Naturforvaltning Status og mål

Transkript

1 Naturforvaltning Status og mål Naturpleje af fredede arealer, Natura2000-arealer samt andre naturbeskyttede arealer 1

2 Lokalitetsnavne Naturforvaltning i Halsnæs Kommune Formålet med denne rapport er at præsentere en letlæselig og overskuelig status over Halsnæs Kommunes arbejde med naturforvaltning i perioden Samtidig indeholder rapporten en liste over forventninger og foreløbige ønsker til konkrete naturforvaltningstiltag i perioden Rapporten afløser den tidligere statusrapport Naturforvaltning Det er hensigten at udgive naturforvaltnings-statusrapporter hvert andet år Siden 2007 har det været kommunernes opgave at varetage og håndhæve størstedelen af naturbeskyttelseslovens myndighedsopgaver. Det indebærer bl.a. løbende tilsyn med de beskyttede naturområder ( 3-beskyttelsen), diverse naturplejeopgaver samt Natura 2000-arbejdet indenfor de kommunalt- og privat-ejede arealer. Nedenfor er oplistet, hvilke områder begrebet naturforvaltning dækker over. Rapporten gennemgår hvert enkelt punkt med henblik på at redegøre for hvilke tiltag, der er gjort indenfor området samt hvilke tiltag der søges gennemført i perioden Naturpleje (Fredninger, Natura 2000-arealer mv.) Naturgenopretning Pleje af fortidsminder 13 Registrering af beskyttet natur Følgende navngivne lokaliteter omtales i nærværende rapport: 1: Dragebjerg 2: Grævlingehøj 3: Hald Strand 4: Holteskov 5: Kappelhøj 6: Bakkestien 7: Klintholm 8: Lynæs 9: Birkebakkerne 10: Rakenhøj 11: Rundebakke 12: Store Karlsminde 13: Trehøje 14: Ullerup 15: Spodsbjerg 16: Melby Høje 17: Skansen 18: Store Havelse 19: Lyngby Å 20. Hesselø Overvågning af særlige arter Bekæmpelse af invasive arter Publikums-faciliteter Naturformidling Fotos: Jakob Lausen Akvareller: Jimmy Lassen

3 Naturpleje af fredede arealer, Natura 2000-områder samt andre naturbeskyttede arealer Halsnæs Kommune er plejemyndighed på privatejede fredede arealer, på særligt naturbeskyttede arealer, de såkaldte 3-arealer samt på kommunens egne naturarealer. Fredninger Cirka 900 ha er fredet i Halsnæs Kommune; her udgør især Strø Bjerge, Kappelhøj-kilen v. Frederiksværk og Melby Overdrev de største enkeltområder. For mange af områderne er der i tillæg til fredningen udarbejdet konkrete plejeplaner. 3-beskyttet natur I Halsnæs Kommune er ca. 750 ha udpeget som særligt natur, som på grund af især plantelivet, er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 mod ændringer. Natura 2000 Hovedparten af de særligt værdifulde naturarealer i Halsnæs (og i resten af Europa) er yderligere søgt beskyttet via den europæiske Natura 2000 områdeudpegning. Indenfor Natura 2000-udpegningen indgår dog også andre typer af arealer end de beskyt tede 3-arealer, som f.eks. havområder, skove, omdriftsarealer, naturgrunde i sommerhusområder og lign. Halsnæs Kommune skal i samarbejde med andre kommuner og staten i løbet af 2012 udarbejde handleplaner for kommunens fem Natura 2000-områder. Halsnæs Kommune er på grund af kommunens store indhold af naturarealer således tvunget til at prioritere naturplejen, idet ikke alle områder kan plejes optimalt. Publikationen Plejestrategi for særlig natur i Halsnæs Kommune fastlår principperne for og prioriteringen af naturplejeindsatsen. Strategien kan ses på Halsnæs Kommunes hjemmeside. Naturpleje Naturpleje udføres enten for at op fylde formålet med Natura 2000-handleplanerne, med arealfredning er eller for at sikre og bevare sær ligt værdifulde 3-arealer samt dyre- og plantearter, som er i fare for at forsvinde fra Danmark. Hvorfor naturpleje? For blot år siden var det danske areal med overdrev, heder og enge fire gange så stort, som det er i dag. I Halsnæs Kommune var de dominerende naturarealer overdrev og eng grundet Halsnæs meget store andel af kystlinje og søbred. Disse lysåbne naturtyper var overvejende et kulturprodukt, dvs. de var skabt og opretholdt af menneskets påvirkning. Påvirkningen bestod primært af landbrugsdrift, men også i høj grad af kystdynamiske processer. På græsningsegnet landbrugsjord afgræssede kreaturer arealerne, og bonden fældede/ryddede årligt træ- og buskopvækst. Herved fremmede han områdets græsningspotentiale og skaffede brændsel til opvarmning, tagrør til tækning mv. Vandhullerne blev jævnligt oprenset for at skaffe rent drikkevand til kreaturer. Tilgroningen blev også hér forhindret, da tørv og tagrør indgik i landbrugshusholdningen. Skræntarealer ved kysten eroderedes jævnligt af havets uhindrede påvirkning og blev herved holdt fri for træer og buske. Endelig var store dele af Nordkysten lyngoverdrev med udpinte og sandflugtspåvirkede hedeområder. I dag er alle disse påvirkninger ophørt eller på afgørende vis ændret, hvorfor de fleste af overdrevene og engene i Halsnæs Kommune er forsvundet. Hovedårsagerne er dels konvertering af landbrugs- og overdrevsarealer til sommerhusområder, dels at landbrugsstrukturen har ændret sig væsentligt de seneste år. Endelig bliver havets påvirkning og naturlige pleje af skrænter og klinter i dag effektivt forhindret ved hjælp af stenhøfder/diger mv. i forbindelse med kystsikring. De rester af lysåben Halsnæsk natur, som endnu ikke er forsvundet, kan kun bibeholdes ved, at man fastholder eller søger at genskabe/efterligne tidligere tiders påvirkninger af arealet. Det er dét, naturpleje drejer sig om. Naturpleje består typisk i at: Indhegne et areal med henblik på at få etableret afgræsning af arealet Rydde uønsket forekomst af træer og buske Foretage høslæt, dvs slå og ikke mindst efterfølgende fjerne græs og urter. Oprense og skabe lystilgang til vandhuller 4 Naturpleje af fredede arealer, Natura 2000-arealer samt andre naturbeskyttede arealer Naturpleje af fredede arealer, Natura 2000-arealer samt andre naturbeskyttede arealer 5

4 Naturplejetiltag Bjørnebakken v. Bakkestien Fredet areal, kystnært overdrev. Her findes en sjælden overdrevsflora og markfirben. Høslæt på 1 ha. Holteskov Særligt naturareal, gl. bondeskov med stævningsdrift. Stor orkidéforekomst af tyndakset gøgeurt. Ringbarkning af 10 popler, slåning af poppelrodskud i underskov. Dragebjerg Fredet areal, fortidsminder, vandhuller og overdrev. Her er markfirben, stor vandsalamander, sjælden flora og måske løgfrø. Høslæt på ca. 1 ha, slåning af genvækst af slåen og gyvel. Oprensning og rydning af to tilgroede vandhuller Grævlingehøj Fredet areal. Kystnært Natura 2000-overdrev. Levested for nyfundet bestand af grenet edderkopurt og markfirben. Ny hegningsaftale, rydning af gl. fuglekirsebærlund på m 2, slåning af genvækst af fuglekirsebær, bekæmpet rynket rose. Hald Strand Fredet kommunalt ejet areal. Her vokser den fredede røllike-gyvelkvæler som det eneste sted i landet. Høslæt på 2,5 ha, slåning af rynket rose. Hesselø Natura 2000-areal, overdrev og vandhuller. En af Skandinaviens største bestand af spættet sæl, og i vandhuller den sjældne grønbroget tudse. Slåning af ca. 300 m 2 rynket rose. Kappelhøj-kilen Fredet kommunalt ejet areal. Høslæt på ca. 1,2 ha v. Maglehøj, udsigtsrydning i en lille skovpart på ca. 0,2 ha. Kastanie Allé v. Bakkestien Fredet overdrevsareal. Høslæt på 0,5 ha i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Klintholm Kystnært Natura 2000-overdrev med grenet edderkopurt og markfirben. Slåning af 800 m 2 genvækst af krat. Lynæs Fredet kommunalt ejet strandfælled. Meget fin strandoverdrevsflora. Høslæt ca. 1 ha, bekæmpelse af poppelrodskud og rynket rose. Rakenhøj Fredet kommunalt ejet overdrevsareal. Høslæt på 0,5 ha i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Birkebakkerne Kystnært Natura 2000-overdrev. Her fandt Halsnæs Kommune i 2008 en ny bestand af grenet edderkopurt og markfirben. På skrænterne iøvrigt meget sjælden flora. Rydning af m 2 fuglekirsebær-tilgroet skrænt, slåning af genvækst af krat. Rundebakke Kystnært Natura 2000-overdrev. Vandhul. Her vokser grenet edderkopurt sammen med mange andre meget sjældne plantearter, og her lever markfirben og grøn mosaikguldsmed. Slåning af genvækst af m 2 slåen og gyvel, nyt hegnet areal med hegningsaftale og udvidelse af græsningsfold med ca. 0,5 ha. Trehøje Natura 2000-eng og overdrev. Vandhuller. Her er fundet løgfrø og stor vandsalamander, samt en meget stor orkidéforekomst. Slåning af genvækst af m 2 rød-el i kær. Oprensning af et vandhul. Store Karslminde Fredet kommunalt ejet strandfælled og privatejede skrænter. Her findes den sjældne danske nordlig fugleedderkop, store bestande af markfirben og sjælden varmekrævende flora. Høslæt ca. 0,2 ha. Rydning af krat. Ullerup Vandhul på kommunalt ejet areal. Nyopdaget bestand af løgfrø. Vandhul blev oprenset og udvidet. Herudover blev bestanden af løgfrøer søgt optalt og der blev foretaget opdræt og udsætning af løgfrøyngel. Enkelte individer blev efter anmodning fra Københavns Zoo doneret til haven. Her indgår disse Halsnæske løgfrøer nu i Zoo's internationale genbank, med henblik på at sikre arten og evt. genudsætning. 6 Naturpleje af fredede arealer, Natura 2000-arealer samt andre naturbeskyttede arealer Naturpleje af fredede arealer, Natura 2000-arealer samt andre naturbeskyttede arealer 7

5 Naturpleje Plejeplaner Der påbegyndes udarbejdelse af plejeplan indenfor Lynæs/Store Karlsminde-fredningen. I foråret 2012 søges der midler til udarbejdelse af plejeplan for Kappelhøjkilen. Vedligeholdende rydning af krat I perioden vil plejeniveauet opretholdes ved årlig slåning af krat på overdrev, enge og lyngarealer ved Rundebakke, Trehøj, Dragebjerg, Birkebakkerne, Klintholm, Rakenhøj, på dele af Bakkestien, ved Skansen i Hundested, ved Lyngbakkerne i Hundested samt ved Havelse Strand. Naturgenopretning Naturgenopretning er genskabelse eller nyskabelse af naturområder. Der er ofte tale om relativt store projekter med mange lodsejere. Denne type projekter kræver derfor meget forberedelse, før et projekt kan besluttes og igangsættes. Typisk vil det blive gennemført med andre myndigheder såsom nabokommuner eller Naturstyrelsen, men der er dog også tale om naturgenopretning, når man graver et nyt vandhul, ophører med at omlægge/dyrke agerjord eller rydder gamle enge og overdrev for skov. Det vil sige, at Halsnæs Kommune på tre større områder indenfor fredningen genskabte tidligere tiders lysåbne overdrev. 50-årigt krat og skov blev ryddet fra arealerne ud fra en godkendt plejeplan. Gamle kystskrænter blev synliggjort til gavn for oprindelig flora og den lokale bestand af markfirben. Naturgenopretning Høslæt Kommunen har siden 2010 foretaget årligt gammeldags høslæt; dvs. med fjernelse af det afslåede materiale på særligt naturrige kommunale arealer ved Lynæs, Hald, Rakenhøj, dele af Bakkestien og ved Maglehøj. Disse arealer vil fortsat plejes ved høslæt. Nyhegning Som følge af de kommende Natura 2000-handleplaner, vil der blive reserveret midler til enkelte nye hegninger og vedligeholdelse af eksisterende hegninger, særligt ved de kystnære arealer ved Roskilde Fjord. Vandhuller Kommunen vil søge midler til etablering af vandhul ved Ullerup samt evt. udvidelse af et vandhul ved Spodsbjerg. Herudover vil vandhulspleje indenfor Natura 2000-områderne blive prioriteret. Naturgenopretning Vandhuller Halsnæs Kommune har i perioden etableret to nye vandhuller: Et ved Skansebakken ved Hundested samt et på det fredede areal ved Spodsbjerg. Begge vandhuller vil fremme den lokale bestand af stor vandsalamander, som er listet på Habitatdirektivets bilag IV Bakkestien Udvalgte dele af de fredede arealer ved Bakkestien i Frederiksværk blev i perioden naturgenoprettet. Som følge af de statslige vandplaner vil Halsnæs Kommune i perioden søge at påbegynde egt. naturgenopretning af udvalgte rørlagte vandløbsstrækninger af Brødemosegrøften. Herudover vil kommunen i samarbejde med Hillerød og Frederikssund undersøge muligheder for at etablere gydebanker for ørred ved Havelse Å, såfremt der findes strækninger med passende fald. 8 Naturpleje af fredede arealer, Natura 2000-arealer samt andre naturbeskyttede arealer Naturgenopretning 9

6 Udsigt fra Ternevej ved Bakkestien. Før- og efterpleje 10 Naturpleje af fredede arealer, Natura2000-arealer samt andre naturbeskyttede arealer Rigtblomstrende Natura 2000strandoverdrev på Hesselø Naturpleje af fredede arealer, Natura2000-arealer samt andre naturbeskyttede arealer 11

7 Pleje af fortidsminder Lynæs Fort i Lynæs, Maglehøj i Frederiksværk og Dronningholm ved Arrenæs minder alle om fortidens kultur i Halsnæs Kommune. I alt er der registreret 82 officielle fortidsminder i kommunen. Udover de ovennævnte typer af fortidsminder er bl.a. dysser, voldsteder, helligkilder, mv. be skyttet i medfør af museumsloven. Kommunalt ejede fortidsminder og diger skal plejes af kommunen. Halsnæs kommune ejer 5 fortidsmindearealer, heraf 4 gravhøje fra bronzealderen. Ved at pleje især gravhøje ved rydning mv. synliggøres de i landskabet og formidlingsværdien styrkes. Samtidig hindrer man at rodnet fra træer og buske ødelægger selve gravkammeret i højen. Plejen kommer også den vilde flora og fauna til gavn. Samtlige af de kommunalt ejede gravhøje plejes regelmæssigt. Derudover prioriteres pleje af privatejede fortidsminder med botanisk og landskabelig værdi og som kan opleves fra offentlig vej. Her udarbejder kommunen i fællesskab med ejeren en plan for plejen. 1. gangs-pleje omfatter rydning af træer og krat. Enkelte træer kan evt. efterlades såfremt de ikke er i fare for at vælte og dermed beskadige højens kerne og kulturlag. Vedvarende pleje består i at holde højen lysåben ved regelmæssige høslæt, dvs. slåning og bortskaffelse af græs og urter, for derved at undgå ophobning af næringsstoffer. Pleje af fortidsminder Halsnæs Kommune har i perioden udført vedligeholdende pleje af i alt 13 gravhøje; hhv. Maglehøj (2 stk), Dragebjerg (4 stk), 7-høje (4 stk), Rundebakke (1), Rakenhøj (1) og Præstehøj (1) Pleje af fortidsminder Der vil de kommende år forsat ske vedligeholdende pleje af de ovennævnte gravhøje. På udvalgte arealer, eksempelvis i området omkring Store Havelse, Viebjerg og Melby, og hvor der endnu ikke er sket pleje, vil ejere blive kontaktet med henblik på tilbud om pleje. Pleje kan tilbydes hvor de oplevelsesmæssige, landskabelige og biologiske kriterier er til stede. Registrering af beskyttet natur mv Registrering og kortlægning af natur er en vigtig forudsætning for en saglig velbegrundet administration af såvel naturbeskyttelsesloven, planloven og landbrugslovgivningen. Et opdateret kendskab til tilstanden af et givent areal er især vigtigt, når ansøgninger eller anmeldelser af et projekt skal behandles i vinterhalvåret. Om vinteren er det meget vanskeligt at vurdere et areals naturindhold præcist. Det kan fordyre og evt. ændre et allerede godkendt og påbegyndt bygge- eller anlægsprojekt væsentligt, hvis man midt i anlægsfasen bliver opmærksom på en beskyttet dyreart eller naturtype. Viden om og kortlægning af beskyttet natur vil også blive brugt i forbindelse med prioritering af kommunens ressourcer til naturpleje. Registrering af beskyttet natur Naturtyper De såkaldte 3-beskyttede arealer bliver løbende registreret og opdateret af kommunen i forbindelse med konkrete sager. Kommunen har i 2010 registreret vandhuller på Hesselø, men også moser, strandeng, fersk eng og især overdrev langs Roskilde Fjord er blevet ny eller genregistreret i peroden Endelig er en artsrig gravhøjsflora ved Lille- og Store Havelse blevet kortlagt. I alt har kommunen registreret 42 natur-lokaliteter i perioden Fredede arter Grenet edderkopurt blev opdaget på én ny lokalitet i perioden Registrering af beskyttet natur mv Fredede arter For at få et bedre administrationsgrundlag vil markfirben og stor vandsalamander blive grundigt eftersøgt og forsøgt kortlagt. Markfirben vil eftersøges på udvalgte lokaliteter ved Nordkysten og Roskilde Fjord. Stor vandsalamander omkring habitatområderne ved Roskilde Fjord og Arresø. Begge arter forekommer særligt hyppigt i Halsnæs Kommune og er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Der skal som følge heraf tages særligt hensyn til arterne og dele af deres levested ved kommunens planlægning herunder de såkaldte Natura 2000-handleplaner, men også ved almindelig daglig sagsbehandling. Naturtyper Vandløbsnære arealer ved Havelse og ved Store Karlsminde vil blive gennemgået med henblik på at få registreret endnu ikke kortlagte enge og moser. Markfirben, som optræder på Habitatdirektivets bilag IV, er blevet nyfundet flere steder i kommunen. Arten blev bl.a. fundet i forbindelse med kommunens offentlige åbningsarrangement af de nyrestaurerede dele af Bakkesti-fredningen i Frederiksværk, men arten er også fundet ved det kommunale areal på Hald Strand. Endelig blev en meget stor bestand fundet ved Store Karlsminde. Løgfrø blev i 2010 nyfundet ved Ullerup i to vandhuller. 12 Pleje af fortidsminder Registrering af beskyttet natur mv 13

8 Overvågning af særlige arter Overvågning eller systematisk årlig optælling og bestandsvurdering af natur (her særligt udvalgte arter) er en vigtig baggrundsviden til brug for prioritering af naturplejeindsatsen og sikring af Natura 2000-forpligtelserne. Staten (Naturstyrelsen) foretager den generelle overvågning af Danmarks natur, udmøntet i det såkaldte Novana og Devano-program. I Halsnæs Kommune findes der dog en række særlige arter, som enten er sjældne og fredede på europæisk eller nationalt plan eller er særligt karakteristiske for Halsnæs Kommune. Desværre inkluderer den statslige overvågning ikke Halsnæs Kommunes forekomster af disse sjældne særligt karakteristiske arter. Et udvalg af disse overvåges derfor årligt af Halsnæs Kommune. Der blev i 2010 udsat bævere i Arresø-oplandet, herunder på to lokaliteter i Halsnæs Kommune. En lokalitet 200 meter nord for Å-gabet i Frederiksværk og en lokalitet ved Nørremosen i Kregme. Kommunen deltog i en eftersøgning af bæveren i 2011 på foranledning af Naturstyrelsen Nordsjælland. Eftersøgningen konkluderede at bæveren tilsyneladende endnu ikke havde etableret et territorium i Halsnæs Kommune, men siden november 2011 er artens ædespor jævnligt set ved Dronningholm på Arrenæs. Overvågning af særlige arter Grenet edderkopurt I kommunen findes den internationalt sjældne grenet edderkopurt. Arten blev oprindelig placeret i familie med liljerne og er fredet, dvs. at den ikke må plukkes, opgraves mv. Arten kendes kun fra tre kommuner i Danmark, alle ved Roskilde Fjord. Som bekendt indgår arten i Halsnæs Kommunes byvåben, idet dens levested (tørre, solrige kystskrænter) udmærket beskriver Halsnæs Kommune, som en kystnær kommune med et varieret og usædvanligt naturindhold. Arten var før 2007 kendt fra 2-3 steder i Halsnæs Kommune, men er efterfølgende blevet eftersøgt og er nu konstateret på i alt 7 separate forekomster. I 2010 blev arten ny-fundet i forbindelse med en naturpleje-rydning af en stærkt tilgroet overdrevsskrænt ved Birkebakkerne vest for Ølsted. Samtlige lokaliteter er årligt overvåget og optalt af Halsnæs Kommune og alle på nær én forekomst bliver plejet. Røllike gyvelkvæler Arten er, ligesom grenet edderkopurt, sjælden og fredet. Den kendes i dag kun fra to steder i Skandinavien; hhv. på Øland i Sverige og ved Hald Strand i Halsnæs. Arten blev årligt overvåget af Frederiksborg Amt i starten af 1990 erne, men forsvandt tilsyneladende i slutningen af 1990 erne. I 2007 blev den genopdaget. Lokaliteten blev plejet målrettet første gang i 2009 og plejen har været meget effektiv. I 2007 blev optalt i alt 20 blomstrende individer. I 2011 blev der fundet i alt 151 individer. Det har vist sig, at tidligt høslæt (inden 1. juni) er optimalt for arten. Grønbroget tudse Grønbroget tudse er kun kendt fra Hesselø i Halsnæs Kommune. Arten er i tilbagegang i Danmark og for den sags skyld i resten af Europa. Den er der for beskyttet via Natura2000-lovgivningen. Den blev overvåget på Hesselø i 1991 og Halsnæs Kommune overvågede arten i 2008 og I 2010 blev der fundet yngel i 2 ud af 15 undersøgte vandhuller. En del af vandhullerne er ved at gro til i tagrør. Tilgroningen skyldes at, der ikke længere er kvægafgræsning på øen. Løgfrø På Sjælland har løgfrø primært været kendt i et om råde omkring Arresø og Gribskov udover mindre områder ved Sejerø og Roskilde. Arten optræder ligesom grønbroget tudse på Habitatdirektivets bilag IV. Løgfrø har været overvåget af skiftende myndigheder i Nordsjælland siden starten af 1980 erne. Hillerød Kommune opfordrede derfor Halsnæs og Gribskov kommuner i 2010 til at indgå i et forvaltningssamarbejde. I fællesskab blev indkøbt lytteudstyr og arrangeret formidlingstur i foråret Herudover blev der iværksat en koordineret plejeindsats indenfor de områder, hvor der findes bestande tæt på kommune-grænserne indbyrdes. Løgfrø blev efter en målrettet eftersøgning i Halsnæs Kommune indenfor gammelkendte områder i 2010 nyfundet ved Ullerup Skov. Ovenikøbet i et vandhul på kommunalt ejet jord. Arten er tidligere kendt fra Arrenæs og omegn, men arten er ikke set/ observeret hér siden Arten er vanskelig at overvåge, idet den er nataktiv og kun kvækker i få uger om året i yngletiden under vandet! Tyndakset gøgeurt En livskraftig og stor bestand af orkidéen tyndakset gøgeurt blev opdaget i en lille skov ved Torpmagle i Bestanden er siden blevet optalt hvert år af Halsnæs Kommune. Ejer er særdeles positiv overfor pleje på lokaliteten, som sigter på at bevare og evt. udbrede den særlige urteflora, som er tilpasset lysåben skov på våd bund; en flora som igennem de seneste år har trivedes i skove, som jævnligt blev stævnet. Stævningsdrift er en forstlig driftsform, der udnytter, at træerne ask og el mv. kan skyde fra roden. Ved at beskære nye rodskud hvert 5-10 år fås ranke ugrenede skud til hegn og gærder mv. og i nogle tilfælde vinterfoder. Sådanne gærdselsskove indgik som en betydelig naturressource i gamle dages landbrugshusholdning og som biprodukt skabtes en meget lysåben skov med en nu sjælden urteflora Overvågning af særlige arter Halsnæs Kommune fastholder overvågningen af de nævnte arter i , dog evt. undtaget grønbroget tudse. Der vil ikke indgå yderligere arter i den systematiske overvågning. 14 Overvågning af særlige arter Overvågning af særlige arter 15

9 Bekæmpelse af invasive arter En invasiv art kendetegner et dyr eller plante, som via menneskets hjælp er blevet introduceret til Danmarks natur og som nu effektivt etablerer og spreder sig ved at udkonkurrere naturligt hjemmehørende arter. I Halsnæs Kommune er det især tre plantearter, som har etableret sig ganske markant og mange steder allerede udryddet originale Halsnæske naturtyper. Bekæmpelse af invasive arter Rynket rose/hybenrose Rynket rose er den invasive planteart, som mest effektivt har spredt sig i Halsnæs Kommune. Arten findes stort set i alle af kommunens kystnære naturområder og findes desuden også på indlandslokaliteter. På Nordkysten er den dominerende i et bælte fra Kikhavn i vest til Liseleje i øst. Tidligere tiders sparsomme strandoverdrevsflora med nikkende kobjælde, gul evighedsblomst og liden klokke er skygget væk. Mange steder er områdernes rekreative værdi forringet, idét rynket rose vanskeliggør færdsel gennem klit og strandfælled. Også tidligere tiders havudsigter fra Strandvejen er nu blokeret af en uigennemtrængelig mur af rynket rose. Der findes ingen lovhjemmel til at påbyde arten bekæmpet, hverken på offentlige eller private arealer. Dog forventes det, at bekæmpelse af arten vil blive målrettet og intensiveret indenfor Natura 2000-områderne i Halsnæs Kommune som følge af Natura 2000-handleplanerne. Bekæmpelse Forekomst af rynket rose på kommunalt ejede arealer med særlig beskyttet eller fredet natur søges bekæmpet ved slåning og/eller opgravning. Desværre vrages rynket rose af de fleste græssende husdyr. Rynket rose har derfor mulighed for at sprede sig også i områder, som ellers plejes ved afgræsning af får og kreaturer. Forekomst af rynket rose indenfor prioriterede naturområder er således søgt bekæmpet ved flere årlige slåninger og opgravninger. I perioden er arten bekæmpet ved Rundebakke, Klintholm, Lynæs Strandfælled, Lyngbakkerne, 7-høje ved Melby og Hald Strand. Japansk pileurt På skrænter og strandfælleder langs Roskilde Fjord er japansk pileurt nogle steder nu enerådende. Arten spreder sig meget effektivt, og kan etablere sig blot med enkelte små stængelstykker. Den har udryddet de oprindelige kystoverdrevs plantesamfund og har skadet strandenes rekreative værdi bl.a. ved Store Havelse. Hér har een samlet bestand umuliggjort færdsel langs strandbredden på en 400 meter lang strækning. Der findes ingen lovhjemmel til at påbyde arten bekæmpet, hverken på offentlige eller private arealer. Dog forventes det, at bekæmpelse af arten vil målrettes og intensiveres indenfor Natura 2000-områderne i Halsnæs Kommune som følge af Natura 2000-handleplanerne. Bekæmpelse Japansk pileurt ædes af de fleste husdyr men helst på et tidligt vækststadie. I områder hvor græsningstrykket er lavt, breder arten sig derfor alligevel. Forekomst af japansk pileurt indenfor prioriterede naturområder er således søgt bekæmpet ved flere årlige slåninger. I perioden er arten bekæmpet ved Rundebakke, Grævlingehøj og ved Birkebakkerne. Kæmpe-bjørneklo Den mest kendte af de invasive plantearter er nok kæmpe-bjørneklo. Pudsigt nok er den endnu ikke et massivt problem i Halsnæs Kommune sammenlignet med andre nabokommuner, men arten forekommer dog lokalt i ekstremt stort indi vid antal på våde kulturenge langs Lyngby Å. I 2009 vedtog Halsnæs Kommune en indsatsplan til bekæmpelse af arten. I 2010 og 2011 blev samtlige kendte bestande kortlagt (ca. 70) og ejere med forekomst af arten blev påbudt at bekæmpe den effektivt, dvs. hindre at den enkelte plante spreder frø. Bekæmpelse Forekomst af kæmpe-bjørneklo på kommunale arealer er i bekæmpet målrettet af kommunens Natur- og Vejafdeling, og det er vurderet at arten hér er mindsket i udbredelse. På private arealer er artens spredning formodentligt stoppet, men indsatsplanen skal virke i en længere periode for at en tilbagegang kan erkendes. Bekæmpelse af invasive arter Indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo fortsætter. Der planlægges en informationskampagne om rynket rose og dens skadelige indvirkninger på den naturligt hjemmehørende natur. Det vurderes, hvorvidt canadisk gyldenris udvalgte steder på kommunale arealer skal inkluderes i bekæmpelsesprogrammet. Øvrige nævnte arters bekæmpelse vil fortsætte på samme niveau. 16 Bekæmpelse af invasive arter Bekæmpelse af invasive arter 17

10 Naturformidling Vandre- og cykelstier samt publikumsfaciliteter Rekreative veje og stier Rekreative stier er naturstier gennem landskabet. Det kan være grusstier eller trampespor, der forbindes til et sammenhængende forløb. Formålet med naturstier er at skabe adgang til naturoplevelser i kommunen samt frisk luft og motion. Publikumsfaciliteter Publikumsfaciliteter omfatter mindre anlæg såsom små informationssteder med bord-bænk og evt. teltpladser og lignende. Disse er ofte placeret i tilknytning til rekreative stier og fredede arealer. Vandre- og cykelstier samt publikumsfaciliteter Rekreative veje og stier Kommunens Natur- og Vejafdeling har ansvaret for hovedparten af vedligeholdelsen af kommunens rekreative veje og stier. Veje og stier vedligeholdes løbende, og som hovedregel slås alle stier minimum to gange årligt i vækstsæsonen. Herudover istandsættes trapper og lign. stiudstyr løbende efter behov. Væsentlige stisystemer findes ved Strø Bjerge-fredningen, Arrenakke Bakker, Fjordstien (herunder Bakkestien mv.) og Nordkyststien. Publikumsfaciliteter Kommunen har i perioden udarbejdet og opsat nye natur-informationstavler ved Hald Strand, Grævlingehøj, Dragebjerg-fredningen, 7-Høje ved Melby og flere steder langs Bakkestien i Frederiksværk. Der er endvidere opsat bænke og borde ved Bakkestien. Vandre- og cykelstier samt publikumsfaciliteter Sundhedskorridorer på Halsnæs er etaberet. I samarbejde med Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Halsnæs Naturklub indvies et såkaldt Grønt Partnerskabsprojekt nordøst for Hundested. Projektet omfatter rutemarkering, kondiredskaber, shelterplads ved Ullerup og diverse informationsskilte. Publikumsfaciliteter Kommunen planlægger at udarbejde nye informationstavler ved Ølsted grusgrav, Havelse Strand, Lynæs overdrev, Spodsbjerg, Lyngbakkerne i Hundested samt indenfor Kappelhøjkile-fredningen. Begrebet dækker over en lang række af tiltag og udtryksformer, men anvendes her på målrettede aktiviteter, Halsnæs Kommune har iværksat for at formidle specielle naturområder, arter eller kommunens arbejde med at udføre diverse plejeforanstaltninger. Naturformidling Blå Flag På kommunens Blå Flag strande afholdes årligt 3 6 publikumsarrangementer. Disse arrangementer har oftest et naturformidlende indhold, som eksempelvis at fortælle om kystens fugleliv, insekterne på Melby Hede eller dyr og planter fra strandbredden mv. I perioden afholdt Halsnæs Kommune i alt seks sådanne arrangementer. De Vilde Blomsters Dag Halsnæs Kommune har i samarbejde med Dansk Botanisk Forening afholdt ekskursioner til hhv. Rundebakke ved Ølsted og Store Karlsminde i Lynæs. Turene har haft fokus på at øge deltagernes kendskab til såvel særlig sjælden flora og fauna og til Halsnæs kommunes naturpleje for at fremme og bevare områdernes særlige plante- og dyreliv. Lyt en Løgfrø I samarbejde med Hillerød og Gribskov Kommune afholdtes en aften i maj 2011 en offentlig naturtur til en velegnet løgfrø-lokalitet, hvor der var udført kommunal vandhulspleje til fordel for arten. Forbedring af artens levevilkår bliver særligt prioriteret i alle tre kommuner, og arrangementet var en del af et tværkommunalt Løgfrø-projekt. Arrangementet var en succes, idet den sjældne løgfrø både blev hørt og sågar set. Orkidétur Langs Arrenæs' østkyst findes flere områder med store bestande af eng-orkidéer. Halsnæs Kommune afholdt derfor i 2010 en særlig orkidétur hertil på et privatejet areal, hvor kommunen har udført naturpleje. Da orkidéer er meget populære blandt naturinteresserede, blev turen derfor desværre hurtigt overtegnet. Mere end 50 personer deltog. Høslætlav Halsnæs Kommune samarbejder med Danmarks Naturfredningsforening om formidling af naturpleje ved hjælp af le på to kommunalt ejede arealer. Plejeformen er skånsom, meget effektiv og giver et meget konkret indblik i tidligere tiders landbrugsdriftsformer. Inden plejen påbegyndes, gennemgår kommunens naturmedarbejder områdets flora og fauna og forklarer, hvorfor høslæt med le er en særlig effektiv plejemetode til at fremme en varieret flora og fauna. I forbindelse med disse høslæt-arrangementer finansierer Halsnæs Kommune pølser og sodavand som tak for hjælpen. "Naturens gang" I 2011 bragte Halsnæs Kommune cirka en gang om måneden en lokalhistorie i Halsnæs Posten om aktuelle naturoplevelser som led i formidlingen af den 'halsnæske' natur. Naturformidling Halsnæs Kommune forventer at fortsætte med formidlingsture i Blå Flag-regi, ligesom der påregnes særlige orkidé- og løgfrø-ture. Sidstnævnte på ny i samarbejde med Gribskov og Hillerød Kommuner. Høslæt-arrangementerne i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening forventes fortsat i Der vil på ny blive arrangeret De Vilde Blomsters Dag i samarbejde med Dansk Botanisk Forening. I 2012 forventes turen at gå til Arrenæs. 18 Vandre- og cykelstier samt publikumsfaciliteter Naturformidling 19

11 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: FinalEyes Halsnæs Kommune Rådhuspladsen Frederiksværk Telefon mail@halsnaes.dk