Bygherrerapport. Arkæologi Sydfyn ØHM 1070 Elektro Anne Garhøj Rosenberg

Transkript

1 Bygherrerapport Arkæologi Sydfyn ØHM 1070 Elektro Anne Garhøj Rosenberg

2 Abstract Udgravningen afslørede en hustomt fra førromersk jernalder med bevaret indgangsparti, samt et større antal gruber med særligt keramik fra samme periode. Hertil kommer hovedhus og en mindre økonomibygninger fra ældre middelalder, samt to hegnsforløb som knytter sig disse huse. Undersøgelsens forhistorie I 2012 beslutter Kurt Frandsen & søn at udvikle område for Tved Kirkevej 7 til nybyggeri. Derfor udarbejder Svendborg kommune en lokalplan for området: 562. I høringsfasen gør Øhavsmuseet opmærksom på muligheden for arkæologiske spor på området og foreslår, at man får foretaget en arkæologisk forundersøgelse af området. Museet kontaktes i slutningen af december 2013 med henblik på en arkæologisk forundersøgelse. Forundersøgelsen foretages i februar Et område på xx m2 indstilles til udgravning. Bygherre acceptere det fremsendte budget og udgravningen foretages i marts Administrative data Bygherre: Kurt Frandsen fra Kurt Frandsen og Søn, Ellerup Bygade 37, 5892 Gudbjerg Antikvariske myndigheder: Arkæologi Sydfyn v. Øhavsmuseet, Grubbemøllevej 13, 5700 samt Kulturstyrelsen, H.C. Andersens boulevard 2, 1553 KBH K. Al originaldokumentation og oldsager blive opbevaret under journalnummer: ØHM 1070 Elektro. Undersøgelsen har journalnummer ØHM 1070 Elektro Kulturstyrelsens journalnummer: /ØHM-0002 SB-nummer: FF systemnummer: Udgravningen fandt sted fra den marts 2014 Udgravningsansvarlig, daglig leder og beretningspligtig: Museumsinspektør Anne Garhøj Rosenberg Akademisk medarbejdere: Sune Steenskjold og Mette Rabitz Museumstekniker: Villy Nielsen. Fund, dokumentation og beretning opbevares af Arkæologi Sydfyn, Øhavsmuseet Topografi, terræn og undergrund Topografien: Området var delvist planeret grundet den tidligere bebyggelse på området. Dog var det tydeligt at arealet skrånede ned i mod et tidligere vådområde i den vestlige del af området. Undergrunden var generelt heterogent brun-gult ler. Men henover store dele af arealet fandtes en lysere heterogent gråligt lag mellem muldlaget og undergrunden. Dette gjorde oberservationer, især i forbindelse med den lave forårssol, svære. Muldlaget havden en varierende tykkelse fra omkring 40 cm til 70 cm. 2

3 Udgravningsmetode Mulden blev afrømmet, og alle anlæg blev nummeret og beskrevet i fladen. Alle anlæg er markeret med A og et fortløbende nummer. Nummerrækkefølgen starter ved 201 for at kunne adskille anlægene fra forundersøgelse og udgravningen fra hinanden. I forbindelse med udgravningen blev der også udgravet en antal anlæg fra forundersøgelsen - disse har deres oprindelige numre og er dermed alle under 200. Huskonstruktionerne var ganske tydelige og kunne derfor udledes hurtigt. Konstruktionerne kunne derfor fotograferes inden de blev udgravet. Konstruktionerne blev markeret med forskelligt farvede plastik tallerkner. Dette var især praktisk i mellem K1 og K2, som overlapper hinanden. Alle anlæg i den nordøstlige del af udgravningen er søgt undersøgt. Stolpehullerne og meget små gruber er udgravet med spade/skovl, mens gruber og kulturlag er undersøgt med minigraver. Alle fund blev x-nummeret i felten. Efterfølgende er alle fund blev vasket og indført med beskrivelse i MUD. I forbindelse med indtastningen af keramikken er mængden angivet i gram frem for antal. Undersøgelsens resultater SENNEOLITIKUM Fra denne periode er der fundet en fragmenteret fladehugget dolk eller segl, hvor kun er bladspidsen er bevaret. Senneolitiske løsfund er kendt både fra Erhverv Øst, og hele Svendborg området generelt. Løsfund har desværre ikke vist sig at være en sikker indikator for at finde bebyggelse eller andre aktivitetsspor fra denne periode. Ved Erhverv Øst udgravningen, SOM 356 Tved Markjorde IV, blev der fundet det første sikkert daterede hus fra senneolitikum. Husets dimensioner er på 27 x 10 meter. FØRROMERSK JERNALDER: I forbindelse med udgravningen er der fundet en treskibet hustomt med bevaret indgangsparti, der umiddelbart kan dateres til ældre jernalder ud fra de typologiske træk: K1: 3-skibet hus med 11 bevarede tagbærende stolper samt fire indgangsstolper. Den sidste tagbærende stolpe længst mod vest mangler (det skal bemærkes, at terrænet skråner her). Der er ikke bevaret dele af vægforløbet. Dimensioner: 14,7 x 2,6 meter (bredden er 4,4 meter ved indgangsstolperne). Orientering: Øst-vest Typologisk datering: Ældre jernalder, formodentligt førromersk jernalder ud fra kontekst Heruodver kommer en mindre økonomi bygning, som formodentlig skal knyttes til en form for produktion, da der centralt er placeret en grube i økonomibygningen: K6: Økonomibygning. De bærende stolper står omkring grube, hvor i der er fundet keramik fra førromersk jernalder. Bygningen er tilnærmelses- Jernalderbebyggelsen ved Elektro De grønne markering er gruber med fund, mens de grå er kogestensgruber 3

4 vis cirkulær Dimensioner: 3,6 x 2,6 meter Typologisk datering: Førromersk jernalder Keramikken, som er blevet fundet i forbindelse med udgravningen, er generelt dateret til førromersk jernalder (30 x-numre). Men i 9 tilfælde har det være det været muligt at indkredse dateringen lidt nærmere til hhv. ældre (6 x-numre) og yngre (3 x-numre) førromersk jernalder. For disse 9 x-numre gælder det, at der i dateringen er baseret på randskår gerne i kombination hankeskår og bundskår. I arbejdet med dateringen har det været lagt vægt på følgende parametre: - Halsforløb (synligt halsforløb er tolket som et udtryk for en datering til ældre førromersk jernalder, mens intet halsforløb er et udtryk for en datering til yngre førromersk jernalder) - Randens udformning (med fokus på: afslutning (lige afskåret / afrundet; facetteret, fortykkelse) Keramikken fra fra ældre førromersk jernalder er fordelt på fire gruber, som alle ligger ganske nær hustomten fra samme periode. Det samme gælder for keramikken fra den yngre del af førromersk jernalder, som er fordelt på to gruber. De øvrige gruber, som er bredt dateret til førromersk jernalder ligger også i tilknytning til huset, og i det tilstødende vådområde vest for huset. Herudover ser der ud til at være en sammenhæng mellem placeringen af kogestensgruberne og gruberne dateret til førromersk jernalder. De knytter sig enten til vådområdet mod vest; økonomibygningen omkring gruben (A354); og endeligt grube-komplekset mod syd. Det vil sige, at alle kogestensgruber kan knyttes til affaldsgruber, og er beliggende i periferien i forhold til hustomten. Ved udgravningerne i forbindelse med etableringen af Erhverv Øst - øst for Elektro - blev der fundet to landsbykomplekser fra ældre jernalder. Den først lokaliserede var i 1982, hvor den første jernalderlandsby på Fyn blev fundet (SOM TM5a/82). Denne bebyggelse er fra overgangen mellem sen førromersk jernalder og ældre romersk jernalder (SOM 258). Fortættelsen af bebyggelsen blev fundet i forbindelse med erhvervsområdets udvidelse i Så samlet set består denne bebyggelse af 20 langhuse, 16 økonomibygninger samt spor efter jernudvinding, metalhåndværk og keramikproduktion. Dertil kommer fire vådområder, hvor der i kanten af disse var der store mængder af fund fra neolitikum til jernalder. Fra neolitikum stammer en stridsøkse, fragment af en flintdolk, fragmenter af fladehugget flint samt slebne økser. Fundene fra jernalder består primært af keramik (omkring 75 kg) samt dyreknogler. Keramikken kan dateres til sen førromersk jernalder og ældre romersk jernalder. Det er bopladskeramik, som dominerer, men der er også fund af sortglittet keramik og bemalet keramik. Ved udgravningen af den nærliggende Tved Markjorde IV i 2009 (SOM 356) blev der fundet en landsbybebyggelse fra førromersk jernalder. Denne bebyggelse består af seks langhuse, hvor af et havde et fuldt bevaret vægforløb, som det eneste af alle jernalderhuse fundet i Erhverv Øst. Dertil er der på udgravningerne SOM 259 og SOM 269 fundet spredt bebyggelse, som også en beliggende i førromersk jernalder eller overgangen til ældre romersk jernalder. Dertil kommer en enkelt brandgrav fra ældre romersk jernalder fundet på SOM 269. Graven er dateret ud fra fundet af en fragmenteret trompetfibel. Bebyggelsen fra Elektro falder godt i tråd med observationerne fra Erhverv Øst udgravningerne, hvor der er en vekslen mellem en mere samlet landsbybebyggelse og en meget spredt bebyggelse med enkeltgårde. Topografisk minder disse to udgravningsområde dertil hinanden, 4

5 hvor der er tale om en blanding mindre vådere områdere og tørre områder, hvorpå bebyggelsen findes. Netop topografien er formodentlig også svaret på blandingen mellem landsbyer og enkeltgårde. ÆLDRE MIDDELALDER: Den middelalderlige bebyggelse består af både et hovedhus og en mindre økonomibygning: K2: 1-skibet hus 14 tagbærende stolper i 7 sæt. Dertil muligt udskud (1,4 x 3,6). Formen er meget let trapezoid: Afstanden mellem de yderste tagbærende stolper mod vest er 3,5 meter, mens afstanden mod øst er 4,6 meter. Fund af middelalderligt sideskår i stolpehul. Dimensioner: 15,9 x 3,5-4,6 meter Orientering: sydvest-nordøst K3: 1-skibet hus med 6 tagbærende stolper, og 2 gavlstolper. Dette hus er også let trapezoid, hvor det er smallest i den vestlige ende. Dimensioner: 9 x 3,7-4,6 meter Orientering: nordvest-sydøst I mellem de to bygninger blev der fundet to hegnsforløb, som knyttes den middelalderlige bebyggelse. Begge hegn er mere eller mindre beliggende oveni affaldsgruberne fra førromersk jernalder, hvorfor det er svært at lokalisere dem i deres fulde udbredelse. K4: Hegn med tre bevarede stolper. Hegnet Middelalderbebyggelsen ved Elektro forsvinder i jernaldergruben A15. Alle anlæg stammer fra forundersøgelsen. Der er et stor spænd ml. A161 og A16, og dette kan enten skyldes, at her har været en indgang eller at der mangler en stolpe. Det var desværre ikke muligt at eftergrave efter en stolpe her. Hegnet ligger ud for den sydlig gavlstolpe. Længde: 6,7 meter Orientering: nord-syd K5: Hegen med fem bevarede stolper - det forsætter potentielt uden for feltet. A296 og A297 kan repræsentere en udskiftning. Ligger parallelt med K4 - afstand i mellem er ca. 2,8 meter. Hegnet ligger stort set ud for den næstsidste tagbærende stolpe. Længde: 11,8 meter Orientering: nord-syd Oldsagen, som kan knyttes til områdets middelalderlige fase, udgøres af et enkelt sideskår med en lys brun-grå yder-/inderside; ingen synlig magring, spor efter drejning/eftertørring; hårdt brændt; brede furer i overgangen ml. rand og skulder. Typologisk set skal det dateres til den ældre middelalder. Skåret er fundet i et stolpehul (A204) i K2. At der ved udgravningen kun er fundet et enkelt skår falder fint i tråd med observationerne gjort på SOM 259 Tved Byhave. 5

6 Her er der fundet en hel (forsvunden) landsby fra højmiddelalderen, hvorfra der ikke blev gjort samtidige fund. Derfor var der ved denne udgravning heller ingen forventning om fund. Igen er det fundene fra Erhverv Øst som tilbyder den bedste parallel til denne udgravning. Her er der fundet en forsvunden højmiddelalderlig landbebyggelse med 9 hovedhuse, 18 mindre bygninger/økonomibygninger samt diverse hegnsforløb knyttet til bebyggelsen. Bebyggelsen findes i to klynger, som er afgrænset fra hinanden af naturlige mindre våde områder. Det har ikke været muligt at afgøre, om de to klynger repræsenterer en tidsmæssig udvikling eller om der er tale om samtidighed. Sporene efter husene er ensartede, men da der ikke fremkom et genstandsmateriale fra perioden i forbindelse med udgravningen er alle dateringer baseret på hustypologi. At den højmiddelalderlige bebyggelse spreder sig over et større området end blot de to klynger kan vi arkæologisk se ud fra de omkringliggende udgravninger, der er således fundet mere eller mindre spredte bygninger på både TM 5a/82, SOM 269 samt SOM 356. Som det var tilfældet med jernalderbebyggelsen spille topografien også en væsentlig rolle i forbindelse med placeringen af bebyggelse - så det er de samme tendenser vi ser afspejlet igen i forbindelse med middelalder bebyggelsen. Fundet af den forsvundne landsby i Erhverv Øst var en stor overraskelse, da det inden havde været vores forventning at der kun var en udflytter by fra Svendborg på dette tidspunkt, nemlig Tved. Bynavnet Tved betyder rydning, og er dermed et klassisk udflytternavn for en landsby. Det er også her, at kirken opføres i 1200-tallet Men samtidigt viser det sig, at der har ligget endnu en udflytterlandsby blot en lille kilometer væk i fugleflugtslinje. Bebyggelsen fundet på Elektro skal formodentligt knyttes den middelalderlige udflytterlandsby i Tved, og giver dermed en meget fin indikator for denne landsbys udstrækning. Placeringen af Udgravningen ved Elektro i forhold til øvrige undersøgelsesarealet i området, samt Tved Kirke 6