SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE"

Transkript

1 SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det åbne land. Det viser erfaringerne fra projekt Landbruget i Landskabet. Af planchef Trine Eide, landdistriktschef Jørgen Korning og konsulent Katrine Kracht, SEGES. Maj takt med at landbrugsbedrifterne vokser i størrelse af I både arealer og bygninger, får anlæg og aktiviteter på det enkelte landbrug flere og større konsekvenser for omgivelserne. For eksempel er større bygninger normalt mere synlige i landskabet end mindre, og med det voksende antal dyrenheder pr. bedrift stiger risikoen for nabogener og negativ påvirkning af natur og miljø. Men samtidig rummer de større landbrugsbedrifter og de tilhørende arealer også nye muligheder for sammenhængende planlægning og indsatser, der kan løse nogle af de opgaver der er i det åbne land. For at tage hånd om både de nye muligheder og problemstillinger er der brug for en ny form for planlægning i det åbne land. En planlægning hvor landmænd og alle andre interessenter mødes og i konstruktiv dialog bestræber sig på at finde frem til planløsninger, der kommer alle parter i møde. En planlægning med fokus på helheden og hvor målet er det bedst mulige samlede resultat; også selv om det kræver mere fleksibilitet fra alle, end vi er vant til at se, når der lægges planer i det åbne land. Det er baggrunden for Landbruget i Landskabet et samarbejdsprojekt med deltagelse af seks landmænd, SEGES, Hjørring Kommune, Norddjurs Kommune, LandboNord, Djursland Landboforening, Aalborg Universitet (Institut for Samfundsudvikling og Planlægning) samt Aarhus Universitet (Institut for Bioscience, Kalø og Silkeborg). Konkrete resultater Nu hvor projektet har kørt i to år og nærmer sig sin afslutning, kan vi konkludere, at intentionerne med projektet i alt væsentligt er blevet opfyldt. Konkret er der i Landbruget i Landskabet: udviklet en metode for hvordan en landbrugsbedrift kan lave en udviklingsplan i dialog med kommune og andre interessenter i lokalområdet 1

2 opsamlet viden om hvilke barrierer den nuværende lovgivning og praksis opstiller for en mere fleksibel og helhedsorienteret planlægning i landdistrikterne forsket i redskaber der kan gøre reguleringen af landbrugets udslip af næringsstoffer og naturbeskyttelsen mere lokal og bidrage til løsninger, der for de samme penge giver mere værdi for natur og miljø skabt erfaringer for at samarbejde mellem landmænd, kommuner og forskere fører til større gensidig tillid og nye ideer, hvilket er stærkt fremmende for at udvikle helhedsløsninger. Udviklingsplaner afprøvet I Landbruget i Landskabet er der udviklet en metode til at lave udviklingsplaner; en metode som er blevet afprøvet på seks konkrete bedrifter, der har deltaget i projektet; to i Norddjurs Kommune og fire i Hjørring Kommune. En udviklingsplan er et dokument, der synliggør de udviklingsmuligheder og strategiske overvejelser, en bedrift har i samspil med det omgivende miljø og lokalsamfund. Grundlaget for planen er en dialog mellem den pågældende landmand, kommunen, rådgivere og andre interessenter i lokalområdet. I den beskrevne metode, som kan hentes på landbrugsinfo.dk, er der en detaljeret gennemgang af, hvordan processen forløber. Her skal blot siges, at hovedpunkterne er først en forberedende screening af lokalområdet udført af kommune og rådgivning i fællesskab, efterfulgt af en indledende afklaring af de værdier og visioner, der er udgangspunkt for bedriften og landmandens langsigtede planer. Desuden skal der laves en analyse af mulighederne for fælles indsatser og eventuelle konflikter med andre interesser. Næste skridt er et dialogmøde med deltagelse af alle interessenter, hvorefter udviklingsplanen kan formuleres af landmanden, hans/hendes rådgivere og kommunen. Dialog som redskab til planlægning Mere end noget andet plan- eller rådgivningsværktøj giver en udviklingsplan, og ikke mindst dialogen under dens tilblivelse, såvel landmanden, hans rådgivere som kommunen en uvurderlig indsigt i hinandens tanker om fremtiden. For landmanden giver det en højere grad af sikkerhed for investeringer i bedriften, fordi han/hun får kendskab til og forståelse for kommunens visioner. For kommunen kan den øgede indsigt i landmandens planer og den gensidige forståelse medvirke til en mere holdbar planlægning, som nemmere kan realiseres, fordi landmanden som arealforvalter kan agere derefter. I arbejdet med udviklingsplanen får man dialogen på et så tidligt stadie, at næsten alle muligheder endnu er åbne. Den tidlige dialog gør for eksempel landmanden mere fleksibel i forhold til at tilpasse eventuelle byggeplaner til kommunens planer for lokalområdet. Og omvendt kan kommunen inddrage landmandens strategiske overvejelser i sin planlægning. 2

3 Men en udviklingsplan er ikke svaret på alle udfordringer for planlægningen i det åbne land. Som vi beskriver i det følgende, har projekt Landbruget i Landskabet også vist, at der skal mere til. Behov for områdeplaner Arbejdet med udviklingsplaner har ført til den erkendelse, at der i mange tilfælde er behov for et planlægningsniveau mellem den enkelte bedrift og kommuneplanen et nyt niveau i planlægningen, som forholder sig til et større område end en lokalplan og til et mindre end en kommuneplan. Det kan for eksempel være en del af en kommune med et antal landbrugsbedrifter samt en eller flere mindre byer, naturområder og andre landskabselementer. Med områdeplaner kan man skabe sammenhæng mellem den lokale viden på bedriftsniveau og kommuneplanen. Eksempelvis vil det i forbindelse med planlægning og etablering af større og mere sammenhængende naturområder i langt de fleste tilfælde være nødvendigt at inddrage flere bedrifter og lokalbefolkningen for at finde den bedste løsning. Ligesom med udviklingsplaner må også arbejdet med områdeplaner baseres på afdækning af de værdier og interesser, der er i spil, og på dialog mellem alle interessenter. Både udviklings- og områdeplaner bør gøres gensidigt forpligtende for de involverede parter, så man opnår handling og medejerskab. Sagt på en anden måde må de involverede parter forpligte sig til at arbejde for det, man er blevet enige om. Ellers vil der være risiko for, at planerne blot bliver en papirøvelse uden konsekvenser i det virkelige liv. Jordfordeling med flere formål Multifunktionel jordfordeling vil være et særdeles nyttigt redskab i forbindelse med både områdeplaner og udviklingsplaner. Traditionelt er jordfordeling (hvor ejerskabet til arealer byttes rundt mellem et antal bedrifter) blevet brugt til at forbedre de deltagende bedrifters arrondering, så de får samlet spredte jorde i større og mere sammenhængende enheder. Dette er også et af formålene men ikke det eneste med multifunktionel jordfordeling. Andre formål kan f.eks. være at afgive jord til sammenhængende naturarealer, at fjerne trafik med tunge landbrugsmaskiner gennem en landsby eller noget helt tredje. Som led i Landbruget i Landskabet er potentialet for multifunktionel jordfordeling blevet undersøgt i et case-studie. Det viste, at i Rougsø-området i Norddjurs Kommune vil en jordfordeling kunne give kommunen og andre interessenter mulighed for at erhverve arealer til natur, til klimatilpasning og til rekreative formål, samtidig med de lokale landbrug får driftsmæssige fordele. Desuden vil alle parter vinde ved, at tunge landbrugsmaskiner ikke skal køre så meget som i dag på de kommunale veje. Kort sagt er det muligt at lave en helhedsløsning. Perspektivet i multifunktionel jordfordeling er beskrevet nærmere i en artikel i tidsskriftet Teknik & Miljø. Mere lokal miljøregulering En vis fleksibilitet i lovgivning og administrativ praksis er afgørende for, at der lokalt kan udvikles en praksis for planlægning og -løsning i det åbne land, som baseres på dialog og tillid, og hvor alle interessenter bidrager til at finde fælles løsninger. 3

4 I dag er regler og praksis på områder som naturforvaltning og landbrugets miljøregulering så centralt styret, at det i kombination med mangel på lokale data ofte forhindrer realisering af optimale løsninger. Et eksempel er de dyrkningsfri bræmmer langs vandløb. I en undersøgelse på en bedrift nær Hirtshals, også den udført som led i Landbruget i Landskabet, var konklusionen, at hvis det havde været lovligt at lade bredden af de dyrkningsfri bræmmer variere efter de konkrete forhold således at bredden er størst, hvor der er risiko for erosion fra den bagvedliggende mark, og mindst hvor der ikke er risiko for erosion så ville det være muligt at reducere det samlede areal af bræmmerne med 90 procent; uden det ville føre til større tab af fosfor end ved 10 meter brede bræmmer overalt. Det ville for eksempel give mulighed for at afsætte nogle af de 90 procent til naturinitiativer, hvorved både landmanden og naturen ville vinde ved de variable bræmmer. Når det gælder tab af kvælstof til vandmiljøet ses der en meget stor lokal variation fra målestation til målestation, selv inden for samme bedrift. Hvilket viser behovet for lokale data og for at tilpasse reguleringen til de konkrete forhold. Konklusionen er, at lokalt tilpassede løsninger ofte kan være mere omkostningseffektive, end løsninger baseret på centraliseret regulering. Men de er ikke altid mulige med nuværende lovgivning. En anden konklusion er, at en decentral regulering kræver mere forskning og mere viden om hvordan de lokale forhold i landskab og mark påvirker tab af næringsstoffer. Større frihed til helhedsvurderinger og lokal prioritering Når det gælder de naturarealer, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens paragraf 3, kan der ses eksempler på, at lovgivning og praksis hos myndighederne forhindrer løsninger, som vil være bedst for helheden. For eksempel er det praktisk talt umuligt at få tilladelse til at sløjfe et naturområde, selv om det både ligger isoleret og er i dårlig stand, for i stedet at etablere eller udvide et andet areal med større eller potentielt større naturværdi. Projektets resultater på miljø- og naturområdet er beskrevet i en artikel offentliggjort på Altinget. Og i en kronik i Danske Kommuner har to af deltagerne slået til lyd for, at kommunerne skal have mere rum til helhedsvurderinger i deres planlægning i det åbne land. Kendskab skaber tillid og nye muligheder Landbruget i Landskabet har i høj grad været en øvelse i tillidsskabende foranstaltninger. Landmænd, konsulenter, kommunale medarbejdere og forskere har arbejdet sammen i et omfang som næppe nogen af dem har prøvet før. Men det tager tid at få mere dialog ind i planlægning og regulering, og forståelsen mellem parterne kommer ikke af sig selv. Der skal arbejdes med konkrete planer for en bedrift eller et område, når der skal indhold i dialogen. 4

5 Som en af de deltagende forskere har skrevet i sin evaluering: Projektet har været et eksperiment, hvor man har prøvet at samle landmænd, konsulenter, myndigheder og forskere om et fælles mål. Der har været brugt mange kræfter på at forstå hinandens synspunkter og holdninger, og det har projektet i høj grad bidraget til, og det er der brug for, hvis planlægningen i det åbne land skal kunne komme videre. Vi må konkludere, at det i Landbruget i Landskabet er lykkedes at samle forskellige interessenter og få dem til at finde en fælles retning. Der er lang vej endnu, før dialogbaseret planlægning er normen i hele Danmark; men vi har vist, at det er en farbar vej, og at det gennem lokalt samarbejde er muligt at decentralisere reguleringen af landbruget og lave lokal planlægning til større gavn for både landbrug, natur og miljø, end vi ser med dagens praksis. Det kræver blot, at der er vilje til det, på politisk niveau og hos de forskellige interessenter, som har noget på spil. Med dette projekt er processen sat i gang, og i dag diskuteres og testes lokalt samarbejde og planlægning som reelle alternativer til den øgede centralisering af forvaltningen af det åbne land. 5

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet Et samarbejde om muligheder og udfordringer i fremtidens åbne land 2015 Asdal Hovedgård Nørrevang

Læs mere

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene Side 1 af 10 Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene 22. april 2015 kl. 3:00 1 kommentar (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget) FORSKNING: Landbrugets påvirkning

Læs mere

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Seks kommuner er blevet interviewet angående landbruget i kommuneplanlægningen og status på kommunernes arbejde med kommuneplan 2017. Flere kommuner

Læs mere

Kom frit frem med visionerne

Kom frit frem med visionerne Kom frit frem med visionerne for landområderne FOTO: KRÆN OLE BIRKKJÆR Af konsulent Katrine Kracht og planchef Trine Eide, Videncentret for Landbrug VIDENCENTRET FOR LANDBRUG P/S Agro Food Park 15 +45

Læs mere

Fra regulering til planlægning via forhandling, udvikling og synergi. Miljøchef Allan Olesen E M

Fra regulering til planlægning via forhandling, udvikling og synergi. Miljøchef Allan Olesen E M Fra regulering til planlægning via forhandling, udvikling og synergi Miljøchef Allan Olesen E ako@landbonord.dk M 2929 4714 Landbruget i landskabet / projektsamarbejdet Samarbejde ml. SEGES (VfL), kommuner,

Læs mere

Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact

Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Natur & Miljø 2017 7. juni 2017 Ved planlægger Line Byskov Projektområdet - Nordfjends Hvordan kan fremtidens

Læs mere

Vandet fra Landet. Af Brian Graugaard, Orbicon

Vandet fra Landet. Af Brian Graugaard, Orbicon Vandet fra Landet Hvordan skal jorden fordeles i fremtiden mellem natur, landbrug, klimatilpasning mv.? Kan man forestille sig arealer, der kan benyttes til flere ting, f.eks. Collective Impact? Af Brian

Læs mere

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og miljø i planlægningen, Kolding 7. juni 2017 Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling

Læs mere

Bedre brug af det åbne land Projekt om multifunktionel jordfordeling

Bedre brug af det åbne land Projekt om multifunktionel jordfordeling Bedre brug af det åbne land Projekt om multifunktionel jordfordeling DdL s kursus om jordfordeling - anvendelse og udvikling d. 31. marts 2016 Sekretariatsleder Helga Grønnegaard Collective Impact Det

Læs mere

Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune

Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune Ejendomsstrategi Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune I Silkeborg Kommune vil vi give vores ejendomme større værdi for fællesskabet. Vi ønsker, at Silkeborg Kommunes bygninger skal bruges mere og

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Program for minikonferencen:... 3. Indlæg Jørgen Korning... 3. Indlæg Henrik Villadsen... 4. Opsamling gruppearbejdet... 5. Bilag:...

Program for minikonferencen:... 3. Indlæg Jørgen Korning... 3. Indlæg Henrik Villadsen... 4. Opsamling gruppearbejdet... 5. Bilag:... Rapport fra minikonference Udvikling I Landdistrikterne 21. januar 2010 kl. 10:00 til 15:00 på Pinenhus Pinen 3, Glyngøre 7870 Roslev. Tlf: 9773 1899 Sag nr. P-0014/87405535/nje Landbo Limfjord Resenvej

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Metodebeskrivelse af Jammerbugt Kommunes dialog med interessenter i det åbne land version 1.0

Metodebeskrivelse af Jammerbugt Kommunes dialog med interessenter i det åbne land version 1.0 Metodebeskrivelse af Jammerbugt Kommunes dialog med interessenter i det åbne land version 1.0 Introduktion Dette dokument er en metodebeskrivelse til gennemførelse af dialogprocesser i det åbne land. Det

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Tour de klimatilpasning Region Nordjylland Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Indhold: Klimatilpasning i kommuner 1.

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden!

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Slide 1 En undersøgelse af hvordan kommuner og landbrug

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

En innovativ vej til effektiv drift

En innovativ vej til effektiv drift En innovativ vej til effektiv drift Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen Maj 2015 Introduktion Ida Ravnholdt Poulsen Ansat i Sekretariatet i Boligkontoret Danmark Projektleder på projektet En innovativ

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Landbruget og landskabet

Landbruget og landskabet Landbruget og landskabet Jørgen Primdahl og David Pears, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning!. Foredrag i projektet Liv og Limfjordslandskab i Nordfjends Landbruget og landskabet i Nordfjends

Læs mere

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HANDLINGSPLAN 2012-2015 21.11.11 INDLEDNING Den seneste politik for landdistrikterne med tilhørende handlingsplan er vedtaget af Byrådet i januar 2011. På nuværende tidspunkt

Læs mere

Samspillet mellem Planchefen og Politikeren

Samspillet mellem Planchefen og Politikeren Samspillet mellem Planchefen og Politikeren Planchefernes Årsmøde, Hindsgavl, 20. november 2009 Tim Jeppesen, Direktør i Kultur, Plan og Erhverv, Svendborg Kommune Projekter Tim Jeppesen Svendborg Kommune,

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. 1 Borgmester Peter Sørensen (S), tale ved Dyrskuet i Horsens 14. juni 2013 Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. Det er en meget stor glæde for mig at

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis

Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis v. Projektrådgiver Solveig Kappel Et projekt i samarbejde med Videncentret for landbrug, Gefion, Landbo Nord, Lars Glerup og Sønderjysk Landboforening

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Elementer i natur- og miljøforvaltningen Hvem gør hvad? Amt Overvågning (vidensindsamling)

Læs mere

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Opfattelser af landskabet

Opfattelser af landskabet Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og Miljøkonferencen, Kolding den 19 maj 2015 Opfattelser af landskabet - om planlægningen af fremtidens landskab

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

En innovativ vej til effektiv drift

En innovativ vej til effektiv drift En innovativ vej til effektiv drift Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen Maj 2015 Introduktion Ida Ravnholdt Poulsen Ansat i Sekretariatet i Boligkontoret Danmark Projektleder på projektet En innovativ

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

DANVA Vandsektorlov konference 10 november Hans-Martin Friis Møller, Kalundborg Forsyning

DANVA Vandsektorlov konference 10 november Hans-Martin Friis Møller, Kalundborg Forsyning DANVA Vandsektorlov konference 10 november 2015 Hans-Martin Friis Møller, Kalundborg Forsyning Sådan skabes verdens bedste regulering Samarbejde og internationalisering Reguleringen skal erkende at de

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Præsentation Screening Scoping Miljørapport Sammenfattende redegørelse Overvågning ved Maria Christensen 1 Præsentation Maria Christensen, Biolog, NIRAS Ansat i Høje-Taastrup Kommune fra 1998 til september

Læs mere

Projekt Biogas og Miljø

Projekt Biogas og Miljø Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV

UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV Holbæk Kommune vil være borgernes samarbejdspartner, fordi samarbejde styrker både medborgerskab, fælleskab og skaber bedre løsninger og dermed en bedre kommune. Vi skal

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Planloven: Kommunernes holdning 1. Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning

Planloven: Kommunernes holdning 1. Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning Planloven: Kommunernes holdning 1 Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning Analyse Maj 2016 2 Planloven: Kommunernes holdning Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Data 7 Bech-Bruun

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT

UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT UDVIKLINGSEN SOM STYRINGSINSTRUMENT PETER FROST-MØLLER PARTNER OG BYLÆGGER VI ER Arkitekter og byplanlæggere (Urban design) Antropolog Master i strategisk byplanlægning Vi hjælper med at træffe gode beslutninger

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Idéer, diskussioner og resultater fra workshops med lodsejere, interessenter og strategigruppe.

Idéer, diskussioner og resultater fra workshops med lodsejere, interessenter og strategigruppe. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Idéer, diskussioner og resultater fra workshops med lodsejere, interessenter og strategigruppe. David Qvist Pears Hald Forsamlingshus, 6. januar 2015 Slide

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Ledelsesprincipper i Effektive ledelsesformer

Ledelsesprincipper i Effektive ledelsesformer Ledelsesprincipper i Effektive ledelsesformer Fokusgruppe i LandboNord om ledelsesprincipper møde 2 Solide principper for god ledelse kan hjælpe til bedriftens resultater og ressourcer på vej. På dette

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

De lokale samfunds evner til at skabe strategisk udvikling er en afgørende og overset faktor udfordringer for landdistriktspolitikken

De lokale samfunds evner til at skabe strategisk udvikling er en afgørende og overset faktor udfordringer for landdistriktspolitikken De lokale samfunds evner til at skabe strategisk udvikling er en afgørende og overset faktor udfordringer for landdistriktspolitikken Hanne Tanvig, Seniorrådgiver, PhD Sektion for Landskabsarkitektur og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere