Nr. 3 Maj/Juni årgang

Transkript

1 A NYHEDSBREV FOR SOCIALDEMOKRATERNE I STRUER KOMMUNE Nr. 3 Maj/Juni årgang Leder Stafetløb Ifølge Lademanns leksikon en holdøvelse hvor deltagerne skiftes til at løbe med en stafet, der i stafetløb afleveres fra løber til løber. Men hvordan foregår politisk stafetløb? Når spørgsmålet stilles, er det med henvisning til et indlæg i Dagbladet (Møder med erhvervsliv er ikke nyt), hvor tidligere borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) gør opmærksom på, at nuværende borgmester Martin Merrilds (V) møde med arbejdsmarkedets parter ikke er den nyskabelse, det fremlægges som. Kontakten mellem Struer kommune og kommunens erhvervsliv, er foregået i mange år. Som eksempel nævner Niels Viggo Lynghøj de to tidligere borgmestre Niels Bergholt (V) og Leif Erik Sørensen (S), der på hver sin måde, havde kontakt til og samarbejde med erhvervslivet. Niels Viggo Lynghøj havde også selv, i den korte tid han var borgmester, møder med såvel handelsstandsforeningen som turistforeningen. Intet vil da heller være mere naturligt, end at den nye borgmester viderefører de gode resultater hans forgængere har skabt. Og da Martin Merrild lige nu er borgmester, var det naturligt, at stafetten gik videre til ham siger Niels Viggo Lynghøj. Det lyder jo ret logisk. Men mener Dagbladets lokale redaktør, Rasmus Dalsgaard også det? Man Vælgerforeningens medlemmer har haft mulighed for at tage stilling til, om de ønskede Mette Karlsen skulle fortsætte som folketingskandidat i kredsen, eller om de ønskede, jeg skulle overtage kandidaturet. Valget faldt ud til min fordel, hvilket jeg selvfølgelig er meget beæret kan blive i tvivl, når man læser hans leder i Dagbladet den (Hvem har visionen?). Han skriver, at der, efter at Martin Merrild har modtaget stafetten, af og til dukker små tilløb til valgkampagtige diskussioner op, fra Niels Viggo Lynghøjs side, begrundet i, han satser på comeback på borgmesterposten, om knap 3 år. Rasmus Dalsgaard fremhæver derefter Martin Merrild for at have etableret et formaliseret samarbejde med erhvervslivet. I lederen kan også læses at Niels Viggo Lynghøj, som daværende borgmester, havde indkaldt til et visionsseminar, som arbejdede med turisme og handel, og at Martin Merrild, der også deltog, efter at være tiltrådt som borgmester, havde stablet et nyt visionsarbejde på benene. Begge initiativer er prisværdige og peger fremad, og det ene udelukker ikke det andet. Det er vigtigt, at byrådet står sammen om at fremme udviklingen, uden at fortabe sig i en intern politisk kamp om at få æren for udviklingen, skriver Rasmus Dalsgaard i lederen. Hvem der havde borgmesterstafetten, da der skulle tages første spadestik eller klippes en snor over til indvielsen af det nyt byggeri, er mindre interessant, skriver han. Det har han ret i, men mener han det? Svaret må vente, til vi ser, hvad han vil skrive, når den til den tid siddende borgmester skal indvie de kommende nye projekter. Fra Folketingskandidaten over. 1 bk Forløbet omkring opstillingen har været meget lærerigt, og har gjort mig endnu stærkere. Jeg vil gå til opgaven med stort gå-på mod, men også med ydmyghed over for de mange udfordringer, der vil komme. Ny folketingskandidat Som følge af, der til Struer- Lemvig kredsens ordinære repræsentantskabsmøde i marts måned, var indkommet to forslag som kredsens folketingskandidat, skulle afgørelsen ske ved en urafstemning blandt alle kredsens medlemmer. De to foreslåede var kredsens folketingskandidat Mette Karlsen og Helle Dam foreslået af Struer- Gimsing og Thyholm foreninger. Resultatet af valget, der sluttede den 3. april 2007, blev, at Helle Dam fik 141 stemmer og Mette Karlsen 82 stemmer. 4 stemmesedler var ugyldige. 52,3% af de valgberettigede havde afgivet deres stemme. Helle Dam er hermed Struer- Lemvigkredsens folketingskandidat. LokalDemokrAten ønsker tillykke med valget og imødeser et godt samarbejde på vejen til Christiansborg. En præsentation af Helle Dam kan læses i Nyhedsbrevet nr. 2 marts Læs også på: Vi skal undgå en tredje periode under en borgerlig regering! Tak til alle der har bakket mig op ved at give mig deres stemme. Tak for den store tillid I dermed har vist mig. Også tak til Mette Karlsen for en (Fortsættes på side 2)

2 (Fortsat fra side 1) fair valgkamp. Jeg håber, du vil kæmpe sammen med mig og de øvrige socialdemokrater, så vi kan få en lokal kandidat i Folketinget, og ikke mindst få regeringsmagten tilbage. Du har mange gode ting at tilbyde foreningen og dermed Socialdemokratiet. De medlemmer, der stemte på Mette Karlsen som fortsat kandidat, Min 1. maj-tale Af folketingskandidat Helle Dam, Struer-Lemvig kredsen Mange påstår det er svært at se forskel på regeringens og Socialdemokraternes politik. Den er meget åbenlys! De vælger skattelettelser Socialdemokraterne vælger velfærd De vil købe hele verden Socialdemokraterne vil have ordentlige skoler, plejehjem, sygehuse m.m. De vælger at forgylde de rige, og synes ulighed skaber dynamik Socialdemokraterne kæmper imod ulighed De vælger, at asylansøgere skal leve under tålelige forhold Socialdemokraterne vælger at behandle dem som mennesker med ordentlige forhold og et værdigt liv. De holder fast i kontanthjælpsloft og at starthjælp virker, fordi de tror, det motiverer folk til at tage et arbejde. Socialdemokraterne siger væk med den slags regler, fordi de skaber fattigdom og ulighed. Hvilken indflydelse har det på den enkelte borger? Når Regeringen og Dansk Folkeparti vælger skattelettelserne, betyder det, at der ikke bliver sendt penge ud i systemet til at styrke velfærden. Igennem flere år er der blevet skåret ned på pleje, omsorg og uddannelsesområdet. Det betyder at gamle fru Hansen skal finde sig i at blive lagt i seng sidst på eftermiddagen, fordi det passer ind i planen. At hr. Olsen ikke får en stille stund med en hånd på armen fra en social- og sundhedshjælper, som har tid til at ved jeg, vil have respekt for demokratiet, og dermed kæmpe sammen med mig fremover. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, så vi kan stå sammen om at skabe forandringer. Jeg er hele kredsens kandidat, og glæder mig til at modtage rigtig mange input og spørgsmål fra jer. Ingen kandidat kan vinde alene, men via samarbejde og fælles fodslaw, har vi en god chance. lytte til ham, eller blot være hos ham, når livet er svært. Det er ikke fordi social- og sundhedshjælperen ikke har lyst, eller er et ondt menneske, der er bare ikke tid til det! Og prøver hun at nå det hele, går hun ned med stress. Ny undersøgelse fra FOA-Fag og Arbejde, viser at 34% af de ansatte i hjemmeplejen og 26,5 % af de der er ansat på plejehjem, føler sig mere stressede nu, end for et halvt år siden. Asylansøgere, der lever under tålelige forhold - nogen af dem er børn, der aldrig har oplevet en ordentlig børnetilværelse - bliver psykisk mærkede. De kommer ikke videre med livet vi giver dem ikke lov. Der er flygtninge, der har opholdt sig i vores asylcentre i og enkelte familier helt op til 8 år. Ifølge udlændingestyrelsens opgørelse fra slutningen af 2006 er godt halvdelen af de asylansøgere på de danske centre i såkaldt 'udsendelsesposition'. Det vil sige, at vi fastholder dem i centrene på ubestemt tid, med mindre de rejser hjem til i mange tilfælde den visse død eller noget der ligner i deres hjemland. Ikke underligt at nogle vælger den sidste udvej - at tage deres eget liv fordi de ikke kan se nogen fremtid. Det er ikke værdigt. Lad os styrke alle asylansøgere under opholdet i Danmark, så de er klar til enten at komme ud i det danske samfund eller komme tilbage til hjemlandet. I kan evt. benytte jer af muligheden til at kontakte mig via min hjemmeside: Hjemmesiden indeholder mange oplysninger, og jeg vil sørge for løbende at holde siden opdateret. Igen, tak for valget, og rigtig god sommer til jer alle! Helle Dam I dagens Danmark er økonomien indrettet, så den skaber større ulighed. Mens de velhavende ikke mindst i Nordsjælland har kunnet skrabe millionformuer sammen bl.a. via stigende huspriser. Så store har værdistigningerne på boliger været i den del af landet, at en gennemsnitsfamilie i Gentofte har fået 3,2 mio.kr. foræret i løbet af de senere år. Samtidig snupper regeringen lejernes opsparing i Landsbyggefonden og bruger den til nybyggeri. Eller prøv at tænke på dem, der må klare sig på overførselsindkomst. Ærgerligt for dem, når deres husleje stiger. De er ikke inviteret til de borgerliges fest. Når lille Signe går i skolen glad og fro, og modtager geografiundervisning, bliver hun stadig mødt af et verdenskort med Østtyskland. Jeg troede, det var en skrøne, at de kort fandtes stadigvæk, men min datter i 9. klasse har lige bekræftet, at sådan et kort har de da! Det øvrige undervisningsmateriale og undervisningsforholdene, er mange steder heller ikke tidssvarende, men passer dog til kortet. Men alt er ikke den rene elendighed. Lille Signe glæder sig til 3. time, hvor onkel Anders (Fogh Rasmussen) kommer på besøg for at sidde i rundkreds og synge en sang sammen med dem. Og når familien Larsen bliver skåret i økonomien via kontanthjælpsloftet, skal det få Hr. og Fru. Larsen til at føle sig vildt motiveret for at finde et arbejde, selv om det meste af tiden fremover, skal bruges til at finde ud af, hvordan de får økonomien til at hænge sammen, mad på bordet, og råd til de mest basale ting. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at det har givet dem mere energi og en mere positiv tilgang til jobsøgningen. Eller at det har fjernet nogle af de ting, der har gjort det svært for dem at finde arbejde indtil nu. Derimod gør det familien fattig, og skaber større ulighed. Det er sådanne forskelle vi Socialdemokrater vil arbejde imod. Og vi kan se forskellene, ikke i ordene, for 2

3 de bruger de samme ord som os, men i handling De mener noget andet med ordene, end vi gør, og det mærker vi konsekvenserne af lige nu. Ulighed skaber ikke dynamik, men 1. maj møde i Struer ulykkelige skæbner! Velstand og velfærd skal følges ad! I Struer blev Arbejdernes Kampdag i lighed med sidste år markeret med et morgenmøde, der startede kl Til de fremmødte var der kaffe og rundstykker og en gl. Dansk. Knap 50 deltog i mødet, heraf en del unge. Anni Svinth var taler Til mødet var engageret 3 talere. Første taler var uddannelseskonsulent i 3F og medlem af Struer byråd Anni Svinth. Temaet var solidaritet. (Se talen andetsteds i bladet). Den næste taler var folketingsmedlem Mogens Jensen, Herningkredsen, der indledte med at sige, at den 1. maj er en festdag, hvor vi fejrer den danske velfærdsmodel. Den tredje og sidste taler var Stru- Mogens Jensen var taler er-lemvig kredsen nye folketingskandidat, Helle Dam. (Se talen andetsteds i bladet.) På mødet var også et indslag fra 3F s ungdom. En film de havde optaget i nattens løb, under flere demonstrationer i området. Straks da filmen var færdig, forlod de mødet, for vi skal nå endnu en demonstration sagde de, og løb ud af døren. Formanden for Fællesledelsen i Struer kommune, Niels K. Mortensen kunne konstatere at arrangementet havde været en succes, og ville blive gentaget til næste år. Poul Nielsen var mødets ordstyrer bk DUI-orkesteret spillede Helle Dam var taler af Hans Hansen, byrådsmedlem Kommuneplanen står for revision. Det er den første kommuneplan i den ny kommune, der arealmæssig og befolkningsmæssig ikke er stor, men som er karakteriseret ved en meget stor kyststrækning, der også bør benyttes erhvervsmæssigt under hensyntagen til miljøet. Det vil være naturligt at indarbejde et center for aquakulturer i planen Center for aquakulturer af følgende grunde: 1) Der er allerede en betydelig ekspertise på området i kommunen. Dels gennem de eksisterende opdræt ved Kilen og på Venø og de få ørreddambrugere, der er tilbage. 2) EU satser på den slags teknikker, fordi det eksisterende fiskeri er truet. Der vil kunne opnås tilskud til forsøg. 3 3) De eksisterende ørreddambrug ligger i reglen ved vandløb, hvor lovgivningen i stigende omfang begrænser vandindtaget og derved produktionen. Mange af disse brug vil i de kommende år være tvungne til at gå over til saltvand. De kan lige så godt ligge i Struer Kommune som alle andre steder. Med planlægning mener jeg kun planlægning. Kommunen skal ikke i denne fase gå ind økonomisk, men blot i planlægningen afsætte et kystnært areal, hvor der kan indpumpes rent saltvand. Desuden skal der være ferskvandsforsyning til opdræt af yngel. Arealet skal endvidere kunne vejforsynes. Fordelen ved at være tidlig ude er, at man kan stille en parcel til rådighed for interesserede parter, med alle juridiske formaliteter løst på forhånd. Det er en procedure, der kan tage år, hvis ikke forarbejdet er gjort.

4 Socialdemokraternes sundhedspolitik i Region Midtjylland Af Henning Gjellerod, medlem af Regionsrådet i Midtjylland I socialdemokraternes arbejdsprogram for Region Midtjylland, vedtaget d. 19. marts 2005 hedder det blandt andet vedrørende sundhedspolitikken. Socialdemokraterne vil: Sikre gode hospitaler til både at betjene det lokale område og udvikle funktioner for hele regionen. Forpligtige Århus Universitetshospital og centralsygehusene (dvs. de store regionshospitaler) til sammen at forske i og udvikle de behandlinger, der udføres på centralsygehusene. Sikre forskning, udvikling og behandling på højt internationalt niveau på Universitetshospitalet. Heri indgår en realisering af den langsigtede masterplan for dette hospital. Udarbejde en plan for det samlede hospitalsvæsen i regionen, som forpligtiger Universitetshospitalet til at sikre, at centralsygehusene hele tiden udvikles. Det åbner mulighed for at flytte behandlinger fra Universitetshospitalet til centralsygehusene. Regionshospitalet i Holstebro (tidligere centralsygehuset) er gearet til netop den ovenfor beskrevne udvikling. Der forskes allerede på nuværende tidspunkt på hospitalet i Holstebro, og det sker i samarbejde med Universitetshospitalet i Århus. To ledende overlæger er docenter ved Universitetet i Århus. Den ene er oven i købet professor. Der er p.t. 9 besatte ph.d stillinger i Holstebro indenfor den medicinske forskning og i forskning vedrørende ortopædkirurgi. Der foregår allerede i betydeligt omfang undervisning af medicinske studenter på forskellige niveauer. Hertil kommer den omfattende praktiske undervisning af studerende ved cvu vita, som uddanner sig indenfor sygepleje, fysioterapi og ergoterapi. På Regionshospitalet i Holstebro er der indrettet et særligt studieafsnit, hvor de studerende under kyndig vejledning oplæres i behandling af rigtige patienter. Cvu vita formodes inden længe at skulle indgå i en såkaldt professionshøjskole, der kommer til at dække hele den midtjyske region. Den får status af University College og skal så vidt Kan regionshospitalet i Holstebro bevare sin akutmodtagelse? vides hedde VIA. Meningen er, at der skal ske en opkvalificering af undervisningen på disse mellemlange videregående uddannelser, og allerede nu afslutter de studerende ved cvu vita deres uddannelse med at tage en bachelor grad. Der bliver således i fremtiden brug for en tættere forskningstilknytning, der gerne skulle resultere i nem og hurtig inddragelse af viden om forskning og forskningsresultater inden for netop disse uddannelsers fagområde, alt sammen med henblik på, at ny professionel viden bliver anvendt til at forbedre behandling, pleje og genoptræning af patienter, når de konfronteres med hospitalsvæsenet og/eller den sundhedstjeneste, som kommunerne nu er i gang med at opbygge. Det skulle ikke være vanskeligt at forstå, at den forskningstilknytning, som man fra regeringens side ønsker opbygget omkring de mellemlange videregående uddannelser indenfor sundhedssektoren nødvendigvis må være tæt knyttet til det medicinske forskningsmiljø. Sundhedsstyrelsen påpeger da også i sin foreløbige rapport vedrørende placeringen af akutberedskaber i fremtiden, at mulighederne for uddannelse og forskning skal ses i sammenhæng med placeringen af akutberedskaberne ud over landet. Sådan vil det være i universitetsbyen Århus, og sådan bør det også være i Holstebro, som er det eneste sted i Region Midtjylland, hvor man har samlet uddannelsen af sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter under samme tag. Et frugtbart forskningsmiljø i udvikling og i parløb med universitetsmiljøet i Århus vil være afhængig af, at akutfunktionen på Regionshospitalet i Holstebro bevares og udvikles, først og fremmest for befolkningens og patienternes skyld, men også for at uddannelsen af sundhedspersonalet i Nordvestjylland får en kvalitet, der matcher uddannelserne andre steder i landet. Lokaldemokraten filosoferer Poul Nyrup har udtalt, at DF aldrig bliver et stuerent parti. Næsten hver dag får vi beviser på, at han havde ret. 4

5 Anni Svinths 1. maj-tale i Struer Tak for invitationen til at komme her og holde tale på en 1. maj dag. Det er altid en stor ære, at få lov til at holde 1. maj tale og det er med stor ydmyghed, jeg går på talerstolen en sådan dag. Men også med stor glæde over, at man kan få lov til at sige JA! JA! til at fejre 1. maj. Den sidste tid har der nemlig i pressen, og såmænd også i fagbevægelsen, været en stor diskussion om nødvendigheden af, at fejre 1. maj. Har det nu ikke overlevet sig selv? Jakob Haugaard, som ellers holder meget af fagbevægelsen, siger at vi må vænne os til, at folk bliver borgerlige, når de får hus og bil. Det er fagbevægelsens egen succes.!! En LO formand (fra Sjælland) udtalte, at man ikke længere ville lave fanemarch gennem byen, da medlemmerne ville synes, det var pinligt og at de blev forlegne, ved at gå med under fanerne.!!! Jeg var chokeret! Nogle steder, endda i større byer, er 1. maj ligefrem blevet aflyst. Jamen er vi da virkelig blevet så egoistiske, at man for det første mener, at bare man selv har, ja så behøver man ikke tage sig af, hvordan andre har det. Mener vi, at vi kan sole os i vores egen selvtilstrækkelighed, ved engang imellem at smide lidt mønt i en indsamlingsbøsse? Tror vi, at der kan ændres på den sociale ulighed på denne måde? Solidaritet er nærmest blevet et fyord eller ordet betragtes i hvert fald som håbløst gammeldags. Hvorfor nu det? At solidarisere sig med nogen, betyder ifølge retskrivningsordbogen: at dele ansvar og forpligtelse med - og holde sammen med nogen. Hvad galt er der egentlig i det og hvorfor er det gammeldags at dele ansvar og forpligtelse? Er det ikke det vi gør, når vi i parti og fagbevægelse, mener vi fortsat har en sag at kæmpe for. En sag som nogle gerne vil nyde gavn af, men som de ikke vil bidrage til. Her tænker jeg selvfølgelig på dem, der organiserer sig i de gule foreninger. Der er opnået en række goder ved den netop indgåede overenskomst, i hvert fald for de fleste. Goder som de uorganiserede absolut ikke holder sig for gode til at smæske sig i. Man kan vel ikke forestille sig, at en eksempelvis nybagt far siger: Nej tak, jeg behøver ikke mere barsel, for jeg har ligesom ikke betalt til det og jeg behøver heller ikke en lønstigning, for det har jeg heller ikke betalt til!! Nej, det ville være utænkeligt. Jeg er meget overbevist om, at det også var ganske utænkeligt, at nogen sagde nej tak til at holde fri i dag hvis deres overenskomst giver dem retten til det. Men hvad så, når verden braser sammen under én, hvad sker der når vores velordnede liv pludselig ikke former sig efter planerne. Ingen kan se dagen i morgen. Vi kan alle komme ud for ting i livet, som gør, at det der med det fælles ansvar, får en helt anden betydning. Vi kan blive syge, miste vores job, få en arbejdsskade, opleve uretfærdighed på den ene eller den anden måde. Social ulighed eksisterer ikke - siger nogen. Jeg kan love jer for, at den eksisterer. Den eksisterer på alle områder lige fra sundhed, børns vilkår, uddannelsesområdet og meget mere. Et eksempel, som vi på sigt vil komme til at opleve, er de meget store forskelle på eks. pensionsindbetalinger. Her vil den sociale ulighed komme til at foregå mellem kønnene. Der opspares nemlig langt mest pension til mænd. Skønt næsten fuld beskæftigelse, er der fortsat mange kvinder, som står uden job. Ja næsten dobbelt så mange som mænd. Det er kvinderne, der har længst barselorlov. Det er kvinder, der ofte går på nedsat tid, mens børnene er små og i det hele taget dem, der oftest har en pause fra arbejdslivet af den ene eller anden grund. Dermed indbetales der næsten ingen, eller kun lidt, pension for kvinder i forhold til mænd. Det er en af grundene til, at en forsker engang sagde, at kvinder bliver fremtidens fattige og dermed igen social ulighed. Kære mænd! Det er jeres kvinder vi taler om. Jeres koner og døtre. Dem I elsker. Hvorfor 5 finder I jer i det? Er det ikke på tide, vi sammen begynder at kræve, at der eksempelvis betales ind til pension, på f. eks. dagpenge. Jeg synes det er en sag, som vi burde se på. Jeg tror altid, der vil være social ulighed på en eller anden måde. Det, der i den forbindelse er vores forpligtelse, er at sikre et system, som står parat til at hjælpe dem - for hvem livet er blevet for svært. Vi gør hvad vi kan i fagbevægelsen, men her kommer kommunerne også ind i billedet. En kommune skal kendes på den måde de behandler deres svageste borgere på, sagde en klog mand engang. Jeg sidder selv i byrådet, et byråd som styres med hård hånd af Lars Løkke og kompagni, som man snart har mistænkt for at have russiske gener. Bureaukrati, mistænksomhed og stramme tøjler. Serviceudgifterne må jo som bekendt kun stige ganske lidt. Man kunne ind i mellem få lyst til lidt civil ulydighed og gøre som det passer én, men fy, så kommer Hr. Løkke og snupser det hele. Det giver nogle paradoksale situationer, som kan være meget sværere at forstå for en nyvalgt politiker. (serviceramme + anlæg). Eksempelvis har vi i Struer kommune ansat en person, som skal være med til at få flere i flexjob. Det kan vi spare millioner af kroner ved og gør det. Man kunne fristes til at bare ansætte flere, men det vil jo tage af servicerammen, som derved overskrides og det straffes man så for! Ja, jeg har ikke fundet fidusen endnu, men lærer det nok inden jeg holder. Det eneste vi rigtig kan gøre som kommunalpolitikere er, at stille spørgsmål, undre sig og komme med ideer til embedsfolkene, som faktisk forsøger at gøre et hæderligt stykke arbejde, ud fra de muligheder og de lovsæt, de nu engang er sat til at administrere. Vi kan vel også blive enige om, at det vil være en stor hjælp, hvis vi kunne få vippet regeringen af pinden, selv om vi ved det er svært, for Anders kan ikke få sig rejst fra stolen, da Fru Kjærsgård, har plantet sig solidt på skødet af ham og stille, (Fortsættes på side 6)

6 (Fortsat fra side 5) men formanende, fortæller ham, hvordan han skal styre og regere landet. Noget af en præstation, da hun jo samtidig skal holde styr på sit præstestyre og unge snakkesalige partimedlemmer. Vi skal være garant for, at den sociale ulighed ikke får lov til at dominere og er det ikke derfor vi er her i dag. Jeg startede med at sige: Hvorfor 1. maj? Jeg tror netop vi, og I er her i dag, for at minde os selv og hinanden om, at vi fortsat har en sag at kæmpe for. Verden forandrer sig. Men selv om vi forandrer os og følger med tiden, ja så vil jeg stadig have lov til at mene, at solidaritet ikke er yt, - og at egoismen ikke får overtaget. Fortsat rigtig god 1. maj. Anni Svinth er Uddannelseskonsulent i 3F Holstebro og 3F Midtjylland og byrådsmedlem i Struer kommune. Anni.svinth@3f.dk Tlf Uddrag af Mogens Jensens 1. maj-tale Vi fejrer opgør mod undertrykkelse. Vi fejrer lige rettigheder for alle. Vi fejrer den fælles indsats i det fælles samfund. Vi fejrer med andre ord den danske velfærdsmodel. Den model er unik. Den er ikke mindst resultatet af et fagligt-politisk samarbejde i den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Den har sikret høje standarder for uddannelse, for sundhed, for ældreomsorg, for børnepasning. Det er sket gennem det fælles bidrag. Og det har været konkurrencedygtigt! Målet har været at skabe et samfund, hvor alle har lige muligheder og hvor vi er fælles om at opbygge og finansiere vores velfærd. Så jo, der er bestemt grund til at fejre i dag. ( ) Også i den offentlige sektor kniber det med sammenhæng mellem regeringens hensigtserklæringer og virkeligheden. For mens Fogh siden 2001 er vendt på en tallerken og nu har erklæret sin uforbeholdne kærlighed til en stærk offentlig sektor, så er det som om, det ikke rigtig slår igennem i hans politik. Folkeskolelærere og plejepersonale på plejehjem har markant mere stress end gennemsnittet. 67 procent af social- og sundhedspersonalet og 50 procent af de ufaglærte frygter at måtte forlade arbejdsmarkedet på grund af svigtende helbred eller nedslidning. Ansatte i den offentlige administration og ansatte på hospitalerne køber ca. 65 pct. mere receptpligtig medicin end gennemsnittet. Forældre protesterer over dårlige forhold i daginstitutionerne. Regeringens svar? I er socialistiske ballademagere. Men hvis I løber lidt hurtigere og tænker lidt mere, så skal vi nok give jer en sjat penge. ( ) Når udgangspunktet for regeringens kærlighed til den offentlige sektor er, at nød lærer nøgen kvinde at spinde ja, så tror jeg, vi er mange, der hellere er den kærlighed foruden! Og tager vi et kig udover den offentlige sektor i Danmark år 2007, så må vi da også konstatere at nød ikke lærer nøgen kvinde at spinde. Forældet strålekanon helbreder ikke kræftpatient, bare fordi Lars Løkke siger det magiske ord behandlingsgaranti Stresset skolelærer gør ikke elever bedre til at læse, bare fordi Bertel Haarder siger elevplan. Nedslidt plejepersonale løber ikke hurtigere, bare fordi Eva Kjer Hansen siger kommunal følgegruppe. Men det er som om Fogh har udstyret sine ministre med en tryllestav og nogle magiske ord, som de så lirer af, hver gang kritikken kommer. Og så er der ellers ikke noget at kommer efter. Mit budskab til Fogh er: Få næsen op af Harry Potter bøgerne og ud til os andre i virkeligheden. Her er der noget at komme efter! ( ) Tilsyneladende kan Dansk Folkeparti hjælpe os. Partiet, hvis velfriserede kransekagefigurer Pia, Peter og Kristian, hænger på plakater rundt om på de danske banegårde i disse uger. Henover deres blonde hoveder står der med fin formskrift: Stram udlændingepolitik og ægte velfærd. Det er altså Dansk Folkepartis løfte til vi danskere. Så lad os da se på det, Pia og drengene kalder for ægte velfærd. Alene ordet ægte antyder jo, at der findes en slags uægte velfærd. Jeg ved ikke, hvad de mener med det. Men det kunne da være sjovt at spørge Pia, hvad hun mener, ægte velfærd er. Er det fuld brugerbetaling for madordninger i daginstitutioner? 6 Er det reduktion af skolepraktikordningen? Er det afvikling af servicejob for langtidsledige over 48 år? Er det nedskæring i byfornyelses- og kvarterløftprojekterne? Er det besparelser på folkeoplysningsområdet? På alle disse områder har Pia og drengene leveret stemmer til forringelser. Er det ægte velfærd? I så fald er det lige så lidt at foretrække som Foghs forlorne kærlighed til den offentlige sektor. Vi socialdemokrater vil en anden vej. Vi vil bekæmpe uligheden i alle dens former mellem ejer og lejer, mellem ung og gammel, mellem rig og fattig. For uligheden begrænser den enkeltes mulighed for udfoldelse. Den skaber skel i vores samfund. Den parkerer mennesker i et forsørger- og behandlingsliv. På den måde gør uligheden os alle sammen fattigere. ( ) Vi skal tilbage til fællesskabsdanmark. Til det, vi i dag kalder sammenhængskraft måske fordi vi er bange for at sige solidaritet Aftenskoler og højskoler kæmper for overlevelse. Det samme gør de foreninger, der er afhængige af den groft barberede portostøtte. Folkeoplysningen foreningslivet kittet, der binder vi danskere sammen på en anden og dybere måde en samtalekøkkenet og velværelset. Alt sammen har det fået én over nakken. ( ) Og tag nu den aktuelle sag om DR. Vi ser en spareplan med massive nedskæringer. På underholdning, på børne-tv, på debat, på undervisning. Læs hele talen på:

7 Lokaldemokraten filosoferer Det har altid undret, når amerikanerne har valgt kendte personer, f.eks. Reagan og Swarzenegger, som politiske ledere, uden at kende deres politiske kvalifikationer og deres politik. Det samme kan åbenbart ske i Danmark, hvor folk står i kø for at skrive under på at anbefale et nyt parti - Ny Alliance - uanset underskriverne ikke ved hvilken politik, partiet vil føre sig frem med. Det gør stifterne af partiet i øvrigt heller ikke. Jens Peter Vernersen 60 år Folketingsmedlem for den nye Holstebrokreds Jens Petersen Vernersen, fyldte den 3. maj 60 år. Jens Peter, der i 1993 efterfulgte Henning Nielsen som folketingskandidat for (den tidl.) Holstebrokreds, blev valgt ind i Folketinget 21. september 1994 og har således i godt 12 år - indtil den repræsenteret Struer og Thyholm i Folketinget. Udover at markere sig som fortaler for det vestjyske, bl.a. en motorvej til Holstebro, har han også, ved at hage sig fast i haserne på ministre, der ikke udfyldte deres opgave på tilfredsstillende måde, været medvirkende til, at tidl. skatteminister Svend Erik Hovmand (V) og tidl. fødevareminister Lars Barfod (K) i dag er fhv. ministre. Efterfølgende er han sat på opgaven, at Arrangementer overvåge indenrigs- og sundminister Lars Løkke Rasmussen. I den periode Jens Peter har været vores folketingskandidat - og repræsentant i Folketinget - har vi nydt megen glæde af hans store indsigt i det, der foregår på Borgen. Det oplevede vi, når Jens Peter ved generalforsamlinger, medlemsmøder o.s.v.,gav os: Orientering fra Folketinget. Vi gratulerer Jens Peter i anledning af 60 års fødselsdagen og ønsker held og lykke frem over. bk Socialdemokraternes grundlovsmøde Traditionen tro afholder Socialdemokraterne i Struer grundlovsmøde med taler, musik og fællessang. Det sker på festpladsen i Anlægget fra kl Der vil kunne købes drikkevarer og pølser på pladsen. Se annonce i Uge-Avisen 2. juni er national kampagnedag Den 2. juni afholder Socialdemokraterne national kampagnedag, hvor alle foreninger og kredse skal på gaden, for at møde vælgerne. I Struer foregår det omkring Rådhuspladsen, hvor folketingskandidat Helle Dam vil være tilstede. Vil du være med til at markedsføre partiet og folketingskandidaten, så henvend dig til din foreningsformand for nærmere oplysninger. Hjerm-Vejrum forening 100 år. Partiforeningen i Hjerm - Vejrum kan i år fejre 100 året for foreningens stiftelse. Jubilæet vil blive markeret med en reception, der afholdes fredag den 12. oktober 2007 kl i Hjerm Sognegård Vi håber, at mange vil være med til at fejre begivenheden, sammen med os. Med venlig hilsen Bestyrelsen Medlemsmøde Struer-Lemvigkredsen afholder medlemsmøde TIRSDAG DEN 12. JUNI 2007 KL i 3 F s lokaler Storegade 25 - Lemvig 7

8 1. årgang Socialdemokraterne i Struer Kommune Fællesledelsen Niels K. Mortensen Tlf Struer-Gimsing Orla B. Pedersen Tlf Hjerm-Vejrum Flemming Majlund Tlf Langhøj Jens Erik Sørensen Tlf Thyholm Sten Longfors Tlf Byrådsgruppen Niels Viggo Lynghøj Tlf DSU Struer-Thyholm Lars Møller Pedersen Tlf Folketingskandidat Helle Dam Tlf Tordenskjolds soldater Udtrykket stammer fra dengang Tordenskjold i 1719 erobrede byen Marstal. Da lod han sine soldater løbe rundt i gaderne, for at give svenskerne det indtryk, at de var mange flere, end de i virkeligheden var. I dag bruges udtrykket Tordenskjolds soldater om personer der går igen i bestyrelser, udvalg, råd og nævn m.v. Det indebærer at de samme personer mødes i forskellige sammenhænge. Umiddelbart kunne det lyde som meget praktisk, men sådan er det ikke. Dels vil den kendsgerning, at det Aktivitetskalender Juni Lørdag Kampagnedag i Gågaden Tirsdag S afholder grundlovsmøde i Struer Anlæg Tirsdag Kredsmedlemsmøde - 3 F i Lemvig Mandag Gruppemøde - Gruppeværelset Tirsdag Byrådsmøde - Byrådssalen August Søndag 5. Sommerstævne på Hald Ege Efterskole Mandag Gruppemøde Tirsdag Byrådsmøde September Lø-Ons Studietur i luksusbus til Berlin Mandag Gruppemøde Tirsdag Byrådsmøde (Budget 2008: 1. behandling) Oktober Mandag Gruppemøde Tirsdag Byrådsmøde (Budget 2007: 2. behandl. og vedtagelse) Den gamle Redakteurs Klumme af Bent Kruuse 8 LokalDemokrAten Redaktion: Redaktion og ansvarshavende: Bent Kruuse Rolighedsvej Struer Tlf Fax bent_kruuse@post.tele.dk Medredaktør: Niels K. Mortensen Nørgårdsvej Struer Tlf nkm@bang-olufsen.dk Næste nr. udkommer: 1. september 2007 Deadline: 5. august 2007 Indlæg til bladet: Helst pr. mail eller diskette/cd. Tryk: Christensens Bogtrykkeri Bogtrykkergården as Tlf Oplag 360 hele tiden er de samme personer der mødes, kunne give sammenspisthed, med deraf manglende fornyelse og visioner. Dels vil det betyde at kredsen af tillidsvalgte vil være ret snæver, hvilket ofte vil indebærer at de pågældende bliver overbebyrdet, så de taber gejsten og af tidsmæssige årsager, ikke overkommer at varetage de medfølgende opgaver på forsvarlig måde. Alternativet er at få flere inddraget aktivt i det organisatoriske og politiske arbejde, både fagligt og på fritidsbasis. Flere aktive vil styrke det organisatoriske arbejde, og samtidig give en større mangfoldighed og bredde i arbejdet. En medvirkende årsag til, at Tordenskjolds soldater florerer, som de gør, skal bl.a. søges i, at når en opgave skal løses, er der tilbøjelighed til (som en let løsning ) at kigge sig rundt om bordet, hvor alle bedyrer, at det ikke skal være dem selv - indtil en af de tilstedeværende ufrivilligt hænger på den. Sådan behøver det ikke være. Prøv at sætte den lange kikkert for øjet, og kig ud over den snævre kreds, om ikke der findes emner til den konkrete opgave. Og det gør der. Mange venter blot på, at der skal være brug for dem. Så det er bare at komme i gang. For Tordenskjolds soldater gjaldt det om at se ud, som de var mange. For foreningslivet gælder det om at være mange. PS! Selvfølgelig vil det, i et vist omfang, af hensyn til relationer til andre organisationer, være nødvendigt med gengangere.