TILLADELSE TIL VAND- INDVINDING HAVDRUP VANDVÆRK

Transkript

1 TILLADELSE TIL VAND- INDVINDING HAVDRUP VANDVÆRK

2 Indhold 1. Tilladelsen Lovgrundlag Vilkår Indvinding Anlæg Overvågning Andet 3 2. Erstatningsansvar 3 3. Klagevejledning 4 4. Underretning om afgørelse 4 5. Oplysninger i sagen Tidligere tilladelser Ansøgningen Udtalelser 5 6. Kommunens behandling af sagen Behandlingsanlægget Vandbehandlingen Tilsyn Indvundne vandmængder Filterskyllevand Geologi og hydrogeologi Geologi i indvindingsområdet Geologi i indvindingsområdet Modelberegning af indvindingen Vandkvaliteten Vandværket Magasinet Nærliggende vandindvindinger Potentielle forureningskilder Beskyttelseszoner Naturmæssige konsekvenser af indvindingen Forhold til andre planer VVM-screening Samlet vurdering Referencer 13 BILAG Bilag 1 VVM anmeldeskema

3 1. TILLADELSEN Havdrup Vandværk og to reserveboringer er beliggende i Solrød Kommune, mens tre aktive indvindingsboringer er beliggende i Roskilde Kommune. Da indvindingen er beliggende på tværs af kommunegrænsen mellem Solrød og Roskilde kommuner, er tilladelsen vedtaget i Roskilde Kommunes Klima- og Miljøudvalg den 4. april 2017 og Byrådet i Solrød Kommune den 24. april Begge har besluttet at give Havdrup Vandværk tilladelse til indvinding af m 3 grundvand årligt. Tilladelsen meddeles for en periode på 30 år. Tilladelsen gives efter 20 i vandforsyningsloven på nærmere anførte vilkår. Tilladelsen erstatter tidligere meddelte tilladelser /1/. Da der i forbindelse med denne tilladelse ikke er tale om bygge- og anlægsarbejde, kan tilladelsen udnyttes med det samme. 1.1 Lovgrundlag Tilladelsen med vilkår er meddelt med hjemmel i nedenstående love og bekendtgørelser. De givne vilkår vil fremover være underlagt de til enhver tid gældende love og bekendtgørelser. /1/ Lov om vandforsyning mv., lovbek. nr. 125 af 26. januar /2/ Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bek. nr af 28. oktober /3/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bek. nr. 802 af 1. juni /4/ Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, bek. nr. 832 af 27. juni /5/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bek. nr af 23. november /6/ Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven), lovbek. nr. 121 af 26. januar /7/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bek. nr. 926 af 27. juni /8/ Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven), lovbek. nr september /9/ Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven), lovbek. nr af 27. september /10/ Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning, lovbek. nr. 126 af 26. januar 2017.

4 1.2 Vilkår Indvinding 1. Vandindvindingens formål er forsyning af drikkevand i anlæggets forsyningsområde. 2. Der må samlet indvindes m³ grundvand årligt. 3. Nærværende tilladelse er tidsbegrænset og er således gyldig i perioden 25. april 2017 til 25. april 2047 jf. Vandforsyningslovens 22. Vilkårene for tilladelsen kan inden tilladelsens udløb ændres i skærpende retning uden erstatning, hvis tilpasningen af indvindingens omfang eller art til nye miljømål i henhold til Miljømålsloven nødvendiggør dette jf. Vandforsyningslovens 32, stk Indvindingen foregår fra følgende boringer i Roskilde Kommune: DGU-nr , beliggende på matr. nr. 1a Risbyholm Hgd., Ørsted DGU-nr , beliggende på matr. nr. 2a Risbyholm Hgd., Ørsted DGU-nr , beliggende på matr. nr. 2b Risbyholm Hgd., Ørsted Ved normal drift må der indvindes op til m 3 pr. år på de tre indvindingsboringer med fordelingen 15 % / 70 % / 15 %, som beskrevet i scenarie 1 i afsnit Modelberegning af indvindingen. Vandværket råder endvidere over følgende reserveboringer i Solrød Kommune, som ikke er i normal drift: DGU-nr , beliggende på matr. nr. 14b Ulvemose, Havdrup DGU-nr , beliggende på matr. nr. 14b Ulvemose, Havdrup Ved normal drift indvindes ca m 3 fra hver boring (svarende til ingen indvinding på boringerne, men udelukkende motionering af pumperne). Der må indvindes op til m 3 pr. år fra hver af de to reserveboringer i forbindelse med nødsituationer, som beskrevet i scenarie 2 i afsnit Modelberegning af indvindingen. 5. Vandspejlet må maksimalt sænkes til kote +2 m, således at sænkningen af vandspejlet ikke skaber frie magasinforhold i det primære magasin. 6. Der må ikke, som følge af vandindvinding på Havdrup Vandværk, ske en væsentlig ændring af den nuværende tilstand i NATURA2000 områder samt udpegninger af beskyttede naturtyper efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Dette baseres på en konkret vurdering, som godkendes af den tilsynsførende myndighed i henhold til gældende grænseværdier for påvirkning Anlæg 7. Boringerne og råvandsstationerne skal være indrettet i overensstemmelse med kravene i boringsbekendtgørelsen /2/. Der skal på hver boring være installeret prøvehane til udtagning af råvandsprøver fra boringen. Ligeledes skal hver boring være udstyret med en pejlestuds til manuelle pejlinger af grundvandsstanden. 8. Hver boring skal være forsynet med angivelse af borearkivnr. (DGU nr.). Pejlepunktet skal være tydeligt markeret og indmålt. 9. Den oppumpede vandmængde skal registreres med måler på boringsniveau. Bestemmelserne om registrering kan til enhver tid ændres af kommunalbestyrelsen. Jf. Vandforsyningslovens 58, stk. 2.

5 10. Vandmålere på boringer skal kontrolleres minimum én gang årligt. Vandmåleren renses og justeres efter behov, dog mindst hvert 6. år. Hvis måleren er udskiftet i årets løb, skal det fremgå af afrapporteringen jf. vilkår 18. Nyt vilkår 11. Rentvandstanken skal efterses hvert 5. år og om nødvendigt renses. Et notat over eftersynet fremsendes til den tilsynsførende myndighed. 12. Alle vandmålere på kildeplads og vandværk skal kontrolleres mindst 1 gang hver 6. år eller i henhold til gældende målerregulativ. 13. Vandværket og indvindingsboringerne skal være aflåst. Den tilsynsførende myndighed henstiller til, at boringerne og vandværket er udstyret med alarm som sikring mod utilsigtet indtrængen. 14. Der skal altid forefindes en opdateret beredskabsplan samt et opdateret ledningskort på vandværket Overvågning 15. Rentvandskvaliteten og råvandskvaliteten skal kontrolleres i henhold til et overvågningsprogram godkendt af den tilsynsførende myndighed. Det behandlede vand skal overholde de til enhver tid gældende grænseværdier for indhold af stoffer i drikkevand. 16. Den årlige oppumpede vandmængde skal registreres på boringsniveau og fremsendes til den tilsynsførende myndighed senest 1. februar det følgende år. 17. Vandstanden i det primære magasin i kalken skal pejles årligt i henhold til et overvågningsprogram godkendt af tilsynsførende myndighed. Forslag til program fremsendes til myndighed tre måneder efter modtagelsen af tilladelsen. Boringerne skal pejles i ro og i drift. Ved ropejlinger forstås, at boringen ikke har været i drift i minimum 2 timer. Ved drift- pejlinger forstås, at boringen har været i drift minimum 1 time før pejlingen. 18. Den samlede overvågning af vandkvalitet, vandmængder og vandstandspejlinger dokumenteres hvert andet år i en statusrapport. Statusrapporten skal indeholde tidsserier for de enkelte overvågningsparametre samt en vurdering af disse i forhold til udnyttelsen af grundvandsressourcen Andet Omkring hver indvindingsboring eller kildepladsareal skal der som udgangspunkt være en fysisk sikringszone med en radius på 10 meter fra boringerne med mindre andet er aftalt med den tilsynsførende myndighed. Zonen skal markeres ved beplantning, indhegning eller anden fysisk afgrænsning. 2. ERSTATNINGSANSVAR I medfør af vandforsyningslovens 23 er ejeren af indvindingsanlægget erstatningspligtig for skader i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden under anlæggets udførelse og drift. Endvidere er ejeren erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer mv. under anlæggets udførelse og drift /6/.

6 3. KLAGEVEJLEDNING Afgørelser efter 20 kan påklages jf. 75 i vandforsyningsloven /1/. Jf. vandforsyningslovens 80 kan kommunens afgørelse påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af afgørelsens adressat, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Forbrugerrådet samt af enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. /1/. Klagefristen udløber 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen dvs. den 23. maj Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Der klages via Klageportalen, som der findes et link til på forsiden af Klageportalen ligger også på borger.dk og virk.dk. der kan logges på eller med Nem-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Ved klager, skal der betales et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis der ønskes fritagelse for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodning kan imødekommes. Der vil blive givet besked, hvis der indkommer en klage. Hvis de dele af ovenstående afgørelse, der har hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden seks måneder fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort, dvs. senest den 25. oktober UNDERRETNING OM AFGØRELSE Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk) Danmarks Sportsfiskerforening (post@sportsfiskerforbundet.dk) Sundhedsstyrelsen (seost@sst.dk) Forbrugerrådet (fbr@fbr.dk) Region Sjælland (naturmiljo@regionsjaelland.dk) Parter i sagen Afgørelsen bliver offentliggjort på Solrød Kommunes og Roskilde Kommunes hjemmeside. 5. OPLYSNINGER I SAGEN 5.1 Tidligere tilladelser Vandværkets hidtidige tilladelse er udstedt af Roskilde Amt den 26. februar 2001 og var oprindelig gældende indtil den 1. juni Indvindingstilladelser, der udløb efter den 1. januar 2010, men inden vedtagelsen af den første kommunale vandhandleplan i medfør af miljømålsloven, ophører først senest 1 år efter vedtagelse af den kommunale handleplan, jf. Lov om ændring af lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb. Roskilde Kommunes vandhandleplan er vedtaget i august Solrød Kommunes vandhandleplan er vedtaget i oktober 2015.

7 5.2 Ansøgningen Vandværket har ansøgt Solrød Kommune og Roskilde Kommune om at fortsætte den eksisterende indvinding. 5.3 Udtalelser Jf. 9 i bek. om vandindvinding og vandforsyning indhenter Solrød og Roskilde Kommuner udtalelser om sagen fra andre interesserede myndigheder. Der skal indhentes udtalelser fra andre kommunalbestyrelser, som antages interesseret i indvinding i området, herunder fra kommunalbestyrelser i kommuner, hvortil anlægget skal levere vand. Når vandforsyningen kræver vand af drikkevandskvalitet, kan kommunalbestyrelsen, hvis der er tvivl om den sundhedsmæssige kvalitet af vandet, indhente udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Partshøring: Udkastet til tilladelsen har været i partshøring fra den 9. marts til den 23. marts 2017 hos følgende parter: - Ansøger - Solrød Vandværk - HOFOR - Ørsted Vandværk - Enkeltindvinder på Skovvænget 8, 4622 Havdrup. Solrød Kommune og Roskilde Kommune har ikke modtaget bemærkninger til udkastet. Solrød Kommune og Roskilde Kommune har vurderet, at vandets kvalitet ikke giver anledning til en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen. Endvidere leverer vandværket ikke vand over kommunegrænsen. 6. KOMMUNENS BEHANDLING AF SAGEN Kommunens vurdering er under hvert punkt skrevet med kursiv. 6.1 Behandlingsanlægget Vandbehandlingen Vandværket udgøres af en aflåst murstensbygning. Vandbehandlingen omfatter kaskadeiltning med fald i reaktionsbassin efterfulgt af enkeltfiltrering i fire åbne sandfiltre. Efter filtreringen ledes det behandlede vand til en rentvandsbeholder på 450 m 3, som er placeret delvis under vandværksbygningen. Filtrene skylles automatisk en gang pr. uge. Filtrene skylles med luft og vand. Fra rentvandsbeholderen ledes vandet ud i ledningsnettet via seks rentvandspumper Tilsyn Solrød Kommune har siden kommunalreformen i 2007 ført tilsyn med Havdrup Vandværk, da selve vandværket er beliggende i Solrød kommune, men kildepladsen er beliggende i Roskilde Kommune. Solrød Kommunes seneste myndighedstilsyn på vandværket er gennemført i Ved tilsynet fremstod vandværket i meget god vedligeholdelsesstand Indvundne vandmængder Vandværket har gennem de seneste år indvundet følgende vandmængder: Vandmængde (m 3 ) Filterskyllevand Der forbruges ca m 3 vand pr. år til filterskylning. Filterskyllevandet ledes til kloak efter bundfældning af filterslam i skyllevandsbeholder.

8 Solrød Kommune vurderer, at vandbehandlingsanlægget er i en tilfredsstillende vedligeholdelsesstand og har en tilstrækkelig behandlingskapacitet i forhold til at kunne behandle den ansøgte vandindvinding. 6.2 Geologi og hydrogeologi Geologi i indvindingsområdet Den geologiske beskrivelse samt profiloptegning er lavet med udgangspunkt i Sjællandsmodellen. Den geologiske Sjællandsmodel, der består af en række lokalmodeller, hvoraf mange er udarbejdet i forbindelse med Naturstyrelsens grundvandskortlægning, opdateres løbende, når der tolkes nye geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Sjællandsmodellen består af 9 kvartære lag (5 lerlag og 4 sandlag) samt 4 prækvartære lag (Kerteminde mergel, Lellinge grønsandskalk, Danienkalk og Skrivekridt). Modellen er opbygget med gennemgående lag, der dækker hele Sjælland, men hvor aflejringerne ikke findes, optræder lagene uden en tykkelse. De øverste tre meter i modellen kaldes toplaget og zoneres ud fra jordartskortet, når modellen bruges som input til hydrologiske modeller Geologi i indvindingsområdet I Figur 6-1 ses to kildepladsprofiler for Havdrup Vandværk med lagene fra Sjællandsmodellen. Det nordlige profil er orienteret vest-øst, og det sydlige profil er orienteret nordvest-sydøst. Placering og orientering af kildepladsprofilerne fremgår af Figur 6-2. Terræn findes på profilerne mellem kote 27 og 45 meter over havet (m o.h.). På begge kildepladsprofilerne hælder terræn mod øst. Havdrup Vandværks boringer indvinder alle fra kalken. Prækvartæroverfladen i området udgøres af tre forskellige prækvartære aflejringer; Kerteminde mergel (dæklag), Lellinge grønsandskalk (kalkmagasin) og Danienkalk (kalkmagasin). Ingen af vandværkets boringer når det dybereliggende Skrivekridt. Prækvartærets højdeforhold varierer meget på profilerne; fra kote +15 til -10 m o.h. Overfladen af Danienkalk træffes i en mere stabil dybde fra kote 0 til -9 m o.h. Den kvartære lagpakke på kildepladsen til Havdrup Vandværk består af vekslende lag af ler (hovedsageligt moræneler) og de tre sandlag, Sand 1, Sand 2 og Sand 3. Ingen af sandlagene optræder som gennemgående lag, men fremstår i stedet som større eller mindre sandlinser. Det terrænnære Sand 1 er kun beskrevet i boring DGU nr og har en maksimal tykkelse på 1 meter. Sand 2 findes i området forholdsvis terrænnært (3-20 meter under terræn), og sandlinsernes maximale tykkelse i området er 20 meter. Det dybereliggende Sand 3-magasin findes på det sydlige kildepladsprofil i fuld hydraulisk kontakt med de prækvartære aflejringer, mens det på det nordlige kildepladsprofil er adskilt fra prækvartæret af 0,5-3 meter moræneler. De tre sandmagasiner optræder ikke med indbyrdes hydraulisk kontakt. Den akkumulerede lertykkelse over de prækvartære kalkmagasiner er mellem 25 og 40 meter.

9 Figur 6-1 Kildepladsprofiler for Havdrup Vandværk. De geologiske lag stammer fra den geologiske Sjællandsmodel. De brune lag er kvartære lerlag (hovedsageligt moræneler). Det lyserøde lag er det kvartære sandlag, Sand 1, det røde lag er det kvartære sandlag, Sand 2, mens det orange lag er det kvartære sandlag, Sand 3. De to blå lag er aflejringer fra Selandien, hhv. Kerteminde mergel (mørk blå) og Lellinge grønsandskalk (turkis). De grønne lag er kalk (lys grøn: Danienkalk, mørk grøn: Skrivekridt). Kerteminde mergel virker ligesom de kvartære lerlag som beskyttende dæklag over de prækvartære kalkmagasiner, der udgøres af Lellinge grønsandskalk, Danienkalk og Skrivekridt. Havdrup Vandværk indvinder fra de prækvartære kalkmagasiner. Boringer er projiceret ind på profilerne med en buffer på 100 meter.

10 Figur 6-2 Indvindingsboringer og placering af kildepladsprofiler (mørkerød streg). Beskyttede naturtyper er markeret med lys grøn Modelberegning af indvindingen På baggrund af den ansøgte vandmængde er der foretaget en modelberegning af indvindingsoplandet til Havdrup Vandværk. Beregningen er foretaget som en partikelbaneberegning, hvor vandpartiklernes vej, fra de falder som nedbør på terræn, til de ender i indvindingsboringens indtag, beregnes. Der er gennemført modelberegninger af to indvindingsscenarier af den ansøgte indvinding. I scenarie 1 indvindes m 3 /år på hver af de to reserveboringer (svarende til ingen indvinding på boringerne, men udelukkende motionering af pumperne) og fordeling af den resterende indvinding op til m 3 /år på de tre indvindingsboringer med fordelingen 15 % / 70 % / 15 %: DGU-nr : m 3 /år DGU-nr : m 3 /år DGU-nr : m 3 /år DGU-nr : m 3 /år DGU-nr : m 3 /år I scenarie 2 indvindes m 3 /år på hver af de to reserveboringer (svarende til at boringerne er i brug i nødsituationer) og fordeling af den resterende indvinding op til m 3 /år på de tre indvindingsboringer med fordelingen 15 % / 70 % / 15 %: DGU-nr : m 3 /år DGU-nr : m 3 /år DGU-nr : m 3 /år DGU-nr : m 3 /år

11 DGU-nr : m 3 /år De modelberegnede indvindingsoplande fremgår af Figur 6-3 og Figur 6-4. På figuren viser lyseblå streg indvindingsoplandet og mørkeblå streg det grundvandsdannende opland. Figur 6-3 Modelberegnet indvindingsopland ved scenarie 1. Lyseblå streg er indvindingsopland og mørkeblå streg er grundvandsdannende opland.

12 Figur 6-4 Modelberegnet indvindingsopland ved scenarie 2. Lyseblå streg er indvindingsopland og mørkeblå streg er grundvandsdannende opland. Det fremgår af de to figurer, at indvindingsoplandet til den ansøgte indvinding er delt i to. Den nordlige del af indvindingsoplandet er lidt større ved scenarie 2, hvor der indvindes mere på reserveboringerne, mens udbredelsen af den sydlige del af indvindingsoplandet er stort set uændret ved de to scenarier. Den sydlige del af indvindingsoplandet er beliggende i åbent land med Ørsted by beliggende midt i oplandet, mens den nordlige del af indvindingsopland hovedsageligt er beliggende i åbent land. Der findes ingen NATURA 2000 områder inden for de beregnede indvindingsoplande og kun enkelte områder med beskyttede naturtyper, bl.a. i den sydlige del af Ørsted. Potentiel påvirkning af beskyttet naturtur er behandlet i naturvurderingen vedlagt som bilag Vandkvaliteten Vandværket skal foretage regelmæssige undersøgelser af råvandet i boringerne og af rentvandet på vandværket og i ledningsnettet i henhold til retningslinjerne i tilsynsbekendtgørelsen /3/. Endvidere er der i forbindelse med grundvandskortlægningen i området foretaget en undersøgelse af grundvandskvaliteten og grundvandets sårbarhed i grundvandsmagasinet, som vandværket indvinder fra Vandværket Vandbehandlingen resulterer i en god rentvandskvalitet. Indholdet af jern, mangan og ammonium, som generelt er udtryk for, om vandbehandlingen fungerer tilfredsstillende, overholder kvalitetskravene, og der er ingen bakteriologiske problemer. Der er ikke påvist organiske mikroforureninger eller pesticider Magasinet Grundvandet i området udgøres af svagt reduceret grundvand, lokalt med lommer af reduceret vand. Der er ikke indikationer på, at grundvandet er påvirket af saltvand. Der er ikke påvist nitrat af betydning i grundvandet, hvilket indikerer, at grundvandet er velbeskyttet mod nedsivende nitrat. Der er ingen væsentlige problemer med nikkel i grundvandet, hvilket skyldes, at vandindvindingen i området kun i begrænset omfang har givet anledning til frie magasinforhold. I store dele af området er der dog risiko for stigende nikkelindhold, hvis der sker sænkning af grundvandsstanden. Der er konstateret fund af pesticider i flere boringer i området. Det hyppigst forekommende stof er BAM. Der er kun påvist enkelte fund af klorerede opløsningsmidler i området. Grundvandsmagasinet må betragtes som sårbart over for pesticider og klorerede opløsningsmidler på grund af deres begrænsede nedbrydelighed. Der er konstateret fund af olie- og benzinstoffer i flere boringer i området i lave koncentrationer væsentligt under kvalitetskriteriet for drikkevand. Vandværket råder over fem indvindingsboringer, heraf er der tre aktive boringer og to reserveboringer. Boringerne indvinder fra kalken med dæklag af varierende tykkelse, fra ca. 15 til 37 meter. Indvindingsboringer og indvindingsopland er vist på Figur 6-2. Råvandskvaliteten i boringerne er god. Indholdet af nitrat, sulfat, klorid og nikkel er lavt. Ved de seneste analyser blev der i 2003 påvist lave koncentrationer af toluen langt under kvalitetskrite-

13 riet for drikkevand. Der blev ikke påvist klorerede opløsningsmidler i Der blev ikke påvist pesticider ved analyser i 2009 og Solrød Kommune og Roskilde Kommune vurderer, at vandkvaliteten i grundvandsmagasinet i området er af god kvalitet. I tre af boringerne er der ikke registreret råvandsanalyser i Jupiter siden 2009, og der skal derfor udtages nye råvandsprøver for at overholde kontrolhyppigheden. Det anbefales at inkludere pakken for olie-/benzinkomponenter, BTEX, naphthalen og MTBE for at afkræfte fundet af toluen tilbage i Nærliggende vandindvindinger Af nærliggende vandindvindinger udgør HOFOR s indvinding på Havdrup Kildeplads langt den største med en ansøgt indvinding på 2,5 mio. m 3 pr. år. De øvrige vandindvindinger udgøres af mindre forsyninger med begrænsede indvindingsmængder, herunder Ørsted Vandværk med en tilladelse på m 3 /år. Der er gennemført en VVM af HOFOR s samlede indvinding, hvori indvindingen til Havdrup Vandværk er medtaget for vurdering af kumulativ effekt /11/. På denne baggrund vurderer Solrød Kommune og Roskilde Kommune, at der ikke er konflikt mellem vandindvindingerne inden for kommunen. 6.5 Potentielle forureningskilder Arealanvendelsen i indvindingsoplandet omfatter primært landbrugs- og gartneridrift, erhverv, landsbyer, åbent land samt infrastruktur. Inden for det beregnede indvindingsopland er der ikke registreret forureninger i henhold til Jordforureningsloven. Solrød Kommune og Roskilde Kommune vurderer, at den største trussel mod grundvandsressourcen i området er fra forureningskilder i Ørsted by. Endvidere kan tidligere og nuværende anvendelse af pesticider udgøre en trussel. Grundvandet bør derfor undersøges regelmæssigt for organiske mikroforureninger, pesticider og olie- og benzinstoffer. 6.6 Beskyttelseszoner Det obligatoriske fredningsbælte med en radius på 10 meter omkring indvindingsboringerne skal være markeret i terræn med hegn, beplantning el. lign. Endvidere kan der blive udlagt boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, omkring boringerne for yderlige at undgå forurening. BNBO udlægges på baggrund af konkrete vurderinger af forureningstrusler, indvindingsoplandets udbredelse mv. For boring og er 25-meterszonen ikke overholdt. Vandværket bør gå i dialog med berørte lodsejere for at få disse forhold bragt i orden. 6.7 Naturmæssige konsekvenser af indvindingen I forbindelse med behandling af ansøgning om fornyelse af indvindingstilladelsen har Roskilde Kommune og Solrød Kommune vurderet vandindvindingens påvirkning af beskyttede naturområder, Natura 2000-områder samt levesteder for dyrearter beskyttet efter habitatdirektivet (bilag IV arter). Vurderingen er udført med udgangspunkt i den ansøgte vandmængde svarende til en maksimal udnyttelse af indvindingstilladelsen med den ansøgte vandmængde fordelt på de eksisterende boringer som beskrevet i vilkår 4. Udgangspunktet for vurderingen er, at der ikke må ske en væsentlig ændring af den nuværende naturtilstand i beskyttede naturområder som følge af en fornyet vandindvindingstilladelse.

14 Worst case scenariet for udstrækningen af det område, hvor indvindingen kan have en naturmæssig konsekvens, svarer til indvindingsoplandet vist i figur 6-3. Dette område svarer til udstrækningen i det primære magasin (kalken), og udstrækningen i det terrænnære grundvand, hvor en påvirkning potentielt kan have naturmæssige konsekvenser, vil udgøre en væsentlig mindre delmængde heraf. Af 3-natur findes enkelte mindre vandhuller inden for det potentielt påvirkede område. Der findes således ingen moser, rigkær el. lign. naturtyper, som kan blive påvirket af en afsænkning i det sekundære grundvandsspejl. På baggrund heraf vurderes, at tilladelsen ikke vil medføre en væsentlig forringelse af 3-beskyttede naturtyper i området. Der findes et vandløb på grænsen til indvindingsoplandet mod syd. Det vurderes, at den ansøgte indvinding ikke påvirker vandløbet væsentligt, idet der ikke sker en forøgelse af indvindingen. Ansøgningen er endvidere konsekvensvurderet efter Habitatbekendtgørelsen (Bek. nr.1828 af 16. december 2015) til ikke at påvirke Natura 2000-områder eller medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, som fremgår af Habitatdirektivets bilag IV. Indenfor indvindingsoplandet findes stor vandsalamander og spidssnudet frø. Inden for indvindingsoplandet findes ingen Natura 2000-områder. Det nærmeste Natura område (Fuglebeskyttelsesområde F 104 Ramsø Mose) ligger mere end 3 km fra området. Da det er vurderet, at der ikke sker påvirkning af mulige levesteder, vurderes det i forlængelse heraf, at der heller ikke vil være påvirkning af den økologiske funktionalitet af områdets bilag IVarter som padder, herunder stor vandsalamander. Solrød Kommune og Roskilde Kommune vurderer, at den nye indvindingstilladelse på m 3 pr. år ikke vil medføre nogen påvirkning af beskyttede naturtyper, Natura 2000-områder eller medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle-rasteområder for de dyrearter, som fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 6.8 Forhold til andre planer Den ansøgte vandindvinding er omfattet af Solrød Kommunes vandforsyningsplan. Indvindingens formål er forsyning af drikkevand i det udlagte forsyningsområde. Ifølge Råstofplan 5 for Region Sjælland er der ikke udpeget råstofinteresseområder i nærheden af vandværket/indvindingsoplandet. Solrød Kommune og Roskilde Kommune vurderer, at den ansøgte indvinding ikke forventes at kunne blive påvirket af råstofgravning i fremtiden. Endvidere vurderes den ansøgte indvinding at være i overensstemmelse med Solrød Kommunes vandforsyningsplan. 6.9 VVM-screening Fornyet vandindvindingstilladelse og boretilladelse er i de fleste tilfælde omfattet af VVMbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning) /5/. Derfor skal en ansøgning om fornyelse af en vandindvindingstilladelse anmeldes efter VVM-reglerne og ansøger skal udfylde et VVManmeldeskema (svarende til Bilag 5 i VVM-bekendtgørelsen). Af VVM-bekendtgørelsens 2 fremgår det, at anlæg opført på bilag 2 til bekendtgørelsen skal anmeldes til kommunen. Af punkt 11 l i Bilag 2 fremgår følgende anlæg: Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand. Kravet om VVM-anmeldelse gælder også ved en ny tilladelsesproces efter bortfald af eksisterende rettigheder. Anmeldelseskravet gælder således, hvis et anlæg ønskes videreført efter udløb af en hidtidig ret til udnyttelse af ressourcer som f.eks. gamle indvindingsrettigheder, eller når der i øvrigt indledes en ny tilladelsesprocedure.

15 På baggrund af VVM-anmeldelsen foretager Solrød Kommune og Roskilde Kommune en screening og træffer en afgørelse om, hvorvidt anlægget på grund af dets art, dimensioner og placering, vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis det er tilfældet, er der VVM-pligt, og anmelder skal udarbejde en VVM-redegørelse. Solrød Kommune har i 2015 modtaget en VVM-anmeldelse fra Havdrup Vandværk til brug for kommunens VVM screening. Solrød Kommune og Roskilde Kommune vurderer, at den ansøgte indvinding ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor projektet ikke er omfattet af VVM-pligten. VVM-screeningen er vedlagt i bilag 1. Afgørelse om ikke VVM-pligt meddeles særskilt. 7. SAMLET VURDERING Solrød Kommune og Roskilde Kommune vurderer samlet at: Grundvandets kvalitet er egnet til produktion af drikkevand Vandværkets boringer vil kunne yde den tilladte vandmængde Vandværket kan behandle den tilladte mængde til en tilfredsstillende drikkevandskvalitet Indvindingens påvirkning af omgivelserne vil ikke få nogen afgørende betydning. Venlig Hilsen Maria Ammentorp Sørensen Hydrogeolog, Roskilde Kommune Simon Kamp Kirkeby Jørgensen Miljømedarbejder, Solrød Kommune 8. REFERENCER /1/ Lov om vandforsyning mv., lovbek. nr. 125 af 26. januar /2/ Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bek. nr af 28. oktober /3/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, bek. nr. 802 af 1. juni /4/ Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, bek. nr. 832 af 27. juni /5/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bek. nr af 23. november /6/ Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven), lovbek. nr. 121 af 26. januar /7/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bek. nr. 926 af 27. juni /8/ Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven), lovbek. nr september 2016.

16 /9/ Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven), lovbek. nr af 27. september /10/ Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning, lovbek. nr. 126 af 26. januar 2017.

17 BILAG 1 VVM SCREENING

18

19

20

21

22

23

24

25

26