Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August juni. Skoleåret 2014/15 Institution Viden Djurs / Vid Gymnasier HTX Uddannelse Fag og niveau HTX Dansk A Lærer(e) Else Marie Meldgaard (jeg overtog klassen fra begyndelsen af skoleåret 204/15) Hold Htx3nvn14 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Litteraturens Veje (Fibiger og Lütken, Gad, 2004) en faglig introduktion til bogen Litteraturteori og metode Rejser og kulturmøder. Et rejseforløb Fight Club og perspektivering til Romantisme og dobbelthed Novellefilm: Nils Malmros (instr.): Kammesjukjul (1978) - Juleafslutning Kommunikation og sprog: Dronningen og statsministerens nytårstaler ved årsskiftet (argumentations- og kommunikationsanalyse) Værklæsning: Erlend Loe: Doppler (2004). En roman om selvrealisering? Eksistentialisme Titel 9 Henrik Ibsen: Hedda Gabler (1891) Forestilling på Aarhus Teater d. 24. februar 2015 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Transhumanisme Fremtidens menneske? Et litteraturhistorisk forløb fra 1960erne til nu med fokus på krop, køn og identitet Billedsprogets terminologi om begreber ved billedanalyse Det skriftlige arbejde på 3. år Side 1 af 19

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Litteraturens Veje (Fibiger og Lütken, Gad, 2004) en faglig introduktion til bogen Diverse øvelser som introducerer eleverne til: Fibiger og Lütken, Litteraturens Veje, Gad, 2004, Bogen vil blive brugt i løbet af året som et litteraturhistoriske opslagsværk til øget bevidsthed om og højnelse af den faglige viden om fagets analysemæssige metoder. 2 lektioner Faglige mål formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster Individuelt arbejde Titel 2 Litteraturteori og metode I dette forløb vil vi ridse hermeneutikken og danskfagets metode op, herunder bl.a. biografisme og nykritik, og der vil være fokus på receptionsteori og læserstyret tilgang til tekstlæsning. Vi vil komme omkring Wolfgang Isers tomme pladser. Side 2 af 19

3 Helle Helle: Hedebølge fra Biler og dyr (2000) Litteraturens Veje s , At analysere litteratur : H.C. Andersens eventyr: Tepotten fra 1862 læses og gennemgås i grupper vha. følgende læsninger: En biografisk læsning En nykritisk læsning En strukturalistisk læsning En læserorienteret læsning En postkolonial læsning 6 lektioner Faglige mål formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster Gruppearbejde om mundtlige fremlæggelser med anvendelse af PowerPoints Titel 3 Rejser og kulturmøder. Et rejseforløb i forbindelse med klassens studietur til Istanbul i uge 42 I litteraturen støder vi på rejsemotivet i et væld af tekster. Fx i eventyret, hvor helten drager ud for at vinde prinsessen og det halve kongerige. Rejsen gennem livet er en metafor, der fortæller noget om den religiøse eller eksistentielle oplevelse, at man som menneske er på vej, måske mod et mål, måske uden mål, og man kan lægge vægt på den erkendelse, man opnår på vejen, eller fokusere på målet. Frem til vor tids globalisering er fascinationen af rejsen usvækket, og den afspejles også i den moderne turisme og mediekultur. Reality shows, der har karakter af moderne robinsonader eller odysseer, er en helt selvstændig genre, hvor drømmen om idyl bliver udlevet og samtidig problematiseret Som danskforberedelse til klassens studierejse til Istanbul, beskæftiger vi os med Side 3 af 19

4 rejser og kulturmøder som tema. Spørgsmål som, hvornår man er rejsende, hvornår man er turist vil blive diskuteret. Og er det ene bedre end det andet?. Halfdan Rasmussen: Noget om billigrejser fra Tosserier (anden samling, 1952): Lærerens PPT om turismens historie Jørgen Øllgaard: Turisme som drømmebillede, Hug! 49/50 (Tiderne Skifter, 1987 Reklame: Det ultimative krydstogt: Jorden rundt i 109 dage med Team Benns og Costa Cruises (Team Benns 2014) Orhan Pamuk: af; Uskyldens Museum (2008) Gruppeopgaver, som eleverne løbende arbejder med på studierejsen. Arbejdstitlen er: Lær Istanbul at kende med lokalbefolkningens hjælp Opgaver efter studierejsen: Eleverne forholder sig gruppevis eller individuelt til deres egne rejseoplevelser og laver en reklame, en reklamefilm, en kortfilm, skriver en kronik eller skriver en redegørelse og diskussion. 8 lektioner (+ tid på studierejsen) formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer danske tekster i historisk og internationalt perspektiv Mediedimensionen visuel information, herunder faste og levende billeder Virtuelle Projektarbejdsform Side 4 af 19

5 Skriftligt arbejde Titel 4 Fight Club og perspektivering til Romantisme og dobbelthed I forlængelse af forløbet om romantikken på andet år (se sidste års undervisningsbeskrivelse), hvor eleverne får placeret begreber og perioder som: universalromantik, nationalromantik, biedermeier og poetisk realisme, bevæger vi os i dette forløb op til romantismen. Der vil blive fokuseret på, hvorledes romantismen adskiller sig fra romantikken. Ligeledes vil elevernes viden om Freuds personlighedsmodel blive inddraget i en undersøgelse af menneskets mere "mørke" og undertrykte sider, og Finchers film vil blive brugt som en anskueliggørelse af Kierkegaards spidsborger, æstetiker og etiker. Ligeledes vil der ved inddragelsen af filmen blive set på det moderne individs selvspejling og selvoptagethed, hvor begreber som bl.a. konsumerisme og senmodernitet vil indgå. H.C. Andersen: Skyggen (1847) Perspektivering til: David Fincher: Fight Club (1999) Jan Oxholm: 24 sandheder i sekundet (2005) artikel om Fight Club 8 lektioner Genkende en teksttypes konstituerende regler og variabler og vurdere hvilken teksttype, det er mest hensigtsmæssigt at anvende. Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. Anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger Individuelt arbejde Titel 5 Novellefilm: Nils Malmros (instr.): Kammesjukjul (1978) - Juleafslutning Nils Malmros (instr.) Kammesjukjul (1978) DR/Dansklærerforeningen Side 5 af 19

6 Novellefilmen, som varer 40 minutter, blev lavet på bestilling til DR. Den har samme univers og samme stil som Nils Malmros store film. Selv om den er optaget i 1978, refererer den klart til Malmros barndomsmiljø i Aarhus i midt-50 erne. Historien om den niårige Mads, der arrangerer en juletræsfest for kammeraterne nede i kælderen i forældrenes villa, består af små detaljer. Tilsyneladende er det hele blot bagateller, men i børnenes univers bliver de forskellige bagateller til dramatiske hændelser, hvor der lyves og stjæles og svindles og bedrages. Vi ser filmen og diskuterer genren selvbiografi og brugen af sit eget liv i kunstværker. Fokuspunkter: Det selvbiografiske Filmiske virkemidler Filmens tema(er) 2 lektioner Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen Lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør Analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår. Det sproglige stofområde det danske sprog og sproglig variation forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster Mediedimensionen digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse Titel 6 Kommunikation og sprog: Dronningen og statsministerens nytårstaler ved årsskiftet 2014/15 (argumentations- og kommunikationsanalyse) Side 6 af 19

7 Ind hol d Vi læser, ser og hører Dronningen og statsministerens nytårstaler fra årsskiftet 2014/15. I grupper foretager eleverne en kommunikations- og argumentationsanalyse af Statsministerens nytårstale. De vurderer herunder dens retoriske og argumentatoriske kvaliteter og inddrager Dronningens nytårstale i analysen og/eller perspektiveringen. Anvendt litteratur: Statsminister Helle Thornings nytårstale, både som tekst og video, samt arbejdsopgaver til elever i udskolingen i Folkeskolen: edium=newsletter_ubivox&utm_source= _s%c3%a5dan%20bruger%20du%20s tatsministerens%20nyt%c3%a5rstale%20i%20undervisningen%20//%20s%c3%a6t%20fokus% 20p%C3%A5%20biografaktuelle%20Antboy%20//%20Anmeldelse%20af%20nyt%20o pgavesystem%20i%20magasinet%20dansk&utm_campaign=s%c3%a5dan%20bruger%20d u%20statsministerens%20nyt%c3%a5rstale%20i%20undervisningen%20//%20s%c3 %A6t%20fokus%20p%C3%A5%20biografaktuelle%20Antboy%20//%20Anmeldelse% 20af%20nyt%20opgavesystem%20i%20magasinet%20DANSK Dronningens nytårstale 2014/15 teksten: dokumentation-laes-hele-dronningens-nytaarstale. Dronningens nytårstale 2014/15 tv: Lærerens PowerPoint om argumentation og retorik, baseret på nedenstående to tekster: Retorik og argumentation, kapitel 8 i Darger, Hansen, Nielsen: Begreb om dansk Litteratur, sprog og medier, Dansklærerforeningen 2009, pp Det sproglige område: Sproget som brug, Kommunikationsanalyse og modeller, Argumentationsanalyse Fra: Metoder i dansk. - Løkke lykkes - om Statsminister Lars Løkke Rasmusens nytårstale 2010/2011 Om fan g Sær lige fokus pun kter 4 lektioner formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektive- Side 7 af 19

8 ring og vurdering af dansksprogede tekster analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer om muligheder og begrænsninger. Væ sen tlig ste arbej dsf or mer Gruppearbejde Individuelt arbejde Titel 7 Værklæsning: Erlend Loe: Doppler (2004). En roman om selvrealisering? Værklæsning med en tematisk tilgang. Romanens budskab som en kommentar til sin samtid vil blive diskuteret. Romanen vil desuden blive søgt perspektiveret til tidligere gennemgåede temaer og tidligere læste tekster. Forløbet vil primært basere sig på klassediskussioner. - Erlend Loe: Doppler (i dansk oversættelse) + uddrag på norsk - Uddrag af Doppler læst af Erlend Loe: - An Indigo Exclusive With Erlend Loe: (et interview med Erlend Loe) - Rikke Dal Støttrup: Finde sig selv? Det findes ikke - Henry David Thoreau: Walden, eller livet i skovene (1854) - Robert Frost: Stopping by Woods on a Snowy Evening (1922) - Høvding Seattle: Vi er en del af jorden 1854 (Oversat af Asger Liebst og udgivet af Borgen, 1989) 4 lektioner formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og tekst- Side 8 af 19

9 type anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer Det sproglige stofområde dansk sprog i forhold til andre sprog, herunder engelsk i det danske sprogsamfund, og det nordiske sprogfællesskab forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer norske og svenske tekster på originalsproget forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster Gruppearbejde Individuelt arbejde Pararbejde Titel 8 Eksistentialisme Med udgangspunkt i Kierkegaards kristne eksistentialisme fra midten af 1800-tallet, vil vi bevæge os videre til de ateistiske franskmænd Camus og Sartre og deres eksistentialisme, som udvikledes fra omkring 1940 og fremefter. Og vi vil undersøge, hvorledes eksistentialismen har påvirket og fremtræder hos andre forfattere, heriblandt Martin A. Hansen, Karen Blixen og Peter Seeberg og hvorfor man kan tale om disse som eksistentialistiske forfattere. Litteraturens Veje pp (om eksistentialisme) Video: Eksistentialisme flipped classroom v. Lars Knudsen (9 minutter) Eksistentialisme På kant med Kierkegaard (Landsnetværket af folkekierkelige statstjenester 2013 (ca. 9 minutter) En kortfilm om Søren Kierkegaard (om Kierkegaards stadier) v. Søren Beldring, 2013 (ca. 9 minutter) Side 9 af 19

10 Lütken og Fibiger: Af: Udsat en bog om eksistentialisme, Gads Forlag, 2002, afsnittet: III: At være i verden uden Gud: Verdenskrig og værdisammenbrud s Fransk eksistentialisme ensomhed, oprør og engagement s. 91. Jean-Paul Sartre fordømt til frihed s Frihed og medmenneske s Analyser og gruppefremlæggelser af nedenstående tekster: Jean-Paul Sartre: af: Eksistentialisme er en humanisme (1946) Albert Camus: af Sisyfosmyten (1942) Primo Levi: Af: Hvis dette er et menneske (1947) Martin A. Hansen: Høstgildet (1947) (kanonforfatter) Tove Ditlevsen: Appelsiner (1948) Karen Blixen: Ringen (1958) (kanonforfatter) Peter Seeberg: Hullet (1962) (kanonforfatter) 10 lektioner anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen Gruppearbejde Individuelt arbejde Produkt: Mundtlig fremlæggelse formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster Side 10 af 19

11 Kernestof forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg, samt mindst én folkevise Gruppearbejde Individuelt arbejde Produkt: Mundtlig fremlæggelse Titel 9 Drama: Henrik Ibsen: Hedda Gabler (1891) Forestilling på Aarhus Teater d. 24. februar 2015 Drama: Teatertur til Aarhus Teater til forestillingen: Hedda Gabler (1891) af Henrik Ibsen. Vi ser forestillingen, som er iscenesat af Anja Susa, på Aarhus Teater d. 24. februar Klassen deltager om eftermiddagen, inden forestillingen, i en teaterworkshop om stykket v. dramaturg Johan Holm Mortensen. Ibsen udgav Hedda Gabler i 1891, i slutningen af perioden Det moderne gennembrud, som klassen gennemgik sidste år. Det moderne gennembrud gør op med idyldyrkelsen og den kirkeligt dominerede moral, der kendetegnede romantikken. Alle tidligere fortielser skulle overvindes gennem en litteratur, der "satte problemer under debat", som Georg Brandes proklamerede det i Forfatterne er nu kritiske og bevidste om forhold i samfundet, som skal debatteres. Temaer som kvindernes stilling, ægteskabet, opdragelsen, ejendoms- og magtforholdene i et samfund, der var hastigt på vej mod industrialiseringen kommer nu i fokus. Den biologiske livsforklaring (naturalismen) overtager nu den religiøse livsforklaring. Vi ser forestillingen Hedda Gabler, iscenesat af Anja Susa, på Aarhus Teater d. 24. februar Klassen deltager om eftermiddagen, inden forestillingen, i en teaterworkshop om stykket v. dramaturg Johan Holm Mortensen. Vi analyserer og diskuterer efterfølgende stykket med henblik på at vurdere dets betydning som en tekst fra det moderne gennembrud og som et stykke, der har relevans for os i dag. Materialer: Aarhus Teaters hjemmeside om forestillingen, som også indeholder diverse video- Side 11 af 19

12 er: Anmeldelser af forestillingen Hedda Gabler: Jcklasisk.dk d. 1. februar, Tina Bryld: Hold kæft, hvor er det godt skrevet. Øvelsen er nu at få det på scenen Jyllands-Posten, d er+det+godt+skrevet.+%c3%98velsen+er+nu+at+f%c3%a5+det+p %C3%A5+scenen%C2%AB/ 8 lektioner formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsforme danske tekster i historisk og internationalt perspektiv norske og svenske tekster på originalsproget forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster Mediedimensionen tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer visuel information, herunder faste og levende billeder Side 12 af 19

13 Titel 10 Transhumanisme fremtidens menneske? Forløbet beskæftiger sig med holdninger til teknologien i begyndelsen af det nye årtusinde med fokus på transhumanisme og de teknologier, som kan forbedre menneskers præstationer og måske forlænge menneskers liv. Eleverne læser og diskuterer tekster, som forholder sig til de muligheder, den teknologiske udvikling har givet, og den allerede nu giver og senere vil kunne give fremtidens mennesker. Taler vi om en ny form for menneske eller noget helt andet? Forløbet er en fortsættelse af et SO-forløb (SO-12) hvor dansk og teknikfag indgik. Dansk anlagde en humanistisk synsvinkel og arbejdede problematiserende og debatterende med emnet etik og robotteknologi med fokus på etiske problemstillinger og dystopiske og/eller utopiske fremtidsscenarier. Materialet denne indledende fase af SO-forløbet var: - Kants teorier om pligtetik og nytteetik - Ridley Scotts film Blade Runner - Elevernes egne reflektioner over brug af etik i teknologi. Hovedteksterne i dette forløb om Transhumanisme - fremtidens menneske? anskuer problematikken fra en biologs, en filosofs og en teologs synsvinkel. Disse tre tekster analyseres ud fra en argumentationsanalytisk vinkel. De tre hovedtekster er fra Aarhus Universitets alumnemagasin Augustus (september 2007): Hans Plauborg: Ville det være så dårligt, hvis vi blev bedre? (2007) interview med biologen, tekno-optimisten og videnskabsjournalisten Lone Frank Hans Plauborg: Supermennesker og det gode liv (2007) - interview med filosoffen Morten Dige Hans Plauborg: Det skabte er godt (nok) (2007) interview med teologen George Pattison. Supplerende tekster: Længsel efter fremtiden - Homo Artefakt - Det Etiske Råd 12/04/ Homo Artefact. Vi ser videoen: Det kunstige menneske : /j.+transhumanisme+-+fremtidens+menneske_prcent_3f/transhumanisme+- +Det+Etiske+R_prcent_E5d.pdf Reine Bergström: Varför är jag transhumanist:, 1999, /j.+transhumanisme+- +fremtidens+menneske_prcent_3f/svensk+tekst+om+transhumanisme.pdf Lærerens PowerPoint om robotter og cyborgs Film: Ridley Scott: Blade Runner (1982/1992) director s cut 2007 (final cut) blev set I forbindelse med SO-12 om Etik og Robotteknologi. 10 lektioner (inkl. 6 lektioner i SO-12) Særlige Side 13 af 19

14 fokuspunkter læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker Det sproglige stofområde sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker faglige og teknologiske sprogformer. forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer norske og svenske tekster på originalsproget forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. Pararbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Titel 11 Et litteraturhistorisk forløb fra 1960erne til nu med fokus på Krop, køn, og debat I dette forløb vil vi se på, hvordan krop og køn repræsenteres i litteraturen, og hvorledes samtiden har opfattet disse tematikker, herunder hvordan kunst kan være debatskabende. Forfattere som Holberg, Ibsen (jf. Hedda Gabler set på Aarhus Teater i forbindelse med Det Moderne Gennembrud og Eksistentialisme), Tom Kristensen, og Yahya Hassan har alle fået reaktioner på deres litteratur af både positiv og negativ karakter. I forløbet trækker vi tråde til det tidligere arbejde med Doppler og Fight Club, der begge beskæftiger sig med manderollen og mandeidentitetens udfordringer i den senmoderne tidsalder. Hos Kierkegaard har vi arbejdet med æstetikeren, og hos Herman Bang har vi kort set på kvindens rolle i slutningen af 1800-tallet, hvor problemer blev sat under debat (Georg Brandes). Derudover vil vi berøre kropsopfattelser i senmoderniteten. Vi vil i det hele taget forsøge at perspektivere de tekster, vi læser i dette forløb til både vores egen samtid og til tidligere læste tekster og forløb. Nyttige kilder/ opslagsværker i forløbet: Side 14 af 19

15 Fibiger og Lütken, Litteraturens Veje, Systime /2012 Liv Thomsens programmer: Digtere, divaer og dogmebrødre (dækker perioden fra ) Programmerne 5, 6, 7 og 8 er relevante her Primærtekster i forløbet: Klaus Rifbjerg: Nul Putte, 1969 (kanonforfatter) Vita Andersen - Hun ser godt ud, 1977 Michael Strunge: Væbnet med disse ordenes vinger, 1984 Peter Høeg: Frk. Smillas Fornemmelse for sne, 1992 Jan Sonnergaard: Sex fra Radiator (1997) Jakob Ejersbo - af Nordkraft, 2002 Johannes C. Jensen: Hva med os tabermænd? Bragt i Politiken d. 1. okt Tekster, der også læses i forløbet, og som indgår som perspektiverende tekster: Tom Kristensen: Henrettelsen (1922). Emil Aarestrup: Angst (1838) Yahya Hassan: BARNDOM (2013) 59B2BE227A.ashx Folkevisen (riddervisen) Ebbe Skammelsøn: Rather Homemade Productions: Ebbe Skammelsen - Hvad fanden skal det nu betyde? QujVaDO8A0 Yo Ebbe : Folkevisen (tryllevisen) Jomfruen i Fugleham Drengene fra Angoras sang/video om ridderproblemer: Per Michael Jespersen: 00 erne? De var da rædselsfulde! Politiken, 29. april, 2015 Kirsten Nilsson: Råd: Vi taber de svageste unge, Politiken d. 5. maj, 2015 Særlige fokuspunkter 10 lektioner formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår Side 15 af 19

16 give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer Det sproglige stofområde det danske sprog og sproglig variation sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg, samt mindst én folkevise danske tekster i historisk og internationalt perspektiv Mediedimensionen tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer visuel information, herunder faste og levende billeder Gruppearbejde Pararbejde Individuelt arbejde Titel 12 Billedsprogets terminologi om begreber ved billedanalyse En PowerPoint-præsentation om begreber ved billedanalyse udarbejdet af læreren. PowerPointen er baseret på:. Afsnittene: Billedsprogets terminologi og Spørgsmål til billedanalyse - s i: Jane Kristensen & Jørgen Riber Christensen: Billedanalyse, Dansklærerforeningen, 1992 Der arbejdes med følgende billeder: Jan Vermeer van Delft, Brevet, 1666 Gainsborough, Mr. And Mrs. Robert Andrews, Lin Jammet, Mr. And Mrs. Robert Andrews, ca J. Th. Lundbye, Landskab ved Arresø, 1838 Anna Ancher, Solskin i den blå stue, 1891 P.S. Krøyer, Sommeraften på Skagens Sønderstrand med Anna Ancher og Marie Krøyer, 1893 J. F. Willumsen, Den grønne pige liggende i skoven, 1922 Side 16 af 19

17 Jean-Francois Millet, Skovhuggerne, ca Olivieri Berni, forside til science-fiction bog, 1972 Lars Ravn, Familiebillede, 1986 Jens-Kristian Søgaard, Susanne Nielsen, 1977 Robert Capa, Medløberkvinde og hendes barn ekskorteres ud af byen, Chartres, Frankrig, 1944 Eric Fischl: Kritikere, 1979 Eric Fischl, Kærlighedens fødsel, 1987 Eleverne betragter, læser, analysere og fremlægge deres analyser af billeder. De inddrager desuden deres viden om farvesymbolik. 2 lektioner formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer Mediedimensionen visuel information, herunder faste og levende billeder digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse Progression Eleverne skal lære at betragte, læse, analysere og fremlægge deres analyse af billeder ud fra en analysemodel, og herunder inddrage deres viden om farvesymbolik. Titel 13 Det skriftlige arbejde på 3. år. Side 17 af 19

18 Det skriftlige arbejde i dette skoleår har haft fokus på at træne eleverne i de tre skriftlige opgavegenrer: Analyse og fortolkning, Redegørelse og diskussion og Kronik. Refleksionsskrivning som værktøj i forhold til elevernes progression vil blive inddraget. 1. Danske sprog Dansk A Vejledende opgave oktober Opgaver i forbindelse med klassens studietur til Istanbul i oktober Hjemstavne Dansk A skriftlig eksamensopgave fredag d. 23. maj Teknologi naturligvis Dansk A skriftlig eksamensopgave torsdag d. 30. maj Det privatiserede oprør Dansk A skriftlig sygeeksamensopgave fra tirsdag d. 20. august 25 elevtimer. fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer Det sproglige stofområde det danske sprog og sproglig variation dansk sprog i forhold til andre sprog, herunder engelsk i det danske sprogsamfund, og det nordiske sprogfællesskab sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker faglige og teknologiske sprogformer. forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer danske tekster i historisk og internationalt perspektiv forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. Mediedimensionen tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer Side 18 af 19

19 visuel information, herunder faste og levende billeder mediernes udvikling, form og indhold digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse teknologiske betingelsers betydning for kommunikationens indhold og form. Individuelt skriftligt arbejde Gruppearbejde Side 19 af 19