April Natur og Landbrug - en ny start

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 2013. Natur og Landbrug - en ny start"

Transkript

1 April 2013 Natur og Landbrug - en ny start

2 Natur og Landbrug en ny start April 2013 Redaktion: Natur- og Landbrugskommissionens sekretariat Design: Clienti Tryk: GP-Tryk A/S Oplag: stk. Forsidefoto: Plainpicture Foto: C. Kjærgaard, AU, AgroTech, Chili Foto, Colourbox, istockphoto, Scanpix Udsendt: April 2013 Rapporten er trykt på FSC certificeret og klimakompenseret papir. Produktionen af tryksagen er Svanemærket.

3 Natur og Landbrug - en ny start

4

5 en ny start Forord ved Jørn Jespersen, formand for Natur- og Landbrugskommissionen. Natur- og Landbrugskommissionen lægger med denne rapport op til at give naturen i Danmark et markant løft. Vi anbefaler også at indføre en helt ny miljøregulering af landbruget til gavn for både erhverv, vandmiljø, natur og klima, så Danmark kan sætte nye standarder for bæredygtig landbrugsproduktion. Og ikke mindst ønsker vi med vores anbefalinger at give et væsentligt bidrag til at skabe ny vækst og udvikling i landbrugserhvervet. Jeg håber, at Natur- og Landbrugskommissionen med vores anbefalinger og vores måde at arbejde på vil bidrage til, at der skabes gode, holdbare løsninger, og at konstruktiv dialog bliver den dominerende arbejdsform i de kommende år, når der skal findes svar på de udfordringer, som natur, miljø og landbrug står over for. Vi må væk fra grøftegravning og mistænkeliggørelse og frem til en mere konstruktiv samtale, der skal bane vejen for flere fælles accepterede og afbalancerede løsninger. Samfundet og de grønne interesser må acceptere, at landbruget som alle andre erhverv skal have lov til at udvikle sig. Ligesom landbruget må anerkende, at det omgivende samfund har brug for en rig natur og et rent miljø. Der er mange muligheder for at finde løsninger, som både kan give udvikling i landbrugserhvervet, beskytte miljøet og skabe mere og rigere natur. Natur, miljø og vækst er ikke nødvendigvis modsætninger, men kan og skal arbejde sammen. Gode løsninger kræver et godt samarbejde mellem de forskellige interesser. Ingen kan få det hele. Alle vil vinde ved at tænke i helheder, balancer og kompromisser. Det kræver lederskab og politisk ansvarlighed. Natur- og Landbrugskommissionen mener at have løst sin opgave på den fastsatte tid og inden for de rammer og vilkår, som regeringen udstak i sit kommissorium i foråret Kommissionens samlede anbefalinger sikrer en balance mellem hensyn til erhverv, vækst, miljø, klima og natur. Og derfor opfordrer vi til, at anbefalingerne vurderes og anvendes samlet. Vi håber, at vores anbefalinger vil danne grundlag for en konstruktiv, politisk proces i den kommende tid. Nu er det op til regering og Folketing. Jeg vil gerne takke Natur- og Landbrugskommissionens medlemmer for et engageret og konstruktivt arbejde i det forløbne år. Og tak til vores dygtige og flittige sekretariat. Og endelig en meget stor tak til vores følgegruppe og de mange mennesker og organisationer, som har bidraget til vores arbejde med ideer, vurderinger og konkrete forslag i det forløbne, meget intense år. Jeg håber, at det gode samarbejde vil fortsætte under nye former. NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I EN NY START 5

6 Indhold Side 1. En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget 9 English Summary Natur- og landbrugskommissionens arbejde Grundlaget for kommissionens arbejde Tværgående principper Om anbefalingerne MERE OG BEDRE NATUR 23 Anbefaling 1: Klare mål og strategier for naturen i Danmark 24 Anbefaling 2: Et nationalt naturnetværk 25 Anbefaling 3: En national naturfond 26 Anbefaling 4: Bedre beskyttelse af naturarealer 28 Anbefaling 5: Naturpleje som driftsgren 29 Anbefaling 6: Mere natur i landbrugslandet 31 Anbefaling 7: Natur og landbrug som ligeværdige hensyn i det åbne land 32 Anbefaling 8: Mere natur i skovene 33 Anbefaling 9: Tidssvarende forvaltning af vandløb 34 Anbefaling 10: Nationalparker med mere natur MÅLRETTET MILJØREGULERING 39 Anbefaling 11: Ny regulering af landbrugets kvælstof 40 Anbefaling 12: Ny regulering af landbrugets fosfor 43 Anbefaling 13: Nye virkemidler til sikring af et bedre vandmiljø 44 Anbefaling 14: Ny regulering af husdyrproduktionen 45 Anbefaling 15: Ny teknologi til ny miljøregulering 46 Anbefaling 16: Nyt fokus på luftbåren kvælstof MINDRE BELASTNING MED SPRØJTEMIDLER OG BEDRE BESKYTTELSE AF DRIKKEVANDET 49 Anbefaling 17: Mindre belastning med sprøjtemidler på markerne 50 Anbefaling 18: Bedre beskyttelse af drikkevand EN SAMMENHÆNGENDE KLIMAINDSATS 53 Anbefaling 19: Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner 54 Anbefaling 20: Bedre rammer for klimatilpasning i det åbne land 55 Anbefaling 21: Udvikling af nye afgrøde- og dyrkningssystemer STYRKET PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND 59 Anbefaling 22: Styrket overordnet planlægning for natur og landbrug 60 Anbefaling 23: Klarere rammer for lokalplanlægning 61 Anbefaling 24: Et løft til lokale natur- og landskabsplaner 62 6

7 Side 8. UDVIKLING OG AFSÆTNING AF FREMTIDENS FØDEVARER 65 Anbefaling 25: Målrettet fokus på nye markeder og markedsbehov 66 Anbefaling 26: Styrket kvalitets- og højværdiproduktion 68 Anbefaling 27: En forstærket indsats for økologi 70 Anbefaling 28: Innovationsplatforme til styrkelse af produktudvikling og produktivitet BEDRE MULIGHED FOR ERHVERVELSE OG FINANSIERING 75 Anbefaling 29: Fjernelse af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse 76 Anbefaling 30: Målrettede gældslettelser og investeringsfremme 77 Anbefaling 31: Skattelettelser til små landbrug og til fornyelse af driftsbygninger 79 Anbefaling 32: Rekonstruktion af insolvente landbrug 80 Anbefaling 33: Forbedring af vilkårene for unge landmænd 81 Anbefaling 34: Bedre jordfordeling 82 Anbefaling 35: Etablering af et landbrugsbarometer INTELLIGENT UDNYTTELSE AF BIOMASSENS MULIGHEDER 85 Anbefaling 36: Offensiv satsning på bæredygtig biomasse FREMME AF NY TEKNOLOGI 89 Anbefaling 37: Udvidelse og styrkelse af teknologiudviklingen NYE PERSPEKTIVER FOR EU S LANDBRUGSPOLITIK 93 Anbefaling 38: Nye perspektiver for EU s landbrugspolitik FORSKNING UDVIKLING INNOVATION KOMPETENCER 97 Anbefaling 39: Fokuseret forskning og udvikling 98 Anbefaling 40: Nye muligheder for landbrugsfondene 100 Anbefaling 41: Sammenhængende og udbyggede kompetencer EFFEKTIV FORVALTNING OG KONTROL 103 Anbefaling 42: Mere effektiv forvaltning og administration 103 Anbefaling 43: Kontrol baseret på dialog, ansvar og tillid 105 Anbefaling 44: Bedre sammenhæng mellem EU-ordninger og kontrol EFFEKTER AF KOMMISSIONENS ANBEFALINGER Konsekvenser for natur, miljø og klima Konsekvenser for landbrugserhvervets indtjening Statsfinansielle konsekvenser Administrative omkostninger Juridiske vurderinger Samfundsøkonomiske konsekvenser 121 7

8 8 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I EN NY START

9 1. en rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget Den globale efterspørgsel efter fødevarer stiger markant og vil forsat gøre det i de kommende årtier. Samtidig er naturen i store dele af verden under pres fra ikke-bæredygtig vækst og stigende befolkningstal, og der er mangel på rent vand og andre vigtige ressourcer, som udgør grundlaget for velfærd og sundhed. Klimaforandringerne nødvendiggør også ændringer i den måde, der produceres og forbruges på både i Danmark og globalt. Danmark skal gå forrest i udviklingen af det biobaserede samfund og en bæredygtig, effektiv landbrugsproduktion, der minimerer forbruget af ressourcer, og som er i bedre balance med naturen, miljøet og klimaet. Danmark har selv brug for udviklingen, men vi kan også udvikle nye løsninger og teknologier, som resten af verden har brug for. På den måde kan Danmark skabe udvikling og beskæftigelse samtidig med, at vi mindsker miljø-, natur- og klimapåvirkningerne. Natur- og Landbrugskommissionens vision er en rig og mangfoldig dansk natur i hele landet. Det er samtidig visionen at udvikle et landbrug, som er økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtigt. Et landbrug som producerer konkurrencedygtige, bæredygtige, velsmagende og sunde kvalitetsfødevarer. Et landbrug som internationalt viser vejen for en ressourceeffektiv produktion i størst mulig balance med natur, klima og miljø. Og et landbrug som fortsat bidrager til at skabe beskæftigelse, vækst og dynamik i det danske samfund. I denne rapport fremlægges 44 anbefalinger med tilhørende 144 forslag til konkrete handlinger, som tilsammen skal skabe ny udvikling og vækst i landbrugserhvervet, og som samtidig skal give et markant løft til naturen, miljøet og klimaindsatsen. Natur- og Landbrugskommissionen lægger vægt på, at udvikling i landbruget ikke står i modsætning til forbedringer for natur, miljø og klima. Kun gennem udvikling og forbedret indtjening kan der skabes mulighed for investeringer i ny produktion og et bedre miljø. NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget 9

10 vækst og bedre miljø gennem mere målrettet og effektiv regulering Vandmiljøet har fortsat behov for forbedringer, selv om landbruget de seneste 25 år har reduceret udledningerne af næringsstoffer. Samtidig skal den luftbårne næringsstofbelastning af naturen nedsættes, og landbruget skal medvirke til at reducere den samlede klimapåvirkning. Den nuværende miljøregulering af landbruget med generelle gødningsnormer og produktionsbegrænsninger vil ikke kunne løse udfordringerne, fordi omkostningerne for erhvervet vil blive for store. Derfor er der brug for at gå nye veje og gøre reguleringen mere målrettet. Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger til en mere målrettet og effektiv miljøregulering i landbruget er bl.a.: Etablering af en ny, emissionsbaseret regulering af stalde og anlæg til husdyrproduktion. En ny model for regulering af brugen af gødning på markerne. Omlægning af flere landbrugsarealer til arealer med mere ekstensiv drift, natur, græs eller flerårige afgrøder. Med differentierede og målrettede regler kan landbrugsdriften på de robuste arealer tilpasses og optimeres, mens der kan ske en ekstensivering eller udtagning af de mest sårbare landbrugsarealer. Samtidig kan der tilrettelægges en mere målrettet miljøindsats, hvor der tages bedre højde for de enkelte vandområders tilstand og for deres forskellige indsatsbehov. På den måde kan en målrettet regulering på en og samme tid både skabe mindre miljøbelastning og forbedrede muligheder for produktion og indtjening. Men ikke nok med det. Fremtidens metoder til at reducere tabet af næringsstoffer og udledningen af drivhusgasser skal udvikles meget mere, og metoderne skal kunne anvendes mere fleksibelt af landmændene. Så der bliver råderum og muligheder for at finde løsninger og tilrettelægge produktionen baseret på forholdene på den enkelte bedrift og den enkeltes handlemuligheder. Og så det bliver mere motiverende for landbruget at arbejde med miljøog klimakrav. En ny, emissionsbaseret regulering af husdyrproduktionen skal også fokusere på udledningskrav frem for at stille krav til produktionens størrelse og indretning. En sådan ny regulering vil understøtte de nye investeringer i produktionsanlæg og teknologi, som erfaringsmæssigt fører til gevinster for både miljø, klima og indtjening. Bedre plads til naturen og øget udtagning af landbrugsjord Danmark skal leve op til de internationale forpligtelser om at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Men mange af vores naturarealer er i en dårlig tilstand og gror til på grund af en for høj belastning med næringsstoffer og manglende pleje. Mange vådområder påvirkes også fortsat af næringsstoffer og drænes og afvandes, og skovene drives for intensivt og mangler især gamle træer og dødt ved for at kunne tilgodese truede arter og levesteder. 10 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget

11 Den danske natur er også for opsplittet og består mange steder af små arealer. Det gør det svært for arterne at sprede sig og danne levedygtige bestande. Derfor og på grund af den manglende pleje af den eksisterende natur er den biologiske mangfoldighed under pres. Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger til mere og bedre natur er bl.a.: Etablering af et nationalt naturnetværk. Oprettelsen af en national naturfond. En bedre udnyttelse af mulighederne i EU s landbrugspolitik i forhold til natur og biodiversitet. En kortlægning af et nationalt naturnetværk med eksisterende og potentielt værdifulde naturog landskabsområder kan sikre, at hensynet til naturen styrkes i den fysiske planlægning. Samtidig kan det bruges til at prioritere indsatsen, hvor den giver mest effekt og værdi. For at sikre en prioritering foreslår kommissionen også, at der fastsættes politisk forpligtende målsætninger for udviklingen i arealet med natur og skov i Danmark og målsætninger for udviklingen i naturkvalitet. En ny, uafhængig national naturfond kan løfte den samlede naturindsats ved at skaffe ny finansiering til yderligere at forbedre natur, miljø og klima. Når indsatsen for natur og biodiversitet løftes, skal det både ske for de almindelige og de sjældne arter, for skovene, for de lysåbne naturarealer og for hverdagsnaturen i det åbne land. Der er mange steder mulighed for at opnå synergi-gevinster, hvis den nye natur målrettes og tænkes sammen med øvrige hensyn. F.eks. kan udtagning af landbrugsjord i ådale skabe ny, NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget 11

12 værdifuld og mere sammenhængende natur samtidig med, at udvaskningen af næringsstoffer nedsættes og vandmiljøet forbedres. Udledningen af drivhusgasser kan også mindskes ved at udtage de mest kulstofholdige lavbundsjorder. Bedre natur, miljø og klima og øget udvikling i landbruget kan og skal således gå hånd i hånd. Også i forhold til den eksisterende natur kan landbrug og naturværdier spille bedre sammen. Naturarealerne mangler pleje, men ved at udnytte mulighederne i EU s landbrugsstøtteordninger bedre kan flere naturarealer få del i den direkte arealstøtte, og naturplejen kan gøres til en mere rentabel driftsform i landbruget. Der skal også sikres bedre muligheder for at udarbejde naturplaner på bedriftsniveau. kapitaltilførsel og professionalisering i og omkring landbrugserhvervet Landbrugets økonomi er udfordret, og dansk landbrug er et af de mest forgældede i EU. En række bedrifter er truet af afvikling, og med risiko for stigende renter kan situationen blive endnu mere alvorlig. Samtidig kan produktivitetsudviklingen ikke følge med de generelt stigende omkostninger til løn, foder og energi, og indtjeningsevnen forringes. Udviklingen har medført, at der ikke reinvesteres tilstrækkeligt i erhvervet til at sikre moderne, rentable bedrifter, et råvaregrundlag til forarbejdningsindustrien samt indførelse af de nye, højteknologiske løsninger, der kan begrænse landbrugets natur-, miljø- og klimapåvirkninger. Situationen forringer også mulighederne for nye, unge landmænd. Landbruget har brug for tilførsel af kapital og kompetencer for samlet set at få sat gang i en sund økonomisk udvikling. Moderne landbrug er ofte så store og komplekse, at der kræves ledelses- og driftskompetencer, f.eks. inden for finansiering, afsætning, virksomhedsledelse, teknologi og administration, som svarer til niveauet i andre erhverv. De stadig mere komplekse rammer for produktionen er en udfordring for landbrugets nuværende ejerstrukturer og organisationsformer. Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger til en øget kapitaltilførsel, investeringer og professionalisering i landbruget er bl.a.: Fjernelse af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse. Nye muligheder for investeringer og kapitalfremskaffelse, f.eks. en ny låneordning for yngre jordbrugere. En forbedret ordning for vækstkaution samt ændrede regler for succession. Landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse og tilvejebringelse af ny kapital skal fjernes. Nye selskaber og organisationsformer vil, udover kapitaltilførsel, også bidrage til professionalisering og kompetenceløft via selskabsbestyrelserne. Det vil komme den enkelte bedrift til gode men også sætte nye standarder for det generelle videns- og ledelsesniveau i erhvervet. Muligheden for ny selskabskapital vil være et bidrag til at lette generationsskiftet og vil sammen med kommissionens anbefalinger om etablering af gunstige finansielle vilkår for bl.a. unge landmænd give disse bedre mulighed for at etablere sig. 12 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget

13 Der skal også ske en evaluering af det jordbrugs- og fødevarerelaterede uddannelses- og rådgivningssystem, så det kan leve op til fremtidens krav og medvirke til en moderne, bæredygtig udvikling i landbrugserhvervet. Dette bør også gælde i den finansielle sektor. I fremtiden er der behov for en bedre og mere realistisk vurdering af de fremtidige indtjeningsmuligheder som basis for udlån og landmandens gældsætning. Derfor foreslår kommissionen et landbrugsbarometer, som løbende følger udviklingen i jordpriserne og analyserer landbrugets rammevilkår for at sikre en fastholdelse af konkurrenceevnen. Vækst gennem mere innovation, forskning og udvikling Dansk fødevareproduktion skal kendetegnes ved kvalitet og høj værdi. Innovation og moderne teknologi skal bane vejen for udviklingen af nye produkter og nicher og eksport af viden og teknologier, som kan sætte andre lande i stand til at producere fødevarer og udvikle mere bæredygtige produktionsformer. Eksisterende danske styrkepositioner inden for økologi, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, sporbarhed og forsyningssikkerhed skal fortsat udvikles til øget eksport. Parallelt hermed skal internationale trends inden for spisekvalitet, moderne gastronomi, sundhed og convenience ( hurtig mad ) udnyttes. Den ønskede udvikling vil indebære en mere differentieret landbrugssektor. Der vil fortsat være store, standardiserede produktioner, der konkurrerer internationalt indenfor samfundsmæssigt acceptable rammer for påvirkning af natur, miljø, klima og dyrevelfærd. Samtidig skal producenter med høje kvalitetskrav, en stærk bæredygtig profil og en stor værditilvækst i produktions- og forædlingsprocessen hjælpes til at kunne udgøre et vækstlag, som kan bidrage til at fremtidssikre dansk landbrug og beskæftigelse. Således er udviklingen ikke et spørgsmål om enten-eller, men om en målrettet satsning på både-og. Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger til en øget innovation, produktivitet, investeringer og eksport i landbruget er bl.a.: Bedre og udbyggede innovationsordninger. En styrket indsats for økologi. En bevidst satsning på udnyttelsen af biomasse til energi og andre biobaserede produkter. Styrket eksportsamarbejde. Styrket, strategisk forskning og teknologiudvikling målrettet de konkrete udfordringer. Danmark bør satse på at udnytte og udvikle sine styrkepositioner inden for bæredygtig højkvalitetsproduktion i storskala. Samtidig skal den underskov af innovative og nyskabende producenter, som udvikler velsmagende og miljømæssigt førende ofte økologiske landbrugsprodukter og fødevarer, styrkes. Og mulighederne for at udvikle et biobaseret samfund, hvor landbruget spiller en central rolle, skal også udnyttes bl.a. ved at udvikle en national strategi og handlingsplan for bæredygtig biomasse. Der er flere veje til at sikre en bæredygtig og økonomisk attraktiv udvikling. Øget fokus på udvikling af dyrkningsmetoder, produktudvikling, afsætningsfremme og eksport skal styrke den danske fødevaresektor og dens betydning for dansk økonomi og beskæftigelse. Og der NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget 13

14 skal afsættes flere midler til landdistriktsprogrammets innovations- og udviklingsordninger, mere virksomhedsrådgivning og et udbygget eksportsamarbejde. Der er behov for en opprioritering af forskning i forhold til bl.a. udvikling af det biobaserede samfund, en moderne regulering og dokumentation af effekter af naturindsatser. Og de strategiske forskningsmidler bør prioriteres og målrettes i forhold til de væsentligste udfordringer på området. Kommissionen peger også på behovet for en øget forskningsindsat i forhold til produkt- og produktionsudvikling, afsætning samt integration af natur-, miljø- og klimahensyn i landbrugsproduktionen. Desuden skal der lægges vægt på tværfaglighed i forskningen og nye samarbejdsformer, hvor det bl.a. skal sikres, at nye løsninger og teknologier udvikles i et samspil mellem virksomheder og vidensinstitutioner, og at de er realiserbare ikke kun med hensyn til den praktiske udmøntning, men også med hensyn til den medfølgende administration og regulering. Der skal også satses markant på en teknologiudvikling, som fremmer produktivitet, miljøog klimavenlige dyrkningsmetoder, effektiv ressourceudnyttelse, og som understøtter den udledningsbaserede regulering. Vejen frem Danmark skal være et forgangsland og et eksempel på, hvordan en bæredygtig produktion af fødevarer og biomasse kan udvikles med ansvarlighed over for både den lokale og globale natur-, biodiversitets-, klima- og miljøpåvirkning. Det forudsætter udvikling af ny viden, teknologi og stærke kompetencer samt ikke mindst en økonomisk stærk og levedygtig primærsektor, der kan producere højkvalitetsprodukter med høj ressourceeffektivitet og god konkurrenceevne. Fremtiden skal drives af udviklingsorienterede landmænd, som arbejder systematisk og integreret med biodiversitet, landskabs- og naturpleje og energieffektivitet, og som sætter nye standarder for en landbrugsproduktion i størst mulig balance med natur, miljø, klima og dyrevelfærd. English Summary This report presents 44 recommendations with 144 proposals for specific actions by The Commission on Nature and Agriculture. Together these recommendations and actions are to generate a new path for growth in Danish agriculture and food production, and at the same time provide significant improvements to nature, the environment and climate efforts in Denmark. The Commission on Nature and Agriculture emphasises that development in agriculture and food production is not in opposition to improvements in nature, the environment and the climate. On the contrary. Development and increased earnings will enable new investments and improved conditions for nature and the environment. For more information, visit 14 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I En rigere natur, ny miljøregulering og nye vækstmuligheder for landbruget

15 15

16 16 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONENS ARBEJDE

17 2. natur- og landbrugskommissionens arbejde Regeringen nedsatte i marts 2012 en uafhængig Natur- og Landbrugskommission. Kommissionen fik et år til at udarbejde anbefalinger om sammenhængende og tværgående virkemidler og initiativer, som kan bidrage til realisering af en helhedsorienteret strategi for en grøn omstilling af dansk landbrug og en styrkelse af naturen i Danmark. Kommissionens arbejde skal afspejle en tværgående og balanceret tilgang, som tager hensyn til såvel natur, vandmiljø og klima som landbrugets økonomi, beskæftigelse og eksport. Kommissionen har således haft til opgave at formulere anbefalinger, som kan understøtte et økonomisk, natur- og miljømæssigt bæredygtigt og fremtidsorienteret erhverv, der giver mulighed for vækst, beskæftigelse og eksport i hele fødevaresektoren. Kommissionen har samtidig haft til opgave at formulere anbefalinger, som kan bidrage til en varieret og mangfoldig natur. Kommissionen har i sine anbefalinger også skullet tage hensyn til at gøre reguleringen mere enkel, lettere at administrere og mere overskuelig for de berørte parter. Kommissionens anbefalinger må samlet set ikke have statsfinansielle konsekvenser. Kommissoriet kan læses i sin helhed på Med denne rapport afslutter kommissionen sit arbejde. NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONENS ARBEJDE 17

18 2.1. Grundlaget for kommissionens arbejde Denne slutrapport bygger oven på Natur- og Landbrugskommissionens statusrapport for dansk natur og landbrug og visionspapiret Natur og Landbrug en ny start!, som kommissionen offentliggjorde i september Statusrapporten redegør for udfordringer og tilstand for natur og landbrugserhverv, mens kommissionen i visionspapiret giver sit bud på en udviklingsvej og fremtidens pejlemærker for dansk natur og landbrug. Slutrapporten og dens 44 anbefalinger med tilhørende handlinger er kommissionens samlede forslag til, hvordan visionen for dansk natur og landbrug skal realiseres. Alt materiale findes på Natur- og Landbrugskommissionens hjemmeside Kommissionens sammensætning Natur- og Landbrugskommissionen er udpeget af regeringen og sammensat af 12 uafhængige medlemmer inklusive en formand. Medlemmerne er udpeget på baggrund af deres personlige kapacitet og ekspertise inden for kommissionens fagområder. Følgende personer har deltaget i kommissionen: Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og prodekan på Københavns Universitet Carsten Rahbek, professor og centerleder på Biologisk Institut på Københavns Universitet Fie Hansen-Hoeck, indehaver af Retail Network og formand for Madkulturen Finn Østrup, professor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse ved Copenhagen Business School (CBS Handelshøjskolen i København) Flemming Møhlenberg, chefbiolog hos Dansk Hydraulisk Institut (DHI) Helle Tegner Anker, professor i jura på Københavns Universitet Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen Primdahl, professor på Skov & Landskab på Københavns Universitet Mette Wier, professor på Roskilde Universitet på Institut for Samfund og Globalisering Søren E. Frandsen, prorektor for Aarhus Universitet Thomas Harttung, formand for Aarstiderne A/S og The International Centre for Research in Organic Food Systems Kommissionen er blevet betjent af et selvstændigt sekretariat nedsat af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet og med deltagelse af Finansministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. 18 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONENS ARBEJDE

19 Kommissionens arbejde Kommissionen afholdte sit første møde den 11. april 2012 og har siden afholdt i alt 12 møder og arrangeret en åbningskonference. Der er yderligere afholdt fire møder i kommissionens eksterne følgegruppe, hvor de 24 mest centrale erhvervs- og interesseorganisationer har deltaget. Kommissionen har også undervejs etableret tre arbejdsgrupper og afholdt fem workshops inden for særligt udvalgte faglige områder. Alle arbejdsgrupper og workshops har afrapporteret til kommissionen. Det har været kommissionens ambition under hele forløbet at være i løbende dialog med alle institutioner, organisationer og ressourcepersoner mv., der har ønsket at levere forslag og input til kommissionens arbejde. Kommissionen og dens sekretariat har på den baggrund deltaget i en række eksterne konferencer, ekskursioner, virksomhedsbesøg og øvrige arrangementer samt afholdt mere end 150 bilaterale møder og modtaget et stort antal skriftlige bidrag fra erhvervs- og interesseorganisationer m.fl. Kommissionen har haft stor nytte af dialogen og samarbejdet med alle. Afgrænsning af kommissionens arbejde Kommissoriet er bredt og berører en række sektorer og interesser. Kommissionens arbejde har, udover natur-, miljø- og klimaspørgsmål, først og fremmest været rettet mod udvikling og vækst i forhold til de mest udbredte driftsformer og største potentialer i primærlandbruget. Nicher eller driftsformer, der har en mindre økonomisk, beskæftigelsesmæssig og/ eller natur- og miljømæssig betydning, har af ressourcemæssige årsager været prioriteret lavere. Den øvrige del af primærsektoren (skovbrug og fiskeri mv.) indgår ikke i kommissionens arbejde, ligesom den del af fødevaresektoren, som ligger uden for primærlandbruget (forarbejdningssektoren, eksport og afsætning mv.), alene indgår, hvor der er en naturlig sammenhæng til primærlandbruget. Kommissionen har været opmærksom på de internationale problemstillinger og sammenhænge, men kommissionens arbejde har haft et nationalt sigte, og den danske landbrugssektors eventuelle påvirkning af produktion, beskæftigelse, miljø, natur og klima i udlandet er ikke indgået i kommissionens vurderinger. Landbrugets rammebetingelser for produktion, udvikling og vækst har naturligvis været centralt for kommissionen. Det har dog ikke været kommissionens opgave at komme med anbefalinger, som dækker de generelle rammevilkår for dansk erhvervsliv. Arbejdet har været koncentreret om de særlige vilkår, som gælder for landbruget. De nærmere afgrænsninger er uddybet i kommissionens statusrapport. NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONENS ARBEJDE 19

20 2.2. Tværgående principper Natur- og Landbrugskommissionen har lagt vægt på 5 tværgående principper. Principperne har været styrende for kommissionens anbefalinger og er løbende blevet inddraget i kommissionens drøftelser og prioriteringer. Det drejer sig om at sikre en gennemskuelig regulering og afbureaukratisering, evidensbaserede indsatser, omkostningseffektivitet, fleksibilitet og realiserbarhed samt dialog og samarbejde. Der er tale om principper, som bør have betydning for alle tiltag, der skal fremme natur og landbrug. Derfor har det også være kommissionens hensigt, at alle anbefalinger bidrager til et eller flere af disse tværgående principper. Gennemskuelig regulering og afbureaukratisering Natur- og miljøreguleringen er kompleks og svær at overskue for den enkelte lodsejer og landmand. Kommissionen har i sit arbejde lagt vægt på, at de samlede anbefalinger giver mulighed for en mere sammenhængende og forståelig regulering med en mere målrettet indsats og en mere ubureaukratisk kontrol, der forhåbentlig i sidste ende kan lette de administrative byrder for både lodsejerne og det offentlige, administrative system. Det skal samlet set gøre reguleringen mere gennemskuelig og forudsigelig for den enkelte lodsejer og landmand. En gennemskuelig og forståelig regulering fremmer også retsfølelsen hos de aktører, der omfattes af reguleringen. Samtidig skabes der legitimitet omkring tilskud og støtteordninger, når sådanne ordninger prioriteres og målrettes i forhold til at løse konkrete udfordringer eller understøtte en ønsket udvikling. Evidensbaserede indsatser I fremtidens natur- og miljøregulering af landbruget og ved iværksættelse af indsatser til forbedring af miljø, natur og biologisk mangfoldighed skal der være en bedre sammenhæng mellem de natur- og miljøproblemer, som skal løses, og de virkemidler, som bringes i anvendelse. Det kræver en mere evidensbaseret tilgang til udvikling af ny teknologi, forvaltning og ny regulering, bl.a. for at undgå udvikling og implementering af virkemidler, som ikke er holdbare eller har den ønskede effekt. Et bedre fagligt grundlag vil også skabe større accept af indsatsbehovet for den danske natur og biodiversitet, vandmiljøet og klimaet. Omkostningseffektivitet Det er nødvendigt at prioritere de midler, som anvendes til at opfylde definerede behov og mål. Det gælder ikke mindst i lyset af den vanskelige økonomiske situation de seneste år både for den private sektor og det offentlige. Ikke alle virkemidler er lige effektive. Derfor er det vigtigt, at virkemidlerne prioriteres, hvor de har størst effekt i forhold til målsætningerne. Det er samtidig afgørende, at omkostningseffektivitet vurderes både i forhold til samfundsøkonomi, miljøøkonomi og erhvervsøkonomi. Fleksible og realiserbare løsninger Ved nye politikker og ny regulering er det vigtigt, at de valgte løsninger er fleksible og kan realiseres. Der har været en tendens til, at nationalt fastsatte mål og nationale valg af virkemidler har været vanskelige at omsætte til en sammenhængende lovgivning og vanskelige 20 NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN I NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONENS ARBEJDE

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fonde lige nu! Anders Skov

Fonde lige nu! Anders Skov Avlerforeningen af Danske Spiseløg ÅRSMØDE 2015 Fonde lige nu! Anders Skov direktør, AVJNF MailOnline - Om fremtiden og de strategiske udfordringer Økonomi Sociale forhold Klima Miljø Ressourcer Biodiversitet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur

Naturplan Danmark. Vores fælles natur Naturplan Danmark Vores fælles natur Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 1. Regeringens vision for vores fælles natur, side 5 2. Et grønt danmarkskort giver klar retning for naturen,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 1. 39 mia. kr. mere til offentligt forbrug frem mod 2020 2. Løft i offentlig beskæftigelse med regeringens politik 3. Fordeling af 39 mia. kr. i 2016-2020 på prioritetsområder

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Let frokost. UdviklingsRåd Sønderjylland (URS), Formand Ole Daugbjerg. Vækst i landbruget, Adm. Direktør Søren Gade, Landbrug & Fødevarer

Let frokost. UdviklingsRåd Sønderjylland (URS), Formand Ole Daugbjerg. Vækst i landbruget, Adm. Direktør Søren Gade, Landbrug & Fødevarer UdviklingsRåd Sønderjylland (URS), Formand Ole Daugbjerg Vækst i landbruget, Adm. Direktør Søren Gade, Landbrug & Fødevarer Udviklingsperspektiver for landbrugs- og fødevareerhvervet ved formændene for

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere