April Natur og Landbrug - en ny start

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 2013. Natur og Landbrug - en ny start"

Transkript

1 April 2013 Natur og Landbrug - en ny start

2 Natur og Landbrug en ny start April 2013 Redaktion: Natur- og Landbrugskommissionens sekretariat Design: Clienti Tryk: GP-Tryk A/S Oplag: stk. Forsidefoto: Plainpicture Foto: C. Kjærgaard, AU, AgroTech, Chili Foto, Colourbox, istockphoto, Scanpix Udsendt: April 2013 Rapporten er trykt på FSC certificeret og klimakompenseret papir. Produktionen af tryksagen er Svanemærket.

3 Natur og Landbrug - en ny start

4

5 en ny start Forord ved Jørn Jespersen, formand for Natur- og Landbrugskommissionen. Natur- og Landbrugskommissionen lægger med denne rapport op til at give naturen i Danmark et markant løft. Vi anbefaler også at indføre en helt ny miljøregulering af landbruget til gavn for både erhverv, vandmiljø, natur og klima, så Danmark kan sætte nye standarder for bæredygtig landbrugsproduktion. Og ikke mindst ønsker vi med vores anbefalinger at give et væsentligt bidrag til at skabe ny vækst og udvikling i landbrugserhvervet. Jeg håber, at Natur- og Landbrugskommissionen med vores anbefalinger og vores måde at arbejde på vil bidrage til, at der skabes gode, holdbare løsninger, og at konstruktiv dialog bliver den dominerende arbejdsform i de kommende år, når der skal findes svar på de udfordringer, som natur, miljø og landbrug står over for. Vi må væk fra grøftegravning og mistænkeliggørelse og frem til en mere konstruktiv samtale, der skal bane vejen for flere fælles accepterede og afbalancerede løsninger. Samfundet og de grønne interesser må acceptere, at landbruget som alle andre erhverv skal have lov til at udvikle sig. Ligesom landbruget må anerkende, at det omgivende samfund har brug for en rig natur og et rent miljø. Der er mange muligheder for at finde løsninger, som både kan give udvikling i landbrugserhvervet, beskytte miljøet og skabe mere og rigere natur. Natur, miljø og vækst er ikke nødvendigvis modsætninger, men kan og skal arbejde sammen. Gode løsninger kræver et godt samarbejde mellem de forskellige interesser. Ingen kan få det hele. Alle vil vinde ved at tænke i helheder, balancer og kompromisser. Det kræver lederskab og politisk ansvarlighed. Natur- og Landbrugskommissionen mener at have løst sin opgave på den fastsatte tid og inden for de rammer og vilkår, som regeringen udstak i sit kommissorium i foråret Kommissionens samlede anbefalinger sikrer en balance mellem hensyn til erhverv, vækst, miljø, klima og natur. Og derfor opfordrer vi til, at anbefalingerne vurderes og anvendes samlet. Vi håber, at vores anbefalinger vil danne grundlag for en konstruktiv, politisk proces i den kommende tid. Nu er det op til regering og Folketing. Jeg vil gerne takke Natur- og Landbrugskommissionens medlemmer for et engageret og konstruktivt arbejde i det forløbne år. Og tak til vores dygtige og flittige sekretariat. Og endelig en meget stor tak til vores følgegruppe og de mange mennesker og organisationer, som har bidraget til vores arbejde med ideer, vurderinger og konkrete forslag i det forløbne, meget intense år. Jeg håber, at det gode samarbejde vil fortsætte under nye former. NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I EN NY START 5

6 Indhold Side 1. En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget 9 English Summary Natur- og landbrugskommissionens arbejde Grundlaget for kommissionens arbejde Tværgående principper Om anbefalingerne MERE OG BEDRE NATUR 23 Anbefaling 1: Klare mål og strategier for naturen i Danmark 24 Anbefaling 2: Et nationalt naturnetværk 25 Anbefaling 3: En national naturfond 26 Anbefaling 4: Bedre beskyttelse af naturarealer 28 Anbefaling 5: Naturpleje som driftsgren 29 Anbefaling 6: Mere natur i landbrugslandet 31 Anbefaling 7: Natur og landbrug som ligeværdige hensyn i det åbne land 32 Anbefaling 8: Mere natur i skovene 33 Anbefaling 9: Tidssvarende forvaltning af vandløb 34 Anbefaling 10: Nationalparker med mere natur MÅLRETTET MILJØREGULERING 39 Anbefaling 11: Ny regulering af landbrugets kvælstof 40 Anbefaling 12: Ny regulering af landbrugets fosfor 43 Anbefaling 13: Nye virkemidler til sikring af et bedre vandmiljø 44 Anbefaling 14: Ny regulering af husdyrproduktionen 45 Anbefaling 15: Ny teknologi til ny miljøregulering 46 Anbefaling 16: Nyt fokus på luftbåren kvælstof MINDRE BELASTNING MED SPRØJTEMIDLER OG BEDRE BESKYTTELSE AF DRIKKEVANDET 49 Anbefaling 17: Mindre belastning med sprøjtemidler på markerne 50 Anbefaling 18: Bedre beskyttelse af drikkevand EN SAMMENHÆNGENDE KLIMAINDSATS 53 Anbefaling 19: Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner 54 Anbefaling 20: Bedre rammer for klimatilpasning i det åbne land 55 Anbefaling 21: Udvikling af nye afgrøde- og dyrkningssystemer STYRKET PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND 59 Anbefaling 22: Styrket overordnet planlægning for natur og landbrug 60 Anbefaling 23: Klarere rammer for lokalplanlægning 61 Anbefaling 24: Et løft til lokale natur- og landskabsplaner 62 6

7 Side 8. UDVIKLING OG AFSÆTNING AF FREMTIDENS FØDEVARER 65 Anbefaling 25: Målrettet fokus på nye markeder og markedsbehov 66 Anbefaling 26: Styrket kvalitets- og højværdiproduktion 68 Anbefaling 27: En forstærket indsats for økologi 70 Anbefaling 28: Innovationsplatforme til styrkelse af produktudvikling og produktivitet BEDRE MULIGHED FOR ERHVERVELSE OG FINANSIERING 75 Anbefaling 29: Fjernelse af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse 76 Anbefaling 30: Målrettede gældslettelser og investeringsfremme 77 Anbefaling 31: Skattelettelser til små landbrug og til fornyelse af driftsbygninger 79 Anbefaling 32: Rekonstruktion af insolvente landbrug 80 Anbefaling 33: Forbedring af vilkårene for unge landmænd 81 Anbefaling 34: Bedre jordfordeling 82 Anbefaling 35: Etablering af et landbrugsbarometer INTELLIGENT UDNYTTELSE AF BIOMASSENS MULIGHEDER 85 Anbefaling 36: Offensiv satsning på bæredygtig biomasse FREMME AF NY TEKNOLOGI 89 Anbefaling 37: Udvidelse og styrkelse af teknologiudviklingen NYE PERSPEKTIVER FOR EU S LANDBRUGSPOLITIK 93 Anbefaling 38: Nye perspektiver for EU s landbrugspolitik FORSKNING UDVIKLING INNOVATION KOMPETENCER 97 Anbefaling 39: Fokuseret forskning og udvikling 98 Anbefaling 40: Nye muligheder for landbrugsfondene 100 Anbefaling 41: Sammenhængende og udbyggede kompetencer EFFEKTIV FORVALTNING OG KONTROL 103 Anbefaling 42: Mere effektiv forvaltning og administration 103 Anbefaling 43: Kontrol baseret på dialog, ansvar og tillid 105 Anbefaling 44: Bedre sammenhæng mellem EU-ordninger og kontrol EFFEKTER AF KOMMISSIONENS ANBEFALINGER Konsekvenser for natur, miljø og klima Konsekvenser for landbrugserhvervets indtjening Statsfinansielle konsekvenser Administrative omkostninger Juridiske vurderinger Samfundsøkonomiske konsekvenser 121 7

8 8 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I EN NY START

9 1. en rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget Den globale efterspørgsel efter fødevarer stiger markant og vil forsat gøre det i de kommende årtier. Samtidig er naturen i store dele af verden under pres fra ikke-bæredygtig vækst og stigende befolkningstal, og der er mangel på rent vand og andre vigtige ressourcer, som udgør grundlaget for velfærd og sundhed. Klimaforandringerne nødvendiggør også ændringer i den måde, der produceres og forbruges på både i Danmark og globalt. Danmark skal gå forrest i udviklingen af det biobaserede samfund og en bæredygtig, effektiv landbrugsproduktion, der minimerer forbruget af ressourcer, og som er i bedre balance med naturen, miljøet og klimaet. Danmark har selv brug for udviklingen, men vi kan også udvikle nye løsninger og teknologier, som resten af verden har brug for. På den måde kan Danmark skabe udvikling og beskæftigelse samtidig med, at vi mindsker miljø-, natur- og klimapåvirkningerne. Natur- og Landbrugskommissionens vision er en rig og mangfoldig dansk natur i hele landet. Det er samtidig visionen at udvikle et landbrug, som er økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtigt. Et landbrug som producerer konkurrencedygtige, bæredygtige, velsmagende og sunde kvalitetsfødevarer. Et landbrug som internationalt viser vejen for en ressourceeffektiv produktion i størst mulig balance med natur, klima og miljø. Og et landbrug som fortsat bidrager til at skabe beskæftigelse, vækst og dynamik i det danske samfund. I denne rapport fremlægges 44 anbefalinger med tilhørende 144 forslag til konkrete handlinger, som tilsammen skal skabe ny udvikling og vækst i landbrugserhvervet, og som samtidig skal give et markant løft til naturen, miljøet og klimaindsatsen. Natur- og Landbrugskommissionen lægger vægt på, at udvikling i landbruget ikke står i modsætning til forbedringer for natur, miljø og klima. Kun gennem udvikling og forbedret indtjening kan der skabes mulighed for investeringer i ny produktion og et bedre miljø. NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget 9

10 vækst og bedre miljø gennem mere målrettet og effektiv regulering Vandmiljøet har fortsat behov for forbedringer, selv om landbruget de seneste 25 år har reduceret udledningerne af næringsstoffer. Samtidig skal den luftbårne næringsstofbelastning af naturen nedsættes, og landbruget skal medvirke til at reducere den samlede klimapåvirkning. Den nuværende miljøregulering af landbruget med generelle gødningsnormer og produktionsbegrænsninger vil ikke kunne løse udfordringerne, fordi omkostningerne for erhvervet vil blive for store. Derfor er der brug for at gå nye veje og gøre reguleringen mere målrettet. Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger til en mere målrettet og effektiv miljøregulering i landbruget er bl.a.: Etablering af en ny, emissionsbaseret regulering af stalde og anlæg til husdyrproduktion. En ny model for regulering af brugen af gødning på markerne. Omlægning af flere landbrugsarealer til arealer med mere ekstensiv drift, natur, græs eller flerårige afgrøder. Med differentierede og målrettede regler kan landbrugsdriften på de robuste arealer tilpasses og optimeres, mens der kan ske en ekstensivering eller udtagning af de mest sårbare landbrugsarealer. Samtidig kan der tilrettelægges en mere målrettet miljøindsats, hvor der tages bedre højde for de enkelte vandområders tilstand og for deres forskellige indsatsbehov. På den måde kan en målrettet regulering på en og samme tid både skabe mindre miljøbelastning og forbedrede muligheder for produktion og indtjening. Men ikke nok med det. Fremtidens metoder til at reducere tabet af næringsstoffer og udledningen af drivhusgasser skal udvikles meget mere, og metoderne skal kunne anvendes mere fleksibelt af landmændene. Så der bliver råderum og muligheder for at finde løsninger og tilrettelægge produktionen baseret på forholdene på den enkelte bedrift og den enkeltes handlemuligheder. Og så det bliver mere motiverende for landbruget at arbejde med miljøog klimakrav. En ny, emissionsbaseret regulering af husdyrproduktionen skal også fokusere på udledningskrav frem for at stille krav til produktionens størrelse og indretning. En sådan ny regulering vil understøtte de nye investeringer i produktionsanlæg og teknologi, som erfaringsmæssigt fører til gevinster for både miljø, klima og indtjening. Bedre plads til naturen og øget udtagning af landbrugsjord Danmark skal leve op til de internationale forpligtelser om at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Men mange af vores naturarealer er i en dårlig tilstand og gror til på grund af en for høj belastning med næringsstoffer og manglende pleje. Mange vådområder påvirkes også fortsat af næringsstoffer og drænes og afvandes, og skovene drives for intensivt og mangler især gamle træer og dødt ved for at kunne tilgodese truede arter og levesteder. 10 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget

11 Den danske natur er også for opsplittet og består mange steder af små arealer. Det gør det svært for arterne at sprede sig og danne levedygtige bestande. Derfor og på grund af den manglende pleje af den eksisterende natur er den biologiske mangfoldighed under pres. Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger til mere og bedre natur er bl.a.: Etablering af et nationalt naturnetværk. Oprettelsen af en national naturfond. En bedre udnyttelse af mulighederne i EU s landbrugspolitik i forhold til natur og biodiversitet. En kortlægning af et nationalt naturnetværk med eksisterende og potentielt værdifulde naturog landskabsområder kan sikre, at hensynet til naturen styrkes i den fysiske planlægning. Samtidig kan det bruges til at prioritere indsatsen, hvor den giver mest effekt og værdi. For at sikre en prioritering foreslår kommissionen også, at der fastsættes politisk forpligtende målsætninger for udviklingen i arealet med natur og skov i Danmark og målsætninger for udviklingen i naturkvalitet. En ny, uafhængig national naturfond kan løfte den samlede naturindsats ved at skaffe ny finansiering til yderligere at forbedre natur, miljø og klima. Når indsatsen for natur og biodiversitet løftes, skal det både ske for de almindelige og de sjældne arter, for skovene, for de lysåbne naturarealer og for hverdagsnaturen i det åbne land. Der er mange steder mulighed for at opnå synergi-gevinster, hvis den nye natur målrettes og tænkes sammen med øvrige hensyn. F.eks. kan udtagning af landbrugsjord i ådale skabe ny, NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget 11

12 værdifuld og mere sammenhængende natur samtidig med, at udvaskningen af næringsstoffer nedsættes og vandmiljøet forbedres. Udledningen af drivhusgasser kan også mindskes ved at udtage de mest kulstofholdige lavbundsjorder. Bedre natur, miljø og klima og øget udvikling i landbruget kan og skal således gå hånd i hånd. Også i forhold til den eksisterende natur kan landbrug og naturværdier spille bedre sammen. Naturarealerne mangler pleje, men ved at udnytte mulighederne i EU s landbrugsstøtteordninger bedre kan flere naturarealer få del i den direkte arealstøtte, og naturplejen kan gøres til en mere rentabel driftsform i landbruget. Der skal også sikres bedre muligheder for at udarbejde naturplaner på bedriftsniveau. kapitaltilførsel og professionalisering i og omkring landbrugserhvervet Landbrugets økonomi er udfordret, og dansk landbrug er et af de mest forgældede i EU. En række bedrifter er truet af afvikling, og med risiko for stigende renter kan situationen blive endnu mere alvorlig. Samtidig kan produktivitetsudviklingen ikke følge med de generelt stigende omkostninger til løn, foder og energi, og indtjeningsevnen forringes. Udviklingen har medført, at der ikke reinvesteres tilstrækkeligt i erhvervet til at sikre moderne, rentable bedrifter, et råvaregrundlag til forarbejdningsindustrien samt indførelse af de nye, højteknologiske løsninger, der kan begrænse landbrugets natur-, miljø- og klimapåvirkninger. Situationen forringer også mulighederne for nye, unge landmænd. Landbruget har brug for tilførsel af kapital og kompetencer for samlet set at få sat gang i en sund økonomisk udvikling. Moderne landbrug er ofte så store og komplekse, at der kræves ledelses- og driftskompetencer, f.eks. inden for finansiering, afsætning, virksomhedsledelse, teknologi og administration, som svarer til niveauet i andre erhverv. De stadig mere komplekse rammer for produktionen er en udfordring for landbrugets nuværende ejerstrukturer og organisationsformer. Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger til en øget kapitaltilførsel, investeringer og professionalisering i landbruget er bl.a.: Fjernelse af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse. Nye muligheder for investeringer og kapitalfremskaffelse, f.eks. en ny låneordning for yngre jordbrugere. En forbedret ordning for vækstkaution samt ændrede regler for succession. Landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse og tilvejebringelse af ny kapital skal fjernes. Nye selskaber og organisationsformer vil, udover kapitaltilførsel, også bidrage til professionalisering og kompetenceløft via selskabsbestyrelserne. Det vil komme den enkelte bedrift til gode men også sætte nye standarder for det generelle videns- og ledelsesniveau i erhvervet. Muligheden for ny selskabskapital vil være et bidrag til at lette generationsskiftet og vil sammen med kommissionens anbefalinger om etablering af gunstige finansielle vilkår for bl.a. unge landmænd give disse bedre mulighed for at etablere sig. 12 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget

13 Der skal også ske en evaluering af det jordbrugs- og fødevarerelaterede uddannelses- og rådgivningssystem, så det kan leve op til fremtidens krav og medvirke til en moderne, bæredygtig udvikling i landbrugserhvervet. Dette bør også gælde i den finansielle sektor. I fremtiden er der behov for en bedre og mere realistisk vurdering af de fremtidige indtjeningsmuligheder som basis for udlån og landmandens gældsætning. Derfor foreslår kommissionen et landbrugsbarometer, som løbende følger udviklingen i jordpriserne og analyserer landbrugets rammevilkår for at sikre en fastholdelse af konkurrenceevnen. Vækst gennem mere innovation, forskning og udvikling Dansk fødevareproduktion skal kendetegnes ved kvalitet og høj værdi. Innovation og moderne teknologi skal bane vejen for udviklingen af nye produkter og nicher og eksport af viden og teknologier, som kan sætte andre lande i stand til at producere fødevarer og udvikle mere bæredygtige produktionsformer. Eksisterende danske styrkepositioner inden for økologi, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, sporbarhed og forsyningssikkerhed skal fortsat udvikles til øget eksport. Parallelt hermed skal internationale trends inden for spisekvalitet, moderne gastronomi, sundhed og convenience ( hurtig mad ) udnyttes. Den ønskede udvikling vil indebære en mere differentieret landbrugssektor. Der vil fortsat være store, standardiserede produktioner, der konkurrerer internationalt indenfor samfundsmæssigt acceptable rammer for påvirkning af natur, miljø, klima og dyrevelfærd. Samtidig skal producenter med høje kvalitetskrav, en stærk bæredygtig profil og en stor værditilvækst i produktions- og forædlingsprocessen hjælpes til at kunne udgøre et vækstlag, som kan bidrage til at fremtidssikre dansk landbrug og beskæftigelse. Således er udviklingen ikke et spørgsmål om enten-eller, men om en målrettet satsning på både-og. Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger til en øget innovation, produktivitet, investeringer og eksport i landbruget er bl.a.: Bedre og udbyggede innovationsordninger. En styrket indsats for økologi. En bevidst satsning på udnyttelsen af biomasse til energi og andre biobaserede produkter. Styrket eksportsamarbejde. Styrket, strategisk forskning og teknologiudvikling målrettet de konkrete udfordringer. Danmark bør satse på at udnytte og udvikle sine styrkepositioner inden for bæredygtig højkvalitetsproduktion i storskala. Samtidig skal den underskov af innovative og nyskabende producenter, som udvikler velsmagende og miljømæssigt førende ofte økologiske landbrugsprodukter og fødevarer, styrkes. Og mulighederne for at udvikle et biobaseret samfund, hvor landbruget spiller en central rolle, skal også udnyttes bl.a. ved at udvikle en national strategi og handlingsplan for bæredygtig biomasse. Der er flere veje til at sikre en bæredygtig og økonomisk attraktiv udvikling. Øget fokus på udvikling af dyrkningsmetoder, produktudvikling, afsætningsfremme og eksport skal styrke den danske fødevaresektor og dens betydning for dansk økonomi og beskæftigelse. Og der NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget 13

14 skal afsættes flere midler til landdistriktsprogrammets innovations- og udviklingsordninger, mere virksomhedsrådgivning og et udbygget eksportsamarbejde. Der er behov for en opprioritering af forskning i forhold til bl.a. udvikling af det biobaserede samfund, en moderne regulering og dokumentation af effekter af naturindsatser. Og de strategiske forskningsmidler bør prioriteres og målrettes i forhold til de væsentligste udfordringer på området. Kommissionen peger også på behovet for en øget forskningsindsat i forhold til produkt- og produktionsudvikling, afsætning samt integration af natur-, miljø- og klimahensyn i landbrugsproduktionen. Desuden skal der lægges vægt på tværfaglighed i forskningen og nye samarbejdsformer, hvor det bl.a. skal sikres, at nye løsninger og teknologier udvikles i et samspil mellem virksomheder og vidensinstitutioner, og at de er realiserbare ikke kun med hensyn til den praktiske udmøntning, men også med hensyn til den medfølgende administration og regulering. Der skal også satses markant på en teknologiudvikling, som fremmer produktivitet, miljøog klimavenlige dyrkningsmetoder, effektiv ressourceudnyttelse, og som understøtter den udledningsbaserede regulering. Vejen frem Danmark skal være et forgangsland og et eksempel på, hvordan en bæredygtig produktion af fødevarer og biomasse kan udvikles med ansvarlighed over for både den lokale og globale natur-, biodiversitets-, klima- og miljøpåvirkning. Det forudsætter udvikling af ny viden, teknologi og stærke kompetencer samt ikke mindst en økonomisk stærk og levedygtig primærsektor, der kan producere højkvalitetsprodukter med høj ressourceeffektivitet og god konkurrenceevne. Fremtiden skal drives af udviklingsorienterede landmænd, som arbejder systematisk og integreret med biodiversitet, landskabs- og naturpleje og energieffektivitet, og som sætter nye standarder for en landbrugsproduktion i størst mulig balance med natur, miljø, klima og dyrevelfærd. English Summary This report presents 44 recommendations with 144 proposals for specific actions by The Commission on Nature and Agriculture. Together these recommendations and actions are to generate a new path for growth in Danish agriculture and food production, and at the same time provide significant improvements to nature, the environment and climate efforts in Denmark. The Commission on Nature and Agriculture emphasises that development in agriculture and food production is not in opposition to improvements in nature, the environment and the climate. On the contrary. Development and increased earnings will enable new investments and improved conditions for nature and the environment. For more information, visit 14 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget

15 15

16 16 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONENS ARBEJDE

17 2. natur- og landbrugskommissionens arbejde Regeringen nedsatte i marts 2012 en uafhængig Natur- og Landbrugskommission. Kommissionen fik et år til at udarbejde anbefalinger om sammenhængende og tværgående virkemidler og initiativer, som kan bidrage til realisering af en helhedsorienteret strategi for en grøn omstilling af dansk landbrug og en styrkelse af naturen i Danmark. Kommissionens arbejde skal afspejle en tværgående og balanceret tilgang, som tager hensyn til såvel natur, vandmiljø og klima som landbrugets økonomi, beskæftigelse og eksport. Kommissionen har således haft til opgave at formulere anbefalinger, som kan understøtte et økonomisk, natur- og miljømæssigt bæredygtigt og fremtidsorienteret erhverv, der giver mulighed for vækst, beskæftigelse og eksport i hele fødevaresektoren. Kommissionen har samtidig haft til opgave at formulere anbefalinger, som kan bidrage til en varieret og mangfoldig natur. Kommissionen har i sine anbefalinger også skullet tage hensyn til at gøre reguleringen mere enkel, lettere at administrere og mere overskuelig for de berørte parter. Kommissionens anbefalinger må samlet set ikke have statsfinansielle konsekvenser. Kommissoriet kan læses i sin helhed på Med denne rapport afslutter kommissionen sit arbejde. NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONENS ARBEJDE 17

18 2.1. Grundlaget for kommissionens arbejde Denne slutrapport bygger oven på Natur- og Landbrugskommissionens statusrapport for dansk natur og landbrug og visionspapiret Natur og Landbrug en ny start!, som kommissionen offentliggjorde i september Statusrapporten redegør for udfordringer og tilstand for natur og landbrugserhverv, mens kommissionen i visionspapiret giver sit bud på en udviklingsvej og fremtidens pejlemærker for dansk natur og landbrug. Slutrapporten og dens 44 anbefalinger med tilhørende handlinger er kommissionens samlede forslag til, hvordan visionen for dansk natur og landbrug skal realiseres. Alt materiale findes på Natur- og Landbrugskommissionens hjemmeside Kommissionens sammensætning Natur- og Landbrugskommissionen er udpeget af regeringen og sammensat af 12 uafhængige medlemmer inklusive en formand. Medlemmerne er udpeget på baggrund af deres personlige kapacitet og ekspertise inden for kommissionens fagområder. Følgende personer har deltaget i kommissionen: Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og prodekan på Københavns Universitet Carsten Rahbek, professor og centerleder på Biologisk Institut på Københavns Universitet Fie Hansen-Hoeck, indehaver af Retail Network og formand for Madkulturen Finn Østrup, professor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse ved Copenhagen Business School (CBS Handelshøjskolen i København) Flemming Møhlenberg, chefbiolog hos Dansk Hydraulisk Institut (DHI) Helle Tegner Anker, professor i jura på Københavns Universitet Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen Primdahl, professor på Skov & Landskab på Københavns Universitet Mette Wier, professor på Roskilde Universitet på Institut for Samfund og Globalisering Søren E. Frandsen, prorektor for Aarhus Universitet Thomas Harttung, formand for Aarstiderne A/S og The International Centre for Research in Organic Food Systems Kommissionen er blevet betjent af et selvstændigt sekretariat nedsat af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet og med deltagelse af Finansministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. 18 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONENS ARBEJDE

19 Kommissionens arbejde Kommissionen afholdte sit første møde den 11. april 2012 og har siden afholdt i alt 12 møder og arrangeret en åbningskonference. Der er yderligere afholdt fire møder i kommissionens eksterne følgegruppe, hvor de 24 mest centrale erhvervs- og interesseorganisationer har deltaget. Kommissionen har også undervejs etableret tre arbejdsgrupper og afholdt fem workshops inden for særligt udvalgte faglige områder. Alle arbejdsgrupper og workshops har afrapporteret til kommissionen. Det har været kommissionens ambition under hele forløbet at være i løbende dialog med alle institutioner, organisationer og ressourcepersoner mv., der har ønsket at levere forslag og input til kommissionens arbejde. Kommissionen og dens sekretariat har på den baggrund deltaget i en række eksterne konferencer, ekskursioner, virksomhedsbesøg og øvrige arrangementer samt afholdt mere end 150 bilaterale møder og modtaget et stort antal skriftlige bidrag fra erhvervs- og interesseorganisationer m.fl. Kommissionen har haft stor nytte af dialogen og samarbejdet med alle. Afgrænsning af kommissionens arbejde Kommissoriet er bredt og berører en række sektorer og interesser. Kommissionens arbejde har, udover natur-, miljø- og klimaspørgsmål, først og fremmest været rettet mod udvikling og vækst i forhold til de mest udbredte driftsformer og største potentialer i primærlandbruget. Nicher eller driftsformer, der har en mindre økonomisk, beskæftigelsesmæssig og/ eller natur- og miljømæssig betydning, har af ressourcemæssige årsager været prioriteret lavere. Den øvrige del af primærsektoren (skovbrug og fiskeri mv.) indgår ikke i kommissionens arbejde, ligesom den del af fødevaresektoren, som ligger uden for primærlandbruget (forarbejdningssektoren, eksport og afsætning mv.), alene indgår, hvor der er en naturlig sammenhæng til primærlandbruget. Kommissionen har været opmærksom på de internationale problemstillinger og sammenhænge, men kommissionens arbejde har haft et nationalt sigte, og den danske landbrugssektors eventuelle påvirkning af produktion, beskæftigelse, miljø, natur og klima i udlandet er ikke indgået i kommissionens vurderinger. Landbrugets rammebetingelser for produktion, udvikling og vækst har naturligvis været centralt for kommissionen. Det har dog ikke været kommissionens opgave at komme med anbefalinger, som dækker de generelle rammevilkår for dansk erhvervsliv. Arbejdet har været koncentreret om de særlige vilkår, som gælder for landbruget. De nærmere afgrænsninger er uddybet i kommissionens statusrapport. NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONENS ARBEJDE 19

20 2.2. Tværgående principper Natur- og Landbrugskommissionen har lagt vægt på 5 tværgående principper. Principperne har været styrende for kommissionens anbefalinger og er løbende blevet inddraget i kommissionens drøftelser og prioriteringer. Det drejer sig om at sikre en gennemskuelig regulering og afbureaukratisering, evidensbaserede indsatser, omkostningseffektivitet, fleksibilitet og realiserbarhed samt dialog og samarbejde. Der er tale om principper, som bør have betydning for alle tiltag, der skal fremme natur og landbrug. Derfor har det også være kommissionens hensigt, at alle anbefalinger bidrager til et eller flere af disse tværgående principper. Gennemskuelig regulering og afbureaukratisering Natur- og miljøreguleringen er kompleks og svær at overskue for den enkelte lodsejer og landmand. Kommissionen har i sit arbejde lagt vægt på, at de samlede anbefalinger giver mulighed for en mere sammenhængende og forståelig regulering med en mere målrettet indsats og en mere ubureaukratisk kontrol, der forhåbentlig i sidste ende kan lette de administrative byrder for både lodsejerne og det offentlige, administrative system. Det skal samlet set gøre reguleringen mere gennemskuelig og forudsigelig for den enkelte lodsejer og landmand. En gennemskuelig og forståelig regulering fremmer også retsfølelsen hos de aktører, der omfattes af reguleringen. Samtidig skabes der legitimitet omkring tilskud og støtteordninger, når sådanne ordninger prioriteres og målrettes i forhold til at løse konkrete udfordringer eller understøtte en ønsket udvikling. Evidensbaserede indsatser I fremtidens natur- og miljøregulering af landbruget og ved iværksættelse af indsatser til forbedring af miljø, natur og biologisk mangfoldighed skal der være en bedre sammenhæng mellem de natur- og miljøproblemer, som skal løses, og de virkemidler, som bringes i anvendelse. Det kræver en mere evidensbaseret tilgang til udvikling af ny teknologi, forvaltning og ny regulering, bl.a. for at undgå udvikling og implementering af virkemidler, som ikke er holdbare eller har den ønskede effekt. Et bedre fagligt grundlag vil også skabe større accept af indsatsbehovet for den danske natur og biodiversitet, vandmiljøet og klimaet. Omkostningseffektivitet Det er nødvendigt at prioritere de midler, som anvendes til at opfylde definerede behov og mål. Det gælder ikke mindst i lyset af den vanskelige økonomiske situation de seneste år både for den private sektor og det offentlige. Ikke alle virkemidler er lige effektive. Derfor er det vigtigt, at virkemidlerne prioriteres, hvor de har størst effekt i forhold til målsætningerne. Det er samtidig afgørende, at omkostningseffektivitet vurderes både i forhold til samfundsøkonomi, miljøøkonomi og erhvervsøkonomi. Fleksible og realiserbare løsninger Ved nye politikker og ny regulering er det vigtigt, at de valgte løsninger er fleksible og kan realiseres. Der har været en tendens til, at nationalt fastsatte mål og nationale valg af virkemidler har været vanskelige at omsætte til en sammenhængende lovgivning og vanskelige 20 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONENS ARBEJDE

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Strukturudviklingen i Landbruget ( landinspektør ) Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet

Strukturudviklingen i Landbruget ( landinspektør ) Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet Strukturudviklingen i Landbruget ( landinspektør ) Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet Strukturudviklingen i Landbruget Et resultat af planlægning Strukturudviklingen i Landbruget En ny Start - kræver

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides) Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Den Danske Naturfond - status, strategi og perspektiver

Den Danske Naturfond - status, strategi og perspektiver Den Danske Naturfond - status, strategi og perspektiver Direktør Flemming Nielsen NATUR & MILJØ 2016 - den 9. juni 2016 1 Fra ide til fond April 2013 December 2013 December 2013 Okt. / nov. 2014 Natur-

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark

Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionen Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionens mission Tolvmandssektionens mission

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd Sammenfatning Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd januar 2015 1 Indledning I dette skrift har vi sammenfattet en række af de vigtigste pointer og resultater fra scenariearbejdet

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Regeringens naturpakke

Regeringens naturpakke Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede

Læs mere

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag. Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Kommentarer til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentarer til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Side 1 af 8 Notat Kommentarer til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Med offentliggørelsen af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger har politikerne en unik chance for at skabe vækst

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Projekt Biogas og Miljø

Projekt Biogas og Miljø Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Fonde lige nu! Anders Skov

Fonde lige nu! Anders Skov Avlerforeningen af Danske Spiseløg ÅRSMØDE 2015 Fonde lige nu! Anders Skov direktør, AVJNF MailOnline - Om fremtiden og de strategiske udfordringer Økonomi Sociale forhold Klima Miljø Ressourcer Biodiversitet

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Muligheder i naturpleje

Muligheder i naturpleje Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - en langsigtet masterplan for Danmarks natur Bedre og mere sammenhængende natur - LIFE-projekter- fokus sammenhæng

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Brush-up. Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016

Brush-up. Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016 1 Brush-up Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016 Disposition Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Forslag

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse 1/10 Forslag til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på 3-beskyttede arealer)

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 135 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jura/LBSA/LAK/CME/UHE Sagsnr.: 30467 Dok.nr.: 814383 Den

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Det Økologiske Råds kommentarer til NaturErhvervstyrelsens høring om forslag til Landdistriktsprogram

Det Økologiske Råds kommentarer til NaturErhvervstyrelsens høring om forslag til Landdistriktsprogram København den 14. februar 2014 Det Økologiske Råds kommentarer til NaturErhvervstyrelsens høring om forslag til Landdistriktsprogram 2014-2020. Resumé: Overordnede betragtninger: LDP tildeler knap 80 %

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Danmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU.

Danmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU. Side 1 af 5 Notat Til Fra Natur- og Landbrugskommissionen Landbrug & Fødevarer Dato 7. august 2012 Frivillig hjemmeopgave Først og fremmest må det påpeges, at tankerne om en vision der rækker ud mod 2050

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere