OM NØDVENDIGT MED ORD. 6 // Ny provst Hårdnakket tilhænger af dialog. 12 // Debat Folkekirke for milliarder. 16 // Replik Kristendommen i kalenderen

Transkript

1 STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // December // Ny provst Hårdnakket tilhænger af dialog 12 // Debat Folkekirke for milliarder 16 // Replik Kristendommen i kalenderen OM NØDVENDIGT MED ORD 10 // For folkene bag Gestus er handling også forkyndelse STIFTSMAGASINET // AUGUST 1

2 LEDER AF REBECCA RUDD NÅR DET STORMER En digtsamling og en storm satte Danmark på den anden ende i begyndelsen af efteråret. Efterdønningerne kan stadig ses i skovene overalt i stiftet og i medierne her i december. En ung mand satte sin opvækst på versaler, og mens man på parnasset diskuterede hvad der var på færde, købte den almindelige dansker sin første digtsamling. Ord kan sætte mange ting i gang, også på vers eller bare 146 tegn. Mens stormen rasede, skrev en præst fra Nordjylland på Twitter, at man, hvor end man var strandet, kunne kontakte den lokale sognepræst og få husly for uvejret. Det tweet havnede også i nyhederne, og midt i orkanen kom der et øje: kirken. Den kirke, der stadig findes overalt i Danmark, og som det selvfølgelig koster at holde i gang. Kirkerne i Hillerød provsti fik besøg af DR, og seerne fik indblik i en kirke, der efter udsendelsesrækken på DRK, nok efterlod et indtryk af at være pengene værd. Læs Jørgen Christensens indlæg om mødet med DR, side 12. NÆSTEKÆRLIGHED I Herlev har man taget kirkens diakonale ansvar alvorligt, og oprettet et team af frivillige, der hjælper med alt, lige fra praktiske opgaver i hjemmet, til lektiehjælp og sprogskole. De kalder det ud med kirken, måske inspireret af Korintherbrevet, kap. 13: Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Læs mere om projektet Gestus på side 8. Den Danske Folkekirke råder over mange ressourcer, både menneskeligt og økonomisk, og det er vores ansvar at disse ressourcer kommer alle til gode på den bedste måde. KOMMUNIKATION Det kan til tider være vigtigere at få fortalt om vores engagement, frem for om vores arrangement. For som kirke har vi et engagement, der går forud for alle vores arrangementer. Nemlig et engagement i evangeliet, og i vores næste. Kirken kan både ses som er et lære- og et værested, og efteråret har vist os at der er nok at tage fat på. Der er brug for os. Glædelig jul til alle Redaktøren NYT STIFTSRÅD TILTRÅDT 1. NOVEMBER TILTRÅDTE ET NYT STIFTSRÅD MED EN RÆKKE NYE ANSIGTER. Stiftsrådet består af biskoppen og domprovsten, der er fødte medlemmer, en valgt repræsentant for stiftets provster, to valgte repræsentanter for stiftets præster samt en valgt menighedsrepræsentant fra hvert provsti. Stiftsrådets medlemmer fra 1. november 2013 frem til 31. oktober 2017: Biskop Lise-Lotte Rebel Domprovst Steffen Ravn Jørgensen (født medlem) Provst Birgit Hasselager (provsterep.) Sognepræst Bodil Olesen (præsterep.) Sognepræst Lisbeth Munk Madsen (præsterep.) Hans-Henrik Nielsen (Ballerup-Furesø provsti) Steen Rune (Fredensborg provsti) Birthe Larsen (Frederikssund provsti) Bent Peetz (Frederiksværk provsti) 2 STIFTSMAGASINET // DECEMBER Jens Bache (Gentofte provsti) Tove Fedder Buch (Gladsaxe-Herlev provsti) Eli Hagerup (Glostrup provsti) Otto Rühl (Helsingør domprovsti) Verner Bech (Hillerød provsti) Ralf Amstrup (Høje Taastrup provsti) Søren Ødum Nielsen (Kongens Lyngby provsti) Verner Hylby (Rudersdal provsti) Flemming Petersen (Rødovre-Hvidovre provsti) Det bemærkes, at der skulle have været valgt 3 repræsentanter for stiftets præster til stiftsrådet, men der fremkom kun to kandidatlister med en kandidat på hver liste. Ministeriet for Ligestilling og Kirke har godkendt valget af de to kandidater. INDHOLD Leder RUNDT I KIRKEN Stærke kandidater til ny pris... 4 Kierkegaard-projekt forbavser Skoletjenesten... 5 Ny provst: hårdnakket tilhænger af dialog... 6 INTERVIEW Ud med kirken... 8 NY PROVST 8 DEBAT Folkekirke for milliarder Hvor meget ansvar kan de frivillige bære? BOGANBEFALING Bibelgenfortællinger under juletræet REPLIK Giv Gud en chance om søndagen EVENTS OG KURSUSOVERSIGT Generalforsamling Inspirationskursus Kirkeuddannelse.dk Ydre Mission Fyraftensmøde: Diakoniudvalget LÆS OM PROJEKT GESTUS 13 FRIVILLIGHED I KIRKEN Nye præsteansættelser BAGSIDEN Helsingør Stifts nyhedsbrev Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Rebecca Rudd, rr@km.dk // Kalenderstof trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne, samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalget: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Pernille Nærvig Petersen (konsulent), Jørgen Demant (konsulent), Kirsten Diemer (Stiftsrådet), Grethe Bøje (Landemode), Anders Haubart Madsen (journalist), Rebecca Rudd (konsulent & redaktør) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk Aka-Print, Århus STIFTSMAGASINET // DECEMBER 3

3 RUND T I KIRKEN RUND T I KIRKEN KIERKEGAARD-PROJEKT FORBAVSER SKOLETJENESTEN SKOLETJENESTEN I GLOSTRUP PROVSTI HAR ANDEL I UNDERVISNINGSPROJEKT OM SØREN KIERKE GAARD. JEG ER FORBAVSET OVER, HVOR VELREFLEKTERET ELEVERNE FORHOLDER SIG TIL KIERKE GAARD, FORTÆLLER PROJEKTLEDER. AF ANDERS HAUBART MADSEN STÆRKE KANDIDATER TIL NY PRIS LINDEHØJ KIRKE VANDT STIFTSINIATIVPRISEN FOR DEN SOCIALE INDSATS MED PROJEKTET GESTUS (LÆS MERE PÅ SIDE 8). LÆS HER OM DE ANDRE KANDIDATER TIL PRISEN. ALTERTÆPPE I Fløng sogn er man gået sammen om syning af altertæppe med bibelske figurer. Begrundelsen er, at fællesskabet omkring syningen inddrager flere kvinder i kirken. Mænd er nu også velkomne til at deltage. SANDWICHGUDSTJENESTER Vi kender alle sammen til spaghettigudstjenester. Gurre sogn har givet dette et tvist og har lavet Sandwichgudstjenester. I mangel på køkkenfaciliteter og et tilknyttet sognehus, mundede kreativiteten ud i gudstjenester om onsdagen fra målrettet mod børnefamilier 4 til 5 gange om året i måneder, hvor der ikke er familiegudstjenester. KIRKE CARE HILLERØD Et større projekt med deltagelse af Gørløse, Strø, Slotssognet, Præstevang, Nr. Herlev, Hillerød, Skævinge og Lille Lyngby sognes menighedsråd. Kirke Care Hillerød er et bredt, fælleskirkeligt og diakonalt initiativ inspire4 STIFTSMAGASINET // DECEMBER ret af Engelske Street Pastors, som i lighed med vore danske Natteravne forsøger at hjælpe unge i nattelivet. KIRKELIG KULTURNAT Ballerup Kirke har markeret sig som en rigtig middelalderkirke, idet kirken 11. oktober afholdt kirkelig kulturnat. Her kunne man opleve middelaldermesse, foredrag om kalkmalerier og middelalderkoncert. FESTIVALSAMARBEJDE Sognepræsterne Kirsten Grønbech fra Sct. Mariæ og Kirsten Winter fra Skt. Olai begge fra Helsingør har med menighedsrådenes opbakning etableret samarbejde med Helsingør Aftenskole, Folkeuniversitetet samt Biblioteket Kulturværftet for at lave kulturfestivaler. Ideen er at gøre kirken til en naturlig del af kulturlivet i Helsingør. Stiftsinitiativprisen uddeles hvert år til Landemode til et initiativ som kan være inspirerende for andre sogne. Kandi dater indstilles til stiftsrådet. Slaa mig eller slaa mig ikke! Uanset hvad, vil du fortryde det. Med denne kommentar undviger en ung Søren Kierkegaard en truende skolekammerat i tegneserien På kant med Kierkegaard om 200-års-fødselarens liv og tanker. Tegneserien indgår sammen med flere kunstværker som en del af Folkekirkens Skoletjenestes projekt om Søren Kierkegaard, der får skoleelever i Helsingør Stift til at reflektere over den danske teolog og filosofs begreber om eksistens. Det fortæller projektleder Helle Marie Danielsen fra Skoletjenesten i Glostrup Provsti, der har været med til at udforme undervisningen: Jeg er forbavset over, hvor velreflekteret eleverne forholder sig til Kierkegaard. Jeg har hørt flere præster blive overrasket over, hvordan eleverne behersker hans avancerede begreber om eksistens, siger hun. ELEVER FORBINDER ANGST MED BRYLLUP På kant med Kierkegaard er et landsdækkende projekt, skabt af landsnetværket af Skoletjenester. Siden årets skolestart har elever i Helsingør Stift derfor fordybet sig i Søren Kierkegaards begreber om kærlighed, tro og angst gennem blandt andet tegneserier, kunstværker og videoer. Helle Marie Danielsen husker særligt én episode, hvor eleverne overraskede i deres tilgang til den danske tænker. I et besøg i Strandmarkskirken i Hvidovre blev de besøgende elever bedt om at forbinde Kirkegaards begreber med kirkens ritualer. Her var der flere, der forbandt brylluppet med angst, fortæller projektlederen. For hvad nu hvis kærligheden ikke holder? Og betyder ægteskabet, at man giver køb på friheden? Sådan lød nogle af elevernes spørgsmål, fortæller Helle Marie Danielsen. Mange af eleverne har erfaringer med fraskilte forældre, som naturligvis får dem til at stille spørgsmålstegn ved brylluppet. Jeg synes, de havde nogle velformulerede bud på, hvordan Kierkegaards begreber kan bruges i dag. UDSTILLING AF VÆRKER I HILLERØD Eleverne bliver også bedt om at forholde sig til begreber som skyld, frihed og angst gennem kunstværker af de fem kunstnere Cathrine Raben Davidsen, Maja Lisa Engelhardt, Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen og Peter Brandes. I maj 2014 vil disse kunstværker kunne opleves i kunstbygningen Annaborg i Hillerød. Undervisningsprojektet om Søren Kierkegaard fortsætter i folkeskolerne landets over frem til udgangen af skoleåret i 2015, og der er stadig åbent for tilmeldinger. Projektet kan ses på hjemmesiden STIFTSMAGASINET // DECEMBER 5

4 RUNDT I KIRKEN RUNDT I KIRKEN NY PROVST: HÅRDNAKKET TILHÆNGER AF DIALOG MØD PETER BIRCH, 51 ÅR, NY PROVST I GENTOFTE JEG LÆSER Karl Barth, som har en prægnant formulering: Den kristne skal leve med avisen i den ene hånd og biblen i den anden. Det er en fin måde at tænke på at bibellæsning og fortolkning hele tiden må ske i et samspil med den tid, vi lever i og at vores tid også skal være med til at præge vores forkyndelse af biblen som præster.... Kristeligt Dagblad, som jeg har arbejdet for. Men jeg er også opmærksom på, at en avis kun præsenterer et lille udsnit af virkeligheden Nogle gange kan man få det indtryk, at det vigtigste i Kristeligt Dagblads verden er nogle indre kirkelige anliggender. Den slags interesserer kun en meget lille skare, og derfor supplerer jeg ved at læse andre aviser såsom Politiken og Huffington Post.... Knausgaards Min Kamp. Jeg forventer en god blanding af den individuelle og den fælles fortælling den kombination er jo et moderne vilkår for os alle i livet. Blå bog: Peter Birch har ledererfaring fra stillingen som kirkeredaktør på Kristeligt Dagblad fra 1994 til 2000 og som forlagschef i Det Danske Bibelselskab fra 2000 til Blev i 2001 gift med en anden præst, Eva-Maria Schwarz, der arbejder i Vor Frue Kirke i København. Sammen har de et fælles barn samt tre medbragte børn fra tidligere forhold. Er uddannet teolog fra Københavns Universitet i 1989, og kom derefter til Grøndals Kirke i Har skrevet afhandling om den schweiziske teolog Karl Barth, som kaldes det 20. århundredes teolog. Barth er også en af Tidehvervs helte, men i en kommentar til Kristeligt Dagblad har Peter Birch lagt afstand til bevægelsen: Tidehverv har ikke udviklet sig, men det har Karl Barth. Hans teologi er meget mere moderne end Tidehvervs. Har siden 2006 været ansat som sognepræst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Blev 1. juli 2013 ansat som ny provst i Gentofte Provsti. Han afløser Peter Balslev-Clausen. Og har lige læst Peter Tudvads roman om Søren Kierkegaard, Forbandelsen, som jeg var meget begejstret for. JEG HAR REJST TIL Midtvesten i USA. Vi boede hos en familie af aktive demokrater i Iowa, en af svingstaterne, under valgkampen sidste år. Det var spændende at befinde sig i det rigtige USA, hvor der er lige dele modstandere og tilhængere af en stram våbenlovgivning. Vi snakkede meget politik.... Bakkens Hvile. Jeg deltager årligt i en herretur til Bakken med øl, sang og stegt flæsk for at få et alternativt åndeligt input. OM AT VÆRE PROVST At blive provst er en drøm, der er gået i opfyldelse. Med den nye provsterolle er man ikke kun administrativ leder, men også bindeled for samarbejde mellem sognene og præsterne.... I gamle dage ventede man tit på, at det hele eksploderede. Som provst vil jeg gerne være med til at skabe samarbejdsrelationer og gå ind og løse konflikter, før det gror til.... Jeg er hårdnakket tilhænger af dialog. Jeg tror, at de fleste konflikter opstår, fordi man ikke har fået talt sammen. Men det er ikke sådan, at dialog altid er den rette løsning. Jeg er med på, at jeg som provst også må skære igennem en gang imellem. OM KIRKELUKNINGER... Det er en stor strukturel udfordring for folkekirken, at strukturen mange steder blev skabt for over 500 år siden. Det er virkelig en udfordring, at så mange kirker ligger i så tyndt befolkede områder. Vi skal finde en måde at håndtere det på, i stedet for bare at fortsætte, som om intet var hændt.... I Gentofte provsti er vi i den lykkelige situation, at vi har ni velfungerende kirker, som det fortsat giver mening at have. OM GENTOFTE Befolkningssammensætningen er mere homogen her end på Christianshavn, hvor jeg kommer fra. Her er det meget villapræget, hvor man på Christianshavn ser alt mellem den hjemløse på torvet til den kreative klasse og deres store lejligheder på Holmen. Men evangeliet kender ikke til personsanseelse. 38% af danskerne kender deres lokale sognepræst Kilde: Analyse udført af YouGov for Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet og Bibelselskabet, KIRKESKATTEN 2014: ER DEN GÅET ELLER? TAL I PARENTES ER SKATTEPROCENTEN 2014 Gladsaxe-Herlev provsti: Uændret i Gladsaxe (0,75%) og Herlev (0,77%) kommuner. Glostrup Provsti: Uændret i Albertslund (0,85%), Brøndby (0,80%), Glostrup (0,67%) og Vallensbæk (0,68%) kommuner. Hillerød provsti: Uændret i Hillerød (0,69%) og Allerød (0,58%) kommuner. Ballerup-Furesø provsti: Nedsat 0,03% i Ballerup (0,72%) kommune og uændret i Furesø (0,65%) kommune. Gentofte Provsti: Hævet 0,01% i Gentofte kommune (0,43%). Høje Taastrup provsti: Uændret i Høje Taastrup (0,85%) og Ishøj (0,90%) kommune. Rødovre-Hvidovre provsti: Uændret i Rødovre (0,72%) og Hvidovre (0,72%) kommune. Helsingør Domprovsti: Nedsat 0,05% i Helsingør kommune (0,67%). Fredensborg provsti: Uændret i Fredensborg (0,66%) og Hørsholm (0,62%) kommune. Rudersdal Provsti: Uændret i Rudersdal (0,56%) kommune. Kgs. Lyngby provsti: Uændret i Lyngby-Taarbæk (0,62%) kommune. Frederikssund provsti: Uændret i Frederikssund (0,96%) og Egedal (0,76%) kommune. Frederiksværk provsti: Nedsat 0,02% i Gribskov (0,92%) og uændret i Halsnæs (0,85%) kommuner. 6 STIFTSMAGASINET // DECEMBER STIFTSMAGASINET // DECEMBER 7

5 IN T ERVIE W UD MED VI HAR I MANGE ÅR BRUGT MANGE KRÆFTER PÅ AT FÅ FOLK IND I KIRKEN. NU SIGER VI: UD MED KIRKEN, SIGER ERIK WÜRTZ, DER STÅR BAG IDÉEN OM KIRKELIGT SOCIALT ARBEJDE I PROJEKTET 'GESTUS' VINDEREN AF ÅRETS STIFTSINITIATIVPRIS. KIRKEN TEKST: ANDERS HAUBART MADSEN // FOTO: MIKLOS SZABO KLOKKEN FRA DØRTELEFONEN får lov at ringe ud to gange, før den bliver besvaret. Nede på gaden giver gæsten sig til kende. Goddag Solveig, det er Per fra Gestus. 95-årige Solveig Jensen åbner døren ind til sin lejlighed på 1. sal. Gangstativet foran hende er forklaringen på, at de fleste af hendes kropsbevægelser foregår i et roligt tempo. Hjemmehjælpen har netop været på besøg for at gøre rent, men ellers ønsker værtinden at klare de fleste opgaver selv. Derfor var det heller ikke uden tvivl, da hun foretog det første opkald til dagens gæst. Men det var et nødvendigt opkald Solveig Jensen havde behov for en hjælp, der ikke udbydes af det offentlige system. Naboerne beder man ikke om den slags, og Solveig Han sen fortæller, at hendes børn bor for langt væk til at kunne tilkaldes. Gardinstangen hang med mulen i stuen, og den nyindkøbte motionsmaskine stod ikke til at samle på egen hånd. Derfor tastede hun telefonnummeret på den folder, hun havde fået ind gennem brevsprækken. En hvid folder med et billede af et håndtryk og påskriften Gestus. Jeg har svært ved at tage imod hjælp, når dem, der giver den, ikke skal have betaling for det. Det er man er jo slet ikke vant til, fortæller hun, mens den pensione8 STIFTSMAGASINET // DECEMBER rede kordegn, Per Korsholm, skruer i gardinstangen bag hende. Men det er sådan dagens gæst fra det kirkelige projekt Gestus arbejder. Per Korsholm og 45 andre frivillige rækker en hånd ud for at hjælpe i lokalområdet i Herlev, og kræver ikke noget igen. OM NØDVENDIGT MED ORD Socialt arbejde har mange ansigter i kirker over hele Helsingør Stift. Projektet Gestus fra Lindehøj Kirke i Herlev adskiller sig ved, at det er centralt organiseret, og strækker sig fra alt mellem hjælp med indkøb til at tilbyde danskundervisning til indvandrerkvinder. Projektets succes fik for nylig Stiftsrådet til at tildele Lindehøj Kirke den nyoprettede Stiftsinitiativpris under årets Landemode. Projektet har en målbar effekt. Det er noget, alle kirker vil kunne bruge, uden at det ville koste dem noget særligt, begrundede stiftsrådsformand Verner Hylby tildelingen af prisen. Projektet Gestus har fået tildelt et årligt budget på kroner af Lindehøj Kirkes menighedsråd. Penge, som de langtfra bruger op. Vil andre kirker følge ek- Gardinstangen hang med mulen i stuen, og den nyindkøbte motionsmaskine stod ikke til at samle på egen hånd. semplet, skal kirkerne i stiftet til at lægge flere kræfter i aktiviteter uden for kirkebygningerne. Projektet Gestus handler nemlig om at gøre kirken til en synlig aktør i lokalsamfundet, fortæller idémanden bag, Erik Würtz: Vi har i mange år brugt mange kræfter på at få folk ind i kirken. Nu siger vi: Ud med kirken. Erik Würtz fik idéen til Gestus sammen med sin kone, da de deltog i frivilligt, kirkeligt arbejde i Jerusalem. Sammen malede de en treværelses lejlighed, og blev inspireret af den glæde, de oplevede hos modtageren. Men projektet handler også om glæden ved at udøve næstekærlighed i praksis: Vi vil gerne forkynde evangeliet, om nødvendigt med ord. Før i tiden har vi altid sagt: Vi vil gerne forkynde evangeliet, og måske gøre et stykke socialt arbejde. Den rækkefølge har vi med Gestus byttet om på, forklarer Erik Würtz. Ophavsmanden til Gestus har inviteret inden for i Birkholm Sognehus i Herlev, hvor de frivillige fra Lindehøj Kirke mødes og organiserer socialt arbejde. Denne eftermiddag er der indbudt til frokost i salen og computerhjælp i kælderen. Huset er fyldt, hovedsageligt med ældre. Men faktisk er flere besøgende i kirkens bygninger ikke målet med projektet. Det er en positiv sideeffekt ved at være synlig som kirke i lokalområdet, fortæller Erik Würtz. Hans frivilligkollega Per Korsholm supplerer: Når vi har en fattig stat, så skal vi som kirke træde til. Sådan har det historisk set altid været. Og det skaber vækkelse i kirken, det kan vi gå tilbage i historien og se. Når kirken påtager sig et socialt ansvar, så kommer folk til kirken. STIFTSMAGASINET // DECEMBER 9

6 Vi har i mange år brugt mange kræfter på at få folk ind i kirken. Nu siger vi: Ud med kirken. KOMMUNALE HULLER Det sociale arbejde i Lindehøj Kirke er også blevet bemærket på rådhuset i Herlev. Det betyder, at Gestus-folderen nu også bliver delt ud af Herlev Kommunes socialrådgivere og i ældreplejen. Herlev Kommunes socialdirektør forklarer, at kirkens sociale arbejde passer godt med kommunens politiske ambitioner: Det er en fantastisk løsning på nogle af de udfordringer, vi står over for i Herlev, siger Ulrich Schmidt-Hansen om Gestus. Vi har en frivillighedspolitik: Vi vil gerne have, at vi er fælles om at løse de udfordringer, vi står over for. Det kræver, at vi som kommune rækker ud til nogle af de mange lokale frivillige kræfter, så vi alle trækker på samme hammel, siger socialdirektøren. Samme toner lyder over hele landet, hvor der i 2013 ifølge DJØF er etableret såkaldte frivilligcentre i 60 af landets 98 kommuner. I juli 2012 sagde seks ud af 10 fynske byrådsmedlemmer til Fyens Stiftstidende, at der er brug for, at frivillige løser nogle af de velfærdsopgaver, kommunerne udfører i dag. Men sådan skal det ikke være i Herlev Kommune, understreger Ulrich Schmidt-Hansen: 10 STIFTSMAGASINET // DECEMBER hende, siger han og fremhæver de mange gode samtaler han har med dem, han yder praktisk og social bistand. Tilbage i Birkholm Sognehus fortæller Erik Würtz om sine sociale ambitioner på kirkens vegne. Han vil blandt andet have Lindehøj Kirke til at finansiere flere ture for socialt udsatte børn, så de kan komme i vandland eller i tivoli. Erfaringerne med Gestus viser, at menighedsråd burde have råderum til at prioritere sine økonomiske midler anderledes, mener han. Vi bruger rigtig mange penge på at vedligeholde kirker, og bruger så lidt på at lave aktiviteter, siger han og illustrerer med tomrummet mellem to fingre. Det kunne være, vi skulle prioritere at have lidt mindre finmalede kirker for at få råd til flere aktiviteter. Jeg tror, vi skal passe på med at tænke på frivillige som nogle, der dækker, hvor kommunen ikke har ressourcer til at dække længere. De kirkelige frivillige kan noget andet. De kan for eksempel nå ud til nogle, der har en psykisk barriere ved at kontakte kommunen. Det kan være ensomme ældre eller psykisk syge. Socialdirektøren peger på, at en af udfordringerne i lokalsamfundet drejer sig om at tage hånd om ensomme borgere. Og her kan kirken hjælpe til med sit sociale arbejde, mener han. Erik Würtz fra Gestus kan derimod se tydelige tegn på, at den kirkelige frivillighed dækker mange huller i den kommunale velfærd. Kommunen er så presset, at socialrådgiverne er blevet ekspeditionsmedarbejdere. Der er huller, hvor kommunen ikke magter at hjælpe. Men er det opgaver, kommunen burde tage sig af, eller er det naturligt, at kirken tager sig af dem? Vi vil ikke lave politik ud af det her. Jeg kan bare se, at der er en masse opgaver, som det lønnede samfund ikke magter. De huller vil vi gerne være med til at fylde ud, og dermed kommer vi nok også til at påtage os nogle opgaver, som kommunen egentlig godt kunne klare selv. Vi skal ikke overtage arbejde fra andre, men hvis vi kan supplere kommunen, ser jeg ingen grund til, at vi skulle lade være, siger Erik Würtz. Per Korsholm fortæller, at Gestus ikke handler om at slå græs hver uge hos ældre. De frivillige udfører heller ikke opgaver i hjemmet, der lovmæssigt skal udføres af faglærte. Men ensomheden i samfundet kan han godt nikke genkendende til: Vi er flokdyr som mennesker. Der er behov for fællesskab. Hvor mange dør ikke, og ligger i tre uger i deres lejlighed, før nogen opdager dem?, spørger han retorisk. Vi gør bare livet lidt sjovere for dem, der ikke kan det hele selv. GODE RÅD TIL KIRKELIGT SOCIALT ARBEJDE AKTIVITETER FREM FOR VEDLIGEHOLDELSE + Arbejdet består i at udføre praktiske opgaver for borgere i lokalområdet, der ikke kan selv. Blandt andet transport til læge, indkøb, danskundervisning til indvandrerkvinder, computerhjælp eller simple håndværksopgaver. Organisering: Saml alle henvendelser centralt og fordel dem ud til de frivillige derfra. Møde: Arrangér møder, hvor de frivillige kan udveksle erfaringer. Kommune: Etablér kontakt til de kommunale my ndigheder for at legitimere projektet og udbrede kendskabet til det. Solveig Jensen tager afsked med sin gæst i lejligheden. Gardinstangen er kommet på plads, og motionsmaskinen er skruet sammen. Det er utrolig godt, det I gør. Jeg tror, der er mange ældre som mig, der har brug for samme hjælp, lyder hendes afsked i døren. Per Korsholm føler sig også opløftet, da han når ned på gaden. Jeg føler egentlig ikke, at jeg har givet noget af mig selv. Jeg føler, jeg får en masse ved at hjælpe folk som FAKTA OM GESTUS + Det frivillige sociale arbejde i Gestus blev startet af menighedsrådsmedlemmer fra Lindehøj Kirke i Består af 46 frivillige. + Projektet har taget navn fra et projekt, startet af unge menighedsmedlemmer i sognet i Modtog i år Stiftsinitiativprisen og en præmie på kroner. Pengene skal bruges som tilskud til at bygge kirke i Afrika eller Indien. Kontaktperson: Hvis nogle ønsker flere oplysninger om Gestus, er man velkommen til at kontakte Erik Würtz, tlf eller mail: wurtznielsen@get2net.dk STIFTSMAGASINET // DECEMBER 11

7 DEBAT GIV DIN MENING TIL KENDE Her kan du komme til orde. Her tager vi dine ord for gode varer. Du er velkommen til at mene noget om alt mellem himmel og jord, men også til at komme med gode råd, anbefalinger eller ideer, der kan gøre hverdagen lidt lettere for os andre. Stiller du et godt spørgsmål, vil redaktøren forsøge at indhente kvalificerede svar, der kan gøre os alle klogere. Redaktionen forbeholder sig dog ret til at afvise indlæg af plads- eller indholdsmæssige grunde. Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Rebecca Rudd, FOLKEKIRKE FOR MILLIARDER vise sig. Men efter at have set den første, vil jeg mene; det er kritisk, men fair. For kirken BRUGER flere penge. Noget er rent diktat, som da pensionsforpligtelsen på ca. 15 % af lønnen til kirkens ansatte blev flyttet fra kirkeministeriet til menighedsrådene. Andet har vi selv ansvar for, og det koster at bringe den kristne tro videre til næste generation. I For selvfølgelig skal vi som kirke stå på mål for vores pengeforbrug, selvfølgelig kan man kræve transparens og åbenhed Hillerød Provsti har vi de sidste 50 år bygget 4 kirker og en række sognegårde, for det er byerne, folk flytter til. Vi har de sidste ti år taget initiativ til skoletjeneste, minikonfirmandundervisning, babysalmesang, pastagudstjenester, hjemmesider osv., uden at vi har skåret ned på gudstjenester eller kirkelige handlinger. Vi har ansat lokalfinansierede præster og sognemedhjælpere til at udføre nye opgaver. Og så er der i samme periode ikke lukket én kirke i de egne af Danmark, der i disse år affolkes mere og mere. Den kirkestruktur fra middelalderen kan vi som kirke selvfølgelig vælge at fastholde, men så kan vi heller ikke undre os over, at det koster. Men uanset hvad aviserne ynder at skrive om tomme kirker og faldende medlemstal, så er min påstand, at vi i løbet af et kirkeår i vores kirker og sognegårde i dag har kontakt til langt flere end for 25 år siden, måske ikke til højmessen, men så til nogle af de mange andre kirkelige tilbud. Som ansatte og menighedsrødder skal vi ikke dukke nakken, når vi bruger kirkeskattemidlerne godt og ansvarligt tvært imod skal vi være stolte over, at være med i en kirke, hvor det summer af ideer og liv og lyst til at gå nye veje, mens de gamle veje holdes smukt ved lige. Se, om det lykkedes at være med til at nuancere fordommene og fortælle den gode historie om vores gamle folkekirke, det må I selv dømme, men det var ambitionen ikke bare hos mig, men hos alle ansatte og frivillige, som vovede at stille op fra Hillerød Provsti. Journalister er ikke altid sådan at danse med, selv om vi havde et rigtigt godt og lyttende samarbejde med Simon fra DRK, (Måske jeg ændrer mening efter at have set de to næste), men tænk hvis næste overskrift kunne være: Danskerne bakker op om folkekirken, 80 % synes stadig, vi skal betale det, det koster at have en levende folkekirke! Jørgen Christensen, provst, Hillerød provsti. Indlægget blev også bragt i KD 6. november PROVST JØRGEN CHRISTENSEN SKRIVER OM SIT MØDE MED DR, UNDER OPTAGELSERNE TIL "FOLKEKIRKE FOR MILLIARDER" SENDT PÅ DRK I NOVEMBER. 12 STIFTSMAGASINET // DECEMBER Danskerne bakker op om kongehuset, hele 80 % synes vi skal have et kongehus! Danskerne flygter fra folkekirken, kun 80 % er medlem af folkekirken! To overskrifter taget ud af dansk presse anno 2013 og samtidig en illustration af min forhåbning om at være med til at fortælle den gode historie om folkekirken og pengene. For tænk, hvis den øverste overskrift handlede om folkekirken. Men jeg var ærlig talt spændt, da jeg satte mig foran TV et en aften i november og så den første af tre udsendelser på DRK om folkekirken og pengene. For da DR-journalist Simon Ankjær Andersen henvendte sig, var det noget af en skandale- og forfaldsdagsorden, han mødte op med, og spurgte, om jeg og Hillerød Provsti ville levere basismateriale for tre udsendelser om folkekirkens løbske økonomi. Vi mødtes en hel formiddag, hvor folkekirkens indviklede og snoede budgetter blev forklaret og nuanceret, og udgangen blev, at jeg lovede at prøve at finde præster, organister, kirkeværger, menighedsrådsformænd osv., der ville stille op til både billedside ved gudstjenester og kirkelige handlinger, OG til kritiske interviews. I to uger var optagevognen så rundt i Hillerød Provstis 20 kirker og sogne. For selvfølgelig skal vi som kirke stå på mål for vores pengeforbrug, selvfølgelig kan man kræve transparens og åbenhed og hvis folkekirken får 90 minutters sendetid... Om jeg og alle de andre, så fortryder, det vil HVOR MEGET ANSVAR KAN DE FRIVILLIGE BÆRE? RIE FRILUND SKÅRHØJ SKRIVER OM LEDELSE AF FRIVILLIGE. GIV DEM ANSVAR, LYDER HENDES RÅD. Jamen, hvis jeg ikke giver frivillige meget små og konkrete opgaver, kan jeg slet ikke få dem til at gøre noget... Sådan hører jeg flere steder i folkekirken. Det er svært at få frivillige til at engagere sig i større opgaver og til at tage ejerskab. Man er taknemlig over de eksisterende frivillige, der laver kirkekaffe, men man drømmer samtidig om flere og yngre frivillige. Prøver man at involvere sognebørnene, som dukker op til gudstjeneste i ny og næ, bliver man skuffet, fordi de vil ikke, når man spørger. Min erfaring er, at mange gerne vil involvere sig. Det kræver dog noget særligt af dem, som skal lede de frivillige. Ejerskab og engagement opstår ikke fra den ene dag til den anden. Det er noget, som vokser frem ofte stille og roligt. For at fremme engagement kræver det, at lederen vander jorden og skaber de rette betingelser STIFTSMAGASINET // DECEMBER 13

8 DEBAT GIV DIN MENING T IL KENDE for at planten kan spire og vokse. Ofte glemmer ledere billedligt talt, at vande og skabe gode vækstbetingelser. Hvad man skal gøre afhænger af, hvor kirken er placeret og hvilke potentielle frivillige, der er i nærområdet. Velvidende at tingene i det følgende simplificeres, er her nogle gode råd, som de, der leder frivillige, kan tage til sig og indarbejde i deres ledelse: Spørg de frivillige til råds og involver dem som eksperter. De fleste elsker at blive spurgt til råds. Se, hvad der er frivillig-energi til, og gør brug af det. Hav ikke udelukkende fokus på, hvad kirken har brug for frivillige til for at få det til at løbe rundt. Man kan blive så opslugt af at vedligeholde de eksisterende arrangementer, at man overser, hvad der egentlig er frivillig-energi til at lave. Det kan være, at I er startet med spaghettigudstjenester, fordi der er mange børnefamilier i nærområdet. Idéen er der ikke noget i vejen med, men hvis de potentielle frivillige (fx kirkegængere) er mere interesseret i pilgrimsvandringer og meditation, rammer man ved siden af. Giv slip på kontrollen. Det er svært at give slip, men det er nødvendigt. Frivillige får aldrig ejerskab til opgaver, hvis de reduceres til arbejdsbier, der udfører opgaver minutiøst tilrettelagt af en leder. Motivation og ejerskab opstår, når jeg får lov til at bidrage, idéudvikle og gøre tingene på den facon, som jeg synes er bedst. Og ja! Der vil være ting, som i ny og næ falder på gulvet, fordi de tabes af frivillige, men helt ærligt: Sker det 1 ud af 20 gange, er det så ikke indsatsen værd alligevel? Spørg de frivillige til råds og involver dem som eksperter. De fleste elsker at blive spurgt til råds. Skal du starte noget nyt op, så spørg fx 3-6 potentielle frivillige om at deltage på et uforpligtende møde, hvor de sammen med dig idéudvikler på det nye. Det er vigtigt, at du forklarer, hvorfor du har valgt at invitere netop dem. Måske bliver de så interesserede i det nye projekt, at de får lyst til at bidrage mere eller også kender de måske nogle, som de kan spørge om at involvere sig. 14 STIFTSMAGASINET // DECEMBER Være ikke nervøs for at hverve, så længe det er okay at sige nej tak. Man skal ikke overfalde folk, men så længe de potentielle frivillige bliver spurgt på en ærlig facon, og det er okay, at takke nej, vil de fleste være beæret over at blive spurgt. I hvert fald hvis lederen fortælle præcis, hvorfor jeg vælger at spørge dig. (jf. Forrige afsnit). Fx Jeg har lagt mærke til, at du er rigtig god til at snakke med folk, derfor.... Eller Jeg har fået af vide af Kirsten, at du er fantastisk til at tegne, jeg vil derfor høre om... Vær ambitiøs og hverv evt. i en tidsbegrænset periode. Lad være med at gøre opgaver små og ubetydelige i et forsøg på at sælge dem til frivillige. Gør opgaver spændende, ambitiøse og tilpas konkrete og samtidig løse til, at den frivillige oplever at kunne sætte sit eget fodaftryk på opgaven. Min erfaring er, at det ofte kan være en god idé at sætte en tidsramme for den frivillige indsats fx være teamleder for meditationsgruppen det næste års tid eller lave børnekirke 2 gange det næste halve år. Rie Frilund Skårhøj. Konsulent og foredragsholder i Ledfrivillige.dk Bibelgenfortællinger under juletræet Bogen talt af genfor n le e Bib Reuter Bjarne I ÅR ER DER UDKOMMET EN RÆKKE BIBELGENFORTÆLLINGER FOR ENHVER SMAG OG ALDERSKLASSE. DER ER MANGA TIL DEN UNGE, GODNATHISTORIER TIL BARNET, SKÆVE HISTORIER TIL DEN VOKSNE, OG GENFORTÆLLINGER TIL OS DER KENDER HISTORIERNE. MÅSKE ER DER PLADS TIL DEM UNDER DIT JULETRÆ? "Den folkekære forfatter går til opgaven med sproglig ildhu... Forlaget har tænkt på voksne læsere, men der er ikke én sætning i bogen om Bogen, som børn ikke kan forstå... han er stærk i ordvalget, og det er her, han kaster sit stjernedrys ud over udvalgte historier... Bjarnes bog er klogt tænkt, glædeligt fortalt og båret på sprogets englevinger." Uddrag fra anmeldelse af Steffen Larsen, Politiken. kr. 279,95 // Bibelselskabet. BEMÆRK særlig julepris i hele december: kr. 199,95 // Mini-Bib elen Tine Lind hardts b ørne bibel for de minds te Det vrimler med dyr i Mini-Bibelen! Mød for eksempel den frække måge, der ender i hvalens mave sammen med Jonas. Tag med musen Maren ud at sejle i storm og regn sammen med Jesus. Eller hør æselføllet Bertram fortælle, hvordan det lille Jesusbarn pludselig en nat ligger i hans krybbe i stalden i Betlehem. Mini-Bibelen er en handy, lille børnebibel til de helt små. Bogen indeholder 10 af de bedste historier fra Bibelen humoristisk og levende genfortalt af Tine Lindhardt. kr. 149,95 // Bibelselskabet ider uder g g e g i t gi Rig sykolo ikke p ova m N nden u r e up eiå a fattig e ia P Bibl ibel for de. og Dorth Ny b K skar æk (ill.) eb r r Ka Af O Bogen var kåret som det danske bidrag til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris At blive ramt af denne bibel for de fattige i ånden kan få alle der kommer med en solid kulturel ballast, fx gennem konfirmationsforberedelse og religionsundervisning, til at fornøje sig mere end den forudsætningsløse, men også til at gentænke det som man tror. Og læsere som det hidtil er lykkedes at undslippe vores kulturs forudsætninger, vil i denne fattigmandsbibel få spørgsmål nok til de næste mange, mange år. Det er ikke i hvert årti vi ser en bog af denne kaliber. En bog der med ord- og billedkraft sætter tro og tænkning på dagsordenen. En bog der på fineste vis står vagt om en nordisk tradition for tabuallergi. Uddrag af Nordisk Råds begrundelse for kåringen. kr. 400,- // Forlaget Alfa Mangabib len den ko mplette serie Novellesamling med bidrag af Jens Blendstrup, Mathilde Walther Clark, Peter Hovmand, Lars Husum og Lone Hørslev Rigtige guder gider ikke psykologi er fem forfatteres moderne fortolkninger af en række af de mere ukendte bibelfortællinger heriblandt historien om Tamar, der lokker sin svigerfar til at gøre hende gravid. Eller historien om Hoseas, der af Gud bliver påbudt at gifte sig med en horkvinde og få tre børn. Eller historien om Jesus, der ved, han skal tages til fange, og derfor beder disciplene om at skaffe to sværd. "Det er en fremragende udgivelse. Intet mindre... Det er en bog som er vanskelig at slippe, og som sådan et mesterværk. Det er godt og fremsynet at bringe mangaen ind i kristendommen og vice verca. Kan denne bog bibringe de danske børn og unge en større forståelse af vores religiøse grundlag, og det tror jeg tilfældet er med denne udgivelse, så er meget nået." Uddrag fra anmeldelse af Manga Messias af Berti Stravonsky, Seriejournalen Danmarks største tegneserieportal. Alle fem bind i serien er tegnet og fortalt i Japan og oversat til dansk af japanekspert Mette Holm. Kr. 200,- // Forlaget Alfa kr. 119,95, alle 5 mangabøger samlet kr. 499,95 // Bibelselskabet

9 REPLIK mus, hvor han skriver om det tredje bud Du skal holde hviledagen hellig: Det vil sige, vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke ringeagter forkyndelsen og hans ord, men holder det helligt, gerne hører og lærer det. Og flere hundrede år senere synger Grundtvig om søndagen: Denne er dagen, som Herren har gjort, den skal hans tjenere fryde. Op han i dag lukked Himmerigs port, så skal hver søndag det lyde(dds 403). Jo, søndagen er noget helt særligt i kristendommen. Ligesom kristendommen knytter sig til årets gang, til jul, påske og pinse, sådan knytter kristendommen sig også til ugedagene, ganske særligt til søndagens glæde. Søndagen er en gave til kirken. Og gaver tager man imod med taknemmelighed, bruger og værner om. AF BISKOP LISE-LOTTE REBEL // FOTO: MIKLOS SZABO GIV GUD EN CHANCE OM SØNDAGEN DET ER SNART MANGE ÅR SIDEN, jeg så en dansk film med Ulf Pilgård i hovedrollen som præst i et lille landsogn. Han forsøgte på bedste vis at deltage i sognets forskellige fællesskaber i både fodboldklubben og i forsamlingshuset, men om søndagen måtte han spejde langt efter sognebørnene til søndagens højmesse. Deraf titlen: Giv Gud en chance om søndagen. Her i efteråret har der i pressen været megen omtale af søndagshøjmessen. Der er blevet stillet spørgsmål ved traditionerne: Hvorfor skal det lige være om søndagen, kirken kalder til gudstjeneste? Folk kommer jo ikke, hedder det, så hvorfor ikke blot sløjfe søndagstjenesten og indbyde til hverdagsgudstjeneste? Eller skulle vi hellere helt gå over til såkaldte pasta/spaghettigudstjenester, hvor familier med småbørn kan samles til en kort gudstjeneste og spise et let måltid bagefter? HOVEDGUDSTJENESTE Mit synspunkt er, at det kun er fint, at sognene er opmærksomme på den demografiske sammensætning og derfor også tilbyder forskellige slags gudstjenester udover søndagshøjmessen. Men vi må holde fast i, at søndagens gudstjeneste er sognets hovedgudstjeneste, som der står i den gældende liturgibog. Dette står det ikke til os at ændre på. Det er fastslået og autoriseret, at der afholdes gudstjenester på alle søn- og helligdage. Det er en kirkelig orden, og det er et værn for alle sognets beboere, at en kirkes gudstjeneste ikke pludselig overtages af en gruppe inden for menigheden. Det gælder som fast regel, at der således er højmesse på søn- og helligdag. DEN FØRSTE DAG Men også historisk og teologisk er der gode grunde til dette. Allerede Det nye Testamente antyder, at disciplene samledes på Herrens dag, dvs. om søndagen, for at synge og bede sammen og for at holde nadver. De tidlige kristne blev ligefrem kendt på grund af den skik. Den romerske statholder Plinius skriver til kejser Trajan i et brev fra omkring år 112 om disse kristne mennesker at de samles på en bestemt dag i ugen (søndag) for at synge salmer til Kristus som til en Gud og forpligtiger hinanden til ikke at begå forbrydelser. Allerede dengang var søndagsgudstjenesten noget af det mest bemærkelsesværdige ved kristendommen. I stedet for at fjerne denne dag som den særlige dag for fejringen af gudstjenesten skulle vi måske hellere give os i lag med at undervise menighederne i, hvilken uvurderlig skat vi har i vores kirkes gamle traditioner. Søndag er de kristnes gudstjenestedag. Det er det, fordi det er den første dag i ugen, dagen hvor Jesus opstod fra de døde. Dagen, hvor Gud selv igennem Kristus sejrer over synden, døden og skammen. Dette er ikke blot en luftig forkyndelse, men det er en realitet, som er knyttet til vores kalender, til vores daglige liv. Det er noget, som fremhæver denne særlige dag frem for alle andre ugedage. Det er om noget et kristent brand. Jøderne holder sabbat om lørdagen, muslimerne fredagsbøn, men de kristne har holdt fast i søndagsgudstjenesten lige fra den allerførste tid. HOLDT STÆDIGT FAST Vores reformator Martin Luther holdt stædigt fast i søndagen som gudstjenestedagen. Det kan man blandt andet læse om i hans gennemgang af de ti bud i den lille Katekis- Ligesom kristendommen knytter sig til årets gang, til jul, påske og pinse, sådan knytter kristendommen sig også til ugedagene, ganske særligt til søndagens glæde 16 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

10 DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T GENERALFORSAMLING FREDERIKSBORG DISTRIKTSFORENING AF MENIGHEDSRÅD afholder generalforsamling onsdag den 26. februar 2014 kl på Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød med efterfølgende middag og foredrag. Aftenens dagsorden ifølge foreningens vedtægter udsendes i januar på sogn.dk til alle medlemmer. PRIS: For deltagelse i hele aftenen er kr per person. Det er gratis, hvis man kun vil deltage i generalforsamlingen, dvs. kl INSPIRATIONSKURSUS DISTRIKTSFORENING SYDØST inviterer alle MR-medlemmer i Helsingør stift til 2-dages inspirationskursus på Pharmakon i Hillerød. Temaet for kurset er Ud med kirken en provokerende titel der handler om at kirken skal ud med sit budskab og sit engagement. Tag med til januar og find ud af hvordan. PROGRAM: Fredag d. 31/1 17:00-17:45 Indtegning og indkvartering 17:45-19:30 Middag og kaffe 19:30-20:00 Velkomst og introduktion af bestyrelsen v/carl-erik Denning 20:00-21:00 Foredrag Gud, sex og mad v/sognepræst Poul Joakim Stender 21:00-21:15 Aftenandagt v/sognepræst Hjørdis Kjærgaard, Præstebro Kirke 21:15-23:00 Socialt samvær. Der bliver serveret ost og pølsebord samt 1 glas rødvin pr. person Lørdag d. 1/2 07:45-09:00 Morgenmad 09:00-09:15 Morgenandagt v/sognepræst Rebecca Rudd, Ansgarkirken Organist Vibeke Nilsson vil spille til salmer/sange hele dagen 09:15-10:00 Den lokale kirkes synlighed v/michael Trinskjær fra kommunikationsbureauet 18 STIFTSMAGASINET // DECEMBER Menighedsrådsmedlemmer, præster og kirkernes ansatte samt ægtefæller og andre, der måtte være interesserede, er velkomne. Stemmeberettigede (dvs. menighedsrådsmedlemmer) vil få udleveret stemmekort ved indgangen. Beløbet for deltagelse vil normalt kunne refunderes af kirkekassen. TILMELDING: Senest den 24. februar til formanden Grethe Bahne Madsen, madsen.ullemose@mail.dk tlf eller til næstformand Kirsten Diemer, kdi@km.dk; tlf Betaling kan udelukkende ske ved at overføre beløbet til foreningens bankforbindelse reg. nr konto , mærket Pharmakon. Husk at angive sognenavn. Aspecta. Hvordan kan kirken gøres mere synligt i det lokale landskab? 10:00-10:30 Kaffepause I alle 3 pauser kan man blive inspireret af forskellige udstillinger, der opstilles i gangene 10:30-11:15 Den grafiske værktøjskasse v/jacob Rosenkrans fra folkekirken.dk. Et godt og nemt tilgængeligt hjælpemiddel til at gøre kirken synlig. 11:15-12:00 Inspirationspause 12:00-13:00 Frokost 13:15-14:00 Kirkens klæder, v/væver og tekstil kunstner Vibeke Lindhart der fortæller om nyere kirkelig tekstilkunst 14:00-14:30 Kaffepause 14:30-15:45 Menighedsrådets rolle i fremtidens folkekirke. Korte oplæg v/formanden for menighedsrådsforeningen Inge Lise Petersen og domprovst i Helsingør Stift Steffen Ravn Jørgensen, herefter debat med salen 15:45-16:00 Tak for i år TID OG STED: Fra fredag d. 31. januar til lørdag d. 1. februar 2014, med overnatning. Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød. TILMELDING: Tilmeldingsblanket med oplysninger om pris o.a. kan hentes fra stiftets hjemmeside og er sendt til alle sognepostkasser. KIRKEUDDANNELSE.DK DIAKONIUDVALGET FYRAFTENSMØDE: KIRKEN SOM VÆRESTED - EN KOMMEN OG GÅEN, PROBLEM ELLER STYRKE? De faglige organisationer, uddannelses institutionerne og Ministeriet for Ligestilling og Kirke indbyder til et fyraftensarrangement om uddannelse og efteruddannelse af kirkefunktionærer. Arrangementerne har fokus på: Introduktion vigtigheden af uddannelse/efteruddannelse Uddannelsesmuligheder for de forskellige faggrupper Udgifter og tilskud i forbindelse med uddannelse Fordele for medarbejderen Fordele for arbejdspladsen Kompetenceafklaring Kirkeuddannelse.dk TID OG STED: 11. marts 2014, kl , Birkerød Sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød. TILMELDING: kirkeuddannelse@km.dk Der ikke er deltagergebyr for arrangementerne. I tilmeldingen oplyses, hvilket stift og sogn man kommer fra. Se i øvrigt: YDRE MISSION STIFTSSTÆVNE FOR YDRE MISSION afholdes i Græse kirke og menighedssal, søndag d. 21. September 2014 kl PROGRAM: Højmesse ved biskop Lise Lotte Rebel Frokost Foredrag: Brødremenighedens danske missions arbejde i Tanzania og Albanien PROGRAM: 17.00: Velkomst v/ Christina Holten Mølgaard, formand for Stiftsudvalget for Diakoni Kirken som værested en kommen og gåen, problem eller styrke? Det diakonale og café-tanken værestedet som alternativ til den lukkede klub skal kirken lægge lokaler til aktiviteter, hvor der ikke forkyndes? svigter kirken sin opgave, hvis der ikke forkyndes i alle aktiviteter i kirken? Spørgsmål og debat : Spisepause - der serveres et let aftensmåltid 18.30: Café/værested i praksis Ideer og eksempler med budget fra en femmer til en million. Café Hjertetræet (Avedøre) Nørklecafé og tirsdagsspisning (Smørum) Ungdomsprojekt K (CaféK) og sognearbejde Paneloplæg og samtale TID OG STED: 16. januar 2014 kl Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3A, 2740 Skovlunde PRIS: 50,- kr (inkl. aftensmad). TILMELDING: Christina Holten Mølgaard: chhm@km.dk/ senest 9. januar. For menighedsrådsmedlemmer, kirkeligt ansatte og aktive i menighedspleje/diakoni NYE PRÆSTE ANSÆTTELSER Astrid Brandt Lundin, Nygårds sogn Michael Skov Rygaard Andersen, Lindehøj sogn Jon Skjold Henriksen, Asminderød-Grønholt pastorat Betina Vejegård, Hellerup sogn Kasper Morville, Karlebo sogn Maj Britt Færk Justesen, Vallensbæk sogn Ane Sofie Lindegaard, Vallensbæk sogn STIFTSMAGASINET // DECEMBER 19

11 HELSINGØR STIFTS NYHEDSBREV Helsingørs Stift udsender nu nyhedsbrev med oplysninger og nyheder direkte til din computers postkasse. Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange om måneden med korte aktuelle nyheder, kursustilbud og fortællinger fra stiftet. Nyhedsbrevet vil supplere stiftets kommunikation således at stiftsmagasinet, hjemmesiden og nyhedsbrevet tilsammen kan dække behov for fast information, aktuelle nyheder og længere reportager. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på stiftets hjemmeside: HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: // E: KMHEL@KM.DK // W: HELSINGØRSTIFT.DK 20 STIFTSMAGASINET // DECEMBER