Collective Impact. Besigtigelse af projektområde i Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Collective Impact Besigtigelse af projektområde i Jammerbugt Kommune Projektområde for multifunktionel jordfordeling mellem Thorupstrand og Slettestrand

2 Borgmester Mogens Gade Collective Impact har en meget stor værdi for den dialogbaserede planlægning, som vi i Jammerbugt Kommune praktiserer. Pilotprojektet med multifunktionel jordfordeling giver os hjælp og inspiration til vores helhedsorienterede landdistriktsudvikling, hvor lokale aktører spiller en stor rolle. Jordfordelingsprojektet har stor værdi da landbruget bliver integreret og en vigtig medspiller i udviklingen af lokalområdet. Jordfordeling passer også med behovet og ønsker om bedre udnyttelse af det åbne lands mange potentialer, hvor vi er klar til at udføre handlinger i fællesskab med lokalsamfundene i området

3 Program onsdag d. 22. juni 2016 Dagens turleder og guide er Pipsen Monrad Hansen Mødested Klim Bjerg Hotel kl Formiddagskaffe Borgmester Mogens Gade byder velkommen. Der serveres formiddagskaffe, mens Jammerbugt Kommune introducerer programmet. Landinspektør Jan Thaysen introducerer jordfordelingsredskabet, samt foreløbige erfaringer fra lodsejermøder og ønskerunde fra alle tre projektkommuner. Formiddagsbesigtigelse kl Bustur i området, med indslag om landbrug, landskabet, natur, bæredygtigt fiskeri m.m. ved lokale aktører, som vil fortælle om de perspektiver, som de ser for jordfordelingen. Frokost på Svinkløv Badehotel. Kl Eftermiddagsbesigtigelse: Kl Bustur med indslag om lokale fødevarer og netværk, om friluftsliv og vildtforvaltning samt om turisme. Eftermiddagskaffe I Kollerup Plantage med oplæg om Fjerritslev Gymnasiums perspektiver i en multifunktionel jordfordeling. Afslutning på Klim Bjerg kl

4

5 Klim Bjerg Klim Bjerg ligger på en kridtaflejring, som er ca. 65 millioner år gammel. Du kan være heldig at finde fossiler i kridtet. I stenalderen var Klim Bjerg en ø i havet, i lighed med de øvrige højtliggende landskaber i Han Herred og Thy. Det højeste punkt ligger i dag 31 meter over havet. Klim Bjerg er et attraktivt naturområde med afmærkede vandrestier og flotte udsigter. Fra»Marius bænk«, der er opkaldt efter stamfaderen til familien bag Hotel Klim Bjerg, kan du mod nordvest iagttage et specielt landskabsfænomen, en vandreklit, som på grund af sin aflange form kaldes en parabelklit. Mod øst findes Danmarks største og smukkeste sandparabler Nørre og Sønder Miler og på Kirkepladsen i Fjerritslev vises en model af Klimparabelklitten, der er omsat til et solur. Tæt ved Hotel Klim Bjerg ses endnu det åbne kalkbrud, som har leveret råmateriale til såvel byggesten som brændt kalk. Endnu omkring 1920 blev der møjsommeligt savet limsten til nybyggerier, hvoraf enkelte huse stadig eksisterer. I Havbådehuset, der blev opført 2011 i Slettestrand, er indervæggene opført af gamle limsten fra lokalområdet. På sydsiden af Klim Bjerg finder du Klim Kalkovn, som er et velbevaret eksempel på tidligere tiders omfattende kalkværksdrift i Klim og omegn. Kalkovnen var i drift , og er nu indrettet som museum over egnens»hvide industri«og som hjemsted for kunstudstillinger, koncerter m.v.

6

7 Parabelklitten Thorup Sande, en del af Vester Thorup Klitplantage Klitplantagen blev grundlagt i 1890 for at dæmpe sandflugten. Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder områderne op til privatejede klit- og hedeområder. Vester Thorup Klitplantage dækker i alt hektar. Arealerne ligger fortrinsvis på hævet havbund, overdækket af et lag flyvesand. Nogle steder er flyvesandslaget kun omkring 1 meter tykt eller mindre, mens det andre steder er samlet i markante parabelklitter. Plantagen ejes og drives af staten, hvilket betyder, at der er offentlig adgang døgnet rundt og det er også tilladt at tage på eventyr og opsøge skovens mystik off road uden for veje og stier, men pas på ikke at fare vild! Naturstyrelsen har udlagt områder i plantagen til urørt skov, hvor træerne får lov at leve til de segner af alderdom, eller væltes af en storm. Derefter tager nyt liv over i form af insekter, svampe m.m., der lever af de døde træer i skovbunden. Den delvist fritlagte parabelklit, Thorup Sande, er en af Danmarks mest kendte og største parabelklitter med ca. 1,8 km mellem benene. Store partier er ryddet for at formationerne af klitten bedre kan ses.

8

9 Thorupstrand Fiskerlejet Thorupstrand er først og fremmest kendt for de klinkbyggede havbåde, der trækkes helt op på stranden. På trods af de relativt få skibe, er Thorupstrand alligevel Nordeuropas største kystlandingsplads. Besøgende kan dagligt følge, hvordan bådene kommer hjem fra fiskeri hen på eftermiddagen og slæbes helt op på land. Ved Thorupstrand er tingene autentiske i langt højere grad, end man finder det ved andre kystlejer, som f.eks. Vorupør og Slettestrand. Fiskekasser og andet grej roder, hvor det er praktisk, og man ser, at det er et aktivt fiskeleje, der ikke kun er til for turister. Det er fuldt accepteret at besøgende går helt hen til bådene, når først de er trukket helt på land. De friskfangede fisk leveres direkte til fiskebutikken på stranden. Her kan fiskene købes som de er, men det er også muligt at få tilberedte fisk f.eks. stegte rødspættefiletter eller fiskefrikadeller. Fiskerne fra Thorupstrand fisker ud fra bæredygtige principper ved brug af garn og snorrevod, men ikke trawl. Derfor er fisk fra Thorupstrand fanget meget mere naturskånsomt uden at ødelægge havets rigdom. Thorupstrand var, indtil 1800-tallet, et vigtigt centrum for skudehandlen mellem Danmark og Norge, hvor der blev udvekslet varer. Landbrugsprodukter blev sejlet til Norge og tømmer blev sejlet til Danmark.

10

11 Svinkløv Badehotel Dansk-amerikaneren Carl Brix Kronborg var den første ejer af Svinkløv Badehotel. Han voksede op i Hjortdal, men udvandrede først til USA og siden til Canada. Han blev udsendt til Frankrig som oversergent i den amerikanske hær under første verdenskrig og vendte efter krigen tilbage til Danmark. Kort tid derefter fik han ideen til badehotellet og valgte beliggenheden ved Svinkløv. Den virker rigtig og indlysende i dag, men på den tid var der øde, og der førte kun en smal grusvej ned gennem Faldet til hotellet. Hotellet blev tegnet af kongelig Bygningsinspektør Ejnar Packness m.a.a, og det har sikkert været med til at fremme sagen i forhold til myndighederne. Packness var som arkitekt inspireret af bevægelsen for bedre byggeskik, med vægt på klassiske idealer om bygningers proportioner, farver samt størrelse og placering af vinduer og døre. Fra 2016 er værtsskabet lagt i hænderne på Louise og Kenneth Toft-Hansen. Kenneth kom til Svinkløv som køkkenchef i Samme år, som han blev Årets Kok i Danmark, og året før, han vandt konkurrencen om Årets Nordiske Kok. Mens mange snakkede om Kenneth og Michelin-stjerner, snakkede Kenneth med dem, som han betragter som de reelle stjerner: Lokale gartnere, Thorupstrand fiskerne og alle de andre, der med deres råvarer hver sommer gør køkkenet på Svinkløv til en eftertragtet arbejdsplads for et hold af ildsjæle. Et nyt kapitel af alt ved det gamle

12

13 Svinklovene Svinklovene er navnet på en del af det dramatiske landskab ved Svinkløv Klitplantage, et 700 hektar stort statsejet område med offentlig adgang. I det lave område mod syd fandtes frem til middelalderen det åbne sund, som forbandt Vesterhavet med Limfjorden. Den betagende udsigt fra toppen af svinklovene er ikke bare smuk, men i høj grad historisk. Lige syd for højdedragene fandtes et åbent sund, "Sløjen", og en kanal, som førte handelsflåder og vikingeskibe frem og tilbage mellem Limfjorden og Vesterhavet. Strækningen kunne overvåges fra Aggersborg, og den har været sejlbar, i hvert fald frem til 1200-tallet. Området ved Svinkløv Klitplantage er oprindelig den nordvestlige del af en stor ø i stenalderens hav. Svinkløv har muligvis, sammen med Klim Bjerg, Bulbjerg og Hanstholmknuden, ligget som opragende kalkklipper, da isen kom til Danmark. Dybt under overfladen ligger tykke saltlag fra Permtiden for 220 mio. år siden. Salt under tryk er plastisk og skyder enkelte steder op som såkaldte salthorste, der presser de overliggende lag i vejret. Svinkløv har således en kerne af skrivekridt, som rejser sig omkring 50 meter over det vest for liggende landskab af tidligere havbund, strandvolde og klitter. Skrænten "Svinklovene", med de karakteristiske kløfter, er dannet ved regnvandets langsomme opløsning af det bløde skrivekridt.

14

15 Slettestrand Slettestrand er et rekreativt område med noget af den smukkeste og mest varierende natur, som Danmark har at byde på - bred sandstrand, afskærmet af lave klitter og er bilfri. Der er rig mulighed for at gå på opdagelse i den skønne natur omkring Slettestrand, hvor du kan vandre, ride eller lade områdets kuperede klitlandskab danne rammen for kørsel på mountainbike i international særklasse. Fra vikingetiden og frem til starten af 1900-tallet dannede, den klinkbyggede båd grundlaget for fiskeri og skudefart i Danmark og det øvrige Norden. Fartøjet blev søsat fra stranden, hvorefter det blev ankret eller ladet op på kysten efter endt sejlads. I forrige århundrede var der endnu mange kystlandingspladser i Thy, Han Herred og Vendsyssel. I dag er Thorupstrand i Han Herred, den sidste med stort erhvervsfiskeri, der er tilbage, som repræsenterer den klassiske kystkultur i hele Nordeuropa. I 2007 dannede en flok lokale ildsjæle foreningen Han Herred Havbåde, hvis formål er at restaurere og bruge de klinkbyggede havbåde, forhindre, at Danmarks sidste kystlandingspladser forsvinder og videreføre bådebyggerhåndværket. Besøgende har mulighed for at følge med i restaureringen i bådebyggeriet ved Slettestrand, der fungerer som et åbent værksted. Bådene bliver passet og brugt af foreningens medlemmer. Sidst men ikke mindst har Havbådene endvidere bygget nye klinkbyggede både til fiskerne.

16

17 Kollerup Plantage Kollerup plantage er på ca. 480 hektar og ligger lige nord for Fjerritslev By. Stenalderhavets kystskrænt, som fra Svinklovene går sydpå, skærer midt igennem plantagen. Mod nord er skrænten meget markant, mens den mod syd er mere sløret af sandflugten. Kystskrænten deler plantagen i to meget forskellige dele. På morænen mod øst er der varieret, og sine steder ganske frodig skov, mens skoven har en helt anden karakter mod nordvest, på den fattige jordbund neden for kystskrænten. Her er der store sletter med skovfyr og enebær, vekslende med åbne heder. Denne del af plantagen er fredet. Fra udsigtspunktet Toppen, har man en fin fornemmelse af landskabet og en storslået udsigt mod Bulbjerg i vest, og Svinklovene i nordøst. Der er lejrplads, hundeskov og mange afmærkede vandreruter i plantagen. Myten siger, at selveste Gud har været omkring området ved Kollerup Plantage i tidernes morgen. Der skete nemlig det, da Gud var færdig med at give mennesket form, at han kastede skabelonerne, som det var lavet efter, brugte på jorden. Her lå de ubemærket og tog kød af jord og træ, indtil Gud var færdig med alt andet i verden. Men Gud genså skabelonerne og fortrød at have smidt dem væk. Jer vil jeg lade leve i skygger og mørke, så I altid kan minde menneskene om, hvad de kommer af. Glemmer mennesket sit sande ansigt, skal det kunne finde sig selv i Jer, sagde Gud og lod jorden give ånde og farve til de mørke skikkelser. Således blev Dunkelfolket til, da verden var skabt. Og sådan bliver det fortsat til i skyggerne omkring os. Eller mon det bare er noget vi finder på?

18

19 Projektleder Marianne Fisker En jordfordeling kan skabe bedre rammebetingelser for både landbrug og natur. Gevinsterne ved en multifunktionel jordfordeling kan komme mange til gode. Projektområdet rummer potentialerne for at skabe et meget stort sammenhængende naturområde med klitter og heder, men områderne skal plejes med græssende dyr. Derfor er der brug for et samarbejde med landbruget. Storslåede landskaber og unikke udsigter er blandt potentialerne i området, hvor der lever store bestande af hjortevildt. Der er et stort ønske og behov for at genoprette tilstanden på og omkring de sjældne parabelklitter i området, som i dag er tilgroede på grund af selvsåede nåletræer. Ejendomsstrukturen er kompleks med mange lodsejere og mange små lodder, også fordelt på de store parabelklitter. Jordfordelingsplanlæggerne inddrager alle interesser i køkkenbordssamtalerne, hvor potentialerne for bedre udnyttelse af arealerne bliver drøftet, herunder de store jagtinteresser, der er i området. Den multifunktionelle jordfordeling arbejder for at kunne forene flere interesser. Det er en spændende men også meget krævende opgave. Vi samarbejder og taler sammen og har respekt for de mange private lodsejeres interesser. Vi håber, at pilotprojektet i Jammerbugt Kommune kan vise, hvordan man andre steder i landet kan arbejde med multifunktionel jordfordeling. Vi arbejder i tætte koblinger med landbruget, lokalsamfund, foreninger og øvrige erhverv til den kommunale forvaltning hvor planlægning, landdistriktsudvikling og natur- og miljøforvaltning inddrages. Den tværfaglige og dialogbaserede måde vi arbejder på giver mening i Collective Impact.

20 Collective Impact mulig løftestang til UNESCO biosfære-område UNESCOs biosfære-program har et værdigrundlag, der omhandler: Bevarelse, udvikling og læring. Det danner basis for det brede lokale samarbejde med borgere, skoler, institutioner, foreninger, virksomheder og myndigheder, som vi allerede konstaterer er stærkt i Collective Impact projektområdet mellem Bulbjerg og Slettestrand. Området emmer af aktive mennesker, som kan nyde fordel af at bo i et biosfære-område. Faktisk kan samfundet som helhed drage fordel af et biosfære-område, idet indsatsen er rettet mod en langsigtet bæredygtig udvikling. At være et biosfære-område er også en måde at markedsføre sig selv. I Europa betragtes biosfære-områder som meget attraktive områder, både at bo i og at besøge. Et biosfære-område kan indebære øgede muligheder for at opnå midler til forskning, demonstrations-projekter og miljøovervågning. Det skyldes, at man er et modelområde, som tester nye strategier for at koble samfundsudvikling og bevarelse af naturværdier, samtidig med den tætte kontakt til det lokale engagement. Vi kan arbejde videre på at området bliver udpeget måske sammen med Nationalpark Thy og resten af Han Herred - til et UNESCO biosfære-område ved fortsat at have fokus på bevaring af de naturlige ressourcer både på hav og land. Vi kan arbejde videre med at skabe økonomisk vækst igennem virksomhed med fokus på mennesket og naturen, samt at formidle vores kulturarv, vores levende kultur og fremme af lokale produkter. Vi kan med afsæt i Collective Impact projektet udvikle kendskab til og forståelse for biosfære-området igennem monitorering, forskning og læring. Arbejdsformen i Collective Impact hjælper os derfor til, at vi udvikler os i fællesskab, har fælles ønsker og fælles handlinger, som fører os til vores fælles mål om et Jammerbugt i balance.... Gitte Clausen, Plan og Miljøchef Jammerbugt Kommune Vi blev inspireret til at tænke på biosfære-område på en studietur til Sverige med Fremtidens Landskaber, hvor vi besøgte biosfære-området Vattenriket (Vandriget) tæt på Kristianstads centrum Jammerbugt Kommune 2016