Strukturudviklingen i Landbruget ( landinspektør ) Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet
|
|
- Rudolf Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strukturudviklingen i Landbruget ( landinspektør ) Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet
2 Strukturudviklingen i Landbruget Et resultat af planlægning
3 Strukturudviklingen i Landbruget En ny Start - kræver også planlægning
4 De tre landbrugsreformer alle var de planlægning af landskabets udvikling. Nu er Danmark på vej mod en 4rde tallet Siden 1970 og frem til i dag En Ny Start / Den fjerde landbrugsreform?
5 Den første landbrugsreform 1781 til slutning af 1800-tallet opdyrknings- og opmålingsperioden. Udskiftningen på eksisterende dyrkningsjorder Udflytningen af landbrugsbygninger. Opmåling af heder og overdrev opdyrkning førte til nye ejendomme og stigning i ejendomsantal.
6 Den anden landbrugsreform érne - udstykningstiden. Stigning i antal landbrugsejendomme toppede med Første husmandslovgivning i Jordpuljer fra jordlovene i 1919, fortsat indvinding og afvanding helt op til efter 2nden verdenskrig.
7 Den tredje landbrugsreform fra 1969: Regionplanperiodens ejendomsudvikling. Vellykket og gennemført planlægning af strukturudvikling og vækst i den animalske produktion. (En fremtidig Landbrugspolitik fra 1977). Beskyttelsen af den gode landbrugsjord og landskabet - mod urbaniseret byggeri. Landzonerne forbeholdt jordog skovbrugserhvervets frie strukturviklingen fra 1969 undtagelsesbestemmelser for jordbrugserhvervene i anden areallovgivning.
8 Den tredje landbrugsreform fra 1969: Regionplanperiodens ejendomsudvikling. Støttes af den fysiske planlægning med tilbehør som værner om de gode landbrugsjorder. Adskillelse af sammenhæng mellem bygninger og omkring liggende jorder. Biotopbærende skel forsvinder ved jordomlægninger og markveje tilsvarende
9 Den tredje landbrugsreform fra 1969: Regionplanperiodens ejendomsudvikling. Koncentration af ejerskab til jorden Større ejendomme og bedrifter. Bedrift afløser ejendomsfokus / 86. Løbende lempelse af de jordpolitiske regler i landbrugslovgivningens bestemmelser om afstands- og samdriftsbestemmelser, ejendomsog bedriftstørrelser, krav til egen drift og ejerskab.
10 Den tredje landbrugsreform fra 1969: Regionplanperiodens ejendomsudvikling. Frisættelse af stort antal nedlagte og nedstykkede ejendomme til ekstensiv drift, urbanisereret beboelse og erhverv. Landbrugsbedrifter vokser gennem tilkøb af jord og hele ejendomme spredt rundt i landskabet og har resulteret i dårlig arrondering mange lodder og spredt i landskabet med brug af off. vej som interne produktionsveje.
11 En landbrugsbedrift i den 3die landbrugsreform: Et tilfældigt eksempel på den strukturudvikling, som har været målsat i Regionplanlægningen og dens samspil med jordlovgivningen
12 1970
13 1980
14 1990
15 2000
16 2005
17 2010
18 Den fjerde landbrugsreform fra 2013: En ny start. 44 Anbefalinger: MERE OG BEDRE NATUR Anbefaling 1: Klare mal og strategier for naturen i Danmark Anbefaling 2: Et nationalt naturnetværk Anbefaling 3: En national naturfond Anbefaling 4: Bedre beskyttelse af naturarealer Anbefaling 5: Naturpleje som driftsgren Anbefaling 6: Mere natur i landbrugslandet Anbefaling 7: Natur og landbrug som ligeværdige hensyn i det åbne land Anbefaling 8: Mere natur i skovene Anbefaling 9: Tidssvarende forvaltning af vandløb Anbefaling 10: Nationalparker med mere natur MÅLRETTET MILJØREGULERING Anbefaling 11: Ny regulering af landbrugets kvælstof Anbefaling 12: Ny regulering af landbrugets fosfor Anbefaling 13: Nye virkemidler til sikring af et bedre vandmiljø Anbefaling 14: Ny regulering af husdyrproduktionen Anbefaling 15: Ny teknologi til ny miljøregulering Anbefaling 16: Nyt fokus pa luftbåren kvælstof MINDRE BELASTNING MED SPRØJTEMIDLER OG BEDRE BESKYTTELSE AF DRIKKEVANDET Anbefaling 17: Mindre belastning med sprøjtemidler på markerne Anbefaling 18: Bedre beskyttelse af drikkevand EN SAMMENHÆNGENDE KLIMAINDSATS Anbefaling 19: Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner Anbefaling 20: Bedre rammer for klimatilpasning i det åbne land Anbefaling 21: Udvikling af nye afgrøde- og dyrkningssystemer STYRKET PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Anbefaling 22: Styrket overordnet planlægning for natur og landbrug Anbefaling 23: Klarere rammer for lokalplanlægning Anbefaling 24: Et løft til lokale natur- og landskabsplaner UDVIKLING OG AFSÆTNING AF FREMTIDENS FØDEVARER Anbefaling 25: Målrettet fokus pa nye markeder og markedsbehov Anbefaling 26: Styrket kvalitets- og højværdiproduktion Anbefaling 27: En forstærket indsats for økologi Anbefaling 28: Innovationsplatforme til styrkelse af produktudvikling og produktivitet BEDRE MULIGHED FOR ERHVERVELSE OG FINANSIERING Anbefaling 29: Fjernelse af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse Anbefaling 30: Målrettede gældslettelser og investeringsfremme Anbefaling 31: Skattelettelser til små landbrug og til fornyelse af driftsbygninger Anbefaling 32: Rekonstruktion af insolvente landbrug Anbefaling 33: Forbedring af vilkårene for unge landmand Anbefaling 34: Bedre jordfordeling Anbefaling 35: Etablering af et landbrugsbarometer INTELLIGENT UDNYTTELSE AF BIOMASSENS MULIGHEDER Anbefaling 36: Offensiv satsning på bæredygtig biomasse FREMME AF NY TEKNOLOGI Anbefaling 37: Udvidelse og styrkelse af teknologiudviklingen NYE PERSPEKTIVER FOR EU S LANDBRUGSPOLITIK Anbefaling 38: Nye perspektiver for EU s landbrugspolitik FORSKNING UDVIKLING INNOVATION KOMPETENCER Anbefaling 39: Fokuseret forskning og udvikling Anbefaling 40: Nye muligheder for landbrugsfondene Anbefaling 41: Sammenhængende og udbyggede kompetencer EFFEKTIV FORVALTNING OG KONTROL Anbefaling 42: Mere effektiv forvaltning og administration Anbefaling 43: Kontrol baseret pa dialog, ansvar og tillid Anbefaling 44: Bedre sammenhæng mellem EU-ordninger og kontrol
19 Den fjerde landbrugsreform fra 2013: En ny start. 44 Anbefalinger: Mere plads til natur i landskabet udtagning af intensivt dyrket landbrugsjord til flere formål Bedre naturbeskyttelse og naturfond og -netværk Naturparker og Ny vandløbsforvaltning Større landbrugsbedrifter arealmæssigt og større animalske produktionsenheder Oprydning efter strukturudvikling: Fjernelse af bygninger og arronderingsforbedring jordfordeling. Produktion af energi og landskabspleje Udfasning af ekst. miljøregulering Bedre beskyttelse af den gode landbrugsjord Kommune og lokalplanlægning
20 Metoden i En Ny Start må blive: Udvikling og forvaltning af de faste ejendomme og vil lave om på lokale ejendomsstrukturer og de hertil stedfæstede rettigheder. Jorder skal lægges om til større ejendomme og bedrifter, landbrugsjord skal ekstensiveres, vandstande skal hæves og geografisk varierende rettigheder til gødskning og sprøjtning skal registreres/kortlægges. Naturejendomme og stabilitet i arealanvendelse skal skabes for at sikre bedre biodiversitet i eksisterende og ny naturområder.
21 Metoden i En Ny Start må blive: Ejendomsjuridisk kombinationsekspertise: Kommuneplanlægning (zonering og lokalisering) Ejendomsøkonomi og rådgivning. (ønsker til fremtiden) Ejendomsmæssige forundersøgelser, skabelse af jordpulje (naturfond, vandfond, screening af ejendomme i Finansiel Stabilitet, Jordkøbsnævn) Jordomlægninger (velkendte arealoverførsler) og lokalisering af nye husdyranlæg (udflytning) (kunsten at finde løsningerne) Jordkøb og jordfordeling (de rette arealer til de rette ejere) - Matrikulære berigtigelser Servitutter af aftaler om rettighedsindskrænkning /kompensation/erstatningsjord
22 En planlægningsmodel for landbrugsområder: 1) Hvordan og hvor man fortsat skal udbygge landbrugets produktionskapacitet 2) Hvor man skal miljøtilpasse den landbrugsmæssige aktivitet. 3) Hvor skal den landbrugsmæssige arealanvendelse ekstensiveres. 4) Hvor skal foretages udflytning af landbrug fra sårbare landskaber og eventuelt rejses skov? 5) Hvordan og hvor indpasses de politisk begrundede ønsker til øget bosætning og yderlige erhvervsmæssig lokalisering i landzonen. 6) Hvor ligger de bygninger (bolig-erhverv) der skal nedrives for at undgå visuelt forfald eller forkert i forhold til omgivelser.
23 6 zoner i landzonerne: 1) Udbygning landbrugets produktionskapacitet med høj investeringssikkerhed. Ingen yderlige bosætning. (robuste landbrugslandskaber, byggeområder til landbrugets industribygninger og biogasanlæg) 2) Miljøtilpasning af den landbrugsmæssige aktivitet. (vandplaner og Natura2000) 3) Ekstensivering af den landbrugsmæssige arealanvendelse i sårbare landskaber. (vandplaner og Natura2000) 4) Udflytning af intensivt landbrug. (Naturområder eller skovrejsning). 5) Udviklingszoner for øget bosætning eller yderligere erhvervsmæssig lokalisering i landzoneområder. (Udstykning mhp. lokalisering af boliger og erhverv) 6) Afviklingszoner for beboelse. Forbud mod nybyggeri, afvikling af helårsbebeboelse, lukning af byer. Opgave for kommuneplanlægningen de næste årtier.
24 Forhandlinger med de berørte. Fordele ved deltagelse Der skal tænkes og handles lokalt og multifunktionelt med respekt for de lokale ejere af erhverv og fast ejendom. Erhvervsmæssig jordfordeling for at få den rette jord og den rette beliggende jord - til ønsket produktion Der tilbydes erstatningsjord ved nettoafståelse af produktionsjord til ekstensivering (natur/miljø/skov) Anvise udviklings- og udflytningsmuligheder alternativ lokalisering - for heltidserhverv.
25 Jordfordelingsoverenskomsten - unikt og enkelt aftaledokument i dansk landskabsforvaltning: Jordfordelingsoverenskomsten i dansk landskabsforvaltning er udviklet som et aftaledokument, der smidigt kan tage det hele med : Servitutaftaler, køb og salg af parceller, bytte/erstatningsjord, kontant erstatning, specificere adgangsforhold, panthaverafklaring mv. Klar til at få retsvirkning ved skæringsdag efter behandling i Jordbrugskommissionen.
26 LiL-AAU bidrager med metoder til: Kortlægning og prioritering af det lokale landbrugs udviklingsretninger med henblik på jordkøb, bedriftsudvikling og hensigtsmæssig bygningslokalisering. Beskrivelse af det lokale landbrugs transportarbejde i det lokale landskab i såvel statusniveau som konsekvensvurdering ved forskellige udviklingsretninger og arronderingsforhold. Naturforbedring og med konsekvens i forhold til landbrugsbedrifter i det lokale landskab. Bygger på ejendomsudformning som fremgangsmåde på samme måde som de tidligere 3 landbrugsreformer.
27 Tak for opmærksomheden
Strukturudvikling i landbruget. Af Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Strukturudvikling i landbruget Af Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i forskningsprojektet»ejendomsændringer i det agrare landskab«belyses, hvordan de seneste årtiers strukturudvikling
Læs mereSådan ligger landskabet
Sådan ligger landskabet professor, landinspektør, PhD Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet Sådan ligger landskabet De seneste årtiers strukturudvikling i landbruget kan tydeligt aflæses i landskabet.
Læs mereMultifunktionel jordfordeling
Multifunktionel jordfordeling Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet Danske Landskaber Et resultat af planlægning og jordpolitik gennem århundreder Jordfordeling et unikt fænomen i dansk landskabsforvaltning
Læs mereKommunerne skal i arbejdstøjet
Kommunerne skal i arbejdstøjet Esben Munk Sørensen forsker og landinspektør Aalborg Universitet Revideringen af planloven indeholder færre liberaliseringer end forventet, og det skal kommunerne være glade
Læs mereMultifunktionelle jordfordelinger nyhed eller gammel vin på nye flasker? Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet
Multifunktionelle jordfordelinger nyhed eller gammel vin på nye flasker? Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet Det er god vin. Perspektivrig gentænkning af den klassiske forhandlingsbaserede metode til
Læs mereNatur og Ejendomme Ligheder og forskelle
Natur og Ejendomme Ligheder og forskelle Titel her til morgen: Multifunktional Arealanvendelse. Arrondering, natur/miljø, infrastruktur & ejendomsudvikling om forhandlingsplanlagt ejendomsudformning, der
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereLandsbyernes fremtid. 25 april 2019
Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige
Læs mereFAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger
Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets
Læs mereRegeringens plan for Grøn vækst
Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning
Læs mereProjekt Biogas og Miljø
Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereTeori om og anvendelse af jordfordeling i Danmark - et teoretisk, historisk og futuristisk view. Esben Munk Sørensen
Teori om og anvendelse af jordfordeling i Danmark - et teoretisk, historisk og futuristisk view Esben Munk Sørensen Multifunktionel jordfordeling eller Målrettet Jordfordeling Esben Munk Sørensen Aalborg
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereHelhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014
Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mere"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"
Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse
Læs mereKøbenhavns Universitet. Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine. Published in: Byplan
university of copenhagen Københavns Universitet Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine Published in: Byplan Publication date: 2012 Document
Læs mereLandskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de
Læs mereHvordan kan VVM tænkes sammen med jordfordeling for bedre natur?
Hvordan kan VVM tænkes sammen med jordfordeling for bedre natur? Hvad er jordfordeling? Hvad er det jordfordeling kan (siden både NLKom og Naturplan DK anbefaler det)? VVM og jordfordeling Anlægsprojekter
Læs mereKommentarer til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Side 1 af 8 Notat Kommentarer til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Med offentliggørelsen af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger har politikerne en unik chance for at skabe vækst
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs merePlanlægning for og med landbrug
Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er
Læs mereLandbruget i landskabet
Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,
Læs mereArealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og
Læs mereLad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017
Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereBenyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014
Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &
Læs mereLandbruget og golfbaner
Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer
Læs mereKommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri
Det kan landskabskaraktermetoden også kan anvendes til: Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, KU Rådgivende udvalg 24.10.08 Fokus på 2 forskningsområder
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereApril 2013. Natur og Landbrug - en ny start
April 2013 Natur og Landbrug - en ny start www.naturoglandbrug.dk Natur og Landbrug en ny start April 2013 Redaktion: Natur- og Landbrugskommissionens sekretariat Design: Clienti Tryk: GP-Tryk A/S Oplag:
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt. Den store Acceleration kan det fortsætte?
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt Den store Acceleration kan det fortsætte? SMART CITY Aalborg Bæredygtighed er SMART EU s strategi for at blive verdens mest bæredygtige, ressourceeffektive
Læs mereStatus for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel
Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene
Læs mereKommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes..
Kommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes.. Temadag om Jordbrugsanalyser 29. august 2017 Odense Palle Graversgaard, Enhedschef Landbrugslov og Jordfordeling Landbrugsloven er henlagt
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:
Læs mereså der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,
Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereNoter vedr. store husdyrbrug
Noter vedr. store husdyrbrug https://hjoerring.dk/media/10733/punkt_1_bilag_9.pdf (Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune) Side 34 Side 49-51 Landbrug Afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi
Læs mereDato: 28. december qweqwe
Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse
Læs mereNorddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Læs mereFremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Læs mereKan vi optimere brugen af det åbne land?
Kan vi optimere brugen af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER LANDSKAB UNDER PRES Klima Biodiversitet Miljø Energi Infrastruktur Rekreation
Læs mereVelkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013
Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt
Læs mereLandbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Lokal logistik og arrondering Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Resultater: Statement om heltidslandbruget i landskabet
Læs mereUdviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og miljø i planlægningen, Kolding 7. juni 2017 Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling
Læs mereKampen om pladsen. Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet
Kampen om pladsen Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet Præsentation af foredraget Kampen om pladsen Flere og flere gør krav på arealerne i det danske landskab. Ifølge en nyudgivet rapport fra Teknologirådet
Læs mereA: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje
A: miljo Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje DEBAT 15. marts 2019 kl. 3:0D 0 kommentarer Hvis det gøres rigtigt, kan en ny jordreform være med til at reducere kvælstof- og C02-udledningen,
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter
Læs mereFÆLLES LØSNINGER. - for natur og landbrug
FÆLLES LØSNINGER - for natur og landbrug Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings fælles løsninger En moderne ammoniakindsats Fælles anbefalinger fra Danmarks Naturfredsningforening og
Læs mereFremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning
Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i
Læs mereFynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.
Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre
Læs mereHvordan kan vi planlægge for en naturzone? Biodiversitetssymposium Århus Henrik Vejre. Professor, Landskabsforvaltning, Københavns Universitet
Hvordan kan vi planlægge for en naturzone? Biodiversitetssymposium Århus 2019 Henrik Vejre Professor, Landskabsforvaltning, Københavns Universitet Hvad taler vi om? Et planinstrument - Planlægning kan
Læs mereJørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Friskole den 18. januar, 2012 Landbruget og landskabet i Karby sogn 1. Indledning lidt om landbrug og landskab i den store skala og om
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereSådan skal jordbrugsanalyserne bruges. v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune
Sådan skal jordbrugsanalyserne bruges v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune Disposition 1. De formelle krav til jordbrugsanalyser 2. Odense hvad har vi gang i? 3. Smagsprøver på Odenses egen jordbrugsanalyse
Læs mereKan vi optimere bruge af det åbne land?
Kan vi optimere bruge af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER Klima Biodiversitet Miljø Rekreation og fritid Bosætning Erhverv og produktion
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs merePlanlovens nye regler for landzone Fagligt møde DdL
Planlovens nye regler for landzone Fagligt møde DdL 7. februar 2019 Hanne Krag Kaasgaard Hanne Krag Kaasgaard Planloven@erst.dk Planlovsændring - grundlag Hovedpunkter 2015 Liberalisering Større ansvar
Læs mereRegler og økonomiske rammevilkår for jordfordeling og statens jordfordelinger
Regler og økonomiske rammevilkår for jordfordeling og statens jordfordelinger DDL kursus i jordfordeling. Vejle 31.marts 2016 Teamleder i Natur og Jordfordeling Lars Grumstrup Dagsorden Regler Proces Rammevilkår
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereLandinspektørundersøgelsen 2017 Februar 2019
TABEL Oversigt Med figurer Tabel 1 Respondenter - Geografisk fordeling på regioner Tabel 2 Stillingstyper - leder, sagsbehandler etc Tabel 3 Fordeling af tidsforbrug (pct. af tid) på opgaver Tabel 4 Fordeling
Læs mereLandmandens syn på ejendommen og dens fremtid
Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Plantekongres 2012, Session R4, Herning Kongrescenter 12. januar Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid 1. Hovedbudskaber 2. Om landmanden
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereBilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven
N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven
Læs mereNOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1
NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug
Læs merePixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af
Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede
Læs mereUdvikling af nye effektive teknologier, der er tilpasset både miljøkrav og landskab.
Udvikling af nye effektive teknologier, der er tilpasset både miljøkrav og landskab. Ole Green, Strategisk Udviklingschef, Kongskilde Industries 1 2 Dagsorden Hvem er Kongskilde Industries? Natur- og Landbrugskommissionens
Læs mereSammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd
Sammenfatning Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd januar 2015 1 Indledning I dette skrift har vi sammenfattet en række af de vigtigste pointer og resultater fra scenariearbejdet
Læs mereLandbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området
Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, Estvad- Rønbjerg Forsamlingshus den 11. januar, 2012 Landbruget og landskabet
Læs mereHoldningspapir om naturpolitik
Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en
Læs mereBedre brug af det åbne land Projekt om multifunktionel jordfordeling
Bedre brug af det åbne land Projekt om multifunktionel jordfordeling DdL s kursus om jordfordeling - anvendelse og udvikling d. 31. marts 2016 Sekretariatsleder Helga Grønnegaard Collective Impact Det
Læs mereStrategi for plan- og Agenda Bilag til Plan- og Boligudvalgs møde den 22. november 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger
Strategi for plan- og Agenda 21 2011 Bilag til Plan- og Boligudvalgs møde den 22. november 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger Dette er et kort sammendrag af hovedindholdet i de indkomne indsigelser
Læs mereNatura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer
Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura
Læs mereOpfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder
Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale
Læs mereLIFE IP Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Landmanden som naturforvalter Integrerede LIFE-projekter Store samarbejdsprojekter på tværs af geografi og finansiering. Synergi mellem Natura 2000 planer, vandplaner, klimastrategi og udvikling
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereGrøn Vækst og kommuneplanlægningen
Grøn Vækst og kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved arkitekt Bent Petersen Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning Odense 30. august 2011 Baggrund
Læs mereMODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN
J e n s C h r i s t i a n G o l d i n g F o r m a n d T e k n i k - o g M i l j ø u d v a l g e t MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN Moderne Naturforvaltning konference 27. September 2018 Flersidig
Læs mereAGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark
Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?
Læs mereMultifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact
Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Natur & Miljø 2017 7. juni 2017 Ved planlægger Line Byskov Projektområdet - Nordfjends Hvordan kan fremtidens
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereVurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet
NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev
Læs mereLandbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes
Kapitel 5.7 Jordbrug Mål: Byrådet vil sikre landbrugets erhvervsøkonomiske interesser ved at udpege særligt værdifulde landbrugsområder og områder til store husdyrbrugunder hensyntagen til natur- og miljømæssige
Læs mereMultifunktionelle løsninger i anvendelsen af det åbne land Erfaringer, målinger, perspektiver og vision
Multifunktionelle løsninger i anvendelsen af det åbne land Erfaringer, målinger, perspektiver og vision Det åbne land som dobbelt ressource Sekretariatsleder Helga Grønnegaard EnviNas Naturårsmøde d. 29.
Læs mereLandskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Roskilde University Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Brandt, Jesper Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation
Læs mereHorizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation
AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereLandbruget og landskabet
Landbruget og landskabet Jørgen Primdahl og David Pears, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning!. Foredrag i projektet Liv og Limfjordslandskab i Nordfjends Landbruget og landskabet i Nordfjends
Læs mereVandet fra Landet. Af Brian Graugaard, Orbicon
Vandet fra Landet Hvordan skal jorden fordeles i fremtiden mellem natur, landbrug, klimatilpasning mv.? Kan man forestille sig arealer, der kan benyttes til flere ting, f.eks. Collective Impact? Af Brian
Læs mereJordfordeling Perspektiver til øget samfundsværdi Natur & Jordfordeling V. Enhedschef Lene Sørensen. 22. januar 2016
Jordfordeling Perspektiver til øget samfundsværdi Natur & Jordfordeling V. Enhedschef Lene Sørensen Perspektiver til øget samfundsværdi Jordfordeling er ikke et kvik fix (2-3 år og nogle gange meget længere)
Læs mere