TILLADELSE TIL VAND- INDVINDING HAVDRUP KILDEPLADS

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ TILLADELSE TIL VAND- INDVINDING HAVDRUP KILDEPLADS Solrød Kommune Solrød Center Solrød Strand Tlf Fax Åbningstider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl (BorgerService kl ) Fredag kl

2 TILLADELSE TIL VANDINDVINDING HAVDRUP KILDEPLADS

3 INDHOLD 1. Tilladelsen Generelt Lovgrundlag Vilkår Indvinding Anlæg Kompenserende foranstaltninger Overvågning Andet 4 2. Erstatningsansvar 4 3. Klagevejledning 4 4. Underretning om afgørelse 4 5. Oplysninger i sagen Tidligere tilladelser Ansøgningen Udtalelser 5 6. Kommunens behandling af sagen Behandlingsanlægget Vandbehandlingen Tilsyn Indvundne vandmængder Filterskyllevand Geologi og hydrogeologi Geologi i indvindingsområdet Geologi i indvindingsområdet Modelberegning af indvindingen Vandkvaliteten Vandværket Magasinet Nærliggende vandindvindinger Potentielle forureningskilder Beskyttelseszoner Naturmæssige konsekvenser af indvindingen Forhold til andre planer VVM Samlet vurdering Referencer 14

4 1. TILLADELSEN Byrådet i Solrød Kommune har den 10. oktober 2016 besluttet at give HOFOR Vand København A/S tilladelse til indvinding af m 3 grundvand årligt på Havdrup Kildeplads i Solrød Kommune. Tilladelsen meddeles for en periode på 30 år. Tilladelsen gives efter 20 i vandforsyningsloven /1/ på nærmere anførte vilkår. Tilladelsen erstatter tidligere meddelte tilladelser. Da der i forbindelse med denne tilladelse ikke er tale om bygge-og anlægsarbejde, kan tilladelsen udnyttes med det samme. 1.1 Generelt Alle vilkår er hjemlet i vandforsyningsloven eller andre love samt dertil hørende bekendtgørelser. Der henvises til, at de givne vilkår i indvindingstilladelsen fremover vil være underlagt de til enhver tid gældende love og bekendtgørelser. 1.2 Lovgrundlag Tilladelsen med vilkår er meddelt med hjemmel i nedenstående love og bekendtgørelser. /1/ Lov om vandforsyning mv., lovbek. nr af 28. september /2/ Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bek. nr af 28. oktober /3/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bek. nr af 25. november /4/ Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, bek. nr. 154 af 25. februar /5/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bek. nr af 16. december /6/ Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven), lovbek. nr af 28. september /7/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bek. nr. 188 af 26. februar /8/ Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven), lovbek. nr af 27. september /9/ Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven), lovbek. nr af 27. september /10/ Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), lovbek. nr af 8. december Vilkår Indvinding 1. Vandindvindingens formål er forsyning af drikkevand i anlæggets forsyningsområde. 2. Der må samlet indvindes m³ grundvand årligt.

5 3. Tilladelsen er gældende til 31. december Indvindingen foregår fra kildepladsarealet til Havdrup Kildeplads fra følgende boringer og eventuelle fremtidige erstatningsboringer udført inden for kildepladsarealet: DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33a Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33a Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33a Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33a Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33a Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33b Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33b Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33b Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33b Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33b Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33a Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33a Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33a Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33a Havdrup By, Havdrup DGU.nr , beliggende på matr. nr. 33a Havdrup By, Havdrup 5. Vandspejlet må ikke sænkes til mere end 1 meter over toppen af kalken eller direkte overliggende sand-/gruslag, således at sænkningen af vandspejlet ikke skaber frie magasinforhold i det primære magasin. 6. Det påhviler HOFOR at sikre målopfyldelse i Solrød Bæk på 2 l/s i henhold til det til en hver tid gældende krav til median minimums vandføring. 7. Der må ikke, som følge af vandindvinding på Havdrup Kildeplads, ske en væsentlig ændring af den nuværende tilstand i NATURA2000 fuglebeskyttelsesområdet samt udpegningerne af beskyttede naturtyper efter 3 i Naturbeskyttelsesloven i Snoldelev og Havdrup moser. Denne vurdering baseres på resultaterne af de pejlinger, der er beskrevet i vilkår 19, sammenholdt med indvindingen på kildepladsen samt den generelle udvikling i grundvandspotentialet i det primære magasin Anlæg 8. Boringerne og råvandsstationerne skal være indrettet i overensstemmelse med kravene i boringsbekendtgørelsen /2/. Der skal være mulighed for prøvetagning på boringsniveau. I det tilfælde, at kildepladsen ændres fra hævertanlæg til fx dykpumpeanlæg, vil den tilsynsførende myndighed stille nye vilkår til installationer til prøvetagning. 9. Hver boring skal være forsynet med angivelse af borearkivnr. (DGU nr.). Pejlepunktet skal være tydeligt markeret og indmålt. 10. Vandmåleren skal kontrolleres mindst 1 gang hver 6. år eller i henhold til gældende målerregulativ. 11. Indvindingsboringerne skal være aflåst. Solrød Kommune henstiller til, at boringerne er udstyret med alarm, som sikring mod utilsigtet indtrængen.

6 1.3.3 Kompenserende foranstaltninger 12. Vådområdet i Tykmosen ved Havdrup kan indgå som en foranstaltning til sikring af vandføringskravet til Solrød Bæk, jf. vilkår 6. Vådområdet kan gennem magasinering af regnvand fra Havdrup By sikre et buffervolumen af vand, som kan kompensere for manglende vandføring i bækken. 13. Driften af den kompenserende foranstaltning skal dokumenteres gennem løbende registrering af fx vandstand i bassinet i henhold til et kontrolprogram godkendt af den tilsynsførende myndighed. 14. De kompenserende foranstaltninger med inddragelse af vådområdet i Tykmosen skal evalueres efter 6 års drift. Hvis den tilsynsførende myndighed konkluderer, at den kompenserende foranstaltning ikke har været tilstrækkelig, påhviler det HOFOR at etablere en alternativ foranstaltning til sikring af målopfyldelse i Solrød Bæk jf. vilkår Overvågning 15. Rentvandskvaliteten og råvandskvaliteten skal kontrolleres i henhold til et overvågningsprogram godkendt af den tilsynsførende myndighed. Det behandlede vand skal overholde de til enhver tid gældende grænseværdier for indhold af stoffer i drikkevand. 16. Den årlige oppumpede vandmængde skal registreres på kildepladsniveau og fremsendes til den tilsynsførende myndighed senest 1. februar det følgende år. 17. Vandstanden i det primære magasin i kalken skal pejles i henhold til et overvågningsprogram godkendt af tilsynsførende myndighed. Overvågningsprogrammet kan have indhold som HOFORs pejleprogram og forslag til pejlekrav i forbindelse med indvindingstilladelserne, Værket ved Thorsbro, som er vedlagt i bilag 1. Ved evt. revidering af pejleprogrammet, skal dette godkendes af den tilsynsførende myndighed. 18. Vandstand og vandføring i Solrød Bæk skal overvåges og dokumenteres ved registreringer i målestation (opland nr ) i henhold til et overvågningsprogram godkendt af den tilsynsførende myndighed. Overvågningsprogrammet kan justeres af tilsynsmyndigheden efter behov. I overvågningsprogrammet indgår en faunaklasse vurdering hvert 3. år samt en makrofyt (plante) undersøgelse hvert 6. år. I det omfang, der foreligger fiskeundersøgelser fra DTU Aqua, inddrages disse. Supplerende fiskeundersøgelser kan aftales, hvis det skønnes nødvendigt. 19. Vandstanden i det primære magasin samt i det terrænnære grundvand syd for Gl. Havdrup Mose dokumenteres i henhold til et overvågningsprogram godkendt af den tilsynsførende myndighed. Det kan fx gøres ved etablering af en boring med 2 pejlerør i hhv. det primære magasin og det terrænnære grundvandsmagasin og måling af vandspejlet i de to pejlerør. Etablering af en boring til overvågning skal være udført senest med udgangen af Overvågningsprogrammet kan justeres af tilsynsmyndigheden efter behov. 20. Den samlede overvågning af vandkvalitet, vandmængder og vandstandspejlinger dokumenteres hvert 5. år i en statusrapport. Statusrapporten skal indeholde tidsserier for de enkelte overvågningsparametre samt en vurdering af disse i forhold til udnyttelsen af grundvandsressourcen. Efter aftale med den tilsynsførende myndighed leveres der for hvert år tidsserier for analyser af enkelte udvalgte indikatorparametre som nikkel, sulfat og klorid.

7 1.3.5 Andet 21. Omkring hver indvindingsboring eller kildepladsarealet skal der være en fysisk sikringszone med en radius på mindst 10 meter fra boringerne. Zonen skal markeres ved beplantning, indhegning eller anden fysisk afgrænsning. 2. ERSTATNINGSANSVAR I medfør af vandforsyningslovens 23 er ejeren af indvindingsanlægget erstatningspligtig for skader i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden under anlæggets udførelse og drift. Endvidere er ejeren erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer mv. under anlæggets udførelse og drift. 3. KLAGEVEJLEDNING Afgørelser efter 20 kan påklages jf. 75 i vandforsyningsloven /1/. Jf. vandforsyningslovens /1/ 80 kan kommunens afgørelse påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af afgørelsens adressat, Sundhedsstyrelsen, og eventuelt andre organisationer og enhver, der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Klagefristen udløber 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger også på borger.dk og virk.dk. Du logger på eller med NEM-ID. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelse. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Solrød Kommune, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 4. UNDERRETNING OM AFGØRELSE Danmarks Naturfredningsforening, (dn@dn.dk) Danmarks Sportsfiskerforening (post@sportsfiskerforbundet.dk) Sundhedsstyrelsen (seost@sst.dk) Forbrugerrådet, (fbr@fbr.dk) Region Sjælland (naturmiljo@regionsjaelland.dk) Afgørelsen bliver offentliggjort på Solrød Kommunes hjemmeside.

8 5. OPLYSNINGER I SAGEN 5.1 Tidligere tilladelser Kildepladsens hidtidige tilladelse på 3,5 mio. m 3 /år er udstedt den 11. januar 1950 og var oprindelig gældende indtil den 1. juni Indvindingstilladelser, der udløb efter den 1. januar 2010, men inden vedtagelsen af den første kommunale vandhandleplan i medfør af miljømålsloven, ophører først senest 1 år efter vedtagelse af den kommunale handleplan, jf. Lov om ændring af lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb. Solrød Kommunes vandhandleplan er vedtaget i oktober Ansøgningen Vandværket har ansøgt Solrød Kommune om at fortsætte den eksisterende indvinding, men med en reduktion af den tilladte vandmængde til 2,5 mio. m 3 /år. 5.3 Udtalelser Jf. 9 i bek. om vandindvinding og vandforsyning indhenter Solrød Kommune udtalelser om sagen fra andre interesserede myndigheder. Der skal indhentes udtalelser fra andre kommunalbestyrelser, som antages interesseret i indvinding i området, herunder fra kommunalbestyrelser i kommuner, hvortil anlægget skal levere vand. Når vandforsyningen kræver vand af drikkevandskvalitet, kan kommunalbestyrelsen, hvis der er tvivl om den sundhedsmæssige kvalitet af vandet, indhente udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Solrød Kommune har bedt om udtalelser fra følgende kommuner: København, Ishøj, Høje Taastrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Greve, Roskilde og Køge. Solrød Kommune har ikke modtaget udtalelser i sagen. Solrød Kommune har vurderet, at vandets kvalitet ikke giver anledning til en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. 6. KOMMUNENS BEHANDLING AF SAGEN Kommunens vurdering er under hvert punkt skrevet med kursiv. 6.1 Behandlingsanlægget Vandbehandlingen Vandet fra Havdrup Kildeplads behandles på værket ved Thorsbro, der ligger i Ishøj Kommune. Vandbehandlingen omfatter iltning i pladeiltere med reaktionsbassin. Herfra ledes vandet til forfiltre med stenmateriale og opadgående vandstrøm og videre til efterfiltre med kvartssand og nedadgående vandstrøm. Efter vandbehandlingen ledes vandet til rentvandsbeholderen, hvorfra det pumpes ud i de to transportledninger mod København. Rentvandsbeholderen har et volumen på m 3. Udpumpningen varetages af to rentvandspumper hver med en kapacitet på m 3 /t Tilsyn Københavns Kommune er tilsynsmyndighed på alle HOFOR s vandværker og tilhørende kildepladser. Kommunen gennemfører tilsyn på og på boringerne på Havdrup Kildeplads.

9 6.1.3 Indvundne vandmængder Vandmængde (m 3 ) Filterskyllevand Forfiltre renses ved at blæse luft gennem dem og derefter hurtigt tømme filtrene. Efterfiltre returskylles med vand. Forfiltrene skylles automatisk, mens efterfiltrene skylles manuelt. Vandværket er forsynet med et genanvendelsesanlæg til filterskyllevandet, hvor filterskyllevandet ledes via en bundfældningstank gennem to trykfiltre og efterfølgende UV-behandling. Det overskydende filterslam ledes til kloak. Solrød Kommune vurderer, at vandbehandlingsanlægget er i en tilfredsstillende vedligeholdelsesstand og har en tilstrækkelig behandlingskapacitet i forhold til at kunne behandle den ansøgte vandindvinding. 6.2 Geologi og hydrogeologi Geologi i indvindingsområdet Den geologiske beskrivelse samt profiloptegning er lavet med udgangspunkt i Sjællandsmodellen. Den geologiske Sjællandsmodel, der består af en række lokalmodeller, hvoraf mange er udarbejdet i forbindelse med Naturstyrelsens grundvandskortlægning, opdateres løbende, når der tolkes nye geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Sjællandsmodellen består af 9 kvartære lag (5 lerlag og 4 sandlag) samt 4 prækvartære lag (Kerteminde mergel, Lellinge grønsandskalk, Danienkalk og Skrivekridt). Modellen er opbygget med gennemgående lag, der dækker hele Sjælland, men hvor aflejringerne ikke findes, optræder lagene uden en tykkelse. De øverste tre meter i modellen kaldes toplaget og zoneres ud fra jordartskortet, når modellen bruges som input til hydrologiske modeller Geologi i indvindingsområdet Boringerne på Havdrup Kildeplads ligger i en stor halvcirkel, og boringerne vises bedst på geologiske profiler ved at optegne tre rette profiler fremfor ét knækket profil. Det vestlige profil er orienteret syd-nord, det nordlige profil er orienteret sydvest-nordøst og det østlige profil er orienteret nordvest-sydøst. Placering og orientering af de tre kildepladsprofiler fremgår af Figur 6-4. På alle tre profiler er boringerne projiceret ind med en 50 meter buffer. Det vestlige, nordlige og østlige geologiske profil for Havdrup Kildeplads med lagene fra Sjællandsmodellen er vist i hhv. Figur 6-1, Figur 6-2 og Figur 6-3. Terræn findes på profilerne mellem kote 20 og 22 meter over havet (m o.h.) og udviser meget lidt variation. Boringerne på Havdrup Kildeplads indvinder alle fra kalken. Prækvartæroverfladen udgøres i området hovedsageligt af Lellinge grønsandskalk, der varierer i tykkelse fra 0 meter i den østligste ende af det østlige profil til 6 meter centralt i det nordlige profil. Underlejrende Lellinge grønsandskalk findes det primære magasin for kildepladsen, Danienkalk, der udgør prækvartæroverfladen i den østligste ende af kildepladsen. Bunden af Danienkalk er i Sjællandsmodellen lagt ind med en fast tykkelse på 50 meter under prækvartæroverfladen, da det er meget få boringer, der når toppen af Skrivekridt, hvorfor grænsen hertil er vanskelig at modellere. På Havdrup Kildeplads er der én boring (DGU nr ), der gennemborer Danienkalk og når toppen af Skrivekridt. Her er Danienkalk beskrevet som 75 meter tyk, hvilket tyder på, at tykkelsen af Danienkalk underestimeres i Sjællandsmodellen for dette område. Den kvartære lagpakke på Havdrup Kildeplads består af vekslende lag af ler (hovedsageligt moræneler) og sand. Sandlaget, Sand 2, optræder i den geologiske Sjællandsmodel i store træk

10 som et gennemgående lag for kildepladsen, med undtagelse af den centrale del af det vestlige profil. Sandlagets tykkelse varierer i Sjællandsmodellen fra 0 til 11 meter ved kildepladsen. Ifølge boringsbeskrivelserne er Sand 2 op til 14 meter tykt (i DGU nr og E), men er i størstedelen af de boringer, hvor Sand 2 er beskrevet, kun mellem 2 og 5 meter tykt. I en del af boringerne er sandlaget slet ikke beskrevet, hvilket tyder på, at Sand 2 muligvis optræder lidt mere i linser ift. modelleringen af laget i Sjællandsmodellen, eller at sandlaget er så tyndt, at det ikke er genkendt i boreprøverne. I få boringer (DGU nr A, og ) er der beskrevet et ca. 1 meter tykt terrænnært sandlag, men herudover er dæklaget, bestående af moræneler, over Sand 2 mellem 3 og 7 meter for de modellerede lag. I to boringer (i DGU nr og E) er Sand 2 i direkte hydraulisk kontakt med kalken, mens der for resten af området er beskrevet et kvartært morænelerslag mellem kalken og Sand 2 på op til 13 meters tykkelse. Figur 6-1 Vesligt kildepladsprofil for Havdrup Kildeplads. De geologiske lag stammer fra den geologiske Sjællandsmodel. De brune lag er kvartære lerlag (hovedsageligt moræneler). Det røde lag er det kvartære sandlag. Det turkise lag er det prækvartære lag Lellinge grønsandskalk. De grønne lag er kalk (lys grøn: Danienkalk, mørk grøn: Skrivekridt). Havdrup Kildeplads indvinder fra de prækvartære kalkmagasiner. Boringer er projiceret ind på det vestlige profil med en buffer på 50 meter.

11 Figur 6-2 Det nordlige kildepladsprofil for Havdrup Kildeplads. De geologiske lag stammer fra den geologiske Sjællandsmodel. De brune lag er kvartære lerlag (hovedsageligt moræneler). Det røde lag er det kvartære sandlag. Det turkise lag er det prækvartære lag Lellinge grønsandskalk. De grønne lag er kalk (lys grøn: Danienkalk, mørk grøn: Skrivekridt). Havdrup Kildeplads indvinder fra de prækvartære kalkmagasiner. Boringer er projiceret ind på det nordlige profil med en buffer på 50 meter. Figur 6-3 Det østlige kildepladsprofil for Havdrup Kildeplads. De geologiske lag stammer fra den geologiske Sjællandsmodel. De brune lag er kvartære lerlag (hovedsageligt moræneler). Det røde lag er det kvartære sandlag. Det turkise lag er det prækvartære lag Lellinge grønsandskalk. De grønne lag er kalk (lys grøn: Danienkalk, mørk grøn: Skrivekridt). Havdrup Kildeplads indvinder fra de prækvartære kalkmagasiner. Boringer er projiceret ind på det nordlige profil med en buffer på 50 meter.

12 Figur 6-4 Indvindingsboring (blå prik), modelberegnet indvindingsopland for Havdrup Kildeplads (blå streg) samt placering af kildepladsprofil (mørkerød streg) Modelberegning af indvindingen På baggrund af den ansøgte vandmængde har Solrød Kommune foretaget en stationær modelberegning af indvindingsoplandet til Havdrup Kildeplads med kommunens grundvandsmodel. Beregningen er foretaget som en partikelbaneberegning, hvor vandpartiklernes vej, fra de falder som nedbør på terræn, til de ender i indvindingsboringens indtag, beregnes. De modelberegnede indvindingsoplande fremgår af Figur 6-5. Det fremgår, at oplandene hovedsageligt ligger i åbent land, men også omfatter Havdrup og Snoldelev by. Oplandene omfatter også Snoldelev og Gl. Havdrup moser, som er udpeget som beskyttede naturtyper og NATURA 2000 område.

13 Figur 6-5 Indvindingsboring (blå prik), modelberegnet indvindingsopland for Havdrup Kildeplads (blå streg) samt placering af kildepladsprofil (mørkerød streg). Lys grøn markerer beskyttet natur og mørk grøn markerer Natura2000 -område. 6.3 Vandkvaliteten Vandforsyningen skal foretage regelmæssige undersøgelser af råvandet i boringerne og af rentvandet på vandværket og i ledningsnettet i henhold til retningslinjerne i tilsynsbekendtgørelsen /3/ Vandværket Der er i 2015 gennemført et omfattende analyseprogram på vandværket. Vandbehandlingen resulterer i en god rentvandskvalitet som et resultat af indvinding på flere kildepladser og ikke kun af behandlingen af vandet fra Havdrup kildeplads. Indholdet af jern, mangan og ammonium, som generelt er udtryk for, om vandbehandlingen fungerer tilfredsstillende, overholder kvalitetskravene, og der er ingen bakteriologiske problemer. Rentvandet har et indhold af nikkel på ca. 7 µg/l (grænseværdi 20 µg/l). Der er endvidere påvist et lavt indhold af tetrachlorethylen på 0,03-0,05 µg/l (grænseværdi 1 µg/l) og anioniske detergenter på 4,5 µg/l (grænseværdi 100 µg/l). Der er ikke påvist øvrige organiske mikroforureninger eller pesticider i rentvandet i Magasinet Havdrup Kildeplads er den næststørste af kildepladserne under Værket ved Thorsbro. Kildepladsen blev anlagt i 1950 og renoveret i 2001, hvor der blev udført nye boringer og ny samleledning. Det eksisterende hævertsystem blev opretholdt. Kildepladsen omfatter 15 indvindingsboringer. Kildepladsen har tidligere været under Værket ved Lejre, men blev i 2007 tilsluttet Værket ved Thorsbro via Karlslunde kildeplads med en ny råvandsledning hertil.

14 Grundvandet i området udgøres af svagt reduceret grundvand, lokalt med lommer af reduceret vand. Der er ikke indikationer på, at grundvandet er påvirket af saltvand. Der er ikke påvist nitrat af betydning i grundvandet, hvilket indikerer, at grundvandet er velbeskyttet mod nedsivende nitrat. Der er konstateret fund af pesticider i flere boringer i området. Det hyppigst forekommende stof er BAM. Der er kun påvist enkelte fund af klorerede opløsningsmidler i området. Grundvandsmagasinet må betragtes som sårbart over for pesticider og klorerede opløsningsmidler på grund af deres begrænsede nedbrydelighed. Den naturlige vandkvalitet i samlevandet fra Havdrup Kildeplads er rimelig stabil. Nikkelindholdet i samlevandet har dog haft en stigende tendens fra 2005, men har fra 2009 fra faldende igen til en værdi på omkring 2 µg/l. Herudover er den naturlige vandkvalitet god. Der er i 1997 og 2003 konstateret BAM (0,011 µg/l), og siden 2005 er der konstateret spor af MTBE lige over detektionsgrænsen. Ved indvinding af den tilladte vandmængde kan der ske en stigning i nikkelindholdet, og det er derfor afgørende, at nikkelindholdet følges nøje, og at der sikres en stabil indvinding. Solrød Kommune vurderer, at vandkvaliteten i grundvandsmagasinet i området er af god kvalitet i forhold til at indvinde den ansøgte vandmængde fra Havdrup Kildeplads. Der skal fremadrettet sikres en stabil vandindvinding, hvor nikkelindholdet følges nøje. 6.4 Nærliggende vandindvindinger Af nærliggende vandindvindinger udgør vandindvindingen til Solrød Vandværk den største med en ansøgt indvinding på 1 mio. m 3 pr. år. De øvrige vandindvindinger udgøres af mindre forsyninger med begrænsede indvindingsmængder under m 3 /år. I VVM en af HOFOR s samlede indvinding, er indvindingen til Solrød Vandværk medtaget med en aktuel indvinding på m 3 (gennemsnitlig indvinding i årene 1994 til 2005) for vurdering af kumulativ effekt /11/. Solrød Vandværk har i forhold til den oprindelige ansøgning om indvindingstilladelse fra 2009 flyttet vandindvindingen mod vest med etablering af nye boringer på Jersie By-kildepladsen. Samtidig har Solrød Vandværk ansøgt om at øge den ansøgte indvindingsmængde fra til m 3 pr. år. I forhold til den gennemførte VVM er der derfor udført en supplering modellering og vurdering af ændringerne af Solrød Vandværks indvinding i forhold til Havdrup Kildeplads /12/. Resultatet af denne undersøgelse er, at en ændring af indvindingen på Solrød Vandværk ikke er i konflikt med en indvinding på Havdrup Kildeplads på 2,5 mio. m 3 pr. år, lige som det omvendte heller ikke er tilfældet. På denne baggrund vurderer Solrød Kommune, at der ikke er konflikt mellem vandindvindingerne inden for kommunen. 6.5 Potentielle forureningskilder Arealanvendelsen i området omfatter primært landbrugs- og gartneridrift, Havdrup by, erhverv, landsbyer, åbent land samt infrastruktur. Inden for det beregnede indvindingsopland er der registreret en række forureninger i henhold til Jordforureningsloven. Solrød Kommune vurderer, at den største trussel mod grundvandsressourcen i området er fra forureningskilder i Havdrup by, herunder erhvervsområdet i den nordlige del af byen. Endvidere kan tidligere og nuværende anvendelse af pesticider udgøre en trussel. Grundvandet bør derfor undersøges regelmæssigt for organiske mikroforureninger, pesticider og olie- og benzinstoffer.

15 6.6 Beskyttelseszoner Der er udlagt 10 m fredningsbælte og 25 m dyrkningsfri zone omkring indvindingsboringerne på kildepladsen. Fredningsbæltet skal være markeret i terræn med hegn, beplantning el. lign. Inden for den 25 m dyrkningsfri zone må der ifølge 21b i Miljøbeskyttelsesloven ikke anvendes pesticider, dyrkes eller gødskes. Endvidere kan der udlægges boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, omkring boringerne for yderlige at undgå forurening. BNBO udlægges på baggrund af konkrete vurderinger af forureningstrusler, indvindingsmængder og oplandets udbredelse mv. 6.7 Naturmæssige konsekvenser af indvindingen I forbindelse med gennemførelse af VVM-processen for vandindvindingen til Havdrup Kildeplads er det blandt andet vurderet, om indvindingen kan påvirke udpegningsgrundlaget i Natura områder, beskyttet natur ( 3-områder) og Bilag IV-arter. Udgangspunktet for vurderingen er, at der ikke må ske en væsentlig ændring af den nuværende naturtilstand i beskyttede naturområder som følge af en fornyet vandindvindingstilladelse. På baggrund af kørsler med en grundvandsmodel er det undersøgt, hvilken ændring den ansøgte indvinding genererer i det terrænnære grundvand i forhold til den gennemsnitlige årlige vandindvinding i perioden Der er efterfølgende foretaget vurderinger beskyttet natur, hvor de beregnede ændringer i grundvandets trykniveau overstiger 25 cm. I Natura 2000-områder er der foretaget en konsekvensvurdering, hvor de beregnede ændringer i grundvandets trykniveau overstiger 10 cm. I indvindingsoplandet til Havdrup Kildeplads har modelberegningerne ikke indikeret sænkninger over 25 cm, der kan påvirke områder med beskyttet natur. Nær Havdrup Kildeplads ligger Gl. Havdrup Mose og Snoldelev Mose, som begge er del af Natura 2000-områdeN150 (Fuglebeskyttelsesområde F103 Gammel Havdrup Mose). Moserne ligger i det yderste nordvestlige hjørne af delvandopland "Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for Køge". Ifølge modelsimuleringen i VVM-redegørelsen sker der ingen ændring af trykniveauet i øvre modellag, hverken i det direkte opland til søerne eller i oplandet til tilløbene. Hvad angår Bilag IV-arter vurderes det, da der dels er tale om, at indvindingsmængden reduceres i forhold til tidligere, og der dels foreligger registreringer af bilag IV-arter i området (fra 2015), at en reduceret indvindingsmængde ikke vil medføre påvirkning af den økologiske funktionalitet for områdets bilag IV-arter, herunder spidssnudet frø og stor vandsalamander, der er tilknyttet våde naturtyper. Den gennemførte vurdering i forbindelse med VVM-redegørelsen viser, at den nye indvindingstilladelse ikke medfører en påvirkning af 3-beskyttede naturtyper og Natura 2000-område inden for indvindingsoplandet til Havdrup Kildeplads. Solrød Kommune vurderer dog på baggrund af den korte afstand mellem kildeplads og til Natura 2000-området i Gl. Havdrup Mose, at der skal gennemføres en overvågning af vandspejlet i mosen, som er håndteret i vilkår 19 i indvindingstilladelsen. 6.8 Forhold til andre planer Solrød Kommune har udarbejdet en vandhandleplan, der beskriver kommunens realisering af den statslige vandplans indsatsprogram. I vandhandleplanen henvises til retningslinje 39 i Vandplan for Køge Bugt, hvoraf det fremgår, at anvendelsen af grundvandsressourcen skal ske efter føl-

16 gende prioritering, i områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov: a) Befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdninger og institutioner, samt andre vandindvindinger, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. b) Opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger c) Andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. Den 27. juni 2016 offentliggjorde Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning imidlertid Vandområdeplan , der erstatter Vandplan Senere vil Vandområdeplan blive vedtaget. Der gøres opmærksom på, at målsætninger i de til enhver tid gældende vandplaner og indsatsplaner er gældende, og at vandindvindingen skal leve op til dette. Ifølge Råstofplan 5 for Region Sjælland er der ikke udpeget råstofinteresseområder i nærheden af indvindingsoplandet. Solrød Kommune vurderer, at den ønskede indvinding er i overensstemmelse med prioriteringen i vandhandleplanen. Indvindingen forventes ikke at kunne blive påvirket af råstofgravning i fremtiden. Endvidere vurderes den ansøgte indvinding til drikkevandsformål at være i overensstemmelse med kommunens vandforsyningsplan. 6.9 VVM Fornyet vandindvindingstilladelse og boretilladelse er i de fleste tilfælde omfattet af VVMbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning). Derfor skal en ansøgning om fornyelse af en vandindvindingstilladelse anmeldes efter VVM-reglerne, og ansøger skal udfylde et VVManmeldeskema (svarende til Bilag 5 i VVM bekendtgørelsen). HOFOR ansøgte i 2006 det daværende Roskilde Amt om en fornyet 30-årig indvindingstilladelse til Havdrup Kildeplads. Med kommunalreformens ikrafttræden i 2007 overgik rollen som myndighed for VVM-ansøgningerne for de regionale vandforsyninger til Naturstyrelsen (NST) fra amterne. Ansøgningen for Havdrup Kildeplads blev sammen med de øvrige ansøgninger til HOFORs kildepladser vurderet VVM-pligtige af det daværende Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Det betød, at der ikke kunne gives fornyet tilladelse til vandindvinding, før de nødvendige VVMprocesser var gennemført. Der er derfor udarbejdet en VVM-redegørelse, som giver en samlet beskrivelse af projektet og en vurdering af vandindvindingens virkning på miljøet /11/. Som led i VVM-processen er der endvidere udarbejdet en Natura 2000-vurdering for projektet i form af et teknisk baggrundsnotat /13/. Til VVM-redegørelsen hører et ikke-teknisk resumé, der er rettet mod politikere og borgere. På baggrund af VVM-redegørelsen er der udarbejdet et kommuneplantillæg og en VVM-tilladelse.

17 7. SAMLET VURDERING Solrød Kommune vurderer samlet at: Grundvandets kvalitet er egnet til produktion af drikkevand Kildepladsens boringer vil kunne yde den tilladte vandmængde Vandværket kan behandle den tilladte mængde til en tilfredsstillende drikkevandskvalitet Indvindingens påvirkning af omgivelserne vil ikke få nogen afgørende betydning under forudsætning af overholdelse af vilkår 6 og 19 omkring kompenserende tiltag og overvågning. 8. REFERENCER /1/ Lov om vandforsyning mv., lovbek. nr af 28. september /2/ Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bek. nr af 28. oktober /3/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bek. nr af 26. november /4/ Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, bek. nr. 154 af 25. februar /5/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bek. nr af 16. december /6/ Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven), lovbek. nr af 28. september /7/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bek. nr. 188 af 26. februar /8/ Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven), lovbek. nr af 27. september /9/ Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven), lovbek. nr af 27. september /10/ Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), lovbek. nr af 8. december /11/ Miljøvurdering indeholdende VVM redegørelse. For VVM for HOFOR Vand København A/S s regionale vandindvinding. Naturstyrelsen, juni /12/ Modellering og vurdering af ændringer af Solrød Vandværks indvinding i forhold til Havdrup Kildeplads. Notat. Cowi. November /13/ NATURA 2000 vurdering. Teknisk baggrundsnotat. For VVM for HOFOR Vand København A/S s regionale vandindvinding. Naturstyrelsen, juni 2013.