ned at se ;o) Hvert færdige lot-nr. SK-ammunition består af patroner alle lavet med samme serie bly og samme serie hylstre, så alt er så ens som muligt indenfor hvert lot. En testskydning afgør til sidst hvilke æsker dette lot skal pakkes ned i, det kan fx. ende som "Pistol Match" eller "Standard Plus". Antallet af patroner i et lot er i øvrigt noget mindre for Lapua-modellerne. Blybarrer afventer at blive til projektiler. Et par steps i projektilfremstillingen. Lapua Ekspeditionen 2010, side 3 af 9

4 5000 patroner i kassen til højre, den venstre fyldes nu. Rygerne opdager, at "Rygning forbudt" også gælder udenfor! Efter et hurtigt kig i det lille museum på området, er det nu tid til selvtest og vi begiver os på udendørsbanen. Vores værter har forberedt en sjov lille test til os: Nedskydning af poser ophængt i snor og kartofler. Vi bestod alle, nogle med mere albuestøtte end andre. Gevinsten er godteposer... Et yderst interessant besøg er slut. Vi er alle (på nær Henning, der har set det før) overraskede over alt det arbejde og kontrol der er ved fremstillingen af hvad vi troede var en simpel lille cal..22 patron. Vi tager afsked med værterne for en stund og kører til Hotel am Kurpark i Schönebeck-bydelen Bad Salzelmen. Lapua Ekspeditionen 2010, side 4 af 9

5 Inden aftensmaden har vi lige et programpunkt mere: Salt! Schönebeck og især Bad Salzelmen er kendt for salt i undergrunden. Det er i århundreder hentet op. I starten via et imponerende afdampningsanlæg, der oprindeligt var over 1800 m langt og 20 m højt! Tilbage står godt 300 m af anlægget, men stadig et meget imponerende bygningsværk i træ. Det hvide guld gav rigdom til de lokale saltbaroner og ud over salg udenfor området blev og bliver det benyttet som kur-middel. Det skal angiveligt være godt for huden, saltdampe godt for lungerne og saltvandet kan drikkes med positiv effekt på helbredet. Vi prøvesmager og er noget i tvivl om det sidste nu også kan passe... Igen en absolut interessant rundvisning med masser af viden om salt. Se evt. mere her: Næste programpunkt er aftensmad på "Wasserburg Gommern" godt 10 km på den anden side af Elben. Vores allerede kendte værter bliver suppleret med den kvindelige chef (Geschäftsführerin) Katrin og en god dag afsluttes hyggeligt med dejlig mad. Lørdag: Efter morgenmaden går turen godt 80 km i sydlig retning til udkanten af Harzen-området. Jörg og en Olsensbandefan af en ingeniør fra Lapua viser vej og er med os hele dagen. Undervejs stoppes vi af optog med musik en lille flække ved navn Oberhof (ikke skisportsstedet). Et kvarter senere er vejen fri igen og vi fortsætter til første destination: "Bergbaumuseum Wettelrode", en gammel kobbermine og nu museum. Vi ser først museet og derefter går turen med en lille elevator 283 m under jorden! Inden er vi alle blevet iklædt kittel, hjelm og batterilampe...nu er vi klar til at gå til bunds i sagen og finde kobber til brug i messinghylstrene! Ankommet i bunden, fortsætter vi 1 km i elektro-tog gennem trange og snørklede skakter. Ikke noget med at rejse sig under turen! Hele mineområdet under jorden er ca. 8 x 13 km, så der er MANGE km minegange. Vi får demonstreret udviklingen i udvindingen af malmen...ikke for børn vil nogen måske mene, men det var lige præcis hvad det var. Børn startede i minen som 12-årige med at kravle/slæbe vogne ud med det vundne materiale. 250 kg i en fyldt vogn skulle flyttes i kun 40 cm lave gange. Hvis de levede så længe, kunne de fortsætte med det til de var 20 år og så blive forfremmet til at hugge materialet fri. Det var manuelt arbejde! Sikke et liv og sikkert et kort liv. Senere kom boremaskiner og sprængstof til hjælp, men nogen fornøjelse kan det ikke have været at arbejde dér. Henning udtaler: En rystende oplevelse. I øvrigt er alle værktøjer, alle maskiner, alle tog, alt ventilationsudstyr (større end en minibus), kort sagt ALT transporteret ned med den lille elevator og samlet nede i minen. Både spændende og skræmmende at se. Vi beslutter os for, at vi nok ikke selv vil hente kobber op og er glade for at komme op til overfladen igen uden rigtig at skulle arbejde dernede. Overskudsmaterialet fra udvindingen kan i øvrigt ses mange km væk i form af et KÆMPE kunstigt bjerg i nærheden. Det er også meget synligt på Google Earth. Lapua Ekspeditionen 2010, side 5 af 9

6 Elevatoren til undergrunden. Med tog 283 m under jordoverfladen. Vi overvejer at hente kobberet selv... Lapua Ekspeditionen 2010, side 6 af 9

7 ...men vi ombestemmer os, da vi ser arbejdsforholdene. Skal nogen på tønden? Luksusudgaven med træ her. ALT udstyr (bor, tog, ventilation,...) er bragt ned med den lille elevator. Efter minebesøget stilles sulten med en sen og både stor og rigtig god frokost i den nærliggende by Sangerhausen. Her møder Uffe i øvrigt sin nabo hjemme fra Fredericia-kanten, verden ER lille! Lapua Ekspeditionen 2010, side 7 af 9

8 T.V.: I baggrunden et bjerg af restprodukter hentet op fra minerne! T.H.: Der fotograferes flittigt på turen. Mætte igen fortsætter vi ca. 50 km østpå til Halle. Her af alle steder ligger et Beatles-museum! 3 etager med alt hvad en Beatles-fan måtte ønske. Spændende, selvom vi er ved at have mange indtryk på kort tid. En lille konkurrence er der også og nogen vinder en CD ;o) Slaraffenland i 3 plan for alle Beatles-fans. Selvfølgelig vindes en Beatles-relateret CD. Lapua Ekspeditionen 2010, side 8 af 9

9 Det er nu allerede aften og turen går ca. 60 km tilbage i nordlig retning, aftensmaden indtages i selskab af Jörg, Olsenbandeingeniøren og Katrin på et middelalderspisested i Bad Salzelmen. Igen god mad, godt selskab og hvis nogen ikke bliver mætte, så er de selv ude om det... Imens spiller Danmark fodbold mod Cameroun. Vi spørger tjeneren om en stilling, men hun siger venligt Nej man har da ikke TV i middelalderen! Aksel skaffer dog resultatet hjemmefra via SMS...tænk hvad man kunne dengang ;o) Vi tager afsked med Lapua-folket, takker for godt værtskab og sætter kurset mod hotellet og noget af en nats søvn. Der er MANGE vindmøller i hele området. Søndag: Efter morgenmaden starter hjemturen, trafikken viser sig som ventet ikke at være så slem som på udturen, så vi slipper for kø. Der provianteres lidt før grænsen og ekspeditionen lander i Vingsted en times tid senere. Vi er alle trætte, men glade for en god tur. Konklusion: Stor tak til ekspeditionsførerne Henning og Uffe fra DDS og til Lapua-folket i Schönebeck for en super tur, godt arrangeret med mange spændende seværdigheder. Og tak til de øvrige ekspeditionsdeltagere for godt selskab undervejs. Vi fandt patronerne uden at skulle helt til bunds og kobberet kan vi gemme til senere. Det er altså lettere at købe de færdige patroner... Er man så heldig at få lov at komme med på denne tur, så kan man roligt glæde sig før, under og efter! Set og skrevet af Jens Faurbye (menig ekspeditionsdeltager) Lapua Ekspeditionen 2010, side 9 af 9