Kapitel 1: Den sorte skole i Hindegade 4 og Fredericiagade 39

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1: Den sorte skole i Hindegade 4 og Fredericiagade 39"

Lilian Lauridsen
8 år siden
Visninger:

1 1 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme Kapitel 1: Den sorte skole i Hindegade 4 og Fredericiagade 39 Hindegades Skole lå her fra 1864 til I starten tjente den som lazaret efter krigen i Undervejs tog skolen navneforandring til Hindegades Friskole (1890) og sluttelig til Hindegades Kommuneskole (1915). Skolen blev nedlagt i 1923 alene på grund af områdets affolkning. Efter nedlæggelsen af Hindegades Skole flyttede Kjær & Lyngbyes Skole ind her under det nye navn Sankt Annæ Vester Skole. Blågårds Seminarium lejede tillige lokaler her og lod de lærerstuderende få adgang til skolens praktiske undervisning. Efter Københavns Drengekor var blevet grundlagt i 1924 med Mogens Wöldike ( ) som leder, arbejdedes der ihærdigt på en mere seriøs løsning, der førte til oprettelsen af Københavns Kommunes Sangskole suppleret med almindelige skolefag og da blev de første sangbegavede drenge optaget i 3.klasse. Grunden til at man ikke optog drengene allerede fra 1.klasse, var at man bedre kunne bedømme deres evner efter 2 års skolegang, og få indstillinger fra sanglærerne i alle kommunens skoler. Endvidere kunne man ikke forsvare at børn i 1. og 2. Klasse alene skulle køre med sporvogn til skolen fra alle kanter af byen. Dette blev kommunalt assisteret og finansieret og den første klasse så dagens lys allerede i Flere klasser kom snart til og i 1952 blev der tillige oprettet en gymnasieklasse. Året efter tager institutionen navneforandring til Sankt Annæ Gymnasium. Mit første besøg på skolen gjorde mig ked af det allerede ved indgangen i Fredericiagade (nr.39), som lidt forvirrende gik under navnet Hindegade skole, fordi der var en alternativ indgang i Hindegade (nr.4). Skolebygningen set fra Hindegade ca 1960

2 2 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme Når man kom fra Ellebjergskolen en helt ny skole med centralvarme, gode lugte, vægge og gulve i lyse farver, en stor aula, og med store, lyse vinduer hvor der var udsigt til store grønne områder, så var det noget af et rædselskabinet at gå ind ad den store, tunge, grønmalede dør, som adgangen fra Fredericiagade gennem en skræmmende høj mur forsynet med rustent piktråd i toppen og et trådnet, som så ud som en særlig foranstaltning til at vi der nu var udvalgt absolut ikke skulle undslippe. Det skulle dog senere vise sig, at trådnettet på toppen af murene tjente det praktiske formål, at bolde og andet kasteskyts under udendørs gymnastik vanskeligere kunne ryge ud på gaderne. Al murværk var gråtsort så det var bogstaveligt talt den sorte skole! Men i nå-højde i skolegården var murene skamferet med dybe ridser, bemalinger og afhuggede murstens stumper. Man fik let det indtryk at eleverne gennem generationer havde gjort deres til at bryde igennem muren om skolegården, som lignede en fængselsgård. Dernæst ind i trappeopgangen med terrassogulv, for ad snævre, fernis stinkende trætrapper at nå frem til hvor det første møde skulle holdtes. Der var en lugt af ælde og forfald alle vegne, og i skolegården især på varme dage en stank af urin og det der var værre. Nogle steder hvor murværket inderndørs var særligt belastet var der monteret dueblå glaserede fliser, som overhovedet ikke balancerede med det øvrige farvevalg. Overalt lugtede det af kul og koks. For i klasselokalerne var der enorme kakkelovne med store, firkantede kulkasser. Lofterne over kakkelovnene blev i løbet af vinteren mere og mere sodsværtede, belysningen var dunkel og søvndyssende, som forstærkedes af at kakkelovnene åd hovedparten af ilten i rummet. Elevpultene med faste borde og bænke lavet af planker der bar præg af tidligere elevers tidsfordriv med at indgraverede navne og andre påfund. De var udstyret med en fodrist, der kunne hæves op mht gulvvask; men som gav et infernalsk brag når man med fødderne lod risten falde ned. Organisten, kirkemusikeren, musikmagisteren, sangskolens leder og stifter - og dirigenten, Mogens Wöldike, fortalte om musikundervisningen på skolen og arbejdet i Københavns Drengekor, - så til trods for den dystre ankomst så blev jeg hurtigt omvendt da jeg hørte drengene synge for os for jeg forstod nu ikke ret meget af det den fine mand havde fortalt. Jeg var således klar til at begynde som elev i Københavns Kommunes Sangskole i august 1953 som elev i 3. Nord, dog først efter at mine stemmebånd var blevet underkastet en inspektion af korets halslæge, dr. Birger Olrik, og efter at have dokumenteret, at mit standpunkt i de

3 3 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme almindelige skolefag, herunder især dansk og regning, var tilfredsstillende. Det var lidt på vippen, for p.gr.a. børnelammelsesepidemien i 1952 havde jeg ikke været i skole flere måneder ved 2. klasses start, så jeg nåede stort set blot tilbage fra Fyn til foresyngning for Helga Christensen omkring årsskiftet til 1953 hvor vi skulle synge I østen stiger solen op og klappe rytmer. Det store antal sangtimer i det ugentlige skema betød, at der skulle arbejdes hurtigere i de øvrige fag, for pensumkravene var nøjagtig de samme som på andre skoler. En af de indlysende fordele ved at gå på Sangskolen var således, at man oven i en ganske normal skoleuddannelse fik en musikhåndværksmæssig skoling, som man senere enten kunne bygge videre på, eller under alle omstændigheder have en interesse for resten af livet. Vores start i skolen og rektor Rossing s indsættelse 1953 med opførelse af Buxtehude s Eders hele værk i gymnastiksalen. Min far Aage Knudsen spiller violin og sidder lige til venstre for Wöldike. Forhistorie Rundt om i Europa fandtes der endnu kirkekor med drenge- og mandsstemmer med en lang tradition på det kirkemusikalske område. To af de mest berømte kor (Thomanerkoret fra Leipzig og Berliner Domkoret) var på turné i Danmark efter 1.verdenskrig, og det var til stor fryd for den del af det danske musikpublikum, som interesserede sig for den gamle musik. Her kom den gamle a capella musiks liniespil rigtig til sin ret båret af de egale, kølige drengestemmer, hvor man havde været vandt til de store udtryksfulde damestemmer, ofte med større eller mindre vibrato. Det avlede så stor Interessen herhjemme, at Dansk Korforening og Wilhelm Hansen s Musikforlag i 1924 stiftede et lignende kor af drenge- og mandsstemmer: Københavns Drengekor. Skoleinspektøren dr.phil. Vilhelm Schepelern ( ) stod med en drengeskole der havde været seminarieskole i Hindegade; men den skulle nedlægges. Det var Thomas Laub der vist nok skaffede kontakten mellem Schepelern og Wöldike 7. Laub var nemlig morfar til Schepelern. Københavns

4 4 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme borgmester Kaper, der under sin studietid i Tyskland var blevet henført over den høje sangkultur i Leipzig og Dresden, var også stærkt medvirkende til oprettelsen af skolen. Det var et stort held at alt dette fandt sted før depressionen i 1930 erne altså inden Wall Street krakket denne finansielle katastrofe der stoppede for alle eksperimenter 7. Schepelern blev således skoleinspektør fra 1922 til 1945 på drengeskolen i Ravnsborggade der 1923 flyttede til Hindegade under navnet Skt. Annæ vester skole. I den periode hvor skolen var øvelsesskole for Blågårds seminarium (dvs. indtil 1933), var Schepelern tillige leder af de lærerstuderendes uddannelse i praktisk skolegerning. For Schepelern der havde arvet den Laubske families musikalitet, fik det væsentlig betydning at skolen fra 1929 blev kommunens "Sangskole" under Mogens Wöldike musikalske ledelse. Den 27-årige organist og musikmagister Mogens Wöldike, havde kort tid før fået opmærksomhed ved med sit nydannede Palestrinakor at opføre hele Palestrinas Marcellusmesse. Det nye drengekor som i 1928 fik kronprins (senere kong) Frederik som protektor, og hvis mandsstemmer bl.a. bestod af Wöldike s sangere fra Palestrinakoret, blev fulgt af en yderst velvillig presse. Det var naturligvis noget af en opgave for Wöldike og Schepelern, at nå de høje mål musikalsk, hvor kor skolingen skulle foregå kombineret med de almindelige skolefag. I 1929 hvor der var gået 5 år fandt man så en løsning ved at skolen i Hindegade blev til Københavns Kommunes Sangskole således at det var første gang man optog sangbegavede elever i 3.klasse overtog skolen "De forenede Kirkeskolers" navn og formue. Schepelern s eneste praktisk-pædagogiske bog er Vejledning ved Undervisningen i Geografi, Her fremhæves gennemgangen af nyt stof som det vanskeligste men også det centrale i undervisningen. Blandt Schepelern s personlige egenskaber nævnes, at han med tiden blev stedse mere reserveret. Andre har fæstnet sig ved hans humoristiske sans, interesse for den enkelte elev og levende engagement i de sager der optog ham 8. Referencer: 1. Sørensen S: Københavns Drengekor gennem 50 år, København (1974). Opstillet på Center for Musik og Teater, signatur YNF MEKH Søre. Indeholder liste over kompositioner opført ved Drengekorets kirkemusikaftener indtil Wilhelm Hansen Musikforlag, København (1974) 2. Møller N: Sangskolen Selskabet Københavns Drengekors venner, København (1998)

5 5 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme 3. Munk Ebbe, Palsmar Henrik: Københavns Drengekor - Det Kongelige Kantori 75 år København (1999) 4. Lasson F, Skaarup H: Baron og Bajads Aage Haugland fortæller. Gyldendal (2001) 5. Palsmar Henrik: For Skolen og for Livet, Festskrift 75 år, Sangskolen på Sankt Annæ Gymnasium. København (2004) 6. Lindholm S: Melodien der blev ved erindringer fra et liv i musik. Forlaget Bostrup (2009) 7. Flemming P: Skolen der slår tonen an. Artikel i Berlingske Tidende Søndag 2. september (1979) 8. Den Store Danske: Vilhelm Schepelern. Gyldendahl s åbne Encyclopædi stammer fra Dansk Bibliografisk Leksikon 3.udgave, ( )

Relaterede dokumenter

Kapitel 8: Slut på aspiranttiden

1 Fra Skrigeunge til skolet drengestemme Kapitel 8: Slut på aspiranttiden Femte klasse i 1956 var sidste station før mellemskolen og entreen i Københavns Drengekor. For at komme i mellemskolen skulle man