Kapitel 2: Ingen udenlands rejser

Transkript

1 1 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Kapitel 2: Ingen udenlands rejser I 5. klasse i 1955 blev jeg udtaget til solistklassen sammen med Allan Ryle, Poul Schmidt, Karsten Sørensen og et par mere med henblik på at komme med på en stor koncertrejse til Milano; men kort før Drengekoret skulle afsted blev jeg valgt fra. Det havde ellers været en pragtfuld tur hvor Allan Ryle sang solo på La Scala s scene og med andre koncerter i Basel, Zürich og en Nordtysk by Lübeck (?). Mogens Wøldike med rejseholdet til Rom i 1955 Næste store udenlandsrejse var da jeg gik i 3. mellem i 1958 blev hvor min stemme blev erklæret i overgang kort før Drengekoret skulle deltage i festspillene i Edinburgh - en koncertrejse hvor også min far skulle deltage; men meget ærgerligt uden mig. Jeg følte stadig jeg havde en glimrende sopranstemme; men måske havde sommeren s megen sejleri og baden i Odense Fjord, sat sine spor? Måske havde jeg forsømt en del gange til prøverne før ferien hvor jeg ved en trafikulykke brækkede min venstre arm, flækkede venstre fod og massive hudafskrabninger? men det var brand ærgerligt at gå glip af den oplevelse for det havde været alle tiders!!!! Der var ellers blevet talt meget om korets succes i både Italien og England, hvor især festspillene i Edinburgh stod i glorværdig erindring hos min far og andre. Haydn s oratorium Skabelsen var den ene opførelse, som vi havde lavet som koncert om foråret, som også fik en fornem anmeldelse i England: Alt var sødme og kontrol, fin men ikke militærisk præcision, lette fleksible tempi og en perfekt balance. Denne nyskabelse fik en kvalitet af ren ynde, som opfordrede til

2 2 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton koncentreret opmærksomhed og fuld hengivenhed. Han (Wöldike, red) lod Haydn komme til sin ret - ved at søge ind til Haydns egne tempi. Han forsøger ikke at polere Haydns egne juveler (som flere af vore fortolkere gør) han gav Haydn hvad Haydn var. Det kgl.kapel i Edinburgh 1958 hvor min far også var med. Jeg syntes selv at jeg havde en ganske klar sopranstemme, som jeg gerne på opfordring udfoldede med min far s kollega s søn Ole Hedegaard hvor vi sang duetter og solo ved koncerter på Fyn. Når vi skulle synge solo for Chrissemor i forbindelse med de regelmæssige stemmekontroller, blev vi altid en smule nervøs, stemmen blev småhæs, og det kneb med at have luft nok især til de høje toner, hvilket Som en rejselysten flåde ikke havde godt af. Det var den sang, Helga altid anvendte ved overhøringerne. I den engelske avis Scottish Daily Express stod der 2.september 1958 bl.a. -- Festspillenes mest sørgelige lille historie er den om de syv drenge fra koret, der aldrig kom til Edinburgh. De havde indøvet Haydn s Skabelsen i tre måneder (den, der skulle være deres debutprogram i Edinburgh), men for disse syv var det et eventyr, der aldrig skulle blive til virkelighed. Da de kom tilbage fra ferien kort tid før de skulle

3 3 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton afsted til Edinburgh, var der ikke mere tilbage af de klare klokketoner og den dejlige sopranlyd; årene havde indhentet dem og stemmerne var gået i overgang og derved måtte de blive i Danmark. Og i avisen The Scotishman stod der: --- Hans (mr. Wöldike) store sorg var at måtte efterlade en del kordrenge, hvis stemmer gik i overgang lige før de skulle rejse. De havde glædet sig hele sommeren til Skotlandsturen, men da stemmeprøverne fandt sted lige efter ferien, viste det sig, at de ikke kunne komme med. Mr. Wöldike gav sine tilhørere et meget positivt indtryk af danskernes musikforståelse. Turnén gik for korets vedkommende videre til mødet med komponisten Benjamin Britten. De sang efter Haydn s Skabelsen Britten s værk "Spring Symphony" i Edinburgh dirigeret af Ernest Ansermet, og det var nok ikke et tilfælde, at Britten valgte drengekoret til indspilningen af hans populæreste værk " A Ceremony of Carolls". Men altså ikke nok med dette nederlag for jeg kunne nu også tælles iblandt de medlemmer af Københavns Drengekor, som i løbet af deres karriere var så uheldige aldrig at komme med på en udlandsturné. Mit hold nåede aldrig længere end til Malmø, hvor vi optrådte ved en oratoriekoncert i Koncerthuset og opførte Skabelsen. Turen foregik med dampskib over Øresund. Endvidere var vi med på efterårsrejser rundt i Danmark med privat indkvarteringer. Vi var således i Assens hvor jeg boede hos en praktiserende læge Kirketerp, og vi lavede koncert i Assens kirke, som var en stor oplevelse et helt specielt koncertrum! Assens kirke

4 4 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Vi kørte med særtog fra DSB men hvordan vi kom rundt husker jeg ikke? Mon det har været lokalbanen til og fra Assens? Assens banen Hos fru Tønder hvor jeg logerede 1957 I Tønder boede Peter Kloster Nielsen og jeg hos fru Tønder midt på torvet hvor enkefru Tønder ernærede sig ved at sælge kniplerier, og hvor hun også havde et stort bagland af kniplersker (vi havde aldrig før hørt om dette erhverv og det lød meget frækt i vore ører) og så bagte hun nogle kager der blev kaldt Adelvad s KNEP kager og vi så, at der ligger wienerbrød og boller i bagerens vindue - det kunne næppe blive frækkere!!

5 5 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Aabenraa havn lige nedenfor hvor farvehandleren boede, som vi logerede hos I Åbenrå boede Steen WC (Winkler Christensen) og jeg hos byens farvehandler i en kæmpe villa med vinterhave hvor vi kunne sidde og plukke vindruer. Husets smukke døtre var på efterårsferie, så vi boede i deres værelser. Farvehandleren var i øvrigt generalkonsul for et eller andet land. I Nykøbing Mors blev jeg først indkvarteret hos Frelsens Hær. Det var ganske rare mennesker, og jeg fandt aldrig ud af hvorfor jeg dagen efter blev afhentet af min mor s fætter Erik, som var dyrlæge på Mors. Jeg boede så hos dem og var med Erik på besøg hos landmænd og så ham stikke sin arm med lang gummihandske ind i endetarmen på en ko og slæbe lort ud. I Silkeborg hvor store dele af min familie boede (min mormor var derfra) befandt jeg mig som blommen i et æg. Jeg boede hos min mormor s lillebror Rasmus og Gudrun på gården Knudlund i Virklund, hvor jeg også i nabohuset besøgte min oldemor Kristiane, som to måneder senere ville fylde 90 år. Efter koncerten bød Rasmus hele familien på smørrebrød på Hotel Dania med mig siddende på hædersplads for bordenden det var stads!

6 6 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Silkeborg kirke og Hotel Dania på Silkeborg torv. Foto 1957 Vi havde også sunget i Ribe domkirke; men hvor vi var indlogeret husker jeg ikke. Udsigten fra Ribe domkirke. Foto 1957 Vi sluttede af i Skagen og så en lang togrejse tilbage til København hvor Christian Petresch, Morten Frøsig, Allan Ryle og en til spillede whist hele vejen hjem selv på Storebæltsfærgen! Efter denne indenrigs turné forestod der et intenst prøvearbejde i anledning af den før omtalte Englands turné foruden naturligvis fredagskoncerter, vesper om lørdagen og højmesser hver anden søndag. De fleste gik også til konfirmationsforberedelse den vinter og foråret En særlig hændelse satte et dybt spor i min erindring. Den 28 marts 1958 skulle jeg med linie 10 fra Toftegårdsplads ind til skolen; men jeg nåede ikke den jeg skulle have været med. Derefter gik der lang tid før vi fik besked om at ingen sporvogne kørte derfra for den linie 10 jeg skulle have været med havde fået for megen fart på ned ad Vigerslev Allé og var ved svinget til Vester Fælledvej ved Carlsbergbroen kørt gennem rækværket og ned ad jernbane skråningen til banegraven. Så

7 7 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton derefter var der en folkevandring ned mod ulykkesstedet. Undervejs gik rygtet som en løbeild at en endnu større katastrofe var uundgåelig for klokken nærmede sig 10 hvor Hamborg ekspressen kom susende med 80 km i timen for sporvognne havde væltet en kæmpe betonklods ned på skinnerne. Men da vi nåede frem var der netop indtruffet det lykkelige at toget nåede at standse så det kun lige fik puffet til betonklodsen Linie 10, Betonklodsen og Hamborg-ekspressen. Foto 1958 Det siger sig selv at den dag kom jeg overordentlig sent i skole, og selvom der var melde pligt hos rektor så var det nok den eneste gang hvor jeg ikke fik balade for at være kommet for sent i skole. Tværtimod var jeg dagens mand for alle ville høre om det store drama ved Carlsbergbroen! Referencer: 1. Sørensen S: Københavns Drengekor gennem 50 år, København (1974). Opstillet på Center for Musik og Teater, signatur YNF MEKH Søre. Indeholder liste over kompositioner opført ved Drengekorets kirkemusikaftener indtil Wilhelm Hansen Musikforlag, København (1974) 2. Møller N: Sangskolen Selskabet Københavns Drengekors venner, København (1998) 3. Munk Ebbe, Palsmar Henrik: Københavns Drengekor - Det Kongelige Kantori 75 år København (1999) 4. Lasson F, Skaarup H: Baron og Bajads Aage Haugland fortæller. Gyldendal (2001) 5. Palsmar Henrik: For Skolen og for Livet, Festskrift 75 år, Sangskolen på Sankt Annæ Gymnasium. København (2004) 6. Lindholm S: Melodien der blev ved erindringer fra et liv i musik. Forlaget Bostrup (2009) 7. Flemming P: Skolen der slår tonen an. Artikel i Berlingske Tidende Søndag 2. september (1979)