Budgettale Der er kun én ting, jeg synes ville være endnu mere trist og det er, hvis vi står i samme situation næste år.

Transkript

1 1 Budgettale 2014 Lige nu henter forældre i hele Odense deres børn. På gangene møder de andre forældre og frustrerede medarbejdere. Og de undrer sig. Hvorfor skal vi nu fyre på børnenes område igen? Det gjorde vi da også sidste år? Og forrige år..? Jeg kan godt forstå, at de undrer sig. Jeg kan godt forstå, at de tænker sådan. Jeg kan også godt forstå, hvis de er kede af, at deres barn nu måske mister en pædagog eller lærer, de har knyttet sig til. Jeg synes også, det er trist. Der er kun én ting, jeg synes ville være endnu mere trist og det er, hvis vi står i samme situation næste år. Derfor handler budgettet i år om én ting: Flere indtægter i kommunekassen. For jeg vil gerne have en by, hvor vores børn får verdens bedste uddannelse. En by, hvor vi fra børnene er helt små, giver dem mulighed for at lære. Det er det, jeg vil Jeg vil gerne have en by, hvor vores unge bliver udfordret kreativt og fysisk. Hvor vores unge har de bedste rammer for at udfolde deres talent hvad enten det er som håndboldspiller eller som forskerspirer. Det er det, jeg vil Og jeg vil gerne have en by, hvor vores ældre ikke sidder for sig selv, hvor de ikke føler sig ensomme, eller hvor de pludselig føler, at de ikke længere er herre i deres eget liv. Det er det, jeg vil... Men som det er i dag så er den ide truet.

2 2 Den er ikke truet af politisk modvilje. Og den er bestemt ikke truet af manglende engagement fra hverken borgere eller medarbejdere, den er ikke engang truet af rigide politiske regler fra Christiansborg. Den er kort og godt truet af, at vi i Odense mangler job. Vi mangler job til den fyrede industriarbejder, job til den nyuddannede akademiker og job til vores mange dygtige håndværkere. Det har selvfølgelig store konsekvenser for den enkelte og de familier, der er ramt af ledighed. Men det har også konsekvenser for kommunekassen, der får færre skatteindtægter og dermed ressourcer til service til borgerne. Derfor skal vi have skabt flere job. Det er måden, vi får flere indtægter på. Indtægter vi kan bruge på det samfund og den by, vi drømmer om. Vi var byrådet, der havde modet Hvis vi kigger rundt på hinanden i dag og tænker knap 4 år tilbage, til dengang vi sad her for første gang klar til en helt ny byrådsperiode. Så var der næppe nogen af os, der havde forestillet os, at vi skulle gennem et sådan økonomisk stormvejr, som det vi havnede i. Prøv bare at tænk tilbage på de sidste tre års budgetter. Besparelser og nedskæringer har været overskrifterne. For det blev lynhurtigt alvor for os. Det var en ny virkelighed, der bankede på døren. Og den havde brug for en ny måde at tænke velfærd på. Vi var nødt til at indse, at bedre velfærd ikke bare kommer af at tilføre flere penge. Udgiftspresset voksede og voksede Indtægterne skrumpede og skrumpede. Først og fremmest fordi vi mistede job, på job, på job.

3 3 Det lagde et hårdt pres på os, og det lagde et hårdt pres på medarbejderne - og i sidste ende lagde det et hårdt pres på vores borgere. Vi tog som byråd opgaven på os. Og vi stod ved det. Selv når det var vanskelligst. Pengene skulle findes, og på en måde, så det gik så lidt som muligt ud over kvaliteten. I 2010 vedtog vi sammen vores første budget. Det hed Odense en ny virkelighed. Med besparelser for 430 mio.kr. Vi stod overfor et af de største sparebudgetter i nyere tid. Vi løste det i et godt samarbejde. Ikke desto mindre var opgaven den samme ved de to næste budgetter. Yderligere besparelser i den trecifrede millionklasse. Uden nogen tegn på, at den dødsspiral ikke bare ville fortsætte år for år. Med mindre vi gjorde noget drastisk. Og det gjorde vi!! For det første, har vi fundet et nødvendigt alternativ til mantraet send flere penge. Vi kalder det Ny virkelighed ny velfærd. Det er endda med så god værdi at flere og flere kommuner kigger vores vej. For det andet, har vi styr på husholdningsbudgettet. Det er vigtigt. For det tredje tænker mange borgere med på NY-NY. Og tilbyder deres hjælp. Frivillige dukker op med nye gode ideer til at bruge deres kræfter. Det er afgørende. Det skal vi ikke undervurdere. Samtidig var vi byrådet, der havde modet til at sætte en nødvendig udvikling af vores by i gang. En udvikling, der handler om at skabe job til vores mange ledige. Job som giver dem indtægter. Job som giver kommunen indtægter. Derfor mener jeg godt, at vi i dag kan se hinanden i øjnene og sige, at vi som samlet byråd, har truffet beslutninger med stor betydning for byens borgere, byens virksomheder og byens fremtid. Det kræver mod. Og det har vi haft. Og vi har stået ved det.

4 4 Som byråd har vi lykkes med at bringe udgifterne ned, så de igen er ved at være nede på et niveau med vores indtægter. Nu skal vi og særligt det næste byråd have modet til at investere. Vi skal have modet til at tage de nødvendige skridt. Tiden, hvor vi bare kunne råbe send flere penge - så er problemet løst. Den tid er forbi. Hvor fristende det end kunne være for nogen at bruge det lille råderum, vi har, til kortsigtede løsninger, så er det ja undskyld mig udtrykket som at tisse i bukserne. Det vil jeg ikke være med til. Det er kortsigtet. Det er uansvarligt, og det løser ikke vores problem. Det er ikke derfor, vi har kæmpet de sidste tre år og stået side om side modigt for at finde nye løsninger. Vi har lige nu en unik mulighed. Den skal vi udnytte og have maksimal værdi ud af. Det er det, jeg vil. Fremtiden for Odense er begyndt Lige nu kan vi mærke det, når vi går gennem byen. Vi kan mærke, at Odense er på vej. Der er et spirende håb. Og vi kan rent faktisk mærke det, også når vi er uden for byen. Når man møder investorer og andre samarbejdspartnere. De ser muligheder i vores by. Jeg tør godt sige, at fremtiden for Odense er begyndt. Og fremtiden tegner godt for Odense. Hvis vi tør være lige så modige de næste 4 år, som vi har været de sidste 4 år. Al min erfaring, siger mig, at det er nu, vi skal turde. Vi har en helt unik mulighed for at skabe nye job, en ny udvikling og en ny fortælling om Odense.

5 5 Vi må ikke blive passive eller lade os friste af kortsigtede løsninger. Det er med andre ord tid til, at vi handler. At vi udviser modet til at investere i vores fremtid. At vi griber den spirende optimisme og særlige interesse for vores by. At vi selv skaber fremtidens Odense. Stilstand og handlingslammelse betyder kun yderligere stagnation og tilbagegang. Det kan vi som ansvarlige politikere ikke tillade. Jeg bruger mange kræfter på at forklare - og forsvare -, hvorfor vi skal bygge og udvikle på havnen og i byen. Hvorfor vi skal have en letbane, eller hvorfor det er så afgørende med en blomstrende ny bydel, bygget op omkring universitetet og det nye OUH. Ligesom jeg bruger kræfter på at forklare, hvorfor jeg nedsatte og ikke mindst vil lytte til Odense Business Task Forces anbefalinger - og så videre og så videre. Det er ikke fordi, jeg er ekstra glad for erhvervslivet. Det er fordi, Odense har brug for gode og sunde virksomheder. Det er ikke fordi, jeg kun har øjne for byudvikling. Det er fordi, Odense har brug for job. Og det er ikke fordi, vi har brug for nogle prestigeprojekter. Det er fordi, vi som gammel industriby har været i knæ. Med andre ord. Vi har brug for at udvikle vores by. Derfor har vi brug for byudviklingsprojekterne og Odense Business Task Forces anbefalinger.

6 6 Det gavner hele vores by. Vi gør det alt sammen, fordi vores Velfærdsskib har slået læk. Fordi det ikke er en langsigtet løsning, at vi med hver sin lille øse febrilske skovler vand ud over rælingen, mens vi desperate forsøger at lappe hullerne, så vandstanden ikke bare stiger og stiger - og velstanden falder og falder. Og den tid, hvor vi bare kunne sejle velfærdsskibet ind på Lindø og få det repareret, er forbi. Lindø er væk. Rigtig mange af vores industrijob er væk. Det vi i Odense mere end nogen andre har levet af. Det der har finansieret vores velfærd. Det er væk. Vi skal genopfinde os selv. Vi skal finde et nyt Lindø. Vi kan ikke længere alene være den store industriby. Og de kommer ikke pludseligt fra Grækenland og hjælper os. De kommer ikke engang fra Christiansborg og hjælper os. Alle har deres at slås med. Danmark har sit at slås med. Vi skal løse det selv i Odense. Hvis velfærdsskibet atter skal sejle flot, så må vi selv sørge for at sætte sejlene på den rette måde. Situationen kalder ikke bare på handling. Situationen kalder på den rette handling. Og vi skal gøre det for at få et Odense, hvor vi har plads og overskud til at hjælpe hinanden videre, uanset om du er ledig, syg eller alene. Et Odense, hvor alle dem, der har behov for hjælp, skal have hjælp. Men også et Odense, hvor vi er i stand til at lade alle være herre i deres eget liv og bruge deres kræfter. Men det kræver alt sammen overskud eller koster penge. Og derfor skal vi død og pine gribe chancen, når vi har muligheden for at få gang i den udvikling, vi drømmer om.

7 7 Som by skal vi bruge vores momentum. Vi skal vide at udnytte den unikke mulighed, vi står med lige nu. Samlet set har der aldrig i Odenses historie, været så store investeringer på så kort tid som nu. Vi må ikke smide den mulighed over bord. Hverken pga. fristelserne ved at vælge de kortsigtede løsninger eller pga. frygten for forandring og for fremtiden. Som politikere skal vi stå ved det ansvar uanset hvor svært det er at forklare. Og ansvarligheden skal særligt afspejle sig i budgettet. Vi skal investere i udvikling. Investeringerne skal skabe job. Og det er de job, der giver indtægter. Det giver ikke bare flere indtægter til den enkelte, og familierne og virksomhederne - men også til kommunen. Indtægter vi skal bruge på vores velfærd. Lige nu vil vi alle sammen gerne give penge til børnene. Men også til de ældre og til de unge ledige. Og sådan kunne vi fortsætte Men vi har ikke de penge lige nu. Hver gang vi vil bruge penge, så skal vi også selv finde penge, og tage dem et andet sted fra. Jeg mener, at det må starte med børnene. Måske finder vi ikke kæmpe summer fra starten, men så må vi se det som løbende investeringer, hvor vi bygger mere og mere ovenpå. Når vi kan finde små råderum, så skal de gå til børnene og deres læring. Det er her det starter. De er vores fremtid. Det er det, jeg vil

8 8 Det er den langsigtede plan. Den plan, der igen skal sende velfærdsskibet flot og for fulde sejl ud i verden. Det er derfor, vi bygger en ny by. En by, der tiltrækker investeringer for 25 mia. kroner. Og vigtigere investeringer, der skaber nye job i byggeperioden. Og efterfølgende mere end permanente job. Og det er derfor, vi skal lytte til Odense Business Task Forces anbefalinger. Det er derfor, jeg anbefaler, at vi går all in på dem. Det er nødvendige investeringer, der skal tiltrække og fastholde virksomheder i byen. Det giver job. Det giver indtægter. Og det giver mere service til borgerne. Men vi må ikke gøre det halvt. Business task forcen var meget tydelige på det. Det er en samlet pakke. En pakke designet til, at Odense kan skille sig ud fra mængden. En pakke designet til, at Odense igen får ry som en af landets bedste erhvervsbyer. En pakke designet til at skabe vækst, udvikling og job. Vi har behov for det. Og lige nu, har vi også momentum. Den mulighed skal vi gribe og forfølge. Afslutning: Sådan får vi igen det samfund og den by, vi går og drømmer om. Det samfund, hvor alle vores børn uanset forudsætninger, får chancen for at stille deres naturlige nysgerrighed og får bragt læring ind i livet. Det samfund, hvor SOSU-assistenten har tid og overskud til lige at tage den ældres hånd. Se hende i øjnene og spørge, hvordan går det? Har du det godt? Hvad kan jeg gøre for dig i dag? Det samfund, hvor vi kan hjælpe dem videre, der har det sværest. Ikke på systemets præmisser. Men på deres.

9 9 Det er målet! Det er det, jeg vil. Byens udvikling, investeringer og Odense Business Task Forces anbefalinger er alt sammen bare midler. Så kære byråd. Vi er kommet langt. Rigtig langt. Men vi er ikke i mål. Lad os nu være modige og ansvarlige nok til, at vi også får taget de næste skridt, så vi kommer i mål. Det er det, jeg vil. Det fortjener vores by!