TD Temadag 2012 Dansk Ride Forbund 30. november 2012

Transkript

1

2 TD Temadag 2012

3 Dagsorden Kaffe og rundstykke Orientering vedr. TD ernes fremtidige placering i forbundet/v Merete Fohlmann 10: Uhensigtsmæssig brug af bid, sporer, pisk og (gamacher)/v Mette Uldahl Pause Træningsmetoder og biomekamik vurdering af dressurheste på opvarmningsbanen/v Mette Uldahl 12:30-13:15 Frokost 13:15-14:30 Opvarmningsbanen 1. Fit to compete: Halte heste på opvarmningen/v Mette Uldahl 2. Opstilling af spring/v Per Nielsen 3. TD ers opsyn med opvarmningsbanen/v Merete Fohlmann 4. Dressur og spring/indendørs og udendørs antal ekvipager på opvarmningen /v MF Reglement 2013 væsentlige ændringer/v Merete Fohlmann Hvordan bruges røde og gule kort? Spørgeskemaundersøgelse: TD s tilstedeværelse på stævnepladsen Stævnerapport karaktergivning Pause :15 Vaccination, gennemgang af protokol 2013/Mette Uldahl Doping, herunder brug af TUE papirer Afslutning - kommentar

4 Fremtidig placering af TD erne i Dansk Ride Forbund

5 Baggrund for ændringer af strukturen? Den nuværende struktur giver forskellige udfordringer. A-TD gruppen ønsker indflydelse på beslutningsprocesser. Dressurudvalget havde ønske om bedre samarbejde mellem officials-grupper.

6 At C-TD erne er organiseret i distrikterne betyder bl.a.: Forskellig håndtering af C-TD i distrikterne Forskelligt syn på rekruttering af C-TD ere Forskelligt syn på udvælgelse af mentorer Forskelligt syn på anbefaling af personer til videreuddannelse til B-TD Forskellig niveau for efteruddannelse og sparring Forskellige kulturer og måder at efterleve reglementer på

7 A-TD erne ønsker mere indflydelse på bl.a.: Udnævnelse af A- og B-TD er. TD-uddannelsen generelt. Reglementet og stævneudviklingen, herunder udvikling af stævnekvalitet.

8 Dressur- og springudvalgets ønsker i forhold til TD erne: Mere ensartet optræden af TD er på stævnepladserne, herunder især fortolkning af reglementet. Specialisering i discipliner, dvs. opdeling af dressur og spring TD ere Bedre samarbejde mellem TD er og stævnernes øvrige officials

9 Hvordan opnås dette? Ved at få TD erne forankret politisk og sportsligt i afd. sport Disciplinudvalgene har beslutningskompetencerne i forhold reglement, stævner og stævneudvikling/kvalitet. Derfor vil TD erne få mest mulig indflydelse ved at være direkte integreret i de beslutningstagende organer.

10 Distrikternes forslag til organisering: Der oprettes et TD-udvalg - i lighed med øvrige DRF-disciplinudvalg bestående af 7 medlemmer: 2 repræsentanter for Jylland, 1 fra Fyn og 1 fra Sjælland+øer, samt 1 A-TD, 1 B-TD og 1C-TD (som også indtil videre har D-stævnerne i sit regi). Rekrutteringen sker i den samlede TD-gruppe efter indstilling og demokratisk afstemning.

11 A-TD ernes forslag til organisering: Et TD udvalg bestående af alle A-TD ere, der varetager alle opgaver mht. TD ere. Udvalget sidder med i afd. sport.

12 Forslaget vedtaget af bestyrelsen TD erne organiseres under disciplinudvalgene, som vi kender det fra military, distance og voltigering. Det vil sige, at der i hvert udvalg sidder en TD-ansvarlig. I spring og dressur foreslås det, at det er en uddannet TD, som indgår i udvalget på lige fod med de øvrige medlemmer, men med ansvar for TD området. Der skal nedsættes en uddannelsesgruppe, hvor de TD ansvarlige fra hvert disciplinudvalg i samarbejde tilrettelægger en fælles basisuddannelse, hvor det fagligt er muligt. De disciplinspecifikke kurser tilrettelægges af den TD-ansvarlige i samarbejde med det øvrige disciplinudvalg og evt. øvrige kompetente TD ere indenfor den pågældende disciplin. Derudover kan udvalgene nedsætte arbejdsgrupper, evalueringsgruppe m.m. efter behov, som vi i dag kender det fra dommere og banebyggere. Når alt kommer til alt, er det overordnet set en organisering af TD erne på lige fod med forbundets øvrige officials, som er organiseret under disciplinudvalgene, blot med et tættere samarbejde på tværs af disciplinerne.

13 Distrikterne Distrikterne med tradition herfor vil stadig have mulighed for at tildele C-TD er i deres distrikt. Distrikterne udpeger TD aspiranter i samarbejde med TDansvarlig. Distrikterne skal have en formaliseret udveksling mellem distrikterne, således at C-TD erne får erfaring ude som hjemme. Krav til TD erne om et vist aktivitetsniveau. Krav om jævnlig uddannelse kurser m.m. for at beholde sin autorisation.

14 Hvad vil det sige i praksis 1. november 2012 vil stillingerne til TD-ansvarlige i spring og dressur blive slået op. De nye TD-ansvarlige vil træde ind i udvalgene 1. januar Der vil herefter være en flydende overgangsperiode. Men i løbet af 2013 vil den nye struktur være implementeret. I de øvrige sportsudvalg er der allerede en TD-ansvarlig. Det vil være således, at alle nuværende TD er skal oplyse om de ønsker at være tilknyttet spring og/eller dressur. Alle nyuddannede TD er skal følge den uddannelse, der er planlagt for den respektive disciplin de ønsker at være TD for, og det vil være muligt at følge uddannelsen i flere discipliner. TD er vil referere til den TD-ansvarlige i udvalget. C-TD er vil stadig blive udnævnt i samarbejde med distrikterne, men A og B TD er vil blive udnævnt i et samarbejde mellem den TD-ansvarlige og sportschefen. Fordeling af A og B TD er vil være et samarbejde mellem administrationen og den TD-ansvarlige i udvalget.

15 Arbejdsopgaver for TD-ansvarlig I samarbejde med uddannelsesgruppen koordinere, tilrettelægge og sikre gennemførelse og udvikling af strategi for TD uddannelsen. Ansvarlig for tilrettelæggelse af disciplinspecifikke kurser i samarbejde med administrationen, det øvrige disciplinudvalg og evt. øvrige kompetente personer. Kontaktperson til TD ere på A, B og C niveau i forhold til vejledning, supervision samt uddannelses-og opgaveplanlægning. Fordeling af TD ere til A- og B-stævner samt mesterskaber. Løse evt. problemstillinger vedr. TD ere i hverdagen.

16 Uhensigtsmæssigt brug af bid, sporer og pisk/v Mette Uldahl

17 TD s tilsyn på opvarmningsbanen

18 Hvorfor er det vigtigt, at TD har opsyn med opvarmningsbanen? Vi ønsker stævner, hvor hesten behandles ordentligt, og hvor der er fair konkurrence for alle. TD s tilstedeværelse virker forbyggende på ukorrekt opførsel

19 Hvad er TD ens opgave ved opvarmningsbanen? Det vigtigste på opvarmningsbanen er at sørge for, at opvarmningen foregår på en rolig og ordentlig måde for alle deltagere, at det er sikkert at færdes for alle på området og at reglerne, som beskytter hestene mod mishandling, overholdes. At tilse, at bundforholdene er bedst mulige, evt. sørge for vanding af banen og/eller planing. Hvis der sker uheld på opvarmningsbanen skal TD hjælpe med at begrænse skaderne, kalde læge, skaffe ambulance etc.

20 Hvor meget skal TD opholde sig ved opvarmningen? Så meget tid som muligt. Sørg altid for at klubben på forhånd har afsat hjælpere, der kan holde opsyn, når TD ikke selv har mulighed for at være ved opvarmningsbanen. Husk at hjælperne skal instrueres af TD en. Man kan selvfølgelig godt gå en runde på stævnpladsen. Vurder hvornår ved stævnet, der er mest brug for opsyn.

21 Antal ekvipager på opvarmningen

22 Hvilke faktorer spille ind? Banens størrelse Banens beskaffenhed Indendørs eller udendørs Hvilken disciplin? Hvilke klasser varmes der op til? Varmes der op til en eller to konkurrencebaner? Det må være en individuel bedømmelse fra stævne til stævne Hvad er jeres erfaringer? Nogle gode råd eller tommelfingerregler I vil dele?

23 Reglement 2013

24 Fælles Bestemmelser

25 12.4 Antal ryttere pr. hest pr. disciplin pr. stævne Ved C-stævner og højere: En hest/pony må kun rides af én rytter pr. disciplin pr. stævnedag (voltigering undtaget). Dette gælder ikke ved start uden for konkurrence. Afholdes der D-klasser ved et C-stævne betragtes dette som ét stævne.

26 16.2. Hvornår skal ponymåling foretages Ponymåling er påkrævet for ponyer, der skal starte C- stævner og højere under Dansk Ride Forbund. Ponyer kan tidligst måles i det år, hvori de fylder 4 år. De skal måles igen i deres 6. leveår og i deres 8. leveår. De skal altid måles inden første stævnestart. Måles ponyen første gang det år den fylder 5 år, skal den måles igen som 6 årig. Ligeledes gælder det, hvis den måles første gang som 7 årig, skal den måles igen som 8 årig. Måles ponyen første gang som ældre end 8 år, skal den blot måles én gang. Ponymåleåret går fra d. 1. december til d. 31. december året efter.

27 66.6 Start uden for konkurrence Ryttere og/eller heste/ponyer, der er kvalificeret til en klasse/stævne, men på baggrund af skærpede udelukkelseskriterier er udelukket fra klassen, kan med tilladelse fra både dommer og TD starte uden for konkurrence dog max. 2 starter pr. dag. Hesten/ponyen må ikke starte i senere konkurrencer ved samme stævne i samme disciplin. Der kan ikke gives tilladelse til start uden for konkurrence i klasser, hvor hesten/ponyen/ekvipagen er startberettiget

28 66.4. Startlister og startrækkefølge Elektronisk lodtrækning ved mesterskaber foretages normalvis kl. 18 dagen før og kan overværes af de startende ryttere eller repræsentanter herfor. Foretages lodtrækningen inden kl. 18 skal dette annonceres med angivet tidspunkt min. dagen før lodtrækningen. Hvor der ikke anvendes elektronisk lodtrækning sker det efter følgende procedure: For individuelle ekvipager trækker alle ryttere med flere heste først, med angivelse af hestens navn. Hvis der ikke er minimum 8 numre imellem de 2 numre, trækkes et nyt nummer og det trukne lægges tilbage. Herefter trækker de ryttere der har én hest deres nummer. Ved holdmesterskaber skrives alle holdene på en seddel og lægges i en skål/pose, i en anden skål/pose lægges numrene fra 1 til det antal hold der starter. En person trækker et hold og derefter en anden person, evt. en fra holdet, startnummeret.

29 392 Distriktsmesterskaber Tre sæt regler til distriktsmesterskaber Afventer arbejdsgruppe under distrikterne

30 Dressurreglement

31 225.1 Sikkerhedsudstyr Ridehjelm/hat (evt. bowler) Obligatorisk. Skal leve op til kravene i Fælles Bestemmelser. Skal være sort eller af samme farve som jakke/kjole. Diskret udsmykning tilladt. Ventilationsanordninger tilladt. Ponyryttere: Ridehjelm obligatorisk. Hesteryttere under 18 år: Ridehjelm obligatorisk Hesteryttere over 18 år: I sværhedsgrad 0-3 samt på 6 års heste eller yngre er ridehjelm obligatorisk. Fra og med sværhedsgrad 4 er det valgfrit om der rides med ridehjelm eller hat.

32 225.4 Beklædningsgenstande på rytterens underdel Ridestøvler: Obligatorisk. Støvlen skal være af læder, kunstlæder eller gummi med glat/let rillet sål og hæl. Støvlen skal være ensfarvet: Sort eller af samme farve som ridejakken. Sikkerhedsmæssigt forsvarlige snører over vristen samt lynlåse i samme farve som støvlen er tilladt. Kontraststriber ikke tilladt. Støvlen kan have følgende udformninger: - Lang glat støvle i ét stykke. - Kort glat støvle med tilhørende løst, glat skæfte. E- og D-stævner og E- og D-klasser: Leggins kan benyttes i stedet for løst, glat skæfte.

33 Springreglement

34 310.2 Alder 5-års heste og ponyer 5-års heste og ponyer må deltage i klasser af sværhedsgrad 0, 1 og 2. De kvalifikationer, 5-års heste/ponyer opnår, som måtte udelukke dem fra start i sværhedsgrad 2, træder først i kraft, når hesten/ponyen fylder 6 år. 6-års heste og ponyer 6-års heste og ponyer må deltage i klasser af sværhedsgrad 0, 1, 2, 3 og 4. 6-års ponyer må først deltage i B-stævner pr. 1. april. De kvalifikationer, 6-års heste/ponyer opnår, som måtte udelukke dem fra start i sværhedsgrad 4, træder først i kraft, når hesten/ponyen fylder 7 år.

35 Opdeling og sammenlægning Opdeling i afdelinger Springklasser deles ligeligt i 2 eller flere afdelinger for hvert påbegyndt antal af 90 deltagere i klassen. Deles klassen ikke skal der køres med dobbelt præmierække således at nr. 1 og 2 begge får placering som nr.1, 3 og 4 som nr. 2 osv.

36 Generelt Se Fælles Bestemmelser. Særligt for springning angives yderligere: Metode. Evt. kvalifikationsmetode til finale. Ved C-stævner for heste skal der i sværhedsgrad 1-2 altid afvikles to klasser af samme sværhedsgrad umiddelbart efter hinanden. Den ene klasse skal altid være åben for alle. Dette gælder dog ikke ved mesterskaber, cups og lign.

37 Mesterskaber Der bliver indsat ved alle mesterskaber, at man skal overholde rytterkategorisering.

38 TD s tilstedeværelse på stævnepladsen

39 Problemstilling: Lange stævnedage, mange stævnedage i træk. Aktører Arrangører Ryttere Officials Forslag til løsninger?

40 Spørgeskemaundersøgelse

41

42 I hvilken disciplin er du teknisk delegeret? N Alle svarpersoner (N = 69)

43 Antal afholdte stævner i perioden Kategori Antal A-stævner 6 B-stævner 62 C-stævner 521 I alt 589

44 Hvor mange stævner har du været TD ved? I alt 596

45 Hvilke kategorier har du været TD ved i perioden og hvor mange? Serie Antal A-stævner Antal B-stævner Antal C-stævner

46 Hvor mange stævner har du været til i hver disciplin? Serie Antal Dressur Antal Spring Antal Military Antal Distance

47 Over hvor mange dage varede stævnerne? Serie Antal stævner 1 dag Antal stævner 2 dage Antal stævner 3 dage Antal stævner 4 dage Antal stævner mere end 4 dage 28 4

48 Stævnedage Stævnedage i alt 1287 Hvor mange af disse stævnedage var mere end 10 timer? Hvor mange af disse stævnedage var mindre end 8 timer? ,11 % ,89 %

49 Formøde Stævner i alt 589 Ved hvor mange af stævnerne var du til formøde i klubben? 91

50 Har din funktion som TD været nemmere, når der har været afholdt formøde? Alle svarpersoner (N = 59) 15 N Ja Nej Andet - anfør venligst

51 Udarbejdes der altid stævnerapport? Alle svarpersoner (N = 65) N Ja Nej Andet - anfør venligst

52 Gule og røde kort

53 82.4 Påtale, gule kort og røde kort Påtale En påtale kan tildeles af TD, den fungerende dommer og af Dansk Ride Forbunds administration. Kan tildeles i de beskrevne tilfælde, samt i tilfælde hvor det skønnes nødvendigt.

54 Gult kort Det gule kort kan tildeles af TD og den fungerende dommer. Kan tildeles i de beskrevne tilfælde, samt til en person der ikke efterkommer en påtale. Det gule kort skal vises visuelt og offentligt. Gult kort indberettes til stævnejuryen og Dansk Ride Forbunds administration. Tre gule kort modtaget indenfor en 12 måneders periode indberettes af Dansk Ride Forbunds administration til Disciplinærudvalget som behandler de gule kort som en gentagen forseelse.

55 Rødt kort Det røde kort kan tildeles af TD og den fungerende dommer. Kan tildeles i særlige tilfælde, samt til en person der modtager sit andet gule kort ved samme stævne. En person, der tildeles rødt kort, skal bortvises fra stævnet. Det røde kort skal vises visuelt og offentligt. Bortvisning fra et stævne indberettes til stævnejuryen, Dansk Ride Forbunds administration og Disciplinærudvalget.

56 Blod og mærker på hesten/ponyen Hesten/ponyen må ikke have blod og/eller mærker efter misbrug på sig. Påtale: Heste/ponyer, der bløder fra mulen (mund, næse - i tilfælde hvor hesten/ponyen f.eks. har bidt sig i tungen eller læben), mærker i schenkellejet hvor rytter/hjælper ikke direkte anses for at være skyld i dette. Ekvipagen skal udgå. Gult kort + diskvalifikation: Heste/ponyer med tydelige mærker efter rytters/hjælpers brug af sporer, pisk eller bid. Rødt kort, bortvisning og diskvalifikation: Grove, enkeltstående tilfælde af ovenstående.

57 Straf Straf må ikke benyttes og defineres således: Overdreven brug af pisk, tøjle eller sporer Diskvalifikation samt påtale eller gult kort: Tildeles ekvipagen i tilfælde, hvor hesten/ponyen straffes for en uønsket handling. Rødt kort + bortvisning: Tildeles rytteren i grove, enkeltstående tilfælde.

58 Forstærkning Definition: Hesten/ponyen tilføres impuls til den udfører den ønskede handling eller roses for en ønsket handling. Forstærkning benyttes under forudsætning af, at hesten/ponyen ikke udsættes for unødig smerte. Diskvalifikation samt gult kort: Tildeles ekvipagen i tilfælde, hvor forstærkning udføres særligt overdrevet Rødt kort + bortvisning: Tildeles rytteren i grove, enkeltstående tilfælde af ovenstående.

59 Pisk benyttelse Pisken må aldrig benyttes som straf for en hændelse men kun som korrektion. Ved ulydighed må hesten/ponyen korrigeres med lette slag med pisken. Dette skal ske i umiddelbart tilknytning til ulydigheden - En pisk må aldrig benyttes til at give afløb for rytterens eller hjælperes temperament. - Pisken må aldrig benyttes i hestens/ponyens hoved. - Rytteren må aldrig benytte pisken med overhånd. Diskvalifikation samt gult kort: Tildeles ekvipagen ved overtrædelse af dette punkt Rødt kort + bortvisning: Tildeles rytteren i grove, enkeltstående tilfælde af ovenstående.

60 Sporer benyttelse Sporer må aldrig benyttes som straf for en hændelse men som forstærkning af rytterens schenkler. Sporer må aldrig benyttes til at give afløb for rytterens temperament. Gult kort + diskvalifikation: Gives ved overtrædelse af dette punkt Rødt kort + bortvisning: Grove, enkeltstående tilfælde af ovenstående

61 Sikkerhedsudstyr Der må ikke være foretaget ændringer i oprindelig udformning eller design af sikkerhedsudstyr, som skønnes at påvirke den sikkerhedsmæssige funktionalitet. Gult kort og diskvalifikation tildeles rytteren, såfremt regler i dette afsnit overtrædes.

62 Framelding og tilbagebetaling af indskud / tilmeldingsgebyr Stævnearrangøren kan i propositionerne angive en frameldingsfrist, dog tidligst 4 dage før stævnet. Har stævnearrangøren ikke angivet noget, er frameldingsfristen kl. 18 dagen før den pågældende klasse. Tilmelding til et stævne er som hovedregel bindende. Såfremt start ikke er mulig, skal framelding senest ske ved fristen for framelding. Ved framelding forud for den ordinære anmeldelsesfrist returneres det indbetalte startgebyr og boksleje med 100 % minus kr. 50,00 TD kan tildele gult kort, hvis en rytter udebliver fra et stævne eller en klasse uden at have frameldt.

63 Andre tilfælde hvor gult kort kan gives Påtale, gult kort eller rødt kort kan gives, hvis rytteren eller dennes værge/hjælper optræder sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Påtale, gult kort eller rødt kort kan gives, hvis rytteren eller dennes værge/hjælper optræder usportsligt, uforskammet, utilbørligt eller ikke efterkommer et påbud givet af stævnearrangøren, dommeren eller TD.

64 Dokumenter Vaccinationerne Hestepas med dansk konkurrencehesteregistrering

65 Stævnerapport

66 Stævnerapport Der gives generelt meget høje karakterne ved B-stævnerne. Karakterne afspejler ikke altid de tilbagemeldinger der gives fra rytterne. 5 skalaen er svær at bruge, derfor indfører vi 10 skalaen efter nytår. De nye TD er i disciplinudvalgene får til opgave at videreudvikle stævnerapporten.

67 Karakterskala Karakter Beskrivelse 10 Fremragende 9 Særdeles godt 8 Godt 7 Ret godt 6 Tilfredsstillende 5 Godkendt 4 Utilfredsstillende 3 Jævnt dårligt 2 Dårligt 1 Meget dårligt 0 Ikke tilstede

68 Hvorfor har du valgt at blive TD? Fordi jeg brænder for sporten og for at sporten skal være så retfærdig som mulig. Dette både for hest og rytter. Som TD skal man være alle steder og alligevel ingen steder. Både ryttere og stævnearrangører skal vide, at med retfærdighed og fornuft kommer man længst. Etikken omkring hest og rytter er for mig en vigtig ting, således at ingen lider overlast. Regler skal holdes uanset hvem man er. Stævnerne er for hest og rytter, der som oftest er i harmoni med hinanden og med omgivelserne.

69 Pause

70