Miljø- og Fødevareministerens besøg. Mandag den 5. september 2016

Transkript

1 Miljø- og Fødevareministerens besøg Mandag den 5. september 2016

2 Som borgmester er jeg meget glad for at byde jer velkommen til Jammerbugt Kommune. Jammerbugt er en mangfoldig kommune præget af mange mindre samfund med forskellige styrker og muligheder. I Kommunalbestyrelsen ønsker vi at bane vejen for nye aktiviteter i alle dele af kommunen med udgangspunkt i de lokale potentialer. Sammen med borgere, virksomheder og andre aktører, har vi en ambition om at gøre Jammerbugt Kommune til et endnu bedre sted at bo og besøge, arbejde og drive virksomhed i. Det kræver en indsats i det store og i det små, i arbejdet med de store planer og i mødet med den enkelte borger eller virksomhed. Det er også en klar ambition at sikre endnu bedre rammevilkår for erhvervslivet i kommunen ikke mindst for Landbruget, da kommunen har store landbrugsarealer og et aktivt landbrug. På samme tid er det vigtigt for os at sikre et andet af kommunens store aktiver: Den storslåede natur. Naturen, og muligheden for at bruge den rekreativt, er vigtig for både borgere og de turister, der besøger kommunen. Jammerbugt Kommune arbejder derfor hele tiden på at forbedre rammevilkårene for landbruget, men også for at sikre mulighed for at kombinere natur og landbrug. På turen i dag vil vi prøve at belyse nogle af de problematikker, som vi møder i vores hverdag, og hvor vi gerne vil påpege, at der bør være kommunalt råderum til at finde løsninger. Borgmester Mogens Gade

3 Program mandag d. 5. september 2016 Frokost på Svinkløv Badehotel kl Borgmester Mogens Gade byder velkommen. Herefter frokost. Afgang i bus kl Naturpleje som driftsgren v/marianne Fisker, Vækst- og Udviklingsforvaltningen Multifunktionel jordfordeling v/marianne Fisker, projektleder, Vækst- og Udviklingsforvaltningen Optakt til besøg i Torup Strand v/pipsen Monrad Hansen, projektleder, Han Herred Havbåde Besøg Torup Strand kl Orientering om Fiskerlejet Thorupstrand v/thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug Gert Kristensen, formand for Thorupstrand Fiskeriforening Jan Olsen, fisker fra Thorupstrand Jesper Olsen, fisker fra Thorupstrand Kristian Nielsen, fisker fra Thorupstrand Afgang i bus kl Landbrugsplanlægning og rammevilkår v/jesper Hansen, Vækst- og Udviklingsforvaltningen og Niels Vestergaard Salling, formand for LandboNord Besøg hos Feriecenter Slettestrand kl Mountain Bike Turisme v/esben H. Kronborg, MTB-instruktør/aktivitetsleder, Feriecenter Slettestrand Oplæg omkring Lokalt fødevarenetværk v/kresten Kronborg, køkkenchef, Feriecenter Slettestrand Opsamling på første del af turen v/jakob Bisgaard, direktør, Vækst- og Udviklingsforvaltningen Afgang i bus kl Erhverv i landdistriktet, besøg ved Nordisk Brænderi v/anders Bilgram, direktør, Nordisk Brænderi ApS Helhedsplaner for vandløb v/henrik Damsgaard, Vækst- og Udviklingsforvaltningen og Carl Chr. Pedersen, formand for AgriNord Lavbund og genopretning af St. Vildmose v/henrik Damsgaard, Vækst- og Udviklingsforvaltningen Helhedsplan for Ryå med opland kl Besigtigelse ved Ryå og orientering om mulighederne for genopretning af dele af St. Vildmose v/jan Astrup og Jes Hovmøller, Pindstrup Mosebrug A/S

4

5 Svinkløv Badehotel Dansk-amerikaneren Carl Brix Kronborg var den første ejer af Svinkløv Badehotel. Han voksede op i Hjortdal, men udvandrede først til USA og siden til Canada. Han blev udsendt til Frankrig, som oversergent i den amerikanske hær under første verdenskrig og vendte efter krigen tilbage til Danmark. Kort tid derefter fik han ideen til badehotellet og valgte beliggenheden ved Svinkløv. Den virker rigtig og indlysende i dag, men på den tid var der øde, og der førte kun en smal grusvej ned gennem Faldet til hotellet. Hotellet blev tegnet af kongelig Bygningsinspektør Ejnar Packness m.a.a, og det har sikkert været med til at fremme sagen i forhold til myndighederne. Packness var, som arkitekt, inspireret af bevægelsen for bedre byggeskik, med vægt på klassiske idealer om bygningers proportioner, farver, samt størrelse og placering af vinduer og døre. Fra 2016 er værtsskabet lagt i hænderne på Louise og Kenneth Toft-Hansen. Kenneth kom til Svinkløv som køkkenchef i Samme år, som han blev Årets Kok i Danmark, og året før, han vandt konkurrencen om Årets Nordiske Kok. Mens mange snakkede om Kenneth og Michelin-stjerner, snakkede Kenneth med dem, som han betragter som de reelle stjerner: Lokale gartnere, Thorupstrand fiskerne og alle de andre, der med deres råvarer, hver sommer gør køkkenet på Svinkløv til en eftertragtet arbejdsplads for et hold af ildsjæle. Et nyt kapitel af alt ved det gamle

6

7 Naturpleje som driftsgren - Samarbejde mellem kommune og stat Store arealer, med beskyttet natur, kræver pleje med græssende dyr. Arealer, hvor der ikke er den store foderværdi, da arealerne qua beskyttelsen ikke må gødes. Her er der et stort behov for samarbejder på tværs - ikke mindst mellem offentlige myndigheder. Vi har også brug for landbruget, som har viden og erfaringer med dyrehold. Vi har brug for fornuftige støtteordninger til naturpleje, så naturpleje, som driftsgren, bliver et forretningsområde. Der er en række forhold, hvor vi kan blive bedre. Vi ser gerne, at der indføres et krav om samarbejde mellem de offentlige myndigheder, så der kan tænkes helhedsorienterede løsninger på tværs. Vi ser gerne, at reglerne for udlicitation blødes op, så der skabes rum for lokale samarbejder, og lokalsamfundene tilgodeses. Vi ser gerne, at støtteordningerne får en større udbredelse blandt landbruget, og at rådgivning omkring ordningerne kommer på dagsordenen. Naturen skal tales op og gerne i samarbejde med landbruget, som både har dyrene og landmandskabet, der skal bruges til at løfte opgaven. Bedre vilkår og justerede regler for små producenter, kan være med til at gøre naturpleje, som driftsgren, til en levevej i landdistrikterne.

8

9 Multifunktionel jordfordeling Jordfordeling er bl.a. nøglen til at skabe bedre rammebetingelser for landbruget. Dyrkede arealer, der ligger spredt i områder med meget natur, gavner hverken landbruget eller naturen. Mere sammenhængende arealer er derfor nøglen til en bedre bedriftsøkonomi for landmanden, samt nøglen til mere biodiversitet, som har bedre betingelser i store sammenhængende naturområder, end på små spredte arealer, i et ellers opdyrket landbrugsland. I Jammerbugt Kommune er vi sammen med to andre kommuner med i et pilotprojekt, hvor vi arbejder med multifunktionel jordfordeling med arbejdsformen Collective Impact. Ringkøbing Skjern og Skive kommuner deltager også. Collective Impact er en ny metode til at samarbejde på, hvor vi forsøger at løse problemer i fællesskab for at skabe varige, demonstrerbare forandringer. Parterne i Collective Impact er de største interesseorganisationer i Danmark, hvor Landbrug og Fødevarer er en af dem. I projektet arbejder parterne med en tilgang til anvendelsen af det åbne land, hvor vi skal udnytte arealerne bedre gennem fremsynede løsninger. Projektet Bedre brug af det åbne land vil afprøve, hvordan lokalområder kan indrettes bedre, og der skabes en merværdi for både den enkelte lodsejer og fællesskabet. Målet er at inspirere til multifunktionel jordfordeling i hele landet, hvor jordfordelingen fra start har til formål, at tilgodese alle arealinteresser i et givent område. I Pilotprojektet i Jammerbugt arbejder vi med at tilgodese interesser, der vedrører landbruget, naturen, jagten, friluftslivet, skolerne, landsbyerne og turisterhvervet.

10

11 Torup Strand / Thorupstrand på Jammerbugtsk Fiskerlejet Thorupstrand er først og fremmest kendt for de klinkbyggede havbåde, der trækkes helt op på stranden. På trods af de relativt få skibe, er Thorupstrand alligevel Nordeuropas største kystlandingsplads. Besøgende kan dagligt følge, hvordan bådene kommer hjem fra fiskeri hen på eftermiddagen og slæbes helt op på land. Ved Thorupstrand er tingene autentiske i langt højere grad, end man finder det ved andre kystlejer, som f.eks. Vorupør og Slettestrand. Fiskekasser og andet grej roder, hvor det er praktisk, og man ser, at det er et aktivt fiskeleje, der ikke kun er til for turister. Det er fuldt accepteret, at besøgende går helt hen til bådene, når først de er trukket helt på land. De friskfangede fisk leveres direkte til fiskebutikken på stranden. Her kan fiskene købes som de er, men det er også muligt at få tilberedte fisk, f.eks. stegte rødspættefiletter eller fiskefrikadeller. Fiskerne fra Thorupstrand fisker ud fra bæredygtige principper ved brug af garn og snurrevod, men ikke trawl. Derfor er fisk fra Thorupstrand fanget meget mere naturskånsomt uden at ødelægge havets rigdom. Thorupstrand var, indtil 1800-tallet, et vigtigt centrum for skudehandlen mellem Danmark og Norge, hvor der blev udvekslet varer. Landbrugsprodukter blev sejlet til Norge, og tømmer blev sejlet til Danmark.

12

13 Landbrugsplanlægning og rammevilkår Landbrugets fremtid ligger os på sinde i Jammerbugt Kommune. Derfor har vi udviklet en metode i landbrugsplanlægningen, der beskriver erhvervets frihedsgrader i det åbne land. Efter kommunesammenlægningen overtog kommunerne opgaven med at planlægge for særligt værdifulde landbrugsområder og lokalisering af store landbrugsbygninger. Men hvordan udpeger man noget værdifuldt, der kan dække alle typer landbrug? Hvordan lokaliserer man for store driftsbygninger, når vi har så mange typer landskaber, og hvordan tager vi højde for klimaforandringerne i landbrugsplanlægningen? Vores ambition har været, at skabe en ramme, der i de kommende år kan sikre en høj investeringssikkerhed i forbindelse med de langsigtede planer for det enkelte landbrug. Samtidig ønsker vi en planlægning, som både den store svineproducent, planteavleren og fritidslandmanden kan se sig selv i. Disse udfordringer har vi løst ved en helhedsorienteret og tværsektoriel tilgang til landbrugsjorden og erhvervet. Den færdige planlægning identificerer og synliggør frihedsgrader for udvikling i et givent område. Frihedsgrader skal forstås som udtryk for de driftsmuligheder, som landbrugserhvervet har på et givet sted, som der frit kan vælges imellem og planlægges efter. Den kommunale planlægning er, sammen med en række andre faktorer med til at forme landbrugserhvervets rammebetingelser. Viden og erfaringer fra erhvervet skal naturligvis bruges i vores planlægning og administration. Derfor inddrager vi landbrugets interesseorganisationer aktivt i processerne, der påvirker landbrugers rammebetingelser.

14

15 Feriecenter Slettestrand Mountain Bike Turisme Mountainbike-turismen i Slettestrand rummer en imponerende positiv historie om brugen af vores natur, små investeringer med stort afkast, folkesundhed og et autentisk lokalt brand. Det er også historien om, hvor langt vi kan nå med få midler og en frivillig indsats, men også om, at vi skal professionalisere og investere i det, der har bevist at være bæredygtigt. Slettestrand har siden 2009 markerede sig som et interessant sted at besøge, hvis man holder af at køre mountainbike. Naturstyrelsen Thy og Esben H. Kronborg har mellem 2006 og 2009 anlagt et 20 km langt MTB-spor i Svinkløv Plantage. I 2009 ansatte Feriecenter Slettestrand Esben som aktivitetsleder og MTB-instruktør, og feriecenteret har siden været primusmotor på den fortsatte udvikling, inddragelsen af frivillige og vedligeholdelsen af de nu ca. 40 km markerede spor i statsskovene i området. I dag er Slettestrand landets førende og måske eneste reelle MTB-destination. Mange ideer og erfaringer fra dette arbejde spreder sig i disse år til andre dele af landet. Et vigtigt led i forretningsmodellen, omkring brugen af naturen og de frit tilgængelige spor, er Feriecenter Slettestrands særlige tilbud til mountainbikeren. Feriecenteret råder over tre fuldtidsansatte MTB-instruktører, eget undervisnings- og træningsområde, udlejningscykler, cykelværksted, cykelvask, specialindrettet MTB-camp mm. Gæster og kursister er hovedsageligt fra Danmark og Norge.

16

17 Feriecenter Slettestrand Lokalt fødevarenetværk, som vækstmulighed i turismeerhvervet Der er en voksende efterspørgsel efter fødevarer, der er dyrket lokalt, økologisk og bæredygtigt. Holdninger til dyrevelfærd, ressourceforbrug, nærhed og sundhed, er i stigende grad med til at præge valget af fødevarer. Mange besøgende til vores område vil gerne vide, hvor dyret, de spiser, har gået, hvor kartoflen er gravet op, og hvad bonden hedder. Derfor er der et stort potentiale indenfor turismeerhvervet i forhold til oplevelser knyttet til lokale fødevarer. I Slettestrand, Hjortdal og Svinkløv-området, arbejder vi på at oprette et lokalt fødevarenetværk, som skal sørge for, at vores fødevarer fra små producenter bliver brugt i området, og ikke mindst får den opmærksomhed, de har fortjent. Vi ønsker at fortælle historien om vores fødevarers unikke smage og kvaliteter. Det skal være med til at brande vores område, som et hotspot for bæredygtighed og store gastronomiske oplevelser. Vi ønsker at motivere nye producenter til at lave lokale fødevarer af høj kvalitet, og at vi kan blive så selvforsynende som muligt, ikke mindst for at gøre vores fortælling stærk. Målet er, at vores besøgende skal få en unik gastronomisk oplevelse, lige meget hvor i lokalsamfundet de vælger at spise eller handle. Vi vil gøre vores områdes navn synonymt med gastronomi, bæredygtighed og nytænkning.

18

19 Nordisk Brænderi Eventyrer og ingeniør, Anders Bilgram, ejer og driver Nordisk Brænderi ApS. I åben jolle, blandt isflager og arktiske kulturer, startede drømmen om Nordisk Brænderi. Her stødte Anders på flere ulovlige mikrodestillerier, hvor de varme mennesker, langs ishavets kyster producerede junglebrew eller vodka. Det gav tankerne skub mod realiseringen af den frysendes vanvittige tanke om legalt at gøre, hvad andre, under ofte økonomisk vanskelige kår, må stjæle sig til. Med klaprende tænder har Anders således, i tankerne, lunet sig ved idéen om eget destilleri i Nordjylland - en idé, der nu er en realitet. De eventyrlige dråber bliver destilleret på en tysk kobberkedel fra Müller Brennerianlagen, som er udstyret med en Aroma kolonne, der er designet til at udtrække smag af mæsken. Igennem Bernd Müller mødte Anders Herbert Rösch fra Sydtyskland, som har lært Anders op i destilleringens ædle kunst. Herbert er fortsat mentor for Anders i dag, og Herbert videregiver generøst sin enestående ekspertise på området. Anders er i løbet af de seneste år blevet anerkendt for sin premiumspiritus og har modtaget flere priser. Blandt andet blev destilleriet kåret til Distillery of the Year ved Berlin International Spirits Competition i Samme år modtog hans Nordisk Gin dobbelt guldmedalje ved The Fifty Best Gins i New York.

20

21 Helhedsplaner for vandløb Ryå er et af de største vandløb i Vendsyssel. Vandløbet udspringer ved Hjallerup, hvorfra det løber i en stor bue syd om Brønderslev, for at dreje mod sydlig retning til udløb Limfjorden. Den øverste del af Ryå, med tilløb, har godt fald. På flere af de strækninger er der fundet gydning af både ørreder og laks. Den nederste halvdel af åen har et meget ringe fald. Her har vandstanden i Limfjorden en meget væsentlig betydning for afstrømningen gennem Ryå. Ryå har ikke en veldefineret ådal. Enge ned til åen er flade, og de store regnmængder de seneste år, har derfor givet udfordringer i forhold til dyrkning. Brønderslev og Jammerbugt Kommuner arbejder derfor tæt sammen med de relevante organisationer og foreninger, for at få afklaret de mulige løsninger på udfordringerne. For at sikre det faglige grundlag for denne afklaring, har de to kommuner, iværksat arbejdet med at opbygge en dynamisk vandløbsmodel. Med modellen er der mulighed for at vurdere mulighederne for klimaløsninger i oplandet, og løsningsforslagene kan vurderes i forhold til den forventede udvikling i klimaet. Nærheden til flere af de større byer og St. Vildmose gør, at åen og dens nære opland har et rekreativt potentiale. Ved vurdering af løsningsforslag, vil rekreative synergier derfor også indgå.

22

23 Lavbund og genopretning af St. Vildmose I oplandet til Ryå ligger St. Vildmose, der er en af Nordeuropas største højmoser. Der er i dag kun fragmenter tilbage af den oprindelige mose. Store dele er intensivt dyrket landbrugsjord eller enge, andre dele er er præget af sphagnumindvinding. Gennem et LIFE-projekt, arbejder Jammerbugt kommune på at sikre en del af den resterende højmose. Den resterende del af mosen er truet af udtørring. Den primære indsats er en sikring af hydrologien. Der skal etableres en membran, der sikrer, at vandet bliver i mosetørven. Derforuden skal trævækst på mosefladen ryddes. St. Vildmose er kendt for Vildmosekartoflen, som er den væsentligste afgrøde, der dyrkes i mosen. Tørven er et godt vækstmedie for produktionen af højkvalitets kartofler. Gennem mange år, har Pindstrup Mosebrug indvundet tørv på store arealer i den østlige dele af mose. Der er aktiv indvinding på ca. 170 ha. Tørven på disse resterende arealer forventes indvundet indenfor de næste ca. 20 år. Når den sidste tørv er indvundet, vil arealerne blive ført tilbage til natur med henblik på genopretning af mosen. Dele af den gamle mose er stadig græsningsenge. En del af disse er beliggende op til de arealer, hvor der har været sphagnumindvinding, og der vil derfor være en mulighed for, at de kan indgå i et større mosegenopretningsprojekt på ca. 700 ha., der samtidig er et lavbundsprojekt med en klimaeffekt. Projektet vil ikke påvirke landbrugsdriften i mosen, da størstedelen af engarealerne ejes af Naturstyrelsen.

24 Jammerbugt - vi går efter forskellen Naturen og skønne afvekslende landskaber, er en stor del af Jammerbugt Kommunes identitet, idet kommunen er omgivet af hav, fjord og store moseområder. Der er stor forskel på de enkelte landskaber i kommunen, idet nogle områder er præget af strande og sandflugtsarealer, der nu er tilplantet med plantager. Andre områder er i udpræget grad lavbundsarealer, enten i form af fuglebeskyttelsesområder, mosearealer, dæmningsprojekter som inddæmmede søer eller fjordarealer. Endelig er der spændende morænelandskaber med slugter, skrænter og en skøn kombination af forskellige naturtyper. Vi er indbyggere. Den største by, Aabybro, har ca indbyggere. Aabybro ligger 19 km nord for Aalborg, ca. 15 km fra lufthavnen og ca. 70 km øst for Thisted samt 50 km syd for Hjørring. Byen ligger lavt i terrænet ved Ryå, der afvander en stor del af Østvendsyssel til Limfjorden og på kanten af St. Vildmose. Byerne i Jammerbugt Kommune er meget forskellige, og der er præget af de sidste 100 års byudvikling og egnsudviklingsstøtte. Mange byer er etableret på øer eller bakker, hvor byen ligger på grænsen af landskabet, og vandveje krydser hinanden. Vi er en kommune med mange ejerboliger og få almennyttige boliger. Flere og flere bor også i ét af de godt sommerhuse i kommunen. Vores erhvervsstruktur er præget af mange én mands-virksomheder. Vi pendler langt, og ofte ud af kommunen for at finde arbejde, selv har vi ca arbejdspladser i kommunen, heraf inden for fødevarer. Vi ligger tæt ved Aalborg, og har, inden for én times transport, adgang til arbejdspladser. Jammerbugt Kommune 2016