April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 2012 Afrapportering. Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet"

Transkript

1 April 2012 Afrapportering Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

2 Indholdsfortegnelse Resumé og forslag 3 Resultater af analysen 3 Deloittes forslag til en styrket anvendelse af uddannelsespålæg 5 1. Indledning Baggrund Formål Tilgang og metode Tema 1. Kortlægning af anvendelse Uddannelsespålæg hvad siger reglerne? Uddannelsespålæg i tal Anvendelse af uddannelsespålæg på tværs af kommuner Udvikling i anvendelse af uddannelsespålæg Samlet vurdering vedrørende temaet kortlægning af anvendelse Tema 2. Anvendelse af uddannelsespålæg som redskab Igangsætning af uddannelsespålægget Forskelle i formaliseringsgraden af uddannelsespålægget UU-vejledningerne inddrages til afklaring af uddannelsesønsker Uddannelsespålæg kombineres med andre redskaber Begrænset anvendelse af sanktioner vedrørende uddannelsespålæg Samlet vurdering vedrørende temaet anvendelse af uddannelsespålæg som redskab Tema 3. Fastholdelse og opfølgning vedrørende uddannelsespålæg Afslutning af forløbet i jobcentret Overgang fra jobcenter til uddannelse Aktiviteter i forbindelse med overgangen til uddannelse Opfølgning på de unge under uddannelsen Samarbejde i forbindelse med frafald Samlet vurdering vedrørende temaet fastholdelse og opfølgning på uddannelsespålæg Effekt af uddannelsespålæg Målgruppens overgang til uddannelse Vurderinger af effekter Samlet vurdering vedrørende temaet effekt af uddannelsespålæg 46

3 Resumé og forslag Uddannelsespålæg blev vedtaget som led i aftalen En ny chance til alle og trådte i kraft 1. april Formålet med uddannelsespålægget er, at flere unge bliver afklaret og optaget på en uddannelse, påbegynder en uddannelse og gennemfører en uddannelse. Jobcentrene skal give uddannelsespålæg til alle unge årige uden en kompetencegivende uddannelse og uden forsørgerforpligtelser. Målgruppen for uddannelsespålæg omfatter både a- dagpenge-modtagere, arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Analysen kortlægger i hvilket omfang uddannelsespålæg anvendes samt hvordan pålægget anvendes. Herefter analyseres effekterne af uddannelsespålægget i forhold til om pålægget medvirker til at flere unge søger, påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Analysen baserer sig på surveys og interview blandt jobcentre, UU-vejledninger og uddannelsesinstitutioner samt interview med de unge selv. Resultater af analysen Analysen viser, at uddannelsespålægget anvendes i vidt omfang i forhold til de jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvor ca. halvdelen inden for målgruppen modtager et pålæg. For de forsikrede ledige i målgruppen anvendes redskabet i noget mindre grad, mens der stort set ikke gives uddannelsespålæg til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Analysen viser, at uddannelsespålæg først for alvor er taget i brug i jobcentrene inden for de seneste to år på trods af at have været i kraft siden Jobcentrene har da også haft en markant stigning i anvendelsen fra 2010 til 2011 og de fleste jobcentre har gennemført initiativer, der betyder, at de forventer en yderligere stigende anvendelse fra 2011 til Implementeringen af uddannelsespålægget er således fortsat igangværende. Der er derfor også en ganske betydelig variation på tværs af jobcentrene i forhold til anvendelsen. Uddannelsespålæg anvendes langt overvejende som en ramme for den uddannelsesrettede afklaringsproces i jobcentrene. Dermed bliver pålægget et proces-redskab, der understøtter et systematisk arbejde i forhold til at afklare den unges ønsker til uddannelse og få de unge til at søge optagelse og påbegynde en uddannelse. Størstedelen af jobcentrene iværksætter ofte aktive tilbud til den unge som led i processen med at pålægge en ung at afklare og søge optagelse på uddannelse. 3 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

4 Brugen af uddannelsespålæg er derimod ikke så formaliseret. Pålægget anvendes i mindre grad som et myndighedsredskab idet jobcentrene kun i begrænset omfang anvender pålægget til at træffe egentlige forvaltningsmæssige afgørelser i forhold til borgeren. Hvert femte jobcenter bruger udelukkende uddannelsespålægget mundtligt overfor den unge. I jobcentre, der anvender blanketter til dokumentation af uddannelsespålægget, anvendes blanketten i mange tilfælde først, når den unge har afklaret uddannelsesønsker, søgt om optagelse og er optaget på en uddannelse. Dokumentationen af uddannelsespålægget er i mange tilfælde til internt brug i jobcentret og udleveres ikke til den unge eller andre. Kommunerne anvender også kun i yderst beskedent omfang de sanktionsmuligheder ift. uddannelsespålæg, der er beskrevet i lovgivningen. De fleste jobcentre indstiller til sanktioner på grund af manglende fremmøde i ret og pligt-tilbud, men ikke på baggrund af manglende overholdelse af uddannelsespålægget. Samlet set vurderer Deloitte, at den mere uformelle måde at anvende uddannelsespålæggene på i vidt omfang understøtter målet om, at den unge vælger en uddannelse ved at medvirker til, at uddannelse bliver en vigtig del af jobcentrenes fokus på uddannelse og giver en god processuel ramme for uddannelsesafklaringen. Deloitte vurderer dog også, at en højere grad af mere formel håndhævelse af de fastsatte frister for valg af uddannelse i forbindelse med uddannelsespålægget i nogle tilfælde kan forventes at fremskynde uddannelsesvalget. Samlet set vurderer Deloitte, at uddannelsespålægget har en positiv effekt og vurderes som et godt redskab i forhold til at understøtte målet om, at de unge bliver afklaret og vælger en uddannelse. Uddannelsespålægget understøtter ligeledes, at flere unge også påbegynder en uddannelse, herunder også unge, der ellers ikke ville have påbegyndt en uddannelse, samt at de unge generelt starter tidligere end de ellers ville have gjort. Når flere unge påbegynder en uddannelse vil det ligeledes have den implicitte effekt, at også flere unge gennemfører en uddannelse. Også de unge selv er glade for redskabet, da det i processen omkring uddannelsespålægget betones, at det er den unge selv, der skal træffe et uddannelsesvalg. De unge betoner samtidig, at det også opleves som positivt, at der gives støtte til deres afklaring af uddannelsesønsker, frem for at de blot bliver bedt om selv at skulle finde og søge relevante uddannelser, hvilket de unge i målgruppen ofte oplever som uoverskueligt. Den primære udfordring for redskabet i forhold til de opstillede mål er, at uddannelsespålægget kun i begrænset omfang understøtter målet om gennemførsel af uddannelsen. Selvom uddannelsespålægget som myndighedsredskab formelt er gældende helt frem til den unge afslutter uddannelsen, så slipper jobcentret i praksis kontakten og opfølgningen til den unge, når den unge forlader forsørgelsesydelsen. 4 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

5 Denne udfordring indtræder ca. 1 måned før uddannelsesstart. De unge modtager ikke kontanthjælp for den seneste måned op til uddannelsesstart, da de overgår fra en bagudbetalt kontanthjælp til en forudbetalt SU og derfor ikke kan få udbetalt kontanthjælpen, da der samtidig indgår en SU-ydelse. Jobcentrene følger derfor kun i meget begrænset omfang op i forhold til den unge i denne sidste måned op til uddannelsesstart, herunder om den unge faktisk møder frem på uddannelsen. Også efter start på uddannelsen understøtter uddannelsespålægget kun i begrænset omfang målet om gennemførsel. Uddannelsespålægget formidles ikke videre fra jobcentret til uddannelsesinstitutionerne, hvilket betyder, at der ikke igangsættes særlige aktiviteter eller tages særlige initiativer over for de unge med uddannelsespålæg. Ligeledes er der heller ikke kommunikation mellem uddannelsesinstitutionen og jobcentret om opfølgning på de unge ved frafald fra uddannelsen. Deloittes forslag til en styrket anvendelse af uddannelsespålæg Systematisk underretning af uddannelsesinstitutioner, når unge med uddannelsespålæg optages Analysen har vist, at den centrale udfordring for uddannelsespålægget er at medvirke til at understøtte, at de unge også gennemfører uddannelsen. Dette gælder bl.a. i overgangen fra jobcentret til uddannelsesinstitutionen, hvor der ikke sker en systematisk overlevering af identificerede støttebehov, hvis den unge skal gives den størst mulige chance for at gennemføre. Jobcentret skal i dag underrette uddannelsesinstitutionen, hvis jobcentret vurderer, at den unge er i risiko for at frafalde uddannelsen. Denne mulighed bliver ikke generelt set brugt i dag. Deloitte foreslår derfor, at jobcentrene forpligtes til at underrette uddannelsesinstitutionerne om, at en ung har et uddannelsespålæg. Underretningen skal gives i det øjeblik den unge er optaget på uddannelsen, så uddannelsesinstitutionen har bedst mulig tid til at planlægge og tilrettelægge indsatsen og relevante støtteaktiviteter. Beskrivelse af nødvendige støtteforanstaltninger i uddannelsesplanen samt systematisk opfølgning på disse For yderligere at nyttiggøre underretningerne til at planlægge den relevante støtte til opstart og gennemførsel af uddannelsen, foreslår Deloitte, at jobcentrene, som en del af arbejdet med uddannelsespålægget, pålægges, at tage konkret stilling til nødvendige støtteaktiviteter til den unge. Vurderingerne skal fremgå eksplicit af uddannelsesplanen, herunder hvorvidt der er givet en bevilling til fx efterværn. Uddannelsesinstitutionerne bør derfor også gives digital adgang til at se den unges uddannelsesplan, ligesom også jobcentre og UU-vejledningerne har i 5 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

6 dag. Herigennem bør uddannelsesinstitutionen få den relevante og nødvendige information til at planlægge indsatsen inden den unge starter. I forlængelse heraf foreslår Deloitte endvidere, at kommunen (jobcenter og UU-vejledning i fællesskab) forpligtes på, at følge op i forhold til de konkret foreslåede støtteaktiviteter og efterværn, efter at den unge er startet på uddannelsen. Kommunen skal således følge op og kontakte uddannelsesinstitutionen og den unge for at sikre, at det nødvendige efterværn er etableret samt vurdere, om der skal ændres i støtten eller iværksættes yderligere initiativer. Kontinuerlig kontakt med og opfølgning på den unge helt frem til den unge er fremmødt og startet på uddannelsen Jobcentrene peger på, at kontakten med og aktiveringen af de unge stopper, i forbindelse med at forsørgelsesydelsen også stopper. Dette betyder i praksis, at jobcentrene slipper de unge i en periode på cirka én måned op til uddannelsesstart. Deloitte vurderer, at dette medfører en risiko for, at de unge i den mellemliggende periode inden uddannelsesstart bliver i tvivl, om uddannelsesvalget er det rigtige og derfor ikke møder frem til uddannelsesstart. Deloitte foreslår, at jobcentrene forpligtes til at sikre, at der er aktivitet og kontinuerlig opfølgning på den unge helt frem til denne er startet på uddannelsen. Jobcentret bør mere eksplicit gives ansvaret for, at den unge møder op den første dag på uddannelsesinstitutionen. På startdagen for uddannelsen skal jobcenteret derfor være forpligtet til sikre sig, at den unge er mødt op, således at der kan iværksættes en hurtig opfølgning og indsats, hvis dette ikke sker. Meddelelse om frafaldstruede unge skal ske tidligere og forpligte kommunen til igangsætning af initiativer Uddannelsesinstitutionerne er generelt forpligtet til at arbejde aktivt på at fastholde eleverne på uddannelserne. Derudover er uddannelsesinstitutionerne forpligtet til at underrette UU-vejledningen, hvis en ung er frafaldstruet. En ung der har for stort fravær eller på anden måde viser tegn på at være i risiko for frafald modtager i dag 3 advarsels-/fraværsbreve fra uddannelsesinstitutionen. Ved det andet advarselsbrev underrettes UU-vejledning om risikoen for frafald. Dette sker digitalt ved advis i UU-vej om afsendelse af 2. fraværsbrev. Dette sker i dag for alle unge og analysen viser, at meddelelser om risikoen for frafald ikke giver anledning til andre aktiviteter for de unge med uddannelsespålæg end for den øvrige ungegruppe. Jobcentrene inddrages kun i meget begrænset omfang i forhold til fastholdelse af frafaldstruede unge med uddannelsespålæg. Deloitte foreslår, at meddelelsen om risikoen for fravær samtidig skal tilgå både jobcenter og UU-vejledningen for de unge, der har et uddannelsespålæg. For at sikre den tidligst mulige indsats kan denne meddelelse fremrykkes til allerede at ske ved 1. fraværsbrev. Omdrejningspunktet for meddelel- 6 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

7 serne omkring frafaldstruede bør være uddannelsesplanen, som også er omdrejningspunktet for dialogen omkring støtteaktiviteter, som foreslået ovenfor. Endvidere foreslår Deloitte, at kommunen (UU-vejledning og jobcenter i fællesskab) forpligtes til at følge op på fraværsbrevet og sikre, at det nødvendige efterværn eller støttende indsats igangsættes. Vejledning om reglerne for anvendelse af sanktioner Kommunerne anvender kun i yderst beskedent omfang sanktionsmulighederne vedrørende uddannelsespålæg. I det omfang kommunerne anvender sanktioner, har kommunerne peget på, at punktsanktioner er det mest effektive, da punktsanktionerne af den unge opleves som en bøde med en fast beløbsmæssig reduktion af forsørgelsesydelsen. Dette er også afspejlet i reglerne i dag, hvor der altid ved frafald fra uddannelse skal anvendes punktsanktioner efter Aktivlovens 39. De kvalitative interview har dog samtidig afdækket, at der i kommunerne er usikkerhed omkring, hvordan frafald fra uddannelser påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg kan sanktioneres. Dette kan være en del af forklaringen på den begrænsede anvendelse af sanktioner. Usikkerheden knytter sig særligt til sanktionsmulighederne ved gentagne frafald fra påbegyndte uddannelser. Enkelte jobcentre udtrykker her en oplevelse af, at de reelle sanktionsmuligheder ved gentagne frafald fra uddannelse er begrænsede. Disse jobcentre vurderer, at pligt og sanktioner skal følges ad, og at sanktioner er et godt middel til at få uddannelsespålæg til at virke, fx i forhold til at sikre, at den unge frem for at falde fra en uddannelse vælger om. Deloitte foreslår, at mulighederne for anvendelse af sanktioner i forhold til uddannelsespålæg præciseres gennem vejledning til kommunerne. Der er særligt behov for at præcisere og beskrive, hvordan sanktioner skal anvendes i forbindelse med frafald fra påbegyndt uddannelse. Dette vil muliggøre en mere effektfuld, gennemskuelig og enklere sanktion. Udvidelse af målgruppen for uddannelsespålægget til at omfatte gruppen helt op til 30 år. Uddannelsespålæggene omfatter i dag alene de unge op til 24 år. Flere af jobcentrene har peget på, at der generelt arbejdes med et uddannelsesperspektiv også for de årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil derfor være naturligt, hvis uddannelsespålægget blev udvidet til også at omfatte denne gruppe. Særligt for de forsikrede ledige vil dette have en væsentlig betydning, da der blandt de årige er en større gruppe, som har optjent dagpengeretten gennem et par års ufaglært beskæftigelse, men ikke har fået taget en erhvervskompetencegivende uddannelse. 7 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

8 Styrket data og ledelsesinformation om uddannelsespålæg Jobcentrene registrerer kun i begrænset omfang strukturerede data vedrørende uddannelsespålæg. På besøgene i jobcentrene har Deloitte fået vist forskellige redskaber til registrering af uddannelsespålæg, for eksempel registrering med selvstændig tilbudskode, i regneark eller med journalkode på personen. Dette betyder, at ikke alle jobcentre automatisk kan trække data, der viser antallet af afgivne uddannelsespålæg. I forhold til en styrket anvendelse af uddannelsespålægget som ramme for indsatsen, herunder ikke mindst styrkelse af en mere kontinuerlig indsats, der også støtter op om den unges gennemførsel af uddannelsen, vurderer Deloitte, at det vil være nødvendigt med et styrket datagrundlag omkring anvendelsen af uddannelsespålæggene. Dette er også blevet påpeget af flere jobcentre i forbindelse med analysen. Deloitte foreslår derfor, at der sikres systematiske registreringer af uddannelsespålægget tre trin omkring afklaring af uddannelsesønske, optagelse på uddannelsen og opstart på uddannelsen. Endvidere bør dette kobles med data i uddannelsesplanen om aktuel status på den unges gennemførsel af uddannelsen. 8 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

9 1. Indledning Uddannelsespålæg blev vedtaget som led i aftalen En ny chance til alle og trådte i kraft 1. april Deloittes analyse kortlægger jobcentrenes anvendelse af uddannelsespålæg til unge og analyserer effekterne af uddannelsespålæg Baggrund Uddannelsespålæg til unge fra 18 til 24 år trådte i kraft 1. april Uddannelsespålæg var en del af integrationsforligsaftalen "En ny chance til alle", der blev indgået i 2005 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Formålet med uddannelsespålægget er at reducere antallet af unge på offentlig forsørgelse og forbedre beskæftigelsen ved at sikre, at unge så vidt muligt tager en ordinær uddannelse. En uddannelse giver på sigt de unge de bedste forudsætninger for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og forsørge sig selv. Ved den oprindelige ikrafttræden i 2006 kunne pålægget gives til unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere uden uddannelse og uden forsørgerpligt. Med aftalen om afbureaukratisering i august 2009 mellem Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev målgruppen udvidet til også at omfatte dagpengemodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere Formål Formålet med analysen af uddannelsespålæg er at afdække, om reglerne virker efter hensigten, og dermed om uddannelsespålæg medvirker til, at flere unge får en uddannelse. Fokus for analysen er mere specifikt at: Kortlægge, i hvilket omfang reglerne anvendes. Det vil sige, i hvilket omfang unge gives uddannelsespålæg, samt over for hvilke grupper jobcentrene særligt benytter uddannelsespålæg. Analysere, hvilken effekt uddannelsespålæg har. Det vil sige, om flere unge har fået en uddannelse som følge af uddannelsespålæg, samt om der er bestemte effekter for særlige målgrupper. 9 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

10 Til at belyse anvendelse og effekter er udvalgt fire analysetemaer, der dækker den samlede proces og samarbejdet omkring anvendelse af uddannelsespålægget som illustreret i nedenstående figur 1. Figur 1. De fire temaer for analysen af jobcentrenes anvendelse af uddannelsespålæg Frafald Tema 4: Effekt af uddannelsespålæg Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på uddannelse Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse Trin 3b. Opfølgning og gennemførelse af uddannelse Flere unge får en uddan - nelse Tema 1: Kortlægning af anvendelse Tema 2: Igangsætning af uddannelsespålæg Tema 3: Fastholdelse og opfølgning vedr. uddannelsespålæg Rapporten er struktureret efter temaerne, og hvert tema belyses særskilt i kapitlerne 2 til Tilgang og metode Dataindsamling og analyse er tilrettelagt med tre faser, jf. figur 2. Figur 2. De tre faser i analysen af jobcentrenes anvendelse af uddannelsespålæg Faserne indebærer en indledningsvis fokusering af analysen, dernæst indsamling af kvantitative og kvalitative data og afslutningsvis opsamling af forslag samt afrapportering. De kvantitative data består af data leveret af Arbejdsmarkedsstyrelsen ved kobling mellem data fra uddannelsesregistret og DREAM-databasen samt af surveys blandt henholdsvis jobcentre, UU-vejledninger og uddannelsesinsti- 10 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

11 tutioner. For så vidt angår surveys til jobcentre og UU-vejledninger er disse udsendt til alle jobcentre og UU-vejledninger, det vil sige den samlede population. Uddannelsesinstitutionerne er udvalgt med henblik på at sikre besvarelser fra relevante uddannelsesinstitutioner. Udvælgelsen er baseret på data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om, hvilke uddannelser målgruppen for uddannelsespålæg overgår til, samt på baggrund af kvalitative interview. Ud fra dette er udvalgt fire grupper af uddannelsesinstitutioner: voksenuddannelsescentre (VUC), uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsrettede uddannelser, erhvervsakademier samt professionshøjskoler. Surveyen er sendt til alle hovedskoler registreret i Undervisningsministeriets register inden for disse uddannelsesområder. Hovedskolerne er helt overvejende organiseret med en række skoleafdelinger, der vil være de relevante i forhold til besvarelse af surveyen, da de har den daglige kontakt med eleverne, men skoleafdelingerne har oftest ikke tilgængelige selvstændige -adresser. Hovedskolerne er derfor blevet bedt om at videresende surveyen til relevante skoleafdelinger, hvis dette vurderedes mest relevant. Surveyen blandt uddannelsesinstitutionerne er således ikke repræsentativ på samme måde som de to øvrige surveys, men har haft til formål at give et indblik i uddannelsesinstitutionernes kendskab til uddannelsespålægget. Svarprocenterne for surveyen til jobcentrene og til UU-vejledninger ligger på et højt niveau i forhold til den samlede population. Samtidig fordeler besvarelserne sig jævnt geografisk. Dermed må besvarelserne af disse to surveys anses for at være repræsentative. Svarprocenterne fordeler sig på følgende måde. Survey Antal besvarelser Svarprocent Jobcentre % Ungdommens Uddannelsesvejledning % Uddannelsesinstitutioner % De kvalitative data er tilvejebragt ved interview med udvalgte jobcentre, UUvejledninger og uddannelsesinstitutioner. Jobcentrene er udvalgt, så de repræsenterer jobcentre i henholdsvis store og små kommuner (folketal under/ over ) samt kommuner med henholdsvis lav og høj befolkningstæthed. Derudover dækker de udvalgte jobcentre forskellige organiseringer af samarbejdet med UU-vejledningerne. I undersøgelsen indgår således jobcentre, der har UU-vejledning fysisk placeret sammen med jobcentret, jobcentre, der deler UU-vejledning med andre kommuner, og jobcentre, hvor UU-vejledningen er placeret adskilt fra jobcentret. 11 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

12 Der er gennemført interview med følgende aktører: Jobcentre Jobcenter Helsingør Jobcenter København, Skelbækgade Jobcenter Stevns Jobcenter Faaborg- Midtfyn Jobcenter Silkeborg Jobcenter Ballerup UU-vejledninger UUV Køge Bugt UU København UU Silkeborg UU Faaborg-Midtfyn Uddannelsesinstitutioner Erhvervsskolen Nordsjælland, kokkeskolen Københavns Tekniske Skole, tømreruddannelsen Social- og Sundhedsuddannelses Centret Hotel- og Restaurantskolen Ud over rækken af interview med aktørerne har der været afviklet en fokusgruppe med fire unge med uddannelsespålæg på kontanthjælp og gennemført interview med den nationale ungeenhed under Beskæftigelsesministeriet. Dette er suppleret med en mini-survey blandt unge, der tidligere har været på kontant-/starthjælp, dagpenge eller introduktionsydelse, og som nu er i uddannelse. De unge, der har deltaget i mini-surveyen, er kontaktet via uddannelsesvejledere og -konsulenter på udvalgte uddannelsesinstitutioner. Der er i alt modtaget syv besvarelser fra unge, der er inden for målgruppen for nærværende analyse. Alle referencer til data fra de unge selv må således alene betragtes som perspektiverende. 12 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

13 2. Tema 1. Kortlægning af anvendelse Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg Tema 1: Kortlægning af anvendelse Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på uddannelse Frafald Tema 2: Igangsætning af uddannelsespålæg Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse Trin 3b. Opfølgning og gennemførelse af uddannelse Tema 3: Fastholdelse og opfølgning vedr. uddannelsespålæg Tema 4: Effekt af uddannelsespålæg Flere unge får en uddan - nelse I første tema opridses indledningsvis hovedformål og lovgivning vedrørende uddannelsespålæg til unge. Dernæst belyses anvendelsen af uddannelsespålæg i tal. Det vil sige, i hvilket omfang pålægget bliver anvendt, over for hvilke målgrupper og hvordan udviklingen i anvendelse har været og forventes at blive. Kapitlet skaber grundlag for den videre analyse af anvendelsen af uddannelsespålæg Uddannelsespålæg hvad siger reglerne? Uddannelsespålæg er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 21 b og orientering om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik udmøntning af integrationsaftalen En ny chance til alle. Målgruppen for uddannelsespålæg er alle årige kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og a-dagpenge-modtagere uden uddannelse og uden forsørgerpligt. Såvel arbejdsmarkedsparate som ikke-arbejdsmarkedsparate er omfattet af reglerne. Uddannelsespålægget indebærer, at jobcentret i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal vurdere, om borgere inden for målgruppen kan tage en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. De borgere i målgruppen, der vurderes at kunne tage en uddannelse på ordinære vilkår, skal gives et uddannelsespålæg med krav om at vælge, søge optagelse på og gennemføre en uddannelse. Hvis den unge uden rimelig grund ikke overholder uddannelsespålægget, for eksempel ved ikke at komme med uddannelsesforslag eller ansøge om optagelse på uddannelsen inden for de fastsatte frister, skal kommunen stoppe kontant-/starthjælpen til den unge, indtil den unge lever op til kravene. Vurdering af, om manglende overholdelse sker uden rimelig grund, følger som for de almindelige sanktionsregler begrundelserne i aktivlovens 13, stk. 4. For de unge i matchgruppe 2 og 3 skal jobcentret også i forbindelse med uddannelsespålægget vurdere, om der foreligger andre forhold, der kan begrunde, at den unge ikke overholder uddannelsespålægget, jf. aktivlovens 13, stk Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

14 Processen for uddannelsespålæg kan beskrives ved en række trin som fremstillet i nedenstående figur. Trinene følger de beskrevne trin i orienteringen om udmøntningen af Ny Chance-lovgivningen. Figur 3. Processen for afgivelse af uddannelsespålæg Frafald Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på uddannelse Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse Trin 3b. Opfølgning og gennemførelse af uddannelse Trinene udgør den samlede proces, som skal gennemløbes i forbindelse med afgivelse af uddannelsespålæg. Trin1: Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på uddannelse Vurdering af den unge Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse Igangsætte uddannelsespålæg Forslag til og prioritering af uddannelser Trin 3b. Opfølgning og gennemførsel af uddannelse Trin 1. Igangsætning af pålæg Indledningsvis har jobcentret pligt til at vurdere, om den unge inden for målgruppen kan gennemføre en uddannelse. Det vil sige, at jobcentret ud fra den unges personlige og uddannelsesmæssige forudsætninger vurderer, om den unge kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Vurderer jobcentret, at dette er muligt, skal jobcentret forpligte den unge til inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere uddannelser, som det er relevant for den pågældende at ansøge om optagelse på. Fristen fastsættes af jobcentret. De unge kan få vejledning om uddannelsesmuligheder fra det almindelige vejledningssystem. Jobcentret vil således kunne tilskynde den unge til at opsøge Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledning), der har en vejledningsforpligtelse over for målgruppen. Først og fremmest er det dog lovgivningsmæssigt den unges eget ansvar at afklare egne uddannelsesønsker. Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på uddannelse Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse Trin 3b. Opfølgning og gennemførsel af uddannelse Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse Trin 2: Vejledning og valg af uddannelse Ansøgning om optagelse Dernæst pålægger jobcentret den unge inden for en nærmere fastsat frist at søge optagelse på en eller flere uddannelser. Som led i fastlæggelsen af, hvilke uddannelser det vil være relevant for den unge at søge ind på, skal jobcentret tage hensyn til den unges ønsker. En uddannelse er relevant for den unge, når den er rimelig i forhold til den unges uddannelsesmæssige forudsætninger og beskæftigelsesmuligheder i øvrigt, og den unge har en realistisk mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder har mulighed for at få en eventuel fornøden praktikplads. Derudover skal uddannelsen være SU-berettiget under hele den normerede uddannelse. Ved uddannelser, der ikke berettiger til SU, skal jobcentret påse, at den unge for eksempel modtager lærlinge- eller elevløn, så den unge har et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen. 14 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

15 I forbindelse med processen omkring uddannelsespålægget fastsætter jobcentret fristerne for, hvor lang tid den unge gives til at undersøge uddannelsesmarkedet og stille forslag til uddannelser, søge ind på en eller flere uddannelser m.v. Fristens længde beror på jobcentrets konkrete skøn, hvori indgår, at der blandt andet skal tages hensyn til, at den unge skal have rimelig tid til at træffe uddannelsesvalg, optagelsestidspunkter for uddannelserne m.v. Trin 3a. Uddannelsesstart Trin 3a: Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på uddannelse Underretning af uddannelsesinstitution Opstart på uddannelse Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse Trin 3b. Opfølgning og gennemførsel af uddannelse Hvis den unge optages på den ansøgte uddannelse, er pågældende forpligtet til at gå i gang med og gennemføre uddannelsen. Når jobcentret pålægger den unge at begynde på en uddannelse, skal jobcentret samtidig vurdere, om den unge har større risiko end andre for at falde fra en uddannelse for eksempel på grund af sociale og psykiske omstændigheder eller andet. Hvis jobcentret vurderer, at den unge er i risiko for at falde fra, skal jobcentret underrette den uddannelsesinstitution, som den unge er optaget på. Underretning af uddannelsesinstitutioner om uddannelsespålæg skal i overensstemmelse med god forvaltningsskik så vidt muligt finde sted med samtykke fra den unge, men kan dog også finde sted uden samtykke fra den unge (jf. LAB 21 b, stk. 5). Trin 3b. Gennemførelse af uddannelse Trin 3b: Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på uddannelse Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse Sanktionering, hvis uddannelsespålægget ikke overholdes Dialog om frafaldstruede Underretning og opfølgning ved frafald Trin 3b. Opfølgning og gennemførsel af uddannelse Hvis den unge afviser pålægget eller uden rimelig grund gentagne gange inden for 12 måneder ophører med uddannelse eller afviser en uddannelse, der er pålagt af jobcentret, kan kommunen kræve, at den udbetalte kontanthjælp bliver tilbagebetalt, når den unge begynder at få en indtægt. Hvis den unge falder fra en påbegyndt uddannelse, får uddannelsespålægget først betydning, hvis den unge ansøger om kontanthjælp. Hvis frafaldet vurderes at være uden rimelig grund, skal den unge sanktioneres i henhold til reglerne, jf. afsnit 3.5. For a-kasse-medlemmer har jobcentret pligt til at underrette a-kassen om borgerens manglende overholdelse af uddannelsespålægget uafhængigt af årsagen hertil. A-kassen skal på denne baggrund tage stilling til den unges rådighed og eventuelle konsekvenser for dagpengene. For at øge andelen af unge, der gennemfører deres påbegyndte uddannelse, er uddannelsesinstitutionerne forpligtet til at informere UU-vejledningen, når en ung uden ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse er frafaldstruet. De er endvidere også forpligtet til at informere UU-vejledningen, hvis den unge falder fra uddannelsen. Her gælder ikke særlige regler for unge med uddannelsespålæg Uddannelsespålæg i tal Jobcentrene registrerer kun i begrænset omfang strukturerede data vedrørende uddannelsespålæg. På besøgene i jobcentrene har Deloitte fået vist 15 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

16 forskellige redskaber til registrering af uddannelsespålæg, for eksempel registrering med selvstændig tilbudskode, i regneark eller med journalkode på personen. Dette betyder, at ikke alle jobcentre automatisk kan trække data, der viser antallet af afgivne uddannelsespålæg. Jobcentrene har i forbindelse med surveyen estimeret, hvor mange pålæg de har givet. Estimaterne er udtryk for en vurdering fra de ledere og medarbejdere, der arbejder på området, og giver dermed den bedst mulige pejling på anvendelsen af redskabet. Disse data er sammenholdt med registerdata fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. nedenstående tabel. Tabel 1. Samlet oversigt over den kortlagte estimerede anvendelse af uddannelsespålæg A-dagpengemodtagere Jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere (match 1) Målgruppen (Kilde: data fra Jobindsats.dk og registerdata fra Arbejdsmarkedsstyrelsen) Antal ledighedsberørte i målgruppen for uddannelsespålæg i 2010 Målgruppen for uddannelsespålægs andel af alle ledighedsberørte i ydelsesgruppen i 2010 Indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere (match 2) % 73 % 86 % Uddannelsespålæg (Kilde: data estimeret af jobcentre i surveys) Jobcentrenes estimerede antal unge med uddannelsespålæg i 2011 Estimeret andel af målgruppen for uddannelsespålæg, der har fået et uddannelsespålæg i % 51 % 6 % Uddannelsespålæg anvendes i meget vidt omfang i forhold til de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i match 1 (jobklare) og anvendes over for cirka halvdelen af de berørte unge i målgruppen. Da langt størstedelen af de jobklare kontanthjælpsmodtagere er i målgruppen for uddannelsespålæg, er uddannelsespålægget et centralt redskab i den nuværende indsats over for de årige jobklare kontanthjælpsmodtagere. For de forsikrede ledige i målgruppen anvendes uddannelsespålæg i noget mindre grad. Data viser, at uddannelsespålæg anvendes for op imod en tredjedel af de unge forsikrede ledige i målgruppen. Følsomhedsberegninger, hvor anvendelsen opgøres uden de fem kommuner, der angiver den højeste henholdsvis laveste anvendelse, indikerer dog, at dette tal er behæftet med nogen usikkerhed. Disse beregninger tyder på, at den faktiske anvendelse for de forsikrede ledige kan være noget lavere og ned i nærheden af procent. Hertil kommer, at kun omkring hver fjerde af de årige forsikrede ledige er i målgruppen for uddannelsespålæg, da mange i gruppen i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har forsørgerpligt. 16 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

17 Andel af jobklare kontanthjælpsmodtagere i målgruppen, der har fået et uddannelsespålæg Uddannelsespålæg er således i den nuværende praksis et mindre anvendt redskab i indsatsen over for de årige forsikrede ledige end for målgruppen af jobklare på kontant- og starthjælp. Uddannelsespålæg anvendes stort set ikke til de ikke-arbejdsmarkedsparate, hvor uddannelsespålæg anvendes for mindre end 10 procent af målgruppen Anvendelse af uddannelsespålæg på tværs af kommuner Uddannelsespålægget anvendes i meget varierende grad på tværs af kommunerne. Som nævnt anvendes uddannelsespålæg mere over for de jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) end over for dagpengemodtagere og det gælder i alle jobcentre. I knap halvdelen af jobcentrene anvendes uddannelsespålægget til mere end 50 procent af de unge i målgruppen. Kun i cirka en tredjedel af jobcentrene anvendes uddannelsespålægget slet ikke eller stort set ikke til jobklare kontanthjælpsmodtagere, jf. nedenstående figur 4. I figuren er den gennemsnitlige anvendelse angivet ved en grøn søjle, og hvert af jobcentrene er repræsenteret ved de blå søjler. Figur 4. Variationen i anvendelse af uddannelsespålæg til jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kommuner For de forsikrede ledige anvendes uddannelsespålægget slet ikke eller stort set ikke i op mod halvdelen af jobcentrene, jf. nedenstående figur 5. Nogle enkelte jobcentre har angivet at anvende det konsekvent for alle forsikrede ledige i målgruppen, men herudover anvender de resterende jobcentre generelt redskabet i mere begrænset omfang. 17 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

18 Andel af ikke-arbejdsmarkedsparate i målgruppen, der har fået uddannelsespålæg Andel af a-dagpenge-modtagere i målgruppen, der har fået uddannelsespålæg Figur 5. Variationen i anvendelse af uddannelsespålæg til a-dagpengemodtagere 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kommuner For de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere anvendes redskabet generelt i meget begrænset omfang. Ingen af de deltagende jobcentre anvender det konsekvent for en større del af de ikke-arbejdsmarkedsparate, og cirka to tredjedele af jobcentrene angiver, at der ikke anvendes uddannelsespålæg over for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Figur 6. Variationen i anvendelse af uddannelsespålæg til ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kommuner 2.4. Udvikling i anvendelse af uddannelsespålæg De kvalitative interview med jobcentrene peger på, at implementering af uddannelsespålæg er kommet sent i gang i mange kommuner, og at redskabet mange steder først for alvor er taget i brug inden for de seneste to år. Syv ud af ti jobcentre har oplevet en stigning eller markant stigning i anvendelsen fra 18 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

19 2010 til 2011, og der gives generelt udtryk for, at implementeringen fortsat er igangværende. Otte ud af ti jobcentre har i større eller mindre omfang gennemført særlige initiativer, der forventes at betyde en stigende anvendelse fra 2011 til Flere af de involverede jobcentre har peget på, at de først har påbegyndt et systematisk og fokuseret arbejde med uddannelsespålæg i 2010 og Når anvendelsen af redskabet er kommet i fokus nu, skyldes det, at konjunkturerne har styrket fokus på uddannelse i jobcentrene, samt at jobcentrene generelt har oplevet en øget politisk italesættelse og accept af uddannelse som mål for beskæftigelsesindsatsen over for de unge. Hvor jobcentrene tidligere har haft et entydigt fokus på kortest mulige vej til job, er fokus nu tosidet på beskæftigelse og uddannelse. Der er en svag tendens til, at jobcentre, der anvender uddannelsespålæg i højere grad for kontanthjælpsmodtagerne, også anvender det i højere grad for dagpengemodtagerne, jf. figuren til venstre. Både surveyen blandt jobcentrene og de kvalitative data fra interview viser dog også, at det i mange jobcentre alene anvendes for den ene af målgrupperne. Flere af jobcentrene tilkendegiver, at fokus i første omgang har været på implementering af uddannelsespålægget for jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvor en meget stor del er i målgruppen for uddannelsespålægget. Anvendelsen af uddannelsespålæg for de forsikrede unge har i mindre grad været i fokus. Jobcentrene vurderer dog, at uddannelsespålægget over den kommende periode også i højere grad vil blive anvendt for de forsikrede ledige. En del af baggrunden for forskellene i anvendelsen for forsikrede og ikkeforsikrede ledige er, at reglerne vedrørende uddannelsespålæg i første omgang udelukkende vedrørte de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere samt introduktionsydelsesmodtagere. Først fra august 2009 blev pålægget udvidet til også at omfatte forsikrede ledige og de ikkearbejdsmarkedsparate Samlet vurdering vedrørende temaet kortlægning af anvendelse I forhold til kortlægning af anvendelse vurderer Deloitte på baggrund af ovenstående: Uddannelsespålæg anvendes i meget vidt omfang over for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i match 1 (jobklare). På baggrund af estimater angivet af jobcentrene i surveyen vurderes, at cirka halvdelen af de jobklare kontanthjælpsmodtagere inden for målgruppen modtager et uddannelsespålæg. For de forsikrede ledige i målgruppen anvendes redskabet i noget mindre grad. På baggrund af estimater angivet af jobcentrene i surveyen vurde- 19 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

20 res, at knap en tredjedel af de forsikrede ledige inden for målgruppen modtager et uddannelsespålæg. For de ikke-arbejdsmarkedsparate i match 2 anvendes uddannelsespålæg til mindre end 10 procent af målgruppen. De kvalitative interview med jobcentrene peger på, at implementeringen af uddannelsespålæg er kommet sent i gang i mange kommuner. Syv ud af ti jobcentre har oplevet en stigning eller markant stigning i anvendelsen af uddannelsespålæg fra 2010 til Otte ud af ti jobcentre har gennemført særlige initiativer, der forventes at betyde en stigende anvendelse fra 2011 til Der er en ganske betydelig variation i anvendelse af uddannelsespålæg på tværs af kommunerne. I knap halvdelen af jobcentrene anvendes uddannelsespålægget til mere end 50 procent af de unge jobklare kontanthjælpsmodtagere i målgruppen, mens cirka en tredjedel af jobcentrene stort set ikke eller slet ikke anvender uddannelsespålægget til jobklare kontanthjælpsmodtagere. For de forsikrede ledige anvendes uddannelsespålægget slet ikke eller stort set ikke i op mod halvdelen af jobcentrene og i varierende grad i den anden halvdel. Deloitte vurderer, at en af de væsentligste forklaringer på den store variation er, at implementeringen af redskabet fortsat er igangværende i mange jobcentre. Med forventningen om en generelt stigende anvendelse fra 2011 til 2012 kan variationen i anvendelse forventes reduceret. 20 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

21 3. Tema 2. Anvendelse af uddannelsespålæg som redskab Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg Tema 1: Kortlægning af anvendelse Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på uddannelse Frafald Tema 2: Igangsætning af uddannelsespålæg Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse Trin 3b. Opfølgning og gennemførelse af uddannelse Tema 3: Fastholdelse og opfølgning vedr. uddannelsespålæg Tema 4: Effekt af uddannelsespålæg Flere unge får en uddan - nelse I tema 2 fokuseres på, hvordan jobcentrene konkret anvender uddannelsespålægget. Analysen belyser særligt samspillet mellem uddannelsespålægget og jobcentrets øvrige redskaber og indsatser. Endvidere analyseres omfang og resultater af samarbejdet mellem aktørerne i indsatsen omkring den unge: jobcentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne Igangsætning af uddannelsespålægget Hvornår får de unge typisk et uddannelsespålæg? A-dagpenge-modtagere Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere I alle jobcentre igangsættes uddannelsespålægget tidligt i den unges ledighedsforløb for både forsikrede og ikke-forsikrede. I knap hvert fjerde jobcenter gives pålægget allerede ved første henvendelse og i mere end ni ud af ti jobcentre er pålægget afgivet inden den lovpligtige frist for første jobsamtale inden for tre måneder. Størstedelen af jobcentrene giver ligefrem pålægget tidligere end de tre måneder og allerede inden for de første 1-4 uger. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Første henvendelse Inden for 1-4 uger Inden for 5-13 uger Inden for uger Mere end 26 uger Ved ikke I de få jobcentre, der mere systematisk anvender uddannelsespålægget til de ikkearbejdsmarkedsparate, gives pålægget typisk først senere i processen og med et længere tidsperspektiv. Efter pålægget er givet, angiver 56 procent af jobcentrene, at den unge typisk får 1-4 uger til at komme med uddannelsesforslag, som er første trin i uddannelsespålægget. Mens yderligere 34 procent angiver inden for 5-13 uger. Blandt de jobcentre, der angiver at give pålægget ved første henvendelse, angiver knap 90 procent, at der arbejdes med en frist på 1-4 uger for uddannelsesforslaget. Blandt jobcentre, der igangsætter pålægget senere, gælder dette kun cirka hvert andet jobcenter. Der er således en tendens til, at en 21 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

22 tidlig igangsætning af pålægget generelt følges op af en mere intensiv proces for pålægget. De kvalitative interview peger på, at tidsperspektivet for uddannelsespålægget i et vist omfang afhænger af den enkelte medarbejder samt en individuel vurdering af den enkelte unges ønsker og graden af afklaring. Et jobcenter beskriver i den forbindelse, at nogle medarbejdere giver de unge en fast frist på fire uger til afklaring af uddannelsesønsker, hvor andre medarbejdere giver en frist på tre måneder til det samme. Derudover kan afgivelse af pålæg og frister i forbindelse med pålægget afhænge af, hvornår der er opstart på den type uddannelse, som den unge ønsker. Hvis den unge ved, at han/hun vil søge ind på en professionshøjskole, men er uklar på for eksempel hvilket fag, giver jobcentret en længere frist, hvis der er lang tid til ansøgningsfristen. Omvendt kan jobcentrets frist være ganske kort, hvis dette passer med ansøgningsfristen til den ønskede uddannelse. Fristerne i forbindelse med uddannelsespålægget tilrettelægges således i vidt omfang under hensyntagen til, hvornår uddannelserne starter op, og dermed hvor lang tid der går, før den unge kan forvente at påbegynde uddannelsen. For korte videregående uddannelser og professionshøjskolerne er der optag 1-2 gange årligt, og tiden fra ansøgning til opstart på uddannelse kan derfor være lang. På erhvervsuddannelserne er der typisk optag 2-3 gange om året og enkelte steder helt op til syv gange om året. For unge, der skal ind på erhvervsuddannelserne, kan tidsperspektivet fra afgivet uddannelsespålæg og til start på uddannelse derfor i nogle tilfælde være ganske kort. De unge har i de gennemførte interview selv peget på, at det ofte er godt, at afklaringen er hurtig og intensiv, hvis afklaringen omfatter den rette støtte fra UU-vejledningen og/eller andre tilbud i beskæftigelsesindsatsen. De unge ønsker således ikke, at der spildes unødig tid, hvis de kan uddannelsesafklares hurtigt Forskelle i formaliseringsgraden af uddannelsespålægget Når uddannelsespålægget gives, varierer graden af formalisering fra jobcenter til jobcenter. Fire ud af fem jobcentre svarer i surveyen, at uddannelsespålægget som hovedregel altid gives skriftligt. Hertil bruges som oftest KL s blanket AB 175, hvor de enkelte trin i uddannelsespålægget dokumenteres (se illustration), mens enkelte jobcentre anvender egen blanket eller på anden vis dokumenterer skriftligt, for eksempel i et brev til den unge. 22 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

23 Knap 20 procent af jobcentrene bruger derimod altid udelukkende uddannelsespålægget mundtligt over for den unge. Yderligere svarer cirka en tredjedel af jobcentrene, at de ofte eller en gang imellem alene giver uddannelsespålægget mundtligt. Besøgene i jobcentrene medvirker til at nuancere dette billede af formaliseringsgraden. I mange tilfælde anvendes blanketten først, når den unge har afklaret sine uddannelsesønsker, søgt om optagelse og er optaget på en uddannelse. Dermed anvendes blanketten til dokumentation af alle tre trin samlet, når det står klart, fra hvilken dato den unge er optaget på en uddannelse, og hvornår den unge kan forventes at have gennemført uddannelsen. De kvalitative interview tyder således på, at uddannelsespålægget ofte først dokumenteres skriftligt i forbindelse med trin 3 om påbegyndelse og gennemførelse af uddannelsen, mens der i afklaringsfasen (trin 1 og 2) er en højere grad af mundtlighed og dialog. Interviewene med de unge understøtter, at den mindre formalistiske anvendelse af uddannelsespålægget anvendes i videre omfang. En stor del af de unge med uddannelsespålæg er således enten ikke klar over, om de har et pålæg, eller hvad pålægget mere præcis indebærer. De unge tilkendegiver ligeledes, at de ikke mener at have fået et pålæg på skrift. Dette underbygges endvidere af de kvalitative interview med UU-vejledningerne og uddannelsesinstitutionerne, der ligeledes vurderer, at de unge oftest ikke er klar over, om de har et uddannelsespålæg og konsekvenserne heraf. Denne variation i formaliseringsgraden af anvendelsen skal ses i tæt sammenhæng med den måde, hvorpå uddannelsespålægget i øvrigt anvendes i kombination med den øvrige indsats. De kvalitative interview med jobcentrene peger på, at uddannelsespålæg langt overvejende anvendes som en ramme for den uddannelsesrettede afklaringsproces. Dermed bliver pålægget et procesredskab, der understøtter et systematisk arbejde i jobcentrene med afklaring, ansøgning/optagelse og påbegyndelse af uddannelsen. Uddannelsespålægget bruges således ikke som et formaliseret myndighedsredskab, hvor afgørelsen træffes og meddeles borgeren m.v. Anvendelsen af uddannelsespålæg som procesredskab frem for myndighedsredskab bliver tydelig, når der ses på, hvor ofte der sanktioneres på baggrund af et uddannelsespålæg. Jobcentrene bruger stort set ikke sanktioner med begrundelse i uddannelsespålægget, hvilket vil blive behandlet yderligere i afsnit 3.5. Den begrænsede anvendelse af uddannelsespålæg som myndighedsredskab betyder også, at jobcentrene ikke oplever, at uddannelsespålægget rækker ud over den jobcenternære indsats. Det vil sige, at jobcentrene ikke oplever at have en myndighedsrolle med udgangspunkt i pålægget, når den unge har forladt dagpengene/kontanthjælpen og er overgået til ordinær uddannelse, selvom pålægget principielt dækker perioden frem til gennemført uddannelse. Som vi vil vende tilbage til senere, anvendes uddannelsespålægget dog i en del tilfælde, hvis den unge vender tilbage til jobcentret efter frafald. 23 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

24 Der er dog også en række eksempler på en mere formel anvendelse af uddannelsespålægget, hvor den unge i jobcentret blot bliver bedt om at komme med uddannelsesønsker, søge optagelse og påbegynde uddannelsen uden yderligere støtteforanstaltninger i jobcentret. Denne anvendelse vurderer jobcentrene er uegnet til langt de fleste unge. De unge, hvor den rene formalistiske tilgang kan være relevant, er særligt unge, der for eksempel efter gymnasiet gerne vil have et sabbatår, men hvor det viser sig at være vanskeligt at finde arbejde, hvorfor de i stedet søger kontanthjælp. Der er ofte tale om unge, der alligevel ville være startet på en uddannelse, men hvor uddannelsespålægget kan fremrykke tidspunktet for uddannelsesstart. Jobcentrene vurderer, at disse unge ofte ikke har behov for støtte i afklaringsprocessen, men alene skal have uddannelsespålægget som motiverende for at sikre en hurtig uddannelsesstart UU-vejledningerne inddrages til afklaring af uddannelsesønsker En af jobcentrets centrale samarbejdspartnere i forbindelse med uddannelsesafklaringen er Ungdommens Uddannelsesvejledning. Knap en tredjedel af jobcentrene svarer, at UU-vejledningerne altid inddrages, i forbindelse med at den unge gives et uddannelsespålæg, mens halvdelen af jobcentrene angiver, at dette ofte sker. UU-vejledningerne oplever ligeledes at blive inddraget i forbindelse med uddannelsespålægget, omend i lidt mindre omfang. På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er aldrig, og 10 er altid, svarer en tredjedel af UU-vejledningerne 1 til 3, en tredjedel svarer 8 til 10, og den gennemsnitlige score er 5,7. Der er en svag tendens til, at UU-vejledningerne i højere grad inddrages i de 73 procent af jobcentrene, hvor UU-vejledningerne har medarbejdere placeret fysisk i tilknytning til jobcentret. I de jobcentre, der systematisk inddrager UU-vejledningen i forbindelse med uddannelsespålægget, foregår dette tidligt i processen, enten ved den unges første henvendelse eller ved de indledende samtaler med den unge. Jobcentre, der i mindre grad eller sjældent inddrager UU-vejledningen i forbindelse med uddannelsespålægget, gør det primært i de tilfælde, hvor jobcentret vurderer, at den unge har særlige behov for uddannelsesafklaring, som jobcentret ikke selv kan varetage. Når UU-vejledningerne inddrages, sker dette ifølge surveybesvarelserne fra såvel jobcentre som UU-vejledninger primært for at støtte den unge til at afklare sine uddannelsesønsker samt i forbindelse med støtte til ansøgning og optagelse på den valgte uddannelse. Når jobcentrene inddrager UUvejledningerne i forbindelse med uddannelsespålægget, er der således tale om, at UU-vejledningerne understøtter processen med uddannelsespålæggets trin 1 vedrørende afklaring af forslag til uddannelse og trin 2 vedrørende undersøgelse af optagelseskrav og -frister samt understøtter den unge i at søge optagelse på uddannelsen om nødvendigt. 24 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

25 Ud over at jobcentrene ofte inddrager UU-vejledningen i forbindelse med den indledende uddannelsesafklaring, inddrages UU-vejledningen i mindre omfang også i forhold til vurdering af den unges uddannelsesegnethed. Som tidligere beskrevet er det jobcentrenes forpligtelse at vurdere den unges uddannelsesegnethed, idet der udelukkende gives uddannelsespålæg, hvis den unge vurderes at kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. De kvalitative interview og surveydata viser en stor spredning i, hvor ofte UUvejledninger inddrages i forhold til vurdering af den unges uddannelsesegnethed. Enkelte jobcentre peger på, at UU-vejledninger og jobcentre kan have forskellige opfattelser af den unges uddannelsesegnethed. UUvejledningernes rolle i forhold til vurdering af den unge er i forhold til den unges uddannelsesparathed, hvor jobcentrenes forpligtelse er at vurdere, om den unge kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Jobcentrene peger på, at der kan være tilfælde, hvor UU-vejledningen ikke vurderer den unge uddannelsesparat, men hvor jobcentrene mener, at den unge skal have et uddannelsespålæg. Dette er særligt i de tilfælde, hvor jobcentrene vurderer, at den unge har kompetencer og personlige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår, men ikke er motiveret for uddannelse på nuværende tidspunkt. Hvor ofte bliver et eller flere af følgende tiltag til arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere anvendt undervejs i processen med uddannelsespålæg? Vejledning og opkvalificering i jobcenter eller hos anden aktør Vejledning og opkvalificering hos uddannelsesinstitutioner Virksomhedspraktik Løntilskud 0% 20% 40% 60% 80% 100% Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Ved ikke 3.4. Uddannelsespålæg kombineres med andre redskaber Inddragelsen af UU-vejledningerne indgår i de fleste tilfælde i en kombination med andre indsatser i jobcentret. Dette betyder, at uddannelsespålægget i sig selv ikke altid er synligt for hverken den unge eller de aktører, der er involveret i indsatsen til den unge. Ofte bliver udmøntningen af uddannelsespålægget varetaget ved løbende drøftelser og mundtlig kontakt mellem den unge og en medarbejder i den aktiveringsindsats, fx vejledning og afklaring, som den unge deltager i. Størstedelen af jobcentrene giver altid eller ofte andre beskæftigelsestilbud sammen med uddannelsespålægget. Som oftest anvendes vejlednings- og afklaringstilbud i enten kommunalt regi eller hos andre aktører, hvilket understøtter anvendelsen af uddannelsespålæg som procesredskab og skaber en ramme for uddannelsesafklaring af de unge. Hvor ofte bliver et eller flere af følgende tiltag til a-dagpenge-modtagere anvendt undervejs i processen med uddannelsespålæg? Vejledning og opkvalificering i jobcenter eller hos anden aktør Vejledning og opkvalificering hos uddannelsesinstitutioner Virksomhedspraktik Løntilskud 0% 20% 40% 60% 80% 100% Afklaringsforløbene kan have forskellig karakter. I de kvalitative interview i jobcentrene er givet eksempler på forskellige tilrettelæggelser. Det overvejende indtryk er dog, at det typisk er et samlet tilbud, der varetager alle dele af uddannelsespålægget fra afklaring til påbegyndelse af uddannelse. Først når den unge er optaget på en uddannelse og har en startdato, overgår den unge igen til opfølgning i jobcentret. Jobcentrene peger på, at dette sikrer, at der igennem Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Ved ikke 25 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

26 hele forløbet er tæt kontakt med den unge og mulighed for at sikre, at den unge aktivt arbejder med sin uddannelsesafklaring ved løbende fremmøde i tilbuddet. Derudover anvendes også virksomhedspraktikker i vidt omfang som en del af afklaringen af uddannelsesønsker. Jobcentrene og de unge peger på, at virksomhedspraktikkerne bruges til at afklare den unges branchevalg og sikre, at den unge prøver sig selv af inden for det erhverv, som den unge påtænker at søge uddannelse inden for. Ud over vejledning og afklaring samt virksomhedspraktikker anvendes for a-dagpenge-modtagerne også løntilskud i et vist omfang. Løntilskuddet har her det samme uddannelsesafklarende sigte som virksomhedspraktikkerne. De kvalitative interview viser, at de aktive tilbud bistår den unge i uddannelsesafklaringen og dermed understøtter processen i uddannelsespålægget. Dette bakkes op af de unge, der forklarer, at det for mange unge vil være for svært selv at afklare uddannelsesønsker. De unge vil gerne have voksne, der involverer sig og sætter en ramme for afklaringen. Det vil for eksempel sige voksne, der taler forskellige ideer igennem med den unge eller giver mindre opgaver til afklaring inden næste samtale, så den unge får hjælp til at dele afklaringen op i mere overskuelige bidder Begrænset anvendelse af sanktioner vedrørende uddannelsespålæg Data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen 1 viser, at der i 2010 blev givet 139 sanktioner til modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse med begrundelsen, at hjælpen nedsættes, "hvis en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats". Dette skal sammenholdes med, at der i 2010 ifølge Jobindsats.dk til samme gruppe ydelsesmodtagere under 25 år i alt blev givet sanktioner. Antal sanktioner i forbindelse med ophør på en uddannelse som beskrevet i lovgivningen er således yderst begrænset. Når jobcentrene beskriver, at de indstiller til ydelsescentret om at sanktionere, er der ofte tale om sanktioner vedrørende manglende fremmøde i tilbud. Det vil sige ikke sanktioner vedrørende selve uddannelsespålægget, men sanktioner, der vedrører det ret og pligt-tilbud, som borgeren deltager i sideløbende med uddannelsespålæggets trin 1 og 2. Enkelte jobcentre udtrykker endvidere en oplevelse af, at de reelle sanktionsmuligheder ved gentagne frafald fra uddannelse er begrænsede, hvilket 1 Kilde: KMD-aktiv 26 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

27 vanskeliggør arbejdet med uddannelsespålægget. Disse jobcentre vurderer, at pligt og sanktioner skal følges ad, og at sanktioner er et godt middel til at få uddannelsespålæg til at virke, fx i forhold til at sikre, at den unge frem for at falde fra en uddannelse vælger om. De kvalitative interview har dog samtidig afdækket, at en del af forklaringen på oplevelsen af de begrænsede sanktionsmuligheder kan være, at der i kommunerne er usikkerhed omkring, hvordan frafald fra uddannelser påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg kan sanktioneres. De kvalitative interview peger endvidere på, at jobcentrene for at understøtte arbejdet med uddannelsespålægget i brede vendinger informerer de unge om, at det får konsekvenser for deres kontanthjælp, hvis de ikke overholder uddannelsespålægget. Jobcentrene fortæller dog ikke i detaljer om omfanget af konsekvenserne Samlet vurdering vedrørende temaet anvendelse af uddannelsespålæg som redskab I forhold til anvendelse af uddannelsespålæg som redskab vurderer Deloitte på baggrund af ovenstående kortlægning og analyse: I to tredjedele af jobcentrene modtager de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere uddannelsespålæg ved den første samtale eller inden for de første fire uger efter den første henvendelse. Det samme gør sig gældende for næsten halvdelen af jobcentrene, for så vidt angår a-dagpenge-modtagere. For de ganske få jobcentre, der arbejder med uddannelsespålæg for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, har størstedelen angivet, at unge i denne målgruppe modtager uddannelsespålæg inden for uger eller mere end 26 uger efter første henvendelse. Uddannelsespålæg anvendes langt overvejende som en ramme for den uddannelsesrettede afklaringsproces. Dermed bliver pålægget et procesredskab, der understøtter et systematisk arbejde med at få de unge i uddannelse. Uddannelsespålægget anvendes i mindre grad som et myndighedsredskab. 20 procent af jobcentrene bruger altid udelukkende uddannelsespålægget mundtligt over for den unge. De øvrige fire ud af fem jobcentre giver som hovedregel uddannelsespålægget skriftligt. Langt de fleste af disse jobcentre anvender en blanket til dokumentation af uddannelsespålæg. I mange tilfælde anvendes blanketten først, når den unge har afklaret uddannelsesønsker, søgt om optagelse og er optaget på en uddannelse. Deloitte vurderer, at dokumentationen af uddannelsespålægget i mange tilfælde udelukkende anvendes til intern brug og ikke udleveres til den unge eller andre (fx UU-vejledning eller ret og pligt-tilbud). En tredjedel af jobcentrene svarer, at de altid inddrager UU-vejledningen i forbindelse med, at en ung får et uddannelsespålæg, og halvdelen af jobcentrene angiver, at dette ofte sker. UU-vejledningerne inddrages oftest indledningsvis i den unges forløb i jobcentret i forbindelse med ud- 27 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

28 dannelsesafklaring samt støtte til ansøgning og optagelse på uddannelse samt i mindre grad i forhold til vurdering af uddannelsesegnethed. Analysen viser, at størstedelen af jobcentrene ofte som led i processen med at pålægge en ung at afklare og søge optagelse på uddannelse igangsætter aktive tilbud for den unge. De tilbud, der oftest anvendes, er vejledning og afklaring, hvilket understøtter anvendelsen af uddannelsespålæg som procesredskab. Derudover anvendes også virksomhedspraktikker i vidt omfang med det sigte at understøtte den unges uddannelsesafklaring. Kommunerne anvender kun i yderst beskedent omfang de fulde sanktionsmuligheder, der er beskrevet i lovgivningen. Således er der i 2010 kun afgivet 139 sanktioner af afbrudt uddannelse med manglende overholdelse af uddannelsespålæg som begrundelse. De fleste jobcentre indstiller derimod til sanktioner af den unge på grund af manglende fremmøde i ret og pligt-tilbud. Dette skal ses i lyset af, at kommunerne er usikre på, hvordan sanktioner i forhold til afbrudt uddannelse kan anvendes. Samlet set vurderer Deloitte, at den mere uformelle måde at anvende uddannelsespålæggene på i forhold til målet med uddannelsespålæg om, at de unge vælger, påbegynder og gennemfører en uddannelse, i vidt omfang understøtter målet om, at den unge vælger en uddannelse. Deloitte vurderer, at uddannelsespålægget medvirker til, at uddannelse bliver en vigtig del af jobcentrenes fokus på de unge, og samtidig giver uddannelsespålægget en god processuel ramme for arbejdet med uddannelsesafklaringen. Deloitte vurderer dog også, at en højere grad af mere formel håndhævelse af de fastsatte frister for valg af uddannelse i forbindelse med uddannelsespålægget i nogle tilfælde kan forventes at fremskynde uddannelsesvalget. I forhold til målene påbegyndelse og gennemførelse af en uddannelse vurderer Deloitte, at den mere uformelle anvendelse kan være en udfordring. I forbindelse med påbegyndelse og gennemførelse af uddannelsen vurderer Deloitte, at en højere grad af myndighedsanvendelse af pålægget kan være gavnligt i forhold til at sikre, at den unge starter på den aftalte uddannelse, samt at den unge er bevidst om konsekvenserne ved frafald. 28 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

29 4. Tema 3. Fastholdelse og opfølgning vedrørende uddannelsespålæg Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg Tema 1: Kortlægning af anvendelse Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på uddannelse Frafald Tema 2: Igangsætning af uddannelsespålæg Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse Trin 3b. Opfølgning og gennemførelse af uddannelse Tema 3: Fastholdelse og opfølgning vedr. uddannelsespålæg Tema 4: Effekt af uddannelsespålæg Flere unge får en uddan - nelse I dette tredje tema analyseres, hvad der sker i forbindelse med, at unge med uddannelsespålæg starter på en uddannelse. Det analyseres, hvad der sker i overgangen fra jobcenter til uddannelse, hvad uddannelserne sætter i gang for gruppen ved opstart på uddannelsen, hvordan og hvem der følger op på de unge, samt hvad der sker, hvis den unge undervejs i forløbet vurderes frafaldstruet. Analyserne er centreret omkring samarbejdet mellem aktørerne, hvilke oplysninger der udveksles mellem aktørerne, og hvilke indsatser der sættes i gang. Principafgørelse A Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde ret til kontanthjælp for januar måned. Ankestyrelsen lagde til grund, at han fik udbetalt kontanthjælp bagud, jf. aktivlovens 89, stk. 1, og at han fra februar fik et andet forsørgelsesgrundlag i form af forudbetalt SU (Statens Uddannelsesstøtte). Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at det er en betingelse for at få kontanthjælp, at den begivenhed, som oprindelig udløste behovet for kontanthjælp, fortsat bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser, jf. aktivlovens 11, stk. 2, nr. 2 og 3. Endelig lagde Ankestyrelsen til grund for afgørelsen, at kontanthjælp er en forsørgelsesydelse, der udbetales månedsvis bagud, og dermed er tænkt til at skulle dække forsørgelsen i måneden efter udbetalingen. Da han fik udbetalt SU ved indgangen til februar måned, som skulle dække forsørgelsen for februar måned, kunne der ikke samtidig udbetales kontanthjælp ved udgangen af januar måned, jf. 11, stk. 2, nr. 3, da kontanthjælpen derved kom til at dække forsørgelsen i samme periode som SU Afslutning af forløbet i jobcentret Når den unge er optaget på en uddannelse, fastsætter jobcentret en stopdato for den unges kontanthjælp ud fra, hvornår den unges uddannelse starter. Kontanthjælpen kan kun udbetales, såfremt den unges forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, og der må ikke udbetales dobbeltforsørgelse. En ung, der således er berettiget til forudbetalt SU per 1. februar, modtager ikke kontanthjælp ved udgangen af januar måned (jf. principafgørelse A-31-04), da kontanthjælpen udbetales bagud, men er tænkt til at skulle dække udgifter i måneden efter udbetalingen. Dette giver ikke som udgangspunkt en økonomisk udfordring for den unge, da den unge har udbetalt forsørgelse (kontanthjælp/su) alle måneder, men det betyder i praksis, at jobcentrene slipper den unge i den sidste måned inden uddannelsesstart, da den unge ikke skal have kontanthjælp udbetalt for denne måned. Der er således ikke aktiviteter i form af ret og pligt-tilbud eller i øvrigt kontinuer kontakt til den unge. Jobcentrene har ikke viden om, hvor mange der falder fra i denne periode, men uddannelserne oplyser, at der er en del af de unge, der er tilmeldt uddannelserne, der aldrig møder op. Derudover er der en del unge, der møder op den første dag, men derefter ikke møder op. Det er uddannelsernes opfattelse, at disse unge primært 29 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

30 møder op første dag for at sikre sig SU Overgang fra jobcenter til uddannelse Ny chance til alle-lov 21 b, stk. 5. Vurderer kommunen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse efter stk. 4, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunen underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge efter 21 b er pålagt at påbegynde en uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den unge. Når unge med uddannelsespålæg er optaget på en uddannelse, overgår de fra jobcentrets regi til uddannelsen. Dette betyder, at ansvaret overgår til uddannelsesinstitutionen, så længe den unge er i uddannelse. I forbindelse med denne overgang skal jobcentrene vurdere, om den unge kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen som nævnt underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge har modtaget et uddannelsespålæg. Baseret på surveyen med jobcentrene kan det konstateres, at der kun i ganske få tilfælde finder underretning af uddannelsesinstitutionerne sted i forbindelse med den unges overgang til uddannelse. Gennemsnitligt underrettes uddannelsesinstitutionerne i 18 procent af de sager, hvor en ung med uddannelsespålæg påbegynder en uddannelse. I 43 procent af jobcentrene anvendes underretning til uddannelsesinstitutionerne aldrig, mens det i en stor del af jobcentrene alene anvendes i helt særlige tilfælde, hvor jobcentret har en særlig stor tvivl med hensyn til den unges kompetencer eller motivation. 16 procent angiver i surveyen at underrette uddannelsesinstitutionerne i mere end 50 procent af sagerne. Kun enkelte jobcentre arbejder systematisk med underretningen og har udviklet et standardskema og en proces for underretning af uddannelserne for unge med uddannelsespålæg. I det omfang, der bruges underretninger, finder dette overvejende sted med samtykke fra den unge. 50 procent af jobcentrene oplyser, at det altid finder sted med samtykke, når der underrettes. Gennemsnitligt angiver jobcentrene, at underretning finder sted med samtykke i 62 procent af de sager, hvor der finder en underretning sted. Billedet af den begrænsede brug af underretninger til uddannelsesinstitutionerne bekræftes også i surveyen med uddannelsesinstitutionerne, jf. figuren til venstre. I forhold til, hvor ofte jobcentret oplyser uddannelsesinstitutionerne om, at en elev har et uddannelsespålæg, svarer uddannelsesinstitutionerne gennemsnitligt 3,9 på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er aldrig, og 10 er altid. Endvidere fremgår det, at også UU-vejledningen, eleven selv eller andre kun i begrænset omfang oplyser uddannelsesinstitutionen om pålægget, eller om at den unge har haft et forløb i jobcentret inden uddannelsesstart. Uddannelsesinstitutioner er generelt positive over for at modtage oplysninger om de unge, da dette øger deres muligheder for at igangsætte relevante indsatser. Enkelte uddan- 30 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

31 nelsesinstitutioner udtrykker bekymring over, at de ved for lidt om uddannelsespålæg og om de unge, der starter på uddannelserne med uddannelsespålæg. I det omfang, uddannelsesinstitutionerne bliver gjort opmærksomme på, at den unge har haft et forløb i jobcentret, er den hyppigste kilde til oplysningen den unge selv. Dette bekræftes af de unge, der gerne oplyser uddannelsesinstitutionerne, hvis de har haft et forløb i jobcentret. De unge vil dog helst ikke dele dette med deres medstuderende, da de mener, at det kan give dem et dårligt ry. De unge kan se fordele ved, at oplysningerne om deres forløb automatisk gik fra jobcentret til uddannelsesinstitutionen, da de unge har den erfaring, at de fortæller de samme ting mange gange og mange forskellige steder, når de er i kontakt med forskellige dele af det offentlige. Samtidig er der en vis bekymring hos de unge, der har været involveret i analyseen, over, hvad det vil betyde, og hvordan de vil blive opfattet på uddannelserne, hvis uddannelserne automatisk fik oplysninger. Bekymringen er ikke konkret, men handler om en utryghed i forhold til, hvem der får hvad at vide, og hvordan disse oplysninger vil blive brugt Aktiviteter i forbindelse med overgangen til uddannelse Jobcentre De kvalitative interview med jobcentrene indikerer, at en del af jobcentrene ikke aktivt har forholdt sig til muligheden for underretning af uddannelserne. Både jobcentre, der systematisk anvender underretning, og jobcentre, der bruger det i mindre omfang, har den erfaring, at underretningen ikke i sig selv fører til igangsætning af konkrete indsatser over for den unge på uddannelsesinstitutionen. Enkelte jobcentre peger i stedet på, at det er mere virkningsfuldt, hvis de sammen med den unge tager direkte kontakt til uddannelsesinstitutionen for på denne måde at skabe synlighed omkring særlige individuelle behov, den unge har. Det generelle billede fra både de kvalitative interview og surveyresultaterne er dog, at jobcentrene i overvejende grad anser deres opgave og ansvar som afsluttet, når den unge har en startdato på en uddannelse og dermed forlader kontanthjælpssystemet. De fleste jobcentre gør således ikke yderligere i forbindelse med overgangen fra jobcentret til uddannelse. UU-vejledningen UU-vejledningen bruger i et vist omfang den personlige og individuelle kontakt til uddannelsesinstitutionerne. Dette finder sted, når vejlederen vurderer, at uddannelsesinstitutionen bør være særlig opmærksom på en kommende elev. De initiativer, UU-vejledningerne iværksætter for de unge med uddannelsespålæg, er dog kun i begrænset omfang anderledes end de initiativer, som UU-vejledningerne iværksætter for de øvrige unge i UU-vejledningernes målgruppe. Surveyen blandt UU-vejledningerne viser, at 18 procent ofte 31 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

32 iværksætter andre initiativer inden uddannelsesstart, og at 41 procent gør det i nogle tilfælde. Surveyen viser endvidere, at 13 procent af UUvejledningerne ofte iværksætter andre initiativer i overgangen til uddannelse, og at 44 procent gør det i nogle tilfælde. Uddannelsespålægget fra jobcentret giver således ikke i stort omfang i sig selv anledning til, at UU-vejledningerne igangsætter en særlig indsats over for de unge inden uddannelsesstart eller i overgangen til uddannelse. Uddannelsesinstitutioner I forhold til uddannelsesinstitutionerne er billedet det samme. Uddannelsesinstitutionerne igangsætter kun i begrænset omfang særlige støtteindsatser for studerende med uddannelsespålæg. Dette skyldes som beskrevet ovenfor blandt andet, at uddannelsesinstitutionerne kun i meget begrænset omfang underrettes eller i øvrigt er vidende om, at den unge har et uddannelsespålæg. Derudover giver uddannelsesinstitutionerne udtryk for, at støtteinitiativer tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i uddannelsens vurdering af den enkelte unge. Som det fremgår af figuren til venstre, svarer blot hver femte uddannelsesinstitution, at de oftere eller meget oftere igangsætter tiltag over for unge med uddannelsespålæg end over for andre unge. For langt størstedelen igangsættes aktiviteter med samme frekvens. De kvalitative interview peger på, at når uddannelsesinstitutionerne igangsætter særlige indsatser, foregår dette ud fra individuelle behov og en vurdering i det konkrete tilfælde. Uddannelsesinstitutionerne iværksætter dog generelt aktiviteter i forbindelse med indtag af nye elever. Næsten halvdelen af uddannelsesinstitutionerne svarer, at der altid afholdes samtaler med de unge inden uddannelsesstart med det formål at understøtte en god opstart på uddannelsen. Blot cirka 10 procent svarer, at dette aldrig sker. De uddannelsesinstitutioner, der vælger at afholde samtalerne, afholder dem i hovedtræk for alle unge inden uddannelsesstart og således ikke udelukkende for unge med uddannelsespålæg. Samtalerne gennemføres primært på de erhvervsrettede uddannelser og VUC. Fokus i samtalen er den unges forløb inden opstart på uddannelse, herunder den unges erfaringer fra grundskolen og perioden efter grundskolen og frem til opstart på uddannelse (fx forløb i jobcentret). Når uddannelsesinstitutionerne igangsætter tiltag over for unge, der har haft et forløb i jobcentret og nu er i gang med uddannelse, er der som oftest tale om vejledning af de unge. Derudover er der i nogle tilfælde tale om mentorordning, specialpædagogisk støtte og særligt tilrettelagte forløb i øvrigt. Særligt de erhvervsrettede uddannelser giver via surveyen udtryk for, at mentorordning og specialpædagogisk støtte ofte anvendes for unge med uddannelsespålæg. 32 Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job

Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job 18. april 2013 Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance Aftale om en reform

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige

Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige 213 Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige Forord Københavns Kommune har indgået samarbejdsaftaler med 16 a-kasser, som varetager

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING

BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING Til Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering Dokumenttype Evalueringsrapport Dato Februar 2014 BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUERING Revision 1 Dato Udarbejdet af

Læs mere

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Ungeanalyse Marts 2013 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg

Læs mere

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Juli 2011 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Hvad virker i indsatsen

Læs mere

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål, afgrænsninger

Læs mere

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt

Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere. Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Helle Bendix Kleif og Leif Olsen Nye metoder til at finde veje ud af sygedagpengeforløb for ikke-vestlige borgere Evaluering af metodeafprøvningsprojekt Publikationen Nye metoder til at finde veje ud af

Læs mere

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING Til Socialministeriet Dato September 2011 RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDSRÅDGIVNING INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om evalueringen 1 1.2 Puljen

Læs mere

Hvem er de unge ledige?

Hvem er de unge ledige? Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Hvem

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Juni 2014 Erfaringsopsamling Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Indhold Formål, evalueringsdesign og baggrund... 3 Resume... 5 Sammenfattende analyse... 8 Hvordan arbejder virksomhederne

Læs mere

Det fælles og intensiverede kontaktforløb kan skitseres ved følgende figur. Måned ½ 1 2 3 4 5 6 Jobcenter

Det fælles og intensiverede kontaktforløb kan skitseres ved følgende figur. Måned ½ 1 2 3 4 5 6 Jobcenter Intensiveret kontaktforløb i a-kassen og jobcenteret Fremover skal kontakten med beskæftigelsessystemet være koordineret og sammenhængende, og der skal gøres bedre brug af både jobcentrenes og a-kassernes

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg

Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg Indholdsfortegnelse AFRAPPORTERING FRA SYGEDAGPENGEUDVALGET...3 SPOR 1 - EN BEDRE SYGEDAGPENGEINDSATS...9 FORSLAG 1.1 TIDLIG INDSATS TTA-AFKLARING...12

Læs mere

Projekt God Løsladelse

Projekt God Løsladelse Projekt God Løsladelse Erfaringer metode og anbefalinger 1 Hanne Ramsbøl Nell Rasmussen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Bilag 1 Metoden - Køreplan for god løsladelse... 5 Bilag 2 Overordnede anbefalinger...

Læs mere

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap Capacent Indhold 1. Indledning 1 1.1 Analysens og rapportens opbygning 1 2. Sammenfatning og perspektivering 5 3. Børn og unge med handicap

Læs mere

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM Indledning Regeringen nedsatte i maj 212 ekspertudvalget om fattigdom, der har haft til opgave at belyse forskellige

Læs mere

Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler

Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rambøll Management Undervisningsministeriet Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rapport Juli 2004 Det handler om mere end retstavning Evaluering

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Titel: Udgiver: Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Socialministeriet Kontoret

Læs mere

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV Et liv i egen bolig Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser 12:19 Steen Bengtsson Maria Røgeskov 12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA

Læs mere

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE EVALUERINGSRAPPORT Jeg Jeg er kommet rigtig langt. Jeg havde ingenting for et år siden (deltager) Vi lærer at håndtere denne gruppe borgere på en helt anden måde (sagsbehandler) Jeg ser virkelig en lettelse

Læs mere

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Udgivet

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere