Analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser"

Transkript

1 Analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser December 2009

2

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 5 Anbefalinger Indledning Baggrund Metode og datakilder Rapportens struktur Funktionsnedsættelser og deres betydning Hvad er en funktionsnedsættelse? Fra diagnose til funktionsnedsættelse Kategorier af funktionsnedsættelser Kategorisering af helbredsproblemer/handicaps i forhold til funktionsnedsættelse Beskrivelse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere Karakteristika ved ledige i matchkategori 4 og Helbredsproblemer Mange borgere har øvrige barrierer Typologi for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser Udvikling af typologi Fire typer af borgere med funktionsnedsættelser Input til den fremtidige indsats Forberedelsesindsats til jobskabende forløb Forløb der kvalificerer til job eller uddannelse Efterværn Information til virksomheder og borgere med funktionsnedsættelser Information er en vigtig forudsætning Relevante kompetencer for beskæftigelsesmedarbejdere Relevant viden er nødvendig Relevante handlekompetencer er en forudsætning Udfordringer i kompetenceudviklingsarbejdet Litteraturliste Bilag: Tabeller

4 4

5 Resumé New Insight har udarbejdet en analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser for Det lokale Beskæftigelsesråd i København. Analysen er tilvejebragt på baggrund af et ønske om mere viden om størrelse og kendetegn for gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser samt viden om, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan kvalificeres i forhold til denne målgruppe. Flere analyser fra SFI viser, at beskæftigelsesgraden blandt personer med handicap er lavere end for personer uden handicap. Således viser en undersøgelse, at 57 pct. af borgere med et handicap er beskæftiget mod 79 pct. af borgere uden handicap. 1 Der er således god grund til at se nærmere på de barrierer, som borgere med funktionsnedsættelser har i forhold til arbejdsmarkedet. Hvad giver rapporten svar på? Fokus i analysen er ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Først og fremmest giver rapporten et bud på, hvordan funktionsnedsættelser kan defineres. Derudover præsenteres en ny måde at kategorisere funktionsnedsættelser på, som gøres ud fra syv kategorier af funktionsnedsættelser. Denne tilgang er med til at åbne handicapbegrebet og skabe en ny tilgang til, hvordan jobcentre og leverandører kan arbejde med handicapbegrebet og funktionsnedsættelsesbegrebet. I beskæftigelsesindsatsen er det vigtigt med fokus på funktionsnedsættelsers betydning i forhold til job og uddannelse i stedet for fokus på sygdomme, lidelser og diagnoser. Sidstnævnte siger ikke i sig selv noget om, hvilke barrierer den enkelte har i forhold til job og uddannelse. Analysen bidrager derfor med et fornyet input til, hvordan jobcentre og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen kan arbejde med funktionsnedsættelsesbegrebet. Analysen kommer med et kvalificeret bud på omfanget af ikkearbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser, og hvilke funktionsnedsættelser der er dominerende for målgruppen. Derudover belyses, hvilke andre typer af problemer målgruppen har i forhold til job og uddannelse som faglige, personlige og sociale problemer samt problemer med eget arbejdsmarkedsperspektiv, økonomi og bolig. Herudover præsenteres en typologi med fire kvalitative billeder på ikkearbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Den giver indsigt i, hvordan sammensætningen af funktionsnedsættelser ser ud for grupper af ikke- 1 SFI (2008): Handicap og beskæftigelse

6 arbejdsmarkedsparate borgere, og derudover hvilke øvrige problemer der kendetegner de fire typer af borgere. Rapporten præsenterer en række forslag til centrale elementer i beskæftigelsesindsatsen overfor målgruppen. Her præsenteres forskellige typer af indsatser, som både omhandler indhold i forløb og koordineringsbehov i relation til indsatsen. Derudover redegøres for, hvorfor en informationsindsats overfor særligt virksomheder er relevant, hvilken type viden der er relevant at udbrede samt ideer til hvordan informationskampagner kan se ud. Endelig giver analysen svar på, hvilke kompetencer der bør være til stede hos beskæftigelsesmedarbejdere, der arbejder med gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Hvem henvender rapporten sig til? Analysen henvender sig særligt til beskæftigelsesmedarbejdere og ledere i jobcentrene, der arbejder med gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Derudover henvender den sig til de forvaltninger, som er involveret i indsatsen overfor målgruppen særligt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, men også Socialforvaltningen. Endelig henvender analysen sig til Det lokale Beskæftigelsesråd samt øvrige aktører, der er involveret i indsatsen som Handicapcentret, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Beskæftigelsesmedarbejdere og ledere i jobcentre og hos leverandørerne i indsatsen kan hente inspiration til, hvordan de kan arbejde med funktionsnedsættelsesbegrebet og herunder de syv kategorier for dette. Begrebet kan anvendes i afklaringen af borgerens ressourcer og barrierer. Derudover kan der i rapporten hentes viden og inspiration til indsatsen overfor målgruppen og virksomhederne samt forslag til relevante kompetenceudviklingsområder. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt LBR kan få inspiration til en strategisk diskussion af, hvorvidt det eksisterende udbud kan favne de behov, som ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser kan have samt inspiration til nye initiativer, der kan sættes i værk, og ideer til områder hvor der med fordel kan sættes projekter i gang. Det gælder både i forhold til koordinering af indsatsen, men også konkrete projekter for målgruppen. Derudover gives der inspiration til vidensopbyggende aktiviteter, der kan understøtte beskæftigelsesmedarbejderne i det daglige virke. Det metodiske grundlag for analysen Analysen beror på en række forskellige dataindsamlingsmetoder som desk research, interviews, registerdata, workshops samt sagsgennemgang af et udvalgt udsnit af sager for matchgruppe 4 og 5 borgere. 6

7 Registerdata i form af DREAM-data er anvendt til at afdække omfang og karakteristika for borgere i matchgruppe 4 og 5. Herfra er der udpeget parametre til at udtrække et repræsentativt udsnit af gruppen til sagsgennemgangen. Udfordringen har bestået i, at det ikke er muligt ved hjælp af registerdata at kortlægge omfanget af borgere med funktionsnedsættelser. Derfor har en sagsgennemgang været central for at kunne estimere omfanget af borgere med funktionsnedsættelser. Gennemgangen er udført af medarbejdere fra jobcentrene. Der er i gennemgangen blevet spurgt om baggrunden for borgerens matchkategorisering, borgerens helbred og derudover øvrige karakteristika ved borgeren. Sagsgennemgangen har bidraget til at fastslå, hvilke helbredsproblemer der karakteriserer borgerne samt en dybdegående beskrivelse af øvrige kendetegn. Helbredsproblemer ikke det samme som funktionsnedsættelser. Derfor er borgernes helbredsproblemer blevet operationaliseret til typer af funktionsnedsættelser. Dette er sket via en udvikling af syv kategorier af funktionsnedsættelser, som efterfølgende er anvendt til operationaliseringen. Denne operationalisering er foregået ved at identificere symptomer og problemer, som en given diagnose indebærer og derefter at udlede, hvilke funktionsnedsættelser det kan medføre. Herved er der sket en bevægelse væk fra diagnoser til beskrivelser af funktionsnedsættelser. Workshops og interview er anvendt til at indsamle input til indsatsen samt diskussion af centrale begreber som handicap, funktionsnedsættelser mv. Deltagere har været repræsentanter fra patient- og pårørendeforeninger, handicaporganisationer, og leverandører i indsatsen til målgruppen. Der har været afholdt en afsluttende workshop med jobcentermedarbejdere for at validere de indsamlede input i forhold til indsatsen overfor målgruppen. Definition af funktionsnedsættelser En funktionsnedsættelse defineres i denne analyse som en given og objektiv konstaterbar nedsættelse af en funktion 2. Funktionsnedsættelser kan have forskellig karakter i forhold til, hvor meget de griber ind i en persons evne til at varetage arbejdsfunktioner. Det afhænger blandt andet af funktionsnedsættelsens karakter, men kan også afhænge af, i hvilke jobfunktioner funktionsevnen skal anvendes. Der eksisterer ikke en alment accepteret måde at kategorisere funktionsnedsættelser på. I de litteraturstudier, som vi har gennemført, er det typiske billede, at der opereres med en blanding af funktionsnedsættelser og sygdomme. Vi har udviklet syv kategorier af funktionsnedsættelser, som er: Kognitiv funktionsnedsættelse (bl.a. hukommelsesbesvær, problemer med opmærksomhed og koncentration, udtrætning, forståelses- og indlæringsvanskeligheder) 2 En definition der også anvendes i FN s standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. 7

8 Motorisk funktionsnedsættelse (dvs. problemer med og/eller begrænsninger i bevægeapparatet i varierende grad) Funktionsnedsættelse i forhold til social relationsdannelse og - fastholdelse (bl.a. problemer med at indgå i sociale relationer, grundet f.eks. vanskeligheder ved at aflæse andre, manglende empati, en udadreagerende eller indadreagerende adfærd mv.) Kommunikativ funktionsnedsættelse (problemer med kommunikation grundet begrænsning i syns-, høre-, læse- eller talefunktion) Psykisk funktionsnedsættelse (handler uhensigtsmæssigt, tvangstanker og - handlinger, meget udadvendt eller indadvendt) Fysisk funktionsnedsættelse ud over mobilitet (træthed, nedsat funktion i legemsdele eller organer, åndedrætsbesvær, problemer med organer mv.) Funktionsnedsættelse i forhold til praktiske færdigheder (bl.a. problemer med hverdagsmestring samt problemer i forhold til at færdes og orientere sig). Der er forskel på en funktionsnedsættelse og et handicap. En person er handicappet, når vedkommende har en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som kræver kompensation for, at vedkommende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende funktion. Handicap kan således defineres som en betegnelse for tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 3 Handicapbegrebet er et relativt og situationsafhængigt begreb og beskriver relationen mellem et menneske med en funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Hvad karakteriserer ikke-arbejdsmarkedsparate borgere? Der er ca ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i Københavns Kommune, hvoraf ca. tre fjerdedele er i matchgruppe 4, mens resten er i matchgruppe 5. Gruppen er kendetegnet ved at have en svag arbejdsmarkedstilknytning. Således har over 8 ud af 10 overvejende været ledige gennem de seneste tre år, og i gruppen finder vi også borgere med meget lange ledighedsperioder. På trods af lange ledighedsperioder har ca. 7 ud af 10 borgere haft et ordinært arbejde. Her er det særligt erfaringer med ufaglært arbejde, der dominerer, men ca. hver femte af de borgere, der har haft ordinært arbejde, har haft faglært arbejde. Uddannelsesniveauet er generelt lavt. Ca. 4 ud af 10 har folkeskolen som højst afsluttede uddannelse (med og uden eksamen). Ca. 6 pct. har en ungdomsuddannelse som højst fuldførte uddannelse, og ca. 12 pct. har en erhvervsuddannelse. Hver fjerde har afbrudt et eller flere uddannelsesforløb. Helbredsproblemer er den hyppigst angivne begrundelse herfor. 3 Det er en definition, som er anvendt i FN s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. 8

9 Netop helbredsproblemer er et grundlæggende karakteristika ved gruppen af ikkearbejdsmarkedsparate borgere. Således viser sagsgennemgangen, at 94 pct. af borgerne har et eller flere helbredsproblemer af en karakter, så det har haft betydning for matchkategoriseringen. Følgende tabel illustrerer, at det særligt er helbredsproblemer af fysisk og psykisk karakter, der dominerer billedet. Tabel 0.1: Helbredsproblemer fordelt på type Helbredsproblem Andel med helbredsproblem Psykisk lidelse (angst, fobi, OCD etc.) 69,3 Fysisk lidelse (f.eks. bevægeapparatet, gigt eller lungesygdomme) 57,2 Diffust helbredsproblem 24,8 Hjerneskade, udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelse 8,9 Kommunikativt helbredsproblem (f.eks. syns- og hørenedsættelse) 5,7 Kilde: New Insight baseret på sagsgennemgang Inden for de fysiske lidelser er det særligt problemer med bevægeapparatet, der er udbredt, men en anden stor gruppe er borgere med lidelser, der er relateret til hjertekarsygdomme, blodtryk, kredsløb, hudlidelser, mave, nyre, lever, kræft mv. Dominerende lidelser indenfor de psykiske lidelser er angst/fobi, misbrug og depression. Ud af de borgere, der har hjerneskade, udviklingshæmning mv. udgør borgere med ADHD en stor gruppe. Herudover findes der mindre andele med autismespektrumsforstyrrelser, epilepsi, hjerneskader mv. Endelig er de mest udbredte kommunikationsbarrierer ordblindhed, hvorimod syns- og hørenedsættelser fremgår i mellem pct. af de sager, hvor borger har en kommunikationsbarriere. Det kan konstateres, at borgerne typisk har mere end ét helbredsproblem. Derudover er gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere kendetegnet ved at have en række øvrige barrierer. Det viser nedenstående tabel. Tabel 0.2: Elementer der har indgået i vurderingen af borgers matchkategori Element Andel hvor der har indgået i vurderingen Eget arbejdsmarkedsperspektiv 63,2 Faglige og praktiske kvalifikationer 54,0 Personlige kompetencer 36,3 Økonomi og netværk 29,5 Sociale kompetencer 19,1 Andre årsager 5,9 Kilde: New Insight baseret på sagsgennemgang. Andelen er baseret på 424 svar. Her fremgår det, at der særligt er barrierer i forhold til borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv samt faglige og praktiske kvalifikationer. Samlet set viser det et billede af en målgruppe, som udover at være kendetegnet ved en eller flere helbredsproblemer også er kendetegnet ved en række supplerende barrierer. 9

10 Kendetegn for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser I analysen er der udviklet fire kvalitative billeder på ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. En vigtig konklusion i analysen er, at ikkearbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser typisk har mere end en funktionsnedsættelse, og at nogle funktionsnedsættelser er mere udbredte end andre. De fire typer dækker gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere og angiver kombinationer, som enten er meget udbredt eller meget illustrative i forhold til de problemer, som forskellige kombinationer af funktionsnedsættelser kan give. De fire typer er: 1. Borgere med kommunikative og kognitive barrierer 2. Borgere med motoriske vanskeligheder 3. Borgere med psykisk funktionsnedsættelse 4. Borgere med en fysisk funktionsnedsættelse udover mobilitet. Borgere med kommunikative og kognitive barrierer Denne gruppe omfatter blandt andet borgere med høre- eller synsnedsættelser samt ordblinde. Gruppen er kendetegnet ved at have kommunikative barrierer, som kan omfatte både verbal, skriftlig og digital kommunikation. Derudover er gruppen kendetegnet ved kognitive barrierer, som blandt andet kan være problemer med hukommelse, indlæring og koncentrationsproblemer. Denne gruppe har meget vanskeligt ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Knap halvdelen har haft beskæftigelse. Herudover er uddannelsesniveauet meget lavt under 10 pct. har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Gruppen er således kendetegnet ved en flerhed af barrierer, som også omfatter faglige og praktiske barrierer ligesom problemer med eget arbejdsmarkedsperspektiv. Sagsgennemgangen viser, at der er ca. 600 ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i denne gruppe. De kommunikative og kognitive barrierer, som denne gruppe har, vurderes til at være varige. Borgere med motoriske vanskeligheder Denne gruppe af borgere har motoriske vanskeligheder, som skyldes problemer med bevægeapparatet, smerter, ukontrollerede bevægelser og finmotorisk svaghed. Det betyder, at disse borgere kan have vanskeligt ved at bevæge sig på en arbejdsplads, til og fra hjemmet og varetage fysiske arbejdsfunktioner. Gruppen er derudover kendetegnet ved at have praktiske vanskeligheder, som blandt andet kan omhandle åbne tunge døre, trykke på kontakter og udføre arbejdsopgaver af fysisk karakter. Herudover har en stor del også kognitive funktionsnedsættelser. 10

11 De fleste borgere i denne gruppe har problemer med mobiliteten som følge af problemer med ryg, arme, ben, hænder og fingre og nedslidning. Relativt få borgere har muskelsvind, lammelser, spastisk lammelse og sclerose. Borgere i denne gruppe har i større udstrækning end de øvrige borgere haft beskæftigelse. Uddannelsesniveauet er også en smule højere, idet hver fjerde i denne gruppe har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Sagsgennemgangen viser, at der er ca ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i denne gruppe. Det er vanskeligt at fastslå, hvor mange af disse borgere der har varige funktionsnedsættelser. Det vurderes, at en stor del af gruppen har varige funktionsnedsættelser, hvilket f.eks. gælder for borgere med gigt, muskelsvind, lammelse, spastisk lammelse, sclerose samt for en stor del af de borgere, der er nedslidte. SFI peger på, at en relativ stor andel af borgere med motoriske vanskeligheder over tid vil opleve, at deres funktionsnedsættelse forværres. 4 Borgere med psykiske funktionsnedsættelser Denne gruppe er kendetegnet ved at have psykiske barrierer, som blandt andet betyder problemer med voldsomme temperaments- eller følelsesudbrud, voldelig adfærd, impulsstyring, uhensigtsmæssig adfærd mv. I gruppen er der både borgere med psykiske lidelser, men også borgere med udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning og hjerneskader. Borgerne i denne gruppe kan have problemer ved at aflæse andre mennesker og indgå i sociale relationer, hvilket betyder, at der kan herske problemer i forhold til borgerens kontakt med jobcenter, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv. Gruppen er også kendetegnet ved at have problemer med hverdagsmestring som at varetage egen økonomi, huslige opgaver, planlægge og gennemføre indkøb, bankog lægebesøg mv. En stor del af gruppen har derudover misbrug. Sagsgennemgangen viser, at der er ca ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i denne gruppe. Det er også her vanskeligt at fastslå, hvor mange af disse borgere, der har varige funktionsnedsættelser som følge af den psykiske barriere. Nogle af de lidelser, der er kroniske, er hjerneskader, udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og maniodepressive. Ca. en tredjedel af gruppen har disse lidelser. For resten af gruppen kan der være tale om midlertidige tilstande, men de kan også blive varige og kroniske tilstande. Den tidligere omtalte undersøgelse fra SFI peger på, at en relativ stor andel af personer med psykiske lidelser over tid vil opleve en positiv udvikling i forhold til deres funktionsnedsættelse. Borgere med fysiske funktionsnedsættelser udover mobilitet Denne gruppe er karakteriseret ved at have fysiske funktionsnedsættelser, som ikke omfatter mobilitet, men derimod nedsat funktion i legemsdele eller organer, åndedrætsbesvær, problemer med maver, organer mv., som bl.a. bevirker hurtigere udtrætning. Derudover er gruppen kendetegnet ved at have vanskeligheder med 4 SFI (2008): Handicap og beskæftigelse Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet. 11

12 sociale relationer. For denne gruppe gælder, at der i høj grad er tale om sygdomme frem for lidelser eller handicaps. Gruppen spænder over tre undergrupper, hvor den fysiske funktionsnedsættelse er begrundet i 1) livsstil, 2) misbrug og 3) længerevarende sygdomsforløb som kræft, trafikofre mv. Sagsgennemgangen viser, at der er ca borgere i denne gruppe. Det er vanskeligt at fastslå, hvorvidt der her er tale om varige funktionsnedsættelser, da årsagerne til funktionsnedsættelsen her er sygdomme, som borgeren kan medicineres eller opereres for. Men omvendt kan nogle af disse sygdomme blive kroniske lidelser, som invaliderer borgeren i så fald vil der være tale om varige funktionsnedsættelser. Input til den fremtidige beskæftigelsesindsats Analysen peger på en række praksisnære bud til den beskæftigelsesrettede indsats fordelt på tre overordnede indsatstyper: Forberedelsesindsats til jobskabende forløb Kvalificeringsforløb til job eller uddannelse Efterværn Den forberedende indsats skal bane vejen for en indsats, der kan føre til en tilknytning på arbejdsmarkedet. Den forberedende indsats skal derfor identificere, hvilke funktionsnedsættelser borgere har og betydningen af disse. Herudover omfatte en indsats der hjælper borgeren til at forstå funktionsnedsættelsen og nogle af de øvrige forhold, der kan stå i vejen for borgerens arbejdsmarkedsparathed. Her peger analysen på, at en tværfaglig afklaring, der afklarer borgerens fremtidige perspektiv, helbred og arbejdsevne, kan være et vigtigt første skridt at tage, herunder en helhedsvurdering af borgerens ressourcer og barrierer, så der kan sættes ind med den rette indsats. Et tværfagligt team kan bestå af lægefagligt personale, psykologer, psykiatere, socialrådgivere, beskæftigelsesmedarbejdere, socialpædagoger, medarbejdere fra handicapcentret mv. Sådanne tværfaglige teams kan med fordel være specialiserede indenfor forskellige funktionsnedsættelser og være en del af jobcentret eller ligge hos leverandørerne. For ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser er det vigtigt at arbejde med en helhedsorienteret tilgang til dem. Det kan f.eks. være i form af særligt tilrettelagte forløb, der favner beskæftigelses- eller uddannelsesperspektiv samtidig med en social indsats (hverdagsmestring, netværksdannelse og minerydning). Dertil kommer, at det kan være relevant med en indsats overfor de borgere, der mangler indsigt i egen funktionsnedsættelse. Formålet er at gøre borgeren i stand til at mestre funktionsnedsættelsen samt åbne borgerens perspektiv for, hvad der er muligt. Det handler om at rykke borgeren fra en sygdomsidentitet til en arbejds- 12

13 identitet. Det indebærer også information om kompenserende ordninger, der kan afhjælpe funktionsnedsættelsen. Det kan være relevant at iværksætte en opsøgende indsats overfor en mindre del af målgruppe. Nemlig den del af målgruppen, som er kendetegnet ved en svag kontakt til jobcentret og derudover at have psykiske barrierer samt øvrige barrierer som sociale og personlige (bl.a. misbrug og kriminalitet), faglige, helbredsmæssige, økonomiske og boligmæssige barrierer. En opsøgende indsats overfor denne målgruppe skal stabilisere dem og skabe tillidsvækkende relationer, som kan bane vejen for en afklaring af deres beskæftigelsesperspektiv og for at kunne yde en aktiv indsats overfor borgeren. Kvalificeringsforløb retter sig mod en afklaring af borgerens konkrete job- eller uddannelsesmuligheder samt opkvalificerende forløb af borgerens arbejdsmarkedsrettede kompetencer. Kvalificeringsforløb kan foregå på virksomheder, beskæftigelsescentre, hos leverandører eller uddannelsesinstitutioner. De beskæftigelsesrettede forløb på virksomhederne kan omfatte særligt tilrettelagte praktikforløb, afklaringsforløb eller træningsbaner, hyttefadeforløb, beskyttet beskæftigelse, virksomhedsrevalidering, fleksjob og brug af rollemodeller. For de virksomhedsforlagte forløb gælder det generelt, at borgerens hjælpe- og støttebehov skal afklares, og der skal være fokus på speciel indretning, arbejdsfunktioner med skånebehov mv. Derudover peges der på mentorordninger, mentoruddannelse samt tæt dialog mellem jobcentret og virksomhederne i opfølgningsindsatsen samt brobygning fra sagsbehandler til virksomheden. I forhold til opkvalificering via kurser og uddannelsesforløb peger analysen på brug af: Snusepraktik Mesterlære suppleret med støttekontaktperson Uddannelsesvejledning Uddannelsesrevalidering Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse eller kompenserende specialundervisning for voksne Voksenlærlingeordning Korte meritgivende kurser med vurdering af hjælpemidler og støtteordninger Uddannelser tilrettelagt borgere med et givet handicap samt brug af rollemodeller af borgere med funktionsnedsættelser Her handler det om en tæt kontakt mellem jobcentret og uddannelsesinstitutionen om forhold, der kan lette borgerens mulighed for at gennemføre kursus- eller uddannelsesforløbet. Det omhandler bl.a. tilpasning af undervisningsformen, støtte med handicapkompenserende ordninger samt mentorordninger og mulighed for psykologisk rådgivning på uddannelsesstedet. 13

14 Endelig kan der peges på afklarings- og beskæftigelsesforløb, der sigter mod at opkvalificere borgerens kompetencer på flere områder, som bl.a. inkluderer personlige, faglige, sociale og praktiske kompetencer. Sådanne forløb bør tilrettelægges ud fra en helhedsorienteret tilgang, som både kan have fokus på beskæftigelse og uddannelse samtidig med fokus på de øvrige barrierer hos borgeren. Forløbene kan omfatte træning, opkvalificering, undervisning i håndtering af barrierer eller begrænsning som følge af funktionsnedsættelse, udvikling af personlige og sociale kompetencer, kost og motion, hverdagsmestring, botræning og bostøtte samt - hvis det er relevant - et behandlingsforløb. Når en borger med funktionsnedsættelser kommer i et job- eller uddannelsesrettet forløb, kan det være afgørende at sikre et efterværn. Det kan støtte og medvirke til, at borger ikke falder fra forløbet grundet manglende støtte og opbakning. Et efterværn kan bestå af jævnlige møder mellem arbejdsplads og den pågældende borger, mentorordninger, støtte-/ kontaktpersoner, tovholdere/coaches, der skal sikre overgang fra ledighed til job/uddannelse, fortsat vurdering af behov for eller justering af tilbuddet i de kompenserende ordninger mv. Behov for koordinering på tværs af forvaltninger Ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser er kendetegnet ved en række forskellige barrierer i forhold til arbejdsmarkedet udover funktionsnedsættelser kan der være tale en række øvrige tilstødende problemer. Derfor vil en indsats tilrettelagt for denne målgruppe ofte kræve koordinering på tværs af forvaltninger, lovgivninger, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, handicapcentret og evt. behandlingsinstitutioner og praktiserende læger. Analysen viser, at denne koordinering skal sikres både på et ledelsesniveau samt på medarbejderniveau. Målgruppen er kendetegnet ved at være sårbare på en række områder, hvorfor det er vigtigt, at koordineringen foregår med borgeren i centrum frem for med myndighederne i centrum. Integration på arbejdsmarkedet forudsætter viden For at skabe succesfulde beskæftigelsesrettede forløb for borgere med funktionsnedsættelser er det afgørende, at indsatsen ikke kun har fokus rettet mod borgeren, men også på de betingelser, der skal være til stede på virksomhederne for at skabe optimale vilkår. De kan omhandle en særlig indretning, etablering af skånebehov mv. En vigtig konklusion er, at borgere med funktionsnedsættelser kan blive en værdifuld arbejdskraft for virksomhederne med det rette hjælpe- og støttebehov. Det kræver, at virksomhederne dels får information og viden om de kompenserende ordninger, der findes på området og viden om øvrige foranstaltninger, som skaber de rette rammer for borgerne. Dels handler det om at nedbryde fordomme og forestillinger om, hvad det betyder at ansætte borgere med funktionsnedsættel- 14

15 ser. Her er en konklusion, at det er særligt vigtigt at fokusere på de mere skjulte handicaps såsom psykiske funktionsnedsættelser. Kompetencer hos beskæftigelsesmedarbejdere For at kunne tilrettelægge et virksomt forløb for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser er det vigtigt, at beskæftigelsesmedarbejderen har den nødvendige viden og de nødvendige handlekompetencer. Relevante vidensområder er: Forskellige funktionsnedsættelser, handicaps og sygdomme: symptomer, følgevirkninger og betydning i forhold til beskæftigelse eller uddannelse Hvem kan stille diagnoser, og hvad kan en diagnose bruges til? Relevante skånebehov, hjælpemidler og støtteordninger samt lovgivning Overblik over relevante aktiveringsforløb Viden om hvad der virker for hvem i forhold til uddannelse og job. En vigtig konklusion er, at beskæftigelsesmedarbejdere ikke skal have indgående viden om lægelige og psykiatriske diagnoser for at kunne arbejde beskæftigelsesorienteret med målgruppen. Derimod skal beskæftigelsesmedarbejderen have viden om funktionsnedsættelser, hvordan de kan afdækkes, samt viden om betydningen af funktionsnedsættelser i forhold til job og uddannelse. Udover viden er handlekompetencer også centrale. Analysen peger på følgende centrale handlekompetencer for beskæftigelsesmedarbejderne. De skal: Kunne praktisere tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger, myndigheder og lovgivninger Kunne spotte borgere med usynlige handicaps Kunne afdække borgerens funktionsnedsættelser og betydningen i forhold til job og uddannelse også ud fra den enkelte borgers håndtering af funktionsnedsættelsen Beherske egnede kommunikationsformer i dialogen og rådgivningsmetoder (herunder konfliktforebyggelse/-håndtering) Kunne motivere borgere med funktionsnedsættelser til job eller uddannelse Kunne tilrettelægge forløb i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der tager højde for skånebehov / særlige foranstaltninger. 15

16

17 Anbefalinger New Insight har udarbejdet en række anbefalinger på baggrund af analysen. Anbefalingerne retter sig mod indsatser for målgruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Derudover er der medtaget anbefalinger til koordineringsindsatsen, informationsindsatsen samt relevante kompetenceudviklingsområder for beskæftigelsesmedarbejdere. Anbefalinger til forberedende forløb For nogle borgere i målgruppen er det relevant at tilbyde en forberedende indsats forud for en mere fokuseret beskæftigelsesindsats eller alternativt koble sådanne forberedende indsatser med en beskæftigelsesrettet indsats. Med en forberedende indsats menes en indsats, der har til formål at identificere borgerens problemer, udrede og afklare borgeren samt rydde barrierer af vejen, som skygger for fokus på arbejdsmarkedet. Målgruppen er kendetegnet ved at have en række helbredsproblemer, men kun ca. halvdelen har en diagnose. For at jobcentret kan tilrettelægge den optimale indsats for at borgeren kan få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, er det afgørende, at jobcentret har kendskab til de ressourcer og potentialer, borgeren har, men også det problemkompleks, som kan virke hæmmende for vejen til arbejdsmarkedet. For en kompleks sammensat målgruppe som denne er det ofte en række forskellige problemstillinger, der er i spil på samme tid udover en konkret funktionsnedsættelse. Anbefaling 1 er derfor: Tidlig afklaring af funktionsnedsættelsens betydning i tværfaglige afklaringsteams samt afklaring af øvrige barrierer for arbejdsmarkedet. En tværfaglig sammensat afklaring kan foretages af et tværfagligt sammensat team af eksempelvis lægefagligt personale, psykologer, psykiatere, socialrådgivere, beskæftigelsesmedarbejder, socialpædagoger, medarbejdere for handicapcentret mv. Sådanne afklaringsteams kan skabe overblik over borgers samlede udfordringer og ressourcer og udvikle handleplan for borgeren, som angiver relevante indsatser og i hvilke tempi de skal iværksættes. Herudover skabes overblik over, hvilket koordineringsbehov den videre indsats kræver mellem forskellige myndigheder mv. Et tværfagligt afklaringsteam kan med fordel være specialiseret indenfor nogle forskellige funktionsnedsættelser, eksempelvis motoriske funktionsnedsættelser, psykiske funktionsnedsættelser mv. Herved kan input til den videre indsats blive 17

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Juli 2011 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Hvad virker i indsatsen

Læs mere

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Ungeanalyse Marts 2013 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg

Læs mere

BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING

BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING Til Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering Dokumenttype Evalueringsrapport Dato Februar 2014 BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUERING Revision 1 Dato Udarbejdet af

Læs mere

HVAD VIRKER I AKTIVERINGS- INDSATSEN?

HVAD VIRKER I AKTIVERINGS- INDSATSEN? HVAD VIRKER I AKTIVERINGS- INDSATSEN? THOMAS BREDGAARD, HANS HENRIK JØRGENSEN, RASMUS MADSEN, MARIA RYE DAHL & CHARLOTTE HANSEN SEPTEMBER 2011 UDARBEJDET FOR: Indhold 1. Sammenfatning og konklusioner...

Læs mere

Socialt arbejde med rehabilitering

Socialt arbejde med rehabilitering Dansk Socialrådgiverforening Maj 2011 Socialt arbejde med rehabilitering Indhold Socialrådgiverens rolle i rehabiliteringsindsatsen 4 Cases på socialt arbejde med rehabilitering 5 Cases Sundhedscentre

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

Udfordringer til rehabilitering i Danmark

Udfordringer til rehabilitering i Danmark Udfordringer til rehabilitering i Danmark Bjarne Rose Hjortbak, Jette Bangshaab Jan Sau Johansen, Hans Lund Rehabiliteringsforum Danmark Hjortbak, BR, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H (2011): Udfordringer

Læs mere

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Titel: Udgiver: Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Socialministeriet Kontoret

Læs mere

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING Til Socialministeriet Dato September 2011 RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDSRÅDGIVNING INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om evalueringen 1 1.2 Puljen

Læs mere

Hvem er de unge ledige?

Hvem er de unge ledige? Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Hvem

Læs mere

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 24. juni 2014 Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Vejledning nr. 2 til serviceloven Afsnit I Indledning Kapitel 1 Indledning

Læs mere

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Udgivet

Læs mere

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Helle Bendix Kleif og Leif Olsen Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Publikationen Nye metoder til at finde veje ud af

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap Capacent Indhold 1. Indledning 1 1.1 Analysens og rapportens opbygning 1 2. Sammenfatning og perspektivering 5 3. Børn og unge med handicap

Læs mere

En tværfaglig udfordring. Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug

En tværfaglig udfordring. Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug En tværfaglig udfordring Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug Socialt Udviklingscenter SUS 2011 En tværfaglig udfordring - Undersøgelse af kommunernes indsats for

Læs mere

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet April 2012 Afrapportering Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet Indholdsfortegnelse Resumé og forslag 3 Resultater af analysen 3 Deloittes forslag til en styrket anvendelse af

Læs mere

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV Et liv i egen bolig Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser 12:19 Steen Bengtsson Maria Røgeskov 12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Målgruppen der forsvandt

Målgruppen der forsvandt Målgruppen der forsvandt En analyse af handicapområdets position i dansk beskæftigelsespolitik og betingelserne for, at ledige med handicap kan komme i ordinær beskæftigelse Maleri: Suzanne Baadsgaard

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning Identifikation af unge med særlige behov for vejledning Indledning Nærværende mappe rummer en rapport. Den er et resultat af et projektarbejde om Identifikation af unge med særlige behov for vejledning.

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Livet på laveste sociale ydelser et år efter En kvalitativ forløbsanalyse

Livet på laveste sociale ydelser et år efter En kvalitativ forløbsanalyse Livet på laveste sociale ydelser et år efter En kvalitativ forløbsanalyse Maja Müller, John Andersen, Morten Ejrnæs og Jørgen Elm Larsen Februar 2011 Livet på laveste sociale ydelser et år efter En kvalitativ

Læs mere

Livet på de laveste sociale ydelser

Livet på de laveste sociale ydelser Livet på de laveste sociale ydelser - En kvalitativ undersøgelse om livsbetingelser og copingstrategier Maja Müller, John Andersen, Morten Ejrnæs og Jørgen Elm Larsen Maj 2010 Livet på de laveste sociale

Læs mere

HVORDAN UDDANNELSES- INSTITUTIONER INKLUDERE STUDERENDE MED HANDICAP?

HVORDAN UDDANNELSES- INSTITUTIONER INKLUDERE STUDERENDE MED HANDICAP? HVORDAN HVORDAN KAN KAN UDDANNELSES- UDDANNELSES- INSTITUTIONER - ET INSPIRATIONSKATALOG INSTITUTIONER INKLUDERE INKLUDERE TIL VIDEREGÅENDE STUDERENDE STUDERENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER MED HANDICAP?

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere