Kapitel 11: Helga Christensen, Aftenprøver og koncerter

Transkript

1 1 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme Kapitel 11: Helga Christensen, Aftenprøver og koncerter Helga Christensen Chrissemor - dirigerede ofte prøverne, og hun havde en helt speciel slagteknik. Som nævnt ovenfor var Helga fra naturens hånd ganske veludrustet, og man kunne lidt ud fra vægtstangsprincippet mene, at hendes store bagparti var nødvendigt som kontravægt til den enorme barm. Når hun dirigerede, gjorde hun det ofte med hænderne i cirkelbevægelser ud fra kroppen, og det var temmelig uundgåeligt, at hendes bryster under manøvrerne blev ramt og kom i store svingninger. Det var noget af et bjerglandskab at betragte under prøverne. Chrissemor med sin evige bolchedåse, spilledåsen og en kakkelovn i baggrunden. Chrissemor var meget temperamentsfuld; men hun var også en særdeles kærlig hønemor overfor sine drenge. Havde vi sunget særligt godt kunne hun spontant udbryde Chrissemors små kyllinger, og så knuge os ind til barmen, så det var svært at få vejret. Helga var altid på evig udkig efter rustne stemmer og der var jævnligt et hold der skulle en tur til stemmebånds eftersyn hos korets halslæge, dr. Birger Olrik, hvor standard behandlingen var pensling med lapis (sølvnitrat som blev anvendt til at desinficere). Helga var en meget kompetent stemmelægger, og det er vist ikke for meget sagt, at Københavns Drengekors meget berømmede klang først og sidst var hendes fortjeneste. En af hendes oftest gentagne bemærkninger var at vi skulle synge som om vi havde en varm kartoffel i munden og så skulle vi altid synge ovenfra ned på tonerne. Hun har selv for eftertiden videregivet sine arbejdsmetoder og de pædagogiske systemer i en lille bog Køn Kor Klang. Mange sanglærere og stemmepædagoger fra såvel indland som udland, - ikke mindst fra Sverige, - fandt vej til Sangskolen for at studere drengekorets arbejdsmetoder. De sad på rad og række ved sammensangs-timerne og gjorde notater, og en del kom specielt for at se Helga Christensen i arbejde. Samtidig med at der var ægte hjertevarme hos hende, så var der også en særlig aura af storhed - og så havde hun en fænomenal

2 2 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme hukommelse hun kunne navnene på os alle sammen når jeg tilfældigt mødte hende mange år senere var det uden tøven med et Go da Bjarne. Chrissemor så egentlig ret sur ud; men når man mødte hende på gange og trapper fik man et helt specielt smil. Go da, lille Bjarne, og pludselig lyste hendes ansigt venligt med et hastigt smil før mundvigene igen vendte nedad næsten inden man havde passeret hende. Siden da jeg læste medicin og studerede anatomi fik jeg forklaringen. Der findes en hudmuskel ved navn Pletysma som strækker sig fra brysterne og er fæstnet sammen med musklerne der kontrollerer mundvigene vores anatom kaldte den for naturens egen brystholder. Det betød, at med store bryster trak pletysma stramt ned i mundvigene hvorved kvinder med store bryster ofte kan få et surt udtryk med nedadvendte mundvige sådan så Helga ud og hendes smil var nødt til at være kortvarige for tyngden af brysterne trak straks mundvigene tilbage. Men vi holdt imidlertid alle af hende, selvom vi samtidig var en smule bange for hendes luner. Specielt når Wöldike havde meldt sin ankomst for at evaluere, var hun nervøs nærmest som var hun til eksamen, for om hendes indstudering ville blive påskønnet og finde nåde for mesterens øjne, og hun kunne i disse perioder være temmelig pirrelig. Det er virkelig for dårligt, drenge, hvad tror I ikke, magister Wöldike vil sige? Eller: På tirsdag skal det hele virkelig være i orden, for så kommer magister Wöldike! Vi mærkede hendes nervøsitet så vi tog os ekstra sammen vist nok mest i solidaritet med Helga for hun skulle nødig få skældud af den store bastian. Den store Bastian Når Wöldike så omsider gjorde sin entré, var korklasserne samlede, sanglærerne var på plads, og af og til optrådte også korets ordensmarskal, overlærer Kjeld Jørgensen, kaldet Lille Kjeld. Han var blandt andet til tider vores klasses meget afholdte regnelærer, som navnet antyder, var han ikke ret høj så vi kunne kigge ham direkte i øjnene indtil vi i puberteten løb i vejret. Men til trods for sin lidenhed var han en overordentlig respektindgydende mand. Han gik også ind for kontant afregning af saldoen i synderegistret der skulle ikke være papir imellem os! Han fik en assistent i den nyansatte lærer Kaj Rømer, der siden tog over. Wöldike besteg dirigentpodiet, og så begyndte prøven. Atmosfæren var altid spændingsladet, og Helga s bemærkninger havde

3 3 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme naturligvis forstærket nervøsiteten. Magisteren var dog som regel tilfreds og havde kun småting at bemærke. Men så kunne han godt finde på for eksempel at pege på en bestemt dreng i soprangruppen og sige til Chrissemor: Helga, den dreng synger ikke rent. Så måtte den stakkels dreng synge alene og for os alle sammen, mens Helga Christensen stod foran og baksede med ham, tog fat om hans hage og bøjede den ned mod brystkassen eller hankede op i hans holdning. Opstod der i mellemtiden småsnakken, så lød det: Kjeld, kan du ikke lige tage dig af den dreng, - han snakker! Drengen blev straks trukket uden for døren for kort tid efter at komme tilbage med nedslået blik og med ildrøde kinder. Jeg forsøgte altid at få en plads på anden eller tredie række i sangsalen, - det forekom mindre udsat, - men eftersom vi blev bragt ned til sanglokalet klassevis og i geled og gennet på plads som kreaturer på slagteriet, lykkedes det ikke altid. Aftenprøverne Til korarbejdet hørte også aftenprøverne. Her deltog mandskoret, som overvejende bestod af tidligere drengesangere, brikkerne blev samlet og det musikalske produkt pudset af. Prøverne varede sædvanligvis en times tid, men i sjældne tilfælde blev der også indkaldt til en såkaldt dobbeltprøve. Tirsdage og fredage var faste aftenprøvedage, og mødetiden var i skolegården klokken 18:20. Niels Møller og Helga Christensen under aftenprøve med mandskoret i sangsalen på 1.sal. Så lød Lille Kjeld s fløjte, vi stillede op i rækker på sædvanlig vis og marcherede to og to i geled ind i prøvelokalet, hvor vi blev krydset af i en protokol. Ve den,

4 4 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme som kom for sent, - eller glemte en aftenprøve! Vi havde koncertmapper til vore noder, papmapper med lærredskanter, eller - for femteklassernes vedkommende - lyserøde kartonomslag. Samtlige noder var forsynet med en farvet tape kant til beskyttelse mod slitage. På sangkontoret var en særlig maskine til halv-maskinel udførelse af kantningsprocessen. Noderne lå på rad og række til os på gulvet langs væggen, og hver dreng samlede sin egen mappe op på vejen. Klokken 18:30 ankom mændene, og når alle var på plads og i orden, gjorde Løven sin entré, - eller hans stedfortræder, som kunne være Niels Møller eller Helga Christensen. Wöldike var meget effektiv også i prøvearbejdet. Og man måtte være på tæerne. Når han afbrød for at give en instruktion, kunne ordren derefter lyde: Og så tager vi 3 takter før bogstav D. Sten Lindholm beretter at et blik på pianisten udløste tonegivning for det pågældende sted, næsten i samme øjeblik gik taktstokken op, og såvel sangere som især repetitør forventedes at have tænkt med og være parat til at sætte ind. Skete dette mod forventning ikke, standsede kapelmesterens pind i bunden af slagskemaet, og Løven så afventende på sit offer, som oftest var pianisten. Uden at sige et ord løftede han endnu engang taktstokken, og så skulle sagen gerne være i orden. Efter sigende havde Wöldike i tidens løb forårsaget flere nervøse sammenbrud hos de medvirkende repetitører. Oratorierne Løven under prøve i sangsalen med Arne Berg som repetitør og Niels Møller må forklare sig

5 5 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme Årets højdepunkt var den store oratoriekoncert i Odd Fellow Palæets store sal. Det kgl. Kapel spillede til, bl.a. havde min far spillet med koret i ca 10 år før jeg var med til koncerterne - sidenhen blev denne samarbejdspartner udskiftet med DR Symfoniorkestret, hvis dirigent Løven også var. I forbindelse med de store koncerter blev stemmeopvarmningen foretaget af Chrissemor i palæet lille sal hvor der blev serveret varm bouillon og rå æggeblomme det var før man kendte til salmonella faren. Ved koncerterne optrådte vi i mørkeblåt matrostøj med silkekraver samt sorte strømper og sko, - jeg kan endnu mærke buksernes kradsen. Når tiden var inde, spadserede vi i flok og rad over Bredgade og sneg os på listesko igennem de lavloftede garderober, hvorfra døre med matteret glas førte direkte ind til den smukke koncertsal. Koncert Odd Fellow palæet med Wöldike som dirigent Vi var imidlertid de optrædende og vi skulle derfor ikke ind ad glasdørene. I stedet bevægede vi os hen til enden af garderoberne, hvorfra vi ad en lille dør og en smal trappe kom ned i kælderen under scenen og gennem en labyrint af smalle gange. Ad andre knirkende trapper og dunkel belysning nåede vi til sidst

6 6 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme på forunderlig vis op til scenen, hvor vi blev anbragt på træbænke uden ryglæn. Den store koncert var altid en oplevelse, og det var spændende og ind imellem også underholdende at iagttage og komme i kontakt med orkestermusikerne under udførelsen af deres arbejde. Som udtaget til solistklassen var det første store oratorium jeg var med i Händels Messias i Til den store opførelse i Vor Fruekirke, Domkirken havde Wöldike engageret den berømte engelske sangerinde Jennifer Vyvyan. Ved den første prøve satte han den store glædesarie rejoice an i et, efter vor opfattelse dengang, rimeligt hurtigt tempo. Da Jennifer faldt ind satte hun sit eget tempo der var godt på vej til dobbelt så hurtigt. Som ved et trylleslag kom kapellets musikere helt ud på kanten af stolene, og et ædelt kammermusikalsk ping-pong spil udfoldede sig. Wöldike stod et øjeblik ganske paf. Han var ikke vandt til spontanitet. Så smilede han dog og greb bolden, idet han bøjede sig for den virtuose sangerindes engelske tradition. Som ung utrænet dreng var det hårdt arbejde; men som jeg husker det blev man helt høj af det. I foråret 1958 var det Haydn oratoriet Skabelsen vi opførte i Odd Fellow palæet med H.C. Andersen med sin dybe og varme basstemme, Edith Brodersen, Kirsten Hermansen eller Schultz?? som sopran, Gurli Plesner eller Else Brems?? som alt og Erling Thorborg???tenor. Referencer: 1. Sørensen S: Københavns Drengekor gennem 50 år, København (1974). Opstillet på Center for Musik og Teater, signatur YNF MEKH Søre. Indeholder liste over kompositioner opført ved Drengekorets kirkemusikaftener indtil Wilhelm Hansen Musikforlag, København (1974) 2. Møller N: Sangskolen Selskabet Københavns Drengekors venner, København (1998) 3. Munk Ebbe, Palsmar Henrik: Københavns Drengekor - Det Kongelige Kantori 75 år København (1999) 4. Lasson F, Skaarup H: Baron og Bajads Aage Haugland fortæller. Gyldendal (2001) 5. Palsmar Henrik: For Skolen og for Livet, Festskrift 75 år, Sangskolen på Sankt Annæ Gymnasium. København (2004) 6. Lindholm S: Melodien der blev ved erindringer fra et liv i musik. Forlaget Bostrup (2009) 7. Flemming P: Skolen der slår tonen an. Artikel i Berlingske Tidende Søndag 2. september (1979) 8. Den Store Danske: Vilhelm Schepelern. Gyldendahl s åbne Encyclopædi stammer fra Dansk Bibliografisk Leksikon 3.udgave, ( )