Analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser

Transkript

1 Analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser December 2009

2

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 5 Anbefalinger Indledning Baggrund Metode og datakilder Rapportens struktur Funktionsnedsættelser og deres betydning Hvad er en funktionsnedsættelse? Fra diagnose til funktionsnedsættelse Kategorier af funktionsnedsættelser Kategorisering af helbredsproblemer/handicaps i forhold til funktionsnedsættelse Beskrivelse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere Karakteristika ved ledige i matchkategori 4 og Helbredsproblemer Mange borgere har øvrige barrierer Typologi for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser Udvikling af typologi Fire typer af borgere med funktionsnedsættelser Input til den fremtidige indsats Forberedelsesindsats til jobskabende forløb Forløb der kvalificerer til job eller uddannelse Efterværn Information til virksomheder og borgere med funktionsnedsættelser Information er en vigtig forudsætning Relevante kompetencer for beskæftigelsesmedarbejdere Relevant viden er nødvendig Relevante handlekompetencer er en forudsætning Udfordringer i kompetenceudviklingsarbejdet Litteraturliste Bilag: Tabeller

4 4

5 Resumé New Insight har udarbejdet en analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser for Det lokale Beskæftigelsesråd i København. Analysen er tilvejebragt på baggrund af et ønske om mere viden om størrelse og kendetegn for gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser samt viden om, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan kvalificeres i forhold til denne målgruppe. Flere analyser fra SFI viser, at beskæftigelsesgraden blandt personer med handicap er lavere end for personer uden handicap. Således viser en undersøgelse, at 57 pct. af borgere med et handicap er beskæftiget mod 79 pct. af borgere uden handicap. 1 Der er således god grund til at se nærmere på de barrierer, som borgere med funktionsnedsættelser har i forhold til arbejdsmarkedet. Hvad giver rapporten svar på? Fokus i analysen er ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Først og fremmest giver rapporten et bud på, hvordan funktionsnedsættelser kan defineres. Derudover præsenteres en ny måde at kategorisere funktionsnedsættelser på, som gøres ud fra syv kategorier af funktionsnedsættelser. Denne tilgang er med til at åbne handicapbegrebet og skabe en ny tilgang til, hvordan jobcentre og leverandører kan arbejde med handicapbegrebet og funktionsnedsættelsesbegrebet. I beskæftigelsesindsatsen er det vigtigt med fokus på funktionsnedsættelsers betydning i forhold til job og uddannelse i stedet for fokus på sygdomme, lidelser og diagnoser. Sidstnævnte siger ikke i sig selv noget om, hvilke barrierer den enkelte har i forhold til job og uddannelse. Analysen bidrager derfor med et fornyet input til, hvordan jobcentre og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen kan arbejde med funktionsnedsættelsesbegrebet. Analysen kommer med et kvalificeret bud på omfanget af ikkearbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser, og hvilke funktionsnedsættelser der er dominerende for målgruppen. Derudover belyses, hvilke andre typer af problemer målgruppen har i forhold til job og uddannelse som faglige, personlige og sociale problemer samt problemer med eget arbejdsmarkedsperspektiv, økonomi og bolig. Herudover præsenteres en typologi med fire kvalitative billeder på ikkearbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Den giver indsigt i, hvordan sammensætningen af funktionsnedsættelser ser ud for grupper af ikke- 1 SFI (2008): Handicap og beskæftigelse

6 arbejdsmarkedsparate borgere, og derudover hvilke øvrige problemer der kendetegner de fire typer af borgere. Rapporten præsenterer en række forslag til centrale elementer i beskæftigelsesindsatsen overfor målgruppen. Her præsenteres forskellige typer af indsatser, som både omhandler indhold i forløb og koordineringsbehov i relation til indsatsen. Derudover redegøres for, hvorfor en informationsindsats overfor særligt virksomheder er relevant, hvilken type viden der er relevant at udbrede samt ideer til hvordan informationskampagner kan se ud. Endelig giver analysen svar på, hvilke kompetencer der bør være til stede hos beskæftigelsesmedarbejdere, der arbejder med gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Hvem henvender rapporten sig til? Analysen henvender sig særligt til beskæftigelsesmedarbejdere og ledere i jobcentrene, der arbejder med gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Derudover henvender den sig til de forvaltninger, som er involveret i indsatsen overfor målgruppen særligt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, men også Socialforvaltningen. Endelig henvender analysen sig til Det lokale Beskæftigelsesråd samt øvrige aktører, der er involveret i indsatsen som Handicapcentret, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Beskæftigelsesmedarbejdere og ledere i jobcentre og hos leverandørerne i indsatsen kan hente inspiration til, hvordan de kan arbejde med funktionsnedsættelsesbegrebet og herunder de syv kategorier for dette. Begrebet kan anvendes i afklaringen af borgerens ressourcer og barrierer. Derudover kan der i rapporten hentes viden og inspiration til indsatsen overfor målgruppen og virksomhederne samt forslag til relevante kompetenceudviklingsområder. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt LBR kan få inspiration til en strategisk diskussion af, hvorvidt det eksisterende udbud kan favne de behov, som ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser kan have samt inspiration til nye initiativer, der kan sættes i værk, og ideer til områder hvor der med fordel kan sættes projekter i gang. Det gælder både i forhold til koordinering af indsatsen, men også konkrete projekter for målgruppen. Derudover gives der inspiration til vidensopbyggende aktiviteter, der kan understøtte beskæftigelsesmedarbejderne i det daglige virke. Det metodiske grundlag for analysen Analysen beror på en række forskellige dataindsamlingsmetoder som desk research, interviews, registerdata, workshops samt sagsgennemgang af et udvalgt udsnit af sager for matchgruppe 4 og 5 borgere. 6

7 Registerdata i form af DREAM-data er anvendt til at afdække omfang og karakteristika for borgere i matchgruppe 4 og 5. Herfra er der udpeget parametre til at udtrække et repræsentativt udsnit af gruppen til sagsgennemgangen. Udfordringen har bestået i, at det ikke er muligt ved hjælp af registerdata at kortlægge omfanget af borgere med funktionsnedsættelser. Derfor har en sagsgennemgang været central for at kunne estimere omfanget af borgere med funktionsnedsættelser. Gennemgangen er udført af medarbejdere fra jobcentrene. Der er i gennemgangen blevet spurgt om baggrunden for borgerens matchkategorisering, borgerens helbred og derudover øvrige karakteristika ved borgeren. Sagsgennemgangen har bidraget til at fastslå, hvilke helbredsproblemer der karakteriserer borgerne samt en dybdegående beskrivelse af øvrige kendetegn. Helbredsproblemer ikke det samme som funktionsnedsættelser. Derfor er borgernes helbredsproblemer blevet operationaliseret til typer af funktionsnedsættelser. Dette er sket via en udvikling af syv kategorier af funktionsnedsættelser, som efterfølgende er anvendt til operationaliseringen. Denne operationalisering er foregået ved at identificere symptomer og problemer, som en given diagnose indebærer og derefter at udlede, hvilke funktionsnedsættelser det kan medføre. Herved er der sket en bevægelse væk fra diagnoser til beskrivelser af funktionsnedsættelser. Workshops og interview er anvendt til at indsamle input til indsatsen samt diskussion af centrale begreber som handicap, funktionsnedsættelser mv. Deltagere har været repræsentanter fra patient- og pårørendeforeninger, handicaporganisationer, og leverandører i indsatsen til målgruppen. Der har været afholdt en afsluttende workshop med jobcentermedarbejdere for at validere de indsamlede input i forhold til indsatsen overfor målgruppen. Definition af funktionsnedsættelser En funktionsnedsættelse defineres i denne analyse som en given og objektiv konstaterbar nedsættelse af en funktion 2. Funktionsnedsættelser kan have forskellig karakter i forhold til, hvor meget de griber ind i en persons evne til at varetage arbejdsfunktioner. Det afhænger blandt andet af funktionsnedsættelsens karakter, men kan også afhænge af, i hvilke jobfunktioner funktionsevnen skal anvendes. Der eksisterer ikke en alment accepteret måde at kategorisere funktionsnedsættelser på. I de litteraturstudier, som vi har gennemført, er det typiske billede, at der opereres med en blanding af funktionsnedsættelser og sygdomme. Vi har udviklet syv kategorier af funktionsnedsættelser, som er: Kognitiv funktionsnedsættelse (bl.a. hukommelsesbesvær, problemer med opmærksomhed og koncentration, udtrætning, forståelses- og indlæringsvanskeligheder) 2 En definition der også anvendes i FN s standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. 7

8 Motorisk funktionsnedsættelse (dvs. problemer med og/eller begrænsninger i bevægeapparatet i varierende grad) Funktionsnedsættelse i forhold til social relationsdannelse og - fastholdelse (bl.a. problemer med at indgå i sociale relationer, grundet f.eks. vanskeligheder ved at aflæse andre, manglende empati, en udadreagerende eller indadreagerende adfærd mv.) Kommunikativ funktionsnedsættelse (problemer med kommunikation grundet begrænsning i syns-, høre-, læse- eller talefunktion) Psykisk funktionsnedsættelse (handler uhensigtsmæssigt, tvangstanker og - handlinger, meget udadvendt eller indadvendt) Fysisk funktionsnedsættelse ud over mobilitet (træthed, nedsat funktion i legemsdele eller organer, åndedrætsbesvær, problemer med organer mv.) Funktionsnedsættelse i forhold til praktiske færdigheder (bl.a. problemer med hverdagsmestring samt problemer i forhold til at færdes og orientere sig). Der er forskel på en funktionsnedsættelse og et handicap. En person er handicappet, når vedkommende har en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som kræver kompensation for, at vedkommende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende funktion. Handicap kan således defineres som en betegnelse for tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 3 Handicapbegrebet er et relativt og situationsafhængigt begreb og beskriver relationen mellem et menneske med en funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Hvad karakteriserer ikke-arbejdsmarkedsparate borgere? Der er ca ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i Københavns Kommune, hvoraf ca. tre fjerdedele er i matchgruppe 4, mens resten er i matchgruppe 5. Gruppen er kendetegnet ved at have en svag arbejdsmarkedstilknytning. Således har over 8 ud af 10 overvejende været ledige gennem de seneste tre år, og i gruppen finder vi også borgere med meget lange ledighedsperioder. På trods af lange ledighedsperioder har ca. 7 ud af 10 borgere haft et ordinært arbejde. Her er det særligt erfaringer med ufaglært arbejde, der dominerer, men ca. hver femte af de borgere, der har haft ordinært arbejde, har haft faglært arbejde. Uddannelsesniveauet er generelt lavt. Ca. 4 ud af 10 har folkeskolen som højst afsluttede uddannelse (med og uden eksamen). Ca. 6 pct. har en ungdomsuddannelse som højst fuldførte uddannelse, og ca. 12 pct. har en erhvervsuddannelse. Hver fjerde har afbrudt et eller flere uddannelsesforløb. Helbredsproblemer er den hyppigst angivne begrundelse herfor. 3 Det er en definition, som er anvendt i FN s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. 8

9 Netop helbredsproblemer er et grundlæggende karakteristika ved gruppen af ikkearbejdsmarkedsparate borgere. Således viser sagsgennemgangen, at 94 pct. af borgerne har et eller flere helbredsproblemer af en karakter, så det har haft betydning for matchkategoriseringen. Følgende tabel illustrerer, at det særligt er helbredsproblemer af fysisk og psykisk karakter, der dominerer billedet. Tabel 0.1: Helbredsproblemer fordelt på type Helbredsproblem Andel med helbredsproblem Psykisk lidelse (angst, fobi, OCD etc.) 69,3 Fysisk lidelse (f.eks. bevægeapparatet, gigt eller lungesygdomme) 57,2 Diffust helbredsproblem 24,8 Hjerneskade, udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelse 8,9 Kommunikativt helbredsproblem (f.eks. syns- og hørenedsættelse) 5,7 Kilde: New Insight baseret på sagsgennemgang Inden for de fysiske lidelser er det særligt problemer med bevægeapparatet, der er udbredt, men en anden stor gruppe er borgere med lidelser, der er relateret til hjertekarsygdomme, blodtryk, kredsløb, hudlidelser, mave, nyre, lever, kræft mv. Dominerende lidelser indenfor de psykiske lidelser er angst/fobi, misbrug og depression. Ud af de borgere, der har hjerneskade, udviklingshæmning mv. udgør borgere med ADHD en stor gruppe. Herudover findes der mindre andele med autismespektrumsforstyrrelser, epilepsi, hjerneskader mv. Endelig er de mest udbredte kommunikationsbarrierer ordblindhed, hvorimod syns- og hørenedsættelser fremgår i mellem pct. af de sager, hvor borger har en kommunikationsbarriere. Det kan konstateres, at borgerne typisk har mere end ét helbredsproblem. Derudover er gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere kendetegnet ved at have en række øvrige barrierer. Det viser nedenstående tabel. Tabel 0.2: Elementer der har indgået i vurderingen af borgers matchkategori Element Andel hvor der har indgået i vurderingen Eget arbejdsmarkedsperspektiv 63,2 Faglige og praktiske kvalifikationer 54,0 Personlige kompetencer 36,3 Økonomi og netværk 29,5 Sociale kompetencer 19,1 Andre årsager 5,9 Kilde: New Insight baseret på sagsgennemgang. Andelen er baseret på 424 svar. Her fremgår det, at der særligt er barrierer i forhold til borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv samt faglige og praktiske kvalifikationer. Samlet set viser det et billede af en målgruppe, som udover at være kendetegnet ved en eller flere helbredsproblemer også er kendetegnet ved en række supplerende barrierer. 9

10 Kendetegn for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser I analysen er der udviklet fire kvalitative billeder på ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. En vigtig konklusion i analysen er, at ikkearbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser typisk har mere end en funktionsnedsættelse, og at nogle funktionsnedsættelser er mere udbredte end andre. De fire typer dækker gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere og angiver kombinationer, som enten er meget udbredt eller meget illustrative i forhold til de problemer, som forskellige kombinationer af funktionsnedsættelser kan give. De fire typer er: 1. Borgere med kommunikative og kognitive barrierer 2. Borgere med motoriske vanskeligheder 3. Borgere med psykisk funktionsnedsættelse 4. Borgere med en fysisk funktionsnedsættelse udover mobilitet. Borgere med kommunikative og kognitive barrierer Denne gruppe omfatter blandt andet borgere med høre- eller synsnedsættelser samt ordblinde. Gruppen er kendetegnet ved at have kommunikative barrierer, som kan omfatte både verbal, skriftlig og digital kommunikation. Derudover er gruppen kendetegnet ved kognitive barrierer, som blandt andet kan være problemer med hukommelse, indlæring og koncentrationsproblemer. Denne gruppe har meget vanskeligt ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Knap halvdelen har haft beskæftigelse. Herudover er uddannelsesniveauet meget lavt under 10 pct. har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Gruppen er således kendetegnet ved en flerhed af barrierer, som også omfatter faglige og praktiske barrierer ligesom problemer med eget arbejdsmarkedsperspektiv. Sagsgennemgangen viser, at der er ca. 600 ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i denne gruppe. De kommunikative og kognitive barrierer, som denne gruppe har, vurderes til at være varige. Borgere med motoriske vanskeligheder Denne gruppe af borgere har motoriske vanskeligheder, som skyldes problemer med bevægeapparatet, smerter, ukontrollerede bevægelser og finmotorisk svaghed. Det betyder, at disse borgere kan have vanskeligt ved at bevæge sig på en arbejdsplads, til og fra hjemmet og varetage fysiske arbejdsfunktioner. Gruppen er derudover kendetegnet ved at have praktiske vanskeligheder, som blandt andet kan omhandle åbne tunge døre, trykke på kontakter og udføre arbejdsopgaver af fysisk karakter. Herudover har en stor del også kognitive funktionsnedsættelser. 10

11 De fleste borgere i denne gruppe har problemer med mobiliteten som følge af problemer med ryg, arme, ben, hænder og fingre og nedslidning. Relativt få borgere har muskelsvind, lammelser, spastisk lammelse og sclerose. Borgere i denne gruppe har i større udstrækning end de øvrige borgere haft beskæftigelse. Uddannelsesniveauet er også en smule højere, idet hver fjerde i denne gruppe har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Sagsgennemgangen viser, at der er ca ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i denne gruppe. Det er vanskeligt at fastslå, hvor mange af disse borgere der har varige funktionsnedsættelser. Det vurderes, at en stor del af gruppen har varige funktionsnedsættelser, hvilket f.eks. gælder for borgere med gigt, muskelsvind, lammelse, spastisk lammelse, sclerose samt for en stor del af de borgere, der er nedslidte. SFI peger på, at en relativ stor andel af borgere med motoriske vanskeligheder over tid vil opleve, at deres funktionsnedsættelse forværres. 4 Borgere med psykiske funktionsnedsættelser Denne gruppe er kendetegnet ved at have psykiske barrierer, som blandt andet betyder problemer med voldsomme temperaments- eller følelsesudbrud, voldelig adfærd, impulsstyring, uhensigtsmæssig adfærd mv. I gruppen er der både borgere med psykiske lidelser, men også borgere med udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning og hjerneskader. Borgerne i denne gruppe kan have problemer ved at aflæse andre mennesker og indgå i sociale relationer, hvilket betyder, at der kan herske problemer i forhold til borgerens kontakt med jobcenter, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv. Gruppen er også kendetegnet ved at have problemer med hverdagsmestring som at varetage egen økonomi, huslige opgaver, planlægge og gennemføre indkøb, bankog lægebesøg mv. En stor del af gruppen har derudover misbrug. Sagsgennemgangen viser, at der er ca ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i denne gruppe. Det er også her vanskeligt at fastslå, hvor mange af disse borgere, der har varige funktionsnedsættelser som følge af den psykiske barriere. Nogle af de lidelser, der er kroniske, er hjerneskader, udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og maniodepressive. Ca. en tredjedel af gruppen har disse lidelser. For resten af gruppen kan der være tale om midlertidige tilstande, men de kan også blive varige og kroniske tilstande. Den tidligere omtalte undersøgelse fra SFI peger på, at en relativ stor andel af personer med psykiske lidelser over tid vil opleve en positiv udvikling i forhold til deres funktionsnedsættelse. Borgere med fysiske funktionsnedsættelser udover mobilitet Denne gruppe er karakteriseret ved at have fysiske funktionsnedsættelser, som ikke omfatter mobilitet, men derimod nedsat funktion i legemsdele eller organer, åndedrætsbesvær, problemer med maver, organer mv., som bl.a. bevirker hurtigere udtrætning. Derudover er gruppen kendetegnet ved at have vanskeligheder med 4 SFI (2008): Handicap og beskæftigelse Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet. 11

12 sociale relationer. For denne gruppe gælder, at der i høj grad er tale om sygdomme frem for lidelser eller handicaps. Gruppen spænder over tre undergrupper, hvor den fysiske funktionsnedsættelse er begrundet i 1) livsstil, 2) misbrug og 3) længerevarende sygdomsforløb som kræft, trafikofre mv. Sagsgennemgangen viser, at der er ca borgere i denne gruppe. Det er vanskeligt at fastslå, hvorvidt der her er tale om varige funktionsnedsættelser, da årsagerne til funktionsnedsættelsen her er sygdomme, som borgeren kan medicineres eller opereres for. Men omvendt kan nogle af disse sygdomme blive kroniske lidelser, som invaliderer borgeren i så fald vil der være tale om varige funktionsnedsættelser. Input til den fremtidige beskæftigelsesindsats Analysen peger på en række praksisnære bud til den beskæftigelsesrettede indsats fordelt på tre overordnede indsatstyper: Forberedelsesindsats til jobskabende forløb Kvalificeringsforløb til job eller uddannelse Efterværn Den forberedende indsats skal bane vejen for en indsats, der kan føre til en tilknytning på arbejdsmarkedet. Den forberedende indsats skal derfor identificere, hvilke funktionsnedsættelser borgere har og betydningen af disse. Herudover omfatte en indsats der hjælper borgeren til at forstå funktionsnedsættelsen og nogle af de øvrige forhold, der kan stå i vejen for borgerens arbejdsmarkedsparathed. Her peger analysen på, at en tværfaglig afklaring, der afklarer borgerens fremtidige perspektiv, helbred og arbejdsevne, kan være et vigtigt første skridt at tage, herunder en helhedsvurdering af borgerens ressourcer og barrierer, så der kan sættes ind med den rette indsats. Et tværfagligt team kan bestå af lægefagligt personale, psykologer, psykiatere, socialrådgivere, beskæftigelsesmedarbejdere, socialpædagoger, medarbejdere fra handicapcentret mv. Sådanne tværfaglige teams kan med fordel være specialiserede indenfor forskellige funktionsnedsættelser og være en del af jobcentret eller ligge hos leverandørerne. For ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser er det vigtigt at arbejde med en helhedsorienteret tilgang til dem. Det kan f.eks. være i form af særligt tilrettelagte forløb, der favner beskæftigelses- eller uddannelsesperspektiv samtidig med en social indsats (hverdagsmestring, netværksdannelse og minerydning). Dertil kommer, at det kan være relevant med en indsats overfor de borgere, der mangler indsigt i egen funktionsnedsættelse. Formålet er at gøre borgeren i stand til at mestre funktionsnedsættelsen samt åbne borgerens perspektiv for, hvad der er muligt. Det handler om at rykke borgeren fra en sygdomsidentitet til en arbejds- 12

13 identitet. Det indebærer også information om kompenserende ordninger, der kan afhjælpe funktionsnedsættelsen. Det kan være relevant at iværksætte en opsøgende indsats overfor en mindre del af målgruppe. Nemlig den del af målgruppen, som er kendetegnet ved en svag kontakt til jobcentret og derudover at have psykiske barrierer samt øvrige barrierer som sociale og personlige (bl.a. misbrug og kriminalitet), faglige, helbredsmæssige, økonomiske og boligmæssige barrierer. En opsøgende indsats overfor denne målgruppe skal stabilisere dem og skabe tillidsvækkende relationer, som kan bane vejen for en afklaring af deres beskæftigelsesperspektiv og for at kunne yde en aktiv indsats overfor borgeren. Kvalificeringsforløb retter sig mod en afklaring af borgerens konkrete job- eller uddannelsesmuligheder samt opkvalificerende forløb af borgerens arbejdsmarkedsrettede kompetencer. Kvalificeringsforløb kan foregå på virksomheder, beskæftigelsescentre, hos leverandører eller uddannelsesinstitutioner. De beskæftigelsesrettede forløb på virksomhederne kan omfatte særligt tilrettelagte praktikforløb, afklaringsforløb eller træningsbaner, hyttefadeforløb, beskyttet beskæftigelse, virksomhedsrevalidering, fleksjob og brug af rollemodeller. For de virksomhedsforlagte forløb gælder det generelt, at borgerens hjælpe- og støttebehov skal afklares, og der skal være fokus på speciel indretning, arbejdsfunktioner med skånebehov mv. Derudover peges der på mentorordninger, mentoruddannelse samt tæt dialog mellem jobcentret og virksomhederne i opfølgningsindsatsen samt brobygning fra sagsbehandler til virksomheden. I forhold til opkvalificering via kurser og uddannelsesforløb peger analysen på brug af: Snusepraktik Mesterlære suppleret med støttekontaktperson Uddannelsesvejledning Uddannelsesrevalidering Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse eller kompenserende specialundervisning for voksne Voksenlærlingeordning Korte meritgivende kurser med vurdering af hjælpemidler og støtteordninger Uddannelser tilrettelagt borgere med et givet handicap samt brug af rollemodeller af borgere med funktionsnedsættelser Her handler det om en tæt kontakt mellem jobcentret og uddannelsesinstitutionen om forhold, der kan lette borgerens mulighed for at gennemføre kursus- eller uddannelsesforløbet. Det omhandler bl.a. tilpasning af undervisningsformen, støtte med handicapkompenserende ordninger samt mentorordninger og mulighed for psykologisk rådgivning på uddannelsesstedet. 13

14 Endelig kan der peges på afklarings- og beskæftigelsesforløb, der sigter mod at opkvalificere borgerens kompetencer på flere områder, som bl.a. inkluderer personlige, faglige, sociale og praktiske kompetencer. Sådanne forløb bør tilrettelægges ud fra en helhedsorienteret tilgang, som både kan have fokus på beskæftigelse og uddannelse samtidig med fokus på de øvrige barrierer hos borgeren. Forløbene kan omfatte træning, opkvalificering, undervisning i håndtering af barrierer eller begrænsning som følge af funktionsnedsættelse, udvikling af personlige og sociale kompetencer, kost og motion, hverdagsmestring, botræning og bostøtte samt - hvis det er relevant - et behandlingsforløb. Når en borger med funktionsnedsættelser kommer i et job- eller uddannelsesrettet forløb, kan det være afgørende at sikre et efterværn. Det kan støtte og medvirke til, at borger ikke falder fra forløbet grundet manglende støtte og opbakning. Et efterværn kan bestå af jævnlige møder mellem arbejdsplads og den pågældende borger, mentorordninger, støtte-/ kontaktpersoner, tovholdere/coaches, der skal sikre overgang fra ledighed til job/uddannelse, fortsat vurdering af behov for eller justering af tilbuddet i de kompenserende ordninger mv. Behov for koordinering på tværs af forvaltninger Ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser er kendetegnet ved en række forskellige barrierer i forhold til arbejdsmarkedet udover funktionsnedsættelser kan der være tale en række øvrige tilstødende problemer. Derfor vil en indsats tilrettelagt for denne målgruppe ofte kræve koordinering på tværs af forvaltninger, lovgivninger, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, handicapcentret og evt. behandlingsinstitutioner og praktiserende læger. Analysen viser, at denne koordinering skal sikres både på et ledelsesniveau samt på medarbejderniveau. Målgruppen er kendetegnet ved at være sårbare på en række områder, hvorfor det er vigtigt, at koordineringen foregår med borgeren i centrum frem for med myndighederne i centrum. Integration på arbejdsmarkedet forudsætter viden For at skabe succesfulde beskæftigelsesrettede forløb for borgere med funktionsnedsættelser er det afgørende, at indsatsen ikke kun har fokus rettet mod borgeren, men også på de betingelser, der skal være til stede på virksomhederne for at skabe optimale vilkår. De kan omhandle en særlig indretning, etablering af skånebehov mv. En vigtig konklusion er, at borgere med funktionsnedsættelser kan blive en værdifuld arbejdskraft for virksomhederne med det rette hjælpe- og støttebehov. Det kræver, at virksomhederne dels får information og viden om de kompenserende ordninger, der findes på området og viden om øvrige foranstaltninger, som skaber de rette rammer for borgerne. Dels handler det om at nedbryde fordomme og forestillinger om, hvad det betyder at ansætte borgere med funktionsnedsættel- 14

15 ser. Her er en konklusion, at det er særligt vigtigt at fokusere på de mere skjulte handicaps såsom psykiske funktionsnedsættelser. Kompetencer hos beskæftigelsesmedarbejdere For at kunne tilrettelægge et virksomt forløb for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser er det vigtigt, at beskæftigelsesmedarbejderen har den nødvendige viden og de nødvendige handlekompetencer. Relevante vidensområder er: Forskellige funktionsnedsættelser, handicaps og sygdomme: symptomer, følgevirkninger og betydning i forhold til beskæftigelse eller uddannelse Hvem kan stille diagnoser, og hvad kan en diagnose bruges til? Relevante skånebehov, hjælpemidler og støtteordninger samt lovgivning Overblik over relevante aktiveringsforløb Viden om hvad der virker for hvem i forhold til uddannelse og job. En vigtig konklusion er, at beskæftigelsesmedarbejdere ikke skal have indgående viden om lægelige og psykiatriske diagnoser for at kunne arbejde beskæftigelsesorienteret med målgruppen. Derimod skal beskæftigelsesmedarbejderen have viden om funktionsnedsættelser, hvordan de kan afdækkes, samt viden om betydningen af funktionsnedsættelser i forhold til job og uddannelse. Udover viden er handlekompetencer også centrale. Analysen peger på følgende centrale handlekompetencer for beskæftigelsesmedarbejderne. De skal: Kunne praktisere tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger, myndigheder og lovgivninger Kunne spotte borgere med usynlige handicaps Kunne afdække borgerens funktionsnedsættelser og betydningen i forhold til job og uddannelse også ud fra den enkelte borgers håndtering af funktionsnedsættelsen Beherske egnede kommunikationsformer i dialogen og rådgivningsmetoder (herunder konfliktforebyggelse/-håndtering) Kunne motivere borgere med funktionsnedsættelser til job eller uddannelse Kunne tilrettelægge forløb i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der tager højde for skånebehov / særlige foranstaltninger. 15

16

17 Anbefalinger New Insight har udarbejdet en række anbefalinger på baggrund af analysen. Anbefalingerne retter sig mod indsatser for målgruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Derudover er der medtaget anbefalinger til koordineringsindsatsen, informationsindsatsen samt relevante kompetenceudviklingsområder for beskæftigelsesmedarbejdere. Anbefalinger til forberedende forløb For nogle borgere i målgruppen er det relevant at tilbyde en forberedende indsats forud for en mere fokuseret beskæftigelsesindsats eller alternativt koble sådanne forberedende indsatser med en beskæftigelsesrettet indsats. Med en forberedende indsats menes en indsats, der har til formål at identificere borgerens problemer, udrede og afklare borgeren samt rydde barrierer af vejen, som skygger for fokus på arbejdsmarkedet. Målgruppen er kendetegnet ved at have en række helbredsproblemer, men kun ca. halvdelen har en diagnose. For at jobcentret kan tilrettelægge den optimale indsats for at borgeren kan få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, er det afgørende, at jobcentret har kendskab til de ressourcer og potentialer, borgeren har, men også det problemkompleks, som kan virke hæmmende for vejen til arbejdsmarkedet. For en kompleks sammensat målgruppe som denne er det ofte en række forskellige problemstillinger, der er i spil på samme tid udover en konkret funktionsnedsættelse. Anbefaling 1 er derfor: Tidlig afklaring af funktionsnedsættelsens betydning i tværfaglige afklaringsteams samt afklaring af øvrige barrierer for arbejdsmarkedet. En tværfaglig sammensat afklaring kan foretages af et tværfagligt sammensat team af eksempelvis lægefagligt personale, psykologer, psykiatere, socialrådgivere, beskæftigelsesmedarbejder, socialpædagoger, medarbejdere for handicapcentret mv. Sådanne afklaringsteams kan skabe overblik over borgers samlede udfordringer og ressourcer og udvikle handleplan for borgeren, som angiver relevante indsatser og i hvilke tempi de skal iværksættes. Herudover skabes overblik over, hvilket koordineringsbehov den videre indsats kræver mellem forskellige myndigheder mv. Et tværfagligt afklaringsteam kan med fordel være specialiseret indenfor nogle forskellige funktionsnedsættelser, eksempelvis motoriske funktionsnedsættelser, psykiske funktionsnedsættelser mv. Herved kan input til den videre indsats blive 17

18 funderet i en redegørelse af forskellige funktionsnedsættelser og betydningen af disse. Det er afgørende, at afklaringen er tæt knyttet til det beskæftigelsesrettede system, da det er afklaring i forhold til en beskæftigelsesindsats, der skal være i fokus. En tværfaglig afklaring kan både tilrettes i jobcenterregi, men også hos leverandører i indsatsen. I afklaringsarbejdet af borgerens funktionsnedsættelse i forhold til arbejdsmarkedet kan der med fordel tages udgangspunkt i de syv funktionsnedsættelsestyper, som er defineret i projektet. Disse syv funktionsnedsættelseskategorier kan anvendes til at strukturere afdækningen af borgerens funktionsnedsættelser. På den måde kan fokus være på funktionsnedsættelser og betydningen af disse i stedet for på borgerens eventuelle diagnose. Anbefaling 2 er derfor: Anvend de syv kategorier af funktionsnedsættelser i afklaringen af borgerens ressourcer og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. For ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser kan det være svært at overskue, hvad en funktionsnedsættelse betyder i forhold til arbejdsmarkedet, samt hvordan funktionsnedsættelser kan håndteres i relation til job eller uddannelse. For at borgeren ikke bliver fastlåst i en sygdomsidentitet, kan det være vigtigt at gøre borgeren kompetent i forhold til samarbejdet med jobcentret og leverandører gennem forløb, der giver indsigt i funktionsnedsættelsers betydning samt åbner borgerens øjne for, hvordan varige funktionsnedsættelser kan mestres. Det kan ses som led i en motiverende indsats. Anbefaling 3 er derfor: Skab forløb der sikrer selvindsigt for borgeren i funktionsnedsættelse og mestring af denne. Borgere med funktionsnedsættelser kan have en række andre barrierer udover funktionsnedsættelsen. Men en funktionsnedsættelse kan derudover påvirke kompetencer til at mestre hverdagen, socialt samvær samt problemer med økonomi og bolig. Det kan eksempelvis omhandle borgere med fysiske funktionsnedsættelser, men også borgere med psykiske funktionsnedsættelser. Sådanne problemer kan være med til at overskygge fokus på job og uddannelse. Derfor er anbefaling 4: Tilbyd forløb der kan træne borgerens kompetencer i at tage hånd om praktiske forhold i hjemmet, nedbryde social isolation samt tage hånd om øvrige forhold såsom økonomi og boligforhold samt afklaring af hjælpebehov. 18

19 Sådanne tilbud kan tilrettelægges på forskellig vis og desuden kobles til praktikforløb mv. Derudover kan sådanne forløb kobles med botræning eller bofællesskaber, som kan være vigtige tilbud til borgere med varige funktionsnedsættelser. For borgere med meget svag kontakt til jobcentret, og som er kendetegnet ved markante psykiske barrierer, markante sociale, personlige og faglige barrierer, misbrug, kriminalitet og boligproblemer kan det være hensigtsmæssigt, at der tilrettelægges en opsøgende indsats, som skal stabilisere målgruppen og skabe tillidsvækkende relationer mellem borgeren og jobcentret, som kan bane vejen for afklaring af borgerens beskæftigelsesperspektiv. Det er baggrunden for den næste anbefaling. Anbefaling 5 er: Iværksæt opsøgende indsats til borgere med indgribende psykiske lidelser, som har mistet kontakt til det offentlige. Eksperimentér med det opsøgende arbejde og afprøv forskellige metoder. Der kan ikke anvises én metode til det opsøgende arbejde, som kan være succesfuld for alle målgrupper, så derfor er anbefalingen at operere med en række forskellige indsatser, som har en vis spændvidde i sig. Det kan diskuteres, om dette er en opgave, som jobcentret skal varetage. I nogle kommuner er der erfaringer med at lade leverandører indenfor beskæftigelsesområdet tage sig af denne indsats. Anbefalinger til beskæftigelsesrettede forløb Virksomhedsforlagte forløb er relevante at anvende for målgruppen af ikkemarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. På landsplan og også i Københavns Kommune er der erfaringer med virksomhedscentre, hvor ledige borgere bliver tilknyttet en virksomhed som del af et beskæftigelsesforløb. Der er erfaringer med, at virksomhedsforlagte forløb af denne karakter godt kan tilbydes målgruppen af borgere, som ikke er arbejdsmarkedsparate. Fordelen ved virksomhedsforlagte forløb er, at det at komme ud på en konkret arbejdsplads kan virke motiverende for borgeren og give selvtillid, når borgeren varetager funktioner, som indgår i virksomhedernes samlede produkt. For gruppen af ikke-markedsparate borgere med funktionsnedsættelser er det afgørende for integrationen på arbejdspladsen, at virksomheden har kendskab til forskellige funktionsnedsættelser og deres betydning. Ellers risikeres, at der ikke tages hånd om borgerens eventuelle skånebehov. Mentorer på arbejdspladsen kan være med til at skabe god integration af borgeren i både arbejdsfunktioner og det sociale samvær på arbejdspladsen. Det er dog vigtigt, at sådanne mentorer er godt klædt på til at varetage denne opgave. Det er baggrunden for den næste anbefaling: 19

20 Anbefaling 6 er: Tilbyd mentoruddannelse specielt designet til mentorrollen i forhold til ikkearbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Det ordinære udbud af beskæftigelsesprojekter kan også anvendes til gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. En selvstændig pointe er, at borgere med funktionsnedsættelser skal tilbydes samme muligheder som borgere, der ikke har funktionsnedsættelser. Som tidligere nævnt kan det dog være givtigt, at borgere med funktionsnedsættelser bliver klædt på i forhold til, hvordan funktionsnedsættelser kan afhjælpes eller begrænse følgevirkningen af disse. Den kompenserende specialundervisning for voksne har netop til hensigt at arbejde med borgerens indsigt i funktionsnedsættelsen og kompetenceudvikle borgeren til at fremme færdigheder, der kan imødegå borgerens handicap og forbedre borgerens funktionelle færdigheder. I rapporten illustreres, hvordan undervisning udbudt under lov om specialundervisning for voksne kan kombineres med et beskæftigelsesrettet forløb. Derfor lyder anbefaling 7: Overvej hvordan kompenserende specialundervisning for voksne kan kobles til konkrete beskæftigelsesprojekter. I beskæftigelsesindsatsen kan der med fordel arbejdes med at skabe overblik for den enkelte borger og de virksomheder, der involveres i integrationen af borgerne på arbejdspladsen i form af praktikforløb, løntilskudsforløb mv. omkring, hvilke kompenserende ordninger der kan komme på tale for den enkelte borger. Det er med til at synliggøre, hvilke foranstaltninger der kan iværksættes. Det betyder, at virksomheden bedre kan koncentrere sig om borgerens faglige kompetencer i forhold til at bestride konkrete arbejdsfunktioner. Derfor er anbefaling 8: Overvej brug af kompensationsbeviser, som gør det overskueligt for virksomhed og borger at se, hvilke kompenserende ordninger der er relevante, og som stilles til rådighed af kommunen, hvis borgeren skal i praktik, ansættes med løntilskud mv. på en virksomhed. Når en borger med funktionsnedsættelse tilknyttes en virksomhed eller uddannelsesinstitution, kan overgangen fra ledighed til job eller uddannelse være en sårbar periode. Det er en omvæltning for borgeren, og netop i overgangsperioden kan det være godt givet ud at sikre, at denne overgang foregår så smidigt som muligt og med den rette hjælp og støtte. For borgere med psykiske funktionsnedsættelser 20

21 kan tryghed, overskuelighed og hjælp til strukturering og overblik være afgørende for, at de kan fastholdes i den nye situation. Derfor er anbefaling 9: Indtænk efterværn i indsatsen så borgeren ikke falder fra uddannelse eller job grundet manglende støtte og hjælp. Efterværnet kan med fordel knyttes til de kompenserende ordninger, således at eksempelvis mentorer eller støtte- /kontaktpersoner kan varetage en sådan funktion. Anbefaling til koordinering af indsatsen For borgere med funktionsnedsættelser, der er i beskæftigelsesrettede forløb, vil der ofte være tale om, at en række forskellige myndigheder og instanser er involveret. Det skyldes, at de lovgivninger, der kan komme i spil, kan være forankret i forskellige forvaltninger, samt at nogle af de tilbud, der kan kompensere borgeren for funktionsnedsættelsen, varetages af forskellige instanser såsom jobcentrene, socialforvaltningen, handicapcentret, misbrugscentre samt sundhedssystemet. Det kræver en præcis ansvars- og koordineringsfordeling mellem de involverede aktører. Anbefaling 10 er derfor: Sikre gennemskuelighed og synliggør snitflader og klare ansvars- og rollefordelinger mellem involverede aktører på både ledelses- og medarbejderniveau. Anbefalinger til fremtidig kompetenceudviklingsindsats for beskæftigelsesmedarbejdere For at kunne tilrettelægge et virksomt forløb for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser er det centralt, at beskæftigelsesmedarbejderen har viden om en række forhold såsom funktionsnedsættelser og deres betydning i forhold til job og uddannelse, relevante skånebehov, hjælpemidler, støtteordninger, lovgivningen og relevante samarbejdspartnere. Derfor er anbefaling 11: Afdæk medarbejdernes viden om funktionsnedsættelser og betydningen af disse samt viden om kompenserende ordninger og lovgivningen på området. Iværksæt kompetenceudvikling på disse områder efter behov. Beskæftigelsesmedarbejdere har derudover brug for en opdateret viden om, hvad der virker i indsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser, overblik over eksisterende tilbud mv. Derfor følgende anbefaling. 21

22 Anbefaling 12: Systematiseret indsamling af gode eksempler og de tilbudsmuligheder, der kan tilbydes borgere med funktionsnedsættelser. Der eksisterer i dag ikke et overblik over dette, hvilket kan betyde, at beskæftigelsesmedarbejdere skal bruge unødigt lang tid for at sætte sig ind i dette. Det er kun ca. halvdelen af borgerne, der har diagnoser på deres funktionsnedsættelser. Nogle funktionsnedsættelser er meget synlige, mens andre er skjulte. Det er vigtigt, at beskæftigelsesmedarbejdere er i stand til at genkende adfærdsmønstre og forhold, der tyder på, at borgeren har en funktionsnedsættelse, da det giver adgang til en række kompenserende ordninger samt mulighed for at tilrettelægge de rette rammer og skabe optimale vilkår for borgeren i beskæftigelsesindsatsen. Noget tyder på, at mange af de kurser, der er tilgængelige for beskæftigelsesmedarbejdere, enten har et meget socialpædagogisk sigte eller en lægefaglig indgang. Derfor kan der være behov for at indgå et samarbejde med relevante kursusudbydere om forløb, der er skræddersyede til beskæftigelsesrettet arbejde med borgerne. Derfor følgende anbefaling: Anbefaling 13: Samarbejd med relevante kursusudbydere om skræddersyede kompetenceudviklingsforløb til beskæftigelsesmedarbejdere om identificering af funktionsnedsættelser, deres betydning for job og uddannelse samt forhold af betydning for samarbejdet med borgeren. Anbefalinger til informationsindsatsen Hvis en beskæftigelsesrettet indsats skal blive succesfuld, er det en central erkendelse, at jobcentrene ikke kan løfte denne opgave alene. For borgere med varige funktionsnedsættelser er der grænser for, hvad en indsats alene rettet mod borgerne kan udrette. Det er således også vigtigt at inddrage virksomheder, uddannelsesinstitutioner, handicaporganisationer m.fl. for at udbrede viden om, hvilken betydning det har at have borgere med funktionsnedsættelser samt at nedbryde fordomme om betydningen af funktionsnedsættelser. En undersøgelse fra SFI viser 5, at der blandt kolleger på virksomheder er flere betænkeligheder ved at have en kollega med en psykisk funktionsnedsættelse frem for en kollega med en fysisk funktionsnedsættelse. Anbefaling 14 er derfor: 5 SFI (2008): Virksomhedernes sociale engagement. Årbog

23 Fokus på udbredelse af viden om betydningen af funktionsnedsættelser særligt betydningen af psykiske funktionsnedsættelser og usynlige handicaps. Vores undersøgelse tyder på, at det kan være vigtigt at have en flerfoldig strategi i informationsindsatsen, og at der med fordel kan samarbejdes mellem forskellige vidensaktører i forhold til en informationskampagne. For at komme ud til en så bred målgruppe som muligt, som både rummer forskellige virksomheder, brancher, jobområder, ledere og medarbejdere er det givtigt at arbejde med en bred vifte af kommunikationsformer. Det er baggrunden for følgende anbefaling: Anbefaling 15: Eksperimentér med forskellige kommunikationsformer i en oplysningskampagne om betydningen af en funktionsnedsættelse og brug de gode eksempler som løftestang. 23

24

25 1. Indledning New Insight har fået støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd i Københavns Kommune til at gennemføre en analyse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Formålet med analysen er at bidrage med ny viden om gruppen af ikkearbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser, som kan fungere som input i planlægningen af indsatsen for denne gruppe af borgere. Projektet vil således afdække omfang og kendetegn af funktionsnedsættelser blandt ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i kommunen. Vi vil gerne takke de personer, som på forskellig vis har bidraget til projektet med viden om ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. 1.1 Baggrund Baggrunden for denne rapport er bl.a. et ønske om at kvalificere den beskæftigelsespolitiske indsats, som kommunen tilbyder ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser og herunder behovet for mere viden om gruppen. Tidligere analyser viser, at mange ikke-arbejdsmarkedsparate borgere har forskellige helbredsproblemer, som vanskeliggør en arbejdsmarkedstilknytning 6. I Københavns Kommune er der ca ikke-arbejdsmarkedsparate borgere, og da der ikke eksisterer centrale registreringer af borgere med en funktionsnedsættelse, findes der heller ikke et samlet overblik over omfanget af funktionsnedsættelser blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i kommunen. Således kan denne analyse give væsentlige input til aktørerne på området omkring omfang og kendetegn for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Selv om ledigheden i øjeblikket stiger markant, er det fortsat centralt at fokusere på udvidelse af arbejdsstyrken i et længere tidsperspektiv, herunder bl.a. integration af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Således er virksomhedernes sociale ansvar og rummeligheden på arbejdsmarkedet stadig centrale elementer, og i den sammenhæng kan denne analyse bidrage med viden om gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. 6 Bl.a. New Insight (2009): Mulige vej til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer. En analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og New Insight (2008): Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns Kommune. Analyse af gruppen og anbefalinger til indsatsen. 25

26 1.2 Metode og datakilder Analysen af de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser er baseret på en række datakilder, der samlet tegner et billede af gruppen og af de barrierer, som gruppen har. Rapporten bygger en flerhed af metoder, da både kvalitative og kvantitative metoder er anvendt, hvorved vi kombinerer den analytiske bredde med en analytisk dybde. Tabellen herunder illustrerer de forskellige datakilder, der er blevet anvendt. Hovedparten af datakilderne er anvendt i flere af delanalyserne. Tabel 1.1: Sammenhæng mellem datakilder og analyser Datakilder Del 1: Definition af funktionsnedsættelse Del 2: Beskrivelse af ikkearbejdsmarkedsparate borgere Del 3: Typologi over borgere med funktionsnedsættelse Desk research X X X X DREAM-data Workshop med medarbejdere i jobog beskæftigelsescentre Workshop med repræsentanter fra patientforeninger, leverandører og andre X X X X X X X X Sagsgennemgang X X Interview med øvrige ressourcepersoner Kilde: New Insight X X X Del 4: Input til indsats Desk research omfatter bl.a. andre undersøgelser på området, de relevante lovgivninger og informationsmateriale mv. fra handicap- og patientorganisationer. Desuden har vi indsamlet og gennemgået en række tidligere eller igangværende indsatser rettet mod dele af målgruppen. Data fra DREAM-databasen er anvendt indledningsvist til at afdække omfang og karakteristika knyttet til borgere i matchkategori 4 og 5. Data omfatter borgere i matchkategori 4 og 5 i første kvartal DREAM-databasen indeholder oplysninger om, hvilken matchkategori borgeren er placeret i, men ikke hvorfor. Dette har vi derfor afdækket via en sagsgennemgang af et repræsentativt udsnit af sager for borgere i matchkategori 4 og 5. På baggrund af DREAM-data for samtlige ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i kommunen har vi udtrukket og fået gennemgået 435 sager, der er repræsentative i forhold til køn, alder, matchkategori og ydelsesgrundlag. Desværre har det ikke været muligt at sikre en repræsentativ stikprøve i forhold til etnicitet. Dette skyldes, at Jobcenter Musvågevej ikke havde ressourcer til at deltage i sagsgennemgangen, men sagerne er på de øvrige baggrundsvariable repræsentative inden for margen på + % fem procent. Derfor kan vi i analysen antage, at de fordelinger, 26

27 som gælder for stikprøven, også gælder for den samlede gruppe af ikkearbejdsmarkedsparate borgere. Medarbejdere fra Jobcenter Skelbækgade og Nyropsgade har gennemgået de 435 sager ud fra en elektronisk skabelon, som New Insight i samarbejde med medarbejdere fra de to jobcentre har udarbejdet. Skabelonen består af en række spørgsmål vedr. kendetegn ved borgeren, baggrunden for borgerens matchkategorisering samt spørgsmål vedr. borgerens helbred 7. Vi har gennemført to workshops med deltagelse af repræsentanter fra patient- og handicaporganisationer og leverandører. De to workshops handlede primært om at indsamle kvalitative input til indsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. De to workshops havde fokus på hhv. borgere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Derudover blev der afholdt en workshop med jobcentermedarbejdere, hvor hensigten var at validere de forslag, som var blevet udarbejdet på baggrund af ovenstående workshops. Ligeledes blev denne workshop anvendt til at diskutere rammer for indsatsen og koordinering på tværs af faggrænser. Der er gennemført interview med bl.a. Handicapcentret, repræsentanter fra handicaporganisationer og patientforeninger. 1.3 Rapportens struktur Rapporten består af syv kapitler, som tilsammen giver et nuanceret billede af de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser og input til indsatsen for denne gruppe. I kapitel 2 defineres og præciseres begrebet funktionsnedsættelser, og vi oversætter en række diagnoser til funktionsnedsættelser. Kapitel 3 giver en beskrivelse af samtlige ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i kommunen og deres barrierer. Herefter følger et kapitel (kapitel 4) med særlig fokus på forskellige typer af ikkearbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. I kapitlet præsenteres fire typer af funktionsnedsættelser. Kapitel 5 præsenterer input til den fremtidige indsats for gruppen opdelt på forskellige indsatstyper og med eksempler på gode forløb for borgere med de forskellige typer af funktionsnedsættelser. Analysen viser, at viden blandt samtlige relevante parter kan medvirke til et mere rummeligt arbejdsmarked. Derfor er kapitel 6 fokuseret på informationsindsatsen til såvel borgere med funktionsnedsættelser, medarbejdere på arbejdspladserne samt i jobcentrene og hos leverandører. Afslutningsvist fremlægges perspektiver for udviklingsbehov af beskæftigelsesmedarbejdernes kompetencer (kapitel 7). 7 Se svarfordelingerne i bilag. 27

28

29 2. Funktionsnedsættelser og deres betydning I dette afsnit defineres begreberne funktionsnedsættelse og handicap. Dette gøres ud fra eksisterende litteratur på området. Det beskrives endvidere, hvilke overordnede funktionsnedsættelser der arbejdes med i dette projekt, og hvilke vanskeligheder og barrierer forskellige funktionsnedsættelser kan medføre i relation til beskæftigelse. I den forbindelse præsenteres syv nye kategorier af funktionsnedsættelser. Endelig foretages der en operationalisering fra diagnoser til funktionsnedsættelser. 2.1 Hvad er en funktionsnedsættelse? En funktionsnedsættelse er en given og objektiv konstaterbar nedsættelse af en funktion. 8 En funktionsnedsættelse kan for eksempel være nedsættelse af en persons: Fysiske funktioner Psykiske funktioner Kommunikative funktioner Sansefunktioner Udviklingsfunktioner Sociale funktioner Kognitive funktioner Funktionsnedsættelser (og betydningen af disse) kan være af varierende omfang lige fra at være meget begrænsede til at være meget indgribende. Det afhænger blandt andet af funktionsnedsættelsens karakter. En funktionsnedsættelse såsom nedsat syn kan eksempelvis variere fra meget nedsat syn, hvor der udover briller er behov for andre kompenserende hjælpemidler - til et lettere nedsat syn, der ikke har en indgribende karakter. I begge tilfælde vil borgeren have en funktionsnedsættelse men betydningen af den er vidt forskellig. En funktionsnedsættelses betydning kan også afhænge af, hvor funktionsevnen skal anvendes. Eksempelvis vil en funktionsnedsættelse som følge af manglende mobilitet være indgribende i et job, hvor jobfunktioner kræver en høj grad af fysisk mobilitet, mens den i andre jobfunktioner kan være af mindre indgribende betydning. I et job som pædagog kan en fysisk funktionsnedsættelse i form af mo- 8 En definition der også anvendes i FN s standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Se også Det Centrale Handicapråd (2001): Handicap og ligebehandling. 29

30 bilitetsproblemer være meget indgribende, hvorimod den vil være mindre indgribende i et job som IT-programmør. I dette projekt er der fokus på de funktionsnedsættelser, der er af varig og indgribende karakter. Det betyder, at f.eks. borgere med lettere synsnedsættelser ikke indgår i målgruppen for analysen men derimod skal funktionsnedsættelsen have en sådan karakter, at den har en varig/kronisk karakter, og at der er behov for kompenserende foranstaltninger for at reducere eller fjerne betydningen af funktionsnedsættelsen. I dette projekt er der også fokus på handicapbegrebet. En person er handicappet, når vedkommende har en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som kræver kompensation for, at vedkommende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende funktion. Handicap kan således defineres som en betegnelse for tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 9 Handicapbegrebet er et relativt og situationsafhængigt begreb og beskriver relationen mellem et menneske med en funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Oplevelsen af at have et handicap kan variere fra person til person også for personer med den samme funktionsnedsættelse. Det kan eksempelvis afhænge af personens kontakt til arbejdsmarkedet, samfund og familiemæssige relationer. Desuden kan der være kønsforskelle i opfattelsen af et handicap. 10 Ydermere er det vigtigt at skelne mellem handicap og sygdom. Et handicap er således ikke en sygdom, men derimod en konsekvens af en kronisk funktionsnedsættelse. Dog kan kroniske sygdomstilstande godt medføre kroniske funktionsnedsættelser, som betyder, at personen har et handicap. Udfordringen i dette projekt består i at kunne håndtere det relationelle i forhold til handicapbegrebet og dermed også funktionsnedsættelsers betydning. Vi er således inde på et felt, hvor der ikke er entydige begrebsforståelser, og hvor opfattelser af funktionsnedsættelsers betydning i mange tilfælde ikke kan afgøres ud fra objektivt konstaterbare forhold. 2.2 Fra diagnose til funktionsnedsættelse I dette projekt er et af formålene at kortlægge omfanget af borgere i matchgruppe 4 og 5 med funktionsnedsættelser. Det kan ikke gøres eksakt, da funktionsnedsættelser ikke er registreret i offentlige registreringssystemer. Derfor er vi gået indirekte til værks ved at kortlægge antallet af borgere i matchgruppe 4 og 5, der har forskellige helbredsproblemer. Dette er sket via en sagsgennemgang af 435 sager. 9 Det er en definition, som er anvendt i FN s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. 10 Se eksempelvis SFI (2008): Handicap og beskæftigelse 2006 og Det Centrale Handicapråd (2001): Handicap og ligebehandling for uddybning heraf. 30

31 Der opereres i sagsgennemgangen med fem overordnede kategorier for diagnoser/tilstande. Disse er: Fysiske lidelser Psykiske lidelser Kommunikationsbarrierer Udviklingsforstyrrelser Diffuse helbredsproblemer Sagsgennemgangen har kortlagt omfanget af borgere med lidelser eller tilstande knyttet til disse kategorier. Udfordringen er at bevæge sig fra lidelser/tilstande til funktionsnedsættelse. En lidelse eller tilstand angiver således ikke i sig selv, hvilke typer af problemstillinger borgeren kan opleve i relation til beskæftigelse. Det gør funktionsnedsættelser til gengæld, da en funktionsnedsættelse beskriver, hvilken problemer man kan have. Og det er denne viden, der er central for at kunne arbejde videre fra diagnose over funktionsnedsættelse og til indsatsforslag. Vi har derfor fundet det givtigt at udarbejde overordnede kategorier for funktionsnedsættelser. Denne kategorisering er efterfølgende anvendt til at kategorisere de typer af funktionsnedsættelser, som de forskellige helbredsproblemer kan medføre. Vi har med andre ord identificeret de konkrete funktionsproblemer, der kan optræde i forhold til de helbredsproblemer, der er blevet kortlagt i sagsgennemgangen. 2.3 Kategorier af funktionsnedsættelser Der eksisterer ikke en alment accepteret måde at kategorisere funktionsnedsættelser på. I de litteraturstudier, vi har gennemført, er det typiske billede, at der opereres med en blanding af funktionsnedsættelser og sygdomme. Det giver problemer i forhold til dette projekts fokus nemlig at identificere udfordringer, som forskellige helbredsproblemer og forskellige handicaps giver. Det kan indfanges ved en stringent fastholdelse af fokus på funktionsnedsættelsen og ikke eksempelvis sygdommen. De overordnede kategorier af funktionsnedsættelser, vi har valgt at arbejde ud fra, er: Kognitiv funktionsnedsættelse Hukommelsesbesvær Problemer med opmærksomhed og koncentration Problemer med overblik og planlægning Nedsat tempo Øget følsomhed overfor stress og belastninger Tale-, sprog- og læsevanskeligheder Udtrætning Forståelsesproblemer og indlæringsvanskeligheder 31

32 Motorisk funktionsnedsættelse Problemer med bevægeapparatet Reduceret kontrol over bevægeapparatet Ukontrolleret kontrol over bevægelser Finmotorisk svaghed Problemer med praktiske forhold (spise, åbne tunge døre, trykke på kontakter, løft etc.) Funktionsnedsættelse i forhold til social relationsdannelse og -fastholdelse Problemer med at indgå i sociale relationer Problemer med at aflæse og afkode andre mennesker Manglende empati, egocentreret, afstumpethed overfor andre Udadreagerende/indadreagerende adfærd, som kan være vanskeligt at kontrollere/håndtere Manglende eller begrænset netværk Kommunikativ funktionsnedsættelse (syn, høre, tale) Problemer ift. at kommunikere både gennem medier, men også i den direkte kommunikation mellem mennesker Vanskeligt ved at læse, skrive, tale og problemer med at se, høre Psykisk funktionsnedsættelse Handler impulsivt og uoverlagt uden at tænke på konsekvenser Voldsomme humørsvingninger Humør og grundstemning kan være i sygelig tilstand, som gør det vanskeligt at gennemføre både praktiske opgaver og indgå i sociale relationer Tvangshandlinger, som kan gøre det svært at forlade hjemmet eller gennemføre arbejdsopgaver på aftalt tid Tristhed, lavt energiniveau/overskud og manglende lyst til at deltage i aktiviteter, man ellers tidligere har haft glæde ved Vrangforestillinger/hallucinationer der gør, at personen har vanskeligt ved at forstå, hvad der er virkelighed og hvad der er forestillinger/tanker Rastløshed der gør det svært at fastholde fokus i samtaler og i opgaver Manglende sygdomserkendelse Søvnproblemer, der kan betyde, at man har lavt energiniveau og ikke overkommer så meget Fysisk funktionsnedsættelse ud over mobilitet Fysiske funktionsproblemer ud over mobilitetsproblemer Nedsatte funktioner i legemsdele/organer mv. som bevirker hurtigere udtrætning Invaliderende sygdomme som kan give åndedrætsbesvær, hudlidelser, problemer med hjerte, blodtryk eller kredsløb, problemer med mave, lever, nyrer, fordøjelse mv. 32

33 Funktionsnedsættelse i forhold til praktiske færdigheder Problemer med hverdagsmestring (styre/overskue økonomi, organisere hjemlige pligter, svært ved indkøb, bankbesøg, kontakt til øvrige instanser, problemer i forhold til personlig hygiejne, problemer med at overholde aftaler) Problemer i forhold til at færdes og orientere sig i det omkringliggende samfund Utryghed ved at færdes på ikke-kendte steder 2.4 Kategorisering af helbredsproblemer/handicaps i forhold til funktionsnedsættelse Med afsæt i ovennævnte kategorisering af forskellige funktionsnedsættelser er der udarbejdet en oversigt over, hvilke funktionsnedsættelser der kan gælde for borgere med de helbredsproblemer, der er gennemgået i sagsgennemgangen. Ved at gå sådan til værks bliver det muligt at give et bud på omfanget af borgere med funktionsnedsættelser samt at identificere de funktionsnedsættelser, der er de mest udbredte. Denne oversigt fremgår af følgende tabel. Tabel 2.1: Kategorisering af helbredsproblemer/handicaps i forhold til funktionsnedsættelse Type af funktionsnedsættelse Typer af helbredsproblemer/handicaps der kan medføre den konkrete funktionsnedsættelse Kognitiv funktionsnedsættelse Hukommelsesbesvær Problemer med opmærksomhed og koncentration Problemer med overblik og planlægning Nedsat tempo Øget følsomhed overfor stress og belastninger Tale-, sprog- og læsevanskeligheder Udtrætning Forståelsesproblemer og indlæringsvanskeligheder Fibromyalgi (udtrætning, søvnproblemer og koncentrationsbesvær) Gigt (udtrætning) Sclerose (udtrætning, langsomhed i tænkning, problemer med at forstå og overskue situationer og arbejdsopgaver, orientere sig, huske, koncentration, opmærksomhed) Spastisk lammelse (koncentration, hukommelsesproblemer, problemer med at løse opgaver, problemer med at fuldføre forløb) Piskesmæld (koncentrationsbesvær) Afasi ADHD (koncentrationsbesvær, opmærksomhedsforstyrrelse, problemer med overblik og planlægning, stressoverfølsomhed, svært ved at gennemføre opgaver og uddannelse, rastløshed, uopmærksom) Autismespektrumsforstyrrelse (problemer med tidsfornemmelse, planlægning etc.) Epilepsi (hukommelse, koncentration, opmærksomhedsproblemer) Hjerneskade (hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, problemer med at få nye ideer og lære nyt, opmærksomhedsproblemer, svært ved at danne overblik) Udviklingshæmning (svært ved indlæring, som oftest ikke så langt i sin udvikling som andre mennesker) Maniodepressiv (skade af hjernefunktion, risiko for varig svækkelse af hjernes nerveceller der kan betyde påvirkning af muligheder for at lære nyt, svække hukommelse) PTSD (hukommelses- og koncentrationsproblemer) 33

34 Motorisk funktionsnedsættelse Problemer med bevægeapparatet og evt. smerter heri Reduceret kontrol over bevægeapparatet Ukontrolleret kontrol over bevægelser Finmotorisk svaghed Problemer med praktiske forhold (spise, åbne tunge døre, trykke på kontakter, løft etc.) Funktionsnedsættelser ift. social relationsdannelse og fastholdelse Problemer med at indgå i sociale relationer Problemer med at aflæse og afkode andre mennesker Manglende empati, egocentreret, afstumpethed overfor andre Udadreagerende/indadreagerende adfærd, som kan være vanskelig at kontrollere/håndtere Manglende eller begrænset netværk Kommunikative funktionsnedsættelser (syn, høre, tale) Problemer ift. at kommunikere både gennem medier, men også i den direkte kommunikation mellem mennesker Vanskeligt ved at læse, skrive, tale Problemer med at se, høre Skizofreni (tankemylder og koncentrationsproblemer) Spiseforstyrrelse (hukommelses- og koncentrationsproblemer) Stress (koncentrations- og hukommelsesbesvær, træthed og udmattelse, besvær med at håndtere udfordringer på arbejdspladsen) Ordblindhed (dårlig korttidshukommelse, kan misforstå informationer, svært ved at se detaljer) Hørenedsættelse (udtrætning, problem at modtage auditive informationer) Synsnedsættelse (kan ikke modtage visuelle informationer) Problemer med mobilitet Fibromyalgi (smerter i bevægeapparatet) Gigt (smerter i led, muskler, bevægeapparat) Muskelsvind (muskelkraft forsvinder gradvist) Lammelse Sclerose (hvis fremskreden kan der være lammelser) Spastisk lammelse (motoriske funktionsforstyrrelser) Autismespektrumsforstyrrelse (motoriske vanskeligheder) Skizofreni (handlings- og bevægelsesforstyrrelser) Gigt (hæmmende ift. familie og venner samt arbejde) ADHD (har kort lunte og kommer let i konflikter, reagerer impulsivt handler først, tænker bagefter, svært ved at opretholde stabile sociale relationer) Autismespektrumsforstyrrelse (Vanskeligt ved socialt samspil og social kommunikation, svært ved at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser, kan let ryge i konflikter med andre) Hjerneskade (svært ved at styre temperament, uhensigtsmæssige handlemåder) Angst (social isolation og ensomhed, problemer med at passe studier og arbejde og forpligtelser i familien) Maniodepressiv (samlivsproblemer, svært ved at passe arbejde mv.) OCD (social isolation, angst for at omgås andre) Personlighedsforstyrrelse (ustabile relationer, problemer med at begå sig på arbejdspladser og uddannelsessteder) Psykose (lever ofte alene og uden social kontakt) PTSD (social isolation, problemer i familie) Skizofreni (svært ved at være sammen med andre, social isolation og ensomhed) Spiseforstyrrelse (social isolation og ensomhed) Misbrug (problemer med at fungere socialt) Stress (samværsproblemer, tendens til at isolere sig) Selvmordstanker (tendens til at isolere sig) Spastisk lammelse (problemer med at tale, læse, kommunikere) Afasi (kan ramme udtryksdelen af sproget dvs. færdigheder ift. at kunne tale og skrive. Derudover rammes indtryksdelen dvs. kunne læse og forstå hvad andre siger. Svært ved at finde ord, danne sætninger, læse, stave og forstå andres tale) Autismespektrumsforstyrrelse (sproglige kommunikationsproblemer, inklusiv brug og forståelse af kropssprog) Hjerneskade (svært ved at kommunikere) Ordblindhed (skriver/læser dårligt) 34

35 Psykisk funktionsnedsættelse Handler impulsivt og uoverlagt uden at tænke på konsekvenser Voldsomme humørsvingninger Humør og grundstemning kan være i sygelig tilstand, som gør det vanskeligt at gennemføre både praktiske opgaver og indgå i sociale relationer Tvangshandlinger, som kan gøre det svært at forlade hjemmet eller gennemføre arbejdsopgaver på aftalt tid Misbrugsproblemer? Tristhed, lavt energiniveau/overskud og manglende lyst til at deltage i aktiviteter, man ellers tidligere har haft glæde ved Vrangforestillinger/hallucinationer der gør at personen har vanskeligt ved at forstå, hvad der er virkelighed og hvad der er forestillinger/tanker Rastløshed der gør det svært at fastholde fokus i samtaler og i opgaver Søvnproblemer, der kan betyde, at man har lavt energiniveau og ikke overkommer så meget Manglende sygdomserkendelse? Fysisk funktionsnedsættelse ud over mobilitet F.eks. længerevarende sygdomme, nedsættelse grundet psykisk lidelse eller grundet livsstil Nedsatte funktioner i legemsdele/organer mv. som bevirker hurtigere udtrætning Invaliderende sygdomme som kan give åndedrætsbesvær, hudlidelser, problemer med hjerte, blodtryk eller kredsløb, problemer med mave, lever, nyrer, fordøjelse, sukkersyge, epilepsi, kræft, hiv Hørenedsættelse (kommunikationsproblemer, problem at modtage auditive informationer) Synsnedsættelse (kommunikationsvanskeligheder, svært at modtage visuelle informationer) Muskelsvind (angst og usikkerhed, angstfremkaldende med et tiltagende bevægelseshandicap) Sclerose (tanke- og følelseskaos, modløshed, depressiv, opfarende, sårbar) Piskesmæld (vredladen, irritabel) Autismespektrumsforstyrrelse (lavt selvværd, depression, angst, OCD) Angst (ængstelse, depression, lavt selvværd, hypokondri, tvangstanker og -handlinger, selvmordstanker, misbrug) Maniodepressiv (misbrug, vrangforestillinger og hallucinationer, selvmordstanker) OCD (tvangstanker og -handlinger, selvskadende adfærd, depression, spiseforstyrrelser, angst, selvmordstanker- og handlinger) Personlighedsforstyrrelse (depression, angst, misbrug, selvmordstanker og -handlinger) Psykose (vrangforestillinger, hallucinationer, mærkelige og uforståelige handlinger) PTSD (magtesløshed, nedtrykthed, angst, lavt selvværd og følelse af hjælpeløshed, fortvivlelse og håbløshed) Skizofreni (manglende sygdomserkendelse, misbrug, kan ikke sorg og glæde med andre mennesker, depression, selvmordstanker, vold og aggression, sløvhed, manglende interesse for omgivelser, passiv) Spiseforstyrrelse (følelsesmæssig uligevægt, nedsat selvværd, tristhed og depression, selvmordstanker) Misbrug (hallucinationer, vrangforestillinger, irritation, livslede, angst, depression, benægtelse af misbrug) Stress (overdreven nervøsitet, lavt selvværd og følelse af utilstrækkelighed, utålmodighed og irritabilitet, følelseskulde) Selvmordstanker (depression, tristhed, passivitet, sorg og vrede) Gruppen af andet under psykiske funktionsnedsættelser Diabetes Lungesygdomme Piskesmæld (smerter i hoved og arme, svimmelhed, susen for ørerne, synkebesvær) Angst (hjertebanken, ondt i maven og kvalme, lufthunger, trykkende fornemmelse i brystet, svimmelhed, synkebesvær, prikkende fornemmelse i hænder og fødder) PTSD (hjertebanken, åndenød, svedeture, hovedpine, smerter i hjerte og mave, muskelspændinger) Spiseforstyrrelse (følgevirkninger kan være skader på hjerte, lever, nyre og hjerne, fordøjelsesforstyrrelser, kraftig overvægt) Misbrug (uro i kroppen, kvalme, muskelsmerter, skrumpelever, betændelse i bugspytkirtel, nervebetændelse i benene) Stress (hovedpine, mavesmerter, brystsmerter og åndedrætsbesvær, hjertebanken) Gruppen af andet under fysiske funktionsnedsættelser 35

36 Funktionsnedsættelse i forhold til praktiske færdigheder Problemer med hverdagsmestring (styre eller overskue økonomi, organisere hjemlige pligter, svært ved indkøb, bankbesøg, kontakt til øvrige instanser, problemer med personlig hygiejne, problemer med at overholde aftaler) Problemer i forhold til at færdes og orientere sig i det omkringliggende samfund Utryghed ved at færdes ikke kendte steder eller steder med mange mennesker Problemer med mobilitet Muskelsvind (problemer med personlige og daglige færdigheder hvis fremskredent) ADHD (rod i økonomi, glemmer aftalte ting eksempelvis dagpengekort, svært ved at gå lavet de hjemlige pligter, svær ved at overholde aftaler) Autismespektrumsforstyrrelse (stå op og komme af sted til tiden, personlig hygiejne) Skizofreni (til tider mangel på personlig hygiejne) Misbrug (personlig hygiejne) Synsnedsættelse (problem at færdes og orientere sig særligt på ukendte steder) Kilde: New Insight på baggrund af desk research: Håndbog for sagsbehandlere, ADHD-foreningen

37 3. Beskrivelse af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere I dette afsnit gives en overordnet karakteristik af borgere i matchgruppe 4 og 5 bosat i Københavns Kommune. Først beskrives borgerne ud fra baggrundsvariable som køn, alder, herkomst, erhvervserfaring, uddannelsesniveau mm. Dernæst rettes fokus mod problematikker vedrørende borgernes helbred. Afsnittets formål er således at give et overordnet billede af gruppens størrelse og sammensætning for derefter at fokusere på de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser Datakilder Der er anvendt flere datakilder til at afgrænse og beskrive hhv. ikkearbejdsmarkedsparate borgere og herunder borgere med en funktionsnedsættelse. DREAM-databasen er anvendt til at fastlægge størrelsen af gruppen og til at beskrive en række objektive kendetegn. Desuden har vi med udgangspunkt i dette udtræk kunnet trække en repræsentativ stikprøve til sagsgennemgangen. Det betyder, at de gennemgåede sager er repræsentative i forhold til matchkategorisering, kønsfordeling og aldersfordeling. Da sagsgennemgangen på en række karakteristika er repræsentativ, betyder det, at vi kan knytte viden fra data fra sagsgennemgangen til den samlede gruppe af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere og på den baggrund sige noget om bl.a. forekomsten af helbredsproblemer blandt den samlede gruppe. 3.2 Karakteristika ved ledige i matchkategori 4 og 5 I første kvartal 2009 var der ledige borgere i Københavns Kommune, der var placeret i matchkategori 4 og 5. Heraf befinder knap tre ud af fire sig i matchkategori 4, mens godt hver fjerde er i matchkategori 5. Tabellen på næste side giver et overblik over en række personlige kendetegn for denne gruppe af borgere. 37

38 Tabel 3.1: Kendetegn ved ikke-arbejdsmarkedsparate borgere Kendetegn Match 4 Match 5 Alder Antal Andel i pct. Antal Andel i pct år , , år , , år , , år , , år 354 4, ,8 Uoplyst alder 31 0,4 30 1,0 Køn Kvinde , ,9 Mand , ,1 Herkomst Danskere , ,2 Ikke-vestlige , ,6 Vestlige 440 5, ,2 I alt , ,0 Kilde: New Insight baseret på udtræk af samtlige ikke-arbejdsmarkedsparate borgere fra DREAM-databasen. De 40 til 49-årige udgør den største aldersgruppe. Blandt borgere i match 4 er hver tredje mellem 40 og 49 år, mens ca. en tredjedel af borgerne er i matchkategori 5. Ser vi på de unge mellem 18 og 29 år, er der stor forskel på andelen af unge i de to matchkategorier. Mens de unge udgør 17 pct. i matchgruppe 4, udgør de blot 6 pct. af borgerne i matchkategori 5. Borgerne i matchkategori 5 er generelt ældre end borgerne i match 4. Mænd er i overtal - og både i matchkategori 4 og 5. Overvægten er størst blandt borgere i matchkategori 5 (56 pct.), mens fordelingen stort set er ligelig (51 pct.) blandt borgerne i matchkategori 4. De ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er kraftigt overrepræsenterede blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør ca. 13 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, mens de udgør hhv. ca. en tredjedel blandt borgerne i matchgruppe 4 og næsten halvdelen i matchgruppe Borgere fra vestlige lande udgør blot en lille andel og faktisk er denne gruppe underrepræsenteret blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i kommunen Lavt uddannelsesniveau I forbindelse med sagsgennemgangen har vi afdækket borgernes uddannelsesniveau og deres erfaringer med uddannelsessystemet. De stigende krav om uddannelse og kvalifikationer på det danske arbejdsmarked stiller generelt borgere uden uddannelse i en større ledighedsrisiko. Derfor er forventningen, at der blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er en overvægt af ufaglærte og en lav andel faglærte og personer med en videregående uddannelse. 11 Tal fra 38

39 Tabel 3.2: Uddannelsesbaggrund Højest fuldførte uddannelse Antal stikprøve Andel Antal blandt alle ikkearbejdsmarkedsparate borgere Afsluttet folkeskole uden eksamen 62 14, Afsluttet folkeskole med eksamen , Gymnasiet eller HF 25 5,7 659 Erhvervsuddannelse 52 12, Videregående uddannelse 27 6,2 717 Behandlings- eller specialskole 5 1,1 127 Udenlandsk uddannelse 27 6,2 717 Anden uddannelse, f.eks. taxachauffør eller truckfører 41 9, Uoplyst 77 17, Total , Kilde: New Insight baseret på sagsgennemgang af 435 repræsentativt udtrukne sager. Som det fremgår af tabellen ovenfor, holder denne antagelse stik. Målgruppen er karakteriseret ved mange kortuddannede og få højtuddannede. En undersøgelse 12 fra 2006 viser, at to tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne (match 1-5) på landsplan har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau (med eller uden afgangsprøve) eller uoplyst uddannelsesbaggrund. I yderste kolonne har vi estimeret uddannelsesfordelingen blandt samtlige ikkearbejdsmarkedsparate borgere, og disse estimater peger på, at knap personer har folkeskolen med eller uden afgangsprøve eller uoplyst uddannelsesbaggrund som højest uddannelsesniveau. Omvendt er det kun meget få, der har en videregående uddannelse. Denne gruppe udgør 6 pct., hvilket svarer til godt 700 personer blandt samtlige ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i kommunen. Hver fjerde borger blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate har et eller flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Det er særligt erhvervsuddannelser, der er blevet afbrudt, mens en mindre andel har afbrudt en gymnasial eller en videregående uddannelse. Den hyppigst angivne årsag til at afbryde uddannelsen er helbredsproblemer, hvilket optræder i knap hvert tredje afbrud. Dernæst nævnes sociale begivenheder som skilsmisse, barsel, fængsel etc. som årsag. Men også manglende kvalifikationer/forudsætninger nævnes, ligesom mangel på praktikplads spiller en rolle i enkelte af afbruddene Erhvervserfaring og ledighedshistorik Sagsgennemgangen viser, at erhvervserfaringen blandt borgerne i matchkategori 4 og 5 er begrænset og forældet. Hver femte borger blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere har aldrig haft et ordinært arbejde (eller et fleksjob). Syv ud af ti borgere har på et tidspunkt haft et ordinært arbejde, mens blot ganske få har haft et fleksjob. 12 Beskæftigelsesministeriet: Kulegravning af kontanthjælpsområdet,

40 Tabel 3.3: Erhvervserfaring Antal i stikprøve Andel Antal blandt alle ikkearbejdsmarkedsparate borgere Ordinært arbejde , Fleksjob 3 0,7 81 Ingen erfaring 88 20, Fremgår ikke af sagen 33 7,6 878 Mangler svar 4 0,9 104 I alt , Kilde: New Insight baseret på sagsgennemgang af 435 repræsentativt udtrukne sager Der er altså tale om en gruppe borgere, der ikke har en fast og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabellen herunder understøtter dette kendetegn, idet hovedvægten (82 pct.) af borgerne overvejende har været ledige gennem de seneste tre år. Hertil kan lægges den gruppe, hvor det er anført, at ledighedshistorikken ikke kan beskrives med et af de tre udsagn. En nærmere gennemgang viser, at hovedparten af disse borgere har en meget lang ledighedshistorik (dvs. har været ledige i væsentlig længere tid end de seneste tre år). Eksempler på sagsbehandlernes kommentarer i sagsgennemgangen er bl.a.: Har aldrig arbejdet, ikke arbejdet siden 1988, modtaget kontanthjælp siden det 18. år og borger kan ikke huske, hvornår han har haft arbejde. Samlet set betyder det således, at 95 pct. af borgerne ikke har været på arbejdsmarkedet i mindst tre år. Det svarer til, at knap borgere i minimum tre år har modtaget kontanthjælp. Tabel 3.4: Borgerens ledighedshistorik Borgerens situation Antal, stikprøve Andel Antal blandt alle ikkearbejdsmarkedsparate borgere Har overvejende været ledig gennem de seneste 3 år , Har overvejende været i beskæftigelse de seneste 3 år 3 0,7 80 Har i ca. halvdelen af de seneste 3 år været i beskæftigelse, og i ca. halvdelen været ledig 17 3,9 452 Ingen af disse udsagn passer 57 13, Mangler svar 5 1,1 133 I alt , Kilde: New Insight baseret på sagsgennemgang af 435 repræsentativt udtrukne sager De borgere, som har været beskæftiget, har overvejende været det inden for offentlige og personlige tjenesteydelser, handel, hotel og restauration, industri og fremstilling, transport, post og tele samt bygge og anlæg, jf. tabellen nedenfor. 40

41 Tabel 3.5: Brancheerfaring Branche Antal, stikprøve Andel Antal blandt alle ikkearbejdsmarkedsparate borgere Offentlige og personlige tjenester 80 25, Handel, hotel og restauration 68 21, Industri og fremstilling 50 16, Transport, post og tele 38 12, Bygge og anlæg 38 12, Landbrug, gartneri og skovbrug 11 3,5 288 Finansiering og forretningsservice 10 3,2 263 Energi og vandforsyning 1 0,3 25 Fremgår ikke af sagen 16 5,2 428 Andre brancher 81 26, I alt , Kilde: New Insight baseret på sagsgennemgang af 435 repræsentativt udtrukne sager. Det har været muligt at sætte flere kryds, og derfor summerer tabellen ikke til antallet af berørte borgere, ligesom andelen bliver højere end 100 pct. Andre brancher dækker primært over pædagogmedhjælper, lagerarbejder og tjener/servitrice. To ud af tre borgere har deres erhvervserfaring fra et ufaglært arbejde. Lidt over hver femte har erfaring fra faglært arbejde, og blot enkelte har erfaring fra funktionærstillinger og andet. Denne profil ligger i direkte forlængelse af gruppens uddannelsesniveau, hvor der er en klar overvægt af kortuddannede og ufaglærte i målgruppen. 3.3 Helbredsproblemer Nedenfor sætter vi fokus på helbredets betydning for matchningen af borgerne i matchkategori 4 og 5 i Københavns Kommune. Desuden kortlægger vi, hvilke helbredsproblemer gruppen har. Overordnet kan vi konkludere, at helbredet har indflydelse på matchkategoriseringen i langt de fleste sager (94 pct.). Det svarer til, at knap ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (10.889) er placeret i matchgruppe 4 eller 5 bl.a. pga. helbred. Tabellen nedenfor viser, dels at psykiske og fysiske lidelser er de mest udbredte, dels at målgruppen ofte har flere typer af lidelser. Tabel 3.6: Helbredsproblemer fordelt på type Helbredsproblem Andel med helbredsproblem Psykisk lidelse (angst, fobi, OCD etc.) 69,3 Fysisk lidelse (f.eks. bevægeapparatet, gigt eller lungesygdomme) 57,2 Diffust helbredsproblem 24,8 Hjerneskade, udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelse 8,9 Kommunikativt helbredsproblem (f.eks. syns- og hørenedsættelse) 5,7 Kilde: New Insight baseret på sagsgennemgang af 435 repræsentativt udtrukne sager. Det har været muligt at sætte flere kryds, og derfor summerer tabellen ikke til antallet af berørte borgere, ligesom andelen bliver højere end 100 pct. 41

42 3.3.1 Syv ud af ti har en psykisk lidelse Sagsgennemgangen viser, at syv ud af ti borgere med et helbredsproblem har en psykisk lidelse eller sygdom. De psykiske lidelser kan antage en midlertidig karakter eller være en permanent lidelse. Af sagsgennemgangen fremgår det, at halvdelen af borgerne med en psykisk lidelse aktuelt har en diagnose. Tabellen herunder viser fordelingen af de psykiske lidelser. Tabel 3.7: Psykiske lidelser blandt borgere i matchkategori 4 og 5 Antal blandt Psykiske lidelser Antal i stikprøve Andel i pct. alle m. helbredsproblem Angst og fobi 68 24, Stofmisbrug 68 24, Alkoholmisbrug 61 21, Depression 52 18, Post traumatisk stress syndrom og belastningskrise 24 8,6 649 Personlighedsforstyrrelse (bl.a. borderline) 17 6,1 460 Skizofreni, skizotypisk lidelse 13 4,6 347 Psykose 9 3,2 241 Stress 9 3,2 241 OCD (tvangstanker og handlinger) 8 2,9 219 Spiseforstyrrelse 8 2,9 219 Selvmordstanker, -handlinger 8 2,9 219 Maniodepressiv 4 1,4 106 Andet - angiv hvad 33 11,8 890 Fremgår ikke af sagen 5 1,8 136 I alt , Kilde: New Insight. Det har været muligt at sætte flere kryds, og derfor summerer tabellen ikke til antallet af berørte borgere, ligesom andelen bliver højere end 100 pct. De psykiske lidelser, der forekommer hyppigst blandt borgere i match 4 og 5 i Københavns Kommune, er angst og fobi, misbrug af stoffer og/eller alkohol samt depression. Derudover er post-traumatisk stress-syndrom angivet som lidelse i 9 pct. af sagerne. Dette dækker formentlig flygtninge, der har oplevet traumatiserende hændelser f.eks. tortur, krigsoplevelser mv.. Det er bemærkelsesværdigt, at stress i denne gruppe kun anføres som lidelse i godt tre pct. af sagerne. Årsagen til den lave forekomst kan findes i, at stresstilfælde ofte er knyttet til belastning på arbejdsmarkedet, og derfor vil stressramte borgere ofte komme på sygedagpenge og ikke kontanthjælp. I omkring hver tiende sag angives en anden lidelse som årsag til matchkategoriseringen. Sagsbehandlernes kommentarer vidner om, at det bl.a. er borgere, som er psykisk ustabile eller tilfælde, hvor det ikke nærmere er blevet afklaret. F.eks. er der følgende kommentarer i sagerne: Beskriver sig selv som psykisk ustabil, har det psykisk dårligt pga. familieforhold, pågældende har problemer med at huske simple ting og traumer efter krigsoplevelser. 42

43 3.3.2 Seks ud af ti har fysiske lidelser Ca. 60 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 5 med helbredsproblemer har et eller flere fysiske helbredsproblemer, der er indgået i vurderingen af deres placering i en matchkategori. Det svarer således til, at ca personer har fysiske barrierer. Fysiske problemer kan spænde vidt fra mobilitetsproblemer over lungesygdomme og lammelser til piskesmæld og gigt. Tabellen herunder viser fordelingen blandt borgerne. Tabel 3.8: Fysiske problemer Type Antal i stikprøve Andel i pct. Antal blandt alle med helbredsproblem Mobilitet (fx brug af arme, ben, hænder etc.) , Gigt 27 11,7 730 Lungesygdomme 14 6,1 381 Diabetes 9 3,9 243 Fibromyalgi 9 3,9 243 Piskesmæld 4 1,7 106 Muskelsvind Lammelse Spasticitet/cerebral parese Sclerose Andet (fx hudlidelser, allergi, blodtryk etc.) 78 33, Fremgår ikke af sagen 4 1,7 106 Total , Kilde: New Insight. Det har været muligt at sætte flere kryds, og derfor summerer tabellen ikke til antallet af berørte borgere, ligesom andelen bliver højere end 100 pct. Den type fysisk barriere, der oftest nævnes, er mobilitetsbesværligheder. Det dækker over en bred vifte af lidelser i bevægeapparatet. Herunder problemer i brug af arme, ben, hænder, fingre osv. I ca. seks ud af ti sager med fysiske lidelser, er der mobilitetsvanskeligheder. 12 pct. har en gigtlidelse, der er indgået i vurderingen under matchkategoriseringen. Gigt kan dække over leddegigt, slidgigt etc. Endelig har hver tredje har en anden fysisk lidelse. Det dækker bl.a. over allergier, hudlidelser, forhøjet blodtryk, struma, migræne, nyre- og hjerteproblemer. I 60 pct. af tilfældene er der en diagnose på lidelsen Diffuse helbredsproblemer Diffuse helbredsproblemer er defineret som problemer, hvor der er en forskel i den lægelige vurdering og borgerens selvvurderede helbredstilstand. Det kan bl.a. omfatte søvnforstyrrelser, diffuse smerter og ondt i livet. I hver fjerde sag, hvor helbredet var medvirken på matchkategoriseringen, er der tale om diffuse helbredsproblemer. Det svarer til ca borgere. Sagsgennemgangen giver et bredt billede af, hvad diffuse lidelser kan bestå af. Mange nævner søvnproblemer, ondt i livet, træthed, smerter i led, svimmelhed, uro eller andet. 43

44 Oftest har disse borgere også andre helbredsproblemer af enten psykisk eller fysisk karakter Kommunikationsbarrierer Blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med helbredsproblemer har ca. seks pct. (ca. 600 borgere) en kommunikativ barriere. Det handler først og fremmest om ordblindhed, men også andre kommunikative barrierer er til stede blandt borgerne. I knap halvdelen af sagerne der er anført, at borgeren er ordblind Synsnedsættelse er identificeret i 17 pct. af de sager, hvor borger har en kommunikationsbarriere Hørenedsættelse er en barriere i 13 pct. Og for 22 pct. af sagerne er der tale om en anden barriere. Af sagsgennemgangen fremgår det, at det overvejende drejer sig om manglende danskkundskaber, men også bl.a. døvstumhed, stammen og tics er anført her. Det er en smule bemærkelsesværdigt, at blot knap tre pct. af borgerne er ordblinde, idet andre undersøgelser viser, at ordblindhed er udbredt blandt lavtuddannede, og overordnet set tales der om at mindst syv pct. i den voksne befolkning er ordblinde. Ordblindhed er et skjult handicap, og hvis borgeren ikke selv ønsker eller overveje at blive testet for det, kan det være vanskeligt for sagsbehandleren og andre i kontakt med borgeren at opdage handicappet. Særligt i kontakten med denne gruppe af borgere, som er kendetegnet ved en kompleks problemstruktur på flere områder, er det muligt at overse et sådant handicap. 13 Det lave antal, som vi har identificeret i denne undersøgelse, bør således ikke tolkes som bruttogruppen af ordblinde, men snarere opfattes som det minimale omfang af borgere, der er ordblinde. Kun i ca. halvdelen af sagerne er der en diagnose (typisk ordblindhed, nedsat hørelse eller syn). I de tilfælde, hvor der ikke er en diagnose, henvises der i sagsgennemgangen bl.a. til, at der er tale om sprogproblemer Hjerneskader, udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning m.v. Blandt kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 5 med helbredsproblemer indgår hjerneskade, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning som årsag til matchkategoriseringen i ni pct. af sagerne. Det vil med andre ord sige, at kommunen har knap borgere i match 4 og 5 med en lidelse inden for dette område. ADHD er den mest udbredte lidelse. Halvdelen af borgerne i denne gruppe har således ADHD. En nærmere gennemgang af svarene fra sagsgennemgangen viser desuden, at der i en række sager er angivet, at der er mistanke som ADHD, men at der ikke er sket en udredning endnu (dette er nævnt i ca. tre pct. af sagerne). 13 Se bl.a. Dansk Videnscenter for ordblinde: 44

45 8 pct. noteres for autisme-spektrumsforstyrrelser, 8 pct. for epilepsi, 6 pct. for psykisk udviklingshæmning og 6 pct. for hjerneskade. Endelig er der enkelte borgere, som har demens eller Aspergers. 3.4 Mange borgere har øvrige barrierer I vurderingen af en ledig borgers match med arbejdsmarkedets krav spiller de faglige og praktiske kvalifikationer en væsentlig rolle. Som vi har set ovenfor, har en stor del af borgerne i matchkategori 4 og 5 ingen uddannelse og de, der har erhvervserfaring, har typisk opnået den qua ufaglært arbejde. For ca. halvdelen af borgerne gælder, at deres faglige eller praktiske kvalifikationer (eller manglende kvalifikationer) har indgået i vurderingen, da de blev matchkategoriseret. De personlige kompetencer udgør en barriere i hver tredje sag og de sociale kompetencer i hver femte sag. Her må det konkluderes, at der er en væsentlig andel af målgruppen, der har behov for en indsats rettet mod grundlæggende, sociale funktioner. Konkret kan det være kompetencer som at møde til tiden, lære at omgås andre mennesker, se velsoigneret ud, styre sit temperament, tale ordentligt til andre mennesker, ringe til arbejdspladsen, hvis man er syg etc. For 30 pct. udgør økonomi og netværk en barriere. Det dækker dels over, at borgeren har en dårlig økonomi, men også at borgeren kan være ensom og mangle opbakning fra familie og venner. Tabel 3.9: Elementer der har indgået i vurderingen af borgers matchkategori Element Andel hvor der har indgået i vurderingen Eget arbejdsmarkedsperspektiv 63,2 Faglige og praktiske kvalifikationer 54,0 Personlige kompetencer 36,3 Økonomi og netværk 29,5 Sociale kompetencer 19,1 Andre årsager 5,9 Kilde: New Insight baseret på sagsgennemgang. Andelen er baseret på 424 svar. Den største barriere ud over helbredsproblemerne - er dog borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv. Det handler om, hvor borgeren ser sig selv i forhold til arbejdsmarkedet, om borgeren er aktivt jobsøgende og realistisk i forhold til, hvilke jobs vedkommende kan opnå. I forhold til dette aspekt har næsten to ud af tre en barriere. 45

46

47 4. Typologi for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser I dette kapitel udvikler vi en typologi over ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Typologien er baseret på desk research, interview og på analyse af data fra sagsgennemgangen. Således er den både kvantitativt og kvalitativt funderet. Der sker en kortlægning af hvert segments størrelse i typologien, udbredelse af forskellige typer af funktionsnedsættelser samt beskrivelse af funktionsnedsættelserne. 4.1 Udvikling af typologi Helbredsproblemerne blandt borgere i matchgruppe 4 og 5 er blevet kategoriseret i relation til forskellige typer af funktionsnedsættelse. Dette har givet syv overordnede typer af funktionsnedsættelser: Kognitiv funktionsnedsættelse (bl.a. hukommelsesbesvær, problemer med opmærksomhed og koncentration, træthed og forståelses- og indlæringsvanskeligheder) Motorisk funktionsnedsættelse (dvs. problemer med og/eller begrænsninger i bevægeapparatet i varieret grad) Funktionsnedsættelse i forhold til social relationsdannelse og -fastholdelse (bl.a. problemer med at indgå i sociale relationer, grundet f.eks. vanskeligheder ved at aflæse andre, manglende empati, en udadreagerende eller indadreagerende adfærd mv.) Kommunikativ funktionsnedsættelse (problemer med at kommunikere grundet begrænsning i syns-, høre-, læse- eller talefunktion) Psykisk funktionsnedsættelse (handler uhensigtsmæssigt, tvangstanker og - handlinger, meget udadvendt eller indadvendt) Fysisk funktionsnedsættelse ud over mobilitet (træthed, nedsat funktion i legemsdele eller organer, åndedrætsbesvær, problemer med maver, organer mv.) Funktionsnedsættelse i forhold til praktiske færdigheder (bl.a. problemer med hverdagsmestring) Disse funktionsnedsættelser kan være forårsaget af midlertidige sygdomme, som borgeren forventes at blive helbredt for og af varige handicaps, lidelser mv., hvor forventningen er, at borgeren skal leve med denne nedsættelse resten af livet. Undersøgelser viser, at funktionsnedsættelser langt fra er stationære - nedsættelserne kan som følge af borgerens lidelse udvikle sig positivt eller negativt over

48 tid. Og over en længere periode kan funktionsnedsættelsen forsvinde igen. SFI s undersøgelse blandt borgere med funktionsnedsættelser viser, at ca. halvdelen har fået en bedre funktionsevne over tid, mens den anden halvdel har oplevet en forværring af funktionsnedsættelsen. Blandt de der oplever en positiv udvikling, har halvdelen faktisk ikke længere en målt funktionsnedsættelse Fire typer af borgere med funktionsnedsættelser På baggrund af desk research og kvantitative analyser er vi kommet frem til disse fire typer af borgere med funktionsnedsættelse. Disse fire typer er baseret på bl.a. nedenstående tabel, som illustrerer fordelingerne af mulige kombinationer af funktionsnedsættelser 15. Tabel 4.1: Oversigt over kombinationer af funktionsnedsættelser (læses vandret) Funktionsnedsættelse i forhold til: Kognitive evner Motoriske evner Sociale relationer Kommunikation Psykisk Fysisk ud over mobilitet Praktiske færdigheder Kognitive evner (N=125) 55,2 84,0 19,2 76,8 63,2 29,8 Motoriske evner (N=176) 39,2 50,6 4,0 55,7 46,6 63,0 Sociale relationer (N=246) 42,7 36,2 6,1 93,1 83,3 66,8 Kommunikation (N=24) 100,0 29,2 62,5 58,3 50,0 70,8 Psykisk (N=275) 34,9 35,6 83,3 5,1 77,5 65,8 Fysisk ud over mobilitet (N=259) 30,5 31,7 79,2 4,6 82,2 64,5 Praktiske færdigheder (N=262) 29,8 63,0 66,8 6,5 69,1 63,7 Kilde: New Insight baseret på sagsgennemgangen Tabellen skal læses således, at der blandt de 125 borgere, der har en kognitiv funktionsnedsættelse, er 55 pct., som også en motorisk funktionsnedsættelse, 84 pct. har sociale vanskeligheder, 19 pct. har en kommunikativ funktionsnedsættelse, 77 pct. har en psykisk funktionsnedsættelse, 63 pct. har en nedsættelse af fysisk karakter ud over mobilitet, og 30 pct. har en funktionsnedsættelse i forhold til praktiske færdigheder. Tabellen viser for det første, at mange af borgerne har en funktionsnedsættelse i kombination med (mindst) en anden funktionsnedsættelse (som eksemplet herover også illustrerer), og for det andet at visse kombinationer af funktionsnedsættelser er mere udbredt end andre. Baseret på disse data og desk research har vi udvalgt fire typer, som vi vurderer dækker hele gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. De fire udvalgte typer dækker over kombina- 14 SFI (2009): Personer med handicap. Helbred, beskæftigelse og førtidspension I princippet er der væsentligt flere kombinationsmuligheder, idet borgeren kan have samtlige funktionsnedsættelser, men for overskueligheden har vi kun medtaget kombinationerne af to funktionsnedsættelser. 48

49 tioner, som enten er meget udbredte eller er meget illustrative i forhold til, hvilke typer af problemer forskellige kombinationer af funktionsnedsættelser kan give. Som tabellen også illustrerer, er der i høj grad tale om kombinationer af funktionsnedsættelser det betyder derfor også, at en del borgere optræder i mere end en af nedenstående typologier. Derfor kan man heller ikke addere antallet af borgere i de fire typer til én samlet gruppe Borgere med kommunikationsbarriere og kognitiv barriere Blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere er der en gruppe med funktionsnedsættelser knyttet til kommunikation og kognitive evner. Det er en mindre gruppe, men vi har medtaget dem, fordi kommunikation er et meget væsentligt aspekt på en arbejdsplads, i sociale sammenhænge og ofte også for at kunne varetage et job. Vanskeligheder knyttet til kommunikation kan både omfatte verbal og skriftlig kommunikation samt f.eks. digital kommunikation. De kognitive barrierer knyttet hertil kan bl.a. komme til udtryk ved problemer med hukommelse, indlæring og vanskeligheder ved at koncentrere sig. Sagsgennemgangen viser, at for minimum 600 ikke-arbejdsmarkedsparate borgere gælder det, at de har en funktionsnedsættelse, der overvejende er knyttet til kommunikationsvanskeligheder og kognitive udfordringer. Borgere med en funktionsnedsættelse på kommunikationsområdet omfatter bl.a. borgere med høre- eller synsnedsættelse samt ordblinde. Sagsgennemgangen viser, at ordblinde udgør ca. halvdelen i gruppen af borgere med kommunikationsbarrierer. Dette er dog et skjult handicap, så vurderingen på baggrund af denne analyse er, at dette estimat er det absolutte minimum af ordblinde forventningen er, at der er væsentlig flere blandt de ikkearbejdsmarkedsparate borgere, men at dette ikke fremkommer i sagen, enten fordi det ikke er diagnosticeret, eller fordi borgeren ikke har oplyst det. Desuden omfatter gruppen også borgere med hjerneskade eller ADHD, hvor kommunikation og kognitive vanskeligheder er direkte eller indirekte påvirket af disse lidelser. Ordblind og misbrug Ufaglært mand i 40 erne med meget begrænsede læsefærdigheder grundet ordblindhed. Desuden er der kraftig mistanke om ADHD, men manden er ikke blevet lægeligt udredt. Han har kun i meget begrænset omfang haft beskæftigelse. Han har et mangeårigt hashmisbrug bl.a. som selvmedicinering. Han er socialt utilpasset og vil ikke kunne klare sig uden kompenserende støtte. Der arbejdes på muligheden for et fleksjob. New Insight baseret på sagsgennemgang Samlet set er disse lidelser kendetegnet ved at være varige. Det betyder, at selvom det er muligt at symptombehandle, kan selve lidelsen eller tilstanden sjældent kureres. Således vurderer vi, at alle borgere med ovenstående kendetegn har en varig funktionsnedsættelse i forhold til kommunikation og kognitive evner. Denne gruppe af borgere er bl.a. kendetegnet ved, at de tilsyneladende har meget vanskeligt ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet blot knap halvdelen af dem har haft beskæftigelse mod tre fjerdedele for den samlede gruppe af borgere med 49

50 en funktionsnedsættelse. Analyse af data viser også, at uddannelsesniveauet i denne gruppe er meget lavt - under ti pct. har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. En af forklaringerne kan dog være, at borgere i denne undergruppe er yngre end de øvrige. Det lave uddannelsesniveau er bl.a. også årsag til, at tre ud fire i denne gruppe af borgere vurderes at have faglige og praktiske barrierer i relation til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsperspektivet er ligeledes begrænset. Spændvidden i denne gruppe er relativ bred - fra personer med hjerneskade hvor der oftest også vil være andre udfordringer og evt. nedsættelser tilknyttet - til bl.a. personer, der er ordblinde, og hvor udfordringerne i meget høj grad er fokuseret på kommunikation og indlæring. De centrale udfordringer for denne gruppe af borgere er relateret til kommunikation og herunder interaktion med andre, bl.a. kollegaer, kunder mv. Problemerne kan være knyttet til den direkte verbale kommunikation, som kan være vanskelig at deltage i, hvis man har problemer med at høre, hvad andre siger, eller selv har vanskeligt ved at tale og udtrykke sig. Det kan også omfatte vanskeligheder ved at anvende andre former for kommunikationskanaler (telefon, mail, breve mv.), hvilket er svært, hvis borgere har et synshandicap, er ordblind eller har kognitive vanskeligheder, som gør det vanskeligt at læse og forstå teksten. Overordnet set er der således behov for en indsats, som kompenserer for disse kommunikationsmæssige vanskeligheder. Denne indsats kan omfatte en række forskellige elementer: Hjerneskadet mand Mand i 30 erne fra Irak med blot få års skolegang. Han har tidligere været selvstændig og haft en købmandsbutik, men har fået en kronisk hjerneskade efter en virusinfektion. Skaden betyder, at han lider af kronisk hovedpine og en meget voldsom stammen, som vanskeliggør kommunikation med ham. Han er placeret i matchkategori 5 og er aktuelt fritaget for aktivering pga. helbredet. Han ønsker selv at blive førtidspensioneret. New Insight baseret på sagsgennemgang Der skal skabes overblik i arbejdsdagen, dvs. bl.a. strukturere, overskue og gennemføre arbejdsopgaverne, sikre at borgeren kan fastholde fokus i arbejdsfunktionen Fokus på arbejdspladskulturen og det sociale dvs. at kunne deltage i det sociale liv på arbejdspladsen og at kunne forholde sig til kollegerne. Kan være hensigtsmæssigt at indføre taledisciplin at kun én person taler ad gangen Ændre uhensigtsmæssige handlemåder nogle mennesker med en erhvervet hjerneskade har fx svært ved at styre deres temperament Erkende egen situation således, at der er mulighed for en åben kommunikation om situationen med ledelse, kolleger og samarbejdspartnere Sikre adgangen til tekniske hjælpemidler, herunder høreapparat, særlig belysning, ordblinderygsæk mv. 50

51 Arbejdspladsindretning, hvor der skal tænkes i god akustik, god belysning, minimering af baggrundsstøj Borgere med motoriske vanskeligheder En motorisk funktionsnedsættelse kommer til udtryk ved, at personen har vanskeligt ved at bevæge sig rundt på en arbejdsplads, til og fra hjemmet og arbejdspladsen eller at varetage bestemte fysiske arbejdsfunktioner. Disse vanskeligheder skyldes problemer med og evt. smerter i bevægeapparatet, ukontrolleret bevægelser og finmotorisk svaghed. Borgere med en motorisk funktionsnedsættelse oplever ofte en række barrierer relateret til praktiske forhold som at spise selv, åbne tunge døre, trykke på kontakter og udføre fysiske arbejdsopgaver. Knap 40 pct. af de gennemgåede sager omfattede borgere med motoriske og praktiske vanskeligheder. Det svarer således til, at ca ikke-arbejdsmarkedsparate borgere har motoriske vanskeligheder. Analysen viser, at stort set alle borgere med denne type af funktionsnedsættelse har problemer med mobiliteten. Det dækker over en bred vifte af lidelser i Nedslidning bevægeapparatet. Herunder problemer i brug af arme, ben, hænder, fing- som pædagogmedhjælper. Hun har gigt og har Kvinde i 50 erne, der tidligere har arbejdet re osv. Derudover dækker det over ondt i knæ, ryg, ankler og lænden. Hun kan problemer med ryg og lemmer af varig eller midlertidig karakter, f.eks. flere år og er ædru alkoholiker. ikke foretage f.eks. løft. Derudover får hun antidepressiv medicin. Hun har været ledig i iskias-problemer, slidgigt og diskusprolaps, smerter i hofte, ben, skuldre som følge af nedslidning. Desuden har en mindre gruppe af borgerne gigt. Hun vil gerne tilbage på arbejdsmarkedet gerne i et fleksjob, hvor der kan tages hensyn til hendes fysiske begrænsninger. Pt. foretages en udredning i forhold til fleksjob. New Insight baseret på sagsgennemgang Relativ få borgere i målgruppen har tilsyneladende muskelsvind, lammelse, spastisk lammelse og sclerose, men disse lidelser indgår også under denne type af funktionsnedsættelse. Det er vanskeligt endeligt at fastslå omfanget af varige nedsættelser. Det antages dog, at en relativ stor andel af gruppen har varige nedsættelser, hvilket gælder for borgere med gigt, muskelsvind, lammelse, spastisk lammelse og sclerose samt for en stor del af de borgere, hvor mobilitetsproblemerne skyldes nedslidning. Endvidere har ca. to tredjedele af borgerne i denne typologi også kognitive vanskeligheder typisk som følge af eller i sammenhæng med deres motoriske nedsættelse. De kognitive vanskeligheder kan i arbejdsmæssig sammenhæng bl.a. betyde, at borgerne kan have vanskeligt ved at bevare opmærksomheden og koncentrationen i længere perioder og kan have indlæringsvanskeligheder, som kræver et øget fokus på planlægningen og gennemførelse af arbejdsopgaverne. Analysen viser, at borgere med denne type af funktionsnedsættelse i større udstrækning end for de øvrige borgere har haft beskæftigelse næsten 8 ud af 10 51

52 borgere har været i ordinært job. Denne gruppe omfatter også borgere med nedslidning grundet f.eks. fysisk hårdt arbejde, men vi kan ikke identificere en særlig branchetilknytning blandt disse borgere sammenholdt med andre borgere i matchgruppe 4 og 5. Eneste forskel er en svag tendens til, at der er lidt flere i nærværende gruppe, som har været ansat i offentlige og personlige tjenester. Endvidere er denne gruppe kendetegnet ved at være ældre end de øvrige ikkearbejdsmarkedsparate borgere. Således er tre ud af fire i denne undergruppe over 40 år. Uddannelsesniveauet er en smule højere end for de øvrige borgere i matchkategori 4 og 5. Således har hver fjerde borger i denne gruppe en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse mod færre end hver femte i de øvrige grupperinger. Arbejdsskade Mand i 40 erne, uddannet smed og har arbejdet kortvarigt inden for industri og fremstilling. Efter et par års ansættelse fik han en arbejdsskade og har nu kroniske smerter i ryg, skuldre og ben. Han har haft en smule beskæftigelse efterfølgende og har gennemført et længerevarende praktisk kursus. Han har konkrete ønsker til et fremtidigt job og vil meget gerne i gang. Han foretrækker udendørs arbejde og arbejde af lettere praktisk karakter med afvekslende opgaver. Han har et lettere alkoholmisbrug, som bl.a. har medført, at han engang imellem oplever angstanfald. New Insight baseret på sagsgennemgangen Undersøgelser peger på, at en relativ stor andel af borgere med motoriske vanskeligheder over tid vil opleve, at deres funktionsnedsættelse forværres 16. De centrale udfordringer for denne gruppe af borgere i forhold til beskæftigelse eller uddannelse er primært relateret til fysiske begrænsninger i forhold til konkrete jobfunktioner og til tilgængeligheden til og fra samt på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Borgere med motorisk funktionsnedsættelse kan have behov for særlige hensyn i relation til at udføre en given arbejdsfunktion. Der kan være tale om, at deres motoriske vanskeligheder og evt. smerter betyder, at de ikke vil kunne varetage en fuldtidsbeskæftigelse, ligesom det kan være nødvendigt at uddelegere nogle fysisk krævende opgaver. Generelt vil denne gruppe af borgere næppe kunne varetage arbejdsfunktioner, der er kendetegnet ved en høj grad af fysiske opgaver. For nogle borgere vil der være behov for at indrette arbejdspladsen på særlig vis. Dette kan både være knyttet til selve tilgængeligheden til arbejdspladsen sikre at f.eks. en kørestol kan komme ind på arbejdspladsen og komme rundt på arbejdspladsen. 16 Bl.a. SFI (2008): Handicap og beskæftigelse Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet. 52

53 4.2.3 Borgere med en psykisk funktionsnedsættelse Denne gruppe af borgere opfatter borgere med en psykisk funktionsnedsættelse, som yderligere påvirker deres evner til at skabe og fastholde sociale relationer og vanskeliggør gennemførelsen af praktiske opgaver i hverdagen og i arbejdslivet. Borgerne med denne type af funktionsnedsættelse kan bl.a. pga. en uhensigtsmæssig adfærd og herunder vanskeligheder ved at aflæse andre mennesker have problemer med at indgå i sociale relationer. Det betyder også, at funktionsnedsættelsen omfatter borgernes interaktion med andre mennesker kollegaer, myndighedsrepræsentanter, kunder osv. En meget udadreagerende adfærd kan betyde voldsomme temperamentsudbrud eller følelsesudbrud, voldelig adfærd og impulsstyring. Borgere med denne adfærd kan give udfordringer allerede i kontakten med jobcentret og senere i relation til en evt. arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Borgeren kan have svært ved at acceptere autoriteter eller kan være svær at nå ind til 17. Nogle borgere med en psykisk funktionsnedsættelse har problemer med hverdagsmestring. Det omfatter bl.a. Kvinde med skizofreni Yngre kvinde i starten af 20 erne som lider af paranoid skizofreni. Hun har haft arbejde, men kunne ikke overskue hverdagen, bliver hurtigt træt og har svært ved at koncentrere sig. Senest har hun været indlagt til behandling og den lægelige vurdering er, at hun har en varig funktionsnedsættelse, som gør, at hun ikke vil kunne varetage et job på ordinære vilkår. Anbefalingen er, at f.eks. arbejdsprøvning ikke foretages, da det kan forværre hendes situation. Hun er placeret i matchkategori 5 og søger om førtidspension. New Insight baseret på sagsgennemgang at varetage egen økonomi, hjemmet, planlægge og gennemføre indkøb, bank- og lægebesøg osv. Samlet set kan disse problemer medvirke til, at borgeren har vanskeligt ved at bevare eller fokusere på et arbejdsmarkedsperspektiv. Omfanget af borgere med en psykisk funktionsnedsættelse og sociale og praktiske vanskeligheder svarer til ikke-arbejdsmarkedsparate borgere (knap 40 pct.) En række undersøgelser peger på, at adfærdsrelaterede funktionsnedsættelser er meget udbredt blandt borgere med funktionsnedsættelser, men samtidig også at funktionsevnen blandt borgere med psykiske lidelser i gennemsnit er begrænset berørt, idet to tredjedele af borgere med en psykisk lidelse har en lille funktionsnedsættelse, hvilket dækker over, at lidelsen kun i mindre omfang opleves at påvirke funktionsevnen 18. Ligeledes peges der på, at en relativ stor andel af borgere i denne gruppe over tid oplever en positiv udvikling i deres funktionsnedsættelse. Dette skyldes bl.a., at en række af de lidelser, som borgere i denne gruppe kan have, ikke er permanente tilstande. 17 New Insight (2009): Mulige veje for job og uddannelse for unge med psykiske barrierer. En analyse af indsatsen i Beskæftigelsesregion Nordjylland og Hovedstaden og Sjælland. 18 SFI (2008): Handicap og beskæftigelse Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet. 53

54 Eksempler på spændvidden i denne type af funktionsnedsættelser er illustreret herunder med citater fra sagsgennemgangen: Pågældendes psykiske problemstillinger og tilstand vurderes ikke til at være kroniske, men sandsynligvis at være akut kriserelateret og havende at gøre med samlivsbruddet og placering på herberget. Borger har igennem mere end ti år været i intensiv psykologisk og psykiatrisk behandling på grund af ustabil personlighedsstruktur. Skizofreni er diagnosen. Angst, stress og depression er følger af denne diagnose. Analysen viser, at de større grupper af lidelser blandt borgerne i denne gruppe er: En femtedel af angst og fobi Mand med depression og misbrug Midaldrende mand i matchkategori 4. Han har ingen uddannelse efter et mislykket forsøg på at gennemføre en erhvervsuddannelse for 20 år siden. Han har en depression, men ønsker ikke at tage antidepressiv medicin trods lægens anbefalinger. Han er udeblevet fra samtaler og har svært ved at overskue egen situation. Igennem hans voksne liv har han drukket og røget hash. Hans netværk er begrænset og har ingen arbejdsmarkedstilknytning. Han har aldrig haft et arbejde og har svært ved at forholde sig til arbejdsmarkedet. Aktuelt ønsker han at komme ud af sit misbrug. New Insight baseret på sagsgennemgang Ca. en tredjedel har en depression, heraf få maniodepressive Ca. en femtedel har en personlighedsforstyrrelse, herunder bl.a. OCD, borderline og skizofreni eller skizotypisk lidelse Ca. 15 pct. har en hjerneskade, er udviklingshæmmet eller har ADHD Ti pct. har stress eller posttraumatisk belastningsreaktion Herudover er der borgere, som karakteriseres som psykisk ustabile uden nærmere angivelse samt enkelte borgere med spiseforstyrrelse, selvmordstanker mv. Vi ved, at hjerneskader, udviklingsforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser er kroniske lidelser, som kan medicineres og behandles, men borgeren kan ikke kureres. Således kan vi som minimum konkludere, at borgere med disse lidelser har en varig psykisk funktionsnedsættelse. Det omfatter ca. en tredjedel af de borgere, som er i denne undergruppe. For borgere med f.eks. angst og fobi samt depression kan der være tale om en varig og kronisk tilstand, men det er ikke altid tilfældet. Dog gælder det for de borgere, som er maniodepressive, at de er kronisk syge. Som nævnt tidligere, er depression ofte et symptom eller følge af en anden (psykisk eller fysisk) lidelse. Hos nogle mennesker kan depression være tilbagevendende, og det kan således også blive kronisk Bl.a. vidensnetværket 54

55 Desuden har mindst to tredjedele af borgerne i denne gruppe et misbrug af alkohol og/eller stoffer eller medicin. Denne gruppe har desuden også i meget stort omfang nogle fysiske problemer. Disse problemer er ikke relateret til borgernes mobilitet men er primært følgevirkninger af de psykiske lidelser, herunder i høj grad fysiske følgeskader af misbrug. Vi afdækker denne gruppe nærmere i næste afsnit. I relation til uddannelse og beskæftigelse er der en række aspekter, som bør overvejes i forhold til denne gruppe borgere: Det kan være vigtigt med trygge rammer for borgeren. Det skyldes, at stress og utryghed kan være med til at udløse en forværring af den psykiske tilstand. De trygge rammer kan skabes ved at sikre én fast kontaktperson på arbejdspladsen, som borgeren er tilknyttet, at arbejdsopgaverne er klare og præcise og ikke varierer for meget, samt at der er rolige omgivelser for borgeren (dvs. ingen støj, evt. eget kontor mv.) I modsætning til gruppen af borgere med motoriske funktionsnedsættelser er funktionsnedsættelsen blandt denne gruppe ikke direkte synlig det betyder også, at der kan være behov for at skabe rammerne til at tale åbent om funktionsnedsættelsen Borgere med fysisk funktionsnedsættelse ud over mobilitet Denne gruppe af borgere tæller en bredere skare af borgere, som har en fysisk funktionsnedsættelse, der ikke omhandler mobilitet. Desuden kan gruppen også have vanskeligheder i forhold til sociale relationer. Sidstnævnte skyldes primært, at mange af borgerne i denne gruppe har en psykisk barriere og/eller et misbrug. Halvdelen af de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere har en fysisk funktionsnedsættelse ud over mobilitet og vanskeligt ved sociale relationer (det svarer til borgere). Overordnet kan man tale om tre grupperinger inden for denne type af funktionsnedsættelse: Borgere med fysisk funktionsnedsættelse, der er forårsaget af deres livsstil Borgere med fysisk funktionsnedsættelse som følge af psykisk funktionsnedsættelse Borgere med længerevarende sygdomsforløb Funktionsnedsættelse grundet livsstil Mand mellem 40 og 49 år. Han er meget overvægtig, hvilket har givet ham vejrtrækningsproblemer og hjerteproblemer. Han bor med sine to voksne døtre, som passer ham. Han har aldrig haft et arbejde og er ikke interesseret i dette. Læge foreslår en vægtreduktion og behandling hos fysioterapeut. New Insight baseret på sagsgennemgang Den førstnævnte gruppe omfatter bl.a. borgere med rygerlunger (KOL), massiv overvægt og medfølgende fysiske gener og kan omfatte nogle borgere med hjertekarlidelser og blodpropper som følge af en dårlig livsstil (se desuden tekstboks). I den anden gruppe finder vi bl.a. borgere, der har et misbrug, som efter en årrække nu har givet en række fysiske problemer og sygdomme, som f.eks. leverbetændelse, ødelagte tænder og dårligt hjerte. 55

56 Misbruger Mand i 30 erne der tidligere har arbejdet som håndværker. Han har en dårlig ryg og er bl.a. pga. rygsmerterne blevet afhængig af stoffer. Han har fået leverbetændelse, og misbruget medfører, at han er meget langsom i sine bevægelser. Rygsmerterne gør, at borgeren ikke kan se sig i arbejde på nogen måde. Der anbefales rygtræning samt tilknytning til et afvænningscenter. New Insight baseret på sagsgennemgangen Borgere i den sidstnævnte gruppe tæller borgere med længerevarende sygdom. Det omfatter bl.a. borgere med kræft, trafikofre eller andre, som f.eks. venter på operation eller er ved at komme sig ovenpå behandling. Gruppen omfatter både borgere, hvor forventningen er, at de hvis de bliver raske vil kunne træde ind på arbejdsmarkedet og borgere med kroniske lidelser. Da analysen har fokus på de ikke-arbejdsmarkedsparate, vil der dog ofte være andre sideløbende barrierer, men vores konklusion er, at en stor andel af borgere i denne undergruppe ikke vurderes at have en varig funktionsnedsættelse. Samlet set gælder det, at der blandt borgere med denne type af funktionsnedsættelse i højere grad kan tales om sygdomme frem for lidelser eller tilstande. For borgere med kroniske lidelser kan disse have medført en funktionsnedsættelse af varig karakter, bl.a. pga. manglende behandling eller medicinering, mens borgere med midlertidige helbredsproblemer og herunder sygdomme snarere har en midlertidig funktionsnedsættelse, som forventes at forsvinde, når eller hvis deres sygdom er blevet behandlet. 56

57 5. Input til den fremtidige indsats Dette kapitel præsenterer input til den fremtidige indsats overfor ikkearbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Det er praksisnære bud på, hvordan denne målgruppe via en beskæftigelsespolitisk indsats kan bringes tættere på arbejdsmarkedet og dermed på længere sigt i job eller uddannelse. Der præsenteres tre overordnede indsatser: Forberedende indsats til jobskabende forløb herunder evt. en opsøgningsindsats Kvalificeringsforløb til job eller uddannelse Efterværn Under hver af disse kategorier præsenteres en række relevante delindsatser. Et vigtigt rammevilkår for indsatsen er, at koordinering mellem relevante myndigheder sikres. Under hver indsatstype vil det derfor også fremgå, hvilke former for koordinering der er relevant i forhold til at understøtte indsatsen. Der vil i gennemgangen af de relevante indsatser præsenteres gode eksempler på, hvordan de forskellige indsatser kan tilrettelægges. Indholdet i indsatsen og de gode eksempler på indsatser er baseret på input fra workshops, interviews, desk research og lovgivning. Der er lagt vægt på, at indsatserne er i overensstemmelse med lovgivningen, og at de er gennemførbare i praksis. Det skal fremføres, at nogle af initiativerne kan tilrettelægges som udviklingsprojekter, der kan indhentes erfaringerne fra. Dette kan eventuelt ske gennem midler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd. 5.1 Forberedelsesindsats til jobskabende forløb Målgruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser er karakteriseret ved at have en eller flere funktionsnedsættelser kombineret med en række øvrige barrierer i forhold til arbejdsmarkedet af faglig, social, personlig og praktisk karakter samt eksempelvis også problemer i forhold til den økonomiske situation herunder boligforhold. Derfor skal indsatsen medtænke disse aspekter. Denne palet af problemstillinger gør det derfor også nødvendigt, at der sker en tidlig indsats i forhold til at få afdækket borgerens ressourcer og potentialer, men også at få afdækket de konkrete barrierer i forhold til at få målgruppen i et forløb med et klart beskæftigelsesperspektiv. Det betyder, at det er nødvendigt at få identificeret og håndteret de konkrete barrierer, som står i vejen for, at borgeren kan se sig selv i et beskæftigelsesperspektiv. I over 60 pct. at de gennemgåede sager er borgernes eget arbejdsmarkedsperspektiv en barriere for indsatsen. Det kan skyldes, at borgeren har en række problemer, 57

58 som gør det vanskeligt at se sig selv på et arbejdsmarked. Det kan omhandle manglende erfaring på arbejdsmarkedet, men derudover også aspekter såsom helbredsproblemer, sociale og økonomiske problemer samt problemer i forhold til at få hverdagen til at fungere. Når det er tilfældet, kan det være nødvendigt at iværksætte en indsats, der har til formål at få klart defineret, hvilke helbredsmæssige problemer borgeren har og betydningen af disse i forhold til arbejdsmarkedet, men derudover også en indsats der skal gøre borgeren i stand til bedre at mestre nogle af de øvrige forhold, der står i vejen for, at borgeren kan se sig selv på arbejdsmarkedet Udredning og tværfaglig afklaring af funktionsnedsættelsers betydning For at kunne tilrettelægge indsatsen bedst muligt er det nødvendigt, at jobcentermedarbejderne har kendskab til borgerens funktionsnedsættelser og betydningen af disse i forhold til job og uddannelse. Det er ikke alle borgere, der har fået stillet en diagnose på de helbredsmæssige problemer. Det kan skyldes flere forhold, såsom at der ikke er taget initiativ hos borgeren til at få disse afdækket hos egen praktiserende læge, manglende erkendelse, viden og indsigt hos borgeren af de pågældende problemer, men det kan også skyldes ventetider i behandlingssystemet i forhold til at få lidelsen udredt. Udredning og diagnose Udredning foretages i speciallægeregi eller hos praktiserende læger ud fra eksempelvis forskellige hjælpeværktøjer udviklet til udredning af diagnoser. En udredning har til hensigt at undersøge, hvorvidt der kan stilles en diagnose, men giver ikke svar på, hvilke vanskeligheder diagnosen medfører både i forhold til praktisk livsførelse samt arbejdsevne. New Insight på baggrund af desk research I forhold til nogle af de skjulte funktionsnedsættelser, som kan være forårsaget af eksempelvis en ADHD-forstyrrelse, kan det være en række kendetegn ved borgeren, som gør, at jobcentermedarbejderen får mistanke om, at borgeren kan have en diagnose. I de tilfælde hvor der foreligger en sådan mistanke på baggrund af et bestemt mønster i borgerens adfærd, er det gavnligt at få udredt borgeren af det lægefaglige system. Denne udredning kan give vigtige forklaringer på borgerens handlemønster, som kan være vigtigt at få taget hånd om i den efterfølgende indsats. En sådan udredning kan eventuelt håndteres i et tilbud indenfor beskæftigelsessystemet, hvis tilbuddet har en række lægefagligheder tilknyttet ud over beskæftigelsesmedarbejdere. Det kan være et alternativ til det lægefaglige system, som kan have ventetider på udredning. Udover en konkret udredning af borgerens funktionsnedsættelser er der i workshops også peget på relevansen i en tværfaglig afklaring af borgerens beskæftigelsesperspektiv. 58

59 Skillelinjen mellem udredning og afklaring er, at udredning indbefatter en lægelig vurdering af funktionsnedsættelsen samt en diagnose, mens afklaring har til hensigt at skabe klarhed over, hvilken beskæftigelsesindsats der er relevant for borgeren. Tværfaglig afklaring Tværfaglig afklaring har til formål at afklare, hvilken beskæftigelsesrettet indsats, som borgeren kan profitere mest af. Herudover hvilke hensyn der skal tages i det videre beskæftigelsesrettede forløb. Tværfaglig afklaring skal sikre, at der sker en helhedsvurdering af borgerens ressourcer og barrierer, således at der kan sættes ind med den rette indsats. New Insight på baggrund af desk research En afklaring af funktionsnedsættelsers betydning i forhold til job og uddannelse er afgørende for at få afklaret, hvilke beskæftigelsestilbud den pågældende borger kan profitere mest af. Der er i workshops peget på, at der kan være behov for, at en første afklaring sker i et tværfagligt sammensat team, der eksempelvis kan bestå af lægefagligt personale, psykologer, psykiatere, socialrådgivere, beskæftigelsesmedarbejdere, socialpædagoger, medarbejdere fra handicapafdelingen mv. Det er vigtigt, at forskellige fagligheder er repræsenteret, idet tanken med et tværfagligt sammensat team er, at borgerens ressourcer og barrierer vurderes ud fra forskellige perspektiver, som gør, at der tilføres kvalificeret viden om alle de elementer i borgerens liv, som har indflydelse på, hvad borgeren kan magte i et videre forløb. Det tværfaglige team skal således skabe overblik over de udfordringer og ressourcer, som borgeren har, og teamet skal udvikle en handleplan for borgeren, som angiver relevante indsatser og i hvilke tempi de bør iværksættes. Til en af de afholdte workshops fremkom det, at der i Randers er gode erfaringer med sammensætning af et tværfagligt team, som består af medarbejdere fra Socialforvaltningen, psykiatere, praktiserende læger, PPR og handicapafdelingen. Den tværfaglige afklaring kan foregå i jobcenteret, men kan også tænkes som et tilbud, der kan ligge hos leverandører i indsatsen overfor ikke-arbejdsmarkedsparate borgere. Det kan være gavnligt at indhente erfaringer med forskellige konstruktioner af tværfaglige teams eksempelvis om det er faste fagpersoner, der er tilknyttet disse, eller om der kan udvikles en mere fleksibel model, hvor de relevante fagpersoner kan indhentes med kort varsel afhængigt af borgerens karakteristika Selvindsigt og mestring af funktionsnedsættelse Borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser kan være kendetegnet ved manglende indsigt i den eller de funktionsnedsættelser, som vedkommende har og betydningen af disse. Derudover også manglende indsigt i, hvordan sådanne funktionsnedsættelser kan håndteres. Varige funktionsnedsættelser betyder, at borgeren skal lære at leve med de pågældende funktionsnedsættelser. Det kan være en smertefuld indsigt, da borgeren 59

60 måske ikke er klar over, at tilstanden kan være varig, og derfor kan blive usikker på, om det er relevant at arbejde med en beskæftigelsesfremmende indsats. Omvendt kan indsigten medvirke til, at borgeren får et indblik i, at det er muligt at tilegne sig redskaber og teknikker til at mestre eksempelvis varige smertefulde tilstande og dermed blive i stand til at varetage et arbejde, evt. med skånehensyn. I workshop fremkom der et forslag om, at det er relevant at tilbyde borgere med manglende selvindsigt i varige funktionsnedsættelser et forløb, som gør borgeren kompetent til at mestre egen situation samt åbne borgerens forståelse af egen situation (dvs. udvide borgerens syn på, hvad vedkommende magter). Et sådant forløb kan være med til at skabe det gode samarbejde mellem jobcentret og borgeren, idet borgeren herved kan blive en kompetent medspiller i forhold til at se sig selv og egne ressourcer og barrierer i et beskæftigelsesperspektiv og komme ud af en eventuel sygdomsidentitet, der uforskyldt kan lamme borgeren i forhold til at se sig selv på et arbejdsmarked. Eksempler på indhold i et forløb om selvindsigt og mestring Smertemestring viden om smerter og ledsagehandicaps, psykoedukation Håndtering af egen situation Viden om relevante kompenserende ordninger (hjælpemidler, støtteforanstaltninger mv.) Mulighed for at afprøve forskellige arbejdsfunktioner Indblik i det konkrete handicap og kunne udtrykke samt forstå betydningen af det i relation til job og uddannelse Evt. afklaring af den konkrete funktionsnedsættelse/helbredsproblem, hvis dette ikke er udredt. New Insight på baggrund af workshop 60

61 Et sådant forløb kan med fordel gå på tværs af forskellige handicaps og funktionsnedsættelser, men kan også tilrettelægges for udvalgte målgrupper. Eksempelvis har der kørt et projekt for spastikere afholdt af Spastikerforeningen, som har indhentet erfaringer med et særligt udviklet forløb for denne målgruppe. Ny indsatsstrategi for spastikere i forhold til arbejdsmarkedet Målgruppen for projekt Integration og fastholdelse af spastikere på arbejdsmarkedet er personer med cerebral parese med kontakt til jobcentrene. Projektets overordnede formål er at udvikle en ny indsatsstrategi samt formidle viden om denne med henblik på at sikre, at personer med cerebral parese får mulighed for at bevare eller få tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af deres motoriske og/eller kognitive funktionsnedsættelse. Et centralt element i projektet har været rådgivning og vejledning til målgruppen for at sikre bedst mulig indsigt i eget funktionsniveau. Herudover viden om hvordan der kan kompenseres for specifikke kognitive vanskeligheder i forhold til integration eller fastholdelse på arbejdsmarkedet. Projektet viser, at denne rådgivning og vejledning kan medvirke til, at målgruppen kan synliggøre deres vanskeligheder overfor eksempelvis jobcentermedarbejdere, nye kolleger mv. Det er betydningsfuldt, da flere af borgernes tidligere erfaringer er, at de har forsøgt at skjule deres vanskeligheder, hvilket har bevirket, at de ikke har fået den rette hjælp og støttebehov, som blandt andet kan modvirke udtrætning. Et vigtigt resultat fra projektet er, at en øget bevidstgørelse hos målgruppen om funktionsnedsættelsen og muligheder for kompenserende ordninger kan medvirke til, at målgruppen har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, idet det har bidraget til at få bragt de kompenserende ordninger i spil på en konstruktiv måde, som har betydet, at målgruppen har haft lettere ved at klare nye udfordringer og forbedre egen mobilitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Psykolog i Spastikerforeningen Klaus Christensen: Ny indsatsstrategi for spastikere uddrag om spastikerforeningens projekt: Integration og fastholdelse af spastikere på arbejdsmarkedet. Se Men der er også eksempler på forløb, der er afholdt for en målgruppe med det fællestræk, at de har kroniske sygdomme på tværs af lidelser. 61

62 Lær at leve med kronisk sygdom Ikast-Brande Kommune tilbyder kurset "Lær at leve med kronisk sygdom" til borgere med en kronisk sygdom. Formålet med kurset er at give kronisk syge inspiration til, hvordan de kan tackle de problemer, som følger med kronisk sygdom, så de bedre kan mestre hverdagen. Undervisningsformen er tilrettelagt således, at det først og fremmest er mennesker med kronisk sygdom, der underviser andre med kronisk sygdom, hvilket skal sikre, at instruktøren ved, "hvor skoen trykker. Underviserne har gennemført en uddannelse, der ruster dem til kurset. Der er typisk deltagere på et hold, og arbejdsformen på kurset veksler mellem foredrag fra to instruktører, gruppediskussion, afspændingsøvelser og individuelt arbejde. På kurset arbejdes der eksempelvis med at genkende symptomer, muskelafspænding, fysisk aktivitet, negative følelser, medicinforbrug, at sætte mål - lave handleplaner, gode kostvaner, mestring af træthed, problemløsning mv. Kurset løber over 6 gange á 2½ time Minerydning af problemer for eget arbejdsmarkedsperspektiv Borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan være kendetegnet ved at have problemer, som øver ind på evnen til at håndtere hverdagen, mestre socialt samvær samt problemer med økonomi og bolig. For en borger med en fysisk eller kommunikativ funktionsnedsættelse kan det omhandle problemer i forhold til at få lavet mad, handle ind mv., som er besværliggjort af den pågældende funktionsnedsættelse og som derved kan komme til at fylde meget i borgerens bevidsthed. Det kan også omhandle social isolation som følgevirkning af den fysiske eller kommunikative funktionsnedsættelse. Samvær kan således være besværliggjort af, at det er svært for borgeren at komme rundt, men derudover at borgeren kan have trukket sig ind i sig selv og ikke magter socialt samvær grundet psykiske barrierer i forhold til at tackle funktionsnedsættelsen. I denne målgruppe kan det eksempelvis være borgere med mobilitetsproblemer, alvorlige synsnedsættelser eller hørenedsættelser. En borger med en psykisk funktionsnedsættelse kan have problemer med at organiserede hjemlige pligter såsom oprydning, indkøb, betaling af regninger mv. grundet den psykiske lidelses påvirkning af evnen til at sikre overblik og organisere dagligdagen. Det kan også omfatte social isolation grundet den psykiske funktionsnedsættelses påvirkning af sociale kompetencer i form af udpræget udadreagerende eller indadregerende adfærd, behovet for særligt trygge og stabile rammer mv. På tværs af disse målgrupper kan problemerne således omhandle: Problemer med praktiske forhold i hjemmet Social isolation eller nedsat social funktionsevne Problemer med økonomi og boligforhold. Sådanne problemer kan komme til at overskygge fokus på beskæftigelse eller uddannelse, idet de kan fylde så meget i borgerens bevidsthed og handlemønstre, at 62

63 der ikke er plads til at tænke mere langsigtet i forhold til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Hvis det er tilfældet, er det hensigtsmæssigt at tilrettelægge en indsats, der kan afhjælpe nogle af disse problemstillinger i form af træning i praktiske og sociale kompetencer i de tilfælde, hvor borger kan blive i stand til at tage hånd om disse elementer med den rette optræning. For de borgere, der forventes ikke at kunne tilegne sig sådanne færdigheder, kan indsatsen i stedet gå ud på at få afdækket, hvilke hjælpebehov borgeren har og iværksætte kompenserende ordninger. Eksempler på indhold i minerydning: Træning i hverdagsmestringskompetencer såsom organisering og planlægning i hjemmet, håndtering af praktiske hverdagsopgaver, styre økonomi, afhjælpe boligproblemer mv. Kan eventuelt kobles med botræning eller bo-ophold. Træning i netværksdannelse, eksempelvis organiseret som holdforløb, hvor der sigtes mod at opbygge netværksrelationer mellem deltagere. Social færdighedstræning, eksempelvis tilrettelagt som små opgaver i at kontakte virksomheder, uddannelsesinstitutioner, sociale myndigheder mv. Lære at håndtere social fobi, angst mv. eksempelvis via kognitive metoder og løsningsfokuseret coaching. Afdække borgerens hjælpebehov og afklare mulighed for kompenserende ordninger herunder afklare hvorvidt borger skal tilknyttes handicapcentret. New Insight på baggrund af desk research Sådanne forløb kan tilrettelægges på forskellige måder. De kan tilrettelægges som forløb med praktisk undervisning, holdforløb, individuelt tilrettelagte forløb, og hvor der kan være forskellige faciliteter til rådighed for at træne sådanne kompetencer. Her tænkes eksempelvis på forskellige værksteder, som kan være arbejdspladslignende eller kreative værksteder, men også jobbusser der kan skabe plads til, at borgerne kan komme rundt til forskellige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og lignende. Herved skabes der mulighed for en tilrettelæggelse, der kan afstemmes borgerens ressourcer og barrierer. Der kan også være tale om kombinationsforløb, hvor træningselementer kobles til praktik, hvis borgeren er klar til det. Endelig kan de kombineres med botræning eller bofællesskaber, hvor borgerne får hjælp til selvhjælp med at klare de praktiske hverdagsopgaver igen afhængigt af borgerens ressourcer. I sådanne forløb kan der også indlægges afklaring af, om borgeren skal tilknyttes handicapcentret samt hvorvidt der er behov for en supplerende behandlingsindsats. Det følgende eksempel illustrerer, hvordan fokus på træning af personlige og sociale kompetencer kombineret med botræning og behandling kan sammensættes. 63

64 Eksempel på kombinationsforløb fra Træningshøjskolen i Aalborg Træningshøjskolen i Aalborg kobler et forløb om træning af personlige og sociale kompetencer med en støttebolig for unge mellem år. Der er værksteder, teaterrum, musikrum, træningsrum og køkken. Disse værksteder anvendes til praktisk undervisning, hvor der samtidig finder social træning og motivationsarbejde sted. Derudover er der mulighed for at bo på Træningshøjskolen. Et forløb tilrettelægges individuelt og fleksibelt. Der arbejdes med opbygning af selvtillid, selvværd, motivationsarbejde i form af positive forventninger til fremtiden, selvindsigt og netværksskabelse. Gennem hele forløbet har deltagerne en fast kontaktperson, som skal følge borgeren gennem den tid, de har på højskolen. Borgerne henvises fra jobcentret, og forløbet anvendes til borgere, der har brug for at få stabiliseret deres situation og få optrænet nogle praktiske, sociale og personlige kompetencer. Borgeren bliver derudover vejledt og opkvalificeret i forhold til arbejdsmarkedet. Der trænes og undervises i ændring af uhensigtsmæssige vaner og adfærdsmønstre, og der lægges en realistisk plan for fremtiden. Botilbuddet har primært til formål at hjælpe borgeren med daglige gøremål såsom indkøb, madlavning og rengøring. Derudover kan botilbuddet være med til at modvirke problemer med ensomhed eller manglende sociale relationer, problemer i forhold til at styre økonomi eller døgnrytme. Træningshøjskolen i Aalborg, Se for yderligere information. Der hersker en række koordineringsudfordringer i forhold til forløb, der kombinerer flere forskellige indsatser. Der kan således være tale om indsatser på tværs af lovgivninger såsom lov om social service og LAB/LAS-lovgivningen. Derudover kan der være tale om, at indsatser i jobcenter/leverandør regi skal koordineres med behandlingsinstitutioner og behandlingstilbud. Det er derfor relevant at tænke i en indsats, der er koordineret således, at der koordineres med borgeren i centrum, da borgerne ellers kan risikere at falde mellem to stole hos de forskellige involverede aktører En opsøgende indsats til borgere med svag kontakt til jobcentret Der er en delgruppe af matchgruppe 4 og 5 borgere med funktionsnedsættelser, der er kendetegnet ved at have en svag kontakt til jobcentret. Målgruppen har typisk markante barrierer i forhold til job og uddannelse, såsom flere af følgende barrierer 20 : Markante psykiske barrierer Markante sociale og personlige barrierer Faglige barrierer Helbredsmæssige barrierer Økonomiske og boligmæssige barrierer Misbrug og kriminalitet 20 Se eksempelvis New Insight (2009): Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer 64

65 Det vil sige, at denne gruppe - ud over at have funktionsnedsættelser af især psykisk karakter - også har en række tilstødende barrierer, som er af en sådan karakter, at de udgør en barriere for arbejdsmarkedsperspektivet. I karakteristikken af borgere med funktionsnedsættelser fremgik det, at en del af de ikke-arbejdsmarkedsparate borgere udover funktionsnedsættelser også har problemer med eget arbejdsmarkedsperspektiv, sociale, faglige/praktiske, personlige kompetencer samt i forhold til økonomi og netværk. Det skal fremhæves, at den gruppe, der her omtales, er en delmængde af denne gruppe. Denne delmængde er kendetegnet ved, at disse barrierer er markante og af en sådan karakter, at disse borgere kun har ringe tilknytning til både jobcentret, men også eksempelvis behandlingssystemer og sociale myndigheder på trods af deres hjælpebehov. I den gennemførte desk research og de afholdte workshops er der ikke noget, der tyder på, at denne gruppe har markante fysiske funktionsnedsættelser, hvilket eventuelt kan skyldes, at handicapcentret og øvrige myndigheder allerede tidligt kan identificere den målgruppe og dermed sætte ind med en indsats, der forhindrer en social deroute. En opsøgende indsats for den beskrevne målgruppe har til formål at få stabiliseret målgruppen og få skabt tillidsvækkende relationer som kan bane vejen for afklaring af målgruppens beskæftigelsesperspektiv og skabe en aktiv indsats overfor borgeren. For denne målgruppe kan det mere langsigtede perspektiv både være tilknytning til arbejdsmarkedet eventuelt på skånevilkår eller førtidspension. Eksempler på opsøgende indsatser Opsøgning på bopæl Telefonisk kontakt (sms eller opringning) Opsøgning på forskellige varmestuer og væresteder Kontakt til psykiatriske hospitaler Opsøgende gadearbejde i socialt belastede boligområder Opsøgende kontakt på herberg New Insight på baggrund af desk research. Det opsøgende arbejde kan tilrettelægges på forskellig vis, men det afgørende er at kunne identificere den relevante opsøgningsindsats ud fra de forhold, der kendetegner den enkelte og de oplysninger, beskæftigelsesmedarbejderen eller sagsbehandleren er i besiddelse af. Det betyder, at den opsøgende indsats kan spænde fra hjemmebesøg hos borgere, der har en fast adresse til en bredere opsøgningsindsats hos kriminalforsorgen, hospitaler og væresteder for borgere uden fast bopæl. 65

66 5.2 Forløb der kvalificerer til job eller uddannelse Kvalificeringsforløb er forløb, der retter sig mod en afklaring af konkrete jobeller uddannelsesmuligheder, eller forløb der retter sig mod en opkvalificering af borgerens arbejdsmarkedsrettede kompetencer. Forløbene adskiller sig således fra de forberedende forløb på den måde, at de er mere klart fokuserede på et direkte arbejdsmarkeds- eller uddannelsesmål. De forberedende forløb har derimod mere karakter af at afklare borgerens helbredsmæssige og funktionsmæssige problemstillinger samt træne nogle praktiske, personlige og sociale kompetencer, som gør borgeren i stand til at deltage i et mere klart beskæftigelsesorienteret forløb. Kvalificeringsforløb kan omfatte forløb på virksomheder, afklarings- og beskæftigelsesforløb der tilrettelægges ude på beskæftigelsescentre eller hos anden leverandør eventuelt i kombination med forløb på virksomheder eller uddannelsesinstitutioner samt deciderede uddannelsesforløb Virksomhedsforlagte forløb På landsplan er der erfaringer med, at forløb ude på virksomhederne kan være givtige. De gode erfaringer skyldes blandt andet, at rammerne er en konkret arbejdsplads, og at jobfunktionerne er med til at skabe mening, idet borgerne indgår i en konkret produktionsproces eller serviceydelse. 21 I København er der også igangsat forløb på virksomhedscentre, hvor borgere kommer i forløb, der er placeret på forskellige virksomheder. En indsats tilrettelagt på virksomhederne kan være med til at skabe personlig og faglig udvikling og kan være med til at skabe øget selvtillid hos borgerne, idet de udfører konkrete jobfunktioner, som indgår i virksomhedens samlede produkt. Det kan skabe en følelse af at være en del af et fællesskab, hvor man er med til at skabe et produkt eller en ydelse, som er til gavn for andre. Derudover kan mødet mellem virksomhed og borgere med funktionsnedsættelser være med til at nedbryde fordomme om funktionsnedsættelsers betydning. SFI s seneste undersøgelse 22 om det rummelige arbejdsmarked viser, at virksomhederne er skeptiske overfor at ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Således svarer 68 pct. af de adspurgte virksomheder, at de finder det i mindre grad eller slet ikke muligt at have en person ansat med nedsat arbejdsevne. En fjerdedel af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen beskæftiger personer med handicaps. Disse resultater viser, at der er god grund til at vedholde fokus på informationsindsatser og øge virksomhedernes erfaringer med at ansætte personer med handicaps og nedsat arbejdsevne. 21 Se for inspiration til indhold og resultater af indsatser placeret på virksomhedscentre. 22 SFI (2009): Virksomhedernes sociale engagement kortlagt gennem 10 år. 66

67 En tidligere SFI-undersøgelse 23 viser, at lønmodtagere er mere betænkelige ved at få en kollega med psykisk lidelse end en kollega med en fysisk funktionsnedsættelse. Medarbejdere har en større skepsis overfor ikke synlige handicaps end overfor synlige handicaps. En indsats tilrettelagt på virksomhederne kan være med til, at medarbejdere kan få erfaringer med, hvad det vil sige at få en kollega, der har forskellige former for funktionsnedsættelser. En virksomhedsrettet indsats kan foregå på mange måder. Tekstboksen herunder illustrerer forskellige indsatser, der er tilrettelagt ude på virksomhederne. Eksempler på virksomhedsrettede forløb Særligt tilrettelagt praktikforløb, der kan kobles med et afklaringsforløb, hvor forskellige brancher og jobfunktioner afprøves. Støtte- og hjælpebehov i forhold til borgerens funktionsnedsættelse skal være afdækket og eventuelle foranstaltninger skal være aftalt og iværksat i forbindelse med borgerens opstart i praktikken. Hyttefadeforløb: Særlige afdelinger på virksomheder eller hos leverandører i beskæftigelsesindsatsen (eksempelvis i kantiner), hvor borgeren får mulighed for særlig støtte sammenlignet med ordinære praktikforløb. Støtten kan eksempelvis bestå i særlig indretning af den afdeling arbejdet udføres i, som eventuelt kan være isoleret fra andre produktionsenheder. Det kan også omhandle, at der er defineret en række arbejdsfunktioner med mulighed for særlige skånebehov såsom afholdelse af flere pauser grundet eksempelvis udtrætning. (Se Arbejdmarkedsnetværk, Århus Kommune (2006): Virksomheder som uddannelsessted lokale hyttefade eller LG Insight (2008): Eksemplariske kontakt- og aktiveringstilbud for yderligere inspiration.) Særligt tilrettelagte træningsbaner: Træningsforløb som starter med screeningssamtaler og derefter praktik/afklaring af brancher og jobfunktioner på virksomheder, der er klædt på til at tackle borgere med funktionsnedsættelser af såvel fysisk, psykisk, intellektuel som kommunikativ karakter. Særligt tilrettelagt afklaringsforløb på virksomheder med specialisering i bestemte funktionsnedsættelser. Eksempelvis forløb hos Specialisterne, som afklarer arbejdsevne for personer med autismespektrumsforstyrrelser. Se for yderligere inspiration. Beskyttet beskæftigelse: Tilbud til borgere, der ikke kan varetage et arbejde på almindelige eller støttede vilkår. Målgruppen er personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med særlige sociale problemer, eksempelvis misbrugere. Se eksempelvis Hans Knudsen Instituttet ( ) eller Skovsgård Hotel ( ) Brug af rollemodeller med funktionsnedsættelser. Anvende beskæftigede personer med funktionsnedsættelser som rollemodeller for borgere, der skal på et virksomhedsforlagt forløb. Rollemodeller anvendes til at vise, at det kan lade sig gøre for personer med funktionsnedsættelser at varetage et job. Virksomhedsrevalidering, som kan suppleres med kompenserende ordninger. Fleksjob, hvor der er fokus på tilrettelæggelse af arbejdstid og arbejdsfunktioner, der er afstemt efter borgerens ressourcer. 23 SFI (2008): Virksomhedernes sociale engagement. Årbog

68 Både desk research og workshops peger på, at der nogle forhold og rammebetingelser, der skal være til stede ved de virksomhedsforlagte forløb for at sikre et succesfuldt forløb. Der peges her på: Brug af mentorordninger på arbejdspladsen Mentor ude på virksomheder skal opkvalificeres ift.: viden om forskellige lidelser /funktionsnedsættelser og betydning af disse viden om hvilke konflikter der kan opstå og få redskaber til løsning af disse viden om hvordan der kan ydes personlig støtte og faglig sparring, være med til at strukturere arbejdet, gøre arbejdsdagen overskuelig, lære borger gradvist at gøre det selv Frikøb af medarbejdere til oplæring af borgeren med funktionsnedsættelser Brug af personlig assistent (permanent ordning) i de tilfælde, hvor lovgivning giver mulighed for dette, og hvor det vurderes som centralt for borgerens evne til at udføre arbejdsfunktioner Jobcenter eller leverandør skal hjælpe virksomheder med at lette det administrative arbejde med forskellige ordninger ift. disse borgere Brobygning fra sagsbehandler til virksomheden. Relevante informationer skal videregives Sagsbehandler/jobkonsulent skal følge op på virksomheden via personlig henvendelse på arbejdspladsen, eventuelle hjælpebehov skal afdækkes i en opstartsfase, vigtigt at problemer skal tages i opløbet Vigtigt med aftalte skånebehov ift. borger kan omhandle: Borger har én kontaktperson i virksomheden Hvordan de sociale relationer kan tilrettelægges anderledes Fysiske rammer og evt. fokus på ændring/justering af disse Brug af kompenserende ordninger herunder hjælpemidler til at gøre arbejdet lettere/ kunne udføre arbejdet, eksempelvis PDA til at have arbejdsfunktioner beskrevet i, diktafon, forskellige kompenserende hjælpemidler (f.eks. til ordblindhed) Smidig og hurtig sagsbehandling i jobcentret, eksempelvis ved bevilling af hjælpemidler og fleksjob. Koordinering mellem forskellige instanser såsom handicapcentret, socialforvaltningen, jobcenteret, leverandørerne i beskæftigelsesindsatsen for matchgruppe 4 og 5 samt behandlingsinstitutioner er et afgørende element for, at der kan tilrettelægges en helhedsorienteret indsats. Som beskrevet tidligere er borgerne udover at have en eller flere funktionsnedsættelser også kendetegnet ved at have en række andre barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Derfor vil mange af matchgruppe 4 og 5 borgere med funktionsnedsættelser have behov for indsatser, der tilrettelægges i forskelligt regi og derudover for nogles vedkommende også behandlingsindsatser, som godt kan kombineres med en virksomhedsrettet indsats. Det kræver 68

69 koordinering mellem involverede aktører samt overblik over de forhold omkring borgeren, der skal koordineres omkring. I lovgivningen er jobcenteret defineret til at være den instans, der er tovholder for den samlede indsats. For at kunne indtage rollen som tovholder er det vigtigt, at snitflader til de øvrige aktører er defineret, og at der er sikret lokale arbejdsgange, der understøtter den daglige koordinering Opkvalificering via kurser og uddannelsesforløb Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser er kendetegnet ved et lavt uddannelsesniveau. Det udgør i sig selv en risikofaktor i forhold til at have en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. En indsats der sigter mod at opkvalificere borgerens faglige kvalifikationer kan derfor være et vigtigt supplement i forhold til borgernes mulige tilknytning på arbejdsmarkedet. Eksempler på opkvalificeringstiltag er illustreret i nedenstående tekstboks. Eksempler på opkvalificerende tiltag Snusepraktikker på uddannelsesinstitutioner korte introforløb før start af uddannelse. Evt. på forskellige uddannelsesinstitutioner og -retninger Mesterlære suppleret med støttekontaktperson, social mentor mv. Uddannelsesvejledning med hensyn til borgerens ressourcer og barrierer herunder eventuelle hjælpebehov og hjælpemidler Uddannelsesrevalidering Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge under 25 år med særlige behov pga. fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der medfører markante indlæringsvanskeligheder. Erhvervsgrunduddannelse (EGU) et individuelt tilrettelagt forløb, der kombinerer skole og praktik. Vurdering af behov for hjælpemidler og støtteordninger. Kompenserende specialundervisning for voksne. Formål er at afhjælpe eller begrænse virkninger af forskellige handicaps, igangsætte kompetenceudvikling med henblik på at fremme færdigheder, der kan imødegå borgerens handicap, forbedre deltagerens funktionelle færdigheder. Brug af rollemodeller med funktionsnedsættelser, der har gennemført en uddannelse. Voksenlærlingeordning for personer, der er fyldt 25 år. Suppleret med vurdering af behov for hjælpemidler og støtteordninger. Korte meritgivende kurser, eksempelvis hygiejnekursus, førstehjælp, fagmoduler i dansk og matematik mv.. Vurdering af behov for hjælpemidler og støtteordninger. Uddannelser på særlige uddannelsessteder, hvor uddannelsen er tilrettelagt for borgere med et givent handicap. Eksempelvis uddannelser på Institut for Blinde og Svagsynede. New Insight på baggrund af desk research 69

70 For borgere i matchgruppe 4 og 5 med funktionsnedsættelser kan der være behov for nogle forløb, der gør borgerne klar til disse uddannelsestilbud. Som det er fremgået af beskrivelsen af borgerne, er de kendetegnet ved at have en række udfordringer i forhold til at indgå på et arbejdsmarked og i uddannelse. Imidlertid er der også en række forhold på uddannelsesinstitutioner og kursussteder, der kan lette disse borgeres mulighed for at gennemføre et kursus- eller uddannelsesforløb. Eksempler på sådanne tiltag er 24 : Tilpasse undervisningsformen til målgruppen Give ekstra støtte i forhold til handicaps Mulighed for eneundervisning i starten eventuelt som introforløb Supervision af studievejledere om kompenserende ordninger Mulighed for psykologisk rådgivning Mentorordninger Gennemføre tests af eksempelvis ordblindhed Undervisere og studievejledere skal have viden om de behov, der kan være forbundet med det konkrete handicap herunder kognitive vanskeligheder. Derudover er det oplagt, at der er et tæt samarbejde mellem U&U-vejledningen, studievejledningen på uddannelsesinstitutionerne, socialforvaltningen og jobcentrene omkring de særlige behov for borgere med funktionsnedsættelser. Det kan eksempelvis være nødvendigt, at et uddannelses- eller kursustilbud bliver knyttet sammen med botræning eller bostøtte, som gives efter Lov om social service. Et eksempel på en kombination mellem et uddannelses-/kursustilbud og et boophold findes hos Institut for Blinde og Svagsynede: Kurser og uddannelser kombineret med bostøtte Institut for Blinde og Svagsynede udbyder en række forskellige uddannelser og kurser til blinde og svagsynede. Det er det eneste sted i Danmark, der udbydes uddannelser, der er skræddersyede til synshandicappede. Der udbydes ni uddannelser såsom massør, organist, telemarketing/kundeservice, it-instruktør mv. samt to afklaringsforløb med fokus på faglige, personlige og sociale kompetencer. Der tilbydes derudover tre forskellige botilbud: Bo-ophold med specialpædagogisk støtte til synshandicappede der er kursister på instituttet Bo-ophold med særligt støttebehov til synshandicappede der er kursister på instituttet Permanent bo-tilbud til synshandicappede med øvrige funktionsnedsættelser, som ikke er i stand til at bo alene uden socialpædagogisk støtte. Botilbuddene sikrer eksempelvis støtte til træning af sociale kompetencer, støtte til træning af ADL-færdigheder (huslige og personlige dagligdagsaktiviteter), udvidet støtte til at klare personlige behov såsom læge- og tandlægebesøg, daglig hushold, økonomi, afklaring af støttebehov i fremtidig bolig, sociale og kulturelle aktiviteter som understøtter det sociale fællesskab og netværk mellem beboere, fysiske aktiviteter mv. Institut for Blinde og Svagsynede: 24 Disse elementer er blandt andet fremkommet via workshops. 70

71 5.2.3 Afklarings- og beskæftigelsesforløb Forløb der opkvalificerer borgerens kompetencer på en flerhed af områder er også relevante. Det kan indbefatte personlige, sociale, faglige og praktiske kompetencer. Nogle borgere er ikke klar til et virksomhedsforlagt forløb eller forløb på uddannelsesinstitution. De har behov for et forløb, der tilrettelægges ud fra en helhedsorienteret tilgang, der kan rumme et fokus på beskæftigelse og uddannelse samtidig med et fokus på de barrierer, der i øvrigt står i vejen for job eller uddannelse. Sådanne forløb kan imidlertid godt kombineres med forløb på en virksomhed eller uddannelse, men det centrale er, at der arbejdes med udvikling af borgerens kompetencer på en flerhed af områder. Sådanne forløb kan med fordel rumme en kombination af flere indsatser, som tilrettelægges ud fra borgerens individuelle forudsætninger og ressourcer. Indholdet i sådanne forløb kan være: Beskæftigelses- og/eller uddannelsesindsats, herunder træning og opkvalificering eksempelvis tilrettelagt via praktikker på virksomheder eller arbejdsprøvning Undervisning i at afhjælpe eller begrænse følgevirkninger af en funktionsnedsættelse Udvikling af personlige og sociale kompetencer Kost og motion Hverdagsmestring i forhold til praktiske gøremål såsom madlavning, rengøring, håndtering af økonomi og boligsituation, indkøb og transport Evt. bostøtte/botræning Behandlingsforløb og mestring af funktionsnedsættelse. Såvel desk research og workshops viser, at det er vigtigt, at forløb for målgruppen tilrettelægges fleksibelt og individuelt. Det skyldes, at på trods af at en funktionsnedsættelse kan være klart defineret, så kan den virke forskelligt ind på målgruppen. En gennemgående pointe er, at målgruppen er lige så forskellige som borgere uden funktionsnedsættelser. Derfor vil der være elementer fra den ordinære indsats, som er relevante at overføre til indsatsen for denne målgruppe det er netop elementer som fleksibilitet i indsatsen i forhold til tilrettelæggelse og indhold samt en individuel tilpasset indsats afstemt efter borgerens forudsætninger og ressourcer. Der kan ikke tegnes et entydigt billede af, om det er afgørende, at der tilrettelægges forløb, der er udviklede specifikt til borgere med bestemte lidelser eller funktionsnedsættelser. Det kan muligvis være afgørende for særlige målgrupper. 71

72 Eksempler på forløb, der er tilegnet målgrupper med specifikke handicaps er: En fod på arbejdsmarkedet, som er et tilbud til blinde eller stærkt svagsynede. 25 Det er et individuelt afklarings- og beskæftigelsesforløb, som er skræddersyet til at matche de muligheder og udfordringer, som blinde og stærkt svagsynede møder i forbindelse med at komme ind på arbejdsmarkedet. Det indbefatter, at deltagerne klædes på i forhold til at opnå en realistisk indsigt i egne interesser, ressourcer, kompetencer og muligheder på arbejdsmarkedet. Et vigtigt virkemiddel i projektet er anvendelse af personlige jobcoaches. Et andet eksempel er et 30 ugers kursus på Instituttet for Blinde og Svagsynede, Det gode match, som er for voksne med synsnedsættelser 26. Kurset indeholder blandt andet afklaring af faglighed, synsnedsættelse, hjælpemidler, udarbejdelse af individuel job- og personprofil, træning i arbejdsmarkedsforståelse, personlig ledelse, motivation og strategi, virksomhedspraktik og fokus på job herunder coaching og mentorordning. Et tredje eksempel er forløb, som udbydes af Castbjerggård, som udbyder forløb for døve og hørehæmmede 27. Castbjerggårds forløb spænder over udredningsforløb, jobfastholdelse og jobskaffelse og kan favne forskellige målgrupper såsom døve og hørehæmmede der er langt væk fra arbejdsmarkedet til målgrupper som Eksempel på kombinationsforløb for senhjerneskadede og personer med sociale og emotionelle vanskeligheder Indhold: Undervisning udbudt under lov om specialundervisning for voksne. Undervisning i at (gen)opbygge færdigheder, selvtillid og nedbryde barrierer, så den enkelte får mulighed for at deltage på lige fod med andre i job eller uddannelse. Inkluderer også undervisning i dansk, matematik og koncentrationstræning, brug af hjælpemidler f.eks. for ordblinde. Fysisk træning: genoptræning og forbedring af deltagernes fysiske velvære og bevidsthed. Udvikle borgerens sociale kompetencer gennem kontakt til underviser og øvrige deltagere Arbejdsprøvning: afprøvning og udforskning af antal arbejdstimer, justering af opgaver undervejs. Arbejdsopgaver og arbejdstimer tilpasses borgerens ressourcer, kompetencer og skånebehov. Tilrettelæggelse Arbejdsprøvning foregik sideløbende med undervisning og fysisk træning Individuelt skræddersyet - startede med en afdækning af den enkeltes forudsætninger, livsog uddannelsesforløb samt ønsker til fremtiden. Resultater 32 personer ud af 62 opnåede tilknytning til arbejdsmarkedet. Heraf kom 22 i fleksjob, 5 i ordinær beskæftigelse, 5 ansat på særlige vilkår. Derudover startede 2 deltagere på uddannelse med uddannelsesstøtte. De resterende opnåede en afklaring af deres situation, hvoraf 12 fik bevilget førtidspension. 25 Se for mere information om projektet 26 Se for flere oplysninger 72

73 har haft længere tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er i alle tre eksempler tale om målgrupper, som kan have vanskeligt ved at profitere af de forløb, der udbydes af de leverandører, som Københavns Kommune har udvalgt til at levere indsatsen til matchgruppe 4 og 5 borgere. Der er i workshopsammenhæng peget på, at der kan være administrative problemer forbundet med at anvende disse tilbud, som kan skabe lang ventetider for borgeren. Der er også peget på, at jobcentret ser en udfordring i at afholde samtaler med borgere, der har stærke hørehandicaps, da det kræver tolke. Til gengæld er det ikke en målgruppe, der antalsmæssigt fylder meget i jobcentrene Koordineringsbehov i relation til kombinationsforløb I forløb, hvor der er en række forskellige instanser og myndigheder involveret, er det vigtigt at sikre ansvars- og koordineringsfordeling. Det kræver tværgående samarbejde. Sagsgennemgangen viser, at der kun i begrænset omfang et etableret et tværgående samarbejde. Således er der kun etableret samarbejde med andre myndigheder, forvaltninger og institutioner omkring borgeren i 21 pct. af sagerne. Kun 2 pct. af målgruppen er tilknyttet handicapcentret. Ifølge sagsgennemgangen er der for nogle af borgerne indgået samarbejde med socialforvaltningen, misbrugscentre, rådgivningscentre, krisecentre, behandlingscentre og psykiatrien. En række af de tilbud, der er foreslået, ligger ikke i den ordinære indsats. Det handler blandt andet om behandling, bostøtte og støtte-/kontaktpersoner. Her er der således tale om at kombinere en række muligheder hos forskellige forvaltninger, behandlingsinstitutioner mv. Det kræver formaliserede samarbejdsstrukturer på både ledelses- og medarbejderniveau i de involverede instanser Kompensationsbevis kan lette vejen til job Et generelt problem for borgere med funktionsnedsættelser kan være, at funktionsnedsættelsen kan komme til at overskygge for de øvrige kompetencer, borgeren har. På den ene side kan der være en risiko for, at et stort fokus på funktionsnedsættelsen kan betyde, at der udelukkende er fokus på at iværksætte kompenserende ordninger og -støtteforanstaltninger, men ikke fokus på om borgeren har de faglige, sociale og personlige kompetencer der skal til for at bestride et job. På den anden side kan et manglende fokus på funktionsnedsættelsen betyde, at borgeren ikke kan få den rette hjælp og støtte, der skal til for at kompensere for funktionsnedsættelsen. Når en arbejdsgiver skal integrere en borger med funktionsnedsættelser, kan der være en skepsis fra arbejdsgiverside om, hvad det betyder at have en borger med 27 Kursuskatalog fra Castbjergård kan downloades fra deres hjemmeside: 73

74 funktionsnedsættelser. Derudover en usikkerhed om, hvad der kræves af hjælpeog støttebehov. Her kan det være gavnligt at arbejde med et kompensationsbevis. Denne tankegang er udviklet i et projekt, der arbejder med udvikling og afprøvning af et kompensationsbevis. 28 Tankegangen er, at før en borger søger job, udfærdiges et bevis, som viser, hvilke former for kompensation der er nødvendige for at dække borgerens behov. Samtidig fungerer beviset som en synliggørelse af, at de opstillede kompensationsbehov er bevilliget. Kompensationsbeviset kan eksempelvis indeholde information om og bevilling af: Særlige arbejdsredskaber Arbejdspladsindretning Personlig assistance og tolkebistand Fleksjobbevilling Fordelen er, at arbejdspladsen får overblik over, hvilken hjælp der er bevilliget og minimerer derved arbejdspladsen eventuelle usikkerhed om, hvad der kræves for at indsluse personen på arbejdspladsen. Herved bliver det lettere for arbejdsgiveren at have fokus på de faglige og personlige kompetencer, som personen besidder. Der foreligger endnu ikke en evaluering af projektet, men ideen kan inspirere til, hvordan samarbejdet med en virksomhed omkring indslusning af en person kan tilrettelægges med mindst mulig besvær for virksomheden. Det kan derfor ses som en ide, der kan arbejdes videre med i forhold til borgere, der skal i et virksomhedsforlagt forløb. 5.3 Efterværn Når en borger fra matchgruppe 4 eller 5 med funktionsnedsættelser kommer i et job- eller uddannelsesrettet forløb, kan det være væsentligt at sikre en form for efterværn for at støtte op om, at borger ikke falder fra et sådant forløb grundet manglende støtte og opbakning. Et sådant efterværn kan tilrettelægges internt i virksomhederne eller uddannelsesinstitutionerne, eller det kan tilrettelægges som en jobcenteropgave. Der er ikke lovkrav om efterværnsordninger, så derfor vil sådanne bero på velvillighed fra politiske beslutningstagere og ledere i forvaltningen. Sådanne initiativer kan også tilrettelægges som udviklingsprojekter. Relevante opfølgningsindsatser og efterværnsløsninger kan være: Opfølgning udført af jobcentret eller leverandører i indsatsen, som afholder jævnlige møder med arbejdspladser og borgere 28 Projektet hedder: Lettere vej til job og er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Se for yderligere oplysninger. 74

75 Mentorordninger på uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser Støtte-/kontaktpersoner der tilknyttes borgerne Tovholdere/coaches der skal hjælpe med at sikre overgangen fra ledighed til job/uddannelse Fortsat vurdering af behov for og brug af kompenserende ordninger Rundbordssamtaler på arbejdspladsen med deltagelse af relevante aktører i forhold til at sikre, at jobindhold, jobfunktioner- og opgaver samt arbejdstid er tilpasset borgerens ressourcer og eventuelle skånebehov, som kan ændre sig over tid. 75

76

77 6. Information til virksomheder og borgere med funktionsnedsættelser I det følgende vil vi fokusere på information og viden og betydningen af et højt informationsniveau både for borgerne med funktionsnedsættelser og for arbejdsgiverne. Information og viden er vigtig for de virksomheder, der ellers kan være usikre på, hvad det indebærer at ansætte en ikke-arbejdsmarkedsparat borger med funktionsnedsættelse. Men informationsniveauet er også en vigtig komponent for borgere med funktionsnedsættelser, da det er vigtigt for dem at kende de kompenserende foranstaltninger mv. på arbejdsmarkedet. Afsnittet er baseret på workshops med deltagelse af patientforeninger, leverandører inden for området og handicaporganisationer, interview med centrale videnspersoner samt desk research. Først beskrives hvorfor information, viden og kendskab til hjælpemidler, tilskudsordninger mm. er en væsentlig faktor. Dernæst ses der på, hvad informationen bør indeholde, og hvordan den kan formidles. 6.1 Information er en vigtig forudsætning Ledige i match 4 og 5 med funktionsnedsættelser udgør en uudnyttet ressource på det danske arbejdsmarked. For at bringe denne ressource i spil og åbne for målgruppens deltagelse på arbejdsmarkedet er det væsentligt, at informations- og vidensniveauet er højt. For at virksomhederne ansætter personer med funktionsnedsættelser, er det ofte en forudsætning, at de har kendskab til de eksisterende muligheder. Dels hvilke støttemuligheder, der eksisterer, dels hvilke ressourcer personer med funktionsnedsættelse er i besiddelse af. På den anden side er det også væsentligt, at borgere med funktionsnedsættelser har indsigt i egne muligheder og begrænsninger, samt at de kender til de kompenserende foranstaltninger, der kan sættes i værk for at bygge bro til virksomhederne. Er informationsniveauet ikke tilstrækkeligt, kan der i værste fald opstå en situation, hvor ingen af parterne har indsigt i mulighederne, hvilket kan danne basis for mytedannelse og misforståelser. Omvendt kan et højt informationsniveau medvirke til at nedbryde barrierer og skabe grobund for et beskæftigelsesrettet match mellem virksomhed og en borger med funktionsnedsættelse. Ved at opnå kendskab til de kompenserende foranstaltninger der eksisterer, kan aktørerne på arbejdsmarkedet rette blikket mod den uudnyttede arbejdskraftressource, som ledige personer med funktionsnedsættelser udgør og se på de kompetencer og kvalifikationer, som borgerne kan bidrage med.

78 6.1.1 Vidensniveauet blandt virksomhederne Der eksisterer en række hjælpemidler, kompenserende foranstaltninger og tilskudsmuligheder i den sociale lovgivning rettet mod personer med funktionsnedsættelser. Hvis arbejdsgivere skal ansætte en person med funktionsnedsættelse, kan det ofte være en hjælp, hvis arbejdsgiveren har kendskab til de støttemuligheder, der eksisterer. I nogle tilfælde er det få hjælpemidler, der skal til (eksempelvis særlig kontormøblering), mens det i andre tilfælde kræver en kombination af tilskudsordninger, løbende kontakt til en sagsbehandler fra kommunen og særlig tilpasning af arbejdspladsen. Oversigt over virksomhedernes vidensområder Kendskab til tilskuds-, hjælpemiddel- og støttemuligheder. Kendskab til lovgivning Viden om hvor relevant information kan findes Viden om ressourcer hos personer med funktionsnedsættelser i forhold til arbejdsmarkedet. Viden hos øvrige medarbejdere om relevante hensyn relateret til funktionsnedsættelsen. New Insight på baggrund af desk research, workshops mv.. Et andet vigtigt aspekt er virksomhedens viden om borgerens ressourcer. En undersøgelse fra Frederikssund Kommune peger på, at arbejdspladserne navnlig manglede viden om personer med psykiske lidelser. 29 En psykisk diagnose kan derfor virke afskrækkende på nogle virksomheder. Et højere vidensniveau vil kunne åbne op for ansættelse af flere borgere med psykiske diagnoser. Her omfatter vidensdelingen bl.a. de gode historier og budskabet om, at det kan lykkes. Det er ikke kun arbejdsgiveren på virksomheden, der skal have et højt vidensniveau. Også de øvrige medarbejdere kan have behov for information, hvis der skal ansættes en person med funktionsnedsættelse. Dvs. viden om, at borgeren f.eks. har en funktionsnedsættelse, som gør, at vedkommende udtrættes og kun kan arbejde på nedsat tid med hyppige pauser. At arbejdsgiver orienterer sit personale om, at der ansættes en medarbejder med en række funktionsnedsættelser, som kræver givne skånehensyn, kan bidrage til at afværge eventuelle misforståelser og potentielle konflikter i forhold til kollegerne. Dette er ikke mindst væsentligt i tilfælde, hvor lidelsen ikke umiddelbar er synlig, eksempelvis ved en psykisk eller kognitiv lidelse. Endelig handler virksomhedernes vidensniveau om, at personer med funktionsnedsættelser opnår en synlighed i virksomhedernes perspektiv som en mulighed på linje med alle andre, når der skal ansættes personale. SFI peger på, at virksom- 29 Frederikssund Kommune Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet (2008) 78

79 heder ofte først indtænker rekruttering og ansættelse af personer med en funktionsnedsættelse, når de direkte bliver konfronteret f.eks. af en person med funktionsnedsættelse eller eksempelvis en jobkonsulent. Dette illustrerer væsentligheden af en synlig opsøgende indsats Vidensniveauet blandt personer med funktionsnedsættelse Personer med funktionsnedsættelser kan også have behov for viden for at opnå kontakt til arbejdsmarkedet. Viden og information er væsentlig i forhold til de kompensations- og støttemuligheder, der eksisterer. Når borgerne i målgruppen er i kontakt med en virksomhed, Oversigt over borgerens vidensområder Kendskab til tilskuds-, hjælpemiddel- og støttemuligheder. Indsigt i egen situation, dvs. indsigt i funktionsnedsættelsens karakter og betydning i forhold til job og uddannelse. Redskaber til, at borgeren kan tage en dialog med arbejdspladsen om muligheder og begrænsninger. New Insight på baggrund af desk research, workshops mv. er det vigtigt, at borgerne har et kendskab til mulighederne for at kompensere for den nedsatte funktionsevne hvad enten det drejer sig om indretning af arbejdspladsen eller muligheder for virksomhedspraktik og løntilskud. Personer med funktionsnedsættelser kan også i visse tilfælde have behov for information til at opnå indsigt i karakteren af deres nedsatte funktionsevne. Viden om egen situation og muligheder og begrænsninger udgør et vigtigt grundlag for at indtænke kompenserende foranstaltninger i orienteringen mod arbejdsmarkedet. En indsats for at hjælpe borgeren til denne erkendelse kan være med til at åbne for borgerens indsigt i egen situation Formidling af information hvordan? Spørgsmålet er, hvordan denne viden skal formidles. Der kan identificeres en række hensigtsmæssige tiltag, som kan inspirere til indsatsen i Københavns Kommune. En pointe er, at informationsindsatsen ikke kun skal udgå fra myndighederne, herunder job- og handicapcentre. Formidlingsindsatsen bør varetages af en bredere kreds af aktører med forskellige former, budskaber og målgrupper for at nå en volumen, der giver effekt. Desk research 31 viser, at der kan gøres meget 30 Socialforskningsinstituttet Rummelighedens Rammer Eksempelvis Socialforskningsinstituttet Rummelighedens Rammer 2004, Frederikssund Kommune Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet (2008), Høje Taastrup Kommune Bedre jobmuligheder for borgere med handicap i Høje Taastrup Kommune (2009) og Københavns Kommunes udkast til en Handicappolitik. 79

80 for at løfte informationsniveauet blandt virksomheder og borgere med funktionsnedsættelser. Jobcenteret kan f.eks. informere alle borgere med funktionsnedsættelser som led i deres kontaktforløb om deres muligheder for støtteforanstaltninger mm. samt at det skal indføjes i deres jobplaner, at informationen er givet. Informationsindsatsen indarbejdes som en fast del af medarbejdernes arbejdsgange. Hjemmesider skal løbende holdes ajour og udvikles, så information er lettilgængelig og selvbetjening er mulig. Internettet udgør en vigtig informationskanal for mange borgere og virksomheder og øget digitalisering og muligheder for selvbetjening bør være en integreret del af servicen i den offentlige sektor. Kommunens informationsindsats Alle ledige med funktionsnedsættelser orienteres om deres muligheder for støtte og brug af kompenserende ordninger som led i kontaktforløbet. Hjemmesider holdes ajour og udvikles, så selvbetjening og informationssøgning optimeres. Medarbejdere i job-, social- og handicapcenter skal have lettilgængeligt informationsmateriale til rådighed. Både rette mod borgere og virksomheder. Initiativer som jobbørs for borgere med handicap, funktionsnedsættelser og hjælpemidler som tema kan skabe opmærksomhed om problematikken. Jobkonsulenter synliggør målgruppen ved opsøgende indsats i forhold til virksomhederne. New Insight baseret på desk research, work shops m.m. Jobkonsulenter og andre medarbejdere bør have rådighed over let forståeligt informationsmateriale om udvalgte funktionsnedsættelser og gode historier til uddeling på virksomhedsbesøg. Der kan tages initiativer til jobbørs / jobmarked med fokus på jobformidling og -match af personer med funktionsnedsættelse. Der findes eksempler 32 på, at virksomheder med succes har arrangeret Karrieredage for handicappede (Dansk Shell Virksomhedernes og organisationernes informationsindsats Virksomheder kan afholde f.eks. Karrieredage for handicappede. Faglige organisationer kan inddrages f.eks. via LBR til at skabe målrettet kontakt til arbejdspladserne. Projekter i regi af f.eks. De Samvirkende Invalideorganisationer eller DH kan skabe opmærksomhed og synlighed blandt virksomhederne. New Insight baseret på desk research, workshops m.m

81 og Grundfos) eller Mentordage for borgere med handicap (Hewlett Packard og Grundfos). Dels skaber sådanne initiativer grobund for et møde mellem virksomhed og borgere med funktionsnedsættelser, dels er der mulighed for presseomtale og opmærksomhed. For at opnå et samspil med de faglige organisationer, der er tæt på virksomhederne og lønmodtagerne, kunne et initiativ bestå i at udvikle et kortfattet informationsmateriale til uddeling og orientering for alle DA s og LO s medlemmer af lokale fællesudvalg, der arbejder med arbejdsfastholdelse eller beskæftigelse. Opsøgende projekter som De Samvirkende Invalideorganisationers Barrierebrydere (finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen) kan muliggøre en opsøgende indsats i forhold til virksomhederne i form af virksomhedsbesøg fra ca. 30 ambassadører. Et andet eksempel er kampagnen Udnyt potentialet, som er en del af DHprojektet God adgang til arbejdspladsen. Formålet er at gøre op med myterne om, at det er dyrt og besværligt at ansætte handicappede, hvilket skal nås ved at synliggøre virksomhederne over jobsøgende handicappede og ved at fremhæve gode historier. 81

82

83 7. Relevante kompetencer for beskæftigelsesmedarbejdere I dette afsnit beskrives relevante kompetencer for beskæftigelsesmedarbejdere, når de skal tilrettelægge en indsats og afholde samtaler med ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser. Afsnittet kan give inspiration til beskæftigelsesmedarbejdere og beskæftigelsessystemet om viden og handlekompetencer, der er behov for i indsatsen. Undersøgelsen har ikke kortlagt, hvordan kompetenceudviklingsbehovet konkret ser ud i Københavns Kommune. Identificeringen af relevante kompetencer er tilvejebragt via desk research, workshops med handicaporganisationer, leverandører indenfor området samt patientog pårørendeforeninger, gruppeinterviews med jobcentermedarbejdere samt interviews med relevante videnspersoner. 7.1 Relevant viden er nødvendig For at kunne tilrettelægge et virksomt forløb for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser er det centralt at have viden om en række forskellige forhold. Denne viden skal sikre, at forløbet tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov, ressourcer og forudsætninger. Der er identificeret en række vidensområder, som beskæftigelsesmedarbejdere bør have viden om. Disse er præsenteret i tekstboksen nedenfor. Relevante vidensområder Forskellige handicaps og sygdomme, symptomer, følgevirkninger og hvad det betyder for beskæftigelse eller uddannelse Hvem kan stille diagnoser og hvad betyder en diagnose? Relevante skånebehov, hjælpemidler og støtteordninger samt lovgivning Hvem skal evt. inddrages i indsatsen Hvor kan man hente mere viden eller opdatere viden? Arbejdsområder og -funktioner, hvor borgere med handicap/sygdom kan opnå beskæftigelse Overblik over relevante aktiveringsforløb/tilbud Gode eksempler på forløb, der har ført til job eller uddannelse. New Insight på baggrund af desk research, workshop og interview Det er vigtigt at påpege, at beskæftigelsesmedarbejdere ikke skal have indgående indsigt i psykiatriske og lægelige diagnoser for at kunne arbejde med målgruppen. Derimod skal de have indsigt i, hvordan forskellige sygdomme og handicaps kan 83

84 komme til udtryk, og hvordan disse kan påvirke personens beskæftigelses- og uddannelsesperspektiv. Denne viden kan blandt andet findes på forskellige handicaporganisationers hjemmesider, 33 ligesom der kan findes eksempler på kurser i dette, som afholdes af både handicaporganisationer 34, patient- og pårørendeforeninger 35, rehabiliteringscentre 36 og uddannelsesinstitutioner såsom Den Sociale Højskole samt Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Derudover fremgår det af ovenstående liste, at det er vigtigt, at beskæftigelsesmedarbejdere har viden om lovgivningen, hjælpemidler og støtteordninger, som kan bringes i anvendelse i forbindelse med at få borgere med funktionsnedsættelser i job eller uddannelse, samt hvilke initiativer der er god erfaring med at anvende. Desk research af de fire beskæftigelsesregioners materiale om gode eksempler på forløb om borgere med funktionsnedsættelser/handicaps viser, at der kun er indsamlet en case om dette, 37 mens der typisk er indsamlet flere eksempler for den overordnede gruppe af kontanthjælpsmodtagere og andre udsatte ledige i matchgruppe 4 og Der findes heller ikke gode eksempler på vellykkede forløb hos Specialfunktionen Job og Handicap 39, der kan give inspiration til andre jobcentre. Denne viden skal derfor afsøges i forskellige projekter, der har arbejdet med indslusning af disse borgere på arbejdsmarkedet. Det peger på et behov for, at der i Jobcenter København indsamles en overskuelig oversigt over gode eksempler, som løbende kan opdateres. I denne rapport fremkommer der også en række gode eksempler på forløb, der kan give inspiration til, hvilke initiativer der er relevante at iværksætte. Det skal dog fremhæves, at der findes gode oversigter og eksempler på hjælpemidler og støtteordninger hos Specialfunktionen Job og Handicap samt et overblik over relevant lovgivning. Derudover tilrettelægger Specialfunktionen Job og Handicap kurser i dette (se 33 Eksempelvis på Vidensnetværket Handicap og Beskæftigelse: som spænder over både fysiske, psykiske, sensoriske og intellektuelle handicaps. 34 Eksempelvis Vidensnetværket 35 Eksempelvis ADHD-foreningen: 36 Eksempelvis Institut for Blinde og Svagtsynede 37 Det er Beskæftigelsesregion Nordjylland der har en case liggende om handicappede. 38 Under eksempler på vellykkede forløb for udsatte matchgruppe 4 og 5 borgere kan der principielt godt identificeres gode eksempler, men de eksisterende eksempler retter sig primært mod udsatte borgere med en vifte af forskellige problemer såsom manglende netværk, dårlig økonomi mv. og har ikke specifikt fokus på borgere med handicaps/funktionsnedsættelser

85 7.2 Relevante handlekompetencer er en forudsætning Udover at have en bestemt viden er det også centralt, at beskæftigelsesmedarbejdere besidder forskellige handlekompetencer. Handlekompetencer er særligt vigtige i relationen til borgeren samt relevante samarbejdspartnere. Disse handlekompetencer retter sig mod at kunne tilrettelægge relevante tiltag og tilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelser med udgangspunkt i den enkelte borgers situation (herunder funktionsnedsættelser), gennemføre en motiverende samtale og en til borgeren tilrettet og hensigtsmæssig Relevante handlekompetencer Praktisere tværfagligt samarbejde Spotte borgere med usynlige handicaps herunder aflæse kropssprog og signaler Beherske egnede kommunikationsformer (herunder konfliktforebyggelse/-håndtering) Beherske rådgivningsmetoder til personer med forskellige sygdomme og handicaps Vurdere funktionsnedsættelsers indflydelse på arbejdsevne også ud fra den enkeltes håndtering af funktionsevnen Motivere borgere med funktionsnedsættelser til job eller uddannelse Tilrettelægge forløb i samarbejde med virksomheder/uddannelsesinstitutioner der tager højde for skånebehov/særlige foranstaltninger. New Insight på baggrund af desk research, workshops samt interviews kommunikation samt kunne samarbejde med relevante aktører, der er inddraget i indsatsen eksempelvis virksomheder, uddannelsesinstitutioner, behandlingsinstitutioner, sociale myndigheder mv. Sådanne handlekompetencer kan tilegnes via kompetenceudviklingsaktiviteter tilrettelagt som intern 40 eller ekstern 41 læring. Eksempler på ekstern læring kan eksempelvis være kursusaktiviteter afholdt af handicaporganisationer, patient- og pårørendeforeninger, Den Sociale Højskole, Center for Offentlig Kompetenceudvikling og Hjælpemiddelinstituttet. Derudover kan det omhandle håndbøger og andet informationsmateriale, som er specifikt tilegnet beskæftigelsesmedarbejdere. Her kan eksempelvis nævnes ADHD-foreningens håndbog 42 for sagsbehandlere, guide om kognitive vanskeligheder til jobcentrene 43 samt en erfaringsopsamling 44 om borgere med autismespektrumsforstyrrelser. 40 Intern læring kan eksempelvis omhandle sidemandsoplæring, intern coaching, feed back fra kolleger, mentorordninger, følordninger, intern undervisning mv. 41 Ekstern læring kan eksempelvis omhandle kurser, efter-/videreuddannelse, netværkssamarbejde med eksterne kolleger mv. 42 ADHD-foreningen (2008): Håndbog for sagsbehandlere kan gøre dit arbejde lettere. 43 Vidensnetværket Handicap og Beskæftigelse (2009): Guide om kognitive vanskeligheder. 44 Koordinationsudvalget i Høje-Taastrup Kommune: I job med autismespektrumsforstyrrelser En erfaringsopsamling til inspiration for virksomheder, sagsbehandlere og personer med autismespektrumsforstyrrelser. 85

86 7.3 Udfordringer i kompetenceudviklingsarbejdet Der kan være en række udfordringer i forhold til at skabe et godt match mellem udbuddet af kompetenceudviklingsaktiviteter og det lokale behov. Således fremgår det af ovenstående, at der eksisterer tilgængelig viden på nogle områder (f.eks. i forhold til forskellige sygdomme og handicaps og deres betydning for arbejdsmarkedstilknytningen), mens der på andre områder (såsom gode eksempler på vellykkede indsatser) ikke findes samlede tilgængelige oversigter. Derudover er det en udfordring at finde relevante kompetenceudviklingsaktiviteter, som bidrager til udvikling af handlekompetencer. Der eksisterer i dag en række udbud, hvor det er muligt at få et kursus skræddersyet til arbejdspladsen, men der findes der udover en række udbud, som primært henvender sig til fagpersoner, der arbejder indenfor det pædagogiske områder i forhold til funktionsnedsættelser. Udfordringen består derfor i at få kompetenceudviklingsaktiviteterne skræddersyet til et beskæftigelsesorienteret perspektiv. Det forekommer som et forholdsvis nyt felt, som derfor kræver dialog med de udbydere, der eksisterer indenfor feltet om at få det tilpasset en beskæftigelsespraksis. Det betyder, at der skal skabes en relevant vægtning mellem en lægelig/psykiatrisk og pædagogisk tilgang til funktionsnedsættelser og en beskæftigelsesorienteret vinkel med fokus på muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet med givne funktionsnedsættelser. 86

87 8. Litteraturliste Litteratur ADHD-foreningen (2008): Håndbog for sagsbehandlere kan gøre dit arbejde lettere. Arbejdsmarkedsnetværk, Århus kommune (2006): Virksomheder som uddannelsessted lokale hyttefade. Beskæftigelsesministeriet (2006): Kulegravning af kontanthjælpsområdet Christensen, Klaus og Anne Holm Hansen (2006): Evaluering af pilotprojektet: "Spastikere og arbejdsmarked" Center for Ungdomsforskning (2008): Ung med handicap Discus (2009): Inspirationskatalog. Organiseringen af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap Det Centrale Handicapråd (2001): Handicap og ligebehandling Frederikssund Kommune (2008): Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet. Høje Taastrup Kommune (2009): Bedre muligheder for borgere med handicap i Høje Taastrup Kommune. Koordinationsudvalget i Høje-Taastrup Kommune: I job med autismespektrumsforstyrrelser En erfaringsopsamling til inspiration for virksomheder, sagsbehandlere og personer med autismespektrumsforstyrrelser. LG Insight (2008): Eksemplariske kontakt- og aktiveringstilbud. New Insight (2008): Ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Københavns kommune. Analyse af gruppen og anbefalinger til indsatsen. New Insight (2009): Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer. Rambøll Management (2005): Dansk handicappolitik i et internationalt perspektiv. SFI (2004): Rummelighedens rammer SFI (2008) Handicap og beskæftigelse Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet. SFI (2008): Virksomhedernes sociale engagement. Årbog 2008 SFI (2009): Beskyttet beskæftigelse SFI (2009): Personer med handicap. Helbred, beskæftigelse og førtidspension

88 SFI (2009): Handicap og Beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og SFI (2009): Virksomhedernes sociale engagement kortlagt gennem 10 år. Strategisk Netværk (2008): Sindslidende og arbejdsmarkedet. Videnscenter for Specialpædagogik (2005): Projekt Slusen, Personer med særlige behov i arbejde og i uddannelse. Vidensnetværket Handicap og Beskæftigelse (2009): Guide om kognitive vanskeligheder Relevante love mv. Bekendtgørelse af Lov om Social Service FN s standardregler om Lige Muligheder for Handicappede Københavns Kommunes Handicappolitik Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats Lov om Aktiv Socialpolitik Lov om Social Service Lov om Kompensation til handicappede i erhverv Hjemmesider Herunder er en række relevante hjemmesider præsenteret. Baggrundsviden, faktuelle oplysninger og videnscentre Center for Ligebehandling af Handicappede: Dansk Videnscenter for ordblinde: Foreningen Tilgængelighed for Alle: I Job Nu: Job - og informationsportal for virksomheder og personer med nedsat funktionsevne: Institut for Blinde og Svagsynede: Jobindsats.dk en service under Arbejdsmarkedsstyrelsen: Specialfunktionen for Job og Handicap: Udbudsværktøjskassen fremmer tilgængelighed: vkassen.oio.dk Vidensnetværket Handicap og Beskæftigelse: 88

89 Vidensteamet et landsdækkende vidensnetværk vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskadende adfærd: Videnscenter for Autisme under Servicestyrelsen: Handicaporganisationer, patient- og pårørendeforeninger mv. ADHD-foreningen: Angstforeningen: Dansk Fibromyalgi Forening: Dansk Blindesamfund: Danmarks Lungeforening: Danske Døves Landsforbund: Depressionsforeningen: Gigtforeningen: Hjernesagen. Landsforening for mennesker ramt af blodprop eller blødninger i hjernen: Landsforeningen Sind: Landsforeningen for Autisme: Muskelsvindfonden: Psykiatrifonden: Scleroseforeningen: Spastikerforeningen: Viden og erfaringer med forløb for borgere med funktionsnedsættelser udvalgte steder Castbjerggård: Hans Knudsen Instituttet: Ikast-Brande Kommune: Skovsgård Hotel (driver virksomhed ved ansættelse af medarbejdere, der ikke kan varetage arbejde på almindelige vilkår): Træningshøjskolen i Aalborg kommune. Findes på: Virksomhedscentre. Information om disse findes på: Virksomheden Specialisterne: 89

90

91 9. Bilag: Tabeller Tabel 9.1: Køn Antal Procent 1. Mand ,9 2. Kvinde ,1 Total Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.2: Alder Antal Procent år 27 6, år 32 7, år , år , år ,1 6. Fremgår ikke af sagen 0 0,0 Total Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.3: Borgerens statsborgerskab Antal Procent 1. Dansk statsborgerskab ,7 2. Indvandrer/efterkommer fra vestlige lande uden dansk statsborgerskab 21 4,8 3. Indvandrer/efterkommer fra ikke-vestlige lande uden dansk statsborgerskab 50 11,5 4. Fremgår ikke af sagen 0 0,0 Total Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.4: Borgerens højest gennemførte uddannelse Antal Procent 1. Udenlandsk uddannelse 27 6,2 2. Afsluttet folkeskole uden eksamen 62 14,3 3. Afsluttet folkeskole med eksamen ,4 4. Gymnasiet eller HF 25 5,7 5. Erhvervsuddannelse 52 12,0 6. Videregående uddannelse 27 6,2 7. Behandlings- eller specialskole 5 1,1 8. Anden uddannelse, f.eks. taxachauffør eller truckfører 41 9,4 9. Fremgår ikke af sagen 77 17,7 Total Kilde: Sagsgennemgang 91

92 Tabel 9.5: Afbrudt uddannelse har borgeren påbegyndt en uddannelse og ikke færdiggjort den? Antal 1. Ja ,6 2. Nej ,9 3. Fremgår ikke af sagen ,5 Total Kilde: Sagsgennemgang Procent Tabel 9.6: Hvilken uddannelse har borgeren påbegyndt og ikke færdiggjort? (eller hvilke?) Antal Procent 1. Folkeskolen (lavere end 9.klasse) 6 5,9 2. Folkeskolens 9.klasse 0 0,0 3. Folkeskolens 10.klasse 0 0,0 4. Gymnasiet eller HF 13 12,7 5. Erhvervsuddannelse 40 39,2 6. VUC 2 2,0 7. Videregående uddannelse 16 15,7 8. Anden uddannelse - angiv hvilken: 33 32,4 9. Fremgår ikke af sagen 1 1,0 Total ,8 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.7: Er der anført nogen årsag til afbruddet? (gerne flere) Antal Procent 1. Helbredsproblemer 31 30,4 2. Økonomiske problemer 2 2,0 3. Boligproblemer 0 0,0 4. Manglende praktikplads/læreplads 7 6,9 5. Forkert studievalg 5 4,9 6. Misbrug 6 5,9 7. Ændret social situation (f.eks. skilsmisse, barsel, fængsel eller lign.) 16 15,7 8. Manglende faglige forudsætninger/kvalifikationer 12 11,8 9. Afslag på ansøgning om hjælpemidler eller kompenserende ordninger 0 0,0 10. Ingen årsag anført 33 32,4 Total ,8 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.8: Har borgeren haft ordinært arbejde eller fleksjob? Antal Procent 1. Ja, fleksjob 3 0,7 2. Ja, ordinært arbejde ,2 3. Nej 88 20,4 4. Fremgår ikke af sagen 33 7,7 Total Kilde: Sagsgennemgang 92

93 Tabel 9.9: Hvilke brancher har borger haft arbejde/fleksjob indenfor? Antal Procent 1. Industri og fremstilling 50 16,1 2. Bygge og anlæg 38 12,3 3. Handel, hotel og restauration 68 21,9 4. Landbrug, gartneri og skovbrug 11 3,5 5. Transport, post og tele 38 12,3 6. Energi og vandforsyning 1 0,3 7. Finansiering og forretningsservice 10 3,2 8. Offentlige og personlige tjenester 80 25,8 9. Andre 81 26,1 10. Fremgår ikke af sagen 16 5,2 Total ,8 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.10: Hvilke typer jobs har borger haft? Antal 1. Selvstændig 22 7,1 2. Medhjælpende hustru/mand 0 0,0 3. Funktionær (svarende til kvalifikationer på mellemlang el. lang videregående uddannelse) 14 4,5 4. Faglært arbejde 66 21,3 5. Ufaglært arbejde ,4 6. Andet 13 4,2 7. Fremgår ikke af sagen 11 3,5 Procent Total ,1 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.11: Borgerens ledighedshistorik. Hvilket udsagn passer bedst til borgerens situation? Antal 1. Borger har overvejende været ledig gennem de seneste 3 år ,0 2. Borgeren har overvejende været i beskæftigelse de seneste 3 år 3 0,7 3. Borgeren har i ca. halvdelen af de seneste 3 år været i beskæftigelse, og i ca. halvdelen været ledig 17 4,0 4. Ingen af disse udsagn passer. Angiv andet: 57 13,3 Procent Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.12: Hvilken ydelse modtager borgeren nu? Antal 1. Kontanthjælp ,2 2. Revalidering 2 0,5 3. Introduktionsydelse 1 0,2 4. Forrevalidering 0 0,0 5. Aktiveringsydelse 14 3,3 6. Flexydelse 1 0,2 7. Starthjælp 3 0,7 8. Løntilskud 1 0,2 9. Pension 0 0,0 10. Ledighedsydelse 0 0,0 11. Anden ydelse. Angiv: 5 1,2 12. Fremgår ikke af sagen 2 0,5 Procent Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang 93

94 Tabel 9.13: Hvilken matchkategori er borgeren placeret i? Antal Procent 1. Match ,1 2. Match ,2 3. Ikke-arbejdsmarkedsparat Fremgår ikke af sagen 3 0,7 Total Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.14: Er helbred angivet som årsag til matchkategorisering? (Dette og de følgende spørgsmål omfatter såvel diagnosticerede lidelser som mistanke om lidelser) Antal 1. Ja ,2 2. Nej 25 5,8 Procent Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.15: Er diffuse helbredsproblemer angivet som årsag til matchkategorisering? (diskrepans mellem lægelig vurdering og egen vurdering i forhold til helbred; eksempelvis søvnforstyrrelser, diffuse smerter, "ondt i livet") Antal 1. Ja ,8 2. Nej ,2 Procent Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.16: Er kommunikationsbarrierer angivet som årsag til matchkategorisering? Antal Procent 1. Ja 23 5,7 2. Nej ,3 Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.17: Hvis ja, hvilke kommunikationsbarrierer er angivet som årsag til matchkategorisering? Antal 1. Hørenedsættelse (døv, hørenedsættelse) 3 13,0 2. Synsnedsættelse (blind, svagtseende) 4 17,4 3. Tinnitus 1 4,3 4. Ordblindhed 11 47,8 5. Andet 5 21,7 Procent Total ,3 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.18: Har borgeren diagnose på en kommunikationsbarriere? Antal Procent 1. Ja 11 50,0 2. Nej 4 18,2 3. Fremgår ikke af sagen 7 31,8 Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang 94

95 Tabel 9.19: Er fysiske problemer angivet som årsag til matchkategorisering? Antal Procent 1. Ja ,6 2. Nej ,4 Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.20: Hvis ja, hvilke fysiske problemer er angivet som årsag til matchkategorisering? Antal 1. Problemer med mobilitet (brug af arme, ben, hænder, fingre, fødder, ryg og nakke) ,6 2. Diabetes 9 3,9 3. Fibromyalgi 9 3,9 4. Gigt 27 11,7 5. Muskelsvind 0 0,0 6. Lungesygdomme 14 6,1 7. Lammelser 0 0,0 8. Spasticitet/Cerebral Parese 0 0,0 9. Sclerose 0 0,0 10. Piskesmæld 4 1,7 11. Andet, såsom eksempelvis hudlidelse, allergi, problemer med hjerte, blodtryk, kredsløb, mave, nyrer, lever, kræft, hiv mv ,8 12. Fremgår ikke af sagen 4 1,7 Procent Total ,4 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.21: Har borgeren diagnose på de fysiske problemer. Antal Procent 1. Ja ,2 2. Nej 32 13,8 3. Fremgår ikke af sagen 58 25,0 Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.22: Er hjerneskade, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning angivet som årsag til matchkategorisering? Antal 1. Ja 36 9,0 2. Nej ,0 Procent Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.23: Hvis ja, hvilke former for hjerneskade, udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning er angivet som årsag til matchkategorisering? Antal 1. ADHD 17 47,2 2. Afasi 0 0,0 3. Autisme-spektrumsforstyrrelser 3 8,3 4. Epilepsi 3 8,3 5. Hjerneskade 2 5,6 6. Psykisk udviklingshæmmede 2 5,6 7. Andet 12 33,3 8. Fremgår ikke af sagen 6 16,7 Procent Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang 95

96 Tabel 9.24: Har borgeren diagnose på hjerneskade, udviklingsforstyrrelser mv.? Antal Procent 1. Ja 16 44,4 2. Nej 12 33,3 3. Fremgår ikke af sagen 8 22,3 Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.25: Er psykiske lidelser angivet som årsag til matchkategorisering? Antal Procent 1. Ja ,0 2. Nej ,0 Total Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.26: Hvis ja, hvilke psykiske lidelser er angivet som årsag til matchkategorisering? Antal 1. Angst og fobi 68 24,3 2. Maniodepressiv 4 1,4 3. OCD (tvangstanker og -handlinger) 8 2,9 4. Personlighedsforstyrrelse (bl.a. borderline) 17 6,1 5. Psykose 9 3,2 6. PTSD + belastningskrise (ekstrem stress forårsaget af belastende livsvilkår el. oplevelser) 24 8,6 7. Skizofreni, skizotypisk lidelse 13 4,6 8. Spiseforstyrrelse 8 2,9 9. Selvmordstanker, -handlinger 8 2,9 10. Stofmisbrug 68 24,3 11. Alkoholmisbrug 61 21,8 12. Stress 9 3,2 13. Andet 85 30,4 14. Fremgår ikke af sagen 5 1,8 Procent Total ,2 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.27: Har borgeren diagnose på psykiske lidelser? Antal Procent 1. Ja ,6 2. Nej 55 19,6 3. Fremgår ikke af sagen 98 34,8 Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.28: Har borger en dokumenteret funktionsnedsættelse? Antal Procent 1. Ja 84 21,0 2. Nej ,8 3. Fremgår ikke af sagen ,2 Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang 96

97 Tabel 9.29: Har borgeren indsigt i betydningen af egen funktionsnedsættelse? Antal Procent 1. Ja 73 86,9 2. Nej 1 1,2 3. Uklart om borger har indsigt 5 6,0 4. Fremgår ikke af sagen 5 6,0 Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.30: Er faglige og praktiske kvalifikationer angivet som årsag til matchkategorisering? Antal 1. Ja ,0 2. Nej ,0 Procent Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.31: Er personlige kompetencer (ud over dem, der er skitseret ved helbred) angivet som årsag til matchkategorisering? Antal 1. Ja ,3 2. Nej ,7 Procent Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.32: Er sociale kompetencer (ud over dem, der er skitseret ved helbred) angivet som årsag til matchkategorisering? Antal 1. Ja 81 19,1 2. Nej ,9 Procent Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.33: Er økonomi og netværk angivet som årsag til matchkategorisering? Antal Procent 1. Ja ,5 2. Nej ,5 Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.34: Er eget arbejdsmarkedsperspektiv angivet som årsag til matchkategorisering? Antal Procent 1. Ja ,2 2. Nej ,8 Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.35: Er andre årsager angivet som årsag til matchkategorisering? Antal Procent 1. Ja 25 5,9 2. Nej ,1 Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang 97

98 Tabel 9.36: Findes der en plan for borgeren? Antal Procent 1. En jobplan (enten i det nye system eller i Komma) ,1 2. En sygeopfølgningsplan 13 3,1 3. Planen er ikke tilgængelig 6 1,4 4. Fremgår ikke af sagen 83 19,6 5. En anden plan 33 7,8 Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.37: Hvilke aktiviteter indeholder planen? Uddannelse? Antal Procent 1. Ja 34 28,1 2. Nej 87 71,9 Total ,0 Afklaring (for eksempel til job, uddannelse eller evt. førtidspension eller revalidering)? Antal Procent 1. Ja ,0 2. Nej 26 11,0 Total ,0 Andre aktiviteter (f.eks. aktiviteter til at stabilisere og forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale tilstand så borgeren efterfølgende kan deltage i mere beskæftigelsesrettede aktiviteter)? Antal Procent 1. Ja ,3 2. Nej 44 22,7 Total ,0 Virksomhedspraktik? Antal Procent 1. Ja 43 39,1 2. Nej 67 60,9 Total ,0 Løntilskud? Antal Procent 1. Ja 7 9,1 2. Nej 70 90,9 Total ,0 Andet? Antal Procent 1. Ja 24 35,3 2. Nej 44 64,7 Total ,0 Aktiviteter fremgår ikke af planen Antal Procent 1. Ja 7 14,6 2. Nej 41 85,4 Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.38: Er der tilknyttet kompenserende ordninger (såsom hjælpemidler, personlig assistance, støtteforanstaltninger mv) overfor borgeren? Antal 1. Ja 28 6,6 2. Nej ,4 Procent Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang 98

99 Tabel 9.39: Hvilke kompenserende ordninger (såsom hjælpemidler, personlig assistance, støtteforanstaltninger mv.) er der tilknyttet overfor borgeren? Antal 1. Personlig assistance 4 14,3 2. Personlig hjælper 0 0,0 3. Støtte-/kontaktperson 14 50,0 4. Mentorordning 2 7,1 5. Ledsageordning 0 0,0 6. Ordblinderygsæk 0 0,0 7. Mund-Hånd-System tolk 0 0,0 8. Skrivetolk (oversættelse fra tale til skrift) 0 0,0 9. Specialpædagogisk støtte (kompenserende støtte til uddannelsessøgende, fx tegnsprogstolk, computer, ekstraundervisning mv) 0 0,0 10. Talegenkendelse til computer (fra tale til skrift på computer) 0 0,0 11. Tegnsprogstolk 2 7,1 12. Teksttelefon 0 0,0 13. Invalidebil 0 0,0 14. Billedtelefon/videotelefon (giver døve mulighed for brug af telefon med billedskærm) 0 0,0 15. Øvrige hjælpemidler/arbejdsredskaber 8 28,6 Procent Total ,1 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.40: Er der planlagt at ansøge om kompenserende ordninger (såsom hjælpemidler, personlig assistance, støtteforanstaltninger mv) til borgeren? Antal 1. Ja 12 2,8 2. Nej ,2 Procent Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.41: Hvilke kompenserende ordninger (såsom hjælpemidler, personlig assistance, støtteforanstaltninger mv) er der planlagt at ansøge om til borgeren? Antal 1. Personlig assistance 3 25,0 2. Personlig hjælper 0 0,0 3. Støtte-/kontaktperson 6 50,0 4. Mentorordning 0 0,0 5. Ledsageordning 0 0,0 6. Ordblinderygsæk 0 0,0 7. Mund-Hånd-System tolk 0 0,0 8. Skrivetolk (oversættelse fra tale til skrift) 0 0,0 9. Specialpædagogisk støtte (kompenserende støtte til uddannelsessøgende, fx tegnsprogstolk, computer, ekstraundervisning mv) 0 0,0 10. Talegenkendelse til computer (fra tale til skrift på computer) 0 0,0 11. Tegnsprogstolk 0 0,0 12. Teksttelefon 0 0,0 13. Invalidebil 0 0,0 14. Billedtelefon/videotelefon (giver døve mulighed for brug af telefon med billedskærm) 0 0,0 15. Øvrige hjælpemidler/arbejdsredskaber - angiv hvilke: 5 41,7 Procent Total ,7 Kilde: Sagsgennemgang 99

100 Tabel 9.42: Er borgeren tilknyttet handicapcentret? Antal Procent 1. Ja 8 1,9 2. Nej ,3 3. Ved ikke 33 7,8 Total Kilde: Sagsgennemgang Tabel 9.43: Er der etableret samarbejde med andre forvaltninger, myndigheder, behandlingsinstitutioner mv. omkring borgeren? Antal 1. Ja - uddyb hvilke(n): 87 20,7 2. Nej ,8 3. Fremgår ikke af sagen 99 23,5 Procent Total ,0 Kilde: Sagsgennemgang 100